alkohol til personer under 18 år, restaurationsloven, lukkeloven, lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og lov om røgfri miljøer-2

Sanktionspåstande mv i sager om overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, restaurationsloven, lukkeloven, lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og lov om røgfri miljøer-2 Sanktionspåstande mv i sager om overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, restaurationsloven, lukkeloven, lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og lov om røgfri miljøer-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: arbejdsmiljø;detail;forvaring behandling foranstaltning; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2012-05-02 Aktiv: Historisk Udskrevet: 26-09-2016

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 6/2007 Rettet oktober 2011 J.nr. RA-2010-880-0008 Sanktionspåstande mv. i sager om overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv., lov om detailsalg fra butikker mv., lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og lov om røgfri miljøer Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Retningslinjer for nedsættelse af bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt 3. Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år 4. Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. (restaurationsloven) 4.1. Anvendelsesområde og straffebestemmelser mv. 4.2. Servering af stærke drikke uden alkoholbevilling 4.3. Udlevering og medbringen af stærke drikke fra virksomheder 4.4. Manglende overholdelse af lukketiden 4.5. Forbud mod servering af stærke drikke 4.6. Overtrædelse af forbud mod ophold 4.7. Forstyrrelse af den offentlige orden 4.8. Fratagelse af alkoholbevilling 5. Lov om detailsalg fra butikker 6. Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder 6.1. Næringsbrev til visse fødevarevirksomheder 6.2. Rettighedsfrakendelse 7. Lov om røgfri miljøer - 1 -

Afsnit 1. Side 1 1. Indledning I denne meddelelse fastsættes retningslinjer om sanktionspåstande mv. i sager om overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (afsnit 3) lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. (afsnit 4) lov om detailsalg fra butikker mv. (afsnit 5) lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder (afsnit 6) lov om røgfri miljøer (afsnit 7) I afsnit 2 omtales de generelle retningslinjer for nedsættelse af bøden til personer under 18 år og til personer med særlig lav indtægt. Retningslinjerne om bødetaksterne i denne meddelelse gælder både for bødestørrelsen i sager, der afgøres med bødeforelæg, og for de påstande, der nedlægges i sager, som indbringes for domstolene. - 2 -

Afsnit 2. Side 1 2. Retningslinjer for nedsættelse af bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt Bøderne i denne meddelelse nedsættes for unge under 18 år og personer med særlig lav indtægt i overensstemmelse med ordningen på færdselslovens område. Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt. Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.2. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager. Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde. Bøden til personer med særlig lav indtægt kan hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.3. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager. Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan begrunde nedsættelse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet. - 3 -

Afsnit 3. Side 1 3. Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år Ved lov nr. 213 af 31. marts 2004 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år, der trådte i kraft den 1. juli 2004, blev den hidtidige aldersgrænse på 15 år for butikssalg af alkohol hævet til 16 år. Ved loven blev der endvidere indført et forbud mod salg af tobak til personer under 16 år. Ved lov nr. 536 af 17. juni 2008 blev aldersgrænsen for salg af tobak hævet til 18 år. Ved lov nr. 707 af 25. juni 2010, der trådte i kraft den 7. marts 2011, blev aldersgrænsen for butikssalg af drikkevarer med en alkoholprocent på 16,5 og derover, dvs. hedvin og stærk spiritus, hævet fra 16 år til 18 år. 1 og 2 i loven har nu følgende ordlyd: 1. Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 18 år. Stk. 2. Ved tobaksvarer forstås: 1) Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak. 2) Varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning. 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover må ikke sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Stk. 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover må ikke sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Forbuddet mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år gælder alle steder, hvor der sælges tobaksvarer, dvs. både i butikker, der har detailsalg, og på restauranter, hoteller, barer mv. Derimod gælder lovens forbud mod salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år kun butikker, hvor der foregår detailsalg. Det samme gælder forbuddet mod salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover til personer under 18 år. Det bemærkes, at der i restaurationsloven er et forbud mod servering af stærke drikke (2,8 pct. volumen alkohol eller derover) til personer under 18 år, jf. nedenfor i afsnit 4.5. Straffebestemmelsen findes i lovens 5, der er affattet således: 5. For overtrædelse af 1 og 2 straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren mv. med bøde. Der skal ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til, om butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren mv. har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af 1 og 2. Bestemmelsen i straffelovens 23 finder ikke anvendelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen indebærer, at hverken ansat personale eller den unge kan straffes for henholdsvis at sælge eller købe tobak og alkohol i strid med loven. Det samme gælder en bestyrer, der ikke er forpagter, hvorimod en forpagter kan straffes efter bestemmelsen. - 4 -

