Skatteudvalget L 134 - Bilag 8 O Skatteministeriet J.nr. 2004-321-0013 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 134 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Hermed fremsendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse fra Finansrådet af 20. april 2005. (L 134 bilag 7) Kristian Jensen /Birgitte Christensen
Finansrådet anfører, at det fremsatte lovforslag kun i meget begrænset omfang imødekommer de betænkeligheder, som Finansrådet gjorde gældende i sit høringssvar til det tidligere lovudkast. Hvis forslaget fastholdes, skal Finansrådet foreslå, at muligheden for at placere rate- og kaptalpensionsmidler forbeholdes personer med en opsparing på minimum 2 3 mio. kr. Finansrådet finder fortsat, at der af principielle og administrative grunde bør ske en udskillelse af midler, der placeres i unoterede kapitalandele, på en særskilt skattebegunstiget kontoform. Endelig vil det være nødvendigt at afklare en række tvivlsspørgsmål i relation til værdiansættelsen, dokumentation for adkomsten til de unoterede kapitalandele, afgrænsning af godkendte selskabstyper, håndtering af ejerandelen på 25 pct., 20 pct.s placeringsgrænsen, tvangssalg ved større tab på den øvrige opsparing og eventuelle brugsrettigheder. Rådets overordnede betænkeligheder er følgende: Risikofyldte investeringer Rådet anfører, at risikoen for at tabe på en investering i unoterede kapitalandele ikke er foreneligt med pensionsopsparingens formål om at sikre en formue til brug for alderdommen. Kommentar: Den foreslåede ordning skal imødekomme to forskellige hensyn. På den ene side skal ordningen sikre, at små og mellemstore unoterede selskaber tilføres risikovillig og kompetent kapital i selskabets kritiske startfase. På den anden side skal ordningen udformes på en måde, så pensionsopspareren har en tilstrækkelig pensionsopsparing til at sikre sin pensionisttilværelse, hvis investeringen i et unoteret selskab bringes i fare eller endog tabes. Disse forskellige hensyn er netop baggrunden for, at adgangen til at placere pensionsopsparing i unoterede kapitalandele er inddelt i trin, hvor der kan placeres en større andel af store pensionsformuer i unoterede kapitalandele end af små pensionsformuer. Ved en pensionsopsparing på eksempelvis 2 mio. kr. kan 20 pct. placeres i unoterede kapitalandele. En andel på 20 pct. sikrer, at der vil være 1,6 mio. kr. placeret i noterede kapitalandele, såfremt investeringen i det unoterede selskab helt går tabt. Med en pensionsopsparing på eksempelvis 4 mio. kr. vil der være 2,6 mio. kr. i noterede kapitalandele, såfremt adgan- Side 2
gen til at placere i unoterede kapitalandele udnyttes fuldt ud, og investeringen i det unoterede selskab tabes. Jeg finder ikke, at der er behov for at ændre på grænserne for, hvor stor en andel af pensionsopsparingen, der kan placeres i unoterede aktier m.v. Spekulationsmuligheder Rådet anfører, at forslaget åbner for utilsigtede spekulationsmuligheder, hvor skattebegunstigede midler vil kunne indskydes i risikofyldte ikkevækstorienterede selskaber eventuelt med en begrænset ejerkreds. Staten påtager sig i realiteten op til 2/3 af investeringsrisikoen. Der er ikke nogen begrænsning med hensyn til hvilken type virksomhed, der kan investeres i. Der er risiko for, at pensionsopspareren vil blive lokket til investeringer, hvor det ikke er projektmageren, der løber risikoen. Den moral hazard, der opstår, når staten har en så betydelig del af risikoen, vil sandsynligvis medføre et provenutab for det offentlige. Kommentar: Investering i unoterede aktier kan som udgangspunkt være mere risikofyldt end investering i noterede aktier. Dermed påtager det offentlige sig også en større risiko for tab, når pensionsmidler placeres i unoterede kapitalandele, end når pensionsopsparing placeres i noterede aktier. På den anden side er der også chance for, at placering i unoterede aktier kan give et større afkast end investering i noterede aktier. Dette vil føre til