Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser René Gislum... 14 2 Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Lars Korsholm Hansen... 16 Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Barthold Feidenhans l... 18 3 Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Thor Gunnar Kofoed... 22 4 Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Thor Gunnar Kofoed... 23 National og international markeds- orientering Jens Holstborg... 24 TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE 5 Få styr på kontrakterne i planteavlen Jacob Langvad Nielsen... 26 Win-win ved handel mellem landmænd Bjørn Asmussen... 30 6 Budgetgrundlag i planteavlen Erik Maegaard... 32 Få gevinst ved budgetopfølgning på planteavl Per Kristensen... 34 7 Kend dine maskinomkostninger Michael Højholdt... 36 Læg den rigtige plan for investering i maskinpark Christian Rabølle... 40 TEMA: EU OG DANSK PLANTEPRODUKTION 8 Sådan ser fremtidens landbrugsstøtte ud Niels Lindberg Madsen... 42 Fra politik til regler og krav Arent Bak Josefsen... 44 9 Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe... 46 Konsekvenser for dit landbrug Erik Maegaard... 47 10 Grønning i praksis Lotte Dige Toft, Arent Bak Josefsen & Jon Birger Pedersen... 49 11 Overimplementering af EU-regler i Danmark Lone Saaby... 50 På vej væk fra overimplementering NN... 52 TEMA: GROVFODER 12 Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Weisbjerg... 54 5
Indholdsfortegnelse Rådgivning hvor en plus en giver tre Poul Henningsen & Torben Spanggaard Frandsen... 56 13 Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten Attermann Nielsen... 58 Økonomi i fodring med kløvergræs ved forskelligt antal slæt Rudolf Thøgersen... 61 14 Pløjefri dyrkning af majs Christian Hansen & Jan Møllegård Jensen... 64 Sådan får du stabile majsudbytter Martin Mikkelsen... 66 15 Etablering, planteværn og gødskning i roer til foder Jens Nyholm Thomsen... 69 Roer i foderplanen og på lageret Carl Ejnar Sørensen... 71 TEMA: JORD 16 Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm... 72 Det optimale såbed i praksis Christian Rabølle... 75 17 Resultater fra tidligere forsøg med afvanding Janne Aalborg Nielsen... 77 Nye afvandingsforsøg i korn Kasper Jakob Jensen... 80 18 Hvordan pakkes jorden, og hvordan forebygger vi? Mathieu Lamandé... 84 De nye 3D jorddata og deres anvendelse som beslutningsstøtte Mogens H. Greve... 88 TEMA: TEKNIK 19 Use of drones in agriculture - prospects and limitations Georg Bareth... 90 Brug af droner i landbruget perspektiver og begrænsninger Georg Bareth... 91 Henning Sjørslev Lyngvig... 92 Sådan minimeres svidningsskader Bo J.M. Secher... 96 21 Potentialet i optimering af vandingsanlæg Søren Kolind Hvid... 98 Sådan optimerer du dit markvandingsanlæg Gunnar Schmidt... 100 22 Udfordringer og løsning ved strip-tillage Otto Nielsen... 104 På vej til at få strip-tillage til at fungere Asbjørn Kaad... 106 6
Indholdsfortegnelse TEMA: PLANTEVÆRN 23 Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013 Poul Henning Petersen... 108 Nyt fra forsøg med svampe- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen...111 24 Skadetærskler for plantesygdomme Lise Nistrup Jørgensen... 113 Praktiske udfordringer ved anvendelse af skadetærskler Erik Borup... 115 25 Herbicide resistant weeds: the UK experience Stephen Moss... 116 Herbicidresistent ukrudt: erfaringer fra Storbritannien Stephen Moss... 118 26 Caryx - et nyt vækstreguleringsmiddel til vinterraps Stefan Ulrich Ellinger & Jakob Skodborg-Jensen... 120 Troels Melvang... 122 Folpet - en ny komponent til svampebekæmpelse i korn Niels Jacob Jakobsen... 124 TEMA: FORÆDLING 27 Bedre afgrøder til fremtidens landbrug Sven B. Andersen... 126 CID - et nyt samarbejde om forædling i Danmark Claus Saabye Erichsen... 128 Morten Rasmussen... 130 Ramularia-resistente sorter Rasmus Lund Hjortshøj... 132 29 Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens Støvring Hovmøller... 134 TEMA: KORN OG BÆLGSÆD 30 Hvornår dyrker vi hybrider i byg og hvede? Birger Eriksen... 138 Optimér dyrkningen af hybridrug Lars Bonde Eriksen... 140 31 Hestebønner - dyrkning og sædskifte Inger Bertelsen... 142 Hestebønner - et nyt element i svinefodringen Sønke Møller... 144 32 Optimér dyrkningen af vinterhvede Irene Skovby Rasmussen... 146 33 Hvad er det optimale høsttidspunkt? Johannes Ravn Jørgensen... 150 Det svære valg - større mejetærsker eller tørring? Henning Sjørslev Lyngvig... 152 7
