Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Relaterede dokumenter
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Stjerner og sorte huller

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Undervisning i brugen af VØL

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

De fire Grundelementer og Verdensrummet

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse:

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

5. Kometer, asteroider og meteorer

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér:

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Vikar-Guide. SCNWTN Isaac Newton LBRTNSTN Albert Einstein. 2. Efter fælles gennemgang: Ret opgaverne med eleverne.

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning

Facitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 8. klasse. Indhold. til

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Solen - Vores Stjerne

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium.

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

Planetstier. Glyngøre/Durup

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Forord til Planetenergi meditationer

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Introduktion til Astronomi

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Uge Tema/Emne Formål Aktiviteter Den levende verden s Om sanserne

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Øvelse 1. bygges op, modellen

Rettelser til ORBIT BHTX 1.udgave 6.oplag

Nattehimlen april 2018

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Noas ark. en historisk beretning?

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Fysik A. Studentereksamen

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Nattehimlen april 2019

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Solformørkelsen d fanget af Jesper Grønne

Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI. Maj 2016 F/K1

Foreløbige eksamensspørgsmål til fysik-c eksamen i 2a/3b 2014 med LA. Der kan optræde små ændringer, hvis censor ikke godkender alle spørgsmål.

Nattehimlen april 2015

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Nattehimlen september 2016

Omkreds af polygoner. Måling. Format 6. Nr. 82. Navn: Klasse: Dato: Kopiark til elevbog side 77

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Skabelsesberetninger

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT

Opgaver til lugtene du kan opleve på Fredericia Vold:

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi videoer.

Projekt Solen og Planet sti Bording 2012

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse:

Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige udsagn om Jordens tyngdekraft. Hvilke udsagn er sande? Sæt et kryds ud for hvert udsagn. Jordens tyngdekraft hindrer planeterne i at forsvinde ud af solsystemet. Jordens tyngdekraft får flyvemaskinerne til at flyve. Jordens tyngdekraft fastholder Månen i dens bane omkring Jorden. Jordens tyngdekraft styrker vores muskler. Jordens tyngdekraft trækker i 1 kg med en kraft på 4,8 N. Jordens tyngdekraft trækker i 1 kg med en kraft på 9,8 N. Sandt Falsk

Opgave 3 Hvad bestemmer størrelsen af den almindelige massetiltrækning mellem to genstande? Sæt et kryds ud for hver linje. Afstanden mellem genstandene. Genstandenes form. Genstandenes rumfang. Genstandenes masse. Genstandenes farve. Rigtigt Forkert Opgave 4 Venus og Mars er nogle af de velkendte planeter, du kan se på himlen. Hvilke udsagn om planeterne er korrekte? Sæt kryds ved rigtigt eller forkert. Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje. Planeterne reflekterer Solens lys. Planeterne udsender lys ligesom Solen. Planeterne kredser omkring Solen. Planeterne kredser omkring Jorden. I oldtidens Grækenland kaldtes planeterne fiksstjerner. I oldtidens Grækenland kaldtes planeterne vandrestjerner. Rigtigt Forkert

Opgave 5 Hvor får Solen sin energi fra? Sæt kryds ved sandt eller falsk ved hvert udsagn. Ved forbrænding af kul, som bliver til CO 2. Ved fusion, hvor mindre atomkerner går sammen til større kerner. Ved fission, hvor tunge atomkerner spaltes til mindre atomkerner. Ved forbrænding af hydrogen, som bliver til vand, H 2 O. Sandt Falsk Opgave 6 Skriv navnene fra listen på de fem inderste planeter i den rækkefølge, de kommer efter Solen. Jorden, Jupiter, Mars, Merkur, Venus

Opgave 7 Her er nogle forskellige udsagn om opbygningen af vort solsystem. Hvilken beskrivelse er mest korrekt? Der er 6 svarmuligheder. Sæt et kryds. Jorden bevæger sig rundt om Solen. Men de øvrige planeter bevæger sig i baner omkring Jorden. Jorden er centrum. De andre planeter og Solen bevæger sig i baner rundt om Jorden. Solen er centrum. Jorden og de andre planeter bevæger sig i baner rundt om Solen. Solen bevæger sig i en bane rundt om Jorden, og de andre planeter bevæger sig i baner rundt om Solen. Jorden og de inderste planeter bevæger sig rundt om Solen. De øvrige planeter bevæger sig rundt om Saturn. Det er kun Solen, der bevæger sig. Det er synsbedrag, at planeterne bevæger sig. Opgave 8 Hvilke planeter kaldes gasplaneter? Der er 8 svarmuligheder. Sæt fire kryds. Venus Saturn Uranus Jorden Mars Neptun Merkur Jupiter