Afsnit 3. Side 2 Ifølge de specielle bemærkninger til lovforslaget vedrørende lov nr. 213 af 31. marts 2004 gælder følgende retningslinjer for sanktionspåstandene for overtrædelse af lovens 1 og 2: 1. gang 2.000 kr. 2. gang 5.000 kr. 3. gang 10.000 kr. Om strafpåstanden er der i øvrigt anført følgende: Det forudsættes, at en overtrædelse af lovens 1 eller 2 i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 2.000 kr. Dette svarer til den bøde, der i flere nyere domme afsagt af Københavns Byret er udmålt for bevillingshaveres overtrædelse af restaurationslovens forbud mod på restauranter og andre serveringssteder at servere eller lade servere alkohol for personer, der ikke er fyldt 18 år. Er der flere overtrædelser af 1 eller 2 til samtidig bedømmelse, forudsættes det, at bøderne for de enkelte overtrædelser sammenlægges ved modereret kumulation, jf. 5, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved udmålingen af bøden skal tages særligt hensyn til grovheden af overtrædelsen. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde af overtrædelse af lovens 1 og 2 forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr., jf. 4, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved udmålingen af bøden skal tages særligt hensyn til gentagne overtrædelser. Dette svarer til den bødestørrelse, der normalt anvendes ved gentagne overtrædelser af forbudet i lov om butikstid mod salg af alkohol mellem kl. 20 og kl. 6 [reglerne om butikkernes åbningstider er siden blevet ændret, jf. afsnit 5]. Også i disse tilfælde forudsættes bøden væsentligt forhøjet ved modereret kumulation, hvis der foreligger flere overtrædelser til samtidig pådømmelse. De angivne strafniveauer er vejledende og kan fraviges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger formildende eller skærpende omstændigheder. - 5 -

Afsnit 4. Side 1 4. Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. (restaurationsloven) Dette afsnit omhandler retningslinjer for strafpåstande mv. i sager om overtrædelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. (restaurationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010. Loven er senest blevet ændret ved lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 249 af 30. marts 2011. 4.1. Anvendelsesområde og straffebestemmelser mv. Anvendelsesområdet for restaurationsloven fremgår af lovens 1, stk. 1, der har følgende ordlyd: 1. Denne lov omfatter restaurationsvirksomhed, hvorved forstås selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af stærke drikke. Endvidere omfatter loven servering af stærke drikke ved enkeltstående arrangerementer, jf. 22. Ved stærke drikke forstås i loven drikkevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover, jf. 1, stk. 4. Overtrædelser af restaurationsloven straffes efter 37, stk. 1, med bøde. Straffen kan under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. stk. 3. Det følger endvidere af restaurationslovens 37, stk. 4, at den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig stærke drikke i strid med loven, straffes med bøde. Ifølge 37, stk. 6, kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Endvidere er der i 37, stk. 7, hjemmel til at pålægge restauratører, kantineindehavere og disses bestyrere bødeansvar for overtrædelse af 29, stk. 1, der begås af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom (objektivt strafansvar). Er restauratøren eller kantineindehaveren et selskab, kan der pålægges selskabet bødeansvar. Om 29 henvises til afsnit 4.5. nedenfor. 4.2. Servering af stærke drikke uden alkoholbevilling Efter 10 a, stk. 3, der blev indsat i restaurationsloven ved lov nr. 391 af 25. maj 2009, må stærke drikke kun serveres i virksomheder med alkoholbevilling. Stærke drikke er defineret i lovens 1, stk. 4, jf. ovenfor. Der gælder dog undtagelser for kantiner og enkeltstående arrangementer, jf. lovens kapitel 4 og 5. Der ses endnu ikke at foreligge domspraksis vedrørende overtrædelse af 10 a, stk. 3, om servering af stærke drikke efter lovændringen i 2009 (hvorefter næringsbreve ikke længere er omfattet af loven) og - 6 -