Indholdsfortegnelse TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 Højaktuelt emne NN... 154 35 Klimadebatten - lad os komme videre Katherine Richardson... 155 CO 2 -effekten er overvurderet Jens Olaf Pepke Pedersen... 156 36 Vejen til succes for dansk planteproduktion Svend Christensen... 158 Vejen til succes for dansk planteproduktion Steen Bitsch, Johanne Marie Laursen & Torben Hansen... 159 37 Dyrkning af korn til godt dansk øl Henning Fuglsang... 160 Kvalitet og smag af dansk øl Jens Erik Jensen... 163 38 Sådan undgår du, at din investering ender i en katastrofe Christian Haldrup... 164 Sådan vil jeg gøre næste gang... Preben Langhoff... 166 39 Erfaringer med landsdækkende grupper inden for kvæg Ole Kristensen... 168 Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning Merete Studnitz... 170 40 Her er topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde... 172 41 Sådan opfatter jeg landmænd og danske fødevarer Jeanett Dion Amonsen... 173 Et godt omdømme skæpper i kassen Leif Nielsen... 174 42 Sådan får du værdi af de sociale medier Peter Svarre... 176 43 Politisk vil vi... Torben Hansen... 177 Fagligt kan vi... Ivar Ravn... 178 44 Sådan ændrer du noget i verden - hvis du tør! Michelle Hviid... 179 TEMA: RAPS 45 Læg en plan for etablering af vinterraps Torben Føns... 180 Erfaringer fra FarmTest om pløjefri etablering af vinterraps Michael Højholdt... 182 46 Få mest muligt ud af gyllen Annette V. Vestergaard... 184 Få styr på behovet for næringsstoffer Hans Spelling Østergaard... 186 47 Knoldbægersvamp i vinterraps - Nyeste resultater fra danske og udenlandske forsøg Marian Damsgaard Thorsted... 190 8
Indholdsfortegnelse Kan ny PCR-test forudsige angreb? Bent J. Nielsen... 192 48 Forebyg angreb af kålbrok Ghita Cordsen Nielsen... 194 Nye sorter med resistens mod kålbrok Finn Holmgaard Jensen... 196 TEMA: INNOVATIV PRODUKTION 49 Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider - er det muligt? Per Kudsk... 198 Er landmændene IPM-klar? Jens Erik Jensen... 200 50 Kostvanerne er under forandring, og nye kornprodukter vinder frem Birthe Linddal... 203 51 Kokken, journalisten og godsejeren som vinproducent Harald Krabbe... 204 Protein fra soyabønner som alternativ til kød Poul Agger... 205 TEMA: GØDSKNING 52 Resultater af forsøg med husdyrgødning Annette V. Vestergaard... 206 Resultater af forsøg med handelsgødning og med efter- og mellemafgrøder Leif Knudsen... 210 53 Fertilization of maize with manure without use of mineral starter fertilizers Shabtai Bittman... 212 Gødskning af majs med husdyrgødning - uden brug af mineralsk startgødning Shabtai Bittman... 216 54 Bioforgasning og dens betydning for kvælstofvirkning og -tab Peter Sørensen... 220 Teknologier til at mindske emissionen fra husdyrgødning Sven Gjedde Sommer... 222 55 Erfaringer med forsuret gylle og med tilsætning af ammoniak Torben Kamp... 225 Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Ole Aaes... 226 TEMA: BIOENERGI 56 Klonvalg og høstfrekvens i pil Søren Ugilt Larsen... 230 Poppelkloner og poppeldyrkning Poul Erik Lærke... 234 57 Harvest and storage of willow and poplar in short rotation forestry (SRC) Ralf Pecenka... 236 Høst og lagring af pil og poppel i kort rotation Ralf Pecenka... 238 Birgit Kamm... 240 9
