Ny faktureringsbekendtgørelse på varmeområdet



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. Temadag på TI Varmemåling og varmeregnskaber

15239/17 ADD 1 pfw/cos/mta 1 DGE 2B

Teknologisk Institut 2017

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. CLM temadag på FORCE Technology

Energieffektiviseringsdirektivet. Flowtemadag hos Flowcenter Danmark

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 864 final - BILAG 1 til 4.

Ejendomsforeningen Danmark Gå hjem møde om forbrugsmåling

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv.

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet 1)

Boligselskabet Bo42, Rønne over Energitilsynet af 5. februar 2007 Rønne Vand- og Varmforsyning a.m.b.a.' ændring af fjernvarmetakster

Bilag 3 N Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

Bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om naturgasforsyning 1)

NETVIRKSOMHEDERS SÆRSKILTE IDENTI- TET VED FAKTURERERING AF ENGROS- KUNDER

Temadag den 21. november 2013 Det nye energidirektiv EED 2012/27/EU

Hvad siger loven? Love og regler for fordelingsregnskaber. Lars Nielsen ista kundecenter

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

BEKENDTGØRELSE OM NETVIRKSOMHE- DERS REGULERINGSREGNSKABER

AFGØRELSE VEDRØRENDE SKIFT AF BA- LANCEANSVARLIG AKTØR

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej Silkeborg. Afgørelse

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Godkendelse af SE Elnet s ændring i betalingskadance

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven) 1)

Bilag nr. 4 HØRINGSNOTAT GENNEMGANG AF FORSKRIFTER

Ændring af anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet

Bekendtgørelse om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser

Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt)

Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på denne fornyede høring af ovenstående

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg 1)

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne 1)

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

SAGSFREMSTILLING KLAGENS INDHOLD OG FORLØB. Perioden, der klages over: 1. juli juni Påklaget beløb: kr.

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(EØS-relevant tekst) Artikel 1. Kontaktpunkter

Nævnenes Hus Toldboden Viborg. Til: XXX Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Energitilsynet.

Forslag. Lovforslag nr. L 12 Folketinget Fremsat den 7. oktober 2015 af energi,- forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Uafhængighedskrav til netselskabers interne overvågningsansvarlige

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H.C. Mortensen Direktør Per Søndergaard

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

PRISLOFT EKSKL. AFGIFTSÆNDRINGER På baggrund af de indkomne anmeldelser er prisloftet ekskl. afgiftsændringer beregnet til 89,3 kr./gj.

80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv.

12849/18 AKA/zs ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12849/18. Interinstitutionel sag: 2017/0249 (NLE)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets afgørelse af 11. september 2013 klage over afslag på partsstatus i Energitilsynets sag om Odsherred

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

12852/18 HOU/ks ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12852/18. Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Indledning Hermed sendes et udkast til ny anmeldelsesbekendtgørelse i høring. Anmeldelsesbekendtgørelsen

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af

ANMELDELSE AF GENNEMFØRELSESFORAN- STALTNINGER VEDR. NC ER

PRISBESTEMMELSERNES ANVENDELSE PÅ PROCESVARMELEVERANCEN MELLEM GARTNERNES VARMEFORSYNING OG GARTNERIERNE I ÅRHUS

Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads Aarhus C

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

SEAS-NVE Net A/S har i mail af 29. september 2015 metodeanmeldt nye Tilslutningsbestemmelser

Betænkning. Til lovforslag nr. L 48 Folketinget Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 11. december 2014.

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juni 2016 (OR. en)

12848/18 HOU/zs ECOMP.2.B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2018 (OR. en) 12848/18. Interinstitutionel sag: 2017/0251 (CNS)

BEK nr 642 af 30/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019

Fjernkøling nuværende og fremtidig regulering

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Sekretariatet kan til enhver tid tage den anmeldte vejledning op til fornyet vurdering, hvis situationen giver anledning hertil.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Anmodning om redegørelse for tilbageførsel af overdækning til forbrugerne

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1)

Afgørelse vedrørende TDC A/S standardtilbud om henholdsvis fast operatørvalg og gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet (marked 8)

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Direktør Per Søndergaard Professor, cand.jur. & Ph.D. Birgitte Egelund Olsen

Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest mandag den 19. november 2018 kl

HØRINGSUDKAST Forslag

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/ /SEN

Transkript:

Punkt 8 Energitilsynets møde den 24. juni 2014 7. juli 2014 Varme 13/10069 /SSH/MLD Ny faktureringsbekendtgørelse på varmeområdet Resumé 1. Med dette notat forelægges Energitilsynet indholdet af udkast til en faktureringsbekendtgørelse på varmeområdet. Hvis tilsynet tilslutter sig indholdet af udkastet til bekendtgørelse, vil den kunne sendes i høring. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby tlf. 41 71 54 00 mail post@energitilsynet.dk web www.energitilsynet.dk 2. EU s energieffektivitetsdirektiv forpligter medlemsstaterne til at fastsætte mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug. Energistyrelsen har vurderet, at implementering af direktivets forpligtelser kræver udstedelse af en bekendtgørelse på varmeområdet. Sekretariatet er enig i denne vurdering, da der ikke tidligere er udstedt regler, der regulerer forholdene omfattet af direktivets mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug. Kompetencen til at udstede en faktureringsbekendtgørelse ligger hos Energitilsynet. 3. Dette er baggrunden for, at sekretariatet har affattet et udkast til en faktureringsbekendtgørelse, som hermed forelægges Energitilsynet. Udkastet sendes efterfølgende i høring. Tilsynet vil blive præsenteret for høringssvarene og sekretariatets vurdering heraf i forbindelse med forelæggelse af bekendtgørelsesudkast til endelig godkendelse på et kommende tilsynsmøde. Dette vil formentlig kunne ske på mødet i november 2014. Den nye bekendtgørelse vil herefter kunne optages i Lovtidende og træde i kraft 31. december 2014. 4. I nærværende notat orienteres Energitilsynet også om de foreløbige overvejelser, som sekretariatet har gjort sig omkring indholdet af bekendtgørelsen.

2/12 Bemyndigelse 5. Energitilsynet tilsluttede sig på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering: - at sekretariatet med henblik på høring udsender det bilag 1 vedlagte udkast til faktureringsbekendtgørelse, jf. varmeforsyningslovens 23 b, stk. 3, og 34, stk. 2.

3/12 Sagsfremstilling Baggrund 6. EU s energieffektivitetsdirektiv 1 (herefter direktivet) indeholder forpligtelser angående fakturering og faktureringsoplysninger. Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at faktureringsoplysninger er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug i alle de sektorer, der er omfattet af direktivet; herunder varmedistribution. 7. Implementeringen af direktivets forpligtelser kræver udstedelse af en bekendtgørelse på varmeområdet. Energistyrelsen henvendte sig herom til sekretariatet ved e-mail af 18. februar 2014. Sekretariatet er først i forbindelse med denne mail blevet gjort opmærksom på direktivets nye bestemmelser, og at Energitilsynet skal udstede nærmere regler om fakturering. Direktivet indeholder forpligtelser, der går ud over Energitilsynets kompetence, ligesom enkelte forpligtelser allerede er implementeret andetsteds. Hertil kommer, at direktivet også indeholder forpligtelser, der alene relaterer sig til markederne for el og gas. Sekretariatet har derfor været i dialog med Energistyrelsen med henblik på en afklaring af, hvilke forpligtelser der skal implementeres på varmeområdet ved udstedelse af en bekendtgørelse 2. 8. Energitilsynet har siden 2000 3 haft hjemmel til at fastsætte regler om fakturering og specificering af omkostninger på varmeområdet. Ved lovændringen blev Energitilsynet givet kompetence til at tage de fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring tariffer, rabatter og andre betingelser, forudsat at disse oplysninger ikke relaterer sig til anlæggenes egentlige kommercielle aktiviteter. Tilsynet kan fastsætte regler om, hvordan sådanne oplysninger skal offentliggøres. 9. Energitilsynet kan således for at sikre gennemsigtigheden omkring tariffer, rabatter og andre betingelser fastsætte regler for, hvordan de varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, skal give disse oplysninger til varmekunderne, herunder hvilke oplysninger der skal fremgå ved fakturering. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF. 2 Energistyrelsens vurdering vedlægges i bilag 2. 3 Lov 451 af 31/05/2000 om ændring af lov om varmeforsyning. Der kan læses nærmere om lovændringen i lovforslag 1999/1 LSF 240 som fremsat den 29. marts 2000 af miljø- og energiministeren.

