A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte

Transkript

1 A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte Samarbejdsprojekt mellem et universitet og tre virksomheder Gennemgangen af eksemplerne er inddelt i 4 afsnit. I. Indledning og baggrund. Side 1-2. II. Beskrivelse forudsætningerne i eksemplerne støtteberettigede udgifter og finansiering. Side 2-4. III. Standardvilkår i tilsagn om forskning og udvikling. Side 4. IV. Gennemgang af de enkelte eksempler. Side I. Indledning og baggrund I forsknings- og udviklingsprojekter arbejdes f.eks. sammen om at udvikle nye produkter. Når de offentlige midler anvendes til at betale virksomhedernes udgifter til en produktudvikling, opnår virksomhederne en konkurrencefordel finansieret af det offentlige. Der kan være store variationer i de forskellige projekttyper. Vi har opstillet eksempler ud fra nogle bestemte forudsætninger. I eksemplerne er således forudsat, at de deltagende virksomheder får ens udbytte af projektet, selvom virksomhedernes egenfinansiering ikke er ens. Fordelingsnøglen kan være en anden f.eks. at udbyttet for den enkelte virksomhed svarer til virksomhedens egenfinansiering set i forhold til den samlede virksomhedsfinansiering i projektet. Under IV har vi indsat et tekstafsnit fra EU Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation. Det er vores erfaring, at principperne i teksten i en del tilfælde kan vejlede projekter under strukturfondene. Det fremgår af teksten, at der i visse tilfælde ikke er tale om statsstøtte til virksomhederne. Der gennemgås fire forskellige situationer: a. Universitetets midler betragtes som offentlig støtte. Universitetets indsats er i dette tilfælde betalt via offentlige midler. Hvis universitetet deltager i projektet på en måde, hvor hele værdien af universitetets indsats videregives til virksomhederne, er den offentlige støtte i projektet dels universitetets bidrag og dels bidraget fra strukturfondene. b. Universitetets deltagelse i projektet er af kommerciel karakter. I denne situation er universitetets rolle helt den samme som de deltagende virksomheders.

2 c. Universitetet udøver ikke i projektet kommerciel aktivitet, og der overføres ikke midler fra universitetet til de deltagende til virksomheder. I dette eksempel får universitetet dækket deres omkostninger i projektet. Universitetets aktiviteter har en anden karakter end de deltagende virksomheders aktiviteter. Den offentlige støtte overstiger udgifterne til universitetets aktiviteter og går dermed til virksomhederne. d. Universitetet udøver i projektet ikke kommerciel aktivitet, og der overføres ikke midler fra universitetet til de deltagende virksomheder. Virksomhedernes økonomiske udbytte afspejler deres respektive interesser, arbejdsindsats og finansielle og andre bidrag til projektet. Den offentlige direkte støtte overstiger ikke universitetets udgifter. II. Beskrivelse af forudsætningerne i eksemplerne støtteberettigede udgifter og finansiering I eksempel a, b og c på side 5-10 anvendes nedenstående udgifter. Udgifter ERDF kontoplan Beløb, kr. Timer til forsknings- og udviklingsaktiviteter Indirekte omkostninger 1240, projektarbejde, faktiske udgifter 1250, indirekte omkostninger 18 % standardsats , ,29 Ekstern konsulent 1260, ekstern konsulentbistand ,71 I alt ,00 I eksemplerne a og b anvendes nedenstående finansiering. Finansiering ERDF kontoplan Beløb, kr. EU-støtte, kontant, ERDF 892, EU-støtte ,00 Universitetets egenfinansiering, timer Virksomhedernes egenfinansiering, timer samt kontant finansiering 971, statslig egenfinansiering ,00 974, privat egenfinansiering ,00 I alt ,00 2

3 I eksempel c anvendes nedenstående finansiering. (I eksempel c bidrager universitetet ikke til finansieringen af projektet. Virksomhedernes kontante finansiering er derfor større.) Finansiering ERDF kontoplan Beløb, kr. EU-støtte, kontant, ERDF 892, EU-støtte ,00 Virksomhedernes egenfinansiering, timer samt kontant finansiering 974, privat egenfinansiering ,00 I alt ,00 Nærmere specifikation af projektets finansiering: I eksemplerne a og b fordeles deltagernes finansiering som følger: Samlet deltagerfinansiering Universitetet finansierer egne timer med Virksomhedernes samlede finansiering Heraf egne timer Virksomhed 1: Virksomhed 2: Virksomhed 3: Kontant finansiering i alt Kontant finansiering pr. virksomhed