Afsnit 4. Side 2 forarbejderne til lov nr. 391 af 25. maj 2009 indeholder ingen tilkendegivelser om strafniveauet for overtrædelse af restaurationslovens 10 a, stk. 3, om servering af stærke drikke uden alkoholbevilling. Praksis fra før lovændringen vedrørte forhold, hvor der var drevet restauration mv. uden næringsbrev og serveret stærke drikke uden alkoholbevilling. Her blev der i praksis straffet med en bøde på 10.000 kr., jf. TfK 2002.383/2. 4.3. Udlevering og medbringen af stærke drikke fra virksomheder Restaurationslovens 24, stk. 1, har følgende ordlyd: 24. I og fra virksomheder, som ikke har alkoholbevilling, må der ikke udleveres eller medbringes stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet. Det er rigsadvokaturens opfattelse, at der ved indehaverens overtrædelse af denne bestemmelse bør nedlægges påstand om en bøde på 1.000 kr., idet det må tillægges vægt, at overtrædelsen begås i erhvervsforhold. For så vidt angår gæstens overtrædelse af bestemmelsen bør der efter rigsadvokaturens opfattelse nedlægges påstand om en bøde på 500 kr. Der gælder herefter følgende retningslinjer for bødepåstanden i sager om overtrædelse af restaurationslovens 24, stk. 1: Indehaver Gæst 1.000 kr. 500 kr. Efter restaurationslovens 37, stk. 4, kan den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig stærke drikke i strid med loven, straffes med bøde. Da det er forretningsindehaveren eller dennes personale, som må sørge for, at restaurationslovens regler overholdes, vil det i almindelighed være tilstrækkeligt at rejse tiltale mod denne, medmindre gæsten trods forretningsindehaverens opfordring har nægtet at forlade stedet. I givet fald bør der over for gæsten nedlægges påstand om en bøde på 500 kr. 4.4. Manglende overholdelse af lukketiden I restaurationslovens 28, stk. 1, 1. pkt., er det fastsat, at steder, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, som udgangspunkt skal være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Efter bestemmelsens stk. 2-4 kan åbningstiden i visse tilfælde udvides. Der gælder følgende retningslinjer for bødepåstanden i sager, hvor reglerne om lukketid er overtrådt: Restauratør og bestyrer Ansat 1.000 kr. 500 kr. - 7 -

Afsnit 4. Side 3 Efter restaurationslovens 37, stk. 4, kan den gæst, der befinder sig på en restauration mv. efter den almindelige lukketid, straffes med bøde. Da det er forretningsindehaveren eller dennes personale, som må sørge for, at restaurationslovens regler overholdes, vil det i almindelighed være tilstrækkeligt at rejse tiltale mod denne, medmindre gæsten trods opfordring fra personalet har nægtet at forlade restaurationen mv., jf. ovenfor. I givet fald bør der over for gæsten nedlægges påstand om en bøde på 500 kr. 4.5. Forbud mod servering af stærke drikke Restaurationslovens 29, stk. 1, har følgende ordlyd: 29. På serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der 1) ikke er fyldt 18 år, eller 2) om hvem der er grund til at antage, at de ved yderligere indtagelse af stærke drikke vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre. Bestemmelsen i 29, stk. 1, nr. 2, omfatter bl.a. berusede personer. Efter restaurationslovens 37, stk. 7, gælder der objektivt strafansvar for restauratører, kantineindehavere og disses bestyrere, som kan pålægges bødeansvar for overtrædelse af 29, stk. 1, der begås af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Er restauratøren mv. et selskab, kan der pålægges selskabet bødeansvar. Efter forelæggelse for Rigsadvokaten gennemførte Politidirektøren i København i 2003 en række prøvesager om overtrædelse af restaurationslovens 29, stk. 1, nr. 1, vedrørende udskænkning af stærke drikke til personer under 18 år. Ved dommene, der blev afsagt af Københavns Byret den 15. oktober 2003, blev straffen til restauratøren i et førstegangstilfælde fastsat til 2.000 kr., mens tjeneren (ansatte) blev straffet med en bøde på 1.000 kr. Der skal nedlægges påstand om bøder i overensstemmelse med dommene. For så vidt angår gentagelsestilfælde er det anført i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende lov nr. 213 af 31. marts 2004 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år (nu lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år), der nærmere er omtalt ovenfor i afsnit 3, at bøderne for overtrædelse af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år i førstegangstilfælde bør svare til den bødestraf, der er udmålt ved Københavns Byrets domme for overtrædelse af restaurationslovens 29, stk. 1, nr. 1. Det er ligeledes i bemærkningerne anført, at i anden- og tredjegangstilfælde af overtrædelse af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr. På denne baggrund er det Rigsadvokatens opfattelse, at der ligeledes i anden- og tredjegangstilfælde om overtrædelse af restaurationslovens 29, stk. 1, nr. 1, bør nedlægges påstand om en bøde til restauratøren på henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr., mens bøden til den ansatte bør påstås fastsat til det halve. - 8 -