Indholdsfortegnelse Birgit Kamm... 242 59 Dybstrøelse kan give en masse gas Anders Rosenkvist... 244 Halm og efterafgrøde til biogas Erik Fog... 246 TEMA: BIOLOGI 60 Påvirkning af rodprocesser til en forbedret næringsstofoptagelse Jakob Magid... 248 Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider, men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard... 249 61 Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Simona Radutoiu... 252 Endophyter - en hjælp til planten Simona Radutoiu... 254 Mykorrhizas betydning for planters sundhed Sabine Ravnskov... 256 62 Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing... 259 Rug danner store mængder af sekundære indholdsstoffer i kernen og under spiring af betydning for planters forsvar og vores kost Per L. Gregersen... 262 TEMA: PLANLÆGNING I LANDSKABET 63 Vi skal op af skyttegravene og genopbygge relationer Knud Suhr... 264 Nedbryd barrierer for bedriftens udvikling Jens Peter Lunden... 265 64 De nye kommuneplaner - et overblik Anna Dorte Nørgaard... 266 Hvad betyder de nye kommuneplaner for dig - juridisk set? Helle Tegner Anker... 270 65 Landskabet i sagsbehandlingen Knud Erik Jensen... 272 Mads Lindstrøm... 274 66 Samspil over hækken Anna Marie Fisker... 276 Landmand på bykanten Knud Just... 278 TEMA: ØKOLOGI 67 På vej mod mere robust planteproduktion Inger Bertelsen... 280 Vælg de bedste vårbygsorter Kathrine Hauge Madsen... 282 68 Økologisk planteavl - en økonomisk ligeværdig produktion Marianne Tesdorpf... 284 10
Indholdsfortegnelse Økonomien på min planteavlsbedrift og fremtidsudsigterne Christian Heslet Jørgensen... 286 69 Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Jørgen E. Olesen... 288 Gødningsvirkning og håndtering af mobil grøngødning Peter Sørensen... 292 70 Nutrients and weeds through 13 years of organic farming Herwart Böhm... 294 Næringsstoffer og ukrudt igennem 13 år med økologisk jordbrug Herwart Böhm... 296 TEMA: NATUR 71 Status for Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Thyge Nygaard... 298 Hvilken plads får naturen? Karen Post... 300 72 Perspektiver for det nye værktøj Jesper Bladt... 301 Naturværdier til prioritering af tilskud Martin Brink... 303 73 Randers Kommunes erfaringer med græsning som naturpleje Jørgen Mejlsø... 304 Landmandens erfaringer Jens Ole Hededal Nielsen... 306 74 Kødkvaliteten af dyr der afgræsser naturarealer Margrethe Therkildsen... 308 Vil forbrugerne betale mere for naturkød? Majken Blumensaat Laursen... 310 75 Naturhistorie og viden som tilgang for naturplejen Morten D.D. Hansen... 312 Arter eller naturtyper - Hvordan sikrer vi biodiversiteten bedst? Lars Dyhrberg Bruun... 314 76 Bier, biodiversitet og bestøvning Yoko L. Dupont... 316 Gode forhold for de vilde bier på bedriften Casper Ingerslev Henriksen... 318 77 Kommunens arbejde med realisering på handleplanerne Lise Frederiksen... 320 Processen omkring 2. generation af Natura 2000-planerne Peter Bundgaard Jensen... 321 TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Den nye vandløbslov og landbruget Sten W. Laursen... 322 Vandløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet Esben Astrup Kristensen... 324 79 Dynamisk modellering af (den marine) vandkvalitet Erik Kock Rasmussen... 326 Sådan ser de nye vandplaner og målsætninger ud Thomas Bruun Jessen... 328 11
Indholdsfortegnelse 80 Resultater fra Landsforsøg med vildtstriber Toke Thomas Høye... 330 Erfaringer med markvildtstiltag Kristian Petersen... 332 81 Erfaringer med de nye 3-registreringer Bo Boysen... 334 Sådan informerer og rådgiver vi om 3 Andreas Höll... 336 TEMA: MILJØ 82 Gevinster ved en mere målrettet kvælstofudnyttelse Tommy Dalgaard... 338 Kan de beregnede gevinster opnås i praksis? Leif Knudsen... 342 83 Status for retentionskortlægningen Anker Lajer Højberg... 344 Hvad skal kortlægningen bruges til? Erik Jørgensen... 346 Hvad skal retentionskortlægningen bruges til? Hans Kjær... 348 84 The setup for the voluntary nutrient balances in Sweden Stina Olofsson... 350 Organiseringen af frivillige næringsstofbalancer i Sverige Stina Olofsson... 352 Obligatory nutrient balances results and experiences from Germany Bernhard Osterburg... 354 Obligatoriske næringsstofbalancer resultater og erfaringer fra Tyskland Bernhard Osterburg... 356 85 Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandsbeskyttelse Birgitte Hansen... 358 Indsatsplanerne mod pesticider i drikkevand og deres betydning Poul Henning Petersen... 361 86 Afvanding via dræn og betydning i forhold til målrettet regulering Bo V. Iversen... 364 Charlotte Kjærgaard...366 87 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde Berit Hasler... 368 Lokalt samspil om løsninger på miljøudfordringer Anne-Mette Langvad... 370 88 Erfaringer fra netværket Landmanden som vandforvalter Irene Wiborg... 372 Håndtering af for lidt og for meget vand Flemming Kofoed... 374 12
