Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte busforbindelse mellem Tranbjerg og den centrale del af Holme, samt mellem den centrale del af Holme og området omkring Mindeparken-Strandvejen 2) Mellem Holme Parkvej og Nygårdsvej passerer linje 16 i begge retninger Ringvej Syd med venstresving i uregulerede kryds. På grund af trafikintensiteten på Ringvej Syd er det en både farlig og tidsrøvende manøvre. 3) Der et ønske om lettere adgang mellem den centrale del af Holme og Viby Torv. Mulig løsning: Linje 20, 16 og 202 omlægges (som én samlet pakke ), så betjeningen af Holme-området ændres delvist. I retning fra syd foreslås følgende omlægninger (samme i modsatte retning): Linje 16 fra Holme syd omlægges, så den fra Holme Parkvej kører ad Ringvej Syd- Saralyst Allé-Hjulbjergvej-Holme Byvej og videre ad normal ruteføring. (Nuværende ruteføring på strækningen: Holme Parkvej Ringvej Syd-Nygårdsvej-Bushøjvej- Provsteparkvej-Hjulbjergvej-Holme Byvej). Linje 20 fra Solbjerg omlægges, så den fra Tranbjerg kører ad Landevejen-Chr X s Vej- Ringvej Syd-Nygårdsvej-Holme Byvej-Holmevej-Carl Nielsens Vej-Strandvejen-Hans Broges Gade-M.P. Bruunsgade-Park Allé og videre ad normal ruteføring. (Nuværende ruteføring på strækningen: Landevejen-Chr. X s Vej-Skanderborgvej-de Mezas Vej- Frederiks Allé-Banegårdsgade-Park Allé). Den regionale rute 202 fra Horsens og Solbjerg omlægges, så den fra Tranbjerg kører ad Landevejen-Chr. X s Vej-Skanderborgvej-Harald Jensens Plads og videre ad normal ruteføring mod Rutebilstationen.(Nuværende ruteføring på strækningen: Landevejen- Chr. X s Vej-Ringvej Syd-Skanderborgvej-Harald Jensens Plads). Konsekvenser: Linje 16: Omlægningen giver ingen køretidsændring selvom ruten er lidt længere, er den trafikalt mere ukompliceret. Lokalcentret på Nygårdsvej betjenes ikke længere af linje 16, men i stedet af linje 20. Dermed mister nogle en direkte rute til lokalcentret, mens andre i stedet får en direkte rute. Lyseng Idrætsanlæg får flere busforbindelser og forbindelse fra flere områder. Hele Hjulbjergvej bliver busbetjent. Der vil ikke længere køre busser på Provsteparkvej. Linje 16 undgår venstresving til Ringvej Syd i uregulerede kryds.
Linje 20: Rejsende fra Solbjerg og Tranbjerg får forlænget køretiden til/fra Centrum med 4-5 minutter, og Solbjerg-borgerne er ikke nødvendigvis interesseret i omvejen via Holme-Strandvejen. Der bliver som efterspurgt en direkte forbindelse mellem Tranbjerg (dog kun fra Landevejen) og det centrale Holme, samt mellem det centrale Holme og området ved Mindeparken/Strandvejen. Driftsudgifterne stiger en smule pga. længere køretid, men det opvejes formodentlig af flere indtægter på grund af nye rejsemuligheder. Fra det centrale Holme bliver det lidt nemmere at komme til Viby Torv ved omstigning mellem linje 20 og 6A, men der vil fortsat ikke være en direkte linje. Dele af Chr. X s Vej mister bybusbetjening og får i stedet betjening med den regionale rute 202, hvor der er ikke er så hyppig drift. Linje 20 vil komme til at køre via det centrale Frederiksbjerg. Det vil nogle nok blive glade for, men i Brogesgade/Bruunsgade stiger trafikintensiteten med busser. Rute 202: Får et lidt kortere linjeforløb, men kører ikke længere via Viby Torv. Skal man fra oplandet til Viby Torv, skal man i stedet stige om til linje 4A eller 6A, hvortil der er gode omstigningsmuligheder. Rute 202 overtager betjeningen af Chr. X s Vej fra linje 20. Der er relativt få passagerer på denne strækning. Region Midtjylland er indforstået med omlægningen af den regionale rute. Sammenfatning: Forslaget imødekommer mange ønsker om forbindelsen Tranbjerg-Holme-Strandvejen. Samtidig vil et trafikalt problem på linje 16 ved krydsning af Ringvej Syd blive løst. Der forventes ikke nettoudgifter ved de samlede omlægninger.
Bilag 7 - Brobjergparken - Skæring Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linje 17 ved Brobjergparken Omkostningsneutralt. Skønnet 40.000 flere passagerer årligt. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte forbindelse mellem Brobjergparken (stop på Grenåvej), hvor der bor en del ældre, og Skæring Lokalcenter. 2) Der er ønsker om forbindelser fra de yderste dele af linje 17, bl.a. Studstrup, hvor man ikke nødvendigvis skal slæbes med ind omkring Risskov på vej mod Centrum. Mulig løsning: Linje 17 omlægges, så den fra Nordre Strandvej kører ad Ådalsvej Grenåvej Egå Strandvej og videre ad normal ruteføring (omvendt i modsatte retning). Konsekvenser: Da linje 17 kommer til at køre et lille stykke på Grenåvej, vil den få fælles stop og gode omstigningsmuligheder til øvrige busser, der kører en mere direkte vej til Centrum. Dermed kan kunder undgå nødvendigvis at skulle køre via Risskov. Der bliver som ønsket direkte busforbindelse med linje 17 mellem stop ved hhv. Brobjergparken og Skæring Lokalcenter. Kunder fra Brohaven, Brovænget m.v., som i dag benytter nuværende stoppested for linje 17 på Brovej, vil få længere til nærmeste stoppested (skal gå til enten Egå Strandvej eller Grenåvej). Kunder på den yderste del af Nordre Strandvej mellem Ådalsvej og Brovej får færre busafgange, fordi linje 17 forsvinder. På denne strækning kører dog fortsat linje 20. Den ændrede linjeføring vil øge køretiden med et par minutter på linje 17. Det vil øge bruttoudgifterne med cirka 300.000 kr. årligt. Den ændrede linjeføring vil dog kunne generere ekstra passagerindtægter, som vil kunne opveje de øgede bruttoudgifter. Sammenfatning: Forslaget mødekommer konkrete lokale serviceønsker og generer kun få kunder.