56 sider Nr. 6. December 2004 L E D E R R E K R U T T E R I N G P R O F I L E R Ø K O N O M I FA S T H O L D E L S E Fodbold for alle - hele året www.jbu.dbu.dk
Den svære balancegang Når jeg ser tilbage på fodboldåret 2004, er der en række begivenheder, som står temmelig klart i erindringen. Positive såvel som negative. I den sidstnævnte kategori indgår ikke mindst den såkaldte Aalborg Chang-sag. Den nordjyske fodboldsklubs beslutning om at trække sit divisions- og DS-hold havde nemlig som det sikkert vil være de fleste bekendt den konsekvens, at de øvrige senior-hold fra Aalborg Chang ikke kunne fortsætte i JBU s turnering. At en klub overhovedet trækker et divisionshold og tilmed et DS-hold - ud af Danmarksturneringen i fodbold, er i sig selv både uhørt og foruroligende. Men at beslutningen samtidig skulle have så stor betydning for en stor gruppe amatørspillere var noget, som berørte mange fodboldfolk. Uanset baggrunden for lukningen af FC Nordjylland havde vi i JBU naturligvis stor forståelse for Aalborg Changs ønske om at bevare sine seriehold i turneringen. Omvendt er vores turneringsreglementet så krystalklart på dette område, at vi ikke havde nogen som helst muligheder for at imødekomme klubben. Men uanset paragraffernes tydelige sprog var det dog en ualmindelig sørgelig beslutning at skulle træffe. En række klubber med Haderslev FK i spidsen har her i efteråret fremsat et turneringsforslag, som fremover skal gøre det muligt at udtrække f.eks. sit Serie 4-hold og samtidig bevare sit Serie 5- og sit Serie 6-hold i turneringen. I dag er det kun muligt at udtrække sit højest rangerende hold, hvis man har to hold tilmeldt 11-mandsturneringen og hvis JBU s Disciplinærudvalg kan godkende anmodningen. Det nye forslag er blevet drøftet på de netop overståede regionale årsmøder, og det har været meget interessant at følge debatten. På alle fire møder har der været flertal blandt klubberne for forslaget, men signalerne har langt fra været entydige. Flere klubledere har udtrykt stor nervøsitet over udsigterne til nye regler for udtrækninger. For én ting er naturligvis hensynet til den klub, som er kommet i knibe omkring et hold, der er gået i opløsning, men hvad med hensynet til de klubber, som efterfølgende skal møde klubbens øvrige hold? Jeg hørte også en klubleder pege på de negative konsekvenser, som indførelsen af netop samme regel har haft i håndboldturneringen. Debatten er også tankevækkende set i lyset af nogle af de avis-udtalelser, som blev fremsat i forbindelse med Aalborg Changsagen. Bl.a. ønskede den københavnske lokalunion, KBU, at blande sig i de jyske fodboldklubbernes interne anliggender. Man kunne med andre ord let få det indtryk, at JBU s reglement omkring udtrækninger tilsyneladende var håbløst forældet og uanvendeligt. Her tæt på afgørelsens time viser det sig så, at de gældende principper måske alligevel rummer en beskyttelse, som kan være svær at undvære. Under alle omstændigheder understreger hele udtræknings-problematikken da også blot, hvor vanskeligt det er at finde den rette balancegang imellem de rammer, der skal bevare kvaliteten i vores turneringer og samtidig sikre klubberne den nødvendige fleksibilitet til at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Den balancegang flytter sig konstant, og vi skal selvfølgelig være i stand til at tilpasse reglerne i samme takt. Spørgsmålet er blot hvor langt? Denne lille kommentar er derfor hverken en tale for eller imod forslaget, men udelukkende et forsøg på at illustrere de nuancer, der efter min opfattelse ligger i problemstillingen. Med disse ord vil jeg benytte lejligheden til at takke alle frivillige ledere og trænere rundt omkring i de jyske fodboldklubber for indsatsen i det forgangne år og ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Jeg håber, at de jyske fodboldklubber traditionen tro vil møde talstærkt op på JBU s delegeretmøde i Herning Kongrescenter lørdag d. 8. januar 2005. Ikke mindst set i lyset af de væsentlige spørgsmål, som er på dagsordenen. Med venlig hilsen Benny Hansen Formand Jydsk Boldspil-Union JYSK FODBOLD FORMÅL: Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions fodboldmagasin. Bladet udgives for de mange tusinde ledere, trænere og spillere i unionens 925 medlemsklubber. Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan hente erfaringer om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om nye tiltag og projekter og komme til orde med holdninger til fodboldrelevante emner. 24. ÅRGANG UDGIVER: Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J. Telefon: 8939 9999 - Telefax: 8939 9989, E-mail: jbu@jbu.dbu.dk, www.jbu.dbu.dk ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN: Informationschef Mads D. Larsen ANNONCER: Kontakt JBU s kontor og hør nærmere på tlf. 8939 9978 mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og 16.00. Fredag fra kl. 09.00 til kl. 14.30. 2 ABONNEMENT: Pris kr. 75,- inkl. moms for seks numre. Tegning af abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til JBU s kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J. Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts. Hvis der tegnes abonnement i løbet af året, opkræves følgende pris: Fra nr. 2. april: kr. 75,00 Fra nr. 3. juni: kr. 65,00 Fra nr. 4. august: kr. 55,00 Fra nr. 5, oktober: kr. 35,00 Fra nr. 6. december: kr. 25,00 Fra nr. 1. februar: Gratis
Indhold: Læs i dette nummer Den svære balancegang... 2 Sunds IF har fundet melodien... 4 Unge satser på de bløde værdier... 8 Intern kamp om samme oprykningsplads... 14 Hvordan bruger man 501.437 kr.?... 18 Serie 4-klub med egne cheerleaders... 22 En leder af højeste karat... 24 Fodbold med hjertet... 30 Et lille samfund med stor succes... 36 4 8 Sunds IF har fundet melodien Lederkrise? Ikke her. Sådan lyder meldingen fra Sunds IF. Gennem en målrettet indsats har fodboldklubben været i stand til at skabe en velfungerende organisation med tilfredse ledere og trænere. Ifølge formand, Ole Olesen, er det bl.a. et spørgsmål om at turde have holdninger og stille krav til de frivillige. Unge satser på de bløde værdier FC Horsens har haft succes med at involvere de unge fodboldspillere i at skabe et godt klubliv. Et ungdomsråd bestående af spillere fra 10 til 17 år har bl.a. arbejdet på at skabe bedre rammer i klubben både fysisk og socialt. Ungdomskonsulent, Lars Nielsen, fortæller om klubbens erfaringer. God forstand på mennesker... 38 Bindslev vender bøtten... 40 Bag kulisserne i fodboldens hjemland... 44 JBU Region 4 søger elev... 46 20 FAXE Kondi-legat til fire jyske ledere... 50 JBU-ledere på seminar... 52 JBU i dialog med eliteklubber... 53 FC Fodballe... 