Indholdsfortegnelse 13
TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser Markfrø under nye rammebetingelser Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til nye produktionsforhold, hvor kvælstof (N) normerne bliver afløst af en ny regulering, som baseres på forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof (retention), afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarhed for det enkelte vandområde. Spørgsmålet er, hvordan den nye regulering vil påvirke dyrkningen af frøgræs, og hvordan frøavleren bedst muligt udnytter en ny regulering. Lektor René Gislum & seniorforsker Birte Boelt Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi rene.gislum@agrsci.dk Mere N giver flere frø AU Flakkebjerg har gennem mange år samlet forsøgsresultater i en database, og det er ved brug af disse resultater, vi beregner økonomisk optimal N mængde i forskellige arter. Den nyeste beregning viser, at den økonomisk optimale N mængde i almindelig rajgræs er 170 kg pr. ha og 136 kg pr. ha i rødsvingel. Kvælstofnormerne er på nuværende tidspunkt ikke opdelt i diploide og tetraploide typer af rajgræs, men beregning af de økonomisk optimale N mængder indenfor de to typer giver 166 og 172 kg pr. ha for henholdsvis diploide og tetraploide typer. Vi kan samtidig beregne frøudbytterne ved forskellige N mængder, og hvis vi f.eks. anvender normerne, får vi et gennemsnitsudbytte på 1484 kg frø pr. ha for de diploide typer, 1548 kg frø pr. ha for de tetraploide typer og 1467 kg frø pr. ha i rødsvingel. Forskellen mellem frøudbytterne ved de økonomisk optimale mængder og de nuværende normer er 30 kg frø pr. ha for de diploide almindelig rajgræsser, 45 kg frø pr. ha i de tetraploide almindelig rajgræsser og 59 kg frø pr. ha for rødsvingel. I de seneste 5 år har arealet i gennemsnit været 29.580 ha i almindelig rajgræs (hvor de tetraploide typer udgør ca. 20%) og 17.099 ha i rødsvingel. Hvis det var muligt at anvende den økonomisk optimale N mængde, ville det give en samlet økonomisk merindtjening på 20,8 mio. kr. til danske frøavlere, beregnet ud fra følgende priser: 8 kr. pr. kg N, 10 kr. pr. kg almindelig rajgræs og rødsvingel frø. Bedre udnyttelse af et højt udbyttepotentiale Dyrkningsforhold samt prisrelationer på frø og N påvirker den økonomisk optimale N mængde, så når gødningsplanen lægges, ved man ikke, om den beregnede økonomisk optimale N mængde nu også vil svare til økonomisk optimum i den kommende sæson. Eksempelvis vil den økonomisk optimale N mængde være højere end det beregnede gennemsnit i et år med gunstigt klima, en lav N pris og en høj frøpris. Omvendt giver ugunstige vejrforhold, høj N pris og lav frøpris en lavere økonomisk optimal N mængde. Udsvingene mellem den økonomisk optimale N mængde kan dermed variere ganske meget fra år til år. Derfor vil det være mere retvisende at basere en N regulering på de aktuelle forhold som N retention, afgrødevalg og sårbarhed for det enkelte vandområde. På arealer med høj N retention og i afgrøder med høj N optagelse gennem hele vækstsæsonen vil der være mindre risiko for N udvaskning. Vi gennemførte i perioden fra 2003 til 2005 et markforsøg i rødsvingel, hvor vi testede tre N-mængder ved efterårstilførsel (60, 90 eller 120 kg pr. ha), tre N-mængder ved forårstilførsel ved vækststart (0, 30 eller 60 kg pr. ha) samt effekten af at tilføre yderligere 30 kg N pr. ha eller ikke tilføre ekstra N ved strækning. Resultaterne for de to før- 14
