TDC Eksterne produktregnskaber 2013 1
1. Indledning 1 2. Grundlaget for de eksterne produktregnskaber 2 2.1. Pensionsomkostninger 2 2.2. Anlægsaktiver 2 2.3. Ikke-refunderbare oprettelsesindtægter 2 2.4. VULA oprettelsesomsætning 3 3. Fordelings- og afregningsprincipper i de eksterne produktregnskaber 3 3.1. Omsætning 3 3.2. Driftsomkostninger 3 3.3. Regulatoriske afregninger 7 3.4. Afskrivninger 7 3.5. Særlige poster 7 3.6. Kapitalbindingsomkostninger 7 4. Resultater 8 4.1. Fastnettelefoni, abonnement og oprettelse 8 4.2. Fastnettelefoni, trafik 9 4.3. Internetadgang 9 4.4. Faste kredsløb 10 4.5. Samhusning 11 4.6. Gebyrer 11
1. Indledning TDC er underlagt pris- og omkostningsregulering, og dermed krav om udarbejdelse af produktregnskaber på følgende markeder: Marked 1 (M1), Detailmarkedet for fastnetabonnementer til privat- og erhvervskunder. Regnskabet er opgjort for det underliggende engrosprodukt, der er pålagt adgangsforpligtelse. Marked 2 (M2), Engrosmarkedet for fastnetoriginering Marked 3 (M3), Engrosmarkedet for fastnetterminering Marked 4 (4), Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang Marked 5 (M5), Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger Marked 6 (M6), Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb. Samhusning (MX.1) Gebyrer (MX.2) De krav vedrørende pris- og omkostningsregulering, som TDC er underlagt følger af markedsanalyser (SMP-analyser) foretaget af Erhvervsstyrelsen. De nærmere regler for indholdet af produktregnskaberne fremgår af bestemmelserne i regnskabsreglerne i markedsafgørelserne 1. Produktregnskaberne bliver fremsendt til Erhvervsstyrelsen hvert år den 30. juni i henhold til gældende markedsafgørelser. Erhvervsstyrelsen har endvidere pålagt TDC, at offentliggøre en ikkefortrolig version af de eksterne produktregnskaber senest 14 dage efter fremsendelse af produktregnskaberne. Følgende dokument er udarbejdet i henhold til denne forpligtelse, og er således TDCs eksterne produktregnskaber. Produktregnskaberne, herunder de eksterne produktregnskaber, er et af flere elementer i Erhvervsstyrelsens samlede grundlag for regulering af det danske telemarked. Styrelsen vurderer således behovet for regulering af de enkelte markeder i forbindelse med markedsanalyserne, hvor andre elementer såsom konkurrencesituation, markedsudvikling, markedsandele, sa m- fundsøkonomisk effektivitet og brancheudvikling også indgår i vurderingsgrundlaget. Anvendes de eksterne produktregnskaber til vurdering af prisniveauet for de regulerede tjenester bør opmærksomheden henledes mod følgende forhold: Regnskaberne er baseret på historiske tal. Priser fastsættes således, før man kender det relevante års faktiske indtægter og udgifter. Årlige resultatopgørelser kan ikke afspejle forskelle i produkternes livscyklus. Eksempelvis har et nystartet produkt ofte underskud, indtil der er opnået kritisk kundemasse. En, af Erhvervsstyrelsen, beregnet WACC anvendes til at udlede kapitalbindingsomkostninger. TDC finder ikke, at Erhvervsstyrelsens 1 Regnskabsreglerne i markedsafgørelserne af 18. december 2013 for M1, M2 og M3 svarer til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006 om regnskabsregler for visse udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester. 1