55 Klubber omtalt i dette nummer: Sunds IF FC Horsens Aalborg Freja Fårvang IF BNS Høje Kolstrup IF AaB Bindslev/Tversted IF Tønder SF Bangsbo Freja - BK Sydhimmerland. 16Hvordan bruger man 501.437 kr.? Da Martin Laursens klubskifte fra AC Milan til Aston Villa faldt på plads i sommeren 2004, blev hans barndomsklub, Fårvang IF, samtidig en halv million kroner rigere. En tirsdag aften i oktober samlede klubben sine medlemmer for at diskutere, hvordan pengene så skal bruges bedst muligt Serie 4-klub med egne cheerleaders Det er ikke kun SAS-ligaklubberne, der har patent på show og flotte opvisninger før hjemmekampene. Den sønderjyske Serie 4-klub, BNS, har nu haft cheerleaders i to år, og interessen blandt pigerne er stor. UDGIVELSESTERMINER: Medio februar, medio april, medio juni, medio august, medio oktober, medio december. FORSIDE FOTO: Sulsted IF s nykårede Jydske Mestre i Serie 2. Holdet besejrede Jerne IF med 2-1 i finalen. Alle JM-vindere kan findes på www.jbu.dbu.dk Foto: Henrik Bjerregrav GRAFISK PRODUKTION: www.formprint.dk OPLAG: 5.100 INDLÆG TIL BLADET: Sendes til JBU s sekretariat, Nøddevej 1, 8260 Viby J. Deadline for næste nummer. Mandag den 24. januar 2005. Indlæg bedes sendt i elektronisk format via E-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte indlæg. De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende med JBU s opfattelse og holdning. 3
Fodbolden blomstrer i Sunds IF. Klubben fra Herning-kanten har omkring 500 aktive medlemmer. Sunds IF har fundet melodien Lederkrise? Ikke her. Sådan lyder meldingen fra fodboldklubben Sunds IF, der rummer ca. 500 aktive medlemmer og næsten 100 frivillige ledere. Gennem en målrettet indsats har klubben været i stand til at skabe en velfungerende organisation med tilfredse ledere og trænere. Ifølge formand, Ole Olesen, er det bl.a. et spørgsmål om at turde have holdninger og stille krav til de frivillige. Klagesangen er ikke et nummer, der bliver sunget med på i Sunds IF. Tværtimod mener formand, Ole Olesen, at fodboldklubben aldrig har haft større opbakning blandt forældregruppen end i dag. Foreningen fra Herning-området står da også som et imponerende eksempel på, hvordan frivilligt lederarbejde kan organiseres og gøres attraktivt. Men Sunds IF er ikke kommet sovende til sin succes. Klubben har været gennem en lang og krævende proces for at nå sine mål, og rent organisatorisk hang klubben i laser, da en gruppe af personer besluttede sig for at vende udviklingen i klubben i midten af 90 erne. - På det tidspunkt var det ikke muligt at besætte alle bestyrelsesposter i klubben. Generalforsamlingen gav derfor en kreds af deltagerne mandat til at nedsætte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at analysere problemstillingen - bl.a. via en rundspørge blandt medlemmerne, og resultaterne var bestemt ikke behagelige, fortæller Ole Olesen, formand for Sunds IF og frivillig leder i klubben gennem 26 år. - Først og fremmest viste undersøgelsen, at bestyrelsen ikke blev opfattet positivt i klubben. Det var en hård erkendelse. Derudover havde bestyrelsesmedlemmerne for mange opgaver. Dengang syntes jeg egentlig nok, at vi havde styr på kompetencer og arbejdsbeskrivelser, men på baggrund af undersøgelsen blev alt endevendt og antallet af arbejdsopgaver i bestyrelsen blev begrænset. Samtidig satte vi os ned og vurderede, hvilke kompetencer vi nødvendigvis måtte have ind i bestyrelsen i stedet for at se på, hvilke personer der på dagen var til stede i seniorafdelingen, fortæller Ole Olesen og fortsætter: - Resultatet blev, at vi målrettet prikkede forskellige personer, som ikke direkte havde spillet fodbold i klubben, men som havde de kvaliteter, som var nødvendige for os. Vi udvalgte personer med holdninger og engagement i andre sammenhænge. I dag består bestyrelsen stadig af flere personer, som ikke selv har spillet i klubben. Der er tale om en kvindelig kampfordeler - en rigtig arbejdshest. 4 En ungdomsformand som også sidder i skolebestyrelsen og som har nogle klare holdninger og som tør stå ved dem. Og en sælger med stort S uden nogen som helst forstand på fodbold, men med de rette evner til at stå med ansvaret for PR og sponsorarbejde, fortæller Sundsformanden. Den tredje vigtige konklusion i undersøgelsen viste, at seniorafdelingen havde alt for stor magt i klubben. - Forældrene mente, at seniorafdelingen bestemte alt. Og som seniorspiller i klubben gennem mange år kunne jeg da egentlig godt nikke genkendende til, at førsteholdstræneren stort set bestemte alt i klubben. Det var vi nødt til at lave om på, fortæller Ole Olesen. Magten på nye skuldre Kuren var i første fase at etablere en helt ny struktur i klubben. Magten skulle flyttes internt, og ansvaret fordeles på de rigtige hænder. - Bestyrelsen i en fodboldklub skal være politikere. Vores vigtigste opgave er at
K L U B P O R T R Æ T Forældreopbakningen i Sunds IF har aldrig været større. Ifølge klubben handler det meget om holdninger til frivilligt arbejde. smide nye bolde ind i ringen. Vi vælger hvert år fem indsatsområder, og vi bruger størstedelen af vores bestyrelsesmøder på at drøfte og følge op på indsatsområderne. I øjeblikket er vi desuden ved at bevæge os i retning af, at ungdomsudvalget i Sunds IF får samme status. Det er trods alt her, at langt den største del af medlemmerne er tilknyttet, fortæller formanden for Sunds IF og fortsætter: - Det er vores erfaring, at de frivillige ledere ønsker, at klubben har holdninger til forskellige spørgsmål. Derfor er det faktisk et meget vigtigt område. Desuden gør det også rekrutteringen til bestyrelsen nemmere, når de praktiske opgaver er uddelegeret til andre i klubben og man som bestyrelsesmedlem i større grad kan fokusere på politik, påpeger Ole Olesen. For at sikre udviklingen i klubben blev det også besluttet, at der skulle laves obligatoriske årsplaner på alle niveauer: - Da jeg første gang præsenterede ideen om årsplanerne, var der rigtig mange der grinede og bemærkede, at nu var der vist gået lidt for meget skole i fodboldklubben. Indførelsen af planerne blev da også en lang og sej proces, hvor vi fik assistance fra JBU-konsulent, Peter Tornbo. Til sidst blev vi opmærksomme på, at trænerne simpelthen ikke forstod, hvad vi ville have dem til. Men det er nu på plads, og ganske interessant er den oprindelige modstand nu vendt til en positiv stemning. Samtidig har årsplanerne i høj grad aflastet bestyrelsen. For nu er det ikke længere os, der skal gå rundt og dunke trænerne i hovedet. Nu har vi forældrene som ambassadører. De kan løbende følge med i årsplanerne på vores hjemmeside, og de er meget opmærksomme på, om børnene nu kommer ud til det stævne, som er aftalt og om der nu bliver indkaldt til den planlagte aktivitets-weekend, fortæller Ole Olesen, der understreger, at han oplever en utrolig opbakning fra forældrene. - Jeg ser den store forældreopbakning som et udtryk for den tid, som vi lever i, og jeg har aldrig oplevet så stor en opbakning fra forældrene som netop i disse år, påpeger han. Afgørende nøgleposter Sunds-formanden peger også på, at der er nogle nøgleposter, der har været Læs mere side 6 Førsteholdet er ikke længere salgsvare nr. et. I dag tegner Sunds IF sponsorater på klubbens holdninger og på ungdomsafdelingen. 5
