Sygedagpenge international social sikring

Relaterede dokumenter
RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 1 DG B 4A LIMITE DA

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

Arbejdskraftens frie bevægelighed

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - ferie - aftale om ferie

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til forordning (COM(2019)0053 C8-0039/ /0019(COD)) EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Forslag. Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Rundskrivelse nr. 45/08

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Reglerne på det sociale område

DA Den Europæiske Unions Tidende L 166/ 1. I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk)

Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

Vejledning om et særligt sundhedskort

Der er følgende bilag: - Skematisk oversigt over de centrale ydelser, dækket under det gule og det blå kort.

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring. Hæfte 4. Pensioner. Social pension og ATP. Den Sociale Sikringsstyrelse

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

L 283/36 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. november 2007 (27.11) (OR. en) 15213/07 Interinstitutionel sag: 2006/0008 (COD) SOC 459 CODEC 1256

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 1 Generel introduktion Lovvalgsregler Den Sociale Sikringsstyrelse

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Indledning. 1. Grundlag for aftalen

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Skatteministeriet J. nr Udkast. 1. I 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,indsættesefter vedrører :, jf. dog stk. 4.

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring. Hæfte 3. Dagpenge. ved sygdom eller fødsel. Den Sociale Sikringsstyrelse

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100, under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

SU - arbejdstager - dokumentation for udført arbejde - lav timeløn

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt (01)

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Sygdom og job på særlige vilkår

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Til a-kasser, kommuner mfl. Skrivelse om sygedagpengereformen 5. januar 2015

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt

B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Fællesskabsbestemmelserne om social sikring

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG

VEJLEDNING OM OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG INDIEN OM SOCIAL SIKRING

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.

Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge,

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Sygedagpengereformen 2014

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforlø... Side 2 af 25 fradrag for ferie med feriegodtgørelse præciseres

Vejledning om overenskomst mellem Danmark og Kroatien om social sikring

Forslag. Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om barseldagpenge til søfarende

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i ?

Transkript:

Sygedagpenge international social sikring Peter Gasbjerg, cand.jur. Kommunernes Landsforening - webinar Onsdag, den 3. november 2021

Program for webinaret Velkomst og præsentation EU-retlige kilder, principper og praksis samt de danske regler Mere om grundforordningen nr. 883/2004 Lovvalg bestemmelse af kompetent medlemsstat Personkreds og arbejdstagerbegrebet Procestrin i en sygedagpengesag Helbredsdokumentation og digital kommunikation inden for EU/EØS Opfølgning Revurdering og forlængelse Afslutning og tak for i dag 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 2

EU-retlige kilder, principper og praksis samt de danske regler

EU-Traktaterne EU-samarbejdet er i dag baseret på flere traktater, heraf er de tre grundlæggende traktater: EUF-traktaten - nu: Traktat om den Europæiske Unions funktionsmåde (Rom-traktaten) som blev undertegnet i 1957. Euratom-traktaten - Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, som også blev undertegnet i 1957. EU-traktaten - Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten), som blev undertegnet i 1992, nu Lissabon-traktaten fra 1. december 2009) 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 4

EU - vigtigste aktører socialretligt Kommissionen udarbejder forslag til ændringer af regler, kontrollerer staterne Parlamentet medvirker til at vedtage regler (Minister)rådet medvirker til at vedtage regler Domstolen retsskabende på områder, hvor der er uklarheder i forhold til forordninger, direktiver og Traktaterne behandler præjudicielle spørgsmål fra de nationale domstole 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 5

Formålet med social sikring inden for EU/EØS At understøtte den fri bevægelighed af arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital Begrebet social omfatter i en EU-retlig kontekst også arbejdsmarkedsydelser 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 6

Retskildehierarkiet stadig til debat EU-traktater EU-forordninger har direkte virkning i medlemsstaterne Præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen, EUD Nationale love og bekendtgørelser EU direktiver skal implementeres i national ret Domspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen Nationale vejledninger Nationale regler skal fortolkes EU konformt, det vil sige i overensstemmelse med præjudicielle EUD-afgørelser og EUdirektiver 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 7

Grundlæggende EU-regler Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning 492/11), der bl.a. fastslår, at vandrende EU/EØSarbejdstagere har ret til samme sociale (og skattemæssige) fordele som danske arbejdstagere, jf. afsnit 1.1. Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger ( Grundforordningen nr. 883/04), der har betydning for muligheden for at eksportere ydelser og muligheden for at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra andre EU-lande, jf. afsnit 1.2. Opholdsdirektivet nr. 2004/38, fastlægger betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholde sig lovligt i andre medlemslande. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 8