årlige WACC eller anvendelse heraf giver anledning til en rimelig fortjeneste i et risikofyldt marked. Markederne for telekommunikation er i meget høj grad præget af faste fællesomkostninger. Det indebærer, at fordelingen af omkostninger ned på detaljerede enkeltprodukter/markeder i en række tilfælde må baseres på skøn. 2. Grundlaget for de eksterne produktregnskaber De eksterne produktregnskaber er udarbejdet på baggrund af de faktiske registrerede omkostninger, indtægter, balanceposter m.v. i det pågældende regnskabsår. Regnskaberne indeholder en resultatopgørelse, en opgørelse af investeret kapital samt en opgørelse af den interne handel mellem de enkelte markeder. Den investerede kapital omfatter immaterielle og materielle anlægsaktiver samt ikke-rentebærende omsætningsaktiver og gæld. Idet der er indarbejdet intern handel mellem markeder, er omkostningsgrundlaget en kombination af TDCs produktionsomkostninger indenfor de enkelte markeder, og afregningspriser for de regulerede samtrafikydelser som markedet benytter sig af. Der er i 2013 følgende regnskabsmæssige forskelle mellem produktregnskaberne og TDCs finansielle regnskab: 2.1. Pensionsomkostninger TDC har i produktregnskaberne omkostningsført ordinære pensionsbidrag til pensionskasserne og eventuelle ekstraordinære bidrag a f- ledt af fratrædelsesordninger. 2.2. Anlægsaktiver Før selskabssammenlægningen pr. 1. januar 2007 blev nogle aktiver udviklet/produceret i et selskab på vegne af et andet selskab i koncernen. Koncernintern avance (eller tab), som følge heraf, blev elimineret i koncernregnskabet. I produktregnskaberne er anskaffelsessummen for disse anlægsaktiver opretholdt. I det eksterne regnskab er værdierne efter fusionen mellem TDC og NTC pr. 1. januar 2009 baseret på de af NTC allokerede værdier i forbindelse med overtagelsen af kontrollen med TDC. I produktregnskaberne er værdierne, der har været anført i tidligere regnskaber for TDC, bibeholdt, og forskelle i værdierne er ikke indarbejdet. 2.3. Ikke-refunderbare oprettelsesindtægter I det eksterne regnskab periodiseres ikke-refunderbare oprettelsesindtægter samt de direkte omkostninger relateret hertil over den forventede varighed af kundeforholdet. I produktregnskaberne indregnes ikke-refunderbare oprettelsesindtægter på leveringstidspunktet, og der sker ingen udskydelse af indregningen. 2
2.4. VULA oprettelsesomsætning TDC har ikke indregnet oprettelsesindtægter vedrørende VULA i det finansielle regnskab for 2013, da der endnu ikke foreligger det nødvendige datagrundlag til at kunne foretage en korrekt fakturering til kunderne, og beløbet ikke er vurderet væsentligt for det finansielle regnskab. I produktregnskaberne har TDC skønsmæssigt indregnet oprettelsesindtægter vedrørende VULA med 3 mio. kr., idet beløbet vurderes at have betydning for vurdering af resultatet for M4.4 VULA. 3. Fordelings- og afregningsprincipper i de eksterne produktregnskaber De eksterne produktregnskaber opstilles på følgende form: Tabel 1: Resultatopgørelse for et produktområde i de eksterne produktregnskaber DKKm Ekstern omsætning Driftsomkostninger Regulatoriske afregninger Af- og nedskrivninger Særlige poster Kapitalbindingsomkostninger Resultat Overskudsgrad Bemærk at driftsomkostningerne kan deles i en række aktiviteter jf. afsnit 3.2. Nedenfor beskrives de forskellige komponenter i resultatopgørelsen samt de fordelingsmetoder og afregningsprincipper, der er anvendt til henføring af posterne til produktområder. Principperne følger af 4 og 5 i bekendtgørelsen. 