Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen Udvekslet til: Storbritannien (Skotland) Caledonian University, Glasgow Psykiatrisk sygepleje Klinisk Uddannelse: Stobhill Hospital, Glasgow The Anvil Centre, Glasgow Den kliniske uddannelse foregik i perioden: 01.02-2008 til 14.04-2008 Urquhart Castle, Loch ess, Inverness 1
På 2. semester tog jeg beslutningen om at jeg ville på udveksling. Jeg valgte at benytte mig af muligheden for udveksling fordi jeg ønskede at opleve en anden sygeplejekultur og et andet sundhedssystem og fordi jeg var nysgerrig efter at finde ud af hvordan god sygepleje kunne defineres uden for Danmark. Jeg håbede at et klinisk uddannelsesforløb i et fremmed land kunne give mig en bredere forståelse af sygeplejen og i sidste ende gøre mig til en bedre sygeplejerske. Et andet ønske der lå til grund for udvekslingen var at jeg gerne ville opleve en anden kultur og (hånden på hjertet) bare gerne ville ud at opleve noget mere af verden, for at få et pusterum fra dagligdagen i Odense. Udveksling var for mig en ideel måde at kombinere det faglige med at rejse. Jeg valgte at tage til Skotland, for at opleve den skotske natur og kultur, men også fordi det var et engelsktalende land og jeg her havde muligheden for at forbedre mit engelske og prøve mit fagsprog af. Det var vigtigt for mig at jeg blev udvekslet til et land hvor jeg kunne sproget og hvor patienter, borgere og sundhedspersonale kunne forstå hvad jeg sagde. Desuden havde jeg hørt meget godt om den skotske psykiatri og var nysgerrig efter selv at opleve den. Mit Kollegieværelse på Caledonian Court, Glasgow Glasgow Caledonian University Forberedelserne til udvekslingsopholdet var nok lidt mere omfattende end jeg havde forestillet mig, der var meget der skulle forberedes! Heldigvis havde jeg mulighed for at tale med tidligere studerende, min rejsekammerat og den internationale koordinator om hvad jeg skulle huske. Forberedelserne lyder måske umiddelbart ikke som så mange, men jeg gik til mundtlig og skriftlig eksamen lige inden jeg skulle rejse til Skotland og var derfor temmelig presset. Jeg kan derfor kun anbefale at du er i god tid med forberedelserne inden afrejse. 2
Inden afrejse måtte jeg bl.a. sørge for følgende: Studieopholdsforsikring Budget, økonomi. Ansøgning om legater Bolig i Skotland Transport fra Danmark til Glasgow Bestilling af blåt sygesikringsbevis Skaffe bøger fx engelskordbøger og sygeplejefaglige bøger OBS: (Det krævede ingen specielle vaccinationer eller visum at rejse til Skotland (EU), men det kræver de mange andre steder.) Under mit ophold i Glasgow arbejdede jeg med den alternative dokumentationsportefolio. Desuden var jeg selv meget opmærksom på at nå mine læringsmål og jeg gennemgik disse med mine vejledere på de kliniske uddannelsessteder hvor jeg var, for på den måde at gøre dem opmærksomme på mine mål. Min kliniske uddannelse på 10 uger var fordelt på to forskellige steder, jeg havde 5 ugers klinisk uddannelse hvert sted. Jeg var meget heldig med mine vejledere begge steder, de var meget interesserede i at diskuterer sygeplejen og anbefale teori (egentligt planlagt refleksion, som jeg kender den fra Danmark, havde jeg desværre ikke). Maria og jeg var desuden tilknyttet en vejleder fra sygeplejeuddannelsen på Caledonian University i Glasgow. Han sørgede for at holde jævnlige møder med os, transporterede os til vores kliniske uddannelsessteder på de første dage, viste os rundt på universitet og holdt øje med vores trivsel i klinikken både ved at besøge os, ringe til os samt skrive mails. I forbindelse med den alternative dokumentationsportefolio var jeg også tildelt en vejleder i Danmark. Desværre delte vi ikke den samme opfattelse af vejlederforpligtelser, idet den alternative dokumentationsportefolio var ganske ny og der derfor ikke forelå retningslinjer. Jeg vil anbefale at kravene til studerende og vejleder bliver mere konkrete hvis vejlederen skal være til gavn for den studerende under udvekslingsopholdet, for jeg opleverede, desværre, at jeg ikke kunne bruge min vejleder i Danmark. 3
I begyndelsen var det ret udfordrerne at have kontakt med patienterne, da jeg var lidt urolig for om de kunne forstå hvad jeg sagde til dem. I Glasgow, og Skotland i det hele taget, taler mange med dialekt og jeg måtte derfor ofte bede patienterne tale langsommere, men jeg oplevede faktisk at sproget ikke var et problem og at patienterne slet ikke havde problemer med at forstå mig som jeg ellers havde frygtet. Den skotske kultur minder umiddelbart meget om den danske og jeg havde ikke svært ved at skabe kontakt til patienterne, dog var det en udfordring at skabe tillid fordi patienterne var sindslidende og jeg aldrig før havde beskæftiget mig med denne patientkategori. ecropolis, Glasgow Buchanan Bus Station, Glasgow Skotterne som folk var meget stolte af deres kultur og viste gerne kilt samt sækkepibe frem. I Skotland var der også rig mulighed for at rejse landet tyndt i bus eller med tog. Jeg oplevede generelt skotterne som nysgerrige, venlige