Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Uddannelser: 45 ECTS Tilvalgsuddannelse i Psykologi på bachelorniveau 2011-studieordningen Revision juli 2013. Gældende fra 1. september 2013 Institut for Psykologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
2
1.Præambel... 5 1.2 Hjemmel... 5 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Kompetenceprofil... 5 2.3 Normering... 6 2.4 Optagelseskrav... 6 3. Uddannelsens indhold og faglige profil... 6 3.1 Tilvalgsuddannelsens overordnede indhold... 6 3.2 Moduler... 6 3.3 Uddannelsens enkelte fagelementer... 7 3.4 Niveaukriterier for fagelementerne... 7 4. Eksamen:... 8 4.1 Generelt om eksamen... 8 4.1.1 Tilmelding og afmelding... 8 4.1.2 Sygeeksamen/ reeksamen... 8 4.1.3 Bedømmelse... 9 4.1.4 Eksamenssproget... 9 4.1.5 Eksamensforsøg... 9 4.1.6 Særlige prøvevilkår... 9 4.1.7 Pensumopgivelser... 10 4.1.8 Hjælpemidler... 10 4.2 Skriftlig eksamen... 10 4.3 Mundtlig eksamen... 10 4.4 Skriftlige opgaver... 11 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer... 12 4.5.1 Eksamensgrundlag... 12 4.5.2 Eksamensformer... 12 4.6 Eksamenssnyd... 12 4.7 Eksamensklage... 13 5. Øvrige bestemmelser... 13 5.1 Indskrivning... 13 5.2 Ophør af indskrivning... 14 5.3 Orlov... 14 5.4 Merit... 15 5.5 Dispensation... 15 5.6 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende... 15 5.7 Klageadgang... 15 5.8 Eksamensbevis... 16 6. Katalog over Fagelementer... 17 Fagelement nr. 1... 18 Socialpsykologi teori og metode - Social Psychology theory and methods... 18 Fagelement nr. 4... 20 Personlighedspsykologi teori og metode - Personality Psychology theory and methods... 20 Valgfag:... 22 Fagelement nr. 2... 22 3
Videnskabsteori og psykologiens historie - Philosophy of Science and the history of psychology... 22 Fagelement nr. 5... 24 Biologisk psykologi og neuropsykologi - Biological Psychology and Neuropsychology... 24 7. Ikrafttrædelse... 25 7.1 Overgangsordning:... 25 4
1.Præambel 1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen d. 30. juni 2011. 1.2 Hjemmel Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med ændringer ved bekendtgørelse nr. 429 af 10/05/2012, bekendtgørelse nr. 240 af 11/03/2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Tilvalgsuddannelsen i Psykologi (45 ECTS) har til formål at 1. indføre den studerende i væsentlige dele af den videnskabeligt funderede psykologis teorier og metoder 2. give den studerende forudsætninger for at identificere, analysere og reflektere over psykologiske problemstillinger af fagligt videnskabelig såvel som generel karakter 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på tilvalgsuddannelse i Psykologi på kandidatniveau (45 eller 75 ECTS). 2.2 Kompetenceprofil En bachelor med tilvalgsuddannelse i psykologi har en grundlæggende viden om og forståelse af begreber og teorier inden for social- og personlighedspsykologien samt kendskab til de centrale af områdernes empiriske metoder. Endvidere har bacheloren stiftet bekendtskab med tilgrænsende områder inden for enten Biologisk psykologi og neuropsykologi eller Psykologiens videnskabsteori og historie. Bacheloren har kvalifikationer til inden for de nævnte fagområder at forholde sig til de psykologiske teorier, deres tilblivelse og forklaringsværdi samt anvende disse kvalifikationer over for teoretiske og praktiske problemstillinger. En bachelor med tilvalgsuddannelse i psykologi er eksempelvis i stand til: at planlægge og varetage kursusforløb, der involverer psykologiske perspektiver fra en eller flere af de nævnte psykologiske fagelementer at formidle generelle psykologiske problemstillinger og være opmærksom på, hvorledes den videnskabelige psykologis forståelse adskiller sig fra hverdagslivets forståelse at identificere psykologiske aspekter ved forskellige problemstillinger og reflektere disse videnskabeligt. 5
2.3 Normering Tilvalgsuddannelsen i Psykologi er normeret til 45 ECTS, jf. 15 og 15a i uddannelsesbekendtgørelsen. 2.4 Optagelseskrav Studerende, der er optaget ved en bacheloruddannelse ved et andet fag under Københavns Universitets fakulteter eller en anden uddannelsesinstitution, hvor tilvalgsfaget kan indgå og være meritgivende, kan indskrives til Tilvalgsuddannelsen i Psykologi. Specifikt adgangskrav til Tilvalgsuddannelsen i Psykologi er matematik på B-niveau. 3. Uddannelsens indhold og faglige profil 3.1 Tilvalgsuddannelsens overordnede indhold Uddannelsen består af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til 40 ECTS. Der indgår endvidere Valgfag på 5 ECTS. Centralt i uddannelsen står en grundlæggende videnskabelig indføring i socialpsykologi og personlighedspsykologi som både teoretiske og metodiske grunddiscipliner. Den studerende kan, f.eks. på baggrund af egen fagprofil, supplere dette med valg af enten fagelementet Videnskabsteori og psykologiens historie eller fagelementet Biologisk psykologi og neuropsykologi. 