Idrætshistorisk samling Beretning 2011

Idrætshistorisk samling Beretning 2011 Af Lise Pedersen Som sædvanlig har det været et travlt og aktivt år på Idrætsarkivet, som vi stadig det nye navn til trods ofte kommer til at kalde det. 2011 har været præget af, at det lige fra det tidlige forår stod klart, at vi skulle lytte og at det nye hjemsted skulle være»sifa s hus«på Harald Jensens Vej. Her skulle vi have rådighed over såvel stueetage som kælder, hvilket betød, at der ville blive mulighed for i langt højere grad end hidtil at udstille nogle af de mange, mange effekter, der heldigvis stadigvæk og i stigende grad overlades til Samlingen fra såvel klubber som enkeltpersoner. Over ire hundrede lyttekasser Meget tidligt begyndte medarbejderne at planlægge, hvordan det hele nu skulle indrettes, når først SIFA var lyttet, og i marts startede så det egentlige istandsættelsesarbejde. Det blev både større og længerevarende end forventet, men endelig var det hele klar, og vi kunne påbegynde lytningen! Og som der da blev arbejdet medarbejderne sled og knoklede, først med at pakke ned i store og små kasser, der hobede sig op på Vestre Fjordvej, mens lokalerne blev mere og mere»afpillede«. Over ire hundrede lyttekasser blev det til foruden alt»det løse«og Beredskabscentret måtte til for at få det meste lyttet, selv om det kun var nogle få hundrede meter væk! Problemer af mange slags fandt deres løsning undervejs, og arbejdsglæden var stor, mens der blev opstillet glasmontrer, reoler, skabe og klargjort arbejdspladser i de nye lokaler! Alle medarbejdere arbejdede hårdt, assisteret af lere hjælpere og den nye idrætshistoriske samling tog hurtigt form. Samlingen har igennem hele året haft ni fast tilknyttede, frivillige medarbejdere, Idrætshistorisk samling Harald Jensens Vej 3-5. 9000 Aalborg Tlf. 98 16 64 99. www.sportshistorie.dk. aalborg@idraetsarkiv.dk Styrelse Inga Højmark, mangeårig kasserer og æresmedlem i SIFA Lise Pedersen, kasserer i SIFA Medarbejdere Leo Krogh Hansen Birthe Wendt Jensen John Qvist Eigil Christensen Leif Bruno Sørensen John Sørensen Jahn Poulsen Peer Steen Hansen John Laden Jensen 2

Nye lokaler Aalborg Idrætsarkiv nu Sifa Idrætshistorisk samling er lyttet i nye lokaler Harald Jensens Vej 3-5. Velkommen til at kikke inden for i de nye omgivelser, hvor samlingens medarbejdere glæder sig til at vise interesserede den nye udstilling. Samlingen har fast åbningstid hver onsdag kl. 13.00-16.00. Foreninger m.m. er velkomne til at kontakte os for et evt. besøg på en anden dag. Billedet viser en del af OL- og AaB-udstillingen. Foto: Sifa Idrætshistorisk samling som har gjort og gør et meget stort stykke arbejde med at gennemgå, registrere og arkivere det indkommende materiale og lere af dem har yderligere i det forløbne år brugt rigtig meget tid på ny-indretningen. Her skal også nævnes en meget stor, professionel hjælp fra fru Ingelise Sørensen, der med sit skarpe dekoratørblik og sine kyndige hænder i høj grad og sammen med sin mand, Leif Bruno kan takkes for opbygningen af de mange nye udstillinger, samt fra Allan Pedersen, der har løst en række praktiske opgaver. En stor TAK til såvel de faste medarbejdere som til de sidstnævnte for en lot, lot indsats i forbindelse med lytningen. Reception og ny hjemmeside Det var virkelig en fornøjelse ved en reception den 23. september for inviterede venner og samarbejdspartnere at kunne præsentere såvel de nye lokaliteter som det nye navn og den nye hjemmeside, www.sportshistorie.dk. Parallelt med lytteopgaven har Idrætshistorisk samling også medvirket ved udarbejdelsen af SIFA s lotte 100 års jubilæumsbog, hvor især Eigil Christensen har lagt mange timer i bearbejdelse af billeder og ilmklip til indlagt DVD. 3