og imødekommende. Den by jeg oplevede på tættest hold var naturligvis Glasgow, hvor mine kliniske uddannelsessteder lå og hvor jeg havde fast bopæl under mit udvekslingsophold. Byen emmede som resten af Skotland af kulturel stolthed, men var i visse områder tynget af fattigdom og store sociale problemer, som jeg oplevede på nært hold i min kliniske uddannelse. Ligesom i resten af samfundet oplevede jeg en positiv holdning til mig som udenlandsk studerende på de kliniske uddannelsessteder, som jeg havde. Sundhedsvæsenet er i struktur bygget op som det danske med et stort offentligt sundhedssystem. Jeg kom tæt på det psykiatriske system, et system som jeg havde hørt rosende ord om hjemme i Danmark. Grundidéen i det psykiatriske system i Skotland var at sindslidende så vidt muligt skulle behandles i eget hjem. Servicebrugerne blev i høj grad fulgt af distriktspsykiatrien og blev kun indlagt på sygehuset i de tilfælde hvor de var til skade for sig selv eller andre. 4
Jeg oplevede at sygeplejerskekulturen på mange måder mindende om den danske, men at der naturligvis var væsentlige forskelle. Som udgangspunkt var uddannelsen til sygeplejerske i Skotland delt op i 4 speciale uddannelser : Psykiatrisk sygepleje, voksensygepleje, børnesygepleje og sygepleje til udviklingshæmmede. De sygeplejersker som jeg arbejdede sammen med i psykiatrien var derfor uddannede psykiatriske sygeplejersker og havde derfor ikke den generelle baggrund som en dansk sygeplejerske ville have. Jeg oplevede at de psykiatriske sygeplejersker var meget stærke indenfor deres speciale og i deres håndtering af sindslidende, netop fordi de var specialuddannede, men jeg oplevede også at de indimellem følte sig usikre ved mere grundlæggende sygeplejeopgaver som fx at bade en servicebruger, fordi det var noget de ikke havde så meget viden om og rutine i. Et andet aspekt af plejekulturen, der undrede mig meget, var at ikke hele plejepersonalet havde uddannelse og at de der havde, var uddannet meget forskelligt. Dette satte derfor ekstra krav til sygeplejersken om at kunne uddelegerer opgaver til de andre i personalegruppen. Den skotske sygepleje, eller den sygepleje som jeg oplevede blev praktiseret i Glasgow, havde fokus det enkelte menneskes sociale situation. Dette gjorde at hele servicebrugeren blev set samt at der var øje på familiens og miljøets betydning for hans/hendes situation. Mit første kliniske uddannelsessted i Skotland var i en gruppe i distriktspsykiatrien i Glasgow. Her blev jeg mødt af meget nysgerrige personalemedlemmer. De spurgte om alt lige fra den danske sygeplejeuddannelse til hvad jeg savnede mest i Danmark. De fik mig til virkeligt at føle mig velkommen ikke bare som studerende, men også som menneske. I mit andet kliniske uddannelsessted i Skotland oplevede jeg også nysgerrighed fra personalet, specielt min vejleder viste interesse for mig og min uddannelse, idet han havde den holdning at studerende lå inde med den nyeste viden og han derfor altid selv lærte en masse nyt når han havde studerende. Gennem mit ophold støttede jeg mig til min rejsekammerat, Maria. Vi rejste sammen og havde meget gavn af hinanden, vi delte både frustrationer i den kliniske uddannelse og rejseoplevelser. Vi rejste bl.a. sammen til Inverness, Stirling og Edinbrugh, hvilket for mit vedkommende helt sikkert ikke havde været så stort at opleve på egen hånd. 5
The Wallace Monument, Stirling Stirling Castle Under mit ophold har jeg gjort mig nogle vigtige erfaringer: Hav nogle af dine vigtigste bøger med fra Danmark (jo de er tunge, men Liv Strand er altså ikke nem at få fat i i UK). Hav tålmodighed med skotterne og husk at få bekræftet at de har en klinisk uddannelsesplads til dig, inden du tager af sted- du kan sagtens være blevet væk i papirbunken. For bolig gælder samme råd: hav tålmodighed og følg op på din ansøgning. Du får sandsynligvis først bekræftet at du har bolig i Skotland ca. 1-2 uger før afrejse, men vær på forkant og husk endelig at følge din boligansøgning op med en mail eller et telefonopkald. Ang. Studieopholdsforsikring: få den tegnet i god tid- det er nok med en midlertidig adresse bare du sender den endelige adresse så snart du kender den. Frygt ikke at du skal gebærde dig på engelsk- du er meget bedre end du tror! Udenlandsophold kræver ikke nødvendigvis at du sparer op i flere år! Du kan nå langt med su, su-lån, legater og en kassekredit. Husk at undersøge mulighederne for at bruge internet der hvor du skal udveksles til. Du kan spare mange penge på telefonregningen hvis du tager din egen pc med og bruger skype. Ang. mobiltelefon i udlandet. Mobilen er rar at have med, specielt hvis du har en rejsekammerat (Køb et sim-kort i udlandet, så I kan skrive og ringe sammen til lokal takst). 6
OBS: Husk inden afrejse at sikre dig at din mobil ikke er sim-locked og at du har frameldt mobilsvar. Der er ingen undskyldninger for ikke at gribe chancen og tage på udveksling- du er sikret en faglig og personlig oplevelse. Sygeplejestuderende Pernille Bruun Kristensen, A06II 7