Afsnit 4. Side 4 Der fastsættes herefter følgende retningslinjer for bødepåstandene for overtrædelse af restaurationslovens 29, stk. 1: 1. gang Restauratør, bestyrer mv. Ansat 2.000 kr. 1.000 kr. 2. gang Restauratør, bestyrer mv. Ansat 5.000 kr. 2.500 kr. 3. gang Restauratør, bestyrer mv. Ansat 10.000 kr. 5.000 kr. Det bemærkes, at der med henblik på forenkling er fastsat samme bødetakst for overtrædelse af 29, stk. 1, nr. 1 og 2, selv om de ovennævnte prøvesager alene vedrører overtrædelse af 29, stk. 1, nr. 1, om servering for personer under 18 år. Der er herved også lagt vægt på, at overtrædelsen begås i erhvervsforhold. Da formålet med forbuddet i lovens 29, stk. 1, navnlig er at beskytte henholdsvis unge under 18 år og bl.a. berusede personer, vil der i almindelighed ikke være anledning til at rejse tiltale mod gæsten for overtrædelse af bestemmelsen i restaurationslovens 29, stk. 1, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. forevisning af falsk legitimation eller lignende. 4.6. Overtrædelse af forbud mod ophold 31, stk. 1-2, i restaurationsloven har følgende ordlyd: 31. Politiet kan under særlige forhold forbyde indehavere at lade personer under 18 år opholde sig som gæster i vedkommende virksomhed. Stk. 2. Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved prostitution, eller som i forbindelse med besøg på et sted, hvorfra der foregår salg af mad og drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet, har begået en strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende indehavere at modtage disse personer som gæster. Om udstedelse af forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2, henvises til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 21. december 2006, som indeholder en samlet gennemgang af reglerne om og praksis vedrørende politiets behandling af sager om meddelelse af forbud efter 31, stk. 2. Ved lov nr. 1275 af 16. december 2009 om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. blev der indsat regler om videregivelse og behandling af oplysninger om forbud mod ophold i bestemte virksomheder i 31, stk. 3-6. Bestemmelserne blev indsat for at give restauratører og - 9 -

Afsnit 4. Side 5 dørmænd de nødvendige redskaber for at undgå, at personer med restaurationsforbud alligevel får adgang til restaurationen. Efter bestemmelsen i 31, stk. 4, må de oplysninger, som politiet videregiver i medfør af stk. 3, kun behandles af indehavere, bestyrere og dørmænd, jf. dog stk. 6, og behandling må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 2. Efter 37, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der overtræder et forbud meddelt i henhold til bl.a. 31. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. 37, stk. 3. For at undgå slagsmål på restaurationer, værtshuse og diskoteker mv. og for at undgå, at andre gæster føler sig utrygge, må det anses for at være af væsentlig betydning, at politiet efter 31, stk. 2, har mulighed for at forbyde personer, som bl.a. har begået en strafbar handling, at opholde sig i bestemte restaurationer mv. Der bør på denne baggrund ved førstegangsovertrædelser af 31, stk. 2, hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder, nedlægges påstand om en bøde på 1.500 kr. Bødepåstanden på 1.500 kr. bør således anvendes, hvis overtrædelsen alene består i, at den pågældende indfinder sig i en restauration uden at være til gene for personalet eller andre gæster. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, f.eks. hvis vedkommende er til gene for personalet eller andre gæster, uden at dette er en overtrædelse af andre bestemmelser i straffeloven eller restaurationsloven mv., bør bøden søges fastsat til 2.000 kr. På den anførte baggrund anvendes som udgangspunkt følgende bødepåstande i sager om overtrædelse af restaurationslovens 31, stk. 2: Overtrædelse af forbud om ikke at opholde sig som gæst i restauration 1.500 kr. - under skærpende omstændigheder 2.000 kr. Bøden bør søges forhøjet i gentagelsestilfælde, således at bøden i 2. gangstilfælde forhøjes med 500 kr., og i tredjegangs- og senere tilfælde med 1.000 kr. i forhold til bøden i 1. gangstilfælde. I tilfælde, hvor der udover overtrædelse af et forbud efter 31, stk. 2, også foreligger andre overtrædelser, f.eks. af restaurationsloven, skal der tillige rejses tiltale for disse overtrædelser. En samlet bøde for overtrædelserne skal herefter fastsættes ved modereret kumulation. 4.7. Forstyrrelse af den offentlige orden Efter restaurationslovens 32, stk. 1, er det forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende. Overtrædelser af bestemmelsen straffes ligesom andre overtrædelser af restaurationsloven med bøde, jf. lovens 37, stk. 1, nr. 1. - 10 -