4

p Aalborg 1950 Helmuth Larsens kamp nr. 49 fandt sted søndag, den 19. november 1950 mod Hugo Adamsson, Sverige. t Tolden i Gøteborg 21. oktober 1955 Forrest fra venstre: Brødrene Bjarne og Tage Krogh, Helmuth Larsen, Orla Dalby (Kolding) samt Georg Gundersen. Bagest fra venstre: Erik Bech, Aarhus og Børge Madsen. t Norge 19. juni 1955 Tage Krogh og Helmuth Larsen i Norge. Helmuth Larsen mødte den norske weltervægter Odd Alsaker. Foto:A142, lbr. nr. 17/2010, Sifa Idrætshistorisk samling En stor gave/donation har overskygget alle andre i det forløbne år. En enestående samling efter bokseren Helmuth Larsen. Bl.a. har vi modtaget lere foto/scrapbøger med et fantastisk billedmateriale. Mange af billederne er med personlig hilsen fra årtiers dygtigste boksere. Alt er dateret. Arbejder kollektivt Samlingens medarbejdere ønsker fortsat at arbejde kollektivt i det daglige og i samarbejde med SIFA s to repræsentanter i Samlingens styrelse, der hermed deltager lidt mere aktivt i arbejdet, blandt andet gennem jævnlige»medarbejdermøder«. Det overvejes p.t., om det er nødvendigt at inde nye, frivillige medarbejdere, specielt til de registreringsopgaver, der nu i den travle lytteperiode er kommet lidt i anden række. Til slut skal lyde en stor og varm TAK til alle medarbejderne på Idrætshistorisk samling for deres frivillige indsats for bevarelse af Aalborgs idrætshistorie, samt til de forfattere, også uden for medarbejderkredsen, som har bidraget med artikler til dette blad. Glæd dig nu til at læse»veteranen«, og på gensyn til den årlige julesammenkomst for idrætsveteraner, men inden da: Tag et kig ind på www.sportshistorie.dk, hvis du har lyst til at læse spændende artikler om idrætten før og nu eller bare lige se, hvad der rører sig.. 5

Bjarne»Basse«Jensen et aalborgensisk idræts-multitalent i 1960 erne. Fodbold og cricket i Idrætsklubben Chang, håndbold i»1919«og boksning i Atletklubben»Jyden«.»BASSE«Bjarne Jensen»Veteranen«har besøgt»basse«i Silkeborg. Med på turen var Troels Lund fra Chang, Erik Jørgensen, formand for»jyden«og bokser på samme tid som»basse«og desuden i nogle år hans arbejdskollega, samt intervieweren der har haft gode timer i både Chang og»jyden«. Af Tom Kristensen Fra sit første leveår er Bjarne blevet kaldt»basse«. Ja, da den lokale bager så ham den lille buttede baby og udbrød:»der har vi en rigtig»basse««. Han er født i Færøgade 49 i 1943. Moderen var hjemmegående og faderen skaffede»det daglige brød«ved at arbejde som murer. Bjarne begyndte i en tidlig alder at spille fodbold i Vejgaard i et år. Familien lyttede til Sjællandsgade 80 og»basse«startede på Østermarkens Skole. Han ik her nye kammerater, som trak ham med til Chang. For Øgade-kvarterets drenge var der to veje til Chang. Den første vej var ad stien forbi Kjærs Mølle til Hobrovej og Provstejorden. Den anden og korteste vej var forbi Kjærs Mølle, langs jernbanen,»øen«og direkte ind på Chang baneanlæg.»basse«valgte rute 2. Vi andre bl.a. intervieweren valgte i lang tid rute 1. Rute 2 gik tæt på»øen«en del husvildebarakker, der i dag er fjernet. Vi leste frygtede at møde nogle af»øen«s unge ansigt til ansigt. Vi skulle ikke nyde noget, for på den tid gik der mange historier om, hvor slemt det kunne gå, hvis»uheldet«var ude.»basse«s forklaring for valg af rute 2 er dog enkel:»jeg blev kammerat med Lauritz Andreasen fra»øen«. Han spillede cricket i Chang og var en OK-fyr. Jeg frygtede derfor intet«. P.S.: Lauritz spillede i mange år på Changs 1. divisionshold. Ungdomsårene Navnene svirrer i luften: Kaj (Zitau) Poulsen, Ole Bach, Jacob Østergaard, 1962 u En træningsaften i Idrætsklubben»Chang«. Fra venstre: Caspar Steffensen, Kurt Nicolajsen og Bjarne Jensen. Bemærk, at Chang på det tidspunkt spillede i grå strømper. Måske inspireret af Real Madrid, som spillede i hvidt. Foto: B2022, Sifa Idrætshistorisk samling 6