3.1. Omsætning En stor andel af omsætningen henføres direkte til de relevante produktområder. Henføringen sker på basis af grundkonteringerne i TDCs finansielle regnskab. 3.2. Driftsomkostninger Driftsomkostningerne opdeles som udgangspunkt i aktiviteter (jf. punkt 1-7 nedenfor). Opdelingen i aktiviteter er primært sket med udgangspunkt i TDCs organisatoriske opbygning. Aktiviteterne er følgende: 1. Salgs- og markedsaktiviteter; herunder omkostninger til direkte salg, butikssalg, salgssupport, online salg, akkvisitionsomkostninger og terminaltilskud samt marketing, markedsføringstilskud, og ikke forbrugsafhængige licenser og afgifter. 2. Direkte omkostninger; herunder interconnect- og transmissionsomkostninger, råvarer og forbrugsafhængige licenser og afgifter. 3
3. Design og planlægning; herunder omkostninger til produktudvikling, kundeordrehåndtering, kapacitetsplanlægning, projektering og produktion samt koordinering heraf. 4. Drift og fejlretning; herunder omkostninger til leverandør- og servicekontrakter samt omkostninger til fejlretning, overvågning og vedligehold. 5. Centralomkostninger og afgifter; herunder omkostninger til husleje, strøm og afgifter. 6. Kundeservice og debitorhåndtering; herunder omkostninger til personlig og telefonisk support, fejlservice og ordrehåndtering samt omkostninger til fakturering, regningsservice og tab på debitorer. 7. Supportomkostninger; herunder omkostninger til selskabsledelse og finansfunktioner samt HR, IT, koncernstabe og konsulenter. Omkostningerne henføres efterfølgende fra aktiviteterne til de endelige produktområder. Omkostninger fra aktiviteter, som vedrører og varierer med flere produkter (fællesomkostninger), fordeles så vidt muligt til de enkelte produkter på grundlag af en analyse af posternes oprindelse. For aktiviteter, hvor denne analyse ikke er mulig, fordeles posterne på grundlag af en indirekte tilknytning til en eller flere aktiviteter. Poster, som ikke kan fordeles i henhold til ovenstående, fordeles forholdsmæssigt efter summen af poster med sammenlignelig variabilitet. Direkte omkostninger (punkt 2): Omkostninger fra aktiviteter, som kun vedrører et produkt og varierer med produktet, henføres direkte fra aktiviteten til produktet via grundkonteringerne i det finansielle regnskab. Salgs- og markedsaktiviteter, kundeservice og debitorhåndtering samt supportomkostninger (punkt 1, 6 samt 7): Via TDCs organisatoriske opbygning er det muligt at henføre omkostninger til overordnede produktområder eksempelvis nationale eller internationale produkter. For den detaljerede fordeling ud på slutprodukter anvendes en ledelsesmæssig vurdering for hver af de forskellige aktivitetstyper. Design og planlægning, drift og fejlretning, centralomkostninger og afgifter (punkt 3-5): Omkostningerne på disse aktiviteter fordeles til netelementer i en række infrastrukturmodeller på baggrund af netelementernes ressourcetræk på aktiviteterne. Fordelingen til netelementer sker via en række forskellige fordelingsnøgler såsom kabelkilometer, KWH forbrug, genanskaffelsesværdier på netelementerne, interview-baserede nøgler hvor inputgiverne har estimeret ressourceforbruget på de forskellige netelementer, grundkonteringer i det eksterne regnskab samt personalefordelingen på netelementerne (fuldtidsækvivalente). Til fordeling af omkostninger fra netelementer til produktområder anvender TDC infrastrukturmodeller. Infrastrukturmodellerne fordeler infrastruktur- 4