3.2 Moduler Nedenfor er anført den anbefalede rækkefølge. Fagelementerne kan tages i anden rækkefølge, dog skal forudsætninger for deltagelse under det enkelte fagelement opfyldes. 1. semester 2. semester Socialpsykologi 20 ECTS Personlighedspsykologi 20 ECTS Valgfag i alt 5 ECTS Biologisk psykologi og neuropsykologi 5 ECTS Videnskabsteori og psykologiens historie 5 ECTS Ulige semestre: Efterårssemestret. Lige semestre: Forårssemestret. Kurserne udbydes kun i semestrene som det fremgår af oversigten. Konstituerende fagelementer (i alt 40ECTS) Socialpsykologi 20 Personlighedspsykologi 20 Valgfag (i alt 5 ECTS) Videnskabsteori og psykologiens historie 5 Biologisk psykologi og neuropsykologi 5 6
3.3 Uddannelsens enkelte fagelementer Der henvises til punkt 6 Katalog over fagelementer, hvor indholdet i alle uddannelsens fagelementer er beskrevet. 3.4 Niveaukriterier for fagelementerne Uddannelsens forskellige fagelementer er indplaceret hierarkisk på forskellige niveauer (2, 3 eller 4), der kendetegner kravspecifikationerne for det pågældende fagelement. Niveau 4 er det laveste niveau, mens niveau 2 er det højeste, der opereres med på bachelor- og kandidatuddannelserne 1. Det skal bemærkes, at niveauerne fra bund (niveau 4) til top (niveau 2) er kendetegnet ved målbeskrivende begreber, der tages med op på næste niveau, men hvor den særligt kendetegnende, mest omfattende kravspecifikation på det nye niveau er en uomgængelig fordring for at bestå pågældende fagelement. Fra det laveste niveau (niveau 4) trækkes kravet om at kunne f.eks. redegøre med op på næste niveau (niveau 3), hvor kravet om f.eks. at kunne analysere er en uomgængelig fordring, ligesom dette niveaus fordringer igen repræsenteres på højeste niveau (niveau 2), hvor f.eks. diskussion er en uomgængelig fordring. Logikken i niveaukriterierne er skitseret i nedenstående model, som er inddelt i søjler for Videnskabelig kunnen hhv. Praktisk formåen, som hver for sig eller i en særlig kombination vil kendetegne de enkelte fagelementer: Niveauer Videnskabelig kunnen Praktisk formåen Niveau 2: Niveau 3: Niveau 4: At analysere et psykologisk genstandsområde ved hjælp af dets teorier, metoder og empiri, således at der afledes et problem eller en problemstilling, hvis løsning fremstår som en diskussion, der er en sammenhængende serie af udsagn, som leder fra et sæt af præmisser til en konklusion. At redegøre for et psykologisk genstandsområde eller en psykologisk problemstilling og analysere genstands- eller problemrelaterede forhold mellem relevante teorier, metoder og empiri. At redegøre for grundlæggende træk ved et psykologisk genstandsområde eller væsentlige træk ved en psykologisk problemstilling med inddragelse af relevante teorier, metoder og empiri. At udvælge og anvende videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemstillinger. At anvende givne, videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til konkrete problemer. At anvende givne, videnskabeligt begrundede metodikker og praksisformer i forhold til definerede opgaver. 1 Niveau 1 kendetegner f.eks. ph.d. uddannelsen. 7
4. Eksamen: Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, jf. 3, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen Eksamensplanen foreligger medio august for vintereksamen og medio februar for sommereksamen og offentliggøres på instituttets hjemmeside samt ved opslag på instituttets eksamensadministration. Datoer for udlevering af opgavespørgsmål samt aflevering af opgaver/synopser vil fremgå af eksamensplanen. 4.1.1 Tilmelding og afmelding Tilmelding til undervisning medfører automatisk eksamenstilmelding. Det er dog den studerendes eget ansvar at sikre sig, at eksamenstilmeldingerne er korrekte. Ligeledes er det den studerendes eget ansvar at melde sig til eksamen på de fagelementer, hvor den studerende ikke følger undervisning. På Psykologi er der eksamenstilmelding til alle prøver. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jf. 14 i eksamensbekendtgørelsen og punkt 4.1.2 nedenfor. Frister og procedurer for tilmelding og ændringer (herunder også oplysning om tilmeldings- /ændringsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin på instituttets hjemmeside og ved opslag ved instituttets eksamensadministration. 4.1.2 Sygeeksamen/ reeksamen Re- og sygeeksamen afholdes efter reglerne i 18 i eksamensbekendtgørelsen: På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Studerende, der ikke består en reeksamen, skal have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve. Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. 8