en større pensionsafkastskat i opsparingsperioden og højere skatter og afgifter efter pensionsbeskatningsloven i udbetalingsperioden. Da investering i unoterede aktier kan være mere risikofyldt end investering i noterede aktier, stiller dette naturligvis krav til opspareren om grundigt på forhånd at undersøge alle de forhold, der kan have betydning for, om investeringen kan anses for sikker. Det er ikke sigtet med ordningen, at staten på forhånd skal udpege de virksomheder, der vil være innovative og kunne skabe vækst tværtimod. Det er ikke muligt for staten på forhånd at udpege de virksomheder, der vil blive en succes. Sigtet er at forbedre rammevilkårene for de små og mellemstore virksomheder ved at lette tilførslen af risikovillig, kompetent kapital. Derfor skal adgangen til placering af pensionsmidler i unoterede selskaber være helt generel og gælde for alle selskaber uanset aktivitet. Side 3
Rådets frygt for, at forslaget åbner for skattespekulation, imødegås ved kravet om, at pensionsopspareren ikke må være hovedaktionær i selskabet, at opsparingen ikke må anbringes i aktier i et selskab, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet, og at investeringen i det unoterede selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Værdiansættelse Rådet finder, at den manglende værdiansættelse af kapitalandelene fra centralt hold er stærkt betænkelig ud fra hensynet til en korrekt beregning af PAL-skat og vil give anledning til betydelige problemer, herunder også administrative. Rådet finder, at hvis der skal sikres en korrekt beregning af PAL-skat, bør opgaven varetages af en offentlig myndighed. Rådet bemærker endvidere, at der ikke er nogen sikkerhed for, at den risikovillige kapital - som det var intentionen - rent faktisk foretages i innovative, vækstorienterede virksomheder. Kommentar: Værdiansættelsen af unoterede aktier er mere problematisk end værdiansættelsen af noterede aktier, idet unoterede aktier ikke handles dagligt på et marked. Ordningen er imidlertid tilrettelagt på den måde, at pengeinstituttet ikke involveres i værdiansættelsen af de unoterede aktier. Det er pensionsopspareren selv, der skal give pengeinstituttet oplysninger om værdierne og udbytterne til brug for den skat, der skal betales efter pensionsafkastbeskatningsloven. PAL-skatten opgøres på grundlag af oplysninger, som pensionsopspareren umiddelbart har, og som vedkommende kan videregive til pengeinstituttet. Der er efter min opfattelse ikke grundlag for at overveje en central, offentlig værdiansættelse af unoterede aktier til brug for opgørelsen af PALskatten. Jeg er enig med Finansrådet i, at der ikke er nogen sikkerhed for, at rateog kapitalpensionsmidler rent faktisk kun vil blive foretaget i innovative, vækstorienterede virksomheder. Men muligheden for at placere pensionsopsparing i virksomheder, der tegner til at blive innovative og skabe vækst, hvor opspareren udover kapital kan tilføre selskabet viden og kompetencer, kan forhåbentlig bidrage til, at flere af disse virksomheder vil Side 4
blive en succes, end tilfældet ville være uden tilførsel af kompetent kapital. Tungt og kompliceret Rådet finder, at forslaget i sin helhed er kompliceret og administrativt tungt, hvilket står i kontrast til regeringens politik om nedsættelse af de administrative byrder. Individuel placering i forholdsvis små, unoterede kapitalandele medfører uundgåeligt en omkostningstung, manuel administration, og det må forudses, at ordningen vil være forbundet med betydelige administrationsudgifter for investorerne. Kommentar: Regeringens målsætning er at fremme tilgangen af risikovillig kapital. Regeringens finder, at en mere aktiv brug af den opsparing, der ligger i rate- og kapitalpensionsmidler, vil kunne bane vejen for flere risikovillige investeringer. Jeg er ikke enig i, at ordningen står i kontrast til regeringens målsætning om nedsættelse af de administrative byrder. Den ordning, som regeringen har foreslået, er netop tilrettelagt på en sådan måde, at den påfører pengeinstitutterne færrest mulig administrative byrder. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under de administrative konsekvenser for erhvervslivet, påføres pengeinstitutterne dog små, løbende administrative byrder ved, at de skal oprette underdepoter i tilknytning til de særskilte depoter, og ved, at de skal modtage manuelle indberetninger fra kontohaverne. Dette skyldes, at der ikke sker en løbende værdiansættelse af unoterede aktier. Som det fremgår nedenfor vil kravet i Finanstilsynets puljebekendtgørelse om udskillelse til et underdepot i det særskilte depot efter ønske fra Rådet blive erstattet af en regel om, at det i de årlige depotoversigter specificeres hvilke aktier m.v., der er unoterede, jf. nærmere nedenfor under punktet om placering af unoterede kapitalandele i underdepot. Vælger en opsparer at placere sin pensionsopsparing i unoterede kapitalandele, vil der være forskellige udgifter forbundet hermed, ligesom der også er udgifter forbundet med investering i noterede kapitalandele. Disse udgifter skal indgå i den kalkule, som en opsparer må lave i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt en placering i unoterede aktier forventes at kunne give et passende afkast sammenlignet med placering i noterede ak- Side 5
tier. For den business angel, der ønsker at investere i et unoteret selskab og samtidig tilføre selskabet viden og kompetencer, vil administrationsudgifterne næppe være afgørende for investeringen. Rådet har en række specifikke spørgsmål om og forslag til ændringer af reglerne på følgende punkter: værdiansættelsen placering af unoterede kapitalandele i underdepotet ejerandelen på maksimalt 25 pct. brugsrettigheder i selskabet udbytte- og salgsprovenu på unoterede kapitalandele Disse spørgsmål refereres og kommenteres nedenfor. Ad værdiansættelsen 1. Rådet peger på, at når pengeinstitutterne skal opgøre PALskattegrundlaget pr. 30. november i indkomståret, er det et problem, at kontohaveren har en frist indtil samme dag til at oplyse værdien. Kommentar: Jeg er enig i, at dette kan være et problem for pengeinstitutterne. Jeg vil derfor stille et ændringsforslag til 2. behandlingen af lovforslaget, der rykker fristen for kontohaveren til at indsende oplysningerne til pengeinstituttet til senest den 15. november. Det vil give pensionsopspareren 2 uger til at indsende oplysninger. Pengeinstitutterne har herefter 2 uger til at opgøre grundlaget for PAL-skatten. 2. Rådet anfører, at pengeinstitutterne pålægges en administrativ byrde, når de skal lave en ny PAL-skatteopgørelse, hvis kontohaveren inden for den fastsatte 1-måneders frist indsender oplysningerne. Det er problematisk, at der ikke kan ske en automatiseret PAL-opgørelse. Det vil medføre betydelige omkostninger, at der skal ske en særskilt, manuel PALopgørelse. Kommentar: Udgangspunktet er, at pensionsopspareren overholder de fastsatte regler, dvs. pensionsopspareren indsender oplysningerne om værdierne inden for den fastsatte frist, der som nævnt ovenfor ved et ændringsforslag foreslås rykket frem til den 15. november. Det er imidlertid nødvendigt at fastsætte regler for det tilfælde, hvor pensionsopspareren ikke indsender oplysningerne. Disse regler er fastsat i den foreslåede 29 Side 6
A i pensionsafkastbeskatningsloven. Da pengeinstitutterne skal foretage PAL-opgørelsen pr. 30. november i indkomståret, og pensionsopspareren får en frist på 1 måned fra den 15. november til at indsende oplysninger om værdierne, vil der alene skulle foretages en ny PAL-opgørelse, såfremt kontohaveren indsender oplysningerne efter det tidspunkt, hvor pengeinstituttet foretager PAL-opgørelsen den 30. november. Det forventes, at det vil dreje sig om et begrænset antal tilfælde, og at pengeinstitutterne vil pålægge pensionsopsparerne omkostningerne herved. 