Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter (Forår 2013)

Relaterede dokumenter
Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter (Forår 2014)

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter (Forår 2013)

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter (Forår 2016)

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter (Forår 2014)

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter (Forår 2017)

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter (Forår 2015)

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter (Forår 2016)

Bekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter (Forår 2017)

Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stresstest for IRB-pengeinstitutter (Forår 2018)

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 22.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 1. halvår i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2010

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Side. Ledelsens beretning 2. Ledelsespåtegning 4. Anvendt regnskabspraksis 5. Resultat- og totalindkomstopgørelse 6.

Offentlig saldo i i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Vejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter

Kvartalsrapport for kvartal 2005

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den kl Hjemsted: Assens Kommune

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Realkredittens udlån er godt sikret

Vejledning til indberetning af store debitorer

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

F. Salling Invest A/S. Højbjerg

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Mellembalance pr. 31. august 2012 for Salling Bank A/S

Nordicom A/S Q3 rapport 2004

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Ejerforeningen Engelstoftsgade 20. CVR-nummer

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Fondsbørsmeddelelse 12/ november 2006 KVARTALSRAPPORT kvartal GrønlandsBANKEN KVARTAL /11

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

Vejledning til indberetning af store debitorer

DEN DANSKE MARITIME FOND

Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom

Balanceforskydninger

Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af likviditet (LI 01-13) for pengeinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2004

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september for Jutlander Bank A/S

Realkredit Danmark koncernen

Notat om Regnskabsmæssig behandling af langfristede lån.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut

DVD Technology ApS. Årsrapport for 2013/14

Fondsbørsmeddelelse 16/ november 2005 KVARTALSRAPPORT kvartal GrønlandsBANKEN KVARTAL /10

Beløb år til dato. kvartalet

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Faktabilag

Dronninglund Sparekasse

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.:

Kvartalsrapport pr. 30. september 2013 Metroselskabet I/S

Halvårsrapport for 1. halvår 2005

Efterregulering af aftale om fordelingen af Ribe Amts aktiver og passiver

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Fondsbørsmeddelelse 09/ august 2006 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR /12

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Balanceforskydninger

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for kvartal 2004

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

1. Indledning Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

CASA DE LUXE By Naja Munthe ApS

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge

Har valg af selvkostmetoden konsekvens for regnskabsanalytiske nøgletal?

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

For frie grundskoler, der modtager statstilskud, efterskoler, hus- og

Jeudan I A/S. Årsrapport for 2014

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Halvårsrapport for 1. halvår 2012

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Basisbudget 2011 (det samlede basisbudget for Trafikselskabet Movia inklusiv bilag)

Forslag til skærpede økonomiske krav til leverandører

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

I af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har K som kommanditist i K/S... klaget over registreret revisor R.

Grøn firmabilskat August

Transkript:

7. december 2012 Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter (Forår 2013) Indhold 1. Indledning... 2 2. De makroøkonomiske scenarier... 3 3. Metodemæssige antagelser... 4 3.1 Aktiekurser... 4 3.2 Udlånsvækst... 4 3.3 Øvrige antagelser... 5 4. Resultatark... 6 Resultatoplysninger (Resultat)... 7 Balanceoplysninger (Balance)... 8 Solvensoplysninger (Solvens)... 8 Noter til resultatoplysninger (Noter til resultat)... 8 Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger)... 8 Supplerende oplysninger om udlån (Udlån)... 9 Oplysninger om Exposure-at-Default (EAD)... 9 Oplysninger om PD og LGD opgjort Point-in-Time (PD-LGD PIT)... 9 Oplysninger om PD og LGD til kapitaldækningsformål (PD-LGD RWA)... 10 Oplysninger om belåningsprocenter for hvert kapitalcenter (LTV)... 10 5. Dokumentation... 10 6. Praktiske forhold... 13 Bilag... 15 Basisscenario... 15 Stress-scenario En global krise... 15 1

