Tekst Notation og layout Redegørelse og dokumentation Figurer Konklusion

Relaterede dokumenter
Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/A

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik B. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST MATEMATIK B-NIVEAU. onsdag 12. august Kl STX092-MABx

Matematik B. Studentereksamen

Opgavesæt 12 21/ Laura Pettrine Madsen Uden hjælpemidler. skitse af grafen for f(x).

Matematik B. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAB. Undervisningsministeriet

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 29. maj Kl Prøveform b GUX151 - MAB

Matematik A. Studentereksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Studentereksamen. Onsdag den 7. december 2016 kl stx163-mat/b

MATEMATIK B-NIVEAU STX081-MAB

Matematik B. Studentereksamen

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

Vejledende Matematik B

Eksamensspørgsmål til matematik B på HF Den juni eller 23 kursister. 1. Polynomier. 2. Polynomier.

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Løsningsforslag 7. januar 2011

Matematik Terminsprøve 2h3g Ma/3

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik B. Studentereksamen. Skriftlig prøve (4 timer)

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl stx143-mat/a

Matematik B. Studentereksamen

gl. Matematik B Studentereksamen

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Matematik A. Studentereksamen

MATEMATIK A-NIVEAU. Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt STX143-MAT/A Matematik A, STX. Anders Jørgensen & Mark Kddafi

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december Kl STX073-MAB

UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TI LSYNSSTYRELSEN. Maten1atik A. Studenterel<sam.en. Fredag den 22. maj 2015 kl

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Dennis Pipenbring. Opgaver matematik B-niveau. - stx 2013 MATX.DK

TERMINSPRØVE APRIL u Ma MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Studentereksamen

Bedømmelseskriterier for skriftlig matematik stx B-niveau

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl stx133-mat/a

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl HFE091-MAB

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1

Matematik B. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl stx133-mat/b

MATEMATIK A-NIVEAU. Terminsprøve Kl STX0310-MAA-net

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 31. maj 2012 kl stx121-MAT/B

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 13. august Kl STX082-MAB

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

gl-matematik B Studentereksamen

gl. Matematik B Studentereksamen

GUX. Matematik Niveau B. Prøveform b

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august Kl STX092-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik B. Højere forberedelseseksamen. Fredag den 6. december 2013 kl hfe133-mat/b

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december Kl HFE083-MAB

TERMINSPRØVE APRIL by Ma MATEMATIK. torsdag den 5. april Kl

Matematik B. Studentereksamen. Fredag den 22. maj 2015 kl stx151-MAT/B

gl. Matematik A Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen. Sygeterminsprøve. Sorø Akademis Skole. Tirsdag den 15. august 2017 kl stx172-mat/b

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Typeopgave 1. Matematik Niveau A. Delprøven uden hjælpemidler. Prøvens varighed: 1 time.

1hf Spørgsmål til mundtlig matematik eksamen sommer 2014

Matematik B. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Torsdag den 16. august Kl STX072-MAB

TERMINSPRØVE APRIL x MA, 3z MA og 3g MA/2 MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338)

Ikke-lineære funktioner

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 14. august 2014 kl stx142-mat/b

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Eksamensspørgsma l Mat B

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl

Matematik A. Studentereksamen

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx161-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 14. august Kl HFE072-MAB

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra august 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

Matematik A. Studentereksamen

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2017

Transkript:

1 Indledning Dette afsnit omhandler første delprøve, den uden hjælpemidler. Dette afsnit bygger på vejledningen til lærerplanen og lærerplanen for matematik b-niveau, samt eksamensopgaverne fra 2014-2012, har jeg samlet følge liste af emner og opgavetyper eleverne forventes at kunne. I bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål og i helhedsindtrykket vil der blive langt vægt på, om eksaminandens tankegang fremgår klart af besvarelsen. Dette vurderes blandt andet ud fra kravende beskrevet i de følgende fem kategorier: Tekst esvarelsen skal indeholde en forbindende tekst fra start til slut, der giver en klar præsentation af, hvad den enkelte opgave og de enkelte delspørgsmål går ud på. Notation og layout Der kræves en hensigtsmæssig opstilling af besvarelsen i overensstemmelse med god matematisk skik, herunder en redegørelse for den matematiske notation, der indføres og anvendes, og som ikke kan henføres til standardviden. Redegørelse og dokumentation esvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte fremgangsmåde og dokumentation i form af et passende antal mellemregninger og/eller en matematisk forklaring på brugen af de forskellige faciliteter, som et værktøjsprogram tilbyder. Figurer I besvarelsen skal der indgå en hensigtsmæssig brug af figurer og illustrationer, og der skal være en tydelig sammenhæng mellem tekst og figurer. Konklusion esvarelsen skal indeholde en afrunding af de forskellige spørgsmål med præcise konklusioner, præsenteret i et klart sprog og/eller med brug af almindelig matematisk notation.

