Beierholms Faglige Dage 2014 Aarhus d. 12. november
Velkommen 2 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Gennem opstart, udvikling og vækst (Se vores kundefilm) 3 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Beierholm Vækstkompas Et nyt værktøj, der hjælper din virksomhed med at sikre den rigtige retning gennem udvikling og vækst 4 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Program spor 1 Bogholdere og regnskabsmedarbejdere Skat seneste nyt Nyheder og regelændringer på bogholderi-/skatteområdet Lønforhold. Administrative lempelser Standardregnskab for mikrovirksomheder, lettelser for enkeltmandsfirmaer. Pause Moms/afgifter seneste nyt Nye regler m.v. De aktuelle udfordringer på moms- og afgiftsområdet. Afrunding, sandwich 5 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Program - Skat Arbejdsudleje Medarbejderforhold Indberetningsforpligtelser for personalegoder Skattefrie godtgørelser Arbejdsgiverens forpligtelser herunder kontrol 6 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Arbejdsudlejebegrebet blev skærpet med virkning fra den 19. september 2012 Når der anvendes udenlandsk arbejdskraft i Danmark, og arbejdet der udføres er en integreret del af den danske virksomhed Skærpelsen medfører, at der sker beskatning i Danmark i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde Styresignal juni 2014 præciserer reglerne for arbejdsudleje samt lemper den skærpede praksis, der har været siden september 2012 Virksomheder kan nu igen anvende underleverandører fra udlandet uden at blive omfattet af arbejdsudleje selv inden for samme branche 7 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Ved arbejdsudleje er der altid tre parter: En dansk virksomhed, der lejer arbejdskraft En arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, der udlejer arbejdskraft Det kan være et vikarbureau eller en anden virksomhed En lønmodtager, der er ansat hos arbejdsgiveren, og som ikke bor i Danmark Aftale om ydelse DK A/S Udland Ansat/kontrakt 8 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Det er ikke længere udgangspunktet, at der foreligger arbejdsudleje udelukkende under hensyn til, at de udenlandske medarbejdere arbejder inden for en dansk virksomheds forretningsområde Der kan således anvendes underleverandører herunder inden for samme branche, uden at reglerne for arbejdsudleje finder anvendelse Gælder inden for alle brancher og inden for koncerner Det afgørende er, om den udenlandske medarbejder ud fra en konkret bedømmelse reelt arbejder Som lønmodtager for en dansk virksomhed eller Indgår i arbejdet for en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed Dvs. hvem skal anses som arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed 9 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Der er således NU tale om arbejdsudleje Når den udenlandske arbejdsgiver har stillet den udenlandske medarbejder til rådighed for arbejdet i Danmark for en dansk virksomhed (REEL arbejdsgiver), og arbejdet skal udgøre en integreret del af den danske virksomhed Beskatningsretten til arbejdsudlejeindkomsten bygger på den forudsætning, at den danske virksomhed anses for den reelle arbejdsgiver over for den udenlandske medarbejder, som har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til den udenlandske arbejdsgiver Det er således ikke længere nok til at statuere arbejdsudleje, blot de udenlandske medarbejdere arbejder inden for den danske virksomheds forretningsområde arbejdet skal NU være integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at den danske virksomhed reelt kan anses som arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde 10 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Ikke integreret i virksomhedens forretningsområde Er det den danske eller udenlandske virksomhed, der bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet Hvis en landmand får opført en stald, vil byggeydelserne ikke være integreret i en landsbrugsvirksomheds forretningsområde Hvis en hovedentreprenørvirksomhed, der har til formål at opføre huse, udfører byggearbejde i form af murer-, tømrer og el-arbejde af underleverandører, vil disse ydelser som udgangspunkt være integreret i hovedentreprenørens forretningsområde 11 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Opgaven skal være udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed Den danske virksomhed skal klart have udskilt og afgrænset den opgave, der leveres af den udenlandske virksomhed Hvis det er en opgave inden for den danske virksomheds forretningsområde, skal det vurderes, hvilke af virksomhederne opgaven skal anses for integreret i Hvem bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet? Antallet af kunder i den udenlandske virksomhed Varigheden af den udførte arbejde 12 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Hvis arten af tjenesteydelsen samt forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko peger i retning af, at den danske virksomhed skal anses som den reelle arbejdsgiver Supplerende kriterier til den endelige vurdering Hvem har retten til at instruere den fysiske person? Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres? Hvem stiller de nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed? Hvem bestemmer antallet af personer og deres kvalifikationer? Hvem udvælger personen, der skal udføre arbejdet? Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde? Tillægges stor vægt, om den danske virksomhed direkte eller indirekte fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, hvorpå tjenesteydelsen udføres Skal afspejle de FAKTISKE forhold - og ikke de formelle forhold! 