Facitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 8. klasse. Indhold. til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Facitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 8. klasse. Indhold. til"

Transkript

1 Facitliste til Ny Prisma, Test og evaluering, 8. klasse Indhold 1 Fysik og kemi er overalt Styr på tingene Lim mellem atomer Fyldt med energi Ren kemi En lille verden Vort solsystem Spiselig kemi Drømmerejser Jorden og solen giver energi Energiens veje Facitliste test NP8 Side 1 af november 2012

2 1 Fysik og kemi er overalt Opgave 1 Et brandbart materiale Nitrogen Oygen Hydrogen Ilt En temperatur på 50 C En bestemt antændelsestemperatur Opgave 2 Oygen slukker branden. Kuldioid får branden til at blusse op. Kuldioid slukker branden. Atmosfærisk luft ændrer ikke brandens styrke. Atmosfærisk luft slukker branden. Oygen får branden til at blusse op. Opgave 3 3 CO 3 3 CO 2 CO 3 CO CO 2 K 2 O Opgave 4 Hælde koldt vand i gryden med friturefedtet. Hælde koldt friturefedt i gryden. Slukke for komfuret og lægge låg på gryden. Benytte en pulverslukker. Komme isterninger i gryden. Hælde det brændende friturefedt i vasken. Opgave 5 En benzinbrand må aldrig slukkes med vand. Vandet kan sprede branden med eksplosiv fart. En benzinbrand skal altid slukkes med vand. Vand har en mindre massefylde end benzin. Derfor lægger vandet sig ovenpå benzinen, så der ikke kan komme oygen til branden, som slukkes. En pulverslukker er effektiv og sikker til at slukke en benzinbrand. Pulveret dækker benzinen og holder oygen ude, så branden slukker. En benzinbrand må aldrig slukkes med en skumslukker. Skummet har en større massefylde end benzin. Derfor synker det ned i den varme væske og fordamper straks. Brændende benzinskum sprøjter ud til alle sider. Facitliste test NP8 Side 2 af november 2012

3 Opgave 6 Tegning 1 Tegning 2 Tegning 3 Tegning 4 Tegning 5 Opgave 7 De tiltrækker hinanden. De frastøder hinanden. Der sker ikke noget. Opgave 8 Bilers dæk isolerer, så der ikke løber strøm gennem bilen. Biler har altid en gummibelægning indvendig, som er strømisolerende. Derfor er der ingen strøm inde i bilen. Ved lynnedslag er spændingen meget høj, men strømmen er så lille, at mennesker ikke kan mærke den. Strømmen løber kun på ydersiden af bilen og ned i jorden. Der løber ingen strøm inde i bilen. Når et lyn rammer bilen, bliver lynet kastet tilbage mod skyerne, og der går ingen strøm gennem bilen. Opgave 9 De vokser i områder med et stort jernindhold i jorden. Deres blade indeholder store mængder rødligt farvestof. De vokser i rød lerjord. Luftforurening med SO 2 får bladene til at blive rødlige. Syreregn får bladene til at blive rødlige. Opgave 10 Xantofyl Kloroform Karotin Indigotin Tartrazin Klorofyl Opgave 11 Ved papirkromatografi trækkes farven ud ved hjælp af vandmolekylerne. Papirkromatografi er en kemisk analyse. Papirkromatografi er en kvalitativ analyse. Papirkromatografi kan vise, hvilke farvestoffer tusser indeholder. Ved papirkromatografi kan man adskille strukturfarver. De lyseste farvestoffer trækker altid højest op i papiret. Facitliste test NP8 Side 3 af november 2012

4 Opgave 12 Vandmolekyler er for store til at trænge gennem stoffet. Hagl trænger gennem stoffet, da det rammer med stor styrke. Vanddamp kan ikke trænge gennem stoffet. Små molekyler kan trænge gennem stoffet i modsætning til store molekyler. Opgave 13 Der er et hul i æggeskallen, så oygen kan trænge ind til kyllingen. Der er oygen inde i ægget, så kyllingen behøver ikke oygen fra omgivelserne. Oygen kan trænge gennem æggeskallen og hinderne, mens kuldioid ikke kan. Både oygen og kuldioid kan trænge gennem æggeskallen og hinderne. Opgave 14 CO CO 2 H 2 CH 4 O 2 SO Opgave 15 For at transportere sveden væk fra kroppen, så den kan fordampe fra tøjet. For at undgå, at det åndbare regntøj kommer til at lugte af sved. Det varmer mere end bomuldsundertøj, da det sidder tættere til kroppen. For at beskytte huden mod det åndbare regntøj, som let giver allergi. Opgave 16 Bil nr. 1 Bil nr. 2 Bil nr. 3 Opgave 17 Jo større radius er, jo større er accelerationen. Jo mindre radius er, jo større er accelerationen. Bilens acceleration afhænger ikke af svingets radius, kun af bilens fart. Opgave 18 Gnidningsmodstanden er så lille, at den ikke kan ændre bilens retning. Vejen skubber bilen lige ud. Centrifugalkraften er for stor. Hjulene kan ikke dreje, når det er glat. Facitliste test NP8 Side 4 af november 2012

5 2 Styr på tingene Opgave 1 Jern udvider sig mere end messing ved opvarmning. Metallerne udvider sig lige meget ved opvarmning. Messing udvider sig mere end jern ved opvarmning. Metallerne trækker sig sammen ved opvarmning. Jern trækker sig mere sammen end messing ved opvarmning. Metallerne udvider sig ikke lige meget ved opvarmning. Opgave 2 Spænding Strømstyrke Modstand (Impedans) volt ampere ohm Opgave 3 1 A 0,1 A 10 ma 100 ma 5 ma 1000 ma 0,005 A Opgave 4 Silicium ligger i 4. hovedgruppe. Silicium er et metal. Silicium har egenskaber, der kan minde om både metaller og ikke-metaller. Det kemiske tegn for silicium er S. Silicium ligger i 4. periode. Opgave 5 Kul Plast Jern Alufolie En saltvandsopløsning Gummi Opgave 6 Kredsløb A Kredsløb B Kredsløb C Kredsløb D Kredsløb E Lyser ikke Lyser med halv effekt Lyser normalt Facitliste test NP8 Side 5 af november 2012