Danske regler og vejledninger Sygedagpengelovens almindelige regler suppleres af Vejledning nr. 9228 af 23/05/2013 om EF-regler om social sikring - Generel introduktion og fælles regler Vejledning nr. 9229 af 23/05/2013 om EF-regler om social sikring - Lovvalg Vejledning nr. 9998/2017 om dagpenge ved sygdom til EF- Forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og gennemførelsesforordning nr. 987/2009 Herudover EU-opholdsbekendtgørelse nr. 1457/2020, der baserer sig på opholdsdirektiv nr. 2004/38 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 9

Væsentlige domme om forrang Sag 6/64 og sag C-285/98 Sag 6/64, Costa vs. ENEL: En af de mest betydningsfulde domme fra EU-Domstolen, der giver EU-ret forrang for national lovgivning. Medlemsstaterne har ved at oprette et fællesskab på ubegrænset tid, med egne institutioner, retsevne, partshabilitet, beføjelse til at optræde på internationalt plan og navnlig beføjelser der er en følge af kompetencebegrænsninger skabt et regelsæt, der finder anvendelse på staterne selv og deres statsborgere C-285/98 Kreil mod Tyskland handlede om hvorvidt EU-ret kan have forrang for en bestemmelse i en grundlov. En tysk kvinde ønskede at gøre tjeneste i det tyske forsvar. Hun fik afslag med henvisning til, at den tyske forfatning ikke gav adgang til, at kvinder kunne gøre væbnet tjeneste I det tyske forsvar. EU-domstolen udtalte, at det stred mod direktiv 76/207 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 10

TEUF-Traktaten, art. 151 Artikel 151 i afsnit IX handler om EUs socialpolitik Fællesskabet og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 11

TEUF Artikel 45 arbejdskraftens fri bevægelighed og sociale fordele 1. Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Fællesskabet. 2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. 3. Med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, indebærer den retten til: a) at søge faktisk tilbudte stillinger b) frit at bevæge sig inden for medlemsstaternes område i dette øjemed c) at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse d) at blive boende på en medlemsstats område på de af Kommissionen ved gennemførelsesforordninger fastsatte vilkår efter at have haft ansættelse der. 4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 12

TEUF- Artikel 48 social tryghed Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende: a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 13

Forordning 492/2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Unionen Udøvelse af beskæftigelse og ligestilling Artikel 7 1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskæftigelses - og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse. 2. Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. 3. Arbejdstageren har samme ret til på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner, omskolings - og revalideringscentre. 4. Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive aftaler om adgang til beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds - og afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter eller tillader diskriminerende betingelser for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 14

Mere om grundforordningen nr. 883/2004

Opholdsbekendtgørelsen Alle EU-borgere max 3 måneder, jf. også udlændingelovens 1 Herefter søges der om registreringsbevis Alle arbejdstagere Arbejdstagere uden erhvervsaktivitet 1. Midlertidigt uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke 2. Uforskyldt arbejdsløs efter mere end 1 års beskæftigelse + tilmeldt jobcentret som arbejdsløs 3. Uforskyldt arbejdsløs efter udløb af tidsbegrænset ansættelse af mindre end 1 års varighed + tilmeldt jobcentret som arbejdsløs max 6 måneder 4. Uforskyldt arbejdsløs efter mindre end 1 års beskæftigelse + tilmeldt jobcenteret max 6 måneder 5. Påbegynder erhvervsuddannelse med tilknytning til hidtidig beskæftigelse eller uforskyldt arbejdsløs og påbegynder en hvilken som helst erhvervsuddannelse 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 16

Grundforordningen, nr. 883/2004 Gældende fra 1-5-2010 Indeholder i ART 2 en række fællesskabsretlige definitioner Omfatter kun sociale sikringsordninger, bl.a. ydelser ved sygdom Kriterier for at opfatte en ydelse som en social sikringsydelse Tildeles uden nogen individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, Tildeles efter lovbestemte kriterier og vedrører en af de i ART 3 angivne risici/situationer Koordinering af sociale sikringsordninger er ikke det samme som harmonisering Kontanthjælp opfattes som en social fordel og er ikke omfattet af FOR 883/2004 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 17