3. Hvilken kurs skal lægges til grund, såfremt opspareren har købt de unoterede kapitalandele i samme selskab i flere omgange. Den seneste eller anskaffelsessum pr. køb? Kommentar: Efter lovforslaget skal der til brug for lagerbeskatningen anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret. Såfremt der foretages placeringer i flere omgange, hvor anskaffelsessummerne pr. aktie er forskellige, er det anskaffelsessummerne for de enkelte køb, der skal lægges til grund for opgørelsen af PAL-skatten. Det samme er tilfældet ved køb af børsnoterede aktier. Der skabes herved ligestilling mellem opsparere, der foretager placeringer på samme tidspunkt. 4. Værdiansættelsen vedrører den løbende beskatning af aktierne m.v. Hvilken kurs skal anvendes ved ophævelse af ordningen og i forbindelse med efterlønsindberetningen pr. kundens 59½-årsdag? Kommentar: Ved ophævelse af ordningen i utide skal reglerne i pensionsbeskatningslovens 30 finde anvendelse. Det indebærer, at der skal betales en afgift på 60 pct. af det beløb, som kunne være udbetalt. Det vil sige, at grundlaget for afgiftsberegningen vil være handelsværdien af aktierne m.v. I bekendtgørelse om indberetning af værdien af pensionsordninger mv. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse opgøres værdien af ordningen, herunder kursværdien af værdipapirer i depot samt rente-, udbytte- og bonustilskrivning. Såfremt værdien af ordningen ved det 60. år ikke er kendt på opgørelsestidspunktet, opgøres værdien af ordningen ved det 59½. år. For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken kurs der skal anvendes i forbindelse med efterlønsindberetningen, finder jeg, at Side 7
man i fraværet af en løbende værdiansættelse af unoterede aktier vil kunne anvende indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab til brug for opgørelsen af PAL-skatten med tillæg af køb og fradrag af salg. Det vil blive overvejet, om der er behov for at præcisere den nævnte bekendtgørelse på dette punkt. 5. Værdiansættelsen af de unoterede kapitalandele giver problemer i relation til bestemmelsen i puljebekendtgørelsen, der begrænser placeringen i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent til maks. 20 pct. af de samlede midler. Da der ikke eksisterer dagskurser på de unoterede aktier, er det ikke muligt af fastslå ordningens samlede værdi og dermed beregne 20 pct.s grænsen i forhold til opsparerens øvrige investering for pensionsmidler. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der opereres med to forskellige 20 pct.s grænser. For noterede kapitalandele gælder, at værdien af aktier udstedt af en enkelt emittent ikke må overstige 20 pct. af de samlede midler, medens det for unoterede kapitalandele gælder, at de samlet ikke må overstige 20 pct. af de samlede rate- og kapitalpensionsmidler. I dag håndterer pengeinstitutternes edb-systemer alene 20 pct.s reglen i forhold til den enkelte pensionsordning, men fremover skal de for unoterede kapitalandele håndtere placeringsgrænsen for den samlede opsparing på rate- og kapitalpension i pengeinstituttet. Rådet opfordrer til, at procentgrænsen opgøres på samme måde for både noterede og unoterede aktier. Kommentar: For så vidt angår spørgsmålet om at opgøre 20 pct.s grænsen i forhold til opsparerens samlede pensionsmidler, vil værdien af den del af pensionsopsparingen, der er placeret i unoterede kapitalandele, skulle opgøres som indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab. For så vidt angår problemet med to forskellige 20 pct.s grænser bemærkes, at der kun gælder to 20 pct.s grænser for opsparing op til 2 mio. kr. 20 pct.s grænsen i puljebekendtgørelsen vedrørende noterede aktier er en regel om spredning, idet værdien af en enkelt emittent ikke må overstige 20 pct. af de samlede midler placeret i et særskilt depot. Det vil sige, at hvis hele pensionsopsparingen i et særskilt depot ønskes placeret i noterede aktier, skal det ske i mindst 5 selskaber. 20 pct.s reglen vedrørende unoterede kapitalandele går ud på, at opspareren af en samlet opsparing placeret kontant, i puljer eller i særskilte depoter i samme pengeinstitut, kan placere højst 20 pct. i unoterede kapitalan- Side 8