Hans Rubin, Villy Thomsen, Poul Knudsen, Ivan Nielsen og Benny Overgaard m.l. Lutter kendte spillere for mange ikke mindst blandt Changs tilhængere. Kendetegnet for Changs hold i årgangene 1943-45 var angrebsspil. Der blev scoret mål mange mål dengang. I 1961 vandt Chang nordkredsen i ynglingerækken og»basse«blev topscorer med 68 mål. Vintersport Om vinteren dyrkede»basse«boksning i Atletklubben»Jyden«. Sporten var god for konditionen og det blev til ca. 15 boksekampe. Han nævner sejren over Jacob Sand, Skive som sin største præstation. Lokal avis om cricketspilleren Bjarne Jensen»Da Idrætsklubben Chang lørdag formiddag manglede en mand til mellemrækkeholdet, sendte man bud efter fodboldspilleren Bjarne Jensen, hvilket skulle vise sig at være en god idé. Aalborg Boldspilklub startede ved gærdet og Bjarne Jensen var keeper for Chang. Han har ikke prøvet det før, men han viste absolut talent paa den vanskelige plads, stoppede mange»løse«bolde og greb i elegant stil tre mand ud! Ved gærdet viste Bjarne Jensen saa sin styrke. Ganske uimponeret angreb han næsten hver eneste bold og han blev suverænt Changs topscorer med 25 point, før han blev grebet ud af Ole Thomasen«. 7

»Basse«s træner Arne Christiansen og hans ungdomskammerat Erik Jørgensen (professionel bokser i 1963) siger samstemmende, at»basse«viste talent for boksning og var en super kammerat. Efter veloverstået værnepligt og en tid som sergent i Dronningens Livregiment spillede»basse«videre i Chang og det blev til en fantastisk karriere med 119 kampe og 121 mål. Kontraktspiller Sonny Thomsen fra AaB rettede nu henvendelse til»basse«. KB og Esbjerg viste interesse, men det blev AGF s Hans Chr. Nielsen, der trak det længste strå og ik overtalt»basse«til, at hans fodboldfremtid lå i Aarhus. Vi skriver da 1966. Lokal avis om bokseren Bjarne Jensen»En af Idrætsklubben Changs dygtige ynglingefodboldspillere Bjarne Jensen stillede op i en kamp for»jyden«og han vandt på points i mellemvægt over Ole Frank Larsen, Brønderslev. Ingen af bokserne virkede særlig rutinerede, men Bjarne Jensen havde det bedste overblik og viste absolut den bedste boksning«. Nakskov på besøg i Aalborg Bjarne i inight med Nakskovs målmand. I baggrunden ses klubkammeraten Kaj Hansen. Foto: Privat 8

Spændingen før debutkampen var stor. Hans første kamp var mod AaB i Aalborg.»Basse«overfor Henning Munk Jensen. Store var forventningerne, for hvem ville vinde den duel? AGF vandt kampen 4-1 og om kampen blev der skrevet, at»henning Munk spillede ustabilt og at han ofte blev udspillet af Bjarne Jensen«.»Basse«scorede to mål i den kamp og i alt 14 mål i 16 kampe i sin første sæson. Udlandet I november 1969 ik»basse«en opringning af journalisten»julle«, der fortalte ham, at han skulle til Morton i Skotland. Afsked dagen efter en mandag. Onsdag kontraktskrivning med Preben Arentoft, Brønshøj som hjælper. Hjem fredag efter tøj og fodboldstøvler. En travl tid, men midt i al virakken fandt»basse«dog også tid til at blive gift med Julia. En af de helt store oplevelser i Skotland var kampene mod Celtic. Kampe, der kunne samle op til 100.000 tilskuere. For»Basse«og familien blev det ire gode år i Skotland. Groningen Bjarne Jensen har lige spillet sin afskedskamp for FC Groningen. Foto: Privat Med Rudi Strittich som mellemmand lyttede de til den hollandske by Groningen.»Basse«spillede syv år i FC Groningen og blev et af årene bl.a. topscorer med 19 mål. Hjem som træner I den sidste tid i Groningen tog»basse«en træneruddannelse på næsthøjeste niveau. Da der nu også var kommet børn til i familien, besluttede den at vende tilbage til Danmark. Nu fulgte en del hektiske år som træner. Han startede med Chang i tre år og her supplerede han lønnen med arbejde i Salling og Peter Sport samt en tid som værtshusholder»hos Basse«i et år. Nu tilbage til Morton i to år. I august 1982 lyttede han teltpælene til Silkeborg. 9