6 Opgave 7 Transistor Kondensator Voltmeter Diode Pære Modstand Opgave 8 Amperemeter Voltmeter Ohmmeter Strømforsyning Wattmeter Opgave 9 Der kan altid gå en strøm fra c til e gennem en transistor. En basisstrøm går ind gennem b og ud gennem e. En lille basisstrøm fra b til e lukker op for en stor strøm fra c til e. Med en transistor kan en lille strøm styre en stor strøm. Med en transistor kan en stor strøm styre en lille strøm. En transistor er en elektrisk kontakt, der tændes og slukkes af en lille strøm. Opgave 10 Pæren lyser normalt og vedvarende. Pæren lyser svagt og vedvarende. Pæren blinker vedvarende. Pæren lyser ikke. Pæren lyser normalt et kort øjeblik. Opgave 11 En kondensator skal oplades med vekselstrøm. En kondensator kan gemme strøm. Kondensatorens isolerende lag kan være et tyndt guldfolie. Det er vekselstrøm, der kommer fra en opladet kondensator. En kondensator kan bestå af tynde alu-folier adskilt med plastfolier. Opgave 12 Pæren lyser normalt og vedvarende. Pæren lyser svagt og vedvarende. Pæren blinker vedvarende. Pæren lyser ikke. Pæren lyser normalt et kort tidsrum. Facitliste test NP8 Side 6 af november 2012

7 Opgave 13 Modstanden begrænser strømmen i kredsen. Jo større modstanden er, jo større bliver strømmen. Modstande kan blive varme, hvis strømmen er stor. Modstande virker forskelligt med vekselstrøm og jævnstrøm. En modstands værdi kan angives vha. farvede ringe. Opgave 14 Føler i elektronisk termometer Lysføler i f fotografiapparater Lysgiver i f cykellygter Genopladeligt batteri Elektronisk kontakt Regulering af elektrisk strøm A B C D E F Opgave 15 Pæren lyser svagere, fordi modstanden i kredsen bliver mindre. Pæren lyser svagere, fordi modstanden i kredsen bliver større. Pæren lyser stærkere, fordi modstanden i kredsen bliver mindre. Pæren lyser på samme måde hele tiden, fordi potentiometeret har en bestemt modstand. Pæren går ud, fordi kredsen kortsluttes. Opgave 16 Tegning A Tegning B Tegning C Tegning C Opgave 17 Pæren lyser, indtil kondensatoren fjernes. Pæren lyser et stykke tid. Pæren lyser ikke. Pæren eksploderer. Pæren blinker et stykke tid. Facitliste test NP8 Side 7 af november 2012

8 3 Lim mellem atomer Opgave 1 Et oygenatom (O) Et svovlatom (S) Et berylliumatom (Be) Et argonatom (Ar) Et chloratom (Cl) Opgave 2 Calcium ligger i 4. periode. Heliumatomet har to elektroner i yderste elektronskal. Svovl ligger i 5. hovedgruppe. Xenon er en inaktiv gas. Et guldatom har i alt 78 elektroner i sine elektronskaller. Uranatomet har elektroner i 6 elektronskaller. Opgave 3 Et atom tilstræber at få netop 8 elektroner i den inderste skal. Et atom tilstræber at få netop 8 elektroner i den yderste skal. Grundstof nr. 8 er særlig stabilt og indgår sjældent i kemiske forbindelser. Grundstoffer i 8. hovedgruppe kaldes inaktive gasser. Alle molekyler indeholder netop 8 atomer. Opgave 4 CaCl Ca 2 Cl CaCl 2 Ca 2 Cl 2 Cl 2 Ca Opgave 5 Aluminium ligger i 3. hovedgruppe. Aluminium har 12 protoner i kernen. Aluminium er grundstof nummer 13. Aluminium danner ionen Al ++. Aluminium danner ionen Al +++. Aluminium er et metal. Facitliste test NP8 Side 8 af november 2012

9 Opgave 6 Tegning 1 Tegning 2 Tegning 3 Tegning 4 Tegning 5 Opgave 7 I ethanol er atomerne bundet sammen af en metalbinding. I ethanol er atomerne bundet sammen af en kovalent binding. Ethanol er opbygget af ioner. I ethanol er atomerne bundet sammen af en hybridbinding. I ethanol er atomerne bundet sammen af en gasbinding. Opgave 8 C 2 H 6 er en uorganisk forbindelse. C 2 H 6 består af netop 2 atomer. C 2 H 6 består af netop 6 atomer. C 2 H 6 består af netop 8 atomer. C 2 H 6 er et grundstof. C 2 H 6 er en mættet forbindelse. Opgave 9 - MnO 4 -- MnO 4 K + ++ MnO 4 + MnO 4 Mn ++ Opgave 10 Tegning 1 Tegning 2 Tegning 3 Tegning 4 H 2 O C 2 H 6 C 2 H 5 OH CH 4 Opgave 11 H 2 H 2 O 2 O 2 Co CO 2 C CO H 2 O Facitliste test NP8 Side 9 af november 2012