Markfrø under nye rammebetingelser TEMA: FRØ 1 Effekt af forskellige N mængder i almindelig rajgræs. Forhåbentlig er det ikke forskellen mellem dyrkning af almindelig rajgræs på højproduktive og miljøfølsomme arealer i fremtiden. ste år var entydige, da 30 kg N pr. ha ved strækning ingen effekt havde på frøudbyttet. Det sidste år var imidlertid markant anderledes med et frøudbytte på 1670 kg pr. ha i gennemsnit af alle behandlingerne, hvilket er væsentligt over vores normale gennemsnit. Effekten ved at tilføre 30 kg N pr. ha var ligeledes stor og gav ekstra 128 kg frø pr. ha ved tilførsel af 60 kg N pr. ha både efterår og forår. Det giver et økonomisk merudbytte på 1040 kr. pr. ha ved 10 kr. pr. kg frø og 8 kr. pr. kg N. Den samlede N tilførsel var 150 kg pr. ha, hvilket er over økonomisk optimal mængde, men netop i dette år og i denne afgrøde gav det et stort merudbytte, og det er netop disse tilfælde, som vi skal have fat i. Regulering af N på miljøfølsomme områder En ny N regulering vil imidlertid også betyde, at nogle områder skal reducere i tilførslen af N. Hvis en ny N regulering betyder, at der maksimalt kan tilføres 50% af den økonomisk optimale N mængde i diploide typer af almindelig rajgræs på f.eks. 10.000 ha, vil det betyde en mindre nettoindtjening på 15,9 mio. kr. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at skulle producere almindelig rajgræs med tilførsel af 83 kg N pr. ha (50% af den økonomisk optimale N mængde), og det kræver udvikling af nye produktionsmetoder og alternative N kilder. En mulighed kunne være at anvende grøngødningsafgrøder som en supplerende N kilde. Vi har i markforsøg ved AU Flakkebjerg vist, at kællingetand kan erstatte ca. 75 kg N fra afgasset gylle, og sammen med tilførsel af 83 kg N pr. ha i form af handelsgødning skulle N behovet for almindelig rajgræs være sikret. Anvendelsen af grøngødningsafgrøder sikrer en god udnyttelse af det over en længere periode i vækstsæsonen. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig derfor ikke kun om at gøde med en gennemsnitlig økonomisk optimal N mængde, men mere om at udnytte jorde med en høj N retention, at udnytte det faktum, at frøgræs har den laveste N udvaskning i udvaskningsmodellen (N-LES, Nitrate Leaching EStimator), samt at udbyttepotentialet kan variere markant i frøgræs. Markfrø under nye rammebetingelser drejer sig også om, at vi skal være bedre til meget højt udbyttepotentiale og udnytte det høje potentiale til et højt frøudbytte. Første skridt er at få mulighed for at tilføre mere N, og den mulighed ligger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport. 15
TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Landmand Lars Korsholm Hansen Stevns lkh@bkh.dk Bedriftens praksis omkring registrering af dækningsbidrag Mark gennemgås, og sammenhængen i mellem registreringer, sortsøkonomi og bedriftsøkonomi underbygges med en sammenkædning til DLBR Benchmarking Prisudsvings betydning for dækningsbidraget berøres kort, og udbyttets betydning fastlægges. Udsving i bedriftens frøudbytter siden 2008 diskuteres, hvor der tages udgangspunkt i en sammenligning med Sortsundersøgelsen for Markfrø. Suc- lyseret i et forsøg på at fastlægge re de betydende dyrkningsfaktorer for et højt udbytte. Bedriftens erfaring med og prioritering af etablering, næringsstoffer, ukrudtsbekæmpelse m.m. vil blive diskuteret i forhold til betydningen for udbyttet. Det er vanskeligt at iden- ning på afgrødeniveau, men der har været håndværksmæssige udfald, som med stor tydelighed har påvirket udbyttet. Erfaringerne i kombination med teori og forsøg indikerer vigtigheden af rettidig indsats. Ud fra en helhedsvurdering af bedriftens klima, boni- 16
Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Topliste 2008 2009 2010 2011 2012 1 Hvidkløver Hvidkløver Strandsvingel Engrapgræs Hvidkløver 2 Hundegræs Rødsvingel Rødsvingel Alm. rajgræs Engrapgræs 3 Alm. rajgræs Alm. rajgræs Engrapgræs Vårbyg malt Vinterhvede 4 Strandsvingel Vinterraps Vinterhvede Vinterraps Hundegræs 5 Vårbyg malt m/udlæg Hundegræs Vårhavre Hundegræs Alm. rajgræs 6 Vårbyg malt Strandsvingel Hvidkløver Vårbyg malt m/udlæg Vårbyg malt 7 Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg Vinterhvede Vårbyg malt m/udlæg 8 Konservesært Vårbyg malt Vinterbyg Hvidkløver 9 Engrapgræs Vinterraps 10 Vårbyg malt m/udlæg 11 Vinterbyg Figur 1. Top-listen med bedriftens afgrøder prioriteret efter opnået DB2 i perioden 2008-2012. = Græs- og kløverfrø = Korn = Raps = Ærter. tet, ledelse og opnåede resultater fastlægges en indsatsplan og målsætning for opnåelse af et væsentligt bedre dækningsbidrag. Vurdering og eventuel udtagning af dårlige afgrøder har en væsentlig betydning. Ved forbedringer på alle afgrøder, inklusive indkøb og salg, er for- 2.000 kr. pr. ha. i et gennemsnitsår. 17
TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Forsøg med bekæmpelse af græsukrudt Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen. Derfor er en effektiv bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver ved avl af frøgræs. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Græsukrudt påvirker det økonomiske udbytte i græsfrøavlen på to måder. I vækstperioden konkurrerer ukrudtsplanterne med afgrøden om pladsen, lyset og næringsstofferne, og i den høstede vare påvirker ukrudtsfrøene kvaliteten, så omkostninger ved rensning øges, eller i værste fald, så partiet ikke opnår cer- bekæmpelse af græsukrudt en af de vigtigste opgaver i frøavlen. Hvert år anlægges der en lang række forsøg i de landøkonomiske foreninger, hos AU belyse muligheder og begrænsninger for en effektiv bekæmpelse af de enkelte ukrudtsarter under de politiske rammebetin- Der er en lang række alvorlige græsukrudtsarter i frøavlen. Det er arter som væselhale, rævehale, enårig og alm. rapgræs, gold og blød hejre, kvik samt spildfrø af tidligere dyrkede arter. Problemets omfang afhænger af den frøart ukrudtet optræder i. Med de begrænsninger der er og fremover vil blive i antallet af aktivstoffer vi kan bruge i Danmark kombineret med de begrænsninger, der ligger i græsfrøarternes tålsomhed overfor disse aktivstoffer, vil der de kommende år blive et øget fokus på sædskifte og dyrkningsstrategi og mekaniske løsninger. Vi kan ikke længere løse alle ukrudtsproblemer kemisk, men kemien vil også i de næste mange år være en hjørnesten i bekæmpelsen af græsukrudt i frømarken. Skader efter anvendelsen af Topik om foråret i strandsvingel. Kilde: Henry Møller Andersen, Østdansk Landbrugsrådgivning. Kemiens forudsætninger Første forudsætning for en løsning kan bruges er skånsomheden overfor afgrøden. Med det begrænsede antal midler, der er til rådighed, sammenholdt med antallet af frøarter og sorter, er alene skånsomheden en stor udfordring. Næste forudsætning for en 18
Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 Tabel 1. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs, efterår og forår. DLF-TRIFOLIUM. Engrapgræs Behand- Pct. dækning af Kar. 1) for lings- over ade afgrødetids- skade punkt primo juni Rapgræs, enårig st. 61 Alm. rapgræs, st. 61 Rapgræs, enårig Tabel 2. Bekæmpelse af græsukrudt i strandsvingel om foråret. Strandsvingel Kar. 1) for afgrødeskade forår Ca. 30/5 over ade, pct. dækning Rapgræs, enårig Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift 2013. 3 forsøg 1. Ubehandlet 0 13 3 1.711 - - 2. 1,0 l Boxer 0 10 3 24 95 0 3. 2,0 l Boxer 0 8 3 33 105-74 4. 0,4 l Primera Super 2) 0 13 2-37 -588-578 5. 0,8 l Primera Super 2) 0 13 2-113 -1.491-1.481 6. 10 g Lexus 50 WG 3) 1 6 3-264 -2.940-2.919 7. 10 g Lexus 50 WG 3) 0 8 3-117 -1.397-1.376 8. 0,5 l Primera Super 2) 0 12 1 77 588 588 9. 0,5 l Foxtrot 4) 0 12 1 20-21 -11 10. 0,2 l Topik 5) 4 10 0-151 -1.869-1.838 11. 0,4 l Topik 5) 7 9 0-492 -5.660-5.586 LSD 1-11 269 Led 2-3 er behandlet 1. september. Led 4-6 er behandlet 15. september. Led 7 er behandlet 10. oktober. Led 8-11 er behandlet i stadie 30-32. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. 3) Tilsat 0,1 liter Agropol pr. ha. 4) Tilsat 0,15 liter Agropol pr. ha. 5) Tilsat 0,5 liter Renol pr. ha. acceptabel løsning er effekten på ukrudtsarterne. Normalt vil vi gerne have minimum 80% effekt på arten for at benævne det som en effektiv løsning. Inden for græsfrøavlen kan det til tider være nødvendigt at acceptere en lavere effekt alternativt at acceptere et vist udbyttetab. I tabel 1 er vist resultater fra et af de seneste års forsøg i engrapgræs. Forsøget er udført i samarbejde med DLF-TRIFO- LIUM. Resultaterne illustrerer meget godt den skitserede problemstilling. Alle behandlinger i 2013. Behandlingerne i led 4, 6 og 7 har dog været så effektive, at der i de led ikke vil være ring. Udbyttetabet i de led ligger i intervallet 143 169 kg frø pr. ha. Økonomisk set vil behandlingerne altså have medført et tab på ca. 3000 kr. Dette tab skal imidlertid sammenlignes med det tab, der kan opstå, når partiet uden en effektiv behandling i marken skal omrenses på renseriet. Her vil tabet ske i form af ekstra omkostninger til rensning og tab af godt frø, der altid vil ske ved en omrensning. En sådan beregning er det altid Ved høst, pct. i frø Alm. rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift 2013. 