Ungdomskonsulent, Allan Jørgensen (t.v.) og ungdomsformand, Jan Højgaard, sidder på nøgleroller i forhold til det frivillige arbejde i Sunds IF. meget afgørende for klubbens positive udvikling: - Jeg tror, at mange klubber nok kan nikke genkendende til, at det er utroligt svært at finde en kasserer. Alene lovgivningen omkring f.eks. omkostningsgodtgørelse kan være meget svær at sætte sig ind i. Vi besluttede os for at lede efter en forretningsfører blandt det grå guld i Sunds, og vi har med stort resultat fundet en pensioneret bogholder, som nu på 7. år har arbejdet for klubben. Han har aldrig spillet fodbold, men han har en fortid som gymnastik-mand. Det er ham, som dagligt tømmer vores postboks, således at han altid har hurtig adgang til klubbens korrespondance, og han deltager som observatør på bestyrelsesmøderne. Vores erfaring er, at der ligger et stort potentiale i gruppen af gråt guld, men de kommer ikke af sig selv. Til gengæld bliver folk som regel altid stolte, når de får at vide at de er dygtige til noget, og at man har behov for deres indsigt og viden, forklarer Ole Olesen. Som vedtægterne foreskriver har Sunds IF selvfølgelig også en kasserer. Men hans styrkeområder ligger ikke på det økonomisk felt. Slet ikke. Men det er ingen tilfældighed: - Vores kasserer laver således ikke alt det praktiske arbejde, og han har heller ingen forstand på bogføring af klubbens regnskaber. Men han er en mand med masser af sund fornuft, han kan skære igennem, og han kan stå fast på de beslutninger, som klubben træffer. Og det er utrolig vigtigt, når f.eks. nogen beder om at blive fritaget for kontingent og vi har en klar politik om, at alle i Sunds IF betaler kontingent også formanden, påpeger Ole Olesen. De fem vigtige år Sunds IF har lavet en analyse, der afslører nogle interessante fakta om fastholdelse af frivillige ledere og trænere i foreningen. - På baggrund af en opgørelse over vores ledere kan vi konstatere, at hvis man først har været fem år som frivillig leder eller træner i Sunds IF, så bliver man hængende i mange år. Det er en interessant viden i forhold til vores bestræbelser på at fastholde de frivillige. Derfor skal vi jo gøre alt, hvad vi kan for at gøre det attraktivt for de frivillige at være i klubben i de første fem år. Hvis vi til gengæld først siger farvel til ledere, får vi dem aldrig tilbage igen. Derfor gør vi også meget i omplacering af frivillige ledere. Hvis f.eks. en ungdomstræner af familiemæssige årsager vælger at holde en pause, så tager vi en snak med ham, 6 og så finder vi i fællesskab en mindre opgave i organisationen. Vi giver ikke bare slip på dem, påpeger Ole Olesen. Sunds IF kan bl.a. mønstre fire aktive ledere heraf tre under 50 år der er i besiddelse af DBU s Sølvemblem (mindst 25 års frivilligt lederarbejde). - Det er også interessant, at de ledere, som har været i klubben gennem rigtig mange år, ikke længere er trænere i klubben. De er blevet forenings-politikere, tilføjer formanden. Lederplejen i Sunds IF består bl.a. af fællesoplevelser i form af lederture, debataftener og en årlig lederfest. Samt et årlig julebrev til alle frivillige ledere. - Det er nok en lille ting, men også noget, som betyder mere, end man tror. Desuden er det vores erfaring, at frivillige ledere ikke går efter kontant afregning. De vil have holdninger og gensidige krav. Forældrene lægger bl.a. stor vægt på, at der er personer i klubben, der kan løfte sig over dagligdagen, tænke og agere foreningspolitisk og sætte fremtidige mål for arbejdet. Foreningen skal også vise interesse for de opgaver, der udføres i foreningen. Derfor har vi bl.a. lavet en profileringsplan, hvor vi forsøger at synliggøre nogle af de aktiviteter og den store indsats, som vores ledere udfører.
K L U B P O R T R Æ T Hvordan bruger vi pengene i vores fodboldklub? Det er ifølge formand, Ole Olesen, et helt afgørende spørgsmål i forhold til, hvad man vil med sin forening. Fakta om Sunds IF: Ca. 500 aktive fodboldspillere Ca. 100 frivillige ledere Organiserer udelukkende fodboldspillere - fra poder til superveteraner Bedste herreseniorhold i Serie 3 Eget idrætscenter med tilhørende baner Samarbejde med naboklubber Samarbejde med skole og fritidsklub Står for afvikling af byfesten Har eget festtelt, som udlejes. Samlet set har teltvirksomheden over de tre år givet et overskud til klubben på 27.549 kr. Og når en frivillig leder ser sig selv i den lokale avis og andre også gør det, så har man det som regel med at glemme de mange timer, som man har lagt i klubben. Planen har også det formål, at andre end jeg som formand bliver profileret udadtil f.eks. ungdomsformanden og ungdomskonsulenten. Det er vigtigt, at folk generelt ikke får den opfattelse, at klubben ville gå i stå, hvis formanden af en eller anden grund ikke skulle være til stede, fortæller Ole Olesen. Holdninger tegner klubben Den gode cirkel i Sunds IF har også haft en positiv afsmitning på klubbens økonomi. - Tidligere solgte vi førsteholdet til sponsorerne. Det gør vi ikke længere. Nu sælger vi klubben på vores holdninger, vores ungdomsafdeling og på alle vores frivillige ledere, fortæller Ole Olesen. Det har bl.a. betydet, at klubben har været i stand til at tegne deciderede hovedsponsorater, hvilket aldrig tidligere er sket. Senest har klubben sågar oplevet, at den store lokale virksomhed, Unimerco, med 300 ansatte i Sunds på eget initiativ har kontaktet klubben for at drøfte samarbejde. - Unimerco er en spændende virksomhed med nogle spændende tanker omkring f.eks. ledelse. Nu har vi bedt virksomheden om at beskrive de ideer og tanker, som de har gjort sig omkring et samarbejde med os, og så må vi se, hvad det kan føre med sig. Det lyder i hvert fald intressant, siger Ole Olesen. Klubben deler gerne ud af sine erfaringer. Bl.a. har Ole Olesen her i efteråret holdt et foredrag for Dansk Squash Forbund: - Først tænkte jeg godt nok: Hvad vil squash-spillere med Sunds IF? Men det var utroligt spændende. Det var unge mennesker, og de sagde bl.a.: Jamen, hvor er demokratiet henne, hvis man bare går ud og håndplukker folk? Hertil er mit svar, at medlemmer, forældre og frivillige har en forventning om, at en bestyrelse forholder sig aktivt og selv designer de fremtidige træk, der skal ske i en klub, siger Ole Olesen. Læs mere side 8 7