På psykologi kan syge- og omprøverne have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. 4.1.3 Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i eksamensbekendtgørelsen og 14 i karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver under og/eller ved afslutningen af hvert fagelement. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se punkt 6 Katalog over fagelementer. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Universitets- og Bygningsstyrelsen, jf. afsnit II om censur i eksamensbekendtgørelsen. Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksamination og votering er afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver offentliggøres resultatet på KUnet, selvbetjeningen. Bedømmelsen foreligger inden for 4 uger (juli måned fraregnet) efter prøvens afholdelse. 4.1.4 Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog, jf. 6, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Hvis undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. jf. 6, stk. 3. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. 6, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen. Ansøgning skal indgives til Studienævnet ved Institut for Psykologi senest 2 måneder inden prøvens afholdelse. 4.1.5 Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens 13. Universitetet kan tillade ydereligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensation til yderligere forsøg kan søges hos studienævnet. 4.1.6 Særlige prøvevilkår Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet 9
(studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen, jf. 7 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1.7 Pensumopgivelser De af faglærerne sammensatte, og af Studienævnet godkendte, obligatoriske pensumlister foreligger primo januar, hhv. primo august. I alle fagelementer skal pensum indeholde faglig central og aktuel litteratur. Selvvalgt litteratur kan godkendes af den eksaminationsberettigede underviser senest en måned inden aflevering af opgaven/synopsen. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres som litteratur, hvori forfatteren (eller forfatterne) yder et nyt og originalt bidrag til faglitteraturen inden for pågældende område. Dette bidrag kan være af empirisk eller teoretisk karakter. Primær litteratur omfatter litteratur, der i moderat omfang kan inkludere elementer af referat af anden litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt oversigtsartikler (review-artikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke omfattet af definitionen på primær litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) som den obligatoriske litteratur. Som selvvalgt litteratur inden for den krævede pensumramme for et fagelement kan ikke opgives litteratur, der er opgivet som obligatorisk eller selvvalgt litteratur inden for andre fagelementer. Der skal altså være tale om nyt pensumlitteratur. En normalside ved pensumopgivelser er mellem 2400 2800 enheder (inklusiv tegn og mellemrum). 4.1.8 Hjælpemidler Hvor hjælpemidler er tilladt, omfatter disse alle skriftlige hjælpemidler såsom bøger, noter, papirmateriale af enhver art samt lommeregnere. Det er endvidere tilladt at medbringe USB- (memory)-stick, men det er ikke tilladt at forsøge kommunikation med omverdenen i eller udenfor eksamenslokalet. Mobiltelefoner og andre håndholdte enheder som f.eks. tablets skal afleveres før påbegyndelse af eksamen. Overtrædelse vil blive betragtet som eksamenssnyd og behandlet herefter. 4.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som en tidsbegrænset skriftlig prøve, der foregår fysisk på universitetet eller andetsteds bestemt af universitetet. Der vil under eksamen for hvert fagelement være beskrevet, om brug af hjælpemidler er tilladt. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. I henhold til bestemmelsen i 10 i eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computer ved skriftlige eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside. 4.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve eller gruppeprøve. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Nærmere oplysning om eksamensformen fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer i punkt 6 Fagkatalog. Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller indirekte ved 10
bedømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte eksamensformer under pkt. 6 Katalog over fagelementer og nedenfor under pkt. 4.4. om skriftlige opgaver. 4.4 Skriftlige opgaver Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, se ovenfor punkt 4.2, ved aflevering af forskellige former for skriftlig opgavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, jf. 4, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Skriftlige opgavebesvarelser kan udarbejdes af flere studerende, men der kan kun gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted, jf. 4, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen. Det skal således tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har skrevet. Dette angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max. 20% af opgaven må bestå af fælles dele. Den enkelte studerendes præstation bedømmes på grundlag af hans/hendes egne samt de fælles dele af opgaven. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den enkelte studerendes præstation samtidig dokumenterer faglig bredde i forhold til opgavespørgsmålet/det selvvalgte emne, opfyldelse af studieordningens faglige krav samt færdighed i akademisk argumentationsmåde. Når en lærerstillet opgave har flere underspørgsmål, skal den enkelte studerende dokumentere at have deltaget i besvarelsen af alle underspørgsmålene. Når der ikke skal gives en skriftlig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve, jf. 4, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen. Den enkelte studerende vil ved den mundtlige eksamen blive eksamineret med udgangspunkt i hele gruppeopgaven. Aflevering af en skriftlig opgave kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 Katalog over fagelementer for nærmere oplysninger. Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagelementer. Omfanget opgøres i typeenheder og skal anføres på forsiden af opgaven. Overskridelse af det tilladte antal normalsider ses om en mangel ved den studerendes faglige præstation. Et af kravene til eksamenspræstationen er netop, at den skal præsteres inden for et givent antal normalsider. En manglende overholdelse af dette krav vil derfor kunne trække eksamenskarakteren ned. Hvorvidt og i givet fald hvor meget, det vil trække ned, er op til de faglige bedømmere at vurdere. En normalside ved skriftlige opgaver er 2400 typeenheder. Typeenheder tælles inklusiv tegn og mellemrum, fodnoter/slutnoter og resumé, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der 11
henvises til afsnit 4.7 nedenfor om eksamenssnyd og evt. til lokale regler om kildehenvisning og citatbrug. Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af alle skriftlige hjemmeopgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. 24, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (Studienævnet) kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer Der henvises til punkt 6 Katalog over fagelementer, hvor det for hvert enkelt fagelement er beskrevet, hvorledes eksamen afholdes. 4.5.1 Eksamensgrundlag Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål og senest godkendte pensum 4.5.2 Eksamensformer Ordinær prøve: Prøve ved afslutningen af/i semestre, hvor der har været udbudt undervisning i fagelementet. Ekstraordinær prøve: Prøve ved afslutningen af semestre, hvor der ikke har været udbudt undervisning i fagelementet. Sygeeksamen/reeksamen: Bliver kun afholdt efter ordinære prøver. Bunden skriftlig 72 timers opgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende 72 timer forud for afleveringsfristen. Skriftlig eksamen på universitetet: Den studerende besvarer, inden for en given tidsramme, et eller flere spørgsmål stillet af eksaminator. Der vil ved hvert enkelt fagelement være anført, om der kan medbringes hjælpemidler. Fremmøde: Ved fagelementer, hvor fremmøde kræves, skal den studerende være til stede i mindst 75 % af undervisningstiden. Aktiv deltagelse: Ved fagelementer, hvor aktiv deltagelse kræves, skal den studerende deltage i de for fagelementet relevante aktiviteter. Det vil ved kursusudbuddet/i undervisningsplanen være angivet, hvori den aktive deltagelse består, f.eks. aflevering af et antal refleksionspapirer, øvelsesrapporter, mundtlige præsentationer eller andet. Øvelsesrapporter: Ved fagelementer, hvor øvelsesrapporter kræves, skal den studerende aflevere de for fagelementet krævede rapporter for at kunne deltage i den ordinære prøve. 4.6 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller 12
anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 32 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 32, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen 33 klages over: 1. Retlige spørgsmål, 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3. Prøveforløbet, 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 36, stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter fastholdes, forhøjes eller nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Der kan dog klages over retlige forhold i forbindelse med den nye bedømmelse. Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 7. 5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på uddannelsen, jf. 26 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 27, stk. 1, i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Der gælder dog visse undtagelser herfra, se nærmere herom i 27 13
5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 29 i bacheloradgangsbekendtgørelsen: Når studerende har gennemført uddannelsen, jf. 29, stk. 1, nr. 1 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke har overholdt studieaktivitetskravene jf. 29, stk. 4, se punkt 2.3. ovenfor. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt jf. 13 i eksamensbekendtgørelsen, eller den studerende ikke har bestået førsteårsprøven, jf. 15 i eksamensbekendtgørelsen. Når studerende melder sig ud af uddannelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse Når studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens 14, stk. 7. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 30 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Ved genindskrivning indskrives den studerende på den nyeste studieordning. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. 30, stk. 4 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Det er studienævnet, der vurderer, om en eksamen er forældet. Studerende, der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen 33, stk. 1. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, jf. 33, stk. 2. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der er i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 34, stk. 1. Universitetet (fakultetet) kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 34, stk. 4. Ansøgt orlov skal dog meddeles, når det er begrundet med barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. 34, stk. 2. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv., jf. 34, stk. 3. 14
5.4 Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. 27 i uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. 28 stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 28, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er i visse tilfælde mulighed for at indbringe afgørelse om afslag på merit for meritankenævn/kvalifikationsnævn, se nærmere på fakultetets hjemmeside under http://samf.ku.dk/studerende/studierelateredeforhold/merit/ 5.5 Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 5.6 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt(pligtmæssig elektronisk kommunikation) Der henvises til bekendtgørelse nr. 1239 af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Med virkning fra den 1. september 2011 blev der indført pligtmæssig digital kommunikation. 5.7 Klageadgang 5.7.1 Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn eller studieadministration kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til ministeriet. 5.7.2 Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af denne, jf. 34 i universitetsloven. Regler er fastsat i 31 i uddannelsesbekendtgørelsen, i 38 i bacheloradgangsbekendtgørelsen og i 46 i eksamensbekendtgørelsen. 15
5.8 Eksamensbevis Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Bevis udstedes der, hvor hele bacheloruddannelsen er afsluttet. Se nærmere om hvilke oplysninger beviset skal indeholde i 29 og 30 i eksamensbekendtgørelsen. 16
6. Katalog over Fagelementer for 45 ECTS Tilvalgsuddannelse i Psykologi på bachelorniveau 2011-studieordning For niveaukriterier for fagelementerne se punkt 3.4 17
Fagelement nr. 1 BA 1.1 (20 ECTS, niveau 3) Socialpsykologi teori og metode - Social Psychology theory and methods Socialpsykologien udforsker individets sociale funktionsmåde i sin helhed. Fagområdet dækker en psykologisk tilgang, der tager udgangspunkt i individet, og som ser på dets sociale indgåen i og påvirkning af samfundet, og en samfundsorienteret tilgang, der undersøger individualiseringsprocesser og sociale relationer set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Fagelementets centrale emner: o Psykologiske og individuelle funktionsmåders sociale formning. o Sociale og samfundsmæssige strukturers indflydelse på individer, grupper og institutioners funktionsmåder. o Betydningen af attituder, holdninger og normer for social handling. o Individualisering og identitetsudvikling. o Social integration og social deltagelse i sociale institutioner. o Grupper og sociale relationer som bindeled mellem det enkelte individ og samfundet. o Forholdet mellem samfundsmæssig deltagelse og personlig udvikling. o Udviklingen af personlig