1. Indledning Realkreditinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal gennemføre stress-test på baggrund af makroøkonomiske scenarier fastsat af Finanstilsynet, jf. Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter (gældende udgave). Baggrunden er, at makroøkonomiske stress-test er en vigtig del af institutternes risikostyring. Fastlæggelsen af fælles makroøkonomiske scenarier gør det muligt i højere grad at sammenligne stress-test resultaterne på tværs af institutterne. Forventningen er, at stress-test beregningerne integreres som en naturlig del af realkreditinstitutternes ICAAPs. Bestyrelsen og direktionen forventes at tage stilling til, hvor meget yderligere kapital, der på baggrund af de gennemførte stress-test er behov for at afsætte for at fastholde en hensigtsmæssig kapitaloverdækning også under stress eller i øvrigt imødegå de risici, som afdækkes i stress-testen. Finanstilsynets scenarier omfatter et basisscenario og et stress-scenario og beskriver udviklingen i centrale nøgletal for dansk økonomi i perioden 2013-2014. Instituttet skal foretage stress-test beregninger for 2013 og 2014, idet der tages udgangspunkt i årsregnskabet for 2012. Stress-test beregningerne foretages på grundlag af sammenhængende scenarier for den makroøkonomiske udvikling i Danmark samt en række beregningstekniske antagelser vedrørende udviklingen i blandt andet aktiekurser og udlånsvækst. Disse er afstemt med udviklingen i de underliggende makroøkonomiske nøgletal. Stress-scenariet har karakter af et hårdt recessionsscenario. Dette skal supplere de milde recessionsscenarier (jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1, punkt 44) og realkreditinstitutternes egne fremadrettede scenarier i institutternes makroøkonomiske stress-test. Resultaterne af stress-test beregningerne skal indberettes til Finanstilsynet. Til det formål er der udformet et resultatark, der skal anvendes til indberetningen. Arket omfatter beregninger for instituttets resultatopgørelse og balance samt udvalgte oplysninger fra instituttets opgørelse af solvens og solvensbehov (basiskapital, risikovægtede poster, solvensbehov) i de fastlagte scenarier. Endvidere skal der indberettes en række supplerende oplysninger vedrørende bl.a. renteindtægter og udgifter, nedskrivninger, udlån og belåningsprocenter fordelt efter ejendomskategorier samt udvalgte kreditrisikoparametre (EAD, PD, LGD). Mange af de oplysninger, der skal indberettes, kan oversættes direkte til poster i de regnskabs- og kapitaldækningsindberetninger, som institutterne foretager til Finanstilsynet. Ansvaret for beregningerne ligger hos institutterne. Indberetningen til Finanstilsynet skal inde- 2

holde en fyldestgørende dokumentation af valgte metoder og antagelser, herunder anvendte stress-test modeller. Realkreditinstitutter, der har datterselskaber, skal som udgangspunkt foretage og indberette stress-test beregninger på to niveauer for instituttet solo og for (del)koncernen bestående af realkreditinstituttet og dets datterselskaber. Pengeinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal også udføre og indberette makroøkonomiske stress-test. Kravene hertil er beskrevet i en særskilt teknisk vejledning. Indberetningen af makroøkonomiske stress-test til Finanstilsynet skal som udgangspunkt ske én gang om året på grundlag af et opdateret sæt af makroøkonomiske scenarier og med den indberetningsfrist, der fremgår af denne vejledning, jf. afsnit 6. Indberetningsfrekvensen kan øges til to gange om året, hvis Finanstilsynet vurderer, at der måtte være et behov herfor. Kravet om indberetning af makroøkonomiske stress-test gælder som udgangspunkt for IRB-institutter, men Finanstilsynet kan vælge at justere kredsen af institutter, der skal gennemføre og indberette stress-test på grundlag af de fastsatte scenarier. 2. De makroøkonomiske scenarier De makroøkonomiske scenarier omfatter et basisscenario samt et stress-scenario, som beskriver udviklingen i en række centrale nøgletal for Danmark i perioden 2013-2014. Basisscenariet kan tolkes som det mest sandsynlige scenario (en prognose), mens stressscenariet en global krise - illustrerer et negativt makroøkonomisk forløb, som har karakter af en hård recession. Stress-scenariet vurderes at have lav sandsynlighed, men er ikke utænkeligt. Stress-scenariet er designet, så det i styrke overgår erfaringerne fra begyndelsen af 1990erne, hvor danske realkreditinstitutter i lyset af et længerevarende konjunkturtilbageslag blev ramt af store nedskrivninger/hensættelser. Nøgletallene for scenarierne findes i filen Scenarietabel_F2013 på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Til referenceformål indeholder tabellen også sammenlignelige tal for 2011 (faktiske tal) og 2012 (skøn for hele året). 1 En kort verbal beskrivelse af scenarierne findes i bilaget til denne vejledning. 1 Det står institutterne frit for at anvende mere opdaterede tal for 2011 og 2012. Tallene for de historiske år (inkl. 2012) skal dog være de samme for basis- og stress-scenariet. Hvis instituttet vælger at be- 3