Sunds-formanden understreger dog samtidig, at der ikke findes en koncept i Sunds IF, som uden videre kan kopieres: - Man kan sagtens give nogle gode fif til andre klubber. Man kan ikke bare kopiere, hvad vi har gjort. F.eks. deler jeg aldrig vores arbejdsbeskrivelser ud. Den slags er nødvendigvis forskelligt fra klub til klub. Men man kan lade sig inspirere, men også mærke efter, hvad der er rigtigt for ens egen klub. Det er vi også selv meget åbne for. Jeg har f.eks. lært meget af Ringkøbing IF, og jeg har også stor respekt for det arbejde, som Haderslev FK har gjort omkring forældresamarbejde. Vi har af samme klub ladet os inspirere til oprettelsen af en forældrebank. Men hvis man som klub ønsker at udvikle sig, handler det dybest set om at turde tage diskussionen i klubben: F.eks. hvordan bruger vi pengene? For det er en kendsgerning, at vi ikke kan betale os fra at få en ungdomsafdeling til at fungere. Det handler om at stille gensidige krav til de frivillige, og hvis lederne ikke synes, at det er sjovt at være i klubben, ja, så har vi reelt ikke noget produkt at sælge. Vi har også en klar holdning til, at det er bedøvende ligegyldigt, om vi spiller i Jyllandsserien eller Serie 3. Eller om vi har hold med i Mesterrækken eller ej. Vi bliver alligevel aldrig Brøndby nr. 2 eller FC Midtjylland nr. 2. Men vi vil gerne uddanne og udvikle vores trænere, og så kan det jo være, at resultaterne kommer alligevel, siger Ole Olesen, der tilføjer, at klubben gennem sit engagement i samarbejdet FS MidtVest netop betragter sidstnævnte SAS liga-mandskab som sit førstehold. Sunds IF klubben har i høj grad fundet melodien. Men det er bestemt ikke klagesangen, der er et populært nummer i klubben. TEKST: MADS D. LARSEN & FOTO: BIRGITTE RØDKÆR Sælg Sportstøj på den sjove måde. Har du lyst til at bruge din fritid på at sælge sportstøj på en anderledes og hyggelig måde samt at tjene lidt ekstra, til de ting som gør livet lidt sjovere? Så bliv fritidsforhandler for Active-Net-Sport.com, Vi tilbyder primært sportsklubber kvalitets produkter til meget fordelagtige priser. Du bestemmer selv hvor meget tid, du vil bruge og dermed også hvor meget du vil tjene. Det eneste vi kræver, er at du har interesse for sport og lysten til at skabe lange og gode relationer til vore kunder. Læs mere på www.active-net.sport.com eller ring til Henrik på tlf. 22 92 02 72 Active-Net-Sport ApS, Broagervej 24, 9700 Brønderslev 8 WWW ACTIVE NET SPORT COM
Unge satser på de bløde værdier FC Horsens har haft succes med at involvere de unge fodboldspillere i at skabe et godt klubliv. Et ungdomsråd bestående af spillere fra 10 til 17 år har bl.a. arbejdet på at skabe bedre rammer i klubben både fysisk og socialt Hvad sker der, hvis man som fodboldklub tør give børne- og ungdomsspillerne reel indflydelse og medbestemmelse? Svaret på dette spørgsmål findes bl.a. i FC Horsens, som for lidt over et år siden valgte at gå ind i projektet Godt idrætsmiljø for unge i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og JBU - og de foreløbige konklusioner er meget positive. I FC Horsens var et af de første tiltag i projektet at nedsætte et ungdomsråd bestående af repræsentanter i aldersklassen 10 til 17 år. - I begyndelsen var de unge noget skeptiske for, om det nu bare var et nyt skoleråd, hvor det alligevel var en flok voksne, der bestemmer det hele til sidst. Sådan er det ikke mere, fortæller ungdomskonsulent i FC Horsens, Lars Nielsen, der har stået for den overordnede planlægning af projektet i samarbejde med JBU s konsulent i Region 3, Henrik Stampe. JBU Region 3 laver pilotprojekt - I dag er det de unge, der selv har styringen og planlægningen omkring ungdomsrådet. De indkalder selv til møderne, de skriver selv referater, ja, der er såmænd også en, der bager kage til møderne. Jeg deltagerne i møderne efter behov. Selvfølgelig er det de ældste, der trækker læsset i gruppen. Men jeg ser det som en løbende proces, hvor de yngre modnes til at kunne løfte arven efter de ældste, fortæller Lars Nielsen, der peger på vigtigheden i, at ungdomsrådet arbejder med helt konkrete og overskuelige opgaver: - For mig var det meget vigtigt at få skabt nogle synlige resultater i begyndelsen. Det er helt tydeligt, at der skal være klare mål at arbejde frem imod for de unge mennesker. Det skal være konkrete projekter, og det kan sagtens være noget helt enkelt og banalt. F.eks. gennemførte ungdomsrådet et storskærms-arrangement i forbindelse med en af Danmarks slutrunde-kampe ved EM i Portugal, hvor Nu skal de unge være med, når beslutningerne skal tages i Region 3 s klubber. I foråret 2005 er det planen, at de første 10 klubber indleder etableringen af ungdomsråd - som også FC Horsens har det. DBU har en målsætning om, at 25 procent af alle danske fodboldklubber med juniorhold senest i 2007 skal have etableret et ungdomsråd, og det har man i JBU Region 3 taget konsekvensen af. Regionens Ungdomsgruppe og konsulent Henrik Stampe er godt i gang med at forberede det pilotprojekt, som skal introducere regionens klubber til implementeringen af ungdomsråd. Det er udvalgets mål, at man først i det nye år finder frem til 10 klubber, der med konsulent Henrik Stampe og medlemmer af Ungdomsgruppen som fødselshjælpere bliver hjulpet på vej. Hjælp til selvhjælp kan man kalde det. Disse 10 klubber bliver så samlet til et seminar i løbet af foråret, inden der kobles yderligere fem klubber på, som så deltager i nyt seminar med de øvrige klubber i efteråret 2005. - Jeg synes, det er et utroligt spændende arbejde, som er med til at gøre det arbejde, vi laver i Ungdomsgruppen endnu mere konkret. Klubberne kan på denne måde blive klædt på til fremtiden og få nemmere ved at rekruttere og fastholde unge ledere, siger Bo Nielsen, formand for Ungdomsgruppen i JBU Region 3. der blev serveret helstegt pattegris og solgt øl og vand. I alt 130 børn og forældre deltog i arrangementet. Bagefter stod ungdomsrådet med et overskud på 5.500 kroner, og det var en sjov oplevelse. For det havde de ikke lige regnet med, og hvad skulle pengene så bruges til, fortæller Lars Nielsen. Ingen stopklodser Idrætsforeninger er ofte nogle konservative størrelser. Og FC Horsens adskiller sig med Lars Nielsens egne ord ikke meget fra andre klubber på det punkt. Derfor har projektet også givet nogle rynkede øjenbryn rundt omkring: - FC Horsens har som mange andre fodboldklubber været drevet efter