2 Opgave 1 Anton Andreasen havde gennem 10 år, indtil 1. januar 1999, drevet selvstændig virksomhed med køb og salg af udlejningsejendomme. Den 1. januar 1999 blev han ansat i ejendomsmæglerkæden BoGodt A/S, der formidlede køb og salg af parcel- og sommerhuse til private. For at profilere virksomheden i forhold til omverdenen stillede BoGodt A/S beklædning til disposition for de ansatte, som i arbejdstiden var forpligtet til at bære det udleverede tøj, der var påført ejendomsmæglerkædens logo. Ifølge kontrakter med de ansatte var privat benyttelse af tøjet ikke tilladt. Værdien af tøjet androg 2.000 kr. årligt pr. ansat. Den årlige beklædningsudgift for BoGodt A/S udgjorde i alt 100.000 kr. For at undgå et betydeligt sygefravær i vinterhalvåret besluttede ledelsen i BoGodt A/S at tilbyde de ansatte en influenzavaccination i oktober måned 1999. Anton Andreasen tog imod tilbuddet. Udgifterne til vaccinationerne androg for BoGodt A/S samlet 10.000 kr. svarende til 200 kr. pr. medarbejder. Anton Andreasen havde fratrukket sin årlige udgift på 2.865 kr. til abonnement på Morgenavisen Jyllands-Posten. Udgiften var efter hans opfattelse erhvervsmæssigt relateret, idet læsning af avisen, navnlig søndagens boligtillæg, var af væsentlig betydning for bestridelse af stillingen hos BoGodt A/S. Anton abonnerede desuden privat på Dagbladet Politiken alle ugens syv dage. Ved slutseddel af 1. december 1999 solgte Anton Andreasen sin private bolig med overtagelse den 15. februar 2000. Handelen var betinget af købesummens betaling samt af kommunens vedtagelse af en meget omstridt lokalplan. Lokalplanen skulle vedtages på møde den 17. marts 2000, hvilket også skete. Anton havde ejet ejendommen i knap 3 år, og salget af ejendommen var forårsaget af den netop gennemførte separation mellem Anton og hans kone. Anskaffelsessummen var
omregnet til kontant 1,2 mill. kr. Ejendommen blev imidlertid kun solgt for 900.000 kr. kontant, idet der var konstateret flere revner i soklen. 3 Spørgsmål 1.1: Redegør for de skattemæssige konsekvenser af hændelsesforløbet for Anton Andreasen og BoGodt A/S. Anton Andreasen havde altid interesseret sig for istandsættelse af gamle liebhaverbiler. Han opkøbte, istandsatte og videresolgte bilerne og tilbragte det meste af sin fritid i et lejet værksted. I 1997 begyndte Anton jævnligt at annoncere for sine aktiviteter i avisen, og han lod sig tillige momsregistrere. I 1998 havde Anton haft indtægter på bibeskæftigelsen på 375.000 kr. og afholdt udgifter på i alt 215.000 kr. Indkomståret 1999 viste sig dog at være et dårligt år, hvilket især skyldtes én mindre heldig handel. Anton havde i maj 1999 således istandsat og solgt en Jaguar til Karsten Koks for 240.000 kr. Fortjenesten udgjorde 110.000 kr. Købesummen blev berigtiget dels ved kontant udbetaling på 40.000 kr., dels ved et gældsbrev, pålydende 250.000 kr. Gældsbrevet blev af Antons bank vurderet til kurs 80, i alt 200.000 kr. Betaling af afdrag skulle ske hver den 1. juli og 1. januar. Da Anton imidlertid ikke havde modtaget noget afdrag den 1. juli 1999, indbragte han sagen for fogedretten. Der blev i den forbindelse indgået en samlet ordning med Karsten Koks= kreditorer, hvorefter disse nedskrev deres tilgodehavender med 50% svarende til gældens kursværdi. Handelen med Karsten Koks medførte et underskud i Antons forretning med liebhaverbiler i 1999. Hans indtægter havde således i indkomståret 1999 sammenlagt udgjort kr. 295.000, mens udgifterne til erhvervelse af biler, reservedele, leje af værksted, annonceudgifter m.v. i indkomståret 1999 havde andraget kr. 380.000. Spørgsmål 1.2: Redegør for Anton Andreasens og Karsten Koks= skattemæssige forhold i indkomståret 1999. Der ønskes udtrykkeligt en redegørelse for de skattemæssige konsekvenser af det udstedte gældsbrev.