dele, når pensionsformuen er under 2 mio. kr. Placering kan ske i et enkelt selskab eller i flere selskaber, idet der dog skal placeres mindst 100.000 kr. i hvert enkelt selskab. Set på baggrund af formålet med ordningen ville det være en urimelig og i øvrigt en unødvendig begrænsning, hvis 20 pct.s grænsen vedrørende den del, der kan placeres i unoterede kapitalandele, skulle måles i forhold til den enkelte pensionsordning, som det er tilfældet for noterede aktier. Placering af unoterede kapitalandele i underdepot 1. Rådet anfører, at forslaget om, at midler, der anvendes til køb af unoterede kapitalandele, udskilles til et særskilt depot, er en teknisk og administrativ uhåndterlig løsning. Det må være tilstrækkeligt, at pengeinstituttet i de årlige depotoversigter specificerer, hvilke papirer, der er placeret i unoterede kapitalandele, og på den måde tydeliggør over for opspareren, hvilke papirer, der er noterede henholdsvis unoterede. Kommentar: Formålet med, at pensionsmidler, der placeres i unoterede aktier, skal udskilles til et underdepot, var bl.a. begrundet i et ønske om at imødekomme pengeinstitutternes betænkeligheder ved den foreslåede ordning. På baggrund af Rådets kritik, vil Finanstilsynet fjerne kravet i puljebekendtgørelsen om, at pensionsmidler udskilles til et underdepot i samme særskilte depot. I stedet vil der i puljebekendtgørelsens kapitel 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter der på de årlige depotoversigter skal specificeres, hvilke papirer, der er unoterede, idet dette dog ikke må hindre en løsning af de problemer, som Rådet i øvrigt, jf. nedenfor, har rejst vedrørende dokumentation for adkomst til aktierne m.v., og hvordan det kan sikres, at udbytter og kontantprovenu fra salg kommer ind på ordningen. Det er endvidere en betingelse, at pengeinstitutterne efter anmodning fra told- og skattemyndighederne skal kunne udsøge de særskilte depoter, hvori der er placeret unoterede aktier m.v. 2. Da unoterede kapitalandele både kan være fysiske og ikke-fysiske papirer ønsker Rådet oplyst, hvilken dokumentation opspareren skal kunne fremvise for at dokumentere adkomsten til aktierne? Kommentar: Der er i puljebekendtgørelsen ikke opstillet særlige formkrav til dokumentationen for adkomsten til unoterede kapitalandele. Har Side 9
opspareren ikke en fysisk aktie, kan dokumentationen bestå i et skriftligt bevis eller lignende, som opspareren får fra selskabet om ejerandel i det pågældende selskab. I praksis vil det næppe give anledning til problemer, idet opspareren har en egeninteresse i at kunne dokumentere ejerskab til selskabet. I den forbindelse vil jeg finde det naturligt, at dokumentationen for ejerskabet, hvad enten det er en fysisk aktie, bevis eller lignende deponeres i det pågældende pengeinstitut. Jeg vil drøfte med Rådet, om dette kan være en løsning, eller der findes andre måder, hvorpå pensionsopspareren kan dokumentere sin adkomst til aktierne. 3. Rådet finder, at reglen i PBL 30, stk. 3, om, at de unoterede aktier m.v. skal afhændes inden for 3 måneder, når en rate- eller kapitalpensionsordning er faldet til under 350.000 kr., er administrativ tung og uhensigtsmæssig. For det første er der asymmetri i regelsættet, idet placeringsgrænserne opgøres i relation til de samlede rate- og kapitalpensionsmidler, medens beløbsgrænsen på 350.000 kr. regnes i forhold til den enkelte ordning. For det andet anvender bestemmelsen et tilfældigt opgørelsestidspunkt, nemlig indkomstårets udløb. Rådet peger på, at tidspunktet bør være sammenfaldende med datoen for pengeinstitutternes opgørelse af PALskattegrundlaget pr. 30. november i indkomståret. Rådet spørger, hvordan pengeinstitutterne skal håndtere bestemmelsen, hvis et noteret selskab senere bliver afnoteret, hvilken status har sådanne papirer i ordningen, og med hvilken værdi skal de i givet fald indgå i ordningen. Endelig kritiserer Rådet reglen for at være uhensigtsmæssig og uigennemtænkt, idet en opsparer med 500.000 kr., der har placeret 100.000 kr. i et unoteret selskab, skal sælge de noterede aktier, hvis den øvrige pensionsopsparing falder med mere end 50.000 kr. Kommentar: Efter ordlyden af bestemmelsen er det afgørende, at værdien af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed falder til under 350.000 kr. Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at meningen er, at de unoterede aktier m.v. skal afstås, når værdien af det samlede depot, ekskl. den del, der er placeret i noterede aktier, falder til under 350.000 kr. Det har hele tiden været hensigten, at beløbsgrænsen skal måles i forhold til værdien af de samlede rate- og kapitalpensionsmidler i det pågældende pengeinstitut. Jeg vil derfor til 2. behandlingen af lovforslaget fremsætte et ændringsforslag, der slår fast, at beløbsgrænsen på 350.000 kr. vedrører Side 10
værdien af de samlede rate- og kapitalpensionsmidler i samme pengeinstitut. For så vidt angår spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt det skal måles, om værdien af det øvrige depot er faldet til under 350.000 kr., følger det af pensionsafkastbeskatningslovens 10, at indkomståret for rate- og kapitalpensionsordninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens 1, stk. 2, begynder den 1. december i året forud for kalenderåret og slutter den 30. november i kalenderåret. Meningen har været, at det tidspunkt, hvor der skal måles, om værdien af det øvrige depot er faldet til under 350.000 kr., er det tidspunkt, hvor pengeinstitutterne skal opgøre PALskattegrundlaget, nemlig den 30. november. Da bestemmelsen kan give anledning til tvivl, vil jeg præcisere bestemmelsen ved et ændringsforslag til 2. behandlingen af lovforslaget. For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der skal ske, såfremt et noteret selskab senere bliver afnoteret, har Finanstilsynet oplyst, at pensionsopspareren selv må tage stilling til, om vedkommende vil beholde aktien som unoteret. Hvis opspareren ikke vil beholde aktien, skal afhændelse ske uden unødigt ophold, såfremt den ikke kan beholdes efter de grænser, der gælder for unoterede kapitalandele. Hvis opspareren vil beholde papiret, kan værdien ved overgangen sættes til den senest noterede kurs. Reglen, om at der skal ske afhændelse af de unoterede kapitalandele, såfremt værdien af det øvrige depot falder til under 350.000 kr., vil typisk kunne få virkning i udbetalingsforløbet. Formålet er at sikre, at andelen af unoterede aktier ikke vokser uforholdsmæssigt meget i udbetalingsforløbet, ligesom det er hensigtsmæssigt, at der altid er likvide aktiver i depotet i udbetalingsforløbet. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvor grænsen skal gå. I det eksempel, som Rådet peger, er der kun plads til et mindre kursfald. Forventer en pensionsopsparer med en opsparing på 500.000 kr., der ønsker at placere 100.000 kr. heraf i et unoteret selskab, at kursværdien af noterede kapitalandele vil falde til under 350.000 kr., vil det være fornuftigt at udskyde en placering i unoterede kapitalandele. Ved en udskydelse vil den samlede pensionsformue vokse således, at der bliver plads til et større kursfald på de noterede aktier, inden grænsen på 350.000 kr. nås. Ejerandelen på maksimalt 25 pct. Side 11
1. Rådet anfører, at pengeinstitutterne ingen mulighed har for at kontrollere, om 25 pct.s ejergrænsen er overholdt, og det bør derfor tydeliggøres, at kontrol heraf alene må bero på oplysninger fra opspareren. Kommentar: Jeg er enig i det anførte. Pengeinstitutterne har ingen mulighed for at kontrollere, om pensionsopspareren i opsparingsperioden samlet ejer mere end 25 pct. af det selskab, som pensionsopsparingen placeres i. Det fremgår da også af puljebekendtgørelsen, at pengeinstitutterne ikke er pligtige til at påse overholdelsen af 25 pct.s ejergrænsen. Endelig fremgår det af kommentaren til Finansrådets