kompetence og sociale spilleregler gennem individuel aktivitet og gruppetilhør. Den studerende skal kunne: o Redegøre sammenhængende for udvalgte socialpsykologiske begreber, teorier og empiri, der er særligt relevante til at belyse en given problemstilling. o Påpege centrale ligheder og forskelle mellem behandlede begreber, teorier og empirien. o Redegøre for årsager til og virkninger af disse forskelle og ligheder.. o Redegøre for styrker og svagheder ved de behandlede begreber, teorier og empirien i forhold til at belyse bestemte socialpsykologiske temaer og problemstillinger. o Indsamle data efter et givent design. o Udforme enkle forskningsspørgsmål og operationalisere variable i forhold hertil. o Udarbejde en øvelsesrapport, hvori data præsenteres. o Identificere og redegøre for styrker og svagheder ved de indsamlede data. o Fremdrage hvorledes de indsamlede data belyser bestemte socialpsykologiske begreber og teorier. Herudover vil der i sammenhæng med fagets seminarundervisning blive introduceret til grundlæggende studieteknikker. Pensum 1800 siders obligatorisk litteratur. 18
Eksamensbestemmelser o PRØVEFORM: 75% fremmøde og aktiv deltagelse på seminarhold. 75% fremmøde på øvelseshold og aktiv deltagelse i form af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapporter. Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmeopgave. o CENSURFORM: Prøven er en intern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den bundne skriftlige hjemmeopgave kan kun aflægges som individuel prøve. Øvelsesrapporterne kan skrives i grupper på op til 3 studerende. o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 10 sider. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse på seminar- og øvelseshold samt øvelsesrapporter. Formen af den aktive deltagelse samt øvelsernes antal og omfang angives ved det konkrete fagudbud. Forudsætning for deltagelse Ingen særlige 19
Fagelement nr. 4 BA 2.1 (20 ECTS, niveau 3) Personlighedspsykologi teori og metode - Personality Psychology theory and methods Personlighedspsykologien udforsker individers psykiske funktionsmåde som en helhed. Denne funktionsmåde anskues som en på én gang alment menneskelig, kulturspecifik og særlig individuel proces og ses i lyset af den livsførelse og det livsforløb, personen udfolder i forskellige sociale sammenhænge. Fagelementets centrale emner: o Personlighedens struktur og dynamik. o Personlighedens helhedsmæssige integration og udvikling. o Forholdet mellem personlighedsmæssig kontinuitet, stabilitet og forandring. o Den personlige håndtering af udfordringer, belastninger, forandringer og uvished. o Udviklingen af personlige handlekompetencer og selvforståelse. o Individuelle forskelle i personlig funktionsmåde og udvikling, dvs. personlighedens individuelle særpræg, individualitet og singularitet. o Personlige træk, motiver, mål, projekter, o.l. o Selvet og den personlige identitet, samvittighed og moral. Den studerende skal kunne: o Redegøre sammenhængende for udvalgte personlighedspsykologiske begreber, teorier og empiri, der er særligt relevante til at belyse en given problemstilling. o Påpege centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empiri. o Redegøre for årsager til og virkninger af disse forskelle og ligheder. o Redegøre for styrker og svagheder ved de behandlede personlighedspsykologiske begreber og teoriers empiriske grundlag i forhold til at belyse bestemte personlighedspsykologiske emner og problemstillinger. o Indsamle data efter et givet design. o Identificere og fremdrage væsentlige personlighedspsykologiske emner i disse data. o Identificere og redegøre for styrker og svagheder ved de indsamlede data. o Fremdrage hvorledes de indsamlede data belyser bestemte personlighedspsykologiske begreber og teorier. Herudover vil der i sammenhæng med fagets seminarundervisning blive introduceret til grundlæggende studieteknikker. Pensum 1800 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser o PRØVEFORM: 75% fremmøde og aktiv deltagelse på seminarhold. 75% fremmøde på øvelseshold og aktiv deltagelse i form af øvelser samt udarbejdelse af øvelsesrapporter. Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmeopgave. 20
o CENSURFORM: Prøven er en intern prøve. o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den bundne skriftlige hjemmeopgave kan kun aflægges som individuel prøve. Øvelsesrapporterne kan skrives i grupper på op til 3 studerende. o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 10 sider. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse på seminar- og øvelseshold samt øvelsesrapporter. Formen af den aktive deltagelse samt øvelsernes antal og omfang angives ved det konkrete fagudbud. Forudsætning for deltagelse Ingen særlige 21