Stress-scenariet er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Nationalbank. 3. Metodemæssige antagelser Stress-test beregningerne skal være baseret på nedenstående metodemæssige antagelser, der har til formål at sikre en større grad af sammenlignelighed på tværs af institutterne. På de områder, hvor Finanstilsynet ikke fastlægger konkrete antagelser, må institutterne anvende deres egne antagelser. Disse antagelser skal beskrives og motiveres i dokumentationen af beregningerne. 3.1 Aktiekurser Som en beregningsteknisk forudsætning antages det, at markedsudviklingen for danske aktier (målt ved markedsindekset OMXC) i 2013 og 2014 i de to scenarier er som følger: Vækst i OMXC ultimo året, pct. år-år 2013 2014 Basisscenario 5 5 Stress-scenario -25-15 Tabellen angiver væksten i OMXC-indekset fra primo året (svarende til ultimo det forudgående år) til ultimo året. For eksempel antages OMXC at falde med 25 pct. fra primo 2013 (ultimo 2012) til ultimo 2013 i stress-scenariet. Antagelserne vedr. markedsudviklingen i 2013 og 2014 tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne. Det antages, at udenlandske aktier følger samme markedsudvikling. 3.2 Udlånsvækst Som en beregningsteknisk forudsætning for stress-testen skal det antages, at væksten i det samlede udlån i 2013 og 2014 (målt fra primo året til ultimo året og opgjort efter nedskrivninger) er som følger: nytte mere opdaterede historiske tal, skal det anføres i dokumentationen sammen med en tabulering af de anvendte tal for 2011-2012. 4

Udlånsvækst, pct. år-år 2013 2014 Basisscenario 0 +5 Stress-scenario 0 0 Anm.: Vækst i samlet udlån (efter nedskrivninger) opgjort ultimo året. Antagelserne vedrørende udlånsvæksten tager udgangspunkt i den makroøkonomiske udvikling i scenarierne. 3.3 Øvrige antagelser Priserne på erhvervs- og investeringsejendomme følger samme udvikling som scenariernes huspriser. De effektive renter på fastforrentede realkreditobligationer med en restløbetid på 1 år eller derover følger samme udvikling som obligationsrenten i scenarierne, jf. nøgletallet Obligationsrente i filen Scenarietabel_F2013. De effektive renter på fastforrentede realkreditobligationer med en kortere restløbetid end 1 år samt de effektive renter på variabelt forrentede realkreditobligationer antages at følge udviklingen i 3- måneders pengemarkedsrenten i scenarierne. Kursreguleringer på danske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) beregnes på grundlag af udviklingen i obligations- og pengemarkedsrenterne i scenarierne. Såfremt instituttet har en væsentlig beholdning af udenlandske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) 2, beregnes kursreguleringer på grundlag af instituttets egne antagelser om renteudviklingen på de udenlandske positioner. Disse antagelser skal fastlægges, således at renteudviklingen i basisscenariet er udtryk for en prognose, mens renteudviklingen i stress-scenariet forudsættes at være den samme som i basisscenariet. Såfremt den udenlandske obligationsbeholdning vurderes ikke at være væsentlig, kan instituttet basere kursreguleringerne på udviklingen i de danske renter. Egne antagelser beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. Beskrivelsen ledsages af en angivelse af størrelsen af de væsentligste obligationsbeholdninger fordelt på lande. Alle valutakurser antages uændrede. Ændringer i kapitalforhold (egenkapital og/eller efterstillede kapitalindskud), der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, skal indgå i beregningerne. End- 2 Det vil sige, såfremt den udenlandske obligationsbeholdning udgør mere end 20 pct. af den samlede obligationsbeholdning. Instituttet skal som en del af dokumentationen angive størrelsen af den samlede udenlandske obligationsbeholdning (i kr.), også i de tilfælde, hvor beholdningen ikke vurderes at være væsentlig. 5