Efter godt tre år blev han fyret. Så gik turen til Horsens i ire år. En tur rundt om Brande blev det også til endda i to omgange på ire og tre år. Dernæst sydpå til Åbenrå i tre år og sluttelig Fredericia, hvor det kun blev til 6 måneders trænergerning. Hvor står du nu i livet?»det var min lange sportskarriere«, slutter»basse«. Men vi tilrejsende synes, vi mangler at høre om livet her og nu, hvor hovedpersonen i dette interview ikke mere er i focus. Nu ingen ringer mere, ingen skemalagte gøremål og ingen journalist beder om en kommentar. Tilstanden kaldes også»det sorte hul«, som mange falder i efter en stor sportskarriere. Her føler»basse«sig priviligeret.»tænk at jeg har kunnet leve af min Silkeborg 2011»Basse«prøver at overbevise Troels Lund om, at Jens Erik Arentoft var en større tekniker. Den tror Troels ikke på. Foto: Privat sport i over 30 år«. Han fortæller ivrigt videre, at han og Julia tilbringer megen af deres fritid i den lokale golfklub. Jeg er forresten blevet veteranmester og spiller med handicap 7. Ja, vi må sluttelig konstatere, at»basse«er et multitalent, når det gælder idræt. Nogle dejlige timer er pist væk og tiden er inde til, at et par ældre Chang-tilhængere må tage afsked med»basse«og det bliver selvfølgelig med et»på gensyn til gule ærter i Chang«. 10

Hvem er nr.4...? 1958. Træningsaften i»hullet«, Lundbyesgade for seniorer i Vejgaard Boldspilklub 1. Arne Dausel (spilleudvalgsformand), 2. Gunnar Jensen»Lyse Gunnar«(leder), 3. Svend Erik Jensen, 4. ukendt, 5. Henning Nielsen»Spynner«, 6. Bent Nielsen»Fjer«, 7. Bent Ovesen, 8. Robert Christensen»Lange Robert«(leder), 9. Henning Hellemann, 10. Harald Jacobsen, 11. Bent Svendsen»Baby«, 12. Hermann Svendsen, 13. Kjeld Giehm, 14. Anton Thomsen, 15. Knud Højfeldt, 16. Lars Søndergaard, 17. Ib Nielsen, 18. Mogens Levinsen, 19. Povl Larsen, 20. Jens Blauenfeldt, 21. Ingemann Christensen (træner), 22. Heine Sørensen, 23. Leif Bruno Sørensen, 24. Ove Pedersen, 25. John Sørensen, 26. Poul Andersen, 27. Anton Axelsen»Gamle«, 28. Willy Pedersen, 29. Jørn Giehm, 30. Tage Kofoed, 31. Kaj Christensen, 32. Erik Christensen»Rikke«, 33. Per Wingaard Sørensen, 34. Finn Nielsen, 35. Agner Nielsen, 36. Kurt Carlsen, 37. Hermann Carlsen, 38. Birger Thomsen»Basse«, 39. Leif Jørgensen»Kanon«, 40. Karl Chr. Kjeldsteen»Bim«, 41. Henning Jensen, 42. Jørn Andersen»Saimon«, 43. Jørgen Pedersen, 44. Jimmy Larsen, 45. Erik Svenninggaard Sørensen og 46. Laurits Yderstræde. Foto: B124, Sifa Idrætshistorisk samling Hvem er det...? Sidste år efterlyste vi blandt andet efternavnet på Frode, der ses midt i billedet. En læser var hurtigt ude og kunne fortælle os, at han kendte AIK Vejgaard-lederen og at hans efternavn var Larsen. 11

Hæder til en af vores egne Af John Laden Jensen Vi kan lige så godt slå det fast med det samme. Der kommer ikke nogen ny Leo. I hvert fald ikke når man ser på hans frivillige, ulønnede lederarbejde for specielt Thor, hvor han er æresmedlem efter mange års medlemskab. Blå bog: Leo Krogh Hansen født 1. juni 1919 JAU-Æresnål i Bronze 1984 JAU-Æresnål i Sølv 1987 Æresmedlem i Thor 1991 JAU-Æresnål i Guld 1991 Torben Lindby Pokalen 1993 DB s Æresnål i Guld 1999 12