10 Opgave 12 Hovedgruppe I II III IV V VI VII VIII S Si Ar Ga Be Ca Opgave 13 De er alle metaller. De indgår normalt ikke i kemiske forbindelser. De er alle luftarter. De kan alle brænde. De har alle 7 elektroner i den yderste elektronskal. Opgave 14 Der er 8 perioder i Det Periodiske System. Der er 8 hovedgrupper i Det Periodiske System. Oygen er grundstof nr. 8. De fleste grundstoffer er gasser. Oygen er grundstof nr. 76. Grundstoffer i samme periode har fælles kemiske egenskaber De fleste grundstoffer er metaller. Grundstoffer i 5. periode har elektroner i 4 skaller. Opgave 15 NaCl består af natrium- og chlorioner, som er bundet sammen i et iongitter. Ionerne holdes sammen af stærke magnetiske kræfter, som virker mellem ionerne. Hvis en stærk magnet kommer i nærheden af iongitteret, går det i stykker, og natriumchlorid smelter. Nu kan det lede strøm. NaCl er opbygget af Na + -ioner og Cl - -ioner. Elektriske kræfter holder ionerne sammen i et iongitter. Hvis vi opløser natrumchlorid i vand eller smelter det, går iongitteret i stykker, og det kan lede strøm. NaCl består af Na- og Cl-molekyler. Molekylerne binder sig sammen med kovalente bindinger i et gitter. Stoffet kan opløses i vand, da molekylerne kan binde sig til vandmolekyler med kovalente bindinger. NaCl kan aldrig lede strøm. Opgave 16 I en kovalent binding deles atomerne om to eller flere elektroner. Stoffer, der er opbygget af kovalente bindinger, kan altid lede strøm. Et vandmolekyle er en kovalent binding, som består af 2 oygenatomer og 1 hydrogenatom. Det er mest metaller, der danner kovalente bindinger. I vandmolekylet er der to dobbeltbindinger. Facitliste test NP8 Side 10 af november 2012

11 4 Fyldt med energi Opgave 1 CO O 2 CO 2 H 2 SO CH 4 Opgave 2 Kulstof Oygen Nitrogen Hydrogen Svovl Jern Opgave 3 C 3 H 8 er en uorganisk forbindelse. C 3 H 8 består af præcis 2 atomer. C 3 H 8 indeholder netop 3 kulstof-atomer. C 3 H 8 er et molekyle. C 3 H 8 udgør hovedparten af dansk nordsøgas. C 3 H 8 er et grundstof. C 3 H 8 er en kemisk forbindelse. Opgave 4 Oktan Hean Methan Butan Heptan Opgave 5 Tegning 1 Tegning 2 Tegning 3 Tegning 4 Tegning 5 C 8 H 18 C 2 H 6 C 3 H 8 CH 4 C 4 H 10 Facitliste test NP8 Side 11 af november 2012

12 Opgave 6 Med skib. Med tankvogn. Gennem rørledninger. I batterier. Gennem lyslederkabler. Opgave 7 Fossile brændstoffer mindsker atomsfærens CO 2 -indhold. Fossile brændstoffer er lette at transportere. Fossile brændstoffer slipper aldrig op. Fossile brændstoffer er meget miljøvenlige. Fossile brændstoffer giver en stabil energiforsyning døgnet rundt. Opgave 8 C 3 H 8 + O 2 CO 2 + H 2 O C 3 H 8 + O 2 3 CO H 2 O C 3 H O 2 3 CO H 2 O 2 C 3 H 8 + O 2 6 CO H 2 O C3H8 + 2 O2 CO2 + H2O 2 C 3 H O 2 4 CO H 2 O Opgave 9 Alkaner består udelukkende af kulstof- og hydrogen-atomer. Ethanol, C 2 H 5 OH, er en alkan. Alkaner er altid faste stoffer. Alkaner med indtil 4 kulstof-atomer er gasser. De største alkaner har de laveste kogepunkter. Alle alkaner er altid opløselige i vand. Opgave 10 Benzin Destillationsrest Flydende gas Petroleum Gasolie til bl.a. smøreolie Tunge brændstoffer til f skibe Diesel og fyringsolie Bakke 1 Bakke 2 Bakke 3 Bakke 4 Bakke 5 Bakke 6 Bakke 7 Opgave 11 Det er nemt at tanke benzin overalt. Benzinbiler udleder ikke CO 2. Benzin er en vedvarende energikilde. Benzinbiler udleder ikke nitrogenoiderne NO og NO 2. Bilfabrikanterne har stor erfaring med at producere benzinbiler. Facitliste test NP8 Side 12 af november 2012

13 Opgave 12 Olien opløses altid i vandet og forsvinder straks. Olien kan ødelægge fugle- og dyreliv. Olien kan findeles af kemikalier, så den er nemmere at nedbryde for mikroorganismer. Olien fordamper øjeblikkeligt. Olien kan nedbrydes af kemikalier, så fiskene kan udnytte den som føde. Olien kan ødelægge fuglenes fjerdragt. Opgave 13 Det er bilens airconditionanlæg. Det er et batteri, der leverer strøm til bilens el-motor. Det er en ny type forbrændingsmotor. Det er et smart varmeapparat. Opgave 14 Kulstoffer Kulbrinter Carboner Carbonhydrider CH-molekyler Opgave 15 3 En elektrisk gnist antænder gasblandingen. Trykket stiger voldsomt, så stemplet presses nedad. 2 Stemplet bevæger sig opad og presser gasblandingen sammen. Tryk og temperatur stiger. 4 Stemplet bevæger sig opad og skubber forbrændingsprodukterne ud af cylinderen. 1 Stemplet bevæger sig nedad og der opstår et undertryk. En blanding af forstøvet benzin og luft strømmer ind i cylinderen og blandes. Opgave 16 For 150 millioner år siden var der et rigt dyre- og planteliv i Nordsøen. Det bestod især af _mikroskopiske_ planter og dyr. Når dyr og planter døde, sank de ned på havbunden, hvor de blevet dækket af aflejringer af ler og sand. Aflejringerne holdt alt _oygen_ ude, så dyre- og planteresterne ikke kunne gå i _forrådnelse_. Med årene blev der aflejret et tykt lag organisk materiale, som senere blev dækket af kalk og kridt. Temperatur og tryk steg. Organiske materialer består af store komplicerede _molekyler_. De blev med tiden nedbrudt til mere simple _molekyler_, som kun indeholdt få _atomer_. Det kunne f være _olie_ og gas. Facitliste test NP8 Side 13 af november 2012