Valgfag: Fagelement nr. 2 BA 1.2 (5 ECTS, niveau 4) Videnskabsteori og psykologiens historie - Philosophy of Science and the history of psychology Videnskabsteori og psykologiens historie beskæftiger sig med introduktion til almene begreber og problemstillinger i tilknytning til psykologisk videnskab og dens historiske udvikling. Fagelementets centrale emner: o Data og empiri, operationalisering, sandhed og objektivitet o Induktion, deduktion, hypotese, teori o Psykologi som naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanistisk videnskab o Grundlæggende historiske dikotomier og kerneproblemstllinger i psykologien og dens udvikling: Rationalisme-empirisme, det psykofysiske problem, medfødthed versus ikkemedfødthed, udviklingsbegreber og subjektmodeller. Den studerende skal kunne: o Identificere og afgrænse grundlæggende videnskabsteoretiske begreber omkring empiri, teori og metode. o Identificere og skelne imellem naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistisk videnskabelige tilgange til psykologiske fænomener og temaer. o Identificere klassiske problemstillinger i psykologien og dens historiske udvikling. Pensum 500 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser Ordinær prøve: o PRØVEFORM: 75% fremmøde og aktiv deltagelse på øvelseshold i form af gruppearbejde og mindre skriftlige fremstillinger. Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmeopgave. o CENSURFORM: Prøven er en intern prøve. o BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den bundne skriftlige hjemmeopgave er en gruppeopgave, der kan skrives i grupper på max 4 studerede. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerende bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømme finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf. Studieordningens pkt. 4.4. o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 12 sider for 4 studerende, max 10,5 for 3 studerende, max 9 for 2 studerende. o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse på øvelseshold. Ekstraordinær prøve + syge-/reeksamen: o PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet. o CENSURFORM: Prøven er en intern prøve (reeksamen dog ekstern prøve). 22
o BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået. o OMFANG: Den studerende har 4 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side. o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se pkt. 4.1.9 i studieordningen. Forudsætninger for deltagelse Ingen særlige. 23
Fagelement nr. 5 BA 2.2 (5 ECTS, niveau 4) Biologisk psykologi og neuropsykologi - Biological Psychology and Neuropsychology Biologisk psykologi og neuropsykologi omfatter såvel den normale som den sygdoms- og skadesramte anatomi, fysiologi og neurokemi. Fagelementets centrale emner: o Basal genetik og genetiske faktorer i udviklingen af såvel normale som patologiske processer inden for de neurobiologiske, psykiatriske og neurologiske områder. o Nervesystemets prænatale- (embryologi) som postnatale udvikling. o Psykopatologi (psykiatri) og neuropatologi (neurologi) belyst i biologisk og neurobiologisk perspektiv, herunder psyko- og neurofarmakologi. o Det organiske (primært neurale) substrat for kognitive processer. o Nervesystemets funktioner. Den studerende skal kunne: o Identificere og redegøre for begreber, metoder og empiriske resultater inden for den biologiske psykologi og neuropsykologien. Pensum 350 siders obligatorisk litteratur. Eksamensbestemmelser o PRØVEFORM: Multiple choice eksamen. o CENSURFORM: Prøven er en intern prøve. o BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke-bestået. o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. o OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed. o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven. Forudsætninger for deltagelse Ingen særlige. 24
7. Ikrafttrædelse Studieordningen træder i kraft den 1. september 2011 og gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen 1. september 2011 og senere. Revision vedrørende eksamensform i Videnskabsteori og psykologiens historie og censur i Personlighedspsykologi er godkendt af dekanen d. 4. juli 2012 og har virkning for studerende omfattet af denne studieordning pr. 1. september 2012. Desuden er der foretaget enkelte mindre redaktionelle rettelser. 7.1 Overgangsordning: Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan overføre disse prøver til studiet under nærværende studieordning i overensstemmelse med særlige regler, der er fastsat af Studienævnet. Sidste mulighed for at aflægge prøve under 2009-studieordningen er ved sommereksamen 2012. 25