Opgave 9 Hvilke planeter kaldes de indre planeter? Der er 8 svarmuligheder. Sæt fire kryds. Venus Saturn Uranus Jorden Mars Neptun Merkur Jupiter Opgave 10 Om natten kan temperaturen på Mars komme helt ned omkring 125 C. Hvorfor bliver det så koldt om natten på Mars? Der er 6 linjer. Sæt et kryds i hver linje. Mars har næsten ingen atmosfære til at holde på varmen. Mars er tættere på Solen end Jorden. En marsnat er dobbelt så lang som en nat på Jorden. Mars drivhuseffekt er meget større end Jordens. Det røde støv på Mars reflekterer varmestrålingen. Der er ingen skyer på Mars. Sandt Falsk

Opgave 11 Hvorfor vil planeterne næsten altid befinde sig så langt fra hinanden, at Voyager 2 s rejse er umulig at gennemføre? Sæt et kryds ved den mest korrekte forklaring. Planeternes omløbstid omkring Solen er meget forskellig. Jupiter bruger fx omkring 12 år, mens Neptun bruger hele165 år. Planeterne frastøder hinanden. Planeternes afstand til Solen er meget forskellig. Jupiters afstand er 778 millioner km, mens Neptuns er ca. 4.500 millioner km. Planeternes baner ændrer sig hvert år.

Opgave 12 Her er nogle udsagn om kometer. Sæt kryds ved sandt eller falsk ved hvert udsagn. Kometer er det samme som stjerneskud. En komet er det meste af tiden langt væk fra Solen. Kometer bevæger sig i cirkulære baner. En komets hale lyser, fordi den er varm. En komet kan ses med regelmæssige mellemrum. Sandt Falsk Opgave 13 Her er nogle udsagn om asteroider. Sæt kryds ved sandt eller falsk ved hvert udsagn. Asteroider er små stjerner. Asteroider er små planeter. Der er ca. 100 asteroider i solsystemet. De fleste asteroider har baner mellem Mars og Jupiter. En asteroide ligner en snavset snebold. Sandt Falsk

Opgave 14 Vores solsystem indeholder 8 planeter, som er meget forskellige. Hvilke udsagn om planeterne er korrekte? Der er 5 udsagn. Sæt et kryds ved hvert udsagn. Nogle af planeterne har over 10 måner. Alle planeterne har måner. Alle planeterne har en fast overflade. Den yderste planet består af klippe og frosne gasser. Planeten Venus viser faser ligesom Månen. Sandt Falsk

Opgave 15 En småplanet kan have en ret uregelmæssig facon. Solen og de større planeter er alle nogenlunde kugleformede. Hvorfor? Sæt kryds ved det svar, der giver den bedste beskrivelse af fænomenet. Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Solens tiltrækningskraft gør både Solen og planeterne kugleformede. Centrifugalkraften trækker deres masse sammen i en kugle. Deres rotationshastighed får massen til at samle sig i en kugle. De bevæger sig med så stor fart, at luftens gnidningsmodstand får ujævnheder til at brænde op. Deres egen tyngdekraft er så stor, at den samler deres masse i en kugle.

Opgave 16 Kometer kredser om Solen i langstrakte baner. Komethalen vender altid bort fra Solen. Kometerne ændrer form og udseende afhængig af afstanden til Solen. Se på beskrivelserne og afgør, om de er korrekte. Der er 5 svarmuligheder. Sæt to kryds. I nærheden af Solen fordamper noget af kometens frosne gas, og den udvikler en stor lysende hale, som vender bort fra Solen. I nærheden af Solen fordamper noget af kometens frosne gas, og den udvikler en stor lysende hale, som vender ind mod Solen. Når en komet kommer tæt på Solen, bliver den opslugt af Solen og forsvinder. Langt fra Solen minder en komet om en kæmpestor frossen snebold, og den har ingen hale. Langt væk fra Solen udvikler en komet en meget lang hale, som vender bagud i banen.