2 forsøg DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet - 12 6 0 1,3 2,4 621 - - 2. 0,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept. 6 5 0 1,9 4,2-100 -1.605-1.605 3. 0,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept. 3 3 0 0,8 2,4-133 -2.295-2.400 1,0 l Reglone 2) 15. dec. 4. 0,1 l Agil 100 EC 2) 1. sept. 2 2 0 0,6 0,8-166 -2.895-3.105 2,0 l Reglone 2) 15. dec. 5. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt. 3 4 0 1,5 4-103 -1.665-1.665 6. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt. 3 2 0 1,1 0,7-143 -2.445-2.550 1,0 l Reglone 2) 15. dec. 7. 0,15 l Agil 100 EC 2) 1. okt. 2 2 1 1 1,5-169 -2.955-3.165 2,0 l Reglone 2) 15. dec. LSD 76 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. 2) Tilsat 0,4 l Agropol. nødvendigt at foretage, når man vurderer fordele og ulemper ved en given behandling i en frøafgrøde. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at rense 19
TEMA: FRØ 2 Få styr på ukrudtet i frømarkerne Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i dæksæd. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, april Alm. rapgræs, pct. dækning ved høst Kar. 1) for stængeldannelse Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift 2013. 4 forsøg 1. Ubehandlet - 23 10 1.799 - - 2. 0,1 l Agil 100 EC 2) 1 15 10-15 -263-263 3. 0,2 l Agil 100 EC 2) 2 9 10 39 284 273 4. 0,4 l Agil 100 EC 2) 6 18 8-101 -1.229-1.239 5. 0,2 l Kerb 400 SC 3 14 10-53 -662-662 6. 0,4 l Kerb 400 SC 8 17 9-171 -1.932-1.932 7. 0,8 l Kerb 400 SC 9 15 8-441 -4.830-4.830 8. 0,2 l Kerb 400 SC 1 7 10 4-105 -105 9. 0,4 l Kerb 400 SC 2 2 10 64 462 462 10. 0,8 l Kerb 400 SC 2 1 10 108 777 788 11. 0,2 l Kerb 400 SC 0 10 10 11-32 -32 12. 0,4 l Kerb 400 SC 1 3 10 30 105 105 13. 0,8 l Kerb 400 SC 2 1 9 166 1.386 1.397 LSD ns Led 2-4 er behandlet medio september. Led 5-7 er behandlet primo februar. Led 8-10 er behandlet medio februar. Led 11-13 er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade/stængeldannelse, og 10 = 100% skade/fuld stængeldannelse. 2) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. Tabel 4. Bekæmpelse af græsukrudt med Kerb i alm. rajgræs, udlagt i korn. DLF-TRIFOLI- UM. (Oversigten over Landsforsøgene 2013). Alm. rajgræs Kar. 1) for afgrødeskade, maj Græsukrudt, pct. dækning ved høst Pct. enårig rapgræs i frø Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha, ny afgift 2012. 1 forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet 0 1 0,7 2.314 - - 2. 0,2 l Kerb 400 SC 0 0-148 1.418 1.418 3. 0,4 l Kerb 400 SC 0 0 0,3 161 1.481 1.481 4. 0,2 l Kerb 400 SC 0 0 0,4 78 672 672 5. 0,4 l Kerb 400 SC 0 0 0,1 141 1.260 1.271 LSD 1-5 96 Led 2-3 er behandlet primo februar. Led 4-5 er behandlet primo marts. 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100% skade. belt niveau. Doseringsforskellen mellem led 10 og 11er kun 0,2 liter pr. ha. Det betyder, at vi er på en meget stejl del af tålsomhedskurven, og risikoen for meget alvorlige udbyttetab ved at søge en godkendelse til mindre anvendelse vil blive vurderet som for stor. Derimod har Topik en off-label godkendelse partiet til en kvalitet, der kan I tabel 2 er der vist de seneste forsøgsresultater i strandsvingel. I led 10 og 11 er Topik anvendt om foråret. Begge do- bekæmpelse af alm. rapgræs, men medført tab af frø. I led 11 om efteråret. Om efteråret ser vi ikke de problemer med tålsomheden. Det illustrerer den meget komplekse problemstilling, der omgiver planternes tålsomhed overfor ukrudtsmidler. I tabel 3 og 4 er vist de nye resultater fra forsøg i alm. rajgræs 2013. Alle forsøgene er gennemført i alm. rajgræs udlagt i dæksæd. Kerb bliver normalt anset for at være et ganske græsarter inklusive alm. rajgræs. Tyske erfaringer har