Jeg deltog til træningen en gang i 1935, men det var slet ikke noget for mig at skulle lære alle de brydetag, fortæller Leo Krogh Hansen i et stille hjørne i Idrætshistorisk samlings nyindrettede lokaler. Vi havde aftalt at snakke lidt om Leos bedrifter, men allerhelst vil den gamle kæmpe rose alle de mange andre atleter og ledere i Thor. Men den går ikke Leo. Nu skal du have, hvad tilkommer dig og det er ikke helt lidt. Allerede i 1932 startede murersønnen 13-årige Leo Bruhn Krogh Hansen fra Grønnegade i Vejgaard med at slæbe og klargøre måtter til de voksnes kampe i den lokale brydeklub. Der var masser af drenge, der gerne ville i gang med at lære den ædle brydesport, men der var intet at gøre. Det var kun for voksne og da Leo endelig ik adgang til kanvassen, var det slut, før det var begyndt. Men i Atletklubben Thor, Vejgaard var man smarte nok til ikke at smide guld på Atletklubben Thor Vejgaards bestyrelse i året 1941 t Øverst fra venstre: Magnus Pedersen, Theodor Nielsen, Lars Sache, Jens Christensen og Kaj Brodersen (kasserer). Forrest fra venstre: Svend Aage Thomsen, Jacob Madsen (formand) og Leo Krogh Hansen. Brydeklubben Thors Venners bestyrelse 1991 p Øverst fra venstre: Ove Stæhr (formand), Erik Marcussen, Poul M. Jensen og Tage Knudsen. Forrest fra venstre: Leo Krogh Hansen (næstformand), Hanne Sørensen (kasserer) og Jørn Ottosen. Foto: B1771 og B2388, Sifa Idrætshistorisk samling gaden og selv om knægten ikke gad den aktive brydning, kunne man let inde på noget til Leo Krogh at lave. I 1940 blev han for første gang valgt ind i bestyrelsen i Thor Vejgaards stolthed. 13

Et af de første arbejder Leo, der var formand på Tobakken, lavede, var at være med til at skabe Thors 25 års jubilæumsskrift i 1941. 50 år senere udførte han nøjagtig det samme hverv på klubbens 75 års jubilæumsskrift og han var også med til at bevilge kampbryderne tabt arbejdsfortjeneste. I dag lyder det af småpenge, men taksten var 10 kr. om dagen og 2 kr. i lommepenge. Men tag ikke fejl. De penge gjorde en forskel for bryderne og deres familier. Idrætsarkivet Det lyder som om tiden har stået stille for Leo. Det kunne man også godt fristes til at tro, når man oplevede, at han efter at have passeret de 90 skovlede sne og rensede græskanter på grunden, hvor hans hjertebarn til venstre hånd, Idrætsarkivet, da det hed sådan, holdt til på Vestre Fjordvej. Kommunen gjorde det ikke altid godt nok efter Leos kritiske blik, og det har været meget forfriskende at se en mand i hans alder, og med den pondus hans bedrifter i sporten har givet ham, tage ansvar for den slags. Med lytningen fra Vestre Fjordvej til Harald Jensens Vej valgte Leo at sige stop. Siden hans første lytten rundt med brydemåtterne i 1932 er der gået 79 år. Hva be har. Ord er overlødige. Gennem mere end 25 års arbejde med at passe historiske sportsarkivalier og minder har han gang på gang imponeret med sin generelle viden om sporten specielt i hans egen tid, og når der er kommet foto ind til arkivet, har han haft et skarpt øje for hvem, der er hvem. På en måde har Leo leveret et uvurderligt arbejde for idrætshistorien i Aalborg. Nu stopper han vist For at komme enhver misforståelse til livs skal det siges, at Leo ikke er tvunget til at stoppe som frivillig i Atletklubben Thor, Vejgaard Leo Krogh Hansen holder en pause, inden han atter fatter kluden og begynder sit arbejde på en pudseaften i klubbens støtteforening Thors Venner. Foto: B2383, Sifa Idrætshistorisk samling Idrætshistorisk samling. Der er intet helbredsmæssigt, der tvinger ham til det, der er heller intet fagligt eller socialt, og han er ikke en udslidt gamling, der ikke kan mere. Tværtimod imponerer han til stadighed med sit gode humør, med sin iver, sin skarpe hjerne og trods alderen misundelsesværdige energi. Rent ud sagt er der ikke andre grunde til at ældste mand på fortet stopper, end at han hellere vil komme som gæst. Spørgsmålet er så, om det bliver lige så sjovt at være gæst, når Leo ikke selv leverer værtsskabet? Tak Leo, for din indsats for sporten gennem et langt liv. Vi glæder os til at se dig som gæst i de nye lokaler. Du har selv været med til at skabe dem. 14