videre kan instituttet medregne tilførsel af supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab i det omfang, at den nye supplerende kapital blot erstatter eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet, som indfries. Herudover kan der ikke medregnes kapitaltilførsler hverken i form af kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Alle ændringer i kapitalforhold, herunder førnævnte tilførsel af ny supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab, skal klart fremgå af dokumentationen. Der må ikke ske indregning af mulige ledelsesmæssige tiltag ( management interventions ) som reaktion på scenarierne. Denne antagelse indebærer, at alle bidragssatser skal fastholdes på niveauet fra udgangen af 2012 i såvel basisscenariet som stress-scenariet. Dog kan ændringer i bidragssatser, som er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet, indregnes, såfremt ændringerne klart fremgår af dokumentationen. Tilsvarende må instituttet ikke indregne besparelser på personale- og administrationsudgifterne i scenarierne, medmindre besparelserne er planlagt og annonceret på indberetningstidspunktet. Instituttet skal basere stress-testen på de kapitaldækningsregler (inklusive eventuelle fremtidige ændringer), som på indberetningstidspunktet er implementeret i gældende dansk lovgivning. Derudover skal instituttet gøre sig overvejelser om effekterne på solvens og kapitaloverdækning af de forventede fremtidige ændringer i kapitaldækningsregler i medfør af CRD/CRR4 (inklusive regler om indfasning) vurderet over stress-test perioden. Disse overvejelser skal indgå som en del af dokumentationen. Vurderingen af effekterne kan eksempelvis tage afsæt i det seneste udkast til CRD/CRR4, som er offentliggjort af Rådet for Den Europæiske Union. Vurderingen foretages for både basisscenariet og stress-scenariet. Det skal klart fremgå af dokumentationen, hvilke kapitaldækningsregler der ligger til grund for dels stress-test resultaterne, dels overvejelserne vedrørende CRD/CRR4 (anvendt udkast). 4. Resultatark Indberetning af realkreditinstituttets stress-test resultater skal ske ved at udfylde og indsende et resultatark, der forefindes på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Arket indeholder 10 faneblade med tabeller, der skal udfyldes med regnskabsresultater for 2012 (faktiske tal) samt beregningsresultater for 2013 og 2014 i de to scenarier (basis- og stressscenariet). Nedenfor findes en oversigt over de 10 faneblade med tilhørende kommentarer. I resultatarket findes også et 11. faneblad (Feltsammensætninger) med bridging-tabeller, 6

der viser, hvordan konkrete poster i resultatarket kan oversættes til poster i de eksisterende regnskabs- og kapitaldækningsindberetninger fra realkreditinstitutterne til Finanstilsynet. Indberetning skal ske efter danske regnskabsregler, og beløb indberettes i hele millioner kr. Hvis realkreditinstituttet har datterselskaber med et væsentligt forretningsomfang, skal stress-test beregningerne udføres på to niveauer på institut- henholdsvis koncernniveau. Med koncernniveau forstås her en konsolideret opgørelse for realkreditinstituttet og dets datterselskaber. Hvis realkreditinstituttet har datterselskaber, skal der således som udgangspunkt foretages to indberetninger til Finanstilsynet. Instituttet vil få besked fra Finanstilsynet om det relevante opgørelsesniveau. I forbindelse med stress-testen på koncernniveau skal der anvendes særlige antagelser om udlånsvæksten, såfremt et (eller flere) af realkreditinstituttets datterselskaber driver pengeinstitutvirksomhed. I dette tilfælde skal den konsoliderede opgørelse for realkreditinstituttet og dets datterselskaber baseres på følgende antagelser: For realkreditinstituttet og eventuelle datterselskaber, der også er realkreditinstitutter, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, som fremgår af denne vejledning For datterselskaber, der driver pengeinstitutvirksomhed, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, der fremgår af vejledningen for pengeinstitutter med en IRBgodkendelse til opgørelse af kreditrisiko, jf. Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter. Indberetningen på institutniveau skal omfatte alle skemaer (alle 10 faneblade med tabeller) i resultatarket, mens skemaerne (fanebladene) vedrørende Nedskrivninger, Udlån og LTV kan udelades på koncernniveau (jf. også nedenfor). Skemaet vedrørende belåningsprocenter (LTV) skal udfyldes på niveau af det enkelte kapitalcenter i instituttet, idet der udfyldes ét skema for hvert kapitalcenter. Resultatoplysninger (Resultat) Indeholder en summarisk resultatopgørelse. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. resultatoplysninger for kreditinstitutter (AS01). Enkelte af posterne er summen af andre resultatposter se fanebladet med feltsammensætninger. 7