Definitioner i FOR 883/2004 ART 2 Lønnet beskæftigelse selvstændig virksomhed Forsikringstager Tjenestemand Grænsearbejder Familiemedlem Bopæl Ophold Den kompetence myndighed Institution / Den kompetente institution Den kompetente medlemsstat Naturalydelser og kontantydelser 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 18

Situationer, jf. 883/2004 ART 3 Sygdom og barsel (sygehjælp og syge- og barselsdagpenge), ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering), ydelser ved alderdom (pension), ydelser til efterladte (pension), ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp), ydelser ved arbejdsløshed, efterløn, familieydelser 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 19

Principper i grundforordningen Ligebehandlingsprincippet ART 4 forbud mod diskrimination på grund af nationalitet Ligestillings-princippet ART 5 tilsvarende ydelser eller situationer ligestilles Sammenlægningsprincippet ART 6, bopæls- forsikrings- og beskæftigelsesperioder i en anden medlemsstat tæller med Eksportabilitetsprincippet ART 7 den sociale sikringsydelse kan udbetales overalt i EU/EØS Pro rata temporis (brøkberegning) ret til en forholdsmæssig ydelse, hvis man ikke har ret til den fulde ydelse Forbud mod dobbeltydelser, jf. ART 10 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 20

VEJL 9228/2013 ydelser omfattet eller ikke omfattet af grundforordningen 6. Social sikring Ifølge praksis beror sondringen mellem ydelser, der er omfattet, og ydelser der ikke er omfattet af grundforordningen, hovedsagelig på de enkelte elementer i den pågældende ydelses formål og de betingelser, under hvilke ydelsen tilkendes. Det er uden betydning, om en ydelse i en national lovgivning betegnes som en social sikringsydelse. En ydelse anses således for en social sikringsydelse, der er omfattet af grundforordningen, når den tildeles uafhængigt af en individuel, skønsmæssig vurdering af de personlige behov på grundlag af kriterier, der er fastlagt i loven. Grundforordningen finder også anvendelse på ikke-bidragspligtige ordninger, som de fleste danske ordninger fx social pension. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 21

Lovvalg bestemmelse af kompetent medlemsstat

Lovvalgsregler lex loci laboris Formålet er at fastslå hvilken stat, der er den kompetente Beskæftigelseslandet Tjenestemænd myndighedens nationalitet Værnepligtige værnepligtslandet Grænsearbejdere tager til bopæl mindst 1 gang ugentligt Ikke-erhvervsaktive bopælslandet Familiemedlemmer er ikke automatisk omfattet. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 23

AFG 3-13 om sygedagpenge - arbejde i udlandet - ophold her i landet - EU regler - lovvalg Resume: Principafgørelsen fastslår Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet. En person har dog uanset lovligt ophold her i landet ikke ret til danske sygedagpenge, hvis han efter EFforordning 883/2004 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. En person kan kun være omfattet af én medlemsstats lovgivning. Personen er som udgangspunkt omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat, hvor han arbejder. En person, som er vendt tilbage til Danmark efter beskæftigelse/sygemelding under beskæftigelsen i et andet EU/EØS-land, er under sin fortsatte sygeperiode omfattet af sygedagpengelovgivningen i det andet EU/EØS-land. Han vil efter sin tilbagevenden til Danmark først blive omfattet af dansk sygedagpengelovgivning i forbindelse med en ny sygeperiode, som ikke er relateret til beskæftigelsen i det andet EU/EØS-land. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 24

Personkreds og arbejdstagerbegrebet

Personkredsen for 884/2004 Statsborgere, flygtninge og statsløse Efterladte og familiemedlemmer, der tidligere har været omfattet af lovgivningen i en medlemsstat Gælder også personer fra Færøerne og Grønland, da de er danske statsborger. Gælder imidlertid ikke på færøsk eller grønlandsk territorium, da Færøerne og Grønland ikke er tilsluttet EU 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 26

Arbejdstagerbegrebet Er af flere medlemsstater, bl.a. DK, blevet forsøgt fortolket indskrænkende, jf. C-413-01 Er typisk tilsidesat af EU-Domstolen Reelt og faktisk arbejde 10-12 timer pr. uge Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 38-12 Tre måneders løntilskud omfattet Fra Ankestyrelsens tidligere praksis: 1 dags vikararbejde var ikke tilstrækkeligt 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 27