traditionelle forenings-præmisser, og vi har bl.a. en formand ja, han kan vel nærmest betegnes som klubbens præsident og han har gennem mange år været involveret i stort set alting i klubben selv ned i de mindste detaljer. Det har vi fået løst op for, og det er til gavn for hele klubben. I opstarten af projektet lavede vi en brainstorm både hos de unge, men også hos en forældre-gruppe, som vi har valgt at tilknytte projektet. Og det var jo ganske pudsigt, at ideerne fra forældrene var helt traditionelle og stort set alt nyt blev standset med kommentarer som: Det kan ikke lade sig gøre. Det har vi ikke penge til. Det har vi prøvet før, fortæller Lars Nielsen og fortsætter: - De unge derimod producerede et hav af ideer, for de har ikke de stopklodser, som vi andre har. De tilfører klubben en masse begejstring, og den glæde og ungdommelighed, som de udviser på banen, tager de også med ind i klubhuset. Bagefter er så det op til os at sortere fra og vurdere, hvad der realistisk kan lade sig gøre, påpeger ungdomskonsulenten, der i sit civile job er politimand og bl.a. har mange erfaringer med SSP-samarbejde. Desuden har en lang træner-karriere 10
U N G D O M S R Å D - Vi skal forstå at udnytte den begejstring og glæde, som de unge bringer ind i fodboldklubben, siger ungdomskonsulent i FC Horsens, Lars Nielsen. bag sig samt en fortid som breddekonsulent i JBU Region 2. Fokus på bløde værdier Godt Idrætsmiljø for unge er i grove træk et foreningsudviklingsprojekt, som handler om at forebygge frafald blandt de 13-19 årige i fodboldklubben. Lars Nielsen vurderer da også, at initiativet rent faktisk kan være med til at holde nogle af de unge spillere i klubben: - Frafaldet i fodbolden og idrætten i det hele taget - skyldes mange ting. F.eks. at der er så mange valgmuligheder for de unge. Specifikt for pigernes vedkommende handler det bl.a. om pubertet og om uddannelse, mens det for drengenes vedkommende nogle gange handler om, at de ikke gider at bruge så meget tid på fodbolden. Jeg tror, at fodboldklubberne er nødt til at give reel medbestemmelse til børnene og de unge, lytte til hvad de mener fodboldklubben skal rumme - og jeg mener bestemt, at det kan gøre en forskel i forhold til fastholdelse af spillerne, siger han. - Når jeg ser på, de ting som vi reelt har gjort, er det jo ikke de store initiativer. Men vi har fået utrolig stor opmærksomhed, og vi har fået synliggjort, hvad de unge lægger stor vægt på. Og ganske Fakta om FC Horsens: interessant handler det meget om de bløde værdier. De unge har efterspurgt aktiviteter uden for banen: Billard, spillemaskiner og internatcafé, og mulighed for at spise pizza sammen, fortæller Lars Nielsen. Petanque, aerobic og fri fredags fodbold Ungdomsrådet ønskede også at etablere en petanque-bane, og med hjælp af bl.a. en pensioneret entreprenør, som stillede de nødvendige maskiner til rådighed, er banen blevet en realitet. Et vand aerobic-arrangement for klubbens Lilleput Piger er også blevet gennemført med assistance fra ungdomsrådet. Pigernes aften begyndte med fællesspisning i klubhuset, hvorefter turen gik til Brædstrup svømmehal. 18 spillere samt alle trænere og ledere deltog i arrangementet, som blev en stor succes. Selv for den lidt skeptiske træner. Det seneste af ungdomsrådets projekter blev søsat fredag d. 5. november under overskriften fri fredags fodbold. Arrangementet er for piger og drenge mellem 10 og 14 år. Medlemmerne af FC Horsens kan invitere deres venner med til den nærliggende Bankagerhallen, som danner rammen for lidt fodbold, basket eller håndbold samt en masse hygge og socialt samvær i tidsrummet fra kl. 20.00 til 23.00. Det koster 30 kr. at deltage, men så er pizza og en cola også inkluderet i prisen. Ungdomskonsulent Lars Nielsen oplyser, at Godt idrætsmiljø for unge herudover også har handlet om nogle helt banale ting. Så som at planlægge træningen således, at pigerne og drengene træner samtidig og dermed har muligheden for at mødes i klubhuset både før og efter træningen. Ungdomskonsulentens rolle FC Horsens har base på Ternevej i den sydlige del af Horsens. Et medlemstal på Læs mere side 12 Har base i den sydlige del af Horsens. 639 aktive fodboldspillere placerer klubben som den 16. største under JBU. Stor ungdomsafdeling med henholdsvis 298 drenge og 199 piger under 18 år. Blev stiftet i 1988 som en sammenlægning af Dagnæs IF og B 1940 Udgør sammen med Stensballe IK overbygningen Horsens/SIK, som driver elite dame fodbold for juniorer og seniorer. Bedste herreseniorhold placeret i Kvalifikationsrækken i 2004. Den højeste placering nogensinde. 11
Ungdomsrådet i FC Horsens stablede bl.a. et storskærms-arrangement på benene i forbindelse med sommerens EM-slutrunde i Portugal. Initiativet gav et overskud på 5.500 kr. 639 aktive spillere placerer klubben som den 16. største i Jylland, og det skyldes ikke mindst en blomstrende ungdomsafdeling med henholdsvis 298 drenge og 199 piger under 18 år. Lars Nielsens vej til funktionen som ungdomskonsulent i FC Horsens er gået via tre år som førsteholdstræner i klubben. En opgave som han løste med stor resultatmæssig succes og en stribe af oprykninger fra Serie 2 til Kvalifikationsrækken - Som førsteholdstræner tilbragte jeg megen tid i klubben, og jeg havde god tid til at gå og tænke over, hvordan tingene i FC Horsens fungerede. Samtidig er det jo også sådan, at man som førsteholdstræner bliver utroligt godt serviceret, mens alle andre må holde for. På det tidspunkt gik det op for mig, at der manglede et koordinerende led i klubben. Jeg kunne se, at nogle afdelinger løb i hælene på hinanden for at løse de samme opgaver, fortæller Lars Nielsen. Resultatet blev, at han i oktober 2003 forlod cheftræner-posten for at overtage en nydefineret funktion som ungdomskonsulent med ansvar for både pige- og drengeafdelingen. Den tidligere ungdomskonsulent havde kun været tilknyttet pigerne. Godt idrætsmiljø for unge har optaget meget af Lars Nielsens tid siden tiltrædelsen for et år siden, men derudover har hans også en vigtig funktion som sparringspartner for klubbens trænere. - Hertil kommer der selvfølgelig en række knap så spændende opgaver. F.eks. hvis vi er nødt til at skille os af med en træner eller lignende. Den slags ender også hos mig. Jeg deltager selvfølgelig også i mange møder, men jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke drukner i den slags, påpeger Lars Nielsen. TEKST: MADS D. LARSEN & FOTO: JBU/FC HORSENS Godt idrætsmiljø for unge De foreninger, som deltager i projektet, skal i en periode på ca. 12 måneder arbejde med seks fokuspunkter. Med projektet følger et beløb på i alt 6.000 kr. (3.000 kr. fra Danmarks Idræts- Forbund og 3.000 kr. fra JBU). 