Afsnit 4. Side 6 Ved lov nr. 249 af 30. marts 2011, der trådte i kraft den 1. maj 2011, blev der som stk. 2 indsat følgende nye bestemmelse i straffebestemmelsen i 37: Stk. 2. Ved udmåling af straffen efter stk. 1, nr. 1, for overtrædelse af 32, stk. 1, skal der lægges betydelig vægt på hensynet til at hindre forstyrrelse af den offentlige orden og ulempe for andre tilstedeværende eller omboende. Det fremgår af forarbejderne (jf. de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 102 af 15. december 2010), at formålet med bestemmelsen er at opnå en skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af restaurationslovens 32, stk. 1, således at bøder efter bestemmelsen fastsættes efter samme retningslinjer som bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens 3, stk. 1, om gadeuorden og voldelig optræden mv., jf. herved Rigsadvokatmeddelelse nr. 10/2005. Det forudsættes således i forarbejderne, at bødestraffen for overtrædelse af restaurationslovens 32, stk. 1, ved støjende, fornærmelig eller lignende adfærd, som efter de hidtil gældende retningslinjer var 600 kr., som udgangspunkt skal forhøjes til 1.500 kr. Tilsvarende forudsættes det, at bøder for overtrædelse af restaurationslovens 32, stk. 1, ved voldelig adfærd som udgangspunkt fastsættes til minimum 3.000 kr., således at der afhængig af overtrædelsens karakter og konsekvenser, herunder om der er tale om personskade, kan blive tale om en større bøde. Efter hidtil gældende retningslinjer var bøden 800 kr. ved voldelig optræden uden personskade, og 1.500 kr., hvis overtrædelsen var begået ved voldelig optræden med personskade. Der gælder således nu følgende retningslinjer for bødepåstanden i sager om overtrædelse af restaurationslovens 32, stk. 1: Uorden (støjende, fornærmelig eller lignende adfærd) Voldelig optræden 1.500 kr. 3.000 kr. (minimum) Det bemærkes, at den tilsigtede skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af restaurationslovens 32, stk. 1, finder anvendelse for overtrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. 4.8. Fratagelse af alkoholbevilling Det følger af restaurationslovens 19, stk. 1, at en alkoholbevilling meddelt efter lovens 10 kan frakendes eller tilbagekaldes. En alkoholbevilling kan frakendes efter 19, stk. 1, nr. 1, hvis bevillingsindehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven, eller tilbagekaldes efter 19, stk. 1, nr. 2, hvis der er særlig grund til at antage, at bevillingsindehaveren ikke vil eller kan drive restaurationsvirksomheden på forsvarlig måde. - 11 -

Afsnit 4. Side 7 Afgørelse om frakendelse efter 19, stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene, mens afgørelse om tilbagekaldelse efter 19, stk. 1, nr. 2, træffes af bevillingsmyndigheden efter forslag fra politiet. Bevillingsmyndighedens afgørelse kan indbringes for domstolene, jf. 19, stk. 2. Sager, hvor påstand om rettighedsfrakendelse agtes nedlagt i medfør af restaurationslovens 19, stk. 1, eller hvor en sådan påstand bør overvejes, skal forelægges Rigsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse. - 12 -