AFG 38-12 om kontanthjælp - starthjælp - EU-ret - arbejdstager Resume: En ansøger, der havde haft ansættelse med løntilskud i Danmark i tre måneder, var arbejdstager i henhold til EU-retten. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der havde været tale om beskæftigelse af reel og faktisk karakter, og at han havde præsteret ydelser mod vederlag for arbejdsgiveren og efter dennes anvisninger. Hvorfor kan denne principafgørelse være relevant i en sygedagpengesammenhæng? 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 28

Beslutningstrin i en sygedagpengesag

Proces ved vurdering af SDP-sager Først foretages lovvalg den kompetente stat fastslås Er DK kompetent stat tager der derefter stilling til, om den sygemeldte er omfattet af arbejdstager begrebet Der tages endvidere stilling til rette opholds/handlekommune volder normalt ikke problemer Endelig tages der stilling til, om sygedagpengelovens regler om blandt andet uarbejdsdygtighed og beskæftigelseskrav er opfyldt (I nødvendigt omfang anvendes SED-blanketter) 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 30

Sygedagpengelovens 3 3. Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet, når 1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde, 2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen, 3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er dokumenteret ved en lægeerklæring, 4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark, eller 5) en person på baggrund af en tilladelse efter repatrieringslovens 6 deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 1) om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 31

Fastlæggelse af handlekommune ved ophold i udlandet Seneste opholdskommune fastlægges efter reglerne i retssikkerhedsloven, hvis lønmodtageren under sygefraværet tager ophold i andet EU/EØS-land Den kommune, hvor lønmodtageren udfører sit arbejde, eller hvor hovedparten af arbejdet udføres For selvstændige er handlekommunen den kommune, hvor virksomheden har hjemsted, eller hvor hovedparten af arbejdet udføres Virksomhedens hjemsted, hvis udsendt af en dansk arbejdsgiver til udlandet Når alt andet glipper konkret samlet vurdering 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 32

BEK 1091/2021 om beskæftigelseskrav og beregning Kapitel 9 Regler om hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager om sygedagpenge til personer med ophold i udlandet 29. Sager om sygedagpenge til en person, som ved en fraværsperiodes start opholder sig i Danmark, og som inden fraværsperiodens ophør tager ophold i udlandet, behandles under opholdet i udlandet af den seneste opholdskommune i Danmark efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 3-4. Stk. 3. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører hele eller hovedparten af sit arbejde. Stk. 4. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Stk. 5. Sager om sygedagpenge til personer, der under ophold i udlandet udfører arbejde i udlandet for en dansk virksomhed, behandles af den kommune i Danmark, hvor virksomheden har hjemsted. Stk. 6. Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1-5, behandles sagen af den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering af de geografiske og økonomiske forhold har stærkest tilknytning til. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 33

Beregning af sygedagpenge, SDP 47 De seneste 3 afsluttede kalendermåneder før sygefraværet Er der ikke et dansk beregningsgrundlag, foretages beregningen ud fra et afkortet beregningsgrundlag Spørgsmål: Hvad gør man, hvis der slet ingen indtægt er i DK? 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 34

Grundforordningen, ART 76 Artikel 76 4. Institutionerne og de personer, der er omfattet af denne forordning, har en gensidig forpligtelse til oplysning og samarbejde med henblik på at sikre, at denne forordning anvendes efter hensigten. 7. En medlemsstats myndigheder, institutioner og domstole kan ikke afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem, med den begrundelse, at de er affattet på en anden medlemsstats officielle sprog, der er anerkendt som officielt sprog i Fællesskabets institutioner, jf. traktatens artikel 290. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 35

Opfølgning i sygedagpengesager

Opfølgning 1 Foregår som udgangspunkt i den sygemeldtes opholdsland Har lov til at indkalde personen til samtale her i landet Kommunen betaler udgiften ved borgerens deltagelse i opfølgningssamtalen STAR kan være behjælpelig med opfølgningen ved ophold i andet EU/EØS-land, jf. SDP 18, stk. 3 Min Plan skal udarbejdes Visitation skal foretages 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 37

Opfølgning 2 Arbejdsgiverkontakt gælder også i disse sager Den sygemeldte skal følge lægelige anbefalinger Tolk skal i mange tilfælde benyttes. Udgiften hertil afholdes af kommunen som en administrationsudgift Den kompetente institution (kommunen) kan anmode bopælsinstitutionen om følgende: Udfærdigelse af lægeerklæring Administrativ kontrol (opfølgning) 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 38

