Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer



Relaterede dokumenter
Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

NOTAT Dato

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Dansk Vand Konference

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

100,0. metres Forekomst- og overjordstykkelser. Kortbilag: 2

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råsted Vandværk. Boringsundersøgelse DGU nr September Randers Jens Juuls Vej 18. Telefon Telefax

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Geologisk kortlægning

Samspillet mellem boringsinformation, logs og overfladegeofysik

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

1. Status arealer ultimo 2006

4. Geofysiske undersøgelser ved Mammen, Grundfør og Højstrup

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

1 Introduktion til den generelle funktionalitet

Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Begravede dale i Århus Amt

Geologisk detailkortlægning. nye perspektiver i sårbarhedskortlægning, pesticid-kortlægning mv.

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Velkomst og introduktion til NiCA

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

Bilag 11. Kvalitetssikringsdokumenter, noter

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

HYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Anvendelse af georadar

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

Råstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning fase 2

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Transkript:

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building *Department of Geoscience Aarhus University www.hygem.org

Motivation og formål Resistivitet for danske sedimenter Ud fra erfaring opbygget over årtier Velkendt grov relation mellem resistivitet og hydrauliske parametre Formålet er Formation modstand Geologisk beskrivelse Paleogen ler Marin og lakustrin ler Hydraulisk beskrivelse Impermeabel Ler At finde statistisk velbeskrevne relationer mellem lithologi og resistivitet, som kan Moræneler Ferskvandsmættet sand med silt og ler understøtte geologen ved 3D geologisk modellering indgå i metoder til direkte og (semi-) automatisk integration af luftbåret EM og geologiske data i grundvandsmodeller (HyGEM projekt) Ferskvandsmættet sand og grus Umættet sand og grus Permeabelt Sand

Disposition Data kilder MiniWenner målt på prøver Måling af elektrisk felt på kerner Ellog Borehulslog i boringer med høj frekvens af jordprøver Data håndtering Udfordringer ved at flette resistivitetsdata and lithologiske data Forløbige resultater Moræneler på østjyske lokaliteter Resistivitetsfordelinger for udvalgte lithologier ud fra borehulslogs Konklusioner og Perspektiver

Data kilder Datas oprindelse: 1.Den nationale grundvandskortlægningen, hvor ca. 40 % af Danmark kortlægges, 1999-2015 Detaljerede undersøgelser på specifikke lokaliteter Borehulslogging i nye undersøgelsesboringer udtrukket fra GERDA og Jupiter Borehulslogging kombineret med data fra SedimentSamarbejdet, SESAM, AU. 2.Ældre grundvandskortlægningsdata 3.Data fra forskningsprojekter

Data kilder MiniWenner: 1 cm elektrodeafstand i Wenner opstilling Data målt på prøver fra snegleboringer eller blotninger i felten eller laboratium Data fra 3 projekter (i alt 20 boringer)

Data kilder Måling af elektrisk felt på kernestykker: 7.5 cm potential elektrode afstand Data fra et projekt (5 boringer) (Foto and skitse fra GFS rapport, 2011. Himmerland Vurdering af SkyTEM metoden til sårbarhedskortlægning)

Data kilder El-log: In situ resistivitetsmåling under snegleboring 20 cm pol-pol konfiguration eller 20 cm Wenner konfiguration Gamma log Niveaubestemte vandprøver (=> fx porevæskemodstand) Dårlig kvalitet af jordprøver fra El-log boringen. Suppleres med anden snegleboring med god jordprøvekvalitet for lithologi. (Fra Sørensen et al, 2005) Brugbare El-log, et endnu ukendt antal

Data kilder Resistivitetslog i boringer med høj jordprøvefrekvens Jordprøver pr. 1 m Evt. detaljerede sedimentologiske undersøgelser (SESAM) Borehulslogging i åbent, mudderfyldt hul Resistivitets normallog 8, 16, 32, 64 eller 128 Fokuseret resistivitets log, lang Gamma log Other logs Data fra mere end 300 boringer. (Fra Ditlefsen et al., 2008)

Datahåndtering Tilskrive usikkerhed til geologisk prøvebeskrivelse og resistivitetsmåling Flette resistivitets data og lithologiske data Anvende statistiske værktøjer til at undersøge variabilitet af resistiviteten for forskellige geologiske aflejringer Histogrammer, boxplot, ect. at undersøge i hvor stor grad, det er muligt at adskille forskellige geologiske aflejringer ud fra deres resistivitet Fx ved brug af boxplot, Principal Component Analyse at undersøge regionale forskelle Fx ved brug af GIS

Variationer i porevæskemodstand Datahåndtering 0 Smeltevandsler Fletning af resistivitetsdata og lithologiske data 5 Smeltevandssand med tynde silt lag El-log og resistivitets log: Data reduktion midling Udfordringer: Justering af laggrænser mellem El-log og lithologisk log i separat boring Dybde [m] 10 15 Smeltevandsler med tynde silt lag Smeltevandssand Tynde lag (medtag kun data fra lag som er så tykke at der er målt uforstyrret resistivitet) Grundvandsspejl 20 10 100 1000 Resistivitet [Ohmm] Smeltevandsler

Foreløbige resultater Direkte målinger på prøver Himmerland: 5 boringer, ~ 20 m dybe Hadsten: 5 boringer, ~ 30 m dybe Mårslet: 5 boringer (1 á 20 m, 4 á 5 m) Brædstrup: 10 boringer, ~ 10 m dybe

Foreløbige resultater: Direkte målinger på prøver Box plot Øvre kvartil (75%) Median Nedre kvartil (25%) Whiskers: Data punkter uden for er potentielle outliers

200 Ohmm 40 Ohmm Himmerland Hadsten Mårslet Brædstrup Hele landet fra (borehulslogs) Foreløbige resultater Direkte målinger på prøver Box plot Moræneler Smeltevandssand

Foreløbige resultater Resistivitetslog fra borehulslogging 64 normal log Lang fokuseret log Antal Resistivtitetsdata midlet over 1 m flettes med lithologi, hvis 90% af en 10 m sektion tilhører en enkelt lithologi eller en klasse af lithologier. Resistivitet [ohmm] Resistivitet [ohmm] Histogrammer Krydsplot Moræneler Smeltevandssand Dybde [m]

Foreløbige resultater Resistivitetslog fra borehulslogging Histogrammer Krydsplot Miocæne glimmeraflejringer og kvartssand Antal Resistivitet [ohmm] 35.64 Resistivitet [ohmm] Glimmerler Dybde [m]

Perspektiver Sammenstilling af alle tilgængelige resistivitetsdata fra prøver og logs Tilskrive usikkerheder Rense data for tynde lag med uopløst resistivitet Rense El-log data for forskydninger i laggrænser mellem resistivitetslog og lithologisk log Separere data i prøver over og under grundvandsspejlet Sandede aflejringer relateres til porevæskemodstand Resistivitetsfordelinger for specifikke lithologi klasser Er det muligt af skelne mellem forskellige lithologier? På lokal, regional eller national skala Er der regionale forskelle inden for samme lithologiklasse Sammenstille lithologiske data og resistivitets data fra overflademålinger Adrian Barfods ph.d. projekt i HyGEM