Balanceoplysninger (Balance) Indeholder en summarisk balanceopgørelse opgjort ultimo året samt oplysninger om garantier mv. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. balanceoplysninger for kreditinstitutter (AS02). Garantier mv. kan genfindes på indberetningsskema AS09 vedr. noteoplysninger til balancen (posten Eventualforpligtelser i alt). Enkelte af balanceposterne er summen af andre balanceposter se fanebladet med feltsammensætninger. Solvensoplysninger (Solvens) Indeholder oplysninger om instituttets basiskapital, risikovægtede poster samt tilstrækkelige basiskapital. Posterne kan som udgangspunkt genfindes i instituttets indberetning vedr. kapitaldækning (CS-indberetningsskemaerne) se fanebladet med feltsammensætninger. Der skal indberettes tre opgørelser af den tilstrækkelige basiskapital: Post 23 Instituttets opgørelse af tilstrækkelig basiskapital, hvor der tages højde for lovkravet om, at det individuelle solvensbehov mindst skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster, jf. 124, stk. 4, i FiL. Post 24 Instituttets nødvendige tilstrækkelige basiskapital beregnet som 6,4 pct. af de risikovægtede poster opgjort efter reglerne for opgørelse af de risikovægtede poster pr. 31. december 2006 (eventuelt modificeret efter aftale med Finanstilsynet). Post 25 Instituttets egen interne opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, hvor der ikke tages højde for lovkravet om, at det individuelle solvensbehov mindst skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster, jf. 124, stk. 4, i FiL opgjort uden hensyntagen til 124, stk. 2, nr. 1-2, i FiL. Noter til resultatoplysninger (Noter til resultat) Indeholder en specifikation af følgende tre poster på resultatopgørelsen - renteindtægter, renteudgifter samt kursreguleringer. Specifikationen kan i en mere detaljeret form genfindes i årsindberetningsskemaet vedr. noter til resultatoplysninger for kreditinstitutter (AS04) se fanebladet med feltsammensætninger. Summerne skal stemme overens med de tilsvarende poster i resultatopgørelsen (fanebladet Resultat). For eksempel skal Renteindtægter i alt (i Noter til resultat) stemme overens med posten Renteindtægter i skemaet vedrørende resultatoplysninger (Resultat). Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger) Indeholder to tabeller. I den første tabel foretages en fordeling af årets nedskrivninger på udlån efter ejendomskategorier. Nedskrivningerne skal omfatte såvel de gruppevise som de individuelle nedskrivninger og være opgjort som årets udgiftsførte nedskrivninger (det vil 8