4/12 10. Energitilsynet har ikke hidtil udnyttet hjemlen til at fastsætte sådanne nærmere regler. På områderne for el og gas er allerede udstedt en faktureringsbekendtgørelse 4. 11. Sekretariatet har i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til faktureringsbekendtgørelse på varmeområdet sikret sig, at direktivets faktureringskrav overholdes. Det drejer sig bl.a. om mindstekravene til oplysning i fakturaen omkring aktuelle faktiske priser og faktisk energiforbrug samt samlet oversigt over de aktuelle energiomkostninger. Det vil først og fremmest sige de krav, der vedrører specificering af omkostninger. Endvidere har sekretariatet forholdt sig til kravene om, at modtagelse af fakturaoplysninger skal være gratis. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte bestemmelser 12. Sekretariatet gennemgår i dette afsnit bekendtgørelsens enkelte bestemmelser i hovedtræk: 13. 1 indeholder bekendtgørelsens anvendelsesområde, formål og definitioner. Bestemmelsen definerer bl.a., hvilke forbrugere der er omfattet af bekendtgørelsen. Det følger af bestemmelsen, at der ved forbruger forstås en fysisk eller juridisk person, som aftager energi i form af opvarmet vand, damp og gas bortset fra naturgas til egen slutanvendelse eller til viderefordeling blandt en lukket kreds af forbrugere, når denne person er i et direkte kundeforhold med en varmedistributionsvirksomhed. 14. Direktivet anvender begrebet slutkunder, der defineres som en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse. Energitilsynets kompetence efter varmeforsyningsloven er afgrænset til de forbrugere, der har en afregningsmåler/hovedmåler. Energitilsynet har således ikke kompetence til at stille krav til, hvad der skal gælde på den anden side af disse målere, eksempelvis hvor en boligforening afregner lejere via bimålere. Disse indirekte kunder er derfor ikke omfattet af nye faktureringsregler. Definitionen i 1 er imidlertid udvidet i forhold til direktivet til også at omfatte personer, der aftager energien til videreformidling blandt en lukket kreds af forbrugere, når denne person er i et direkte kundeforhold. Baggrunden herfor er, at sekretariatet efter drøftelser med Energistyrelsen har vurderet, at det bør sikres, at i hvert fald ejeren af hovedmåleren i denne situation 4 Bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om elselskabers fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser og bekendtgørelse nr. 937 af 11/09/2006 om naturgasselskabernes fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser.

5/12 får samme grad af information som øvrige direkte kunder, der anvender energien til egen slutanvendelse. 15. Energistyrelsen har tidligere oplyst sekretariatet om, at styrelsen forventede at indføre krav, der sikrer, at slutkunder med bimålere bliver stillet informationsmæssigt lige så godt som slutbrugere med egne afregningsmålere/hovedmålere. Energistyrelsen forventede at indføre kravene i en ny målerbekendtgørelse. Energistyrelsens udkast til ny målerbekendtgørelse har været sendt i høring hos sekretariatet. Udkastet til målerbekendtgørelsen indeholdt imidlertid ikke disse krav. Retsstillingen for slutkunder med bimålere er derfor på nuværende tidspunkt uafklaret. Sekretariatet forventer dog ikke, at udstedelsen af en ny målerbekendtgørelse vil føre til, at der skal foretages ændringer i faktureringsbekendtgørelsen. Sekretariatet mener endvidere, at direktivets krav vil være implementeret ved udstedelsen af faktureringsbekendtgørelsen og en ny målerbekendtgørelse. 16. Bestemmelsen indeholder endvidere definitioner af fakturaer og faktureringsoplysninger. Ved faktura forstås en opgørelse af det faktiske energiforbrug og de hermed forbundne omkostninger med betalingsanmodning. Ved faktureringsoplysninger forstås oplysninger om det faktiske energiforbrug baseret på den seneste periode og de hermed forbundne omkostninger uden betalingsanmodning. 17. 2 vedrører varmedistributionsvirksomhedernes fremsendelse af faktura (opgørelse), herunder krav til hvor ofte varmedistributionsvirksomheden skal sende en faktura. Sekretariatet har ved udstedelsen forholdt sig til kravene til fakturering og faktureringsoplysninger i direktivets bilag VII. Ved udstedelsen af bekendtgørelsen opfylder Energitilsynet således de krav, som er fastsat i direktivet. Det fremgår bl.a. af disse mindstekrav, at faktureringen skal finde stede på grundlag af det faktiske forbrug mindst en gang årligt. I bestemmelsen fastlægges det derfor, at virksomhederne skal fremsende en faktura mindst en gang årligt. 18. Bestemmelsen regulerer videre varmeforsyningsvirksomhedernes mulighed for at skønne et forbrug, når forbrugeren selv foretager måleraflæsningen, det vil sige manuelt aflæste målere til forskel fra fjernaflæste målere. Det er alene, når forbrugeren ikke har givet meddelelse om måleraflæsningen for faktureringsperioden, at virksomheden kan basere faktureringen på et skønnet forbrug. Bestemmelsen fastsætter endvidere kravene til indholdet af fakturaen samt, at fakturaer kan udsendes elektronisk eller på anden måde. Det fremgår således bl.a. af bestemmelsen, at fakturaen skal indeholde oplysninger om det faktiske energiforbrug i MWh eller GJ, faktiske aktuelle priser opdelt på faste og variable bidrag, faktureringsperioden, dato for faktureringen og sidste rettidige indbetalingsdato. Det præciseres i øvrigt, at varmedistributionsvirksomheden i overensstemmelse med direktivets krav ikke må kræve særskilt betaling for udsendelse af faktura. Udsendelsen af fakturaer er ikke omkostningsfrit for virksomhederne. Det er dog