14 5 Ren kemi Opgave 1 C 8 H 18 C 17 H 33 COOH C 2 H 5 OH CH 4 C 21 H 41 COOH C 15 H 31 COONa Opgave 2 En base har en ph-værdi under 7. En base har en ph-værdi over 7. En base har en ph-værdi på 7. En base er uskadelig som vand. En base kan neutralisere en fedtsyre. En base opløser fedt. Opgave 3 OH - H + Cl - -- SO 4 NO3 - Opgave 4 Fedtsyre A Fedtsyre B Fedtsyre C Fedtsyre D Opgave 5 C 15 H 31 COOH C 17 H 35 COOH C 17 H 33 COOH C 21 H 43 COOH C 19 H 37 COOH C 21 H 41 COOH Mættet Umættet Opgave 6 HCl H 2 O NaOH H 2 SO 4 NaCl Facitliste test NP8 Side 14 af november 2012

15 Opgave 7 Na + Na ++ C 15 H 31 COO -- C 15 H 31 COO - COONa + Opgave 8 Vand med stort kalkindhold kaldes blødt vand. Vand med stort kalkindhold kaldes hårdt vand. Når vandets kalkindhold er stort, skal der bruges mindre sæbe. Når vandets kalkindhold er stort, skal der bruges mere sæbe. Kalk binder sæbeionerne, så de virker bedre. Demineraliseret vand indeholder meget kalk. Opgave 9 Ca -- Ca + K + Ca ++ K ++ C ++ Opgave 10 Reagensglas A Reagensglas B Reagensglas C Reagensglas D Demineraliseret vand Blødt vand Hårdt vand Kalkvand Opgave 11 Din sæbe er velegnet til ansigtssæbe. Din sæbe farver lakmus blå. Din sæbe farver lakmus rød. Din sæbe er en base. Din sæbe er en syre. Din sæbe er udelukkende egnet til håndsæbe. Opgave 12 Lade som ingenting, da det ikke er farligt. Skylle øjet grundigt med vand og søge læge. Skylle øjet med eddike. Skylle øjet med citronsaft. Sætte et plaster for øjet. Facitliste test NP8 Side 15 af november 2012

16 Opgave 13 Kalksæbe er velegnet til vask af murertøj. Kalksæbe er et tungtopløseligt salt. Kalksæbe er hvid håndsæbe med stort kalkindhold. Kalksæbe modvirker fedtet hud. Kalksæbe er calcium-ioner bundet til sæbe-ioner. Kalksæbe kan have formlen (C 15 H 31 COO) 2 Ca. Opgave Den fedtelskende ende af sæbeionerne sætter sig fast i fedtpletten, mens den vandelskende ende vender ud mod vandet. Fedtpartiklerne frastøder hinanden og hænger fast i vandet. De bliver derfor let skyllet ud sammen med vandet. Sæbeionerne frastøder hinanden og begynder at trække fedtpletten fra hinanden. Fedtpletten begynder at løsne sig fra tøjet. Sæbeionerne adskiller fedtpletten i mindre og mindre fedtpartikler, som samtidigt løsriver sig helt fra tøjet. 1 Sæbeionerne er på vej ned i vandet til fedtpletten. Opgave 15 En kalkbinder En base En sæbeion En regulator En emulgator Facitliste test NP8 Side 16 af november 2012

17 6 En lille verden Opgave 1 Fotoner Elektroner Ioner Neutroner Protoner Molekyler Opgave 2 En proton har en masse på 1/2000 u. En elektron har en masse på 1 u. 3 2He har en masse på 5 u. 1 1H har en masse på 1 u. En neutron har en masse på 1 u. Opgave 3 A B C D E F Opgave 4 Alle oygen-isotoper har en atommasse på 8 u. Den tungeste af oygen-isotoperne har en atommasse på 17 u. Alle oygen-isotoper har samme atommasse. Oygen-isotoper har altid et protontal på 8. Oygen-isotoper har forskellige kemiske egenskaber. Oygen-isotoper har forskelligt neutrontal. Opgave 5 Hvide dværge Sorte huller Neutronstjerner Elektronstjerner Røde kæmper Facitliste test NP8 Side 17 af november 2012

18 Opgave 6 A B C D E F Opgave 7 Partikel Atommasse Ladning Proton 1 u Positiv Elektron 1/2000 u Negativ Neutron 1 u Neutral Opgave 8 6,0 u 7,0 u 6,9 u 6,8 u 6,7 u 7,4 u Opgave 9 15 % 10,02 % 0,15 % 1,5 % 150 % 6,85 % Opgave 10 Grundstoffer kan reagere kemisk med hinanden og danne nye grundstoffer Et grundstof kan opvarmes til kogepunktet og derved omdannes til et andet grundstof. Et grundstof kan optage en ekstra neutron og omdannes til et andet grundstof. Et grundstof kan optage en ekstra proton og omdannes til et andet grundstof. Et grundstof kan opløses i vand og derved omdannes til et andet grundstof. Opgave 11 Der er lidt under 7 % 19 K. Der er tre naturlige chrom-nuklider. 58 Det letteste naturlige jern-nuklid er 26 Fe. Der er kun ét naturlig guld-nuklid. 32 Det tungeste naturlige svovl-nuklid er 5 u tungere end 16 S. Facitliste test NP8 Side 18 af november 2012

19 Opgave u 40 u 22 u 28 u 24 u Opgave 13 Tegning 1 Tegning 2 Tegning 3 Tegning Li He C 13 6 C Opgave 14 Tunge atomkerner spaltes til mindre atomkerner. Lette atomkerner går sammen til tungere atomkerner. Helium brænder og omdannes til brint. Brintbeholdere eksploderer. Hydrogenatomer går sammen og danner heliumatomer. Opgave 15 Kernekræfter er langtrækkende frastødningskræfter, som virker mellem alle nabopartikler i atomkernen. Alle protoner i atomkernen frastøder hinanden. Kernekræfter er kortrækkende tiltrækningskræfter, der virker mellem nabopartikler i atomkernen. Alle neutronerne i atomkernen frastøder hinanden. Mellem protonerne i atomkernen virker elektriske frastødningskræfter. Mellem alle partikler i atomkernen virker kun elektriske kræfter. Facitliste test NP8 Side 19 af november 2012