omkostningerne til de relevante produktområder via fordelingsnøgler, der repræsenterer de respektive områders relative andel af det samlede netforbrug. Der er følgende 13 infrastrukturmodeller: 1. Kobber 2. Fiber 3. FTTH (Fiber to the home) 4. DWDM 5. Transport (SDH) 6. ATM 7. DXX 8. Ethernet 9. DSL Ethernet 10. DSL ATM 11. Switch 12. IP 13. Fullrate Infrastrukturmodellerne fordeler infrastrukturomkostningerne fra en række netelementer (dvs. byggesten) i TDCs infrastruktur til en række tekniske produkter, der indgår i TDCs kommercielle produkter, og som kan henføres til de enkelte produktområder. Fordelingen fra netelementer til tekniske produkter sker ved hjælp af rutefaktorer. Infrastrukturmodellerne har endvidere en indbyrdes sammenhæng, idet output fra en række modeller anvendes som input i senere modeller. 1. Kobber Kobbermodellen modellerer den direkte kundevendte del af infrastrukturen og omfatter kobberkablerne fra og med krydsfeltet på nærmeste central og frem til og med installationen hos kunden (kabelafslutningspunktet). 2. Fiber Fibermodellen modellerer TDCs accesfiber og transportfiber. Accesfiber vedrører strækningen fra kunden til nærmeste central samt strækningen fra teknikhuse til central, og modeller højhastigheds accestjenster til erhvervskunder og operatører, samt TDC interne anvendelse af fiber til andre produktionsplatforme som DSL og Mobil. Transportfiber er det fibernet, der binder TDCs centraler sammen. 3. FTTH FTTH modellen modellerer TDCs fiber til hjemmet som i overvejende grad er at finde i Nordsjælland. Modellen omfatter infrastruktur fra central distributionsnode frem til og med kundeinstallationen hos kunden, samt elektronik udstyr centralt placeret. Modellen modellerer fibertjenester rettet mod private husholdninger samt mindre erhvervs lokationer. 5
4. DWDM DWDM modellen modellerer den platform, som i den inderste del af transportfibernettet ligger oven på fiberen til understøttelse af højhastighedstransport over lange afstande. 5. Transport Transportmodellen modellerer TDCs mellemcentrale SDH-transportnet og omfatter både centralplacerede noder og forbindelser mellem disse. Transportnettet anvendes som bærerplatform for en lang række af TDCs tjenesteplatforme (DSL, Telefoni, ATM m.fl.), og anvendes derudover til produktion af faste kredsløb >= 2 Mb/s. 6. ATM ATM-modellen modellerer TDCs ATM-net, som er et pakkekoblet datanet. I ATM-nettet kobles virtuelle kredsløb (VPC) mellem endepunkter, og det a n- vendes som bærernet for Mobil, ADSL og IP og som transportnet for andre operatører eksempelvis i forbindelse med BSA. 7. DXX DXX-modellen modellerer TDCs DXX-net, der anvendes til produktion af faste kredsløb, som er punkt-til-punkt forbindelser med en dedikeret kapacitet. I DXX-nettet produceres primært faste kredsløb med båndbredder under 2 Mbit/s. 8. Ethernet Ethernet-modellen modellerer TDCs lag 2 opsamlingsnet, som er en væsentlig del af TDCs nye ethernet baserede multimedie DSL netstruktur. Lag 2 opsamlingsnettet anvendes til produktion af TDCs DSL-produkter og FE/GEprodukter. 9. DSL Ethernet DSL Ethernet modellerer TDCs DSL-net, som er tilsluttet det Ethernet baserede multimedie net. DSL-nettet anvendes til produktion af xdslprodukterne. 10. DSL ATM DSL ATM modellerer TDCs DSL-net, som er tilsluttet ATM-nettet. DSL-nettet anvendes til produktion af xdsl-produkterne. 11. Switch Switch modellerer TDCs telefoninet, som anvendes til produktion af PSTN, IDSN, og VoIP-tjenester. 12. IP IP modellerer TDCs IP net. IP nettet anvendes til produktion af TDCs DSLprodukter, og de tilhørende multicast og VoIP produkter. Desuden transporterer IP nettet trafik fra bl.a. FE/GE-produkter, IP via faste kredsløb og IP konnektivitet. 13. Fullrate Fullrate modellerer omkostningerne til driften af Fullrates egne netværks komponenter. Dette inkluderer komponenter til brug for produktion af telefoni og bredbånds tjenester. 6