1. Foreningens ungdomspolitik inddragelse af unge Hele foreningen - d.v.s. både trænere, ledere, forældre og ikke mindst de unge selv skal være enige om, hvad det hele går ud på. De unge selv skal naturligvis inddrages i denne proces. Hvordan og på hvilket niveau kan være forskelligt, men det afgørende er, at de gamle ikke bare beslutter, hvad de unge vil, men inddrager dem på en ansvarsfuld måde. 2. Velkvalificerede trænere og ledere til alle Trænere og ledere skal have mulighed for løbende at dygtiggøre sig via uddannelse. Det er også vigtigt for træneren og lederen at have andre voksne at sparre med, f.eks. i form af et netværk med andre trænere og ledere fra andre foreninger og andre idrætter. 3. Trænings- og konkurrencetilbud til alle Hvis det skal være attraktivt at spille på 2. holdet, skal der være en god og dygtig træner. Uanset om man kan lidt eller meget, er god eller dårlig, skal der være tilbud om træning og konkurrence. Alle skal have følelsen af, at deres tilstedeværelse spiller en rolle - at deres person og deres indsats er ønsket. 4. Faciliteter og rammer Gode klublokaler og optimale træningsfaciliteter er ideelt. Det er vigtigt at have et sted - også ud over selve træningsbanen og omklædningsrummet, hvor man kan mødes og lave andet end at dyrke sport. Træningstider skal indpasses, så de passer ind i de unges hverdag, med skole, fritidsjob o.s.v. 5. Samarbejde og kommunikation Idrætsforeningen er et af flere fritidstilbud i lokalsamfundet. Der findes masser af muligheder for at samarbejde med andre i lokalsamfundet om at finde på gode, sjove og indholdsrige oplevelser. F.eks. andre idrætsforeninger, interessegrupper eller det private erhvervsliv. 6. Synliggørelse af kompetencer De kompetencer unge tilegner sig via et engagement i det frivillige foreningsliv værdsættes højt på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. At have overblik, at tage et ansvar, at kunne tage beslutninger, er nogle af de kvaliteter, man som ung får forærende og som kan bruges senere i livet i andre sammenhænge. Det er vigtigt, disse kompetencer synliggøres så den enkelte unge kan få gavn af sit engagement senere hen. For gennemførelse af forløbet modtaget klubben certifikat på Godt idrætsmiljø for unge. Læs mere om projektet på www.dif. dk. 12
Bustransport til Dana Cup Bliv hentet og bragt til/fra jeres klubhus på Sjælland, Lolland Falster, Fyn eller Jylland for kun kr. 120,- pr. person Danmarks største fodbold event Danmarks største og verdens mest internationale fodboldturnering - 800 hold fra 45 forskellige lande - totalt 20.000 deltagere. Ankom og afrejs i weekenderne når i vil, uden at det påfører jer ekstra omkostninger. I er ikke afhængige af egen transport eller offentlige transportmidler, idet Dana Cup har eget gratis bustransportsystem. Suveræn lederaften med strålende underholdning. Flere og flere gør Dana Cup til klubbens årlig familieudflugt. Vi hjælper gerne til med indkvartering for medfølgende forældre, men pas på, at være i god tid. Alle hold får hjælp til transporten til og fra Dana Cup. Uanset hvor i kommer fra på Sjælland, Lolland Falster, Fyn og Jylland har vi et kanon tilbud kr. 120,- p. p. fra jeres klubhus til Dana Cup og retur. Kun hold, der er medlem af et fodboldforbund, der er FIFA- registreret, kan deltage i turneringen. Aldersgrænser 2005 Drenge: 19-17 - 16-15 - 14-13 - 12 (7) - 11 (7) Piger: 19-17 - 16-14 - 13 (7) En spiller, der opfylder aldersbestemmelserne herfor, kan deltage i 2 aldersklasser. Aldersdispensationer I alle klasser kan der i en kamp deltage 3 spillere født 1. august - 31. december året før. Herudover dispenseres der ikke fra aldersgrænserne under turneringen. Dana Cup P.O. Box 151 9800 Hjørring Denmark Phone: + 45 9891 1300 Fax: + 45 9891 1614 E-mail: soccer@danacup.dk 13
Intern kamp om samme oprykningsplads Der var indædt kamp til det sidste mellem Aalborg Frejas to Serie 1-hold om samme oprykningsplads. Andetholdet blev sorteper, fordi den samme klub kun må have ét hold i Jyllandsserien På bare to og et halvt år susede Aalborg Freja fra Danmarksserien til Serie 1. En rutsjetur der kan tage pusten fra de fleste, men i en af Jyllands store fodboldklubber staves sammenhold ikke kun med stort S det staves med et meget, meget stort S, og den sæson, der netop er fløjtet af har været den sportsligt bedste i mands minde. Førsteholdet hos mændene rykkede op i Jyllandsserien igen, kvindernes bedste hold skal for første gang nogen sinde prøve kræfter med Danmarksserien, herrernes syvende hold rykkede op fra serie 6. Og for ikke, at det skal være løgn, så sluttede mændenes andethold som nummer to i Serie 1 kun reglen om at den samme klub ikke kan have to hold i Jyllandsserien, forhindrede spillerne i at avancere. Men isoleret set skaffer sammenhold ikke oprykninger, så derfor er det selvfølgelig vigtigt at have en god portion talent, gerne blandet med en rutine. Og det har man i Aalborg Freja. - Vi har ikke arbejdet med en såkaldt førsteholdstrup. Vi har haft en A-trup med omkring 35-36 spillere, hvor der virkelig er blevet gået til stålet ved hver træningsaften, og der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig har været begunstiget af, at vi har haft to hold på samme niveau, understreger cheftræner igennem de seneste seks sæsoner, Finn Christensen der selv er tidligere divisionsspiller i både AGF og Nørresundby Boldklub. Ved sin side har Finn Christensen i alle årene haft Palle Bo Nielsen, der begyndte som assistenttræner, men som siden avancerede til cheftræner for andetholdet. Assistenttræner i A-truppen gennem de seneste tre sæsoner har været Bjarne Pedersen, der lige som Palle Bo Nielsen har spillet på Aalborg Frejas førstehold i de glade divisionsdage. - Det bliver ikke noget problem for Freja at klare sig i Jyllandsserien, fastslår Finn Christensen, der nu overlader tøjlerne til den tidligere kontraktspiller i AaB, Carsten Reberholt, mens Christensen selv skal stå i spidsen for AaBs andethold i Danmarksserien. Atypisk sæson Med noget så usædvanligt som en første- og andenplads i Serie 1, tegnede Aalborg Frejas to Serie 1-hold kæmpede en hård dyst om oprykningspladsen til Jyllandsserien. De to hold sluttede som henholdsvis nr. et og nr. to i pulje 3. 14