sige efter tilbageførsler). Nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter samt hensættelser på garantidebitorer er ikke omfattet af tabellen, hvorfor de samlede nedskrivninger kan afvige fra resultatposten Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. (post 8 i fanebladet med resultatoplysninger). Den anden tabel følger som udgangspunkt de samme retningslinjer som tabellen ovenfor. Forskellen er, at nedskrivninger i denne tabel skal opgøres før indregning af modtagne tabsgarantier m.v. Det vil sige, at nedskrivningerne fra den første tabel korrigeres for modtagne tabsgarantier og eventuelle modregningsaftaler i det omfang, at det har haft en påvirkning på de beregnede nedskrivninger. Oplysningerne i de to tabeller skal alene indberettes på institutniveau. For begge tabeller gælder, at der som udgangspunkt skal ske en fordeling på alle relevante ejendomskategorier. Hvis dette ikke er muligt, kan en mere summarisk opdeling aftales bilateralt med Finanstilsynet. Supplerende oplysninger om udlån (Udlån) Indeholder en fordeling af instituttets udlån efter ejendomskategorier. Udlånet opgøres efter nedskrivninger, og summen af de fordelte poster skal stemme overens med balanceposten Udlån (post 3 i fanebladet med balanceoplysninger). Oplysningerne skal alene indberettes på institutniveau. Oplysninger om Exposure-at-Default (EAD) Indeholder en opgørelse af instituttets krediteksponeringer defineret som Exposure-at- Default (EAD) for de anførte eksponeringskategorier stats-, institut-, erhvervs- og detaileksponeringer samt defaultede, dvs. misligholdte eksponeringer (for førnævnte fire eksponeringskategorier). 3 Opgørelsen skal omfatte de samlede krediteksponeringer omfattende eksponeringer under såvel standardmetoden for kreditrisiko som IRB-metoden for kreditrisiko. Krediteksponeringerne (EAD) fordeles efter eksponeringskategori. Eksponeringer mod defaultede kunder placeres i en særskilt kategori Defaultede eksponeringer og skal ikke medtages i de øvrige fire eksponeringskategorier. Oplysninger om PD og LGD opgjort Point-in-Time (PD-LGD PIT) Indeholder oplysninger om Probability-of-Default (PD) og Loss-Given-Default (LGD) for instituttets krediteksponeringer under IRB-metoden for kreditrisiko, når parametrene opgøres Point-in-Time (PIT). Med PD opgjort ud fra en PIT-tilgang forstås den aktuelle sand- 3 Øvrige eksponeringskategorier udelades. 9

synlighed for, at kunden misligholder sit engagement med instituttet. Med LGD opgjort ud fra en PIT-tilgang forstås det bedste aktuelle bud på instituttets tabsandel givet kundens misligholdelse. 4 PD og LGD skal opgøres som eksponeringsvægtede gennemsnit (beregnet med EAD-vægte) for hver eksponeringskategori. PD og LGD opgøres eksklusive defaultede kunder. PD og LGD indberettes i procent med to decimaler. Oplysninger om PD og LGD til kapitaldækningsformål (PD-LGD RWA) Indeholder oplysninger om Probability-of-Default (PD) og Loss-Given-Default (LGD) for instituttets krediteksponeringer under IRB-metoden for kreditrisiko, når parametrene opgøres efter de principper, som instituttet anvender i opgørelsen af de risikovægtede poster (RWA). PD og LGD opgøres som eksponeringsvægtede gennemsnit (beregnet med EADvægte) for hver eksponeringskategori. PD og LGD opgøres eksklusive defaultede kunder. PD og LGD indberettes i procent med to decimaler. Oplysninger om belåningsprocenter for hvert kapitalcenter (LTV) Indeholder to tabeller. I den første tabel angives for hvert af instituttets kapitalcentre oplysninger om de gennemsnitlige belåningsprocenter fordelt efter ejendomskategorier. Belåningsprocenten (også betegnet Loan-to-Value -procenten) for det enkelte engagement angiver dagsværdien af restgælden i procent af markedsværdien af det bagvedliggende pant (den belånte ejendoms værdi). I tabellen anføres det eksponeringsvægtede gennemsnit af belåningsprocenterne i hver ejendomskategori beregnet som et sammenvejet gennemsnit af belåningsprocenterne for de enkelte engagementer, hvor vægtene afspejler det enkelte udlåns andel af det samlede udlån i ejendomskategorien. Belåningsprocenterne opgøres ultimo året. Den anden tabel indeholder en fordeling af kapitalcenterets udlån efter ejendomskategorier. Udlånet opgøres efter nedskrivninger og til dagsværdi. Der udfyldes et skema for hvert af instituttets kapitalcentre. 5. Dokumentation Indberetningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af anvendte metoder og antagelser, herunder en dækkende og opdateret beskrivelse af modelgrundlaget. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i eksisterende materiale indsendt til Finanstilsynet som dokumentation for instituttets stress-test, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer. Beskri- 4 Det vil normalt være PD og LGD opgjort ud fra en PIT-tilgang, der ligger til grund for instituttets skøn for nedskrivningerne i stress-testen. 10