3.3. Regulatoriske afregninger Afregninger for ydelser mellem selvstændige markeder og den øvrige virksomhed sker til markedspriser. I de eksterne produktregnskaber for 2013 har TDC indarbejdet regulatoriske afregninger mellem følgende markeder: Tabel 2: Regulatoriske afregninger 2013 Køber Fastnetabonnementer, PSTN/ISDN (Marked 1) Bredbåndstilslutninger (Marked 5) Terminerende segmenter af faste kredsløb (Marked 6) Sælger Rå kobber og delt rå kobber (Marked 4.1 og 4.2) Rå kobber, delt rå kobber, rå fiber (marked 4.1, 4.2 og 4.3) samt fiberbackhaul (ureguleret) Rå kobber og rå fiber (Marked 4.1 og M.4.3) De regulatoriske afregninger er interne afregninger af ydelser mellem de enkelte produktområder. Produktregnskabernes regulatoriske afregninger er baseret på de gældende afregningssatser, som TDC tilbyder tredjepart. Der er ikke foretaget periodisering af ikke-refunderbare oprettelsesindtægter. Oprettelsesindtægterne er indregnet på leveringstidspunktet, og der sker ingen udskydelse af afregningen. Der er indarbejdet kapitalbinding afledt af de regulatoriske afregninger baseret på de gældende betalingsfrister for engrosydelser. Endvidere har TDC indarbejdet køb af supplerende ydelser gebyrer - i de interne regulatoriske afregninger. 3.4. Afskrivninger Aktiviteterne under afskrivninger indeholder primært TDCs afskrivninger vedrørende det samlede produktionsapparat. Til fordeling af disse infrastrukturrelaterede afskrivninger anvender TDC de ovenfornævnte infrastrukturmodeller. 3.5. Særlige poster Særlige poster er engangsposter, der i visse tilfælde kan henføres direkte til specifikke produktområder. I andre tilfælde vedrører de særlige poster generelle forhold, der skal dækkes af alle produkter. 3.6. Kapitalbindingsomkostninger Materielle og immaterielle anlægsaktiver henføres til de relevante produktområder sammen med de dertilhørende afskrivninger. De øvrige balanceposter (omsætningsaktiver og passiver) kan sjældent henføres direkte til specifikke produktområder, hvorfor disse henføres via identificerede omsætnings- eller omkostningsdrivere. 7
Aktiver relateret til kapitalbinding består af anlægsaktiver og udvalgte omsætningsaktiver. Passiver relateret til kapitalbinding består af udvalgte hensatte forpligtelser, samt langfristede og kortfristede gældsforpligtelser. Nettosummen af de nævnte balanceposter udgør kapitalbinding i alt. I henhold til Erhvervsstyrelsens afgørelse fremsendt den 29.november 2013 2 er der anvendt en WACC på 4,70 procent til beregning af kapitalbindingsomkostningerne for 2013. 