høringssvar, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, at pengeinstituttet må basere sig på de oplysninger, som opspareren giver om ejerandele i selskabet. Den foreslåede ordning er tilrettelagt på den måde, at opspareren selv bærer ansvaret for at afhænde ejerandele inden for en 3-måneders frist i det tilfælde, hvor ejerandelen kommer op over en ejerandel på 25 pct. Hvis opspareren ikke afstår ejerandele, skal opspareren give pengeinstituttet besked, således at der kan ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningen, der er placeret i unoterede aktier m.v. Det vil i sidste instans være told- og skattemyndighederne, der skal kontrollere, om opspareren overholder den fastsatte ejergrænse. 2. Rådet bemærkede i sit høringssvar, at der ikke findes en entydig definition af, hvilke selskaber, der er selskaber med begrænset hæftelse i EU/EØS, og at det derfor ikke vil være muligt for pengeinstitutter at føre kontrol med, om der er tale om et selskab tilsvarende et dansk aktie- eller anpartsselskab. Det synes ikke løst ved henvisningen til listen i artikel 1 i 1. selskabsdirektiv, der ikke indeholder henvisninger til godkendte selskabstyper i de nye medlemslande. Kommentar: For de nye medlemslandes vedkommende må det antages, at der gælder det samme for disse, som da Danmark indtrådte i De Europæiske Fællesskaber, således at de nye medlemslande i deres tiltrædelsesaftaler har forpligtet sig til at indføre allerede gældende EU-retsakter. Det formodes derfor, at de nye medlemslande vil sørge for, at deres nationale selskaber, der opfylder kriterierne for at blive optaget på listen i art. 1 i 1. selskabsdirektiv, bliver tilføjet. Brugsrettigheder Side 12
Rådet anfører, at det ikke skal påhvile pengeinstitutterne at tage stilling til, om opspareren har brugsrettigheder i selskabet, og ønsker oplyst hvordan og hvem der skal tage stilling til spørgsmålet om brugsrettigheder. Kommentar: Reglen om, at opsparing ikke kan anbringes i aktier i selskaber, der har som formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet, er ikke ny, idet kravet allerede gælder for placering af pensionsmidler i noterede kapitalandele. Det er Finanstilsynet, der tager stilling til, om der er tale om en brugsrettighed. Finanstilsynet har oplyst, at det må antages, at pengeinstitutterne ved oprettelse af et særskilt depot gør opspareren opmærksom på denne betingelse, og at pengeinstituttet tager kontakt til Finanstilsynet, hvis de får mistanke om, at en aktie m.v. bliver tillagt en brugsrettighed. Da det er en betingelse, at placering af pensionsmidler ikke kan ske i et selskab, der har til formål at give brugsrettigheder m.v. i selskabet, skal de pågældende aktier tages ud af det særskilte depot, såfremt det alligevel sker. Det vil sige, at aktierne skal sælges eller erhverves for frie midler. Udbytte og salgsprovenu på unoterede kapitalandele Rådet ønsker oplyst, hvordan det sikres, at udbytte m.v. kommer ind på pensionskontoen. Tilsvarende ønskes det oplyst, hvordan det sikres, at et eventuelt senere salgsprovenu fra unoterede kapitalandele kommer ind på ordningens kontantkonto. Kommentar: Der foreslås ikke særlige regler i pensionsafkastbeskatningsloven om udbytter fra unoterede selskaber, ligesom der heller ikke fastsættes særlige regler for, hvordan senere salgsprovenu fra unoterede kapitalandele kommer ind på ordningens kontantkonto. Jeg forstår på Rådet, at der for unoterede kapitalandele er særlige problemer med hensyn til at sikre, at udbytter og salgsprovenu kommer ind på pensionskontoen henholdsvis ordningens kontantkonto. Det skal der findes praktiske løsninger på. Jeg vil på den baggrund drøfte med Finansrådet, om en løsning herpå kunne være at indføre deponeringspligt for unoterede aktier i særskilte pensionsdepoter, eller om der findes andre og bedre løsninger, der sikrer, at ud- Side 13
bytter og salgsprovenu kommer ind på pensionskontoen henholdsvis ordningens kontantkonto. Side 14