Afsnit 5. Side 1 5. Lov om detailsalg fra butikker Lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker mv., der trådte i kraft den 1. juli 2005, indeholder regler om bl.a. butikkers åbningstider. Loven er blevet ændret ved lov nr. 391 af 25. maj 2009 (Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger mv.), lov nr. 543 af 26. maj 2010 (Liberalisering af reglerne om åbningstid) og lov nr. 595 af 14. juni 2011 (Om næring), der træder i kraft den 1. januar 2012. Det følger af 1, stk. 1, at loven omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Ved detailsalg forstås salg af varer direkte til forbrugere. Som nævnt indeholder loven regler om butikkernes åbningstider, jf. lovens 2, stk. 1, hvorefter der som hovedregel ikke må ske detailsalg fra butikker fra lørdag kl. 20.00 til mandag kl. 06.00 samt på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag og efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag. Ved lov nr. 543 af 26. maj 2010 blev der vedtaget en trinvis liberalisering af de regler, der regulerer butikkernes åbningstider, der indebærer en overgangsperiode, indtil liberaliseringen fuldt ud træder i kraft den 1. oktober 2012. I overgangsperioden fra den 1. juli 2010 og indtil den 1. oktober 2012 er mulighederne for holde søndagsåbent liberaliseret, således at alle butikker kan holde åbent fra kl. 10.00 til kl. 17.00 den første og sidste søndag i hver måned, alle søndage i december måned og yderligere 4 søndage om året efter eget valg, hvis der ikke er tale om en helligdag, grundlovsdag eller juleaftensdag eller nytårsaftensdag efter kl. 15.00. Herudover kan butikkerne holde åbent fra kl. 10.00 til kl. 20.00 den sidste søndag før juleaftensdag. Når liberaliseringen fuldt ud træder i kraft den 1. oktober 2012, vil alle butikker kunne holde døgnåbent alle dage året rundt, dog med undtagelse af helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt nytårsaftensdag efter kl. 15.00. I 3-5 er der fastsat undtagelser til de generelle regler om butikkernes åbningstider i 2. Salg af særlige varer, herunder biler, lystbåde, benzin og planter, er således ikke omfattet af reglerne i 2, stk. 1, og må derfor ske på alle tidspunkter. Det samme gælder særlige butikkers salg, herunder butikker beliggende i lufthavne og forlystelseshaver, jf. 4, og mindre dagligvarebutikker, jf. 5. Overtrædelse af 2, stk. 1, straffes efter lovens 7, stk. 1, med bøde. Der skal ved udmålingen af bøden tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Forarbejderne til lov nr. 543 af 26. maj 2010 indeholder ingen tilkendegivelser om bødeniveauet for overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om detailsalg fra butikker. - 13 -

Afsnit 5. Side 2 Fra tidligere retspraksis kan der henvises til U 1990.68 H, der vedrørte overtrædelse af tidligere gældende regler om salg af varer, der ikke måtte sælges fra butikken. I denne sag tiltrådte Højesteret, at bøden blev fastsat til et beløb svarende til 20-25 procent af den ulovligt opnåede bruttofortjeneste. Bruttofortjenesten i sagen var 85.000 kr., og bøden blev fastsat til 20.000 kr. Det må antages, at der ved fastsættelse af bøden fortsat vil blive lagt vægt på størrelsen af fortjenesten ved overtrædelsen. - 14 -