20 7 Vort solsystem Opgave 1 joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Jordens tyngdekraft hindrer planeterne i at forsvinde ud af solsystemet. Jordens tyngdekraft får flyvemaskinerne til at flyve. Jordens tyngdekraft fastholder Månen i dens bane omkring Jorden. Jordens tyngdekraft styrker vores muskler. Jordens tyngdekraft trækker i 1 kg med en kraft på 4,8 N. Jordens tyngdekraft trækker i 1 kg med en kraft på 9,8 N. Opgave 3 Afstanden mellem genstandene. Genstandenes form. Genstandenes rumfang. Genstandenes masse. Genstandenes farve. Opgave 4 Planeterne reflekterer Solens lys. Planeterne udsender lys ligesom Solen. Planeterne kredser omkring Solen. Planeterne kredser omkring Jorden. I oldtidens Grækenland kaldtes planeterne fiksstjerner. I oldtidens Grækenland kaldtes planeterne vandrestjerner. Opgave 5 Ved forbrænding af kul, som bliver til CO 2. Ved fusion, hvor mindre atomkerner går sammen til større kerner. Ved fission, hvor tunge atomkerner spaltes til mindre atomkerner. Ved forbrænding af hydrogen, som bliver til vand, H 2 O. Opgave 6 Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Facitliste test NP8 Side 20 af november 2012

21 Opgave 7 Jorden bevæger sig rundt om Solen. Men de øvrige planeter bevæger sig i baner omkring Jorden. Jorden er centrum. De andre planeter og Solen bevæger sig i baner rundt om Jorden. Solen er centrum. Jorden og de andre planeter bevæger sig i baner rundt om Solen. Jorden og de inderste planeter bevæger sig rundt om Solen. De øvrige planeter bevæger sig rundt om Saturn. Det er kun Solen, der bevæger sig. Det er synsbedrag, at planeterne bevæger sig. Opgave 8 Venus Saturn Uranus Jorden Mars Neptun Merkur Jupiter Opgave 9 Venus Saturn Uranus Jorden Mars Neptun Merkur Jupiter Opgave 10 Mars har næsten ingen atmosfære til at holde på varmen. Mars er tættere på Solen end Jorden. En marsnat er dobbelt så lang som en nat på Jorden. Mars drivhuseffekt er meget større end Jordens. Det røde støv på Mars reflekterer varmestrålingen. Der er ingen skyer på Mars. Opgave 11 Planeternes omløbstid omkring Solen er meget forskellig. Jupiter bruger f omkring 12 år, mens Neptun bruger hele165 år. Planeterne frastøder hinanden. Planeternes afstand til Solen er meget forskellig. Jupiters afstand er 778 millioner km, mens Neptuns er ca millioner km. Planeternes baner ændrer sig hvert år. Facitliste test NP8 Side 21 af november 2012

22 Opgave 12 Kometer er det samme som stjerneskud. En komet er det meste af tiden langt væk fra Solen. Kometer bevæger sig i cirkulære baner. En komets hale lyser, fordi den er varm. En komet kan ses med regelmæssige mellemrum. Opgave 13 Asteroider er små stjerner. Asteroider er små planeter. Der er ca. 100 asteroider i solsystemet. De fleste asteroider har baner mellem Mars og Jupiter. En asteroide ligner en snavset snebold. Opgave 14 Nogle af planeterne har over 10 måner. Alle planeterne har måner. Alle planeterne har en fast overflade. Den yderste planet består af klippe og frosne gasser. Planeten Venus viser faser ligesom Månen. Opgave 15 Solens tiltrækningskraft gør både Solen og planeterne kugleformede. Centrifugalkraften trækker deres masse sammen i en kugle. Deres rotationshastighed får massen til at samle sig i en kugle. De bevæger sig med så stor fart, at luftens gnidningsmodstand får ujævnheder til at brænde op. Deres egen tyngdekraft er så stor, at den samler deres masse i en kugle. Opgave 16 I nærheden af Solen fordamper noget af kometens frosne gas, og den udvikler en stor lysende hale, som vender bort fra Solen. I nærheden af Solen fordamper noget af kometens frosne gas, og den udvikler en stor lysende hale, som vender ind mod Solen. Når en komet kommer tæt på Solen, bliver den opslugt af Solen og forsvinder. Langt fra Solen minder en komet om en kæmpestor frossen snebold, og den har ingen hale. Langt væk fra Solen udvikler en komet en meget lang hale, som vender bagud i banen. Facitliste test NP8 Side 22 af november 2012

23 8 Spiselig kemi Opgave 1 kilogram kwh kilojoule kg watt pascal Opgave 2 Kulhydrater Alkoholer Proteiner Fedtstoffer Baser Alkaner Opgave 3 Mono-sakkarid Di-sakkarid Poly-sakkarid Druesukker Almindeligt sukker Stivelse Frugtsukker Cellulose Opgave 4 Fedtstoffet indeholder 2 umættede fedtsyrer. Fedtstoffet indeholder 3 umættede fedtsyrer. Fedtstoffet indeholder helium-atomer. Fedtstoffet indeholder kulstof-atomer. Fedtstoffet indeholder 3 forskellige slags atomer. Fedtstoffet består af 4 fedtsyrer. Opgave 5 Fedtsyre A Fedtsyre B Fedtsyre C Fedtsyre D Mættet Umættet Opgave 6 Olivenolie Vindruekerneolie Svinefedt Rapsolie Smør Animalsk Vegetabilsk Facitliste test NP8 Side 23 af november 2012

24 Opgave 7 Alle proteiner indeholder nitrogen. Alle proteiner indeholder natrium. Proteiner er store organiske molekyler. Proteiner er opbygget af vandmolekyler. Proteiner er opbygget af aminosyrer. Opgave 8 C -- Ca ++ K + Ca + Ca -- C ++ Opgave 9 Modvirker harskning af fødevarer. Giver fødevarer en bestemt lugt og smag. Modvirker, at blandinger af fedtstof og vand skiller. Sinker fordærvelse af fødevarer. Giver fødevarer en bestemt farve. Konserveringsmidler Antioidanter Aromastoffer Konsistensmidler Farvestoffer Opgave 10 Natrium-calcium Natrium-chlorid Magnesium-salt Køkkensalt Natrium-chlor Natrium-salt Opgave 11 Mineraler er mono-sakkarider. Jern er vigtigt for vores blod. Jernpiller indeholder metallisk jern. Kalk er vigtig for dannelsen af spyt. Kalk er vigtig for knoglerne. I Danmark er det nødvendigt med kosttilskud af NaCl for at dække kroppens behov. Facitliste test NP8 Side 24 af november 2012