2 Indhold af første delprøve Forståelsesindhold 1 Opstille enkle formler ud fra en sproglig beskrivelse 1.1 En bestemt trailer bruges til at fragte kasser. Traileren har en egenvægt på 600 kg, og hver kasse vejer 45 kg. Indfør passende variable, og opstil en model, der beskriver sammenhængen mellem trailerens samlede vægt og antallet af kasser på traileren. 1.2 Et firma har i 2013 en årlig omsætning på 25 mio. kr. Firmaet forventer, at omsætningen øges med 5% p.a. i årene frem mod 2020. Indfør passende variable, og benyt firmaets forventninger til at opstille et udtryk, der beskriver udviklingen i firmaets årlige omsætning som funktion af tiden efter 2013. 1.3 En bestem kagedåse vejer 120 g og hver kage vejer 5 g. Indfør passende variabel, og opstil en model, der beskriver sammenhængen mellem kagedåsens samlede vægt og antallet af kager i dåsen. 1.4 EU havde i perioden efter 1990 en vækst i NP på 2 % p.a. I 1990 havde et NP på 9 billioner. Indfør passende variable, og opstil et udtryk, der beskriver udviklingen i EU s NP som funktion af tiden efter 1990. 2 Redegøre for konstanternes betydning i det grafiske forløb for Figur 1: Opgave 2.1 første - og andengradspolynomier samt eksponentielle Figur 2: Opgave 2.3 funktioner. 2.1 En funktion f er givet ved f (x) = x 2 5x + 1. På figur 1 ses tre parabler, og. rgumentér for, hvilken af de tre parabler, der er graf for f. 2.2 Et andengradspolynomium f er bestemt ved f (x) = ax 2 + bx + c. Grafen for f er en parabel. Tegn en skitse af en mulig graf for f, når det oplyses, at diskriminanten er negativ, a er positiv, og c er positiv. Figur 3: Opgave 2.4 2.3 På figur 2 ses graferne for hver af følgende funktioner: f (x) = 1, 5x + 1, g(x) = 3x og h(x) = x + 2. Gør rede for, hvilke af graferne, og der hører til hver af funktionerne f, g og h. 2.4 Hver af graferne, og på figur 3 er graf for en af funktionerne f, g og h, der er givet ved: f (x) = 2 x, g(x) = 2 x og h(x) = x 2 + 1. ngiv for hver af graferne, og, hvilken af de tre funktioner den er graf for. egrund svaret.

3 2.5 En funktion f er givet ved f (x) = 3x 2 + 2x + 1. På figur 4 ses tre parabler, og. rgumentér for, hvilken af de tre parabler, der er graf for f. 2.6 På figur 5 ses graferne for hver af følgende funktioner: f (x) = x 2 + x 5 g(x) = 2x 2 + x 5 h(x) = 1 4 x2 + x + 10 Gør rede for, hvilke af graferne, og der hører til hver af funktionerne f, g og h. 3 Fortolke konstanter i lineære og eksponentielle funktioner Figur 4: Opgave 2.5 3.1 I en model for befolkningstilvæksten i Indien antages det, at N(t) = 1134 1, 014 t, hvor N(t) betegner befolkningstallet (målt i millioner) til tidspunktet t (målt i antal år efter 2005). eskriv, hvad tallene 1134 og 1,014 fortæller om udviklingen i befolkningstallet i Indien. 3.2 I en model kan sammenhængen mellem højde og alder for drenge i alderen 5 år til 17 år beskrives ved y = 5, 5x + 110, hvor y er højden målt i cm, og x er alderen målt i år efter det femte år. Gør rede for, hvad tallene i modellen fortæller om drenges højde. 3.3 En model for højden af juletræer er h(t) = 50t + 25, hvor h(t) er højden målt i cm af juletræet til tidspunktet t målt i år efter at juletræet er blevet plantet. Gør rede for, hvad tallene i modellen fortæller om juletræernes højde. 3.4 Omsætningen i et firma kan beskrives med modellen y = 2, 3x + 12 i perioden fra 2010 og frem, hvor x er antallet af år efter 2010 og y er firmaets omsætning i mio. kr. Gør rede for, hvad tallene i modellen fortæller om udviklingen i firmaets omsætning. 3.5 Udviklingen af fedme i Florida følger modellen y = 1, 5 1, 05 x, hvor x er antallet af år efter 2000 og y er antallet af fede i mio. Gør rede for, hvad tallene i modellen fortæller om antallet af fede i Florida. 4 nvende viden om fordoblings- og halveringskonstant for eksponentiel vækst 4.1 Figur 6 viser graferne for tre forskellige eksponentielt voksende funktioner f, g og h. Hvilken af de tre funktioner har den største fordoblingskonstant? Figur 5: Opgave 2.6 h g f Figur 6: Opgave 4.1