Afsnit 6. Side 1 6. Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder 6.1. Næringsbrev til visse fødevarevirksomheder Ved lov nr. 486 af 9. juni 2004, der trådte i kraft den 1. juli 2005, blev der indført regler om næringsbrev til fødevarebutikker. Loven, der senest er ændret ved lov nr. 391 af 25. maj 2009 og lov nr. 604 af 14. juli 2011, finder anvendelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, samt fødevareengrosvirksomhed, jf. 1, stk. 1. Reglerne om næringsbrev blev ved lov nr. 391 af 25. maj 2009 forenklet ved at sammenlægge de hidtil tre eksisterende næringsbreve næringsbrev til fødevarebutik, næringsbrev til fødevareengrosvirksomhed og næringsbrev som restauratør til ét næringsbrev, hvorved virksomhederne har én samlet indgang til myndighederne (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) i alle spørgsmål om registrering og administration af næringsbreve. Der blev samtidig vedtaget en overgangsregel, hvorefter tidligere udstedte næringsbreve jf. restaurationsloven, fremover er gyldige næringsbreve i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, som tillige indeholder regler om frakendelse af næringsbrev, jf. nedenfor i afsnit 6.2. Det følger af 3, stk. 1, at enhver, der driver erhverv som nævnt i 1, stk. 1, skal have et næringsbrev til hvert forretningssted. Hvis forretningsstedet består af flere forretningsenheder, kan der erhverves næringsbrev til hver forretningsenhed. Det kan f.eks. være supermarked, som udover fødevaresalget tillige har et selvstændigt cafeteria tilknyttet. Det følger af 12, stk. 1, at den, der driver virksomhed omfattet af loven uden at have erhvervet næringsbrev efter 3, efter at retten hertil er bortfaldet efter 10, efter at være frakendt retten hertil efter 11, eller efter at næringsbrevet er midlertidigt inddraget efter 11 a, straffes med bøde. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. 12, stk. 4. Rigsadvokaturen tilkendegav i juli 2006 efter drøftelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at der efter rigsadvokaturens opfattelse i normaltilfælde bør nedlægges påstand om en bøde på 10.000 kr., hvis virksomheden drives uden næringsbrev. Der blev herved lagt vægt på, at denne bødetakst svarede til bødetaksten for drift af virksomhed uden næringsbrev og servering af stærke drikke uden alkoholbevilling efter restaurationsloven forud for ændringen af loven i 2009, jf. ovenfor i afsnit 4.2. Denne bødepåstand har også støtte i forarbejderne til fødevareloven, jf. lov nr. 1549 af 20. december 2006, hvorefter der skal udmåles en bøde på 10.000 kr. til en virksomhed, som ikke er registreret hos fødevaremyndighederne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil, når der efter styrelsens opfattelse foreligger en overtrædelse af reglerne, foretage politianmeldelse af virksomheden. I politianmeldelsen vil indgå en indstilling om bødens størrelse. Styrelsen vil i politianmeldelsen anføre, hvis der foreligger skærpende eller formil- - 15 -

Afsnit 6. Side 2 dende omstændigheder, som efter styrelsens opfattelse bør føre til, at der nedlægges påstand om en højere eller lavere bøde end 10.000 kr. 6.2. Rettighedsfrakendelse I lovens 11 er der fastsat regler om frakendelse af næringsbrev. Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 blev bestemmelsen i 11, stk. 1, udvidet til også at omfatte overtrædelser af lovgivningen vedrørende pant på emballage, og ved lov nr. 391 af 25. maj 2009 skete der yderligere en udvidelse af bestemmelsen, idet næringsbreve efter restaurationsloven blev flyttet til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, jf. ovenfor i afsnit 6.1. Ved lov nr. 391 af 25. maj 2009 blev 11, stk. 1, præciseret, således at frakendelsen kan begrænses til at vedrøre et enkelt forretningssted eller en enkel forretningsenhed og til enten at omfatte detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, eller fødevareengrosvirksomhed. Bestemmelsen har nu følgende ordlyd: 11. Retten til at udøve virksomhed i henhold til 1, stk. 1, kan frakendes en person eller et selskab mv. (juridiske personer) ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller drift af restaurationsvirksomhed omfattet af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. Frakendelsen kan begrænses til at vedrøre et enkelt forretningssted eller en enkelt forretningsenhed og til enten at omfatte detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, eller fødevareengrosvirksomhed. Stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af denne lov. Stk. 3. Frakendelse sker på tid fra 1-5 år regnet fra endelig dom. Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke personen eller selskabet fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Bestemmelsen er opbygget efter samme principper som straffelovens 79. Bestemmelsen i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder er dog mere vidtgående, fordi der ikke som i straffelovens 79 er et krav om, at det udviste forhold skal begrunde nærliggende fare for misbrug af stillingen. Endvidere finder 11 anvendelse i forhold til juridiske personer. Bestemmelsen om rettighedsfrakendelse i 11 skal ses i sammenhæng med 7, stk. 1, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold og drift af restaurationsvirksomhed omfattet af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv., som en næringsbrevindehaver er straffet for. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter 7, stk. 2, fastsætte, hvilke former for overtrædelser af den omhandlede lovgivning der må anses som væsentlige. Der er - 16 -