25 Opgave 12 Cola er en svag syre. Cola farver lakmus blå. Cola farver lakmus rød. Cola er en svag base. Cola styrker tænderne. Alle sodavand er basiske. Opgave 13 C 12 H 6 O 12 C 12 H H 2 O C 6 H 12 O 6 C 6 H 11 O 6 Opgave 14 Enzymer er katalysatorer, der får en kemisk reaktion til at foregå hurtigere. Enzymer er en speciel slags poly-sakkarider. Enzymer er en speciel slags proteiner. Enzymer er en speciel slags fedtsyre. Enzymer i spyt fremmer nedbrydningen af stivelse. Enzymer giver blodet den røde farve. Opgave 15 Energiindholdet er størst i salamien. Der er mest fedt i skinkepålægget. Skinkepålægget indeholder anti-oidanter. Der er mere protein end fedt i salamien. Det er bedst med salamien, hvis du er på slankekur. Facitliste test NP8 Side 25 af november 2012

26 9 Drømmerejser Opgave 1 40 km/t 400 km/t km/t km/s km/t km/t Opgave 2 A B C D Opgave 3 Den geostationære bane ligger over de geografiske poler. Den geostationære bane ligger over ækvator. Den geostationære bane befinder sig km over Jorden. Den geostationære bane går gennem ozonlaget 20 km over Jorden. Set fra Jorden står en satellit i den geostationære bane stille på himlen. Det er især spionsatellitter, der befinder sig i den geostationære bane. Det er især kommunikationssatellitter, der befinder sig i den geostationære bane. Opgave 4 Lystrykket fra Solen skubber rumskibet frem. Der er ingen gnidningsmodstand til at bremse rumskibet. Rumskibet får overført energi fra Jordens magnetfelt. Der er ingen tyngdekraft til at trække rumskibet ned mod Jorden. Opgave 5 A B C D E Opgave 6 De er så langt væk fra Jorden, at tyngdekraften ikke rækker. Der er intet lufttryk inde i rumfærgen. Astronauter og rumfærge er i et konstant frit fald rundt om Jorden. Facitliste test NP8 Side 26 af november 2012

27 Opgave 7 Fedtforbrændingen er mindre i rummet, så de skal undgå overvægt. Madens energiindhold bliver større ude i rummet. Vægtløshed giver svage muskler og skøre knogler. For ikke at kede sig alt for meget på turen. De skal undgå at tabe muskelmasse. Opgave 8 Astronauten oplever 1 solopgang i døgnet. Solen står altid på himlen, når astronauten kigger ud. Der er altid mørkt uden for rumskibet. Døgnrytmen er langsommere end på Jorden. Astronauten oplever omkring 16 solopgange i døgnet. Opgave 9 Tidsforsinkelsen er altid ca. 22 minutter. Tidsforsinkelsen varierer mellem 9 og 42 minutter. Tidsforsinkelsen varierer mellem 9 og 42 sekunder. Tidsforsinkelsen er størst, når afstanden er størst. Tidsforsinkelsen afhænger ikke kun af afstanden, men også af om Mars er på vej hen imod eller væk fra Jorden. Opgave 10 Rumskibet drejer vha. et haleror. Rumskibet drejer vha. raketter i siderne. Rumskibet sætter farten op vha. en raket i bagenden og bremser vha. en raket i forenden. Rumskibet taber automatisk fart, når raketmotoren stoppes. Hvis rumskibet er begyndt at rotere, vil det fortsætte, indtil en raketmotor stopper det. Opgave 11 Tyngdekraften driver den fremad. Den almindelige massetiltrækning driver den fremad. Den kaster noget masse bagud. Den sætter af fra jorden eller luften. Solen tiltrækker den, når den er kommet væk fra Jordens tyngdefelt. Facitliste test NP8 Side 27 af november 2012

28 10 Jorden og solen giver energi Opgave 1 Olie Sol Vind Uran Kul Vand Opgave 2 Elektrisk energi strålingsenergi elektrisk energi bevægelsesenergi Kemisk energi elektrisk energi strålingsenergi elektrisk energi beliggenhedsenergi Kemisk energi elektrisk energi strålingsenergi elektrisk energi bevægelsesenergi Varmeenergi elektrisk energi strålingsenergi strømningsenergi bevægelsesenergi Opgave 3 W, watt J, joule V, volt A, ampere N, newton Opgave 4 Beliggenhedsenergi Bevægelsesenergi A B C D E Opgave 5 Form Masse Farve Fart Acceleration Opgave 6 Hårtørrerens effekt. Spændingen over hårtørreren. Tiden, hårtørreren er i brug. Modstanden gennem hårtørrerens glødetråde. Hårtørrerens vægt. Facitliste test NP8 Side 28 af november 2012

29 Opgave 7 Kerneenergi Olie Vandenergi Biobrændsel Solenergi Naturgas Vindenergi Opgave 8 Lagerenergi opbruges ikke. Lagerenergi giver en stabil forsyning døgnet rundt. Lagerenergi gendannes i løbet af få år. Ved forbrænding af lagerenergi dannes ingen miljøskadelige stoffer. Brugen af lagerenergi er CO 2 -neutral. Lagerenergi kan gemmes, til der er brug for den. Opgave 9 Ved forbrænding af benzin dannes CO 2. Bilos ødelægger ozonlaget. Kernekraftværker forurener luften med CO 2. Radioaktivt affald stammer fra kernekraftværker. Bilkørsel øger drivhuseffekten. Kulfyrede værker udleder radioaktive affaldsstoffer. Opgave 10 Afbrænding af kornkerner. Fusion. Afbrænding af kulbriketter. Afbrænding af vindruekerneolie. Fission. Opgave 11 Nuklidet har 92 protoner. Nuklidet har 235 neutroner. Nuklidet har en atommasse på 92 u. Nuklidet har 143 neutroner. Uran er grundstof nummer 235. Opgave n + 92 U 92 U 36 Kr + 56 Ba + 3 n n + 92 U 92 U 36 Kr + 56 Ba + 3 n n + 92 U 92 U 36 Kr + 55 Cs + 3 n n + 92 U 92 U 38 Sr + 56 Ba + 3 n n + 92 U 92 U 38 Sr + 54 Xe + 2 n Facitliste test NP8 Side 29 af november 2012