6/12 sekretariatets og Energistyrelsens vurdering, at der vil være tale om en administrationsomkostning, som virksomhederne kan indregne i de generelle priser i medfør af varmeforsyningslovens 20, stk. 1. 19. 3 vedrører faktureringsoplysninger. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, hvor ofte varmedistributionsvirksomheden skal stille faktureringsoplysninger til rådighed, og hvorledes oplysningerne skal stilles til rådighed. Bestemmelsen fastsætter på baggrund af minimumskravene til faktureringsoplysninger i direktivets bilag VII, at faktureringsoplysningerne skal stilles til rådighed mindst hver kvartal på forbrugerens anmodning, eller hvis forbrugeren har valgt elektronisk fakturering. Hvis forbrugeren selv foretager måleraflæsningen, skal forbrugeren give virksomheden oplysninger om målerstanden på en sådan måde, at aflæsningen kan modtages. 20. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at faktureringsoplysningerne kan udsendes elektronisk eller på anden måde. Varmedistributionsvirksomheden må ikke kræve særskilt betaling for udsendelse af faktureringsoplysninger. Endelig følger det af bestemmelsen, at varmedistributionsvirksomheden skal sikre, at forbrugeren uden yderligere beregning har adgang til sine forbrugsoplysninger, samt oplyse forbrugeren om, hvor oplysningerne kan hentes. 21. 4 indeholder sanktionsbestemmelser. Det vil i medfør af bestemmelsen være muligt med bøde at straffe de varmedistributionsvirksomheder, der ikke overholder bekendtgørelsens regler. Der henvises i den forbindelse til varmeforsyningslovens 34, stk. 2, hvoraf fremgår, at der i forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. 22. 5 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser. Det fremgår heraf, at bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2014. Ikrafttrædelsesdatoen er fastsat på baggrund af artikel 10, stk. 1, i direktivet, hvoraf fremgår, at medlemsstaterne senest den 31. december 2014 skal sikre, at faktureringsoplysningerne er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet. 23. Sekretariatet har i bilag 3 udarbejdet en sammenstilling af direktivets krav og gennemførelsen heraf i udkastet til faktureringsbekendtgørelse.