Humoren er vigtig for Wagn Nørgaard Gennem hans lange liv i boksning har den humoristiske sans været hans faste ledsager, sammen med et lyst syn på livet og en seriøs indstilling til sin sport. Det blev til ikke mindre end 217 kampe i den irkantede ring gennem 13 år. Han har rejst Europa tyndt med sine boksehandsker i bagagen. Hellere god amatør end dårlig professionel Af John Laden Jensen Wagn var D Artagnan til Lindholm Bokseklubs tre berømte musketerer Tom Jensen, Jørgen Hansen og Christian Larsen, der alle tre blev professionelle hos Stald Palle. Men Wagn Nørgaard holdt amatørfanen højt, for som han siger. Jeg ville hellere være en god amatør, end en dårlig professionel. Den efterhånden velvoksne bokseveteran har bokset mod den totale verdenselite og er kun blevet knock-out et en gang. Det var mod sjællænderen Ralf Jensen. Han ik ram på Wagn, der ellers kort forinden havde vundet et indbyrdes opgør. Vi var kommet i inight og jeg forsøgte at ramme ham med et højrekryds. Uheldigvis var jeg blevet presset så hårdt ud i tovene, at jeg var kommet til at slå rundt om det øverste tov. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, så min arm blev stoppet langt fra Ralfs kæbe. Til gengæld havde han allerede sendt et venstre hook mod mig, og han ramte mig lige på hagespidsen. Det fortælles, at han ramte mig en gang mere på vej ned, smiler Wagn, der på det nederlag for eneste gang i karrieren ik ire ugers karantæne. Forbytningsfarce Hans lange amatørkarriere fandt sted i de år hvor aalborgensisk boksning var helt dominerende i Danmark. 15

Mange oplevelser Et europakort i sin taglejlighed i Nørresundby vidner i høj grad om, hvor berejst Wagn er. Besøgte byer har fået en knappenål. Foto: Privat Tilskuerne strømmede til stævnerne i Aalborghallen, der altid var udsolgt. 3.000 tilskuere kom indenfor, og de ik smæk for skillingerne. Et af de mange stævner var mod Hamburgs byhold, og her ik Wagn Nørgaard en umulig opgave. Han blev af Lindholm Bokseklubs daværende formand Carl Matthiesen bedt om i stævnet at gå en vægtklasse ned, og det var umuligt. Dengang boksede Wagn Nørgaard i mellemvægt, og var nærmere på vej en klasse op, end en ned. Derfor sagde Wagn nej til forslaget. Det kunne han simpelthen ikke, men da der kom nogle meget gode kontante argumenter på bordet, indvilligede han til sidst i at tage kampen. Det viste sig at være lige præcis så umulig en opgave, som Wagn havde tænkt sig. Han kunne under ingen omstændigheder komme i vægt. Wagn, der har en enægget tvillingebror, Lasse, fandt dog på råd. I bedste hollywoodstil foreslog han Lasse, at broderen skulle stille op ved vejningen, da ingen kunne se forskel på de to. Lasse var dog lige præcis de kilo lettere end Wagn, og til sidst gav Lasse efter for broderens overtalelsesforsøg, der blandt andet indeholdt en god middag på en dyr restaurant. Som sagt så gjort. Lasse mødte op til vejningen og klarede med lethed vægtkravet, og mens formanden Carl 16