4 Ved separationen mellem Anton og hustruen Berit fik Berit forældremyndigheden over fællesbarnet Tore, som herefter fik folkeregisteradresse hos Berit. Parterne aftalte, at Anton skulle have Tore fire dage hver anden uge. Ved bidragsresolution i september 1999 blev det ud fra Antons indkomstforhold bestemt, at Anton skulle betale bidrag til Tores underhold svarende til normalbidraget 761 kr. plus 100%, i alt 1.522 kr. pr. måned fra samlivsophævelsen i august 1999. Da Anton faktisk tjente temmelig godt og i øvrigt havde dårlig samvittighed, lovede han imidlertid at betale normalbidraget plus 200%, i alt 2.283 kr. pr. måned. Berit, der ellers var sund og rask, fik i slutningen af september 1999 en diskusprolaps. I Berits sygeperiode fra 1. oktober 1999 til 31. december 1999 passede Anton derfor efter aftale Tore på sin bopæl. Parterne var enige om, at børnebidragene i Berits sygeperiode kunne gå lige op med de udgifter, Anton måtte have til underhold af Tore. Anton betalte de øvrige børnebidrag på normal vis. Berit købte i november 1999 en ny bil til afløsning for sin gamle udtjente Skoda. Skodaens handelsværdi måtte anses at være 10.000 kr. For selv at slippe for besværet med salg af bilen overtalte Berit Anton til at købe bilen for 8000 kr. Spørgsmål 1.3: Redegør for de skattemæssige konsekvenser i 1999 af hændelsesforløbet for Anton, Berit og Tore.
5 Opgave 2 Carl Carlsen drev selvstændigt reklamerådgivningsbureau med speciale i markedsføring af IT-virksomheder. Han indgik den 1. januar 1998 en 2-årig kontrakt med IT-firmaet, Webside Power, hvorefter han skulle levere et gigantisk år 2000 reklameshow den 31. december 1999 til markedsføring af Webside Power. I 1998 afholdt Carl udgifter til materialer og løn på henholdsvis 1 mill. kr. og 1,5 mill. kr. Udgiften til materialer udgjorde i 1999 1,5 mill. kr., mens lønudgiften androg 1,6 mill. kr. Carls samlede vederlag for reklameshowet var aftalt til 10 mill. kr., hvoraf de 3 mill. kr. som aftalt blev indbetalt aconto ultimo 1998. Restvederlaget, 7 mill. kr., blev som aftalt betalt den 31. december 1999. Ud over sædvanlige udgifter til advokat og revisor, i alt 40.000 kr., afholdt Carl desuden udgifter på 50.000 kr. til en erhvervsastrolog, der var ekspert på reklameområdet, og som via Carls biorytmer rådgav ham i forhandlingstaktik. Carl indkøbte i 1998 diverse litteratur med titler som blandt andet @Fyrværkeri og kunst@, @En farvesymfoni@ m. fl., i alt 5.000 kr. Det viste sig imidlertid, at bøgerne ikke kunne tilføre nye løsninger til Webside Powers ønskeshow. Som noget særligt deltog firmaets netop ansatte, nyuddannede og stadig håbefulde ingeniør, David Duus, primo 1999 i et to-dages kursus om reklame, fyrværkeri og teknik. Ingeniøren havde aldrig tidligere beskæftiget sig med reklame og fyrværkeri. Udgiften for firmaet androg 10.000 kr. Spørgsmål 2.1: Redegør for de skattemæssige konsekvenser for Carl og David Duus for indkomstårene 1998 og 1999.
6 Carls bror Martin Carlsen og dennes samlever Elna Eriksen ophævede i september 1999 deres stormfulde samliv. Ved samlivsophævelsen aftaltes det, at Martin straks skulle overtage Elnas andel af den hidtidige fællesbolig, som de begge stod som ejere af. Martin skulle efter parternes aftale tilsvarende overtage den fulde gældsforpligtelse på kreditforeningslånet, som begge hæftede solidarisk for. Parterne foretog sig dog intet i forhold til kreditforeningen. Martin fik endeligt skøde på ejendommen i år 2000. Under samlivet havde parterne hver især fradraget halvdelen af renterne på kreditforeningslånet. Spørgsmål 2.2: Redegør for fordelingen af rentefradragsretten efter samlivsophævelsen for indkomståret 1999. Martin var ansat som programmør i den unoterede IT-virksomhed SysCorp A/S, som udviklede logistiksystemer til mindre virksomheder. Han havde den 1. februar 1997 købt nominelt 100.000 kr. aktier i SysCorp A/S til kurs 130 svarende til 130.000 kr. For at fastholde Martin som medarbejder tildelte SysCorp A/S i april 1998 Martin en aktiekøberet udstedt af selskabet. Ifølge aktiekøberetten kunne Martin den 1. april 1999 erhverve nominelt 100.000 kr. aktier i SysCorp A/S til kurs 150 svarende til 150.000 kr. Martin udnyttede køberetten den 1. april 1999, hvor markedskursen var 200. Martin solgte straks, den 3. april 1999, nominelt 50.000 kr. aktier i SysCorp A/S til kurs 200 svarende til 100.000 kr. I juli 1999 kom det dog for en dag, at regnskaberne i SysCorp A/S siden 1997 havde været særdeles sminkede. Egenkapitalen var tabt, og selskabet blev erklæret konkurs den 1. august 1999. Konkursboet blev afsluttet den 1. juni 2000 uden dividende til kreditorerne. Spørgsmål 2.3: Redegør for de skattemæssige konsekvenser af hændelsesforløbet vedrørende Martin Carlsens aktier i SysCorp A/S.