S E R I E F O D B O L D Forsvarerne Benjamin Nørgaard (t.v.) og Thomas Helt er blandt de spillere, som skal holde Aalborg Freja i Jyllandsserien i sæsonen 2005. sæsonen meget atypisk for den store fodboldklub i Aalborgs vestegn. - Det helt klare mål var, at førsteholdet skulle rykke tilbage i Jyllandsserien, mens målet for andetholdet har været som man set det så tit at det bare skulle blive i rækken. Også selv om holdet allerede sidste sæson blandede sig i toppen af Serie 1, forklarer sportsformand i herresenior-afdelingen Bo Kjeldsen. Men for andetholdet udviklede sæsonen sig noget anderledes end forventet. Allerede i den aller første kamp, som var mod Aalborg Freja 1, kom det første point i hus i kraft af en uafgjort 2-2. - Nogle ville måske spekulere på, om vi havde aftalt at dele i porten, men sådan var det absolut ikke. Den kamp spillede begge hold for at vinde, hvilket jeg også synes, at resultatet viser, siger Finn Christensen. - Ja, nogle har da også sagt, hvorfor ikke vi lod førsteholdet vinde, når nu det var målet, at holdet skulle tilbage i Jyllandsserien, tilføjer Bjarne Pedersen. Men holdene fik hver et point. Herefter fulgte for førsteholdets vedkommende 11 kampe uden nederlag, mens det gik lidt op og ned for andetholdet. Hjørring Frem, som endte med at rykke op i Jyllandsserien fra en tredjeplads, blev banket eftertrykkeligt med 6-1 allerede i den anden kamp, men Freja 2 døjede med at holde stilen, og da de to Frejahold skulle mødes efter sommerpausen, vandt førsteholdet en komfortabel sejr på 3-1. I efteråret blev Freja 2 endda afklapset 6-0 af Jetsmarks divisionsreserver, der også slog førsteholdet med 4-3. Sidste runde 15 Oprykningsspørgsmålet blev først afgjort i aller sidste spillerunde. Freja 1 lå på førstepladsen med Freja 2 lige i hælene. Førsteholdet skulle til Hjørring Frem, der stadig kunne nå en af de to første pladser, og hvis Hjørring-holdet vandt, og Freja 2 samtidig kunne slå allerede nedrykningsdømte Lindholm, ville Aalborg-klubben stå i den usædvanlige situation, at andetholdet ville vinde rækken og dermed rykke op, mens førsteholdet måtte se til fra andenpladsen. Sådan gik det ikke. Freja 1 vandt med 4-2 over Hjørring Frem, mens andetholdet tabte med 1-0 til holdet fra Solsiden. I finalekampen om det jyske mesterskab må Aalborg Freja dog dukke nakken. Holdet tabte med 2-1 til Skovbakken. Aalborg Freja er kendt for det stærke sammenhold i klubben, der oven i købet har sit eget orkester og egen sangbog. Sammenholdet og de stærke sociale bånd er med til at til at trække mange nye spillere til hvert eneste år. - Der plejer at komme 20-30 nye spillere til hver sæsonstart, så selv om det ser ud til, at vi mister fem-seks spillere Læs mere side 16
På bare to og et halvt år tog Aalborg Freja turen fra Danmarksserien til Serie 1. Nu vil klubben gerne tilbage igen. Men de sportslige rammer skal afstemmes med de sociale. fra A-truppen, skal vi nok klare os, siger Palle Bo Nielsen, der har endnu et år tilbage af sin kontrakt med Aalborg Freja. - Men vi gør ikke noget for at tiltrække nye spillere. Dem, der finder vej til Frejas anlæg, kommer af egen drift og af lyst. Vi har ingen intentioner om at skulle ud og betale spillere for at komme til klubben. Dengang vi var i 3. division, var holdet præget af mange lykkeriddere, som lynhurtigt forsvandt, da det begyndte at gå ned ad bakken. Derfor skal nye spillere komme, fordi de har lyst til at spille i Freja, og ellers er det vort mål på sigt at være selvforsynende, fortæller sportsformand Bo Kjeldsen, der præsenterer alle spillere uden undtagelse for et girokort på 1510 kr. Kontingentet gælder for et år, men spillerne i A-truppen får dog et tilskud til et par fodboldstøvler. Målsætning - Da Freja på rekordtid rykkede op i Danmarksserien, glemte klubben at få udarbejdet en målsætning. Nu har klubben fået nedfældet en målsætning, som rækker frem til 2007, fortæller Finn Christensen. - Jamen, det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne vil spille i Danmarksserien igen. Men vi har ikke sat årstal på. En oprykning må komme, når vi er klar. Aalborg Freja er en klub, hvor spillerne kommer og kommer hinanden ved. Hele vinteren er der frivillig træning torsdag aften og lørdag, og her er Serie 6-spillere på hold med damespillere og førsteholdsspillere. Vi har en meget stor old boys-afdeling, der træner én gang om ugen året rundt, og hvis træningsdagen falder første juledag, jamen så kommer spillerne alligevel. Derfor er det vigtigt for os at bevare de sociale rammer og skabe samtidig skabe sportslige rammer, der sikrer den rigtige udvikling, understreger Bo Kjeldsen. TEKST: NIELS HENRIKSEN 16
Hvordan bruger man 501.437 kr.? Da Martin Laursens klubskifte fra AC Milan til Aston Villa faldt på plads i sommeren 2004, blev hans barndomsklub, Fårvang IF, samtidig en halv million kroner rigere. En tirsdag aften i oktober samlede klubben sine medlemmer for at diskutere, hvordan pengene så skal bruges bedst muligt En halv million kr. til jysk Serie 3-klub! Den bemærkelsesværdige nyhedshistorie gik sin gang i både lokale og landsdækkende medier, da konsekvenserne af Martin Laursens klubskifte fra AC Milan til Aston Villa stod klart i slutningen af maj 2004. På trapperne til den forestående EM-slutrunde i Portugal var det med et trylleslag fodboldklubben fra det midtjyske søhøjland, Fårvang IF, der var blevet genstand for sportsjournalisternes mikrofoner og nysgerrige spørgsmål. Hele historien udsprang af FIFA s nye transfer-regulativ. For at understøtte bl.a. amatørfodbolden har det internationale fodboldforbund nemlig besluttet, at fem procent af transferbeløbet ved et internationalt klubskifte skal fordeles mellem de klubber, som spilleren har optrådt for mellem sit 12. og 23. leveår. Dermed ville Fårvang kunne se frem til at indkassere 67.500 EURO eller godt en halv million danske kroner. Umiddelbart lød det næsten for godt til at være sandt for lederne i den midtjyske fodboldklub, men d. 28. september blev fire måneders venten belønnet: Overførslen fra Aston Villa rullede ind på Fårvang IF s bankkonto. I alt 501.437 kr. med bemærkningen fra den engelske Premier League-klub: MARTIN LAURSEN SOLI- DARITY. To klare betingelser Men hvordan forholder man sig overhovedet til sådan en appelsin, der belejligt dumper ned i ens turban. Eller med andre ord: Hvordan bruger man som serieklub egentlig 501.437 kr. bedst muligt? Det spørgsmål besluttede fodboldafdelingens bestyrelse sig hurtigt for at sende videre til sine medlemmer. Der blev indkaldt til et ekstraordinært medlemsmøde i Fårvangs klubhus, og allerede inden mødet begyndte de første forslag og ideer så småt at dukke frem på klubbens debatforum på Internettet. En tirsdag aften i slutningen af oktober mødte omkring 25 ledere, trænere og spillere frem for at drøfte anvendelsen af klubbens positive situation: Den nyerhvervede formue tjent på uddannelsen af Martin Laursen. Fårvang IF s hovedformand, Steen Demuth, var udpeget som aftenens ordstyrer, og han ridsede kort