4. Resultater Som nævnt i indledningen udarbejdes der produktregnskaber for marked 1: detailmarkedet for fastnetabonnenter: marked 2: fastnetoriginering, marked 3: fastnetterminering, marked 4 rå kobber og rå fiber, marked 5 bredbåndstilslutninger og marked 6: faste kredsløb, samt samhusning og gebyrer. Nedenfor fremgår de eksterne produktregnskaber for følgende aggregerede eksterne produktområder: 4.1 Fastnettelefoni (marked 1: gensolgt fastnettelefoni) 4.2 Fastnettelefoni (marked 2: originering og samtrafikkapacitet samt marked 3: terminering) 4.3 Internetadgang (marked 4: kobber og fiber, marked 5: bredbånd) 4.4 Faste kredsløb (marked 6) 4.5 Samhusning 4.6 Gebyrer De viste regnskaber indeholder omsætning fra TDCs eksterne engroskunder. Regnskaberne indeholder ydermere kunderelaterede omkostninger, infrastrukturomkostninger samt supportomkostninger relateret til TDCs eksterne engroskunder. Endelig indeholder regnskaberne regulatoriske afregninger mellem markederne jf. tabel 1. 4.1. Fastnettelefoni, abonnement og oprettelse Produktområdet omfatter gensolgte fastnetabonnementer forstået som engrossalg af eksisterende slutbrugerprodukter, herunder PSTN- og ISDNstandardabonnementer, der indeholder tilslutning og mulighed for at foretage opkald, med henblik på en tjenesteudbyders gensalg eller videresalg til egne slutbrugere. Det skal bemærkes, at området (jf. tabel 2) indeholder regulatoriske afregninger for rå kobber og delt rå kobber. 2 Afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAICmetoden for 2014 fastnet. 8
Tabel 3: Omkostningsdokumentation for fastnettelefoni, abonnement & oprettelse, 2013 2013 Fastnettelefoni (abonnement & oprettelse) DKKm Ekstern omsætning 138 Driftsomkostninger -27 Regulatoriske afregninger -88 Af- og nedskrivninger -12 Særlige poster -5 Kapitalbindingsomkostninger 0 Resultat 5 Overskudsgrad 4% Note: Af tabel 3 fremgår omkostningsdokumentationen for TDCs salg af gensolgt PSTN og ISDN (abonnement og oprettelse) til andre operatører. Bemærk at omkostningsdokumentationen ikke er lig med TDCs eksterne regnskab. Det skyldes, at omsætningen i omkostningsdokumentationen er korrigeret, således at den afspejler helårsniveauet ved de priser, der er gældende pr. 30. juni 2014. Erhvervsstyrelsen har bedt TDC offentliggøre omkostningsdokumentationen for gensolgt fastnettelefoni i stedet for det ukorrigerede eksterne regnskab herfor. 4.2. Fastnettelefoni, trafik Produktområdet omfatter originering og terminering af trafik. Originering og terminering af trafik 3 udgøres af afgående og ankommende taletelefoni og opkaldsbaseret adgang til internettet på op til og med 128 kbit/s (på en PSTN- eller ISDN-forbindelse) fra abonnenten til og med det førstkommende tilknyttede samtrafikpunkt i lokalcentralen, hvor trafikken kan udveksles med andre udbydere. Tabel 4: Resultatopgørelse for fastnettelefoni, trafik, 2013 2013 Fastnettelefoni (Trafik) DKKm Ekstern omsætning 40 Driftsomkostninger -35 Regulatoriske afregninger - Af- og nedskrivninger -24 Særlige poster -11 Kapitalbindingsomkostninger -4 Resultat -34 Overskudsgrad -84% 4.3. Internetadgang Produktområdet omfatter udleje af kobber, fiber og VULA samt salg af Bit Steam Access (BSA) til brug for andre operatørers udbud af bredbåndsprodukter. Kobber omfatter adgang til leje af rå kobber, delt rå kobber, administrativ rå kobber og delstrækning af rå kobber eller delt rå kobber 4. Produktet rå kobber omfatter leje af den abonnementsledning, der forbinder nettermineringspunktet hos en abonnent med et krydsfelt ved lokalcentralen eller tilsvarende punkt. Produktet delt rå kobber omfatter udleje af den del af kobberforbindelsen, som giver adgang til enten det højfrekvente eller lavfrekvente spektrum på accesforbindelsen ud til kunden. Fiber omfatter adgang til leje af rå fiber. Et fibernet består af fiberkabler, som hver især indeholder et antal tynde glasfibre. En enkelt glasfiber kan håndtere meget store mængder data. Produktet rå fiber omfatter leje af den 3 Herunder samtrafikkapacitet 4 Delmarkedet 4.1 Adgang til leje af rå kobber indeholder både rå kobber og administrativ rå kobber, da rå kobber og administrativ rå kobber principielt er det samme produkt. 9