Matthiesen tilsyneladende var interesseret i alt muligt andet, gik nummeret glat igennem. Hvordan skal jeg kende min modstander, spurgte Wagn sin bror, da de talte om vejningen. Jeg må kunne hilse på ham under præsentationen i ringen inden stævnet. Det er meget let, svarede Lasse. Ham du skal møde, er den eneste neger på holdet. Som sagt så gjort. Ingen fattede mistanke til Wagn inden kampen, og da tyskeren løb lige ind i en højrekryds og blev talt ud i 2. omgang, var den kamp forbi foran et jublende publikum i Aalborghallen. Da jeg efter kampen var på vej til omklædningsrummet, så jeg Carl Matthiesen stå ved toiletterne, der var ved siden af omklædningsrummene. Da jeg søgte at liste forbi ham, skubbede han mig ind af toiletdøren. Han pressede mig helt hen til den allerbageste dør, ind på toilettet og sagde med meget store bogstaver: Det nummer laver I aldrig nogensinde mere. Det kan bokseklubberne i Aalborg ikke leve med. Den store kamp Wagn Nørgaard har ikke let ved at inde frem til sin bedste og vigtigste kamp, men der er specielt en sejr, der huskes af ringens elegantier. Det var inalen ved det jyske mesterskab mod rivalen fra Skive, knock-out-kongen Jacob Sand. Forhistorien var den, at Sand havde vundet 13 kampe i træk på knock-out og at han havde fået min landsholdsplads, fordi jeg ikke ønskede at møde ham i en udtagelseskamp kort før de jyske mesterskaber. Derfor var det inalestævnets hovedkamp, da vi vandt hver sin semiinale, og skulle mødes i eftermiddagens stævne. Wagn Nørgaard brugte de få timer mellem formiddagens semiinalestævne og eftermiddagens inaler til at hvile ud, men samtidig gik tvillingbroderen Lasse en tur i baren i Aarhus Stadionhal. Her blev han set af nogle skibonitter, der naturligvis troede, at det var Wagn, der sad og ik en øl inden kampen. Derfor troede Jacob Sand, at jeg var et let offer, og da vi gik i ringen, havde han en bemærkning om mit barbesøg. Jeg lod ham naturligvis blive i troen, og kampen gik i gang. Jeg vidste, at han plejede at vinde sine kampe i den første halvdel, og han busede også utroligt hårdt på. Han bombarderede mig med slag fra alle vinkler, men ik aldrig ram på mig. Han vandt omgangen klart, men jeg kunne også høre, at han pustede ganske fælt. Det viste sig straks i 2. omgang, hvor jeg let ik overtaget. I 3. omgang var han færdig, og jeg endte med at vinde en tårnhøj pointsejr, husker den gamle mester tilbage på opgøret. Europakort Det bedste ved boksekarrieren for Wagn Nørgaard var de mange rejser, hvor der var rige muligheder for at dykke i kulturen rundt omkring i Europa. Et europakort hjemme i taglejligheden på torvet i Nørresundby vidner i høj grad om, hvor berejst Wagn er. Han har nemlig forsynet de byer, han har besøgt med en knappenål. Det vil ikke være den store overdrivelse at sammenligne kortet med en pindsvineryg. Jeg har aldrig villet bytte mine rejser og store oplevelser med det at være pengebokser. I stedet for at træne hjemme i ensomhed og tage til København for at bokse 6-7 gange om året, har jeg holdt af sammenholdet i klublokalet og det sociale i boksningen. Det kan godt være, at det er en enkeltmandsidræt, men vi er også på mange måder et hold, fortæller bokseveteranen, der var kaptajn for det danske bokselandshold i lere år. 17

Af Niels Underlien Verdensklasse I 1960 erne var han kendt udadtil som Susanne, W. Arp og Otis E. Driftwood. Tre navne, tre stilarter til novelleillustrationer i lere danske dagblade. Et par af de store danske søndagsaviser nødt godt af hans evner som tegner, og for det modtog han en god fast løn. Han brugte pseudonymer, fordi han ville spare sit navn, til han blev maler. Før den tid var han Aalborgs, Nordjyllands, ja hele Danmarks internationale håb i 800 og 1500 meter løb. Han kunne måle sig med verdenseliten. Hans rigtige navn: Benny Stender. Løbet for 50.000 tilskuere Ældre sportsentusiaster fra tiden, da atletik var en publikumstrækker af rang, kan måske erindre, at den unge Stender selv om OL i Rom 1960 vinkede forude pludselig meldte afbud til Europamesterskaberne i Stockholm? Benny Stender Malermestersøn fra Lindholm. Uddannet murer, litograf og socialrådgiver. Forlod sit faste arbejde, da han var 58 år, for at blive kunstner på fuld tid. Dansk mester i atletik på både 800 og 1500 meter. Han havde ikke lyst til at løbe. Men det var i hvert fald ikke af skræk for publikum. Han har løbet for 50.000 tilskuere i Prag og opnået resultater, der har bragt glæde i mangen et dansk hjem. Tiden som topidrætsmand er svaret på hans form og spænstighed nu, hvor han har rundet de 75 år, mener han. I 10 år løb jeg hver dag, og da jeg var i lære som murer, arbejdede jeg samtidig 48 timer om ugen, mindes han. 18