Opfølgning 3 Administrativ kontrol kan også ske direkte ved fx telefonisk kontakt til den sygemeldte Kommunen har ret til at kræve en undersøgelse af en læge udpeget af kommunen selv Anvendelsen af SED-blanketter (Structured Electronic Documents) skal inden for kort tid afløses af EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) det er jo derfor, at dette webinar afholdes 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 39

Smits/Peerboms-sagen C-157/99 En hollandsk sygekasse stillede krav om forhåndstilladelse for, at en hollandsk statsborger kunne få refunderet sine udgifter til Parkinson-behandling på en tysk specialklinik. Der var først søgt om tilskud efter, at behandling var gennemført. Der var givet afslag med den begrundelse, at der fandtes tilfredsstillende og adækvat tilbud i Holland, og at behandlingen i Tyskland ikke indebar nogen yderligere fordel. Domstolen afviste med den begrundelse, at man skal overholde princippet om fri bevægelighed, og at lægelig virksomhed hører under området for fri bevægelighed. Princippet kan kun fraviges, hvis det fx udgør et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt. Spørgsmål: Er der dele af den danske sygedagpengelovgivning, hvor denne præjudicielle EUD-afgørelse kan være relevant i den forstand, at der (måske/potentielt) kan sættes spørgsmålstegn ved den måde, gældende ret forstås på i DK? 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 40

AFG 58-16 om sygedagpenge - midlertidigt ophold - EU-land - ferie Resumé: En borger, der flytter til et andet EUland eller midlertidigt opholder sig i et andet EU-land, og som efter EUreglerne er omfattet af de danske regler om social sikring, har ret til sygedagpenge, selvom borger ikke har ophold i Danmark. Det er en betingelse for at bevare retten til sygedagpenge under ophold i et andet EU-land, at sygedagpengelovens øvrige betingelser er opfyldt, herunder at borger er uarbejdsdygtig. Der er ikke ret til sygedagpenge under ferie, uanset om ferien er i ind- eller udland. Under ferien opfylder borger ikke betingelsen om at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. I sag nr. 1 havde borger ret til sygedagpenge under et ophold i et andet EU-land, hvor borger under opholdet var i behandling på et privathospital. I sag nr. 2 havde borger ikke ret til sygedagpenge under et ophold i et andet EU-land. Formålet med opholdet var, at borger skulle besøge venner. Opholdet måtte anses som ferie med rekreativt udbytte. Borger var derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand under opholdet. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 41

Revurdering og forlængelse

Forlængelse, SDP 27 De syv almindelige forlængelsesregler finder anvendelse Er den sygemeldte fortsat uarbejdsdygtig men ikke (eller ikke længere) omfattet af en forlængelsesbestemmelse, har den sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse Det leder os frem til 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 43

Eksportabilitet af danske sociale ydelser Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (JAF) JA hvis Fortsat ansat JAF-aktivitet foregår her i landet Aktiv deltagelse i JAF Uddannelses- og kontanthjælp NEJ pga. forsorgsydelse Revalidering JA hvis Revalidering foregår i DK Kortere udlandsophold accepteres Fleksjob NEJ kun i DK Ledighedsydelse NEJ, selvom det er en arbejdsløshedsydelse Skyldes at tilsvarende ordning (formentlig) ikke findes i det øvrige EU Ressourceforløbs-ydelse NEJ anses for en forsorgsydelse Spørgsmål: Hvad er baggrunden for JAF-reglerne, som de her er formuleret? 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 44

AFG D-5-04 om kompetence - flytning - EØS - påbegyndt sag om førtidspension - dagpenge Resume: Kommunen havde pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen efter flytning til andet EØS-land. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren modtog sygedagpenge fra kommunen før flytningen. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det er Den Sociale Sikringsstyrelse der skal træffe afgørelse om lønmodtagerens ret til førtidspension. Ankestyrelsen tilføjede, at den omstændighed at det er Den Sociale Sikringsstyrelse der har kompetencen til at træffe afgørelse i sagen om førtidspension ikke udelukker en eventuel forlængelse af dagpengeudbetalingen, når der er påbegyndt sag om førtidspension. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke fremgår af forarbejderne til forlængelsesbestemmelsen, at den ikke gælder for sager vedrørende førtidspension, der skal afgøres af Den Sociale Sikringsstyrelse fordi ansøgeren bor uden for Danmark. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 45

Lov om Social Pension 62. Udbetaling Danmark udøver de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater. Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder 18 og 21 ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet. 3-11-2021 Sygedagpenge - international social sikring 46

Tak for i dag M: +45 26247824 E: peter@konsulenthuset-gasbjerg.dk