velsen skal dog være fuldt dækkende for de anvendte metoder og antagelser, som ligger til grund for de konkrete makroøkonomiske stress-test resultater i indberetningen. Dokumentationen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af nedenstående punkter. Henvisningen til hvert punktnummer skal fremgå tydeligt af dokumentationen: 1. Modellering af kredittab og kreditrisiko for realkreditinstituttet, herunder en fyldestgørende beskrivelse af de anvendte og opdaterede modelrelationer for overgangen fra makroøkonomiske faktorer til eksempelvis nedskrivninger og relevante kreditrisikoparametre (PD og LGD). Samtidig beskrives baggrunden for valget af modeller samt resultaterne af udførte modelvalideringer, herunder modelrelationernes historiske forklaringsgrad. Dokumentationen bør også indeholde en beskrivelse af instituttets tilgang til modellering af nedskrivninger på krediteksponeringer under standardmetoden for kreditrisiko. 2. Anvendte metoder til beregning af renteindtægter og renteudgifter, herunder en beskrivelse og motivation af de underliggende antagelser om placeringen af fondsmidlerne i rentebærende aktiver samt udviklingen i relevante renter. I den forbindelse skal der også oplyses om antagelserne vedrørende udviklingen i beholdningen af egne obligationer (beholdning i kr.) samt virkninger heraf på instituttets renteindtægter. 3. Anvendte metoder til beregning af gebyrindtægter og gebyrudgifter. 4. Anvendte metoder til beregning af kursreguleringer, herunder en fyldestgørende beskrivelse og motivation af de underliggende antagelser om udviklingen i aktivsammensætningen og relevante danske og udenlandske renter, jf. afsnit 3.3. Instituttet skal angive størrelsen af den udenlandske obligationsbeholdning (i kr.), også i de tilfælde, hvor beholdningen ikke vurderes at være væsentlig. 5. Planlagte fusioner, opkøb og/eller frasalg og de deraf følgende konsekvenser for instituttets resultater. 6. Ændringer i kapitalforhold (egenkapital og/eller efterstillede kapitalindskud), der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, samt en eventuel tilførsel af ny supplerende kapital fra et moderselskab i forbindelse med indfrielse af eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet (koncern-intern kapital), jf. afsnit 3.3. Do- 11

kumentationen bør indeholde oplysninger om tidspunkt og beløb for ændringer i kapitalforholdene samt tilførsel af en evt. ny supplerende kapital fra moderselskabet. 7. Omkostninger til forrentning af statslig hybrid kernekapital samt omkostninger til individuel statsgaranti i medfør af Bankpakke II for årene 2012-14. 8. Det samlede behov (niveau i kr.) for supplerende sikkerhedsstillelse for instituttets SDO/SDRO-udstedelser i de respektive scenarier og år (2012-2014), herunder specificeres en eventuel meromkostning forbundet med inddækning heraf. 9. Eventuelle modtagne garantier mod tab på udlån (tabsgarantier). Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af anvendte metoder og antagelser ved beregning af effekter af tabsgarantierne i stress-testen. Hvis afregning af tabsgarantierne sker med en tidsmæssig forsinkelse, skal det fremgå af dokumentationen, herunder angives en eventuel afregning af garantierne, som først har virkning efter fremskrivningsperiodens udløb. Endvidere specificeres instituttets betaling for modtagelse af garantierne for årene 2012-2014. 10. Eventuelle modregningsaftaler med et pengeinstitut, som indebærer, at tab på udlån formidlet af pengeinstituttet og ydet af realkreditinstituttet helt eller delvist kan modregnes i fremtidige provisionsbetalinger til pengeinstituttet. Beskrivelsen bør indeholde de samme elementer som for tabsgarantier, jf. ovenfor. 11. Nedskrivninger (i kr.) som kan henføres til hensættelser på tabsgarantier mv. afgivet til (koncernforbundne eller ikke-koncernforbundne) realkreditinstitutter i de respektive scenarier samt for årene 2012-2014. 12. Eventuelle ændringer i bidragssatserne, der er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet og indregnet i stress-testen. 13. Udviklingen i risikovægtede poster (RWA) med en skønsmæssig opdeling efter forklaringsbidrag fra ændringer i volumen (udlånsvækst), PD / migration, LGD, sikkerhedsværdier mv. 14. Overvejelser om de mulige effekter på solvens og kapitaloverdækning af de nye kapitaldækningsregler CRD/CRR4 over stress-test perioden, jf. afsnit 3.3. 12