4 I eksempel c fordeles deltagernes finansiering som følger: (I eksempel c bidrager universitetet ikke til finansieringen af projektet. Virksomhedernes kontakte finansiering er derfor større.) Samlet deltagerfinansiering Universitet finansierer egne timer med 0 Virksomhedernes samlede finansiering Heraf egne timer Virksomhed 1: Virksomhed 2: Virksomhed 3: Kontant finansiering i alt Kontant finansiering pr. virksomhed III. Standardvilkår i tilsagn om forskning og udvikling I projekter med forskning og udvikling anvendes følgende vilkår: For at undgå at statsstøtten til den enkelte [virksomhed] overstiger de fastsatte støttelofter, skal der for hver [institution/virksomhed] beregnes dels et beløb for støtteberettigede udgifter og dels et beløb for statsstøtten. Beregningen tager udgangspunkt i forsknings- og udviklingsprojektets samlede støtteberettigede udgifter samt den samlede statsstøtte. Udgifter til forsknings- og udviklingsprojektet kan være løn til personale (forskere, teknikere og hjælpepersonale), instrumenter og udstyr, materialer, bygninger og jord, køb af kontraktforskning, teknisk viden og patenter, generalomkostninger mv. i det omfang de anvendes til projektet, jf. artikel 31, stk De samlede støtteberettigede udgifter fradrages udgifter, som virksomhederne har finansieret. Herved fremkommer det samlede statsstøttebeløb. Det samlede støttebeløb deles som udgangspunkt med antallet af virksomheder. Hver virksomhed modtager dette beløb i støtte. Dette fordelingsprincip anvendes medmindre der er væsentlige forskelle på virksomhedernes involvering i projektet og medmindre de afholdte udgifter konkret kan henføres til bestemte virksomheder i projektet. 1 Ordlyden i standardvilkåret er hentet fra teksten i EU-forordningen. Nogle af de nævnte udgifter er indeholdt i 18 %- beregningen i projektet. Disse udgifter kan derfor ikke medtages som selvstændige poster. 4

5 Det udregnede støttebeløb pr. virksomhed udgør sammen med virksomhedens faktiske egenfinansiering virksomhedens støtteberettigede udgifter. Kommentar: Det grundlæggende princip i vilkåret er, at værdien af produktudviklingen svarer til de støtteberettigede omkostninger, som er betalt i projektet. For at udregne den offentlige støtte i projektet trækkes de deltagende virksomheders egne udgifter fra de samlede udgifter i projektet. Værdien af projektet fordeles på de enkelte virksomheder dvs., at de støtteberettigede udgifter i projektet fordeles på de enkelte virksomheder. Den enkelte virksomheds deltagelse består dels i de midler virksomheden selv kommer med dels den offentlige støtte virksomheden opnår. Fordelingen af udgifterne sker derfor ved, at den enkelte virksomheds egenfinansiering lægges sammen med den offentlige støtte, som virksomheden modtager. IV. Gennemgang af de enkelte eksempler a. Universitetets midler betragtes som offentlig støtte. Samlet offentlig støtte i projektet: (ERDF) (universitet) = Offentlig støtte pr. virksomhed: : 3= Selve beregningen ud fra vilkåret kan forklares således: Udgifter til forsknings- og udviklingsprojektet ( ) kan være løn til personale (forskere, teknikere og hjælpepersonale), instrumenter og udstyr, materialer, bygninger og jord, køb af kontraktforskning, teknisk viden og patenter, generalomkostninger. De samlede støtteberettigede udgifter fradrages udgifter, som virksomhederne har finansieret (53.750). Herved fremkommer det samlede statsstøttebeløb (88.750). Det samlede støttebeløb deles som udgangspunkt med antallet af virksomheder (3). Hver virksomhed modtager dette beløb i støtte (29.583). Dette fordelingsprincip anvendes medmindre der er væsentlige forskelle på virksomhedernes involvering i projektet og medmindre de afholdte udgifter konkret kan henføres til bestemte virksomheder i projektet. Det udregnede støttebeløb pr. virksomhed (29.583) udgør sammen med virksomhedens faktiske egenfinansiering (Virksomhed 1: , virksomhed 2: , virksomhed 3: ) virksomhedens støtteberettigede udgifter. Det udregnede støttebeløb sættes i forhold virksomhedens støtteberettigede omkostninger, hvorefter støtteprocenten fremkommer (Virksomhed 1: 56,35 %, Virksomhed 2: 69,61 % og virksomhed 3: 62,28 %) Specifikt for de enkelte virksomheder vil det således ud: 5