7/12 Lovgrundlag 24. Nedenfor gengives indledningsvis Energitilsynets hjemmel i varmeforsyningsloven til at fastsætte regler om fakturering og specificering af omkostninger. Herefter gengives relevante definitioner i direktivets art. 10 og 11, om faktureringsoplysninger og omkostninger ved adgang til målingsog faktureringsoplysninger, herunder bilag VII om mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug. Det gengives alene de dele af artiklerne i direktivet, som er relevante for varmeområdet. Varmeforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 af lov om varmeforsyning med senere ændringer): 23 b. [ ] Stk. 3. Energitilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring tariffer, rabatter og andre betingelser. Energitilsynet kan fastsætte regler om, hvordan sådanne forhold skal offentliggøres af de af loven omfattede anlæg, og regler om fakturering og specificering af omkostninger. Direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF): Artikel 2 I dette direktiv forstås ved: Definitioner 1)»energi«: alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi som defineret i artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (1) 20)»energidistributør«: en fysisk eller juridisk person, herunder en distributionssystemoperatør, der er ansvarlig for transport af energi med henblik på levering til slutkunder eller til distributionsstationer, der sælger energi til slutkunder 21)»distributionssystemoperatør«:»distributionssystemoperatør«som defineret i henholdsvis direktiv 2009/72/EF og direktivet 2009/73/EF 22)»energileverandør i detailleddet«: en fysisk eller juridisk person, der sælger energi til slutkunder 23)»slutkunde«: en fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse

8/12 Artikel 10 Faktureringsoplysninger 1. Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF, sikrer medlems- staterne, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug, jf. bilag VII, punkt 1.1, i alle de sektorer, der er omfattet af nærværende direktiv, herunder energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i detailleddet. 2. [ ] Denne forpligtelse kan opfyldes ved at indføre et system, hvor slutkunderne selv regelmæssigt foretager aflæsningen og under- retter energileverandøren om aflæsningerne fra deres måler. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst. 3. Uanset om der er installeret intelligente målere: a) [ ] b) skal medlemsstaterne sikre, at slutkunderne får mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer, og at de på anmodning modtager en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan deres faktura er fremkommet, navnlig hvis fakturaer ikke er baseret på det faktiske forbrug c) skal medlemsstaterne sikre, at fakturaen ledsages af relevante oplysninger, der giver slutkunderne en samlet oversigt over de aktuelle energiomkostninger, jf. bilag VII d) kan medlemsstaterne fastsætte, at oplysningerne på disse fakturaer på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at leverandører af energikilder tilbyder fleksible ordninger for faktiske betalinger e) [ ] Artikel 11 Omkostninger ved adgang til målings- og faktureringsoplysninger 1. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne gratis modtager alle deres fakturaer og faktureringsoplysninger for energiforbrug, og at slutkunderne også på passende vis har gratis adgang til deres forbrugsoplysninger. 2. Uanset stk. 1 skal fordelingen af omkostningerne ved faktureringsoplysninger for individuelt forbrug af varme og køling i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, jf. artikel 9, stk. 3, gennemføres

9/12 på nonprofitbasis. Omkostninger som følge af overdragelsen af denne opgave til en tredjepart såsom en tjenesteleverandør eller den lokale energileverandør, som omfatter måling og fordeling af samt redegørelse for det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan overføres til slutkunderne, for så vidt sådanne omkostninger er rimelige. BILAG VII Mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug 1. Mindstekrav til fakturering 1.1. Fakturering baseret på faktisk forbrug For at give slutkunderne mulighed for at styre deres eget energiforbrug bør faktureringen finde sted på grundlag af det faktiske forbrug mindst en gang årligt, og faktureringsoplysningerne bør stilles til rådighed mindst hvert kvartal, på anmodning eller hvis forbrugerne har valgt elektronisk fakturering, ellers to gange årligt. Gas, der kun anvendes til madlavning, kan fritages for dette krav. 1.2. Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen Medlemsstaterne sørger for, at slutkunderne i relevant omfang får klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med fakturaer, kontrakter, transaktioner og kvitteringer fra distributionsstationer: a) faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug b) sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, helst i en grafisk fremstilling c) kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr. Endvidere sørger medlemsstaterne for, at slutkunderne, når det er muligt og nyttigt, får klare og letforståelige oplysninger om sammenligninger med en normeret, gennemsnitlig slutkunde eller referenceslutkunde i samme brugerkategori i, sammen med eller som henvisninger i fakturaer, kontrakter, transaktioner og kvitteringer fra distributionsstationer. 1.3. Rådgivning om energieffektivitet som bilag til fakturaer og anden feedback til slutkunder Ved afsendelse af kontrakter og kontraktændringer og i de fakturaer, kunderne modtager, eller via websteder til individuelle kunder, skal energidistributører, distributionssystemoperatører og energileverandører i detailleddet give deres kunder klare og letforståelige oplysninger om, hvordan de kan kontakte uafhængige forbrugerrådgivnings- centre, energimyndigheder eller lignende institutioner, herunder disses internetadresser, hvor de kan få

10/12 råd om, hvilke referenceprofiler for deres energiforbrug og tekniske specifikationer for energiforbrugende apparater, der kan tjene til at begrænse forbruget af disse apparater.