4 4.2 Om en eksponentielt voksende funktion f oplyses det, at fordoblingskonstanten er 8 og at f (3) = 12. estem f (11). 4.3 enyt grafen til at bestemme fordoblingskonstanten for funktionen. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 4.4 Om en eksponentielt aftagende funktion f oplyses at halveringskonstanten er 4 og at f (3) = 12. estem f (11). 4.5 Om en eksponentiel voksende funktion oplyses at fordoblingskonstanten er 2 og f (4) = 12. estem en forskrift for f. 5 Fortolke værdien af afledet funktion og aflæse væksthastighed grafisk 5.1 I en model for udviklingen i antallet af individer i en population betegner N(t) antallet af individer i populationen til tidspunktet t (målt i døgn). Nedenfor er vist en del af grafen for N.

5 200 150 100 50 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 enyt grafen til at bestemme N (8), og gør rede for, hvad dette tal fortæller om udviklingen af antallet af individer i populationen. 5.2 På figuren ses en skitse af graferne for tre funktioner f (x), g(x) og f (x). Gør rede for, hvilken graf der hører til hvilken funktion. Figur 7: Opgave 5.2 5.3 En funktion f (t) er model for udviklingen af en smitsom sygdom, hvor f (t) er antallet af smittede til tidspunktet t målt i dage. Det oplyses at f (4) = 20. Gør rede for, hvad dette tal fortæller om udviklingen i antallet af smittede. 6 nvende viden om sammenhængen mellem stamfunktion, bestemt integral og areal 2 3 g p h 6.1 En funktion f er bestemt ved f (x) = 3x + 2. På figur 8 ses graferne for de tre funktioner g, h og p. rgumentér for, hvilken af de tre funktioner der er en stamfunktion til f. 6.2 På figur 9 ses graferne for to lineære funktioner f og g. Det oplyses, af 5 0 f (x)dx = 12, 5 og 5 geometrisk fortolkning af integralet af det skraverede område. 0 5 g(x)dx = 7, 5. Giv en 0 f (x)dx. estem arealet 6.3 For en funktion f er stamfunktionen F(x) = 2x 2 + 3. estem 2 f (x)dx. 1 Figur 8: Opgave 6.1 f g 1 1 5 Figur 9: Opgave 6.2