strækning i fibernettet, der forbinder nettermineringspunktet hos en abonnent med et krydsfelt ved lokalcentralen eller i et tilsvarende punkt. Produktet VULA omfatter adgang til leje af virtuel ubundtet netadgang i NGA områder. Det vil sige i områder, hvor TDC har etableret et fremskudt indkoblingspunkt med henblik på at kunne tilbyde højere hastigheder til de abonnenter, der er tilsluttet indkoblingspunktet, set i forhold til de hastigheder, der kan tilbydes fra det hidtidige tilslutningspunkt mere centralt i nettet. BSA omfatter engrossalg til brug for detailudbud af bredbåndsprodukter, hvor overførselskapaciteten er på mere end 128 kbit/s. BSA omfatter desuden transport i tilknytning til BSA. Bemærk at markedet indeholder bredbåndstilslutninger baseret på både kobber og fiber. Området indeholder regulatoriske afregninger (jf. tabel 2) mod kobberområdet for rå kobber og delt rå kobber samt mod fiberområdet fsva. fiber BSA. Tabel 5: Resultatopgørelse for internetadgang, 2013 2013 Internetadgang DKKm Ekstern omsætning 269 Driftsomkostninger -102 Regulatoriske afregninger -82 Af- og nedskrivninger -110 Særlige poster -19 Kapitalbindingsomkostninger -27 Resultat -72 Overskudsgrad -27% 4.4. Faste kredsløb Produktområdet omfatter terminerende nationale faste kredsløb (kredsløbsog pakkekoblede), der strækker sig fra en specifik adresse til en lokalcentral eller netnode med krydsfelt for faste kredsløb uafhængigt af produktionsteknologi. Området indeholder (jf. tabel 2) regulatoriske afregninger for rå kobber for så vidt angår de kredsløbskoblede analoge, lavhastigheds digitale samt 2Mbit faste kredsløb. For pakkekoblede faste kredsløb afregnes mod rå fiber. Tabel 6: Resultatopgørelse for faste kredsløb, 2013 2013 Faste kredsløb DKKm Ekstern omsætning 78 Driftsomkostninger -12 Regulatoriske afregninger -51 Af- og nedskrivninger -11 Særlige poster -2 Kapitalbindingsomkostninger -2 Resultat 1 Overskudsgrad 1% 10
4.5. Samhusning Samhusning er defineret som adgang til, på en udbyders lokaliteter, at opstille og vedligeholde eget udstyr og til at foretage intern kabling med øvrige udbydere. Tabel 7: Resultatopgørelse for samhusning, 2013 2013 Samhusning DKKm Ekstern omsætning 32 Driftsomkostninger -26 Regulatoriske afregninger - Af- og nedskrivninger -11 Særlige poster -10 Kapitalbindingsomkostninger -2 Resultat -17 Overskudsgrad -53% 4.6. Gebyrer Produktområdet omfatter de (accessoriske) gebyrer, der er omfattet af standardtilbud og som ikke er LRAIC reguleret. Produktområdet omfatter således en begrænset andel af TDCs gebyrer. TDC har bestemt omkostningerne som timepris ganget med tidsforbruget i de udførende enheder. Endvidere er der tillagt eventuelt materialeforbrug og træk på IT-systemer. Den ovenfor omtalte metode til bestemmelse af omkostninger for gebyrområdet betyder, at der ikke kan opstilles en fuld resultatopgørelse for området, samt at der ikke kan beregnes kapitalbinding. De totale indtægter for markedet udgør i 2013 i alt 4,0 mio. kr. De totale omkostninger udgør i alt 3,4 mio. kr. Årets resultat er opgjort til et overskud på 0,6 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 15 %. 11