Sålangt ressourcerne rækker

Sålangt ressourcerne rækker Omstillingscafeen 2. Februar 2012 Mikkel Stenbæk Hansen, Seniorrådgiver

Indhold Copenhagen Resource Institute Ressourceproblematikken Hvad sker der politisk? Bæredygtigt forbrug og produktion Vigtige komponenter i en grøn omstilling 2

Hvad er Copenhagen Resource Institute? Selvejende institution Bestyrelse: Claus Torp (fm) Susse Georg (CBS), Michael Hauschild(DTU), Karin Klitgaard (DI) Koordinator for konsortiet European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production, der arbejder på kontrakt for EEA

Hvad er COPENHAGEN RESOURCE INSTITUTE? (2) Konsulent (Indtægtsdækket virksomhed) 14+ års erfaring i udførelse af forskellige studier indenfor: affald, bæredygtigt forbrug og produktion, miljøteknologi, Nuværende og tidligere klienter inkluderer: Miljøvenlige produkter Ressourcer Det Europæiske Miljøagentur (EEA), OECD, det Nordiske Ministerråd, DG Miljø, Miljøstyrelsen, private virksomheder UNEP,

Hvemervi? Environment Agency England and Wales Lund University,, IIIEE Copenhagen Resource Institute UNEP/WI CSCPC Umweltbundesamt Wuppertal Institute CERIS-CNR CNR Regional Environmental Center

Velkendtemenstigendemiljøproblemer Klimaforandringer Nedbrudte økosystemer og biodiversitet Luftforurening Forurening af jord og vand Affald Overforbrug af fornybare og udtømmelige ressourcer

Tre kriser Økonomiske Klima Ressourcer Kriserne er tæt forbundet både hvad angår problem og løsninger Kriserne er globale, men skal løses nationalt og lokalt

Hvad forstår vi ved ressourcer? Mineraler Metaller Fossile brændsler Luft Jord Vand Biodiversitet Affald!

Ressourceforbrugsproblematikken Ikke kun et miljøproblem, men ogsået økonomisk og socialt problem og dermed en bredere samfundsmæssig udfordring 1. Forbruget stiger Source: McKenzie, 2011

Udvikling i forbruget af materialer i EU

Udvikling i produktivitet af arbejdskraft, energi og materialer

Udviklingen i generering af affald Source: EEA

Ressourceforbrugsproblematikken Ikke kun et miljøproblem, men ogsået økonomisk og socialt problem og dermed en bredere samfundsmæssig udfordring 1. Forbruget stiger 2. Priserne stiger Source: McKenzie, 2011

Prisudviklingen -olie Source: Energistyrelsen

Prisudviklingen -kul Source: Energistyrelsen

Prisudviklingen -metaller Source: London Metal Exchange

Prisudviklingen -fødevarer Source: FAO

Ressourceforbrugsproblematikken (fortsat) 3. Tab af job (pgalav konkurrencedygtighed delvist forårsaget af lav ressourceeffektivitet) 4. Forsyningssikkerhed

Import af ressourcer

Source: IDA

Ressourceforbrugsproblematikken (fortsat) 3. Tab af job (pgalav konkurrencedygtighed delvist forårsaget af lav ressourceeffektivitet) 4. Forsyningssikkerhed 5. Store sociale konsekvenser

EEA rapport om Europæiske landes ressourcepolitikker Main driversfor resource efficiency policy Dedicated strategies or action planson resource efficiency How resource efficiency is addressed in economy-wide policies Majorsectoral strategies and action planswhich include an objective to improve resource efficiency Priority resources identified in policies Product groups identified for efficiency improvements Strategic objectives and targetsfor resource efficiency, and indicators used to monitor developments Institutional setupin place Specific policy instruments or initiatives on resource efficiency to be shared as examples of good practice Knowledge gaps and information needsregarding development and implementation of resource efficiency policies.