6 Formelindhold 7 Løse simple første- og andengradsligninger og anvende nulreglen. 7.1 Løs ligningen 3x + 6 = 2x + 1. 7.2 Løs andengradsligningen x 2 + 2x 8 = 0. 7.3 Løs ligningen 4x 3 = 5x 8. 7.4 Løs andengradsligningen x 2 x 6 = 0. 7.5* estem a så ligningen ax + 3 = 7 4x har løsningen x = 4. 7.6 Løs ligningen (x 3) (x + 2) = 0. 7.7 Løs ligningen 3x 2 2x 8 = 0. 8 nvende kvadratsætningerne og reducere udtryk. 8.1 Reducer udtrykket (a + b) 2 + 2(b 2 ab). 8.2 Et andengradspolynomium p er bestemt ved p(x) = 3 (x + 5) (x + 7). estem konstanterne a, b og c, når p skrives på formen p(x) = a x 2 + b x + c. 8.3 Reducer udtrykket (a + b) 2 2ab og udregn værdien når a = 2 og b = 3. 9 Sætte tal ind i formler 9.1 En funktion f er bestemt ved f (x) = 4 5 x. estem f. 9.2 En funktion f er bestemt ved f (x) = 2x + 3. estem f ( 1). 6 10 nvende Pythagoras læresætning samt arealformlen for en trekant. 10.1 Om en retvinklet trekant oplyses, at arealet er 24, og den ene katete er 6. estem sidelængderne i trekant. Se figur 10. 10.2 Figur 11 viser gavlen af et hus. Nogle af husets mål er angivet på figuren. estem højden h af gavlen, og bestem gavlens areal. 11 Isolere ukendte størrelser Figur 10: Opgave 10.1 5 h 11.1 Isolér y i ligningen 15x + 5y 45 = 0. 3 4 Figur 11: Opgave 10.2

7 12 Foretage beregninger i ensvinklede trekanter 12.1 På figuren ses to ensvinklede trekanter og DEF. Nogle af sidelængderne er angivet på figuren. estem. F 6 4 D 8 E 12.2 På figuren ses to ensvinklede trekanter og DE. Nogle af sidelængderne er angivet på figuren. estem DE. E 3 6 4 D 12.3 De to trekanter og DEF er ensvinklede. Nogle mål er angivet på figuren. estem. F 6 4 D 12 E 13 estemme regneforskrifter for lineære og eksponentielle funktioner 13.1 estem en forskrift for den eksponentielt voksende funktion, hvis graf går gennem punkterne (0, 4) og (3, 32). estem en forskrift for f. 13.2 estem en forskrift for den lineære funktion g, hvis graf går gennem punkterne (-2,1) og (4,13). 13.3 estem en forskrift for den eksponentielt voksende funktion, hvis graf går gennem punkterne (1, 6) og (2, 18). estem en forskrift for f.

8 13.4 estem en forskrift for den lineære funktion f, hvis graf går gennem punkterne P(4, 7) og Q(2, 3). 14 Differentiere e x, ln(x) og x a, herunder 1 x og x. nvende regnereglerne for differentiation af f + g, f g og k f, hvor f og g er funktioner og k R er en konstant. estem toppunkt for en parabel. 14.1 En funktion f er bestemt ved f (x) = 3x 2 6x + 12. Grafen for f er en parabel. estem koordinatsættet til parablens toppunkt. 14.2 En funktion f er bestemt ved f (x) = 5x 3 + 9x 2 7x + 40. estem f (x). estem f. 14.3 En funktion f er bestemt ved f (x) = e x + x. estem f (x). estem f. 15 estemme en tangentligning og monotoniforhold 15.1 En funktionen f er bestemt ved f (x) = 4e x + 1. estem en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P(0, f (0)). 15.2 En funktion f er givet ved f (x) = ln(x) x + 5, x > 0. estem f (x), og bestem monotoniforholdene for f. 15.3 En funktionen f er bestemt ved f (x) = 3x 2 + 2x 1. estem en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P(1, f ). 15.4 En funktion f er givet ved f (x) = 1 3 x3 1 2 x2 2x + 4. estem f (x), og bestem monotoniforholdene for f. 15.5* estem monotoniforhold for funktionen f (x) = ln(x) 2x, x > 0. 16 estemmelse af integraler af e x, x a og 1 x og anvende regnereglerne for integration af f + g, f g og k f, hvor f og g er funktioner og k R er en konstant, til at bestemme areal af en punktmængde (bestemt integrale) og bestemme en stamfunktion hvis graf går gennem et givet punkt (ubestemt integrale). 16.1 En funktion f er bestemt ved f (x) = 6x 2 8x. estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P(2, 13). 16.2 estem integralet 2 0 (9x 2 + 3) dx. 16.3 En funktion f er bestemt ved f (x) = x 3 + 8. Grafen for f afgrænser sammen med de to koordinatakser en punktmængde M, som vist på figur 12. estem arealet af M. 16.4 estem integralet 1 0 (e x + 1) dx. M 2 Figur 12: Opgave 16.3