Afsnit 6. Side 3 på denne baggrund i 10-12 i bekendtgørelse nr. 865 af 20. juli 2011 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder fastsat retningslinjer for, hvad der skal forstås ved væsentlige overtrædelser. Som væsentlige overtrædelser anses bl.a. overtrædelse af restaurationsloven, hvis overtrædelsen medfører en endelig afgørelse i form af bødevedtagelse på mindst 3.000 kr., dom på bøde på mindst 3.000 kr. eller dom på fængsel, uanset om dommen er betinget eller ubetinget, jf. bekendtgørelsens 12. Der kan efter 11, stk. 1, ske frakendelse af retten til at drive fødevarevirksomhed ved gentagne væsentlige overtrædelser af de love, der er anført i bestemmelsen, og som administreres af forskellige myndigheder (fødevaremyndighederne, SKAT, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet). Forarbejderne til lov nr. 391 af 25. maj 2009 (jf. lovforslagets specielle bemærkninger til 11, stk. 1) indeholder en række tilkendegivelser om betingelserne for, at der kan ske rettighedsfrakendelse. Det er således anført i forarbejderne, at der som udgangspunkt er grundlag for at nedlægge en frakendelsespåstand, hvis der er indberettet to væsentlige overtrædelser for virksomheden til registeret, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører, og en myndighed konstaterer en tredje overtrædelse, som opfylder kriterierne for at blive indberettet. Det er endvidere bl.a. anført, at udgangspunktet kun gælder, hvis de tre overtrædelser er konstateret ved forskellige kontrolbesøg, idet en virksomhed som hovedregel bør have mulighed for at rette op på de overtrædelser, som en kontrolmyndighed konstaterer. Dette gælder dog ikke, hvis overtrædelserne er af tilstrækkelig grov karakter, eller hvis de tre overtrædelser er sket inden for forskellige kontrolområder (eksempelvis skat, fødevarer og arbejdsmiljøforhold). Endelig er det i forarbejderne anført, at der foreligger skærpende omstændigheder, hvis en virksomhed to eller flere gange kort tid efter hinanden har overtrådt de love, der er nævnt i 11, stk. 1. Sager, hvor påstand om rettighedsfrakendelse agtes nedlagt, eller hvor en sådan påstand bør overvejes, skal forelægges Rigsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse. - 17 -

Afsnit 7. Side 1 7. Lov om røgfri miljøer Ved lov nr. 512 af 6. juni 2007, der trådte i kraft den 15. august 2007, blev der gennemført regler om røgfri miljøer. Efter lovens 2, stk. 1, finder reglerne anvendelse på arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. Efter lovens 4 er det ikke tilladt at ryge indendørs i lokaliteter mv., der er omfattet af loven, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser. Det følger endvidere af lovens 5, stk. 1, at den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere. For så vidt angår serveringssteder er der i 21 og 22 fastsat følgende særlige regler: 21. Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. 4 Stk. 2. Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet. Stk. 3. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Stk. 4. Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder. Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner. 22. Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, 1) der har alkoholbevilling, 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er under 40 m2, og 4) hvor der er borde og stole på serveringsarealet. Stk. 2. Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus. Lovens straffebestemmelse findes i 26, der har følgende ordlyd: 26. Med bøde straffes den, der 1) overtræder 5 eller 2) Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, der tillader rygning indendørs i strid med reglerne i denne lov. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Om straffen for overtrædelse af loven fremgår følgende af lovforslagets bemærkninger: Det forudsættes, at en overtrædelse af lovens bestemmelser i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 2.000 kr. - 18 -

Afsnit 7. Side 2 Dette svarer til størrelsen af de bøder, som flere bevillingshavere har fået for overtrædelse af restaurationslovens forbud mod at servere alkohol for personer under 18 år på restauranter og andre serveringssteder. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde af overtrædelse af lovens bestemmelser forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr. De angivne straffeniveauer er vejledende og kan fraviges af domstolene i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger formildende eller skærpende omstændigheder Som det fremgår, omfatter lovforslagets bemærkninger om straffastsættelse alle overtrædelser af loven. På denne baggrund fastsættes følgende retningslinjer for bødepåstande for overtrædelse af loven: 1. gang 2.000 kr. 2. gang 5.000 kr. 3. gang 10.000 kr. Jørgen Steen Sørensen - 19 -