dog vist, at der måske kan være en mulighed for at anvende midlet i alm. rajgræs. Videncentret for Landbrug har derfor i samarbejde med frøbranchen gennemført en forsøgsserie med ganske interessante resultater. Data i tabel 4 er fra et enkelt forsøg i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM. Resultaterne viser, at Kerb er meget effektiv overfor såvel enårig som alm. rapgræs. Forsøgene viser også, at såvel tidspunkt som dosering har meget stor betydning for skånsomhed og effekt. I 2013 har de sene behandlinger med 0,4 l Kerb pr. ha (primo marts) resulteret i den bedste kombination af effekt og skånsomhed. Baggrunden for i vejrforholdene, ikke kun på behandlingstidspunktet, men også i den efterfølgende periode. De viste resultater er kun en lille del af de mange resultater, der hvert år skabes ved forsøgsvirksomheden indenfor dansk frøavl. Resultaterne viser den komplekse problemstilling vi arbejder med, når vi undersøger mulighederne for at bekæmpe fortsat muligheder, og der arbejdes fortsat på at udvikle mulig- 20
Få styr på ukrudtet i frømarkerne TEMA: FRØ 2 hederne. Men det er også helt klart, at det altid er forbundet med en risiko for afgrødeskade. Den risiko skal indgå i overvejelserne omkring en eventuel bekæmpelse af en ukrudtsart. Græsukrudtsbekæmpelsen skal ikke alene udføres i selve frøafgrøden men i sædskiftet generelt, og især dér hvor den er mest effektiv og billigst. Derfor skal vi kombinere sundt sædskifte, god dyrkningsstrategi og målrettet indsats af bekæmpelsesmidler på fremtidens frøejendomme. Det er godt landmandskab. 21
TEMA: FRØ 3 Årmøde i Frøsektionen I Stoltheden i den danske frøbranche og fremtidens muligheder Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård tgk@thorkofoed.dk Hvis du tænker, at det er bare en traditionel generalforsamling, så er svaret nej, for der sker igen i år noget helt nyt! Frøsektionens årsmøde kommer i år ind på nogle spændende temaer, hvor vi har målt os med andre konkurrerende lande i verden. Vi tager pulsen på, om og hvorfor er det så gået, som det er gået, og er vi på rette vej. Vi slutter af med at se ind i krystalkuglen, hvor Jens Holstborg fra DSV Frø ser ind i mulighederne for næste år. Går det stadig op, eller går det nu nedad igen? Udbytteniveauet bytter i høst 2013, og sædvanen tro sættes der også fokus på priser og konkurrenceevnen. Husk, vi offentliggør de officielle gennemsnitspriser for 2012 på årsmødet! Forskning og Rådgivning Frøbranchen har gennem de sidste 20 år stærkt øget vores indsats på forskning, forsøg og rådgivning, og senest satte vi i 2013 de to store GUDP projekter i gang. Vi har set på, hvad der sker ude i verden, og vi sætter på årsmødet fokus på, om vi får noget for pengene, og om vi gør det på den rigtige måde. Du får faktisk at vide, om der er nogen, der gør det bedre, og hvem det er! Er den nye røde regering for blå til at være grøn? Vi har gennem de sidste to år været vidende til, at der er sket et politisk skifte over for landbruget. Der er kommet mere positive meldinger og interesser over for vort erhverv, men kan vi reelt mærke forskel på det politiske i dagligdagens praksis. Embedsmændene er jo de samme, og kan de politiske udmeldinger slå igennem? Lovgivning om frø og plantesundhed Vi kommer også meget ind på, hvilke udfordringer vi har og har haft på den politiske front, hvor hele den styrende EU lovgivningen for Frøbranchen har været gennem revision. 12 EU direktiver er slået sammen i én lovgivning, hvor henvisninger til henvisninger. EU Kommissionens forslag er til behandling i Europaparlamentet, hvor der er kommet mange hundrede ændringsforslag. Det er som om, at nogen har affyret en nytårsraket uden hale, ingen ved hvor den lander, men Du får på årsmødet at vide, hvad forventningerne er, og værdien af den politiske indsats. 22
Årmøde i Frøsektionen II TEMA: FRØ 4 Diskussion af udvalgte emner fra formandsberetningen Formand, Frøsektionen Thor Gunnar Kofoed Knarregård tgk@thorkofoed.dk Til notater 23
TEMA: FRØ 4 Årsmøde i Frøsektionen II National og international markedsorientering Adm. direktør Jens Holstborg DSV Frø Danmark jh@dsv-froe.dk Til notater 24