9 16.5 En funktion f er bestemt ved f (x) = 3x 2 + 1 x. estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P(1, 3). 16.6 En funktion f er bestemt ved f (x) = 3x + 1. estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P(2, 3). 16.7 En funktion f er bestemt ved f (x) = 6x 2 2. estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P(1, 5). 16.8 En funktion f er bestemt ved f (x) = 1 x + 2x. estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P(1, 5). 16.9 En funktion f er bestemt ved f (x) = 2x + 1. estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P( 4, 1). 16.10 En funktion f er bestemt ved f (x) = e x + 2x. estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P(2, 1). 16.11 En funktion f er bestemt ved f (x) = 3x 2 + e x. estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P(0, 3). 16.12 En funktion f er bestemt ved f (x) = x 2. Grafen for f afgrænser sammen med aksen og linjen x = 3 en punktmængde M, som vist på figur 13. estem arealet af M. 16.13 En funktion f er bestemt ved f (x) = 3x 2 + 12. Grafen for f afgrænser sammen med aksen og en punktmængde M, som vist på figur 14. estem arealet af M. 16.14* To funktioner f og g afgrænser en punktmængde M, som vist på figur 15, der har et areal, bestem dette areal. f (x) = 3x 2 2x + 8 g(x) = 2x + 5 M 3 Figur 13: Opgave 16.12 M 2 2 Figur 14: Opgave 16.13 f M 16.15* To funktioner f og g afgrænser sammen med aksen en punktmængde M, som vist på figur 16, der har et areal, bestem dette areal. f (x) = 3x g(x) = x + 4 1 1 Figur 15: Opgave 16.14 g 16.16 En funktion f er bestemt ved f (x) = 3x 2 + 4x 2. f estem en forskrift for den stamfunktion til f, hvis graf går gennem punktet P(2, 6). g M 1 4 Figur 16: Opgave 16.15

10 Formler til første delprøve Løsning af andengradsligning ax 2 + bx + c = 0, d = b 2 4 a c og x = b ± d 2 a Pythagoras sætning a 2 + b 2 = c 2 b c real af trekant 1 2 h g Forholdssætningen a d = b e = c f Figur 17: Pythagoras sætning a F b a e d h c Lineær funktion a x + b, a = y 2 y 1, b = y x 2 x 1 ax 1 1 Eksponentiel funktion b a x, a = x 2 x 1 y2 /y 1, b = y 1 a x 1 Simple differentialer D (e x ) = e x f E Figur 18: real af trekant g ln(x) = 1 x (x a ) = a x a 1 ( ) 1 = 1 x x 2, x = 0 ( x) 1 = 2 x Tangentligningen y = f (x 0 ) (x x 0 ) + f (x 0 ) Simple integraler (e x ) dx = e x + K (x a 1 ) dx = a + 1 xa+1 + K ( ) 1 dx = ln(x) + K x (c) dx = c x + K c er et tal (x) dx = 1 2 x2 + K a = 1 Vigtige simplificeringer: ln = 0 og a 0 = 1.