11/12 Vurdering 25. En af Energitilsynets opgaver er at sikre gennemsigtighed om priser, rabatter og andre betingelser på varmeområdet. En måde at udmønte dette krav på er, at forbrugerne oplyses om og har overblik over priser m.m. på deres varmeregning. Energitilsynet skal udstede en faktureringsbekendtgørelse med hjemmel i varmeforsyningslovens 23 b. Energitilsynet skal således ikke implementere direktivet, da tilsynet ikke har hjemmel hertil. Når hjemlen i 23 b udnyttes, er det imidlertid vigtigt at have for øje, at der ikke fastsættes regler i strid med direktivet. Energitilsynet kan dog ikke udvide hjemlen i 23 b med bestemmelser i direktivet. 26. Energistyrelsen har vurderet, at der ved udstedelsen af bekendtgørelsen bør tilstræbes en minimumsimplementering af direktivet. Sekretariatet er enigt i denne vurdering, da bekendtgørelsen kommer til at regulere et område, der erfaringsmæssigt har været klaret på tilfredsstillende vis mellem varmedistributionsvirksomhederne og forbrugerne ved brugen af Dansk Fjernvarmes vejledning om Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering. Sekretariatet har på denne baggrund bestræbt sig på at foretage en minimumsimplementering i faktureringsbekendtgørelsen, uden at lovens krav om gennemsigtighed tilsidesættes. 27. Dansk Fjernvarme har udarbejdet en vejledning om Almindelige Bestemmelser for Fjernvarmelevering. Vejledningen er udarbejdet i dialog med Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet, og efterfølende justeret i overensstemmelse med de anbefalinger, sekretariatet er kommet med. Vejledningens punkt 5 og 6 vedrører bl.a. forholdene om måling af fjernvarmeforbrug og betaling 5. 28. Af vejledningens punkt 5.5. fremgår bl.a., at der med henblik på afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske aflæsninger af hovedmålere. For parcelhuse og lignende kan værket foranledige en årlig aflæsning, og der kan eventuelt være selvaflæsning i de tre øvrige kvartaler. 29. Det fremgår videre af vejledningens punkt 5.7., at hvis værket ikke modtager en forbrugers aflæsningskort, eller aflæsning ikke kan opnås ved værkets henvendelse, kan der udstedes regning baseret på af værket beregnet forbrug i overensstemmelse med gældende regler herom. 30. Sekretariatet vurderer på denne baggrund, at varmedistributionsvirksomhederne i stort omfang allerede opfylder mange af de krav, som indføres med bekendtgørelsen. Det er derfor endvidere sekretariatets vurdering, at vedtagelsen af faktureringsbekendtgørelsen ikke vil medføre store reaktioner fra virksomhederne, da de fleste virksomheder ikke vil opleve store ad- 5 Et uddrag fra Dansk Fjernvarmes vejledning er vedlagt som bilag 4.

12/12 ministrative eller praktiske problemer som følge heraf. Der kan dog være virksomheder, hvor f.eks. en tilretning af edb-systemerne kan forsinke processen, således at virksomheden ikke kan opfylde bekendtgørelsens krav pr. 31. december 2014. 31. Hvis det efterfølgende viser sig, at vedtagelsen af faktureringsbekendtgørelsen medfører store administrative eller praktiske problemer for enkelte varmedistributionsvirksomheder, der gør, at de ikke vil kunne overholde bekendtgørelsens krav pr. 31. december 2014, vil sekretariatet set i lyset af den korte implementeringstid i en overgangsfase dispensere fra kravene i bekendtgørelsen. Sekretariatet vil således ikke tage sanktionsmulighederne i bekendtgørelsens 4 i brug, før virksomhederne har haft en rimelig tid til at omstille sig til bekendtgørelsens krav. Bemyndigelse 32. Energitilsynet tilsluttede sig på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering: - at sekretariatet med henblik på høring udsender det bilag 1 vedlagte udkast til faktureringsbekendtgørelse, jf. varmeforsyningslovens 23 b, stk. 3, og 34, stk. 2.