»Der er ingen grund til at være indbilsk, bare fordi man løber hurtigere end andre«. Benny Stender, august 1958, Aalborg Stiftstidende Det var på den tid, lægerne på Rigshospitalet fejlvurderede patienten, Benny Stender. Han havde vistnok lidt gigtfeber og vrøvl med hjertet. Hans puls var også alt for lav, så han ik forbud mod at arbejde i kulde. Militæret sagde farvel uden tak efter kun fjorten dage i trøjen, og murskeen blev lagt væk. Det tog Rigshospitalet rasende fejl af. Det er normalt, at løberne i topform har lav puls. Mens jeg var indlagt, listede jeg op om natten og trænede. Et halvt år efter blev jeg dansk mester på både 800 og 1500 meter, griner han. t Fører feltet an Benny Stender (24) og Torben Madsen (26) begge»kammeraterne«aalborg har lagt sig i spidsen for feltet. q Svanelundsløbet 1956 Johannes Lauritsen, AIK Vejgaard (47) vinder A-klassen. Benny Stender (42) opgav. q JM i Haderslev 1956 AFF s hold i 4x400 m løb er fra venstre: Kaj Hansen, Frank Christensen, Benny Stender og Carl Jensen. Foto: B2176, B1669 og B1698, Sifa Idrætshistorisk samling 19

Aalborg Roklub 1886-2011 Vel roet i 125 år Af Peter Laubek Aalborg Roklub blev stiftet i Aalborg Teaters rampelys lørdag den 28. august 1886. Altså i disse dage for 125 år siden. Initiativet blev taget af kommunebogholder C. V. Hansen. I disse år var roning ved at blive en populær sport især for bymennesker. En anekdote fra stiftelsesdagen fortæller, at kommunebogholderen mødte fabrikant Kjær hos deres fælles barber. Her siger han til Kjær:»De kommer vel i teatret i aften?ih ja lød det svaret den forestilling vil jeg ikke gå glip af!«. Den stedlige barber grublede over, hvad det kunne være for en forestilling. Ham bekendt blev der ikke spillet på teatret den pågældende dag. Men en kendsgerning var Aalborg Roklub blev stiftet på Aalborg Teater for 125 år siden. Traditionsrig klub Siden har Aalborg Roklub manifesteret sig som en af de mest traditionsrige klubber i Aalborg. Der er vel kun Aalborg Boldspilklub af 1885, der kan hamle op med AR i alder og traditioner. 20

t Aalborg Roklub Aalborg Roklubs dejlige klubhus er tegnet af arkitekt Vilhelm Bøgh. p Glimt fra jubilæumsfestlighederne Formanden for Gamle Aalborg Roere John Terp døbte en ny gigirer med styrmand og gav den navnet»laubek«og en af hovedkræfterne bag Aalborgregattaen Niels Erik Hofman døbte en dobbeltirer, der ik navnet»due«. Begge bådnavne refererer til to medlemmer, der har gjort sig bemærket i klubregi. Foto: Erik Myrhøj Rigtig mange aalborgensere og andre har haft deres idrætsliv i Aalborg Roklub`s regi. Klubben har gennem de 125 år fostret en lang række dygtige lederskikkelser, der har gjort sig positivt bemærket i Aalborgs idrætsliv. Da man for 100 år siden stiftede SIFA, var to af hovedkræfterne medlemmer af AR, nemlig direktør Kristian Peder Christensen, der var formand i AR og Eugen Schmidt, der en periode trænede AR`s kaproere. Klubben har gennem årene haft held til at fastholde en stor del af medlemmerne lang tid ud over deres idrætsaktive alder, hvilket har betydet, at klubånd og klubkultur er overleveret fra generation til generation, dog med de sammenstød og konlikter, som hører til, når generationer brydes. Man kan ilosofere over, hvad der fastholder medlemmerne i så mange år, som det er tilfældet. Mange i 50 år eller mere. Rekordholder er købmand Erik Hofman, der blev indmeldt i 1928 og kunne modtage 70 årsnålen i 1998. Kan det være arkitekt Vilhelm Bøghs klubhus, der oser af»herre-roklub«med en mandehørm i omklædningsrummet, der kan få selv den mest mandhaftige ADR kvinde til at falde i svime? Er det oplevelsen af vor dejlige låde af gigbåde, in- og outriggere, der stadig trods kul- og glasiberens fremtrængen med sin duft af maghogny og Hempels nr. 10, fremkalder lysten til at komme på fjorden og mærke årens gang i vandet? 21