Kasseprojekt: Stor Skallesluger. Af Niels Andersen, DOF Svendborg. I dagene 16. februar og 19. februar er 11 kasser til Stor Skallesluger sat op i egnede træer tæt ved kysten på Tåsinge, Thurø og Sydøstfyn. Denne smukke Skalleslugerhan behøver nu kun spejde efter en mage, for redekassen er sikret. Han. Foto Erik Thomsen. Det hele begyndte, da Arne Bruun rettede en henvendelse til overtegnede, som er DOF s kommunerepræsentant i Svendborg Kommune. Måske vi kunne fylde hullet ud i Stor Skalleslugers udbredelse, der pt. strækker sig via Als over Sydsjælland, Storstrømmen til Bornholm, men som forbigår de sydfynske farvande? En sådan chance for at forbedre forholdene for en fåtallig fugleart, kunne jeg ikke sidde overhørig. Og på DOF s hjemmeside var der hjælp at hente. Her kunne man berette om et tilsvarende projekt foretaget i slutfirserne, oven i købet foretaget af to DOF-Fyn bekendte: Hans Ole Matthiesen og Søren Bøgelund. Javist, Stor Skallesluger er en ud af i alt 9 fuglearter, som DOF har udvalgt under overskriften Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, hvor man fokuserer på den enkelte art og skræddersyer tiltag, der kan hjælpe med at opbygge bestande af sjældne eller indvandrende fuglearter. Ved hjælp af kasseopsætning, har man kunnet hæve bestanden af Stor Skallesluger fra ca. 20 par i 1990 erne til nu 98 par. Og en glædelig følgevirkning er, at ca. 30 par af bestanden nu har frigjort sig fra kasserne og fundet naturlige ynglehuller. For at få vidensudvekslet, så indbød jeg Hans Ole, Søren, Henrik Kalckar (formand for DOF-Fyn), Arne og Flemming Hansen fra Thurø til et møde i begyndelsen af januar. Det kom
frem, at Hans Ole havde nogle kasser tilovers fra tidligere. Dem donerede han rundhåndet og delte samtidig ud af sin store viden på området. Jeg skal her liste lidt kendsgerninger op. Sæt gerne to kasser i samme område, for går der Natugle i den ene kasse, så er den anden stadig til Skalleslugerens rådighed. Sæt gerne kasserne op i 5-8 m højde og 0-30 m inde i en kystskov, hvor der skal være fri indflyvning, sæt helst kassen under en tvegegren, ikke ovenpå den. Dette sidste skyldes også, at måren derved forhindres adgang. Lav en slidse i kassens sider, så man kan kigge igennem kassen, men også så Skalleslugerhunnens dun stikker ud gennem slidsen, hvilket gør, at kassens beboelse kan afgøres med kikkert fra jorden, så det ikke altid er nødvendigt at bestige træet under tilsynet i maj. Placer gerne kassen i kystskovbrynet, hvor der ligger store sten i vandkanten. Det gør chancen for beboelse større, da fuglene ofte hviler på stenene og den senere parring finder også sted her. Indvendig i kassen er under hullet monteret en slags klatrestativ af net fra minkbure eller hønsetråd, så de små Skalleslugerællinger lettere kan kravle op til indgangshullet, når de som redeflyende forlader kassen straks efter klækningen. Besøg kasserne ca. hvert 3. år for at løsne knuderne, da placeringstræet vokser og til sidst vil sprænge kassen i stykker, såfremt snoren ikke slækkes. En blanding af savsmuld, flis og blade placeres i bunden af kassen, da fuglen ikke bygger nogen egentlig rede. På mødet blev endvidere lagt en strategi, der fastlagde arbejdsopgaver såsom udfærdigelse af ansøgninger til opsætning, brevforsendelser til skovejere, udpegninger af relevante kystskove, praktiske forhold, forespørgsel af mandskab med klatrekendskab, tids- og handleplan. Der blev afsendt ansøgninger om tilladelse til opsætning i udvalgte skove, og med velvillige tilladelser fra skovejere, skytter m.v. stod vi i februar med et projekt, der omfattede 5 opsætningssteder og 11 kasser til opsætning. Så vi rykkede ud tidligt fra morgenstunden den 16. februar i en pivhamrende kold østenkuling. Vi var følgende 5 morgenfriske fuglevenner: Henrik Karup (klatreekspert), Søren Bøgelund (Skallesluger- og kasseekspert), Arne Bruun (projektinitiativtager), Flemming Hansen (ildsjæl) og Niels Andersen (koordinator, chauffør og notar). I løbet af dagen arbejdede vi os igennem skovene, så der blot var en enkelt kasse til opsætning 3 dage senere. Her deltog kun Søren og Niels. I skemaet nedenfor vises placeringen af de enkelte kasser og numrene går igen på kortet på næste side Det er meningen at denne første afrapportering følges op, når kasserne er blevet tilset og resultatet vil tilgå skovejere, tilsynsførende, skytter og selvfølgelig DOF-Fyns og Snaturs hjemmesider. Kassenr. Skov Træ 1 Fredskov syd for Lundeborg Bøg 2 Fredskov syd for Lundeborg Eg med efeu 3 Grasten Fredskov nord, Thurø Bøg 4 Grasten Fredskov syd, Thurø Bøg 5 Nørreskoven, Tåsinge nord Bøg 6 Nørreskoven, Tåsinge syd Eg 7 Lilleskov (Lunkeris Skov) øst Eg 8 Lilleskov (Lunkeris Skov) vest Bøg 9 Bregninge Skov, vest Stor Bøg 10 Bregninge Skov, øst Ahorn 11 Troense Strandvej/Lodsvej Eg
Kort over placeringen af de i alt 11 kasser. Nummerering svarer til skemaet. Geofyn.
Lidt billeder fra opsætningen: Klar til start. Trailer, bagagerum er fyldt op og en sæk med savsmuld står parat. Den første kasse sættes op i Fredskoven syd for Lundeborg.
Det var bidende koldt, men flytter Skalleslugeren ind, får den en fin udsigt To billeder fra Grasten Fredskov på Thurø. Til venstre hjælper Arne mens Søren fastgør kassen ved Thurø Bund, til højre ses resultatet mod Lunkebugten.
Her troede Søren, at han havde deltaget i sit sidste kasseprojekt for 25 år siden, men han springer stadig rundt som en vårhare, og så endda i træsko
Værelse med udsigt. Så fine forhold tilbyder vi de Store Skalleslugere på Sydfyn. Nu håber vi, at de bider på.