30 Opgave 13 Generator Turbine Reaktor Kondensator Dampgenerator Opgave 14 Vind Olie Naturgas Sol Kul Træ Opgave 15 Hvis der plantes lige så mange nye planter, som der bruges til brændsel. Hvis der kun fældes træer til brændsel i regnskoven. Hvis der kun fældes små træer under 3 meter til brændsel. Hvis der kun fældes nåletræer til brændsel. Hvis der kun fældes træer til brændsel i vintertiden. Opgave 16 Solceller omsætter strålingsenergi til elektrisk energi. Solceller producerer varme. Solceller renser luften. Solceller opvarmer vand. Solceller producerer elektricitet. Solceller udnytter en vedvarende energikilde. Solceller er CO 2 -neutrale. En udendørs solcelle producerer elektricitet døgnet rundt. Solceller kan også anvendes i hård frost. Opgave 17 Solceller udnytter kun en mindre del af sollyset. Strømmen fra en solcelle afhænger ikke af lysstyrken. Solceller kan udnytte over 40 % af energien i sollyset. Solceller forbindes i serie for at få en stor spænding. Solceller forbindes i parallel for at få en stor spænding. I kraftigt lys kan en solcelle give en strøm på over 1 A pr. cm 2. Facitliste test NP8 Side 30 af november 2012

31 Opgave 18 Vindens bevægelsesenergi varmeenergi Vindens beliggenhedsenergi elektrisk energi Vindens varmeenergi elektrisk energi Vindens bevægelsesenergi elektrisk energi Vindens strålingsenergi elektrisk energi Opgave 19 Mange af de gamle danske vindmøller var _modstandsmøller_. Ved _modstandsmøller_er det vinden, der skubber vingerne rundt. Det kan bl.a. lade sig gøre, fordi vingerne er stillet lidt på skrå. Moderne vindmøller er _opdriftsmøller_, hvor vingerne virker på samme måde som på et fly. Vingernes form styrer vinden til den ene side, mens vingerne presses den modsatte vej. _opdriftsmøller_ er mere effektive end _modstandsmøller_ i kraftig vind. Opgave 20 De udleder CO 2. De ødelægger naturen med kunstige dæmninger. De omsætter beliggenhedsenergi til elektrisk energi. De forurener med SO 2. De giver en sikker energiforsyning året rundt. De udnytter lagerenergi. De udleder ingen giftige gasser. Opgave 21 Et vandkraftværk ligger godt placeret ved _vandrig_ flod i et område med høje bjerge. Ved et vandkraftværk bygges en dæmning over floden, så vandet lagres i et stort reservoir. I vandreservoiret er der samlet store mængder _beliggenhedsenergi_. Vandet ledes ned til en _turbine_, som trækker en _ generator_. I generatoren omsættes _bevægelsesenergi_ til _elektrisk energi_. Et vandkraftværk har en meget stor _nyttevirkning_. Den er helt oppe på 90 %. Opgave 22 Hydrogen kan udvindes af atmosfærisk luft. Der udledes ingen giftige gasser. Det eneste affaldsprodukt er vand. Hydrogen er ikke brandbart. Det er let at udvinde hydrogen. Nyttevirkningen er stor. Facitliste test NP8 Side 31 af november 2012

32 Opgave 23 Kulbrinten methan, CH 4. Kuldioid, CO 2. Vand, HO 2. Nitrogendioid, N 2 O. Svovldioid, SO 2. Opgave 24 5 Der dannes vand ved den positive pol. 3 H + -ionerne vandrer gennem den midterste membran, mens elektroner vandrer i den ydre kreds. 1 Ved den negative pol, bliver der tilført hydrogen. 4 Ved den positive pol reagerer oygen, hydrogen-ionerne og elektroner med hinanden. 2 Ved den negative pol bliver hydrogen-molekylerne adskilt i H + -ioner og elektroner. Facitliste test NP8 Side 32 af november 2012

33 Energiens veje Opgave 1 Vægtstangen Æbletræet Batteriet Benzinen Bilen Brændselscelle med uran Kemisk energi Kinetisk energi Potentiel energi Varmeenergi Kerneenergi Opgave 2 Kemisk energi Potentiel energi Varmeenergi Kinetisk energi Mekanisk energi Kerneenergi Opgave 3 Elektrisk energi og bevægelsesenergi Beliggenhedsenergi og bevægelsesenergi Varmeenergi og kinetisk energi Kerneenergi og potentiel energi Potentiel energi og kinetisk energi Opgave 4 Solenergi Kul Olie Biomasse Vandenergi Kerneenergi Geotermisk energi Opgave 5 Uran Biogas Olie Vindenergi Naturgas Tidevandsenergi Kul Fossile brændstoffer Facitliste test NP8 Side 33 af november 2012