6 Støtte til virksomhed 1: Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter for virksomheden i alt Støtteprocent: i forhold til ,35 % Støtte til virksomhed 2: Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter for virksomheden i alt Støtteprocent: i forhold til ,61 % Støtte til virksomhed 3: Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter for virksomheden i alt Støtteprocent: i forhold til ,28 % 6

7 b. Universitetets deltagelse i projektet er af kommerciel karakter Universitetets midler er ikke offentlig støtte, da universitetet deltager som virksomhed på lige fod med de øvrige virksomheder. Selve beregningen ud fra vilkåret kan forklares således: Udgifter til forsknings- og udviklingsprojektet ( ) kan være løn til personale (forskere, teknikere og hjælpepersonale), instrumenter og udstyr, materialer, bygninger og jord, køb af kontraktforskning, teknisk viden og patenter, generalomkostninger De samlede støtteberettigede udgifter fradrages udgifter, som virksomhederne har finansieret (71.250). Herved fremkommer det samlede statsstøttebeløb (71.250). Det samlede støttebeløb deles som udgangspunkt med antallet af virksomheder (4). Hver virksomhed modtager dette beløb i støtte (17.812). Dette fordelingsprincip anvendes medmindre der er væsentlige forskelle på virksomhedernes involvering i projektet, og medmindre de afholdte udgifter konkret kan henføres til bestemte virksomheder i projektet. Det udregnede støttebeløb pr. virksomhed (17.812) udgør sammen med virksomhedens faktiske egenfinansiering(virksomhed 1: , virksomhed 2: , virksomhed 3: , virksomhed 4 (universitet): virksomhedens støtteberettigede udgifter. Det udregnede støttebeløb sættes i forhold virksomhedens støtteberettigede omkostninger, hvorefter støtteprocenten fremkommer (Virksomhed 1: 43,73 %, Virksomhed 2: 57,97 % og virksomhed 3: 49,85%, virksomhed 4 (universitet): 50,44 %) Specifikt for de enkelte virksomheder vil det se således ud: Samlet offentlig støtte i projektet: (alene ERDF) Offentlig støtte pr. virksomhed: : 4= Støtte til virksomhed 1: Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter for virksomheden i alt Støtteprocent: i forhold til ,73 % 7

8 Støtte til virksomhed 2: Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter for virksomheden i alt Støtteprocent: i forhold til ,97 % Støtte til virksomhed 3: Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter for virksomheden i alt Støtteprocent: i forhold til ,85 % Støtte til universitetet (virksomhed 4): Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Støtteberettigede udgifter i alt Støtteprocent: i forhold til ,44 % 8

9 c. Universitetet udøver ikke i projektet kommerciel aktivitet, og der overføres ikke midler fra universitetet til de deltagende til virksomheder. Universitetet modtager betaling/dækning for de erlagte timer. Selve beregningen ud fra vilkåret kan forklares således: Udgifter til forsknings- og udviklingsprojektet ( ) kan være løn til personale (forskere, teknikere og hjælpepersonale), instrumenter og udstyr, materialer, bygninger og jord, køb af kontraktforskning, teknisk viden og patenter, generalomkostninger. Universitetet får omkostninger til lønudgifter (17.500) dækket. De samlede støtteberettigede udgifter fradrages udgifter, som virksomhederne har finansieret (71.250) og udgifterne til universitetets andel af aktiviteterne (17.500). Herved fremkommer det samlede statsstøttebeløb (53.750). Det samlede støttebeløb deles som udgangspunkt med antallet af virksomheder (3). Hver virksomhed modtager dette beløb i støtte (17.916). Dette fordelingsprincip anvendes, medmindre der er væsentlige forskelle på virksomhedernes involvering i projektet, og medmindre de afholdte udgifter konkret kan henføres til bestemte virksomheder i projektet. Det udregnede støttebeløb pr. virksomhed (17.916) udgør sammen med virksomhedens faktiske egenfinansiering (Virksomhed 1: , virksomhed 2: , virksomhed 3: ) virksomhedens støtteberettigede udgifter. Det udregnede støttebeløb sættes i forhold virksomhedens støtteberettigede omkostninger, hvorefter støtteprocenten fremkommer(virksomhed 1: 38,39 %, Virksomhed 2: % og virksomhed 3: 42,99 %) Specifikt for de enkelte virksomheder vil det se således ud: Samlet offentlig støtte i projektet: minus (ERDF midler der går til betaling af universitetets timer) = Offentlig støtte pr. virksomhed: : 3 = Støtte til virksomhed 1 Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter i alt Støtteprocent: i forhold til ,39 % 9

10 Støtte til virksomhed 2: Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter i alt Støtteprocent: i forhold til ,86 % Støtte til virksomhed 3: Offentlig finansiering Egenfinansiering Timer: Kontant: Støtteberettigede udgifter i alt Støtteprocent: i forhold til ,99 % 10

11 d. Universitetet udøver i projektet ikke kommerciel aktivitet, og der overføres ikke midler fra universitetet til de deltagende virksomheder. Virksomhedernes økonomiske udbytte afspejler deres respektive interesser, arbejdsindsats og finansielle og andre bidrag til projektet. Den offentlige direkte støtte overstiger ikke universitetets udgifter. Det er typisk (ofte) et universitet, der har udarbejdet projektet. Virksomhederne deltager uden at få mere ud af det end det, de lægger selv f.eks. i form af betaling af egne timer. EU Kommissionen har udsendt rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation. Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation [EUT C 323 af 30. december 2006] Af disse rammebestemmelser fremgår følgende: Ved samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, I et samarbejdsprojekt deltager mindst to partnere i udformningen af projektet, bidrager til gennemførelsen samt deler risikoen og udbyttet i forbindelse med projektet. Hvis samarbejdsprojekter udføres i fællesskab af virksomheder og forskningsinstitutioner, antager Kommissionen, at der ikke ydes indirekte statsstøtte til industripartneren gennem forskningsinstitutionen som følge af gunstige samarbejdsvilkår, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) de deltagende virksomheder afholder samtlige udgifter til projektet, 2) resultaterne, som ikke giver anledning til intellektuelle ejendomsrettigheder, kan i vidt omfang udbredes til anden side, og alle eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder til F&U&I-resultater, der affødes af forskningsinstitutionens aktivitet, overdrages fuldstændigt [ 28] til forskningsinstitutionen, eller 3) forskningsinstitutionen modtager fra de deltagende virksomheder en godtgørelse, der svarer til markedsprisen for de intellektuelle ejendomsrettigheder [ 29], der affødes af forskningsinstitutionens aktiviteter i forbindelse med projektet, og som er overdraget til de deltagende virksomheder. Godtgørelsen fradrages i eventuelle bidrag fra de deltagende virksomheder til dækning af forskningsinstitutionens udgifter. Hvis ingen af ovenstående betingelser er opfyldt, kan medlemsstaten henholde sig til en individuel vurdering af samarbejdsprojektet [ 30]. Det er også muligt, at der ikke er tale om statsstøtte, hvis vurderingen af kontraktforholdet mellem parterne fører til den konklusion, at eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder til F&U&I-resultaterne og adgangsrettigheder til resultaterne er overgået til de forskellige samarbejdspartnere i et forhold, der afspejler deres respektive interesser, arbejdsindsats og finansielle og andre bidrag til projektet. Hvis betingelserne 1), 2) og 3) ikke er opfyldt, og den individuelle vurdering af samarbejdsprojektet ikke fører til den konklusion, at der ikke er tale om statsstøtte, vil 11

12 Kommissionen anse den fulde værdi af forskningsinstitutionens bidrag til projektet for at være støtte til virksomhederne. [ 28] Ved "fuldstændig overdragelse" forstås, at forskningsinstitutionen nyder den fulde økonomiske fordel ved rettighederne ved at beholde sin fulde råderet herover, herunder især ejendomsretten og licenseringsretten. Disse betingelser kan også opfyldes, hvis institutionen beslutter at indgå yderligere kontrakter om rettighederne, herunder at licensere dem til samarbejdspartneren. [ 29] Ved "godtgørelse svarende til markedsprisen for de intellektuelle ejendomsrettigheder" forstås godtgørelse for den fuldstændige økonomiske fordel knyttet til disse rettigheder. Kommissionen vil i tråd med de almindelige statsstøtteprincipper og på grund af den iboende vanskelighed ved objektivt at fastsætte en markedspris for intellektuelle ejendomsrettigheder anse denne betingelse for at være opfyldt, hvis forskningsinstitutionen som sælger forhandler med henblik på at opnå størst mulig fordel på tidspunktet for kontraktens indgåelse. [ 30] Hensigten med denne bestemmelse er ikke at ændre medlemsstaternes pligt til at anmelde visse foranstaltninger på grundlag af EF-traktatens artikel 88, stk