15. Øvrige nødvendige antagelser, der ikke er specificeret af Finanstilsynet. Som en del af dokumentationen skal instituttet endvidere redegøre for udløb af hybrid kapital og supplerende kapital frem til og med 2014. Det angives, hvorvidt der i fremskrivningsperioden er renteændringer (step-up) på hybrid kapital eller supplerende kapital, ligesom der redegøres for instituttets antagelser vedrørende en eventuel indfrielse af lånet på tidspunktet for renteændringen. Beskrivelsen, der bør indeholde oplysninger om udløbsdato, tidspunkt for renteændring samt restgæld for de forskellige typer af kapital, kan eksempelvis tage udgangspunkt i en tabel som nedenstående. Lån ID Type Udløbsdato Dato for renteændring Restgæld mio. EUR Restgæld mio. DKK 1 2 osv. Hybrid kapital i alt 1 2 osv. Supplerende kapital i alt Institutterne opfordres generelt til, at de modelbaserede resultater suppleres med en vurdering fra instituttets eksperter på relevante områder, herunder især kreditområdet. Dokumentationen kan indeholde instituttets bemærkninger til de af Finanstilsynet fastlagte scenarier og metodemæssige antagelser. Instituttet kan ydermere supplere indberetningen med stress-test beregninger på basis af alternative antagelser, hvis disse vurderes at være mere retvisende for instituttet. 6. Praktiske forhold Resultatark (Excel), scenarietabel (Excel) og vejledning (PDF) kan hentes på Finanstilsynets hjemmeside: http://www.finanstilsynet.dk/stress-test-ri Dokumentationen kan indsendes i Word- eller PDF-format. Indsendelsesfristen er 45 bankdage efter årets udgang, medmindre andet er aftalt med Finanstilsynet. Resultater og dokumentation indsendes pr. e-mail til stress-test@ftnet.dk. 13

Såfremt krypteret indsendelse ønskes, kan resultater og dokumentation indsendes til postkassen Finanstilsynet@ftnet.dk, jf. vejledning herom på Finanstilsynets hjemmeside. Spørgsmål kan rettes til Jan Overgaard Olesen på tlf. 33 55 82 72 eller Emilio Hellmers på tlf. 33 55 83 32 eller pr. e-mail til stress-test@ftnet.dk. 14

Bilag 5 Basisscenario Basisscenariet er udtryk for Nationalbankens prognose fra september 2012. 6 Scenariet beskriver en udvikling med en moderat fremgang i dansk økonomi, hvor væksten i BNP tiltager i 2013-2014 efter en meget svag vækst i 2012. Der forventes fremgang i såvel eksporten som den private indenlandske efterspørgsel. Ledigheden (opgjort som nettoledigheden) ventes i prognoseperioden at ligge en smule højere end i 2012, mens huspriserne ventes at stige moderat i både 2013 og 2014. Stress-scenario En global krise Dansk økonomi bliver fra begyndelsen af 2013 ramt af to typer af negative stød, der samlet set reducerer efterspørgslen i perioden 2013-2014: 1. En stærk svækkelse af tilliden hos danske virksomheder og husholdninger fører til et fald i såvel de private investeringer som det private forbrug, ligesom boligmarkedet påvirkes negativt i form af faldende boligpriser (et indenlandsk stød). 2. Et fornyet konjunkturtilbageslag i international økonomi reducerer samtidigt efterspørgslen på vore eksportmarkeder i 2013 markant, hvilket resulterer i et fald i eksporten (et udenlandsk stød). Scenariet indebærer, at den økonomiske aktivitet (BNP) falder med lidt over 4½ pct. i 2013-2014 under ét. Beskæftigelsen falder betydeligt, og ledigheden (nettoledigheden) stiger til over 8 pct. af arbejdsstyrken i 2014 (gennemsnit for året). Boligmarkedet rammes hårdt af den indenlandske tillidskrise samt tilbagegangen i dansk økonomi, og boligpriserne falder samlet med knap 20 pct. over stress-test perioden. Renterne antages at forblive på et lavt niveau (uændrede i forhold til basisscenariet). Stress-scenariet har karakter af en hård recession. 5 Scenarierne er udarbejdet på grundlag af statistisk information frem til september 2012, herunder nationalregnskabet for 2. kvartal 2012. 6 Jf. afsnittet Aktuelle økonomiske og monetære tendenser i Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 3. kvartal 2012, Del 1. 15