Hvad forstår vi med ressourcer? Source: EEA

Strategi-og policyudvikling DK-niveau: Globalt: 2009: Affaldsstrategi 09-12 del 1 OECD's Green Growth Strategy 2010: Affaldsstrategi 10 del 2 UNEP's Green Economy Report 2010: Handlingsplan til fremme af miljøteknologi G20 phasing out fossil fuel subsidies 2011: Energistrategi 2050 2012: Ny ressourcestrategi EU-niveau: 2005: DG Environment Thematic Strategy on the Sustainable Use of Natural Resources 2006: EU s Strategy for Sustainable Development 2008: DG Enterprise EU Raw Materials Initiative 2008: DG Enterprise and Environment SCP and SIP action plan 2010: Europe 2020 Strategy incl. the Flagship for a Resource Efficient Europe 2011: DG Enterprise Communication on commodity markets and raw materials 2011: DG Environment the Roadmap for a Resource Efficient Europe 2011: DG Environment the eco-innovation action plan

Ressourceeffektivitet Roadmappen Bred fortolkning af ressourcer Affald til ressourcer Grønne offentlige (og private) indkøb Grøn skattereform Fjernelse af miljøskadelige subsidier Fokus på produktions- og forbrugsmønstre 26

Udfordringen ogløsningen! 27

Not rocket science... Achieving sustainable consumption and production is not rocket science... 28

It is much more complicated than that! 29

Consumption perspective (example of FOOD) Food consumption Energy Fuels Energy, imports of food Energy, imports of raw materials Energy, fertilisers, imports, eg. feedstuff Food waste Food storage and prep. at home and in restaurants Retailers Food industry Agricultural production, fisheries, etc. Transport Emissions, material use Emissions, material use Emissions, material use Emissions, material use Emissions, material use Emissions, material use GLOBAL environmental pressures from food consumption 30

FORBRUG Mad, husholdning og mobilitet er den del af vores forbrug der påvirker miljøet mest Mad og drikke 17 % af drivhusgasser 28 % af materialeforbrug Husholdning og infrastruktur 35 % af drivhusgasser 19 % af materialeforbrug Mobilitet 25 % af drivhusgasser 22 % af materialeforbrug

Mere energieffektivitet medfører ofte ikke mindre energiforbrug (re-bound effect) Det teknologiske fiks er vigtigt men ikke nok! Source: EEA

En stor del af miljø- og klimabelastninger fra Europa kommer via vores import fra andre lande CO2 emissions caused by consumption in 26 EU member states, 2004 Source: EEA

Miljøeffekter kan mindskes ved at skifte forbruget fra nogle goder og serviceydelser til andre Environmental pressures per Euro spent Source: EEA

Vi har brug for et paradigmeskift til at håndtere miljø-, klima og resourceproblemer Før og nu Reducere miljøbelasninger fra produktion Beskytte lokalmiljøet Fremtid Reducere globale livscyklus miljøbelastninger fra vores forbrug Beskytte det globale miljø Teknologi er løsningen Teknologi og ændringer i adfærd/forbrug er løsningen Myndigheder ansvarlige Behov for at mobilisere virksomheder og borgere Source: EEA

Økonomiske virkemidler - Skatter og afgifter, tilskud, kvotesystemer, mm. Storbritannien: Skattefrie jobcykler Frankrig: Rentefrie øko-lån til private energirenoveringer Tyskland: Offentlige investeringer i energirenoveringer Østrig: Gratis rådgivning om og tilskud til energirenovering Danmark, Frankrig, Irland, Sverige m.fl.: differentieret registreringsafgift på biler Grønne afgifter på: vand, energi, luftemissioner, bildæk, plastikposer, mm. Storbritannien og Sverige: Betalingsringi London og Stockholm og besluttet for Göteborg