11 Svar på opgaverne Første delprøve [1.1] y = 45x + 600, hvor x er antallet af kasser på traileren og y er den samlede vægt af traileren. [1.2] y = 25 1, 05 x, hvor y er omsætningen i mio. kr. x år efter 2013. [1.3] y = 5x + 120, hvor x er antallet af kager i dåsen og y er den samlede vægt at kagedåsen med x kager. [1.4] y = 9 1, 02 x, hvor y er NP i billioner x år efter 1990. [2.1] a i f (x) = ax 2 + bx + c er positiv og derfor skal grene på parablen ved op og da c er positiv skal parablen skære 2. aksen i en positiv værdi, så er grafen for f. [2.2] Da a er positiv skal grene ved op, da diskriminanten er negativ skærer parablen ikke 1. aksen, da c er positiv skære parablen 2. aksen i en positiv værdi. [2.3] høre til g, høre til f og høre til h. [2.4] er konstant voksende og derfor er det f. er lineær og derfor er det g. er en parabel med positiv a og c og derfor er det h. [2.5] Da a i f (x) = ax b + b + c er positiv skal grenede på parablen vender op, derfor kan de kun være eller. Da b i f er positiv vil hældningen af tangenten til parablen i parablens skæringspunkt med 2. aksen være positiv, derfor kan de kun være. [2.6] er grafen for h fordi den har et andet skæringspunkt end de to andre grafer og c i h er anderledes en for de to andre funktioner. er grafen for g fordi g har den højeste a værdi af de to funktioner f og g, og grafen er den hurtigst voksende af de to grafer og, er derfor grafen for f. [3.1] 1134 viser at der var 1134 mio. indere i 2005 og 1,014 viser at herefter er antallet vokset med 1,4% pr. år. [3.2] Drenge er 110 cm når de er 5 år og vokser 5,5 cm pr. år til de bliver 17 år. [3.3] Juletræerne er 25 cm når de bliver plantet og de vokser 50 cm pr. år. [3.4] Omsætningen i 2010 er 12 mio. kr. og hvert år vokser omsætningen med 2,3 mio. kr. [3.5] 1,5 viser at der var 1,5 mio. fede i Florida i 2000 og 1,05 viser at herefter er antallet vokset med 5% pr. år. [4.1] Funktionen med den største fordoblingskonstant vil vokse langsomst, derfor er f funktionen med den største fordoblingskonstant. [4.2] f (11) = f (3 + 8) = 12 2 = 24 [4.3] Fordoblingskanstanten er 4 [4.4] f (11) = f (3 + 4 + 4) = 12 12 12 = 3 12 [4.5] b = f (0) = f (4 2 2) = 12 12 = 3 og y = b a x 12 = 3 a 4 4 = a 4 2 = a 2 2 = a [5.1] N (8) = 2, antallet af individer vokser med 2 pr. døgn i det 8. døgn. [5.2] er grafen for f og er grafen for f og må derfor være grafen for g.

12 [5.3] Efter 4 dage bliver der 20 nye tilfælde af smittede pr. dag. [6.1] g er stamfunktion for f da f har nulpunkt i 2 3 og er positiv for større og negativ for mindre x-værdier og g har minimum i 2 3 og er voksende for større og aftagende for mindre x-værdier. 5 [6.2] f (x)dx er arealet af den punktmængde der er afgrænset af akserne og grafen for 0 f. realet af det skraverede område er 12, 5 7, 5 = 5. 2 [6.3] f (x)dx = 6. 1 [7.1] L = { 1} [7.2] L = {2, 4} [7.3] L = {5} [7.4] L = {3, 2} [7.5] a = 3 [7.6] L = { 2, 3} [7.7] L{ 4 3, 2} [8.1] a 2 + 3b 2 [8.2] a = 3, b = 36 og c = 105. [8.3] Udtrykket kan reduceres til a 2 + b 2 og værdien bliver 13. [9.1] f = 4 5 2 = 4 25 = 100 [9.2] f ( 1) = 1 [10.1] = 8 og = 10 [10.2] h = 6 og arealet er 18. [11.1] y = 3x + 9 [12.1] = 3. [12.2] DE = 5. [12.3] = 2. [13.1] f (x) = 4 2 x [13.2] g(x) = 2x + 5 [13.3] f (x) = 2 3 x [13.4] f (x) = 2x 1 [14.1] Toppunkt: (1, 9) [14.2] f (x) = 15x 2 + 18x 7 og f = 26. [14.3] f (x) = e x + 1 2 x og f = e + 1 2. [15.1] Ligningen for tangenten er y = x + 2. [15.2] f er vokende i intervallet ]0, 1] og aftagende i intervallet [1, [. [15.3] Ligningen for tangenten er y = 8x 4. [15.4] f er vokende i intervallet ], 1] og [2, [ og aftagende i intervallet [ 1, 2]. [15.5] f er vokende i intervallet ]0, 1 2 ] og aftagende i intervallet [ 1 2, [ [16.1] F(x) = 2x 3 4x 2 + 13 [16.2] 30 [16.3] realet af M er 12. [16.4] e [16.5] F(x) = x 3 + ln(x) + 2 [16.6] F(x) = 1, 5x 2 + x 5 [16.7] F(x) = 2x 3 2x + 5

13 [16.8] F(x) = ln(x) + x 2 + 4 [16.9] F(x) = x 2 + x 11 [16.10] F(x) = e x + x 2 5 e 2 [16.11] F(x) = x 3 + e x + 2 [16.12] realet af M er 9. [16.13] realet af M er 32. [16.14] realet af M er 4 [16.15] realet af M er 6 [16.16] F(x) = x 3 + 2x 2 2x 6