klubbens situation op: - Indledningsvis er det værd at huske på, at vores økonomi her i klubben jo ikke er sådan, at vi er tvunget til at sætte nogle af disse penge til side for at få tingene til at hænge sammen. Omvendt skal vi selvfølgelig heller ikke for enhver pris bruge pengene, sagde Fårvang-formanden og tilføjede: - Det er vigtigt at understrege, at der ikke er besluttet noget som helst om pengene på forhånd. Vi har fra bestyrelsens side helt bevidst valgt ikke at melde noget ud omkring vores holdninger. Vi vil dog ikke lægge skjul på, at der er to betingelser, som skal være kendetegnende for de initiativer, som vi kan bruge pengene til: Det skal være noget varigt og så skal det komme os alle sammen til gode. Vi skal ganske enkelt bruge pengene til at gøre Fårvang IF til et bedre sted at være, understregede Steen Demuth og åbnede diskussionen blandt de fremmødte. Fra vaskemaskine til ombygning Aftenens brainstorm blev en tur rundt i hele det økonomiske spekter. Fra de store og dyre initiativer - til de små og overskuelige ideer. Det stod dog hurtigt klart, at en renovering af fodboldafdelingens eget klubhus eventuelt med etablering af nogle fitness-faciliteter var en idé, som samlede bred opbakning. - Vi kunne også bygge ud mod hallen og dermed skabe større sammenhæng mellem vores klubhus og hallen. Måske via en glasgang. Dermed kunne vi måske også etablere et samarbejde omkring 18
Ø K O N O M I Martin Laursens klubskifte til engelske Aston Villa udløste en halv million kroner til hans barndomsklub, Fårvang IF. vores kiosk og hallens cafeteria, blev det foreslået. Dette forslag blev dog mødt med en vis skepsis fra andre af de tilstedeværende. - Jeg vil være lidt bange for, hvis vi skulle lave et areal, hvor vi forsøger at samle fodbold, håndbold og gymnastik under et. Jeg synes, at man ser skrækeksempler fra anden klubber, hvor det netop ikke fungerer og hvor man hurtigst muligt forsøger at føre tingene tilbage til, hvordan det oprindeligt var, lød en kommentar til forslaget. Behovet for ekstra omklædningsrum blev også drøftet. - Med den udvikling som vi ser i øjeblikket med flere og flere pigespillere, er det åbenlyst, at vi får brug for flere omklædningsrum i fremtiden. Det ville være oplagt at bruge penge på det, lød opfordringen fra en af aftenens deltagere: Det fik ordstyrer og klubbens hovedformand, Steen Demuth, til at komme med følgende kommentar: - Nu skal jeg ikke skyde nogen ideer ned, men situationen har hidtil været den, at når vi kan dokumentere et behov omkring mangler, så har kommunen været meget forstående. Og her skelner jeg mellem et regulært behov og et ønske. Det gælder også omkring omklædningsfaciliteter, som helt klart er en kommunal udgift. Det samme gælder fodboldbaner. 19 Kommunen har bevilget os to fodboldbaner i samme år, som vi har søgt. Det er ganske udsædvanligt, men et udtryk for, at vi har et behov, sagde Steen Demuth. Læs mere side 20
Fakta om Fårvang IF: Ca. 300 aktive fodboldspillere 60-80 frivillige ledere og hjælpere Bedste herreseniorhold i Serie 3 Landsholdsspilleren Martin Laursens barndomsklub Arrangerer indendørsstævnerne Fårvang Cup 11 11-mandshold tilmeldt JBU s turnering 2004 Dermed berørte han også et punkt, som blev et tilbagevendende emne i løbet af aftenen: Grænsefladerne til kommunen og kommunens udgifts-forpligtelser. Noget som Fårvang IF vil vurdere nærmere i forhold til beslutningen om, hvordan den særlige transfer-indtægt skal bruges. På opfordring fra nogle af deltagere uddybede fodboldformand, Ole Frandsen, sin overordnede holdning til den halve million kroner: - Jeg lægger meget i tråd med mange af de tanker, som har været fremme her i aften. Min overordnede holdning er, at vi skal bruge en stor del af pengene til en gennemgribende renovering af vores klubhus-faciliteter, mens der så kan afsættes et mindre beløb til at kunne imødekomme de mange mindre forslag, påpegede han. Nervøs for sponsorerne Nogle af de fremmødte var dog også en smule nervøse for, at transfer-indtægten ville have en bagside. F.eks. i forhold til sponsorerne: - Hvad siger sponsorerne til det her? Bliver det ikke sværere at skaffe penge til næste år? Jeg tror, at det vil være et uheldigt signal til vores sponsorer, hvis de kan se, at vi har nogle hundrede tusinde kroner, der bare står og samler støv, pointerede Fårvang-lederen. Indsparket udløste en livlig debat om problematikken og ikke mindst værdien af en rettidig og præcis information til sponsorerne. Fodboldformand, Ole Frandsen, manede samtidig til besindighed: - Som det også blev sagt før, er det vigtigt at skille tingene ad. Sponsor-indtægterne indgår i den daglige drift af klubben. Det her beløb er helt ekstraordinært og har intet med driften at gøre. Det er jeg også sikker på at sponsorerne vil forstå, og i sponsorudvalget informerer vi et par gange om året vores samarbejdspartnere om, hvad der sker i klubben. Det vil vi naturligvis også gøre i forbindelse med denne sag, påpegede han. Med disse ord sluttede aftenens debat. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle foreningens afdelinger skal nu bearbejde de mange input og lave en prioriteret indstilling til endelig beslutning i bestyrelsen. Hvis du vil læse mere om Fårvang IF s fodboldafdeling, kan du tjekke følgende web-adresse: www.faarvangfodbold.dk. TEKST: MADS D. LARSEN & FOTO: SCANPIX Fra travhest til ombygning af klubhus Følgende konkrete forslag fra idé-mødet i Fårvang IF blev bl.a. lagt frem til diskussion og indgår nu i det videre forløb: Ombygning/udvidelse af klubhus Renovering af klubhus (f.eks. gardiner, maling, ny gulvbelægning o.s.v.) Overdækning af udendørs terrasse Etablering af fond Etablering af fitness-lokale Indkøb af nyt lysanlæg Indkøb af ur/måltavle til stadion Etablering af små skure ved banerne som depot til stole, hjørneflag, kridtmateriel Indkøb af grill Indkøb af et nyt klubflag Nye cykelparkerings-forhold Etablering af tribune ved stadion Indkøb af minitraktor med vogn og plæneklipper Billard-bord til klubhuset Renovering af forskellige hegn Etablering af en mindre legeplads ved kampbane Indkøb af nyt materiel til træningen, f.eks. ishockeymål Opsætning af automater til sodavand, slik og varme drikke, så man kan købe noget, når kiosken ikke er betjent Etablering af spillehjørne i klubhuset med f.eks. bob og fodboldspil. Indkøb af projektor/storskærm Indkøb af PC til klubhuset Indkøb af nyt pokalskab Etablering af ungdomsråd med tilhørende midler til aktiviteter Arrangement af træner/ledertur til Aston Villa Købe en travhest En nedsat arbejdsgruppe skal nu arbejde videre med ideerne og lave et oplæg til et endeligt beslutningsgrundlag. 20