Økonomiske virkemidler -2 Holland: Green Funds Scheme Individuelle investorer låner penge til banken til en lav rente kompenseret af det offentlige gennem skatterabatter Bankerne tilbyder herefter billigere lån til grønne projekter

Økonomiske virkemidler -3 Belgien: Eco-cheques Andel af lønnen betales som Eco-cheques Eco-cheques kan benyttes til at købe udvalgte produkter og services F.eks. Energi-og vandbesparende artikler, cykler, genbrugelige batterier, dieselfiltre, solceller, elspare pærer Systemet aftales som en del af overenskomstforhandlinger

Informations-baserede virkemidler -1 - kampagner, portaler, mærkning, uddannelse, mm. Østrig: Sustainability Weeks Startet i 2004 Varer i én måned Afholdes af 3 ministerier, regionale myndigheder samt virksomheder Mere end 10.000 butikker deltog og mærkede relevante produkter med Gettingtherethe sustainable way Mærkning sker efter kriterier i samarbejde med myndighederne Mærker: ECHT BIO (reallyorganic), ENERGIE SPAREN (save energy), REGIONALE QUALITÄT (regional quality), BAU AUF NATUR (buildingonnature), GUT ZUR UMWELT (goodfor the environment), EECHT NATUR (really natural), EWOHN GESUND (live healthily), EINFACH FAIR (simplyfair), MEHRWEG (reusable)

Informations-baserede virkemidler -2 Schweiz: TopTen Hjemmeside og database startet i 2000 Giver information til forbrugere om de mest energi-effektive produkter (elektronik, hårdehvidevarer, lamper, biler, mm.) Model nu udbredt i over 10 lande Hjemmesiden har nu over 1 mio. besøgende pr år

Informations-baserede virkemidler -3 Østrig: Mærkning af produkter, der har lang levetid og let kan repareres Norden: Miljømærkning af detailhandelsbutikker ikke udbredt i DK Sverige: Bæredygtigt forbrug er indskrevet i specifikke videregående uddannelseskurser Østrig: Mobility management for Schools fokuserer på grønnere transport til og fra skoler Frankrig: Miljøcertificeringssystem for landbruget

Frivillige aftaler -1 Storbritannien: Courtauld Commitment Frivilligt initiativ rettet mod detailhandlen 92% af detailhandlen i UK deltog i fase 1 (2005-2009) Målsætninger sat for: Designe sig ud af vækst i emballager (opnået) Reducere fødevareaffald (opnået) Reducere emballageforbruget (ikke opnået) Har ledt til en reduktion på3,3 mio. ton CO2 Fase 2 startet i 2010 Tilsvarende initiativer i Frankrig og Tyskland

Virksomhedsinitiativer -1 WBCSD: Vision 2050 WEF: Sustainable Consumption Initiative

Virksomhedsinitiativer -2 Detailhandlen Wal-Mart Marks & Spencers Tesco ICA FDB IKEA Nordisk projekt om detailhandlens rolle i BFP, se mst.dk

Virksomhedsinitiativer -3 Andre: Norsk TV: Krafttaket(Power roof) reality TV med konkurrence i bæredygtig livsstil Max Hamburgers CO2 mærkning, 100% vindenergi Nike Novozymes Phillips Grundfos Nokia Procter & Gamble Coca-cola

Grønne forretningsmodeller Miljø/ bæredygtighed udgør selve kernen i forretningsstrategien Oftest product-service systemer Eksempler: Better Place Danfoss Solutions DuPont leasing af tæpper Årstiderne Merkurbank Genan Se ogsåfora rapport: GREEN BUSINESS MODELS IN THE NORDIC REGION

Civilsamfund WWF Climate savers initiative Carbon Disclosure Project Transition towns DanWatch Nature.is one-stop-shop portal for bæredygtig livsstil Buy Nothing Day Carrotmob omvendt boycott Se også: Experiences on projects promoting sustainable lifestyles in Nordic countries

Takfor opmærksomheden!