34 Opgave 6 Brugen af uran er CO 2 -neutralt. Uran er en vedvarende energiressource. Uran gendannes efter en kortere årrække. Brugen af uran giver en stabil el-forsyning døgnet rundt. Uran giver ingen miljøproblemer. Opgave 7 Når en motorcykel kører hen ad en vandret vej, omsættes benzinens _kemiske energi_ til _varmeenergi_ og _kinetisk energi_. Opgave 8 Kerneenergi omsættes til kinetisk energi. Kinetisk energi omsættes til potentiel energi og varmeenergi. Potentiel energi omsættes til kemisk energi. Potentiel energi omsættes til kinetisk energi og varmeenergi. Kemisk energi omsættes til potentiel energi. Vindenergi omsættes til kinetisk energi. Opgave 9 I dynamoen omsættes _kinetisk energi_til _elektrisk energi_, som i pærerne omsættes til _strålingsenergi_og _varmeenergi_. Opgave 10 Når man oplader et batteri, omsættes _elektrisk energi_ til _kemisk energi_, og en del energi går tabt som varmeenergi. Opgave 11 Elektrisk energi omsættes til varmeenergi og potentiel energi. Elektrisk energi omsættes til varmenergi og kemisk energi. Kemisk energi omsættes til elektrisk energi og kinetisk energi. Kemisk energi omsættes til elektrisk energi og varmeenergi. Kemisk energi omsættes til kerneenergi og elektrisk energi. Opgave 12 Ved spaltning af uran på kernekraftværker stiger atmosfærens CO 2 -indhold. Atmosfærens indhold af CO 2 har været stigende gennem en årrække. Ved afbrænding af fossile brændstoffer dannes CO 2. Benzinbiler er CO 2 -neutrale. For 100 år siden var der ingen CO 2 i atmosfæren. Opgave 13 I dampgeneratoren omsættes kullets _ kemiske energi _ til _varmeenergi_, hvilket får vandet i dampgeneratoren til at koge. Vanddampen ledes ind i turbinen, hvor dampen driver turbinens skovlhjul rundt, så _ varmeenergi_ fra vanddampen overføres til turbinen som trækker en generator, hvor _kinetisk energi_ omsættes til _elektrisk energi_, som sendes ud til forbrugerne. Facitliste test NP8 Side 34 af november 2012

35 Opgave 14 Vindens kemiske energi omsættes til varmeenergi og elektrisk energi. Vindens potentielle energi omsættes til elektrisk energi og varmeenergi. Vindens kinetiske energi omsættes til kemisk energi og elektrisk energi. Vindens strålingsenergi omsættes til elektrisk energi og varmeenergi. Vindens kinetiske energi omsættes til elektrisk energi og varmeenergi. Opgave 15 Under en orkan vil vindmøllen producere langt over 600 kw. Møllen producerer ikke strøm, når vindfarten er under 4 m/s. Møllens maksimale effekt er lidt over 600 kw. Ved en vindfart på omkring 15 m/s producerer møllen mest strøm. kw er en forkortelse af kraft-watt. Opgave 16 Vindmøller giver intet CO 2 -udsplip. Vindenergi er et fossilt brændstof. Vindenergi er en vedvarende energikilde. En vindmølle producerer altid den samme mængde strøm. Vindenergi er velegnet til opvarmning. Opgave 17 Hvilken energiform omdannes Solens strålingsenergi til, når den rammer et drivhus? Hvilken energiform ønsker vi at omdanne Solens strålingsenergi til, når den rammer en solfanger? Hvilken energiform ønsker vi at omdanne Solens strålingsenergi til, når den rammer en solcelle? Hvilken energiform omsættes Solens strålingsenergi til, når den ved fotosyntese danner plantemateriale? Elektrisk energi Varmeenergi Kerneenergi Kemisk energi Opgave 18 Solenergi er en vedvarende energikilde. Solenergi skabes ved fission. Solenergi skabes ved fusion. Jorden modtager kerneenergi fra Solen. Mængden af solenergi i Danmark er konstant året rundt. Solenergi forurener ikke. Facitliste test NP8 Side 35 af november 2012

36 Opgave 19 En solfanger producerer strøm. En solfanger opvarmer brugsvand. En solfanger har størst effekt, hvis den vender mod syd. En solfanger har størst effekt, hvis den vender mod nord. Man får mest energi fra solfangeren om vinteren. Opgave 20 I en solfanger omsættes Solens _strålingsenergi_ til _varmeenergi_. Opgave 21 2 De frie elektroner vandrer mod n-laget; mens de positive elektronhuller vandrer mod p-laget. 3 Der opstår en spændingsforskel mellem de to lag. Vi har en strømkilde. 1 Sollyset rummer fotoner med forskellige energier. Når sollyset rammer n- og p-lagene, har nogle af fotonerne energi nok til at løsrive elektroner fra p-laget. Opgave 22 Solens _strålingsenergi_ omsættes til _elektrisk energi_. Opgave 23 Ved fotosyntese omsætter bladenes grønkorn Solens _strålingsenergi_ til varmenergi og _kemisk energi_. Opgave 24 Biogas kan fremstilles ud fra gylle. Biogas kan fremstilles ud fra naturgas Biogas kan fremstilles ud fra slagteriaffald. Biogas kan fremstilles ved afbrænding af kulbriketter. Opgave 25 HCl H 2 O C 2 H 5 OH CH 4 CH 3 OH Opgave 26 Solens _strålingsenergi_ omsættes ved fotosyntese i f sukkerrør til _kemisk energi_. Ved fremstilling af bioethanol omsættes sukkerrørenes _kemiske energi_ til _kemisk energi_ i bioethanolen. Når bioethanolen forbrænder i bilens motor, omsættes _kemisk energi_ til _kinetisk energi_ og varmeenergi. Facitliste test NP8 Side 36 af november 2012

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse:

Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvorfor bøjer bimetallet, når det opvarmes? Der er seks svarmuligheder. Sæt to kryds. Jern udvider sig mere end messing ved opvarmning.

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Ren kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En sæbe fremstilles ud fra en fedtsyre og en base. En fedtsyre kan altid kendes på sin kemiske formel. Sæt kryds ved fedtsyrerne. Der er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

Fysik og kemi i 8. klasse

Fysik og kemi i 8. klasse Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI December 2016 Indledning Plast Fotoet viser genstande fra hverdagen, der indeholder plast. Foto: Lars Henrik

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til: Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Facitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse. Indhold. til

Facitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse. Indhold. til Facitliste til Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse Indhold 1 Det sure, det salte, det basiske... 2 2 Jordens Salte... 7 3 Jordens Skatte... 11 4 Partikler med fart på... 15 5 Når felter forandres...

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid?

Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid? Tema: Start på fysik Uge 33-37 2 Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber.

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere