DRK s Træningsudvalg Instruktørdag med Irene Jarnved 08.02.14 Irene Jarnved har de sidste 20 25 år arbejde med hunde, og de seneste 15 år haft focus på jagthunde. Hun har selv ft. Spaniels.. Indlæringsmekaninsmer - brug dem bevidst og med omtanke. Indlæringsmekanismer Positiv forstærkning: At tilføre hunden noget behageligt for at øge sandsynligheden for gentagelse af adfærd Negativ straf: At fjerne noget behageligt fra hunden for at mindske sandsynligheden for gentagelse af adfærd Positiv straf: At tilføre hunden noget ubehageligt for at mindske sandsynligheden for gentagelse af adfærd Negativ forstærkning: At fjerne noget ubehageligt for at øge sandsynligheden for gentagelse af adfærd
Vi skal vide hvad vi vil have ud af vores træning, vi skal arbejde bevidst med nogle indlæringsmekanismer.. Hvis vi ikke ved det, så ved hunden det heller ikke.. Vi arbejder mest med positiv forstærkning, og det er når vi anvender belønningen. Når noget er positivt så tilfører vi hunden noget, så noget er negativt så fjerner vi.. Negativ straf.. Vi bruger det alle sammen, negativ straf kan være når vi står med godbidden og vi fjerner den når hunden ikke udfører den ønskede handling. Vi tager noget væk fordi vi ønsker at mindske en handling.. Når vi alligevel giver godbidden når hunden har gjort noget den ikke skulle, så forstærker vi negativ adfærd. Hunden skal opleve straffen ubehageligt, ellers er det ikke straf.. Hvis man er fysisk afstraffende, overskrider man alle etiske grænser.. Positiv straf er i den lette ende og dette har mange gradueringer. Negativ forstærkning hænger altid sammen med positiv straf. Eks: Hvis jeg vil have hunden til at gå ved siden af mig, så tilfører jeg positiv straf ved at rykke i hunden, når jeg så lader være med at rykke i snoren, og den går pænt så er det negativ forstærkning.. Ved brugen af disse principper i indlæringen, så kan man pege fingeren indad.. Husk at der altid er en grund til at hunden reagerer som vi har bedt den om.. Vi bruger det grønne så meget som muligt Vi bruger det røde så lidt som muligt Operant indlæring: Hunden kender ikke øvelsen Man stiller sig og venter, når man fx gerne vil have til at sætte sig.. Når hunden sætter sig og har gjort det tilpas mange gange, så begynder man at sætte kommandoen på.. Guidet operant indlæring: Man viser typisk med hånden at man vil have hunden til at sætte sig.. Når den sætter sig så får den godbidden. Man kan guide hunden, og når den har udført handlingen så sætter den sig.. Det er vigtigt at godbidden bliver i lommen, indtil hunden har gjort den ønskede handling. = UDFØRT ADFÆRD (Jeg får den til at gøre noget)
Klassisk betingning.: Hunden har en følelse omkring enhver situation.. Glad, sjovt, spændende, stress, usikkerhed er alt sammen følelser hjernen registrerer.. Hele set- uppet omkring udførelsen af handlingen bestemmer hvilken følelse hunden har.. Når vi arbejder med jagt hunden så arbejder vi med noget som hunden genetisk set er lavet til. Vi trykker på de knapper som hunden er født med, uligt dem der fx træner agility.. Resultatet er at vi ofte får en hund der er stresset.. Vi laver en masse sjovt med hunden, og vi laver en masse sjov med hvalpen, så får stress niveauet lige en ekstra tak når hunden bliver lidt ældre.. Eksempelvis med en hund der piber. Piberet handler om stress. = UDLØST ADFÆRD Følelsestræning : - Vi arbejder på en udløst følelse og ikke en udført øvelse, når vi arbejder med jagt/apportering. - Derfor kræver indlæringen meget omtanke og ingen fejl i indlæringsfasen. - Tænk i hjernevask, hvor hunden (fra nu af) aldrig oplever muligheden for et valg. - Et valg giver hunden en oplagt mulighed for at vælge fra, når den får muligheden for det.. (Kald fx aldrig på din hvalp uden du er 10000% sikker på at den kommer, ellers oplever den at have muligheden for at have et valg) Det er vigtigt at gøre tingene straight, både for hvalpen og for den voksne hund.. Vi indskrænker hundens muligheder.. Den skal vælge os fremfor noget der løber..
Godbidder ja tak: - Giver indikation af om stressniveauet er ok eller blokeret. - Holder stressniveauet nede i blandt andet ro på post - Ekstra motivation for hunden til at samarbejde - Kræver omtanke og timing at anvende korrekt. - Vid, hvad du vil forstærke inden du forstærker.. Det kan ikke anbefales at bruge godbidder i forbindelse med apportering. Men man skal anvende dem med omtanke. Godbidder bruges altid på ro på post.. Det skal være lige så hyggeligt at være her hos mig som det kan være at løbe rundt sammen med alle de andre hvalpe.. Når hvalpen spiser så holder vi gang i spytproduktionen, og så holder vi gang i fordøjelsen.. Når hunden stresser, så holder den ikke gang i disse funktioner.. Vi kan med godbidder holde stressniveauet lige under grænsen for for meget. Vi kan ved en fejl komme til at træne stress på post i stedet for ro på post, ved at forstærke med godbidder hos en helt spændt hund der sidder for tæt på en stressor.. En stressor kan være andre hunde, der apporterer, eller laver andre øvelser. Så skal vi have hunden længere væk.. Godbidder der ikke bliver brugt rigtigt, gør ondt værre.. Hvis ikke vi ser det vi vil se hos hunden, så skal godbidden ryge tilbage i lommen eller posen.. De skal kun have en godbid for det der skal forstærkes.. I forhold til det at fodre sin hund inden man træner, så skal man gøre sig nogle overvejelser.. Hvis det er en hund der er kronisk sulten og man vælger at undlade at fodre den, kan hunden få en følelse af sult som gør at den arbejder langt mindre effektivt.. Den vil ikke koncentrere sig om arbejdet, kun om at få skaffet noget spiseligt.
Begrænsning eller straf: Eks. Hvis hunden sendes ud på en dirigering, og der kommer en hare over sporet - Begrænsning kan være nødvendigt for at undgå fiasko og er udelukkende en forhindring for hunden. - Straf bør ikke finde sted i en indlæringssituation hunden kender ikke alternativet og mister motivationen og lyst til samarbejdet. vil hunden sætte efter haren, det virker mest logisk.. Hvis jeg straffer hunden sætter jeg hundens og mit samarbejde over styr, så gør hunden kun noget for at undgå at der sker noget ubehageligt.. Vi skal ikke være voldsomme overfor hunden En begrænsning kan være at man sætter hunden i bilen igen, eller stiller sig foran hunden for at forhindre en uhensigtsmæssig adfærd. Hvis man ved at hunden er i situation den med sikkerhed kan håndtere, altså situationen er indlært, kan begrænsningen sættes.. Ikke hvis hunden er i en indlæring.. Succes får vi ved at bygge på hunden, skab indlæringssystemer som hunden forstår.. Når vi i lydighedstræningen sætter hundene på en lang række, så forstærker vi en masse uhensigtsmæssig adfærd. Det er nok ikke muligt at komme igennem en jagthundetræning uden at anvende positiv straf, men det skal være så lidt som overhovedet muligt.. - Tænk kreativt og positivt - Forstærk ikke rigtig og forkert handling udført samtidig - Pas på med dobbeltsignaler også når du forstærker positivt - Forstærk det for hunden sværeste delmål - Undlad at forstærke hvis årsagen udebliver Pas på med at gå for hurtigt frem, vent hellere med at stille hunden til den er 6 år, så har den bevist sit værd på en helt anderledes solid måde.. Sørg for at differentiere hundene udfra den type hunden er, således at stressniveauet mindskes.. Følelsen bag indlæringen skal være god..
Man skal aldrig reparere på en øvelse.. Hvis hunden lægger dummyen, så skal den ikke opfordres til at samle op.. Så skal øvelsen afbrydes, og man starter forfra.. Man skal lave øvelsen anderledes hvis noget ikke går som det skal.. Når vi udfører en bevægelse og en kommando samtidig så er det dobbeltsignaler. Skil signaler ad.. Hånden kan komme ned i en dirigeringsøvelse hvor vi anviser hunden retningen den skal løbe i, stemmen fortæller at nu skal den løbe.. Hvis vi skal lære hunden dæk, skal vi ikke anvende kommandoen før hunden ligger.. Når vi siger dyyygtiig og giver godbidder samtidig, skaber vi en forventning om noget at spise.. Dygtig skal være en positiv forstærkning, og godbidden skal være en positiv forstærkning, det er vigtigt at skille tingene af.. Variabel forstærkning, man kan give hunden noget positivt på forskellig måde.. En positiv stemme kan sagtens stå alene uden godbidden.. Man skifter strategi når noget ikke virker.. Konklusion: Alle handlinger giver hunden erfaringer og skal ses som indlæring også de uhensigtsmæssige. Lad IKKE hunden begå fejl i indlæringen med tanke på at rette op på eller tilpasse senere hen.. FOREBYG i stedet.. Typiske årsager til fejlindlæring: Ofte korrekte metoder, men - Manglende tålmodighed/forceret indlæring - Manglende forståelser for hunden og dens udvikling - For tilfældig indlæring - Træning uden reelle og seriøst, planlagte delmål. Det kan være fint at give sine kursister lektier i form af at de skal tænke delmål for sit arbejde med hunden..
Stress - forebyg for enhver pris Kontroller stressniveauet bevidst igennem øvelser Forebyg et uhensigtsmæssigt og måske forventet, forhøjet stressniveau Byg ikke indlæringen på reparation det vil være et alt for stort sats Klassisk betingning = nem at tricke og svær at håndtere Øvelser kan være udløste.. Tag hvalpen ud af bilen, gå 30 50 m og sæt jer ned.. Ingen øvelser, ro, ro, ro, ro, ro Sidde der nogle minutter og rejse sig, gå tilbage til bilen.. Hvalpen skal være i snor - 1 m lang, helt tæt på.. Når hvalpen er i ro, så går jeg tilbage til bilen.. Man foretager sig INTET. Man skal arbejde forebyggende.. Det vil sige at hunden aldrig får en dummy når vi arbejder med ro på post.. Husk at arbejde i elementer - ikke to ting på en gang.. Når vi skaber en alternativ verden, så har hvalpen et valg.. Hunden vil kæmpe for det alternative valg.. Det er SÅ nemt at tricke et højt stress niveau, men det er så svært at træne den anden vej.. Forebyggelse af forhøjet stressniveau: Kræver tålmodighed og rygrad. - oddsene er gode Helbredelse af forhøjet stressniveau - kræver mere end dobbelt tålmodighed og rygrad - oddsene er dårlige.. Her viser Irene Jarnved et billede af hund der sidder og kigger på due der går foran på stien.. Kropssproget hos føreren er lettere foroverbøjet, og forstærkning af at hunden sidder stille ved at stå og sige dygtig
Ro på post hos hvalpen er alfa og omega.. Man forstærker det at hunden sidder helt stille.. Man skal udelukkende arbejde med følelse af ro, en følelse der IKKE er stress.. Hvis man ikke træner ro, vil man få et stressniveau der ligger langt over normalt. Hunden skal ikke have det den er motiveret for.. Træn ro i stedet.. Eks; hvis hunden super gerne vil ud af bilen.. Så træn ro ved at bede den sidde stille, rose, lukke bilen igen - og ca 2 min efter kan hunden komme ud.. Hjernevask hunden i forhold til det den gerne vil.. Eks; Kaningård, hvor hunden ser de små pelsdyr hver eneste dag, så vil de efterhånden ikke være tændt på dem.. Man kan træne det samme med eksemplevis dummyer.. Tag en dummy og læg den så hunden kan se den men ikke nå den.. Når hunden mister interessen, så tag dummyen væk igen.. Man skal også være meget bevidst om sit eget kropssprog i forbindelse med træning af ro på post.. VI skal forholde os roligt, ikke fægte med arme og ben. Og så skal vi ikke repetere en fejl.. Udfør kun handlinger du ved der kan lykkes.. Når vi giver hunden fri efter en øvelse, så skal vi sende hunden væk fra øvelsen. Og vi skal stoppen mens træningen er en succes Man skal lære at læse hunde, således at stress niveauet holdes nede.. Helbredelse er nødvendigt, hvis: - Hundens genetiske ramme ikke er stor nok - Træningen har været forceret og hund har ikke forstået det forrige delmål. - Hunden har været for ung/umoden til til delmålenes sværhedsgrad - Der har været konflikter det stresser.
Mange hunde er stressede når de ankommer til træningen.. De er vant til at der skal ske noget sjovt når vi træner.. Man kan imødegå dette ved at ejer kommer en rum tid før de andre, eller evt. Parkerer et helt andet sted. Når man er nået til punktet hvor hunden er ankommet uden stress, så kan man begynde at nærme sig træningen.. Tidsperspektivet kan være helt op til 2 år.. Hvis vi har en hund som rent genetisk ikke har en stor stress ramme, forstået på den måde at forældrene har været nogle stressede hunde, så er vi nødt til at lave lappeløsninger. Vi kan ikke forvente at hunden kan lære det.. Vi oplever det med også med hunde der ikke har potentialet til det at gå på prøver, og der skal man være ærlig overfor føreren og fortælle at hunden måske ikke egner sig til det man som fører har gjort sig forestillinger om at hunden skal kunne kunne.. Konflikter er meget stressende for unghundene.. Hvis vi laver konflikter med hunden i den alder mister vi meget på den lange bane.. Det bedste råd kan være at lave ro og fx ikke melde til prøver overhovedet.. Skræk scenariet: Hunden piber Diagnosticer følgende. - Er adfærden udført/tillært/møntet på ejeren, så eder er tale om en dårlig vane/mønster? (kan være forhøjet stressniveau) - Er adfærden udløst af omgivelserne, så der er tale om stress? (er forhøjet stressniveau) - Hvordan er piberiet håndteret? Ignoreret eller håndtering? Eller reel forstærkning? - Hvor længe har problemet stået på? - Hvor gammel var hunden, da piberiet startede? Vigtigt at man er helt rolig som fører. Hvis hunden synes det er voldsomt spændende at der nu ligger en fasan lidt længere ovre, er det bedste at øge afstanden.. Hellere 20 m for langt væk end 1 meter for tæt på..
Vi skal være bevidste om hvad det er vi forstærker når der er lidt lyd på hunden., og vi foretager os en handling i forhold til det.. Hvis piberet er møntet på ejeren kan man anvende positiv straf i form af at sige STOP og det er det hårdeste straf.. Man kan også vælge at ignorere og så belønne når den bliver rolig. Apportering baglænskædning Minimer risiko for fiasko og start øvelsen bagfra - Samle op - Holde roligt (- tygge og rulle i munden og vender det ) - Aflevere på signal Først herefter sætter afstand og forstyrrelse på øvelsen Man starter med at lære hvalpen at aflevere.. Hvorfor skal vi give hunden anledning til at lave problemer for os og den selv ved at kaste noget 10 m ude.. Hvis hunden fortsætter og vi råber NEEEJ eller føj, så er der risiko for at hunden spytter ud fordi den tror at vi skælder ud, og så bliver hunden meget forvirret af at vi skælder ud over at den kommer hjem uden bytte.. Man skal opsætte 2 regler: 1. Du er tæt på mig og 2. Du bærer noget.. Jeg arbejder på delmålet aflevering.. Er ligeglad med knaldapport osv. Hunden vælger selv at den skal være tæt på, for det er den vænnet til.. Man skal være fokuseret på målet om 2 år hvor vi vil have at den skal hente vildt.
Vi kan vælge hvad vi vil have og så forstærke det.. Fx om hunden skal have 2 eller 4 ben på jorden.. Først senere i forløbet beder vi den om at sidde, for på den måde sikrer vi at hvalpen ikke knaldapporterer Hvalpen skal tilbyde adfærden. Dvs at man siger slip når hvalpen slipper.. Efterhånden vil man have hjernevasket den således at den slipper når man siger slip.. Hvis hvalpen reelt set tygger i dummy eller vildt i indlæringssituationen, så skal man begynde at kigge på stress niveauet.. En stor del af de hunde, der tygger, har indlært apportering via kastning er ofte meget stressede i situationen, og det kan være formålstjeneligt at træne via baglænskædning Signaler til apportering: - + apport - + Slip - + Positiv forstærkning - Ikke sige Nej - Ikke sige hold fast - Ikke sige ja ja ja så tag den da - Div. konflikter og straf.. Vi kan ikke motivere hunden til at samle op, vi skal skabe følelsen af glæde, således får vi en hund der synes dette er meningen med selve livet. Man kan udnytte en situation hvor hunden er glad, fx når man kommer hjem fra arbejde, hvor man så giver hunden en dummy, for at den skal associerer denne følelse af glæde med dummyen.
Vigtigt at huske på 2 pkt.s reglen om at hunden skal være tæt på, og den skal have noget i munden. Hvor er det vi giver den positive forstærkning.. Det skal vi tænke meget over. Hvis ikke hunden har motivationen eller lysten til fx dummyen, kan man lege det frem i den.. Problemløsning når det ikke går som planlagt.. - En stor del af problemerne er stressrelateret - Får hunden hensigtsmæssig indlæring på træningspladsen - Er der skiftet strategi i indlæringen omkring problemøvelsen - Er der pres på ejeren i forhold til præstation/prøver etc. - Knirker forholdet imellem hund og ejer.. Det der kan være hensigtsmæssigt at tale med føreren om regler i hjemmet, hvis de har problemer med at komme på træningspladsen i forbindelse med stress.. Vi skal have handlinger fra hunden som er udløst af en handling vi ønsker. Vi skal give ejerene redskaber til hvordan de kan sætte grænser for hunden i hjemmet.. Man kan med fordel give kursisterne en seddel med hjem hvorpå de får specifikke opgaver i forholdt til deres hund.. Delmål til træningen, eller træning af selvvalgte regler i hjemmet.. Mange af problemerne hos kursisterne er baseret på uvidenhed.. Vi kan afhjælpe på forskellige måder. Nogle laver decideret teoriundervisning, andre underviser efter temaer.. Jo længere tid man har haft et uheldigt mønster med sin hund, jo sværere er det at ændre det..
En strategiændring kunne være at få hunden til at gå fri ved fod ved højre side, i stedet for venstre hvor man har de dårlige vaner.. Man skal som fører være villig til at stille prøverne på pause i år, indtil problematikkerne er aflært.. Hunden skal trænes til resultater, ikke opdrages.. Hunden: - Tålmodighed, så hunden kan skifte uhensigtsmæssigt mønster ud med hensigtsmæssigt. - Hjælp hunden med at skifte omgivelser - Villighed til at revidere hundens potentiale/slutmål. Man kan godt stille spørgsmålet til kursisterne; Hvad har du selv bidraget med her? Det er vigtigt at man siger fra over for kursister der ikke indgår i et samarbejde i forhold til deres hund.. Og når man har gjort det vil der som regel komme noget godt ud af det.. Man skal spørge sig selv om det er problem adfærd, eller problematisk normal adfærd. En labrador der udviser aggressivitet har problem adfærd, mens en labrador der stikker af ved vandkanten har en problematisk normal adfærd.. Husk der er forskel på om en hund er aggressiv eller om den er udfarende. En hund der bider en anden så der er blod, er aggressiv. En der ryger frem og knurrer er udfarende, og giver signal om at gå væk.. Når en voksen hund knurrer af en hvalp, skal man fjerne hvalpen, således at man undgår tillidsbrud i hvalpens naive adfærd. Den voksne hund skal have lov til at sige fra, uden i øvrigt ellers at gøre udfald mod hvalpen.
Mange problematikker er situationsbestemte. Man skal derfor være opmærksom på skiftet af situationen. Evt. kan en kursist opfordres til at træne på træningspladsen på tidspunkter hvor holdet ikke træner.. Man kan stå med en hund med et kæmpepotentiale, og hvor noget er gået galt i træningen, så må man gå tilbage, og forsøge at tage problematikken op derfra.. Ejeren: - Planlægning, der følges nøje giv tid. - Tålmodighed - Drop frustationer - Ingen konflikter - Slip kontrollen og lad hunden udvikle sig. - Lad være med at sætte hunden i de situationer hvor handlingen er uhensigtsmæssig.. Hvis vi giver hunden anledning til at finde sit gamle mønster frem, så gør den det.. Klikker indlæring Hvorfor klikker? - Lærer hunden at tænke kreativt - Speeder indlæringen op ved god timing - En unik og ny lyd - Skaber en positiv forventning - Anvendes som ny indlæring eller reparation
Hunden skal tage initiativet. Der skal være succes i træningen. Hvis hunden ikke er motiveret, så indtræffer handlingen ikke og der kan ikke klikkes for succes. Hunden der bliver lokket til øvelsen med en godbid bruger længere tid på indlæring, fremfor hunden der tænker selv og er kreativt.. Hundene lærer at den adfærd de belønnes for i det sekund klikkeren lyder, er den ønskede adfærd. Eksempelvis hunden der skal lære at dutte til en flaske.. Så skal man ikke klikke lige efter duttet, eller lige før, da det så bliver det hunden indlærer. Man skal klikke lige i det øjeblik hunden berører flasken. Hvis vores timing ikke er præcis når vi træner, så kan det gøre ondt være.. Det er meget målrettet træning. Betingning af klikkeren: - Hunden skal associere klik og positiv forstærkning - Beting via hjernevask eller øvelse - Hunden skal altid have en godbid efter klik!!! Man kan også give hunden et klik og en godbid, uanset hvilken adfærd hunden udviser. Efterhånden kan man så som træner målrette træning mere og mere.. Da klikket er ment som, er; det du gør lige nu og her, det er rigtigt.. Når den har fået et klik en del gange, så kan man begynde at sende den i en retning, så vil hunden via sine veludviklede kreative egenskaber selv finde ud af hvad det er vi vil have dem til.. Primære og sekundære forstærkninger: Klikket og godbidden.. Godbidden fylder mere i hundens hoved end klikkeren. Når man arbejder med godbidden arbejder man med feed for position Man skal vælge hvor man vil give sin godbid.. VI fodrer den der hvor tingene sker, det lærer hunden også.. Den bliver stående indtil vi kommer med godbidden..
Man kan lave et target som hjælp til træningen.. Fx et håndklæde der kan lægges. Når hunden så tilbyder adfærd i forhold til at den sætter sig på håndklædet, så har man opnået succes.. Godbidden skal så gives når hunden er på target, og derefter øges afstanden.. Man har så hjernevasket hunden således at hunden bliver på tæppet Ved siden af target øvelsen kan man træne sit øvelsen.. Når hunden har lært øvelserne så anvender man ikke klikkeren længere.. Igen er det vigtigt at adskille øvelserne Øvelserne kan samles tilslut for det færdige resultat Hvis vi har øvelser der ikke sidder helt skarpt, vil klikkeren være meget anvendelig.. Dog kun hos hunde og fører der virkeligt har lært at bruge klikker. Når vi skal skifte strategi, fordi noget er gået galt, gælder dem om at vende hele mønsteret på hovedet, så ikke hunden genkender detaljerne. Vi skal skabe et andet billede, ved nyindlæring.. Ved en hund der piber, kan det være meget problematisk at anvende klikker.. Vi kan ikke ved hvilken følelse hunden har anvendt. Når det er noget der er følelsesudløst, kan det være problematisk at anvende klikkeren.. Når man arbejder med klikkertræning, sætter man ikke signaler på.. Man skal klikke mens hunden ikke begår en fejl.. Legen er slut når der begås en fejl Når man træner apportering med klikker, så er det ved slip man klikker.. Hvis man klikker ude ved fuglen, så vil hunden være mere optaget af at komme hjem og få en godbid, fremfor at tage fuglen i munden og returnere.. Når hunden tygger i noget, har den et for højt stress niveau.. Ved apporteringsøvelsen bygger vi på hundens motivation.. Når hunden ved hvad øvelsen går ud på så sættes apportsignalet på.. Det er vigtigt at vi skynder os langsomt..