13 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Arbejdsudleje inden for koncern Det er afgørende, om arbejdet knytter sig til aktiviteter og/eller funktioner, der udøves eller er placeret i det danske selskab eller i det udenlandske selskab, herunder også i forhold til spørgsmålet om hvilket selskab, der har instruktions- og ledelsesretten Ingen betydning, om det danske selskab er et moder- eller datterselskab Hvis arbejdet efter normale forretningsmæssige og transfer pricing principper ikke skal faktureres til den danske virksomhed (herunder et fast driftssted), kan den ansatte ikke anses for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet Arbejdsudleje må forudsætte, at den danske virksomhed skal betale for ydelsen 14 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Arbejdsudleje Forpligtelser for den danske virksomhed ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i et arbejdsudlejeforhold Pligt til at indeholde 8% i arbejdsmarkedsbidrag og 30% i arbejdsudlejeskat Grundlaget for indeholdelsen udgør Den enkelte medarbejders bruttoløn, hvis det er oplyst fra arbejdsudlejers side ellers Det samlede fakturabeløb Indberetning månedsvis til SKAT på blanket 01.010 Hvis ikke der indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag, hæfter den danske virksomhed for skatten direkte over for SKAT 15 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Beregning af arbejdsudlejeskatten Eksempel på, hvordan skatten beregnes: Hans bor i Tyskland, og hans tyske arbejdsgiver udlejer ham til dig. Prisen er DKK 30.000, som enten kan være vederlag for et antal timers forefaldende arbejde eller vederlag for at udføre et bestemt arbejde Hans får DKK 20.000 i løn Bruttoindkomst 20.000 8% AM-bidrag 1.600 30% skat af DKK 20.000-1.600 5.520 I alt 35,6% af bruttoindkomsten 7.120 16 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Beregning af arbejdsudlejeskatten Afregningen sker således: Du betaler DKK 30.000 7.120 til udlejer 22.880 Du afregner til SKAT 7.120 Udlejer udbetaler løn DKK 20.000-7.120 12.880 Udlejers overskud skal der ikke betales skat af til Danmark 10.000 17 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Personalegoder 4 regelsæt, når der tales om personalegoder DKK 1.100 bagatelgrænsen DKK 5.600 bagatelgrænsen Skattefrie personalegoder Skattepligtige personalegoder, jf. ligningslovens 16 18 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Personalegoder Skattefri bagatelgrænse på DKK 1.100 årligt Arbejdsgiver: Kun indberetningspligt for enkeltstående goder, værdi over DKK 1.100 Lønmodtager: - Skattefrihed, hvis summen af årets goder ikke overstiger DKK 1.100 - Skattepligt (selvangivelsespligt) af den samlede værdi, hvis summen af årets goder overstiger DKK 1.100 (dog beskattes julegaver op til DKK 800 ikke) 19 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Personalegoder Følgende goder medregnes til DKK 1.100 bagatelgrænsen (ikke udtømmende): Påskønnelsesgaver (vin, blomster, chokolade) Individuelle deltagelsesgebyrer til motionsløb og lign. Årskort til Tivoli, Zoo, svømmehal og lign. Fribilletter (ej sponsorbilletter) Julegaver (skattefri, hvis værdi maksimalt udgør DKK 800) Lejlighedsgaver, der ikke knytter sig til privatsfæren 20 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Personalegoder Bagatelgrænsen DKK 5.600 (ligningslovens 16, stk. 3) Bagatelgrænsen omfatter goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til medarbejderens arbejde, eks.: Mad og drikke ved overarbejde Arbejdstøj, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren - med tydeligt logo eller firmanavn Kreditkortordninger m.fl. Fri avis til brug for arbejdet Medarbejderne har selv pligt til at selvangive goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis værdien af de samlede goder overstiger beløbsgrænsen på DKK 5.600 Arbejdsgiveren har pligt til at indberette goder omfattet af bagatelgrænsen på DKK 5.600, hvis værdien af det enkelte gode overstiger DKK 5.600 21 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Personalegoder Skattefrie personalegoder Almindeligt personalepleje, eks.: Personalearrangementer (julefrokost, DHL-stafet mm.) Tilskud til kaffe, frugt Kantineordninger Tilskud til personale- og kunstforeninger Sponsorbilletter, modtaget af arbejdsgiver, som har indgået sponsorkontrakt Mad og drikke i forbindelse med sponsorarrangementet er ligeledes skattefrit Lejlighedsgaver af en passende værdi Private mærkedage såsom bryllup, rund fødselsdag, fødsel/dåb og lign. Uddannelse 22 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Personalegoder Skattepligtige personalegoder Goder, som er A-indkomst Arbejdsgiver skal indberette og har pligt til at indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag af følgende goder: Firmabil, rubrik 19 Fri telefon, rubrik 20 Fri kost/logi, rubrik 21 Sundhedsforsikring, der både dækker privat og arbejde, rubrik 26 Kontante tilskud/gavekort, dækning af private udgifter, rubrik 13 (almindelig lønindkomst) 23 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Personalegoder Skattepligtige personalegoder - fortsat Goder, som er B-indkomst Skattepligtige fordele, som arbejdsgiver har ydet til medarbejdere, uden der er betalt fuldt vederlag for godet, og som der ikke er gjort til A- indkomst Arbejdsgiver har pligt til at indberette og oplyse værdien af disse goder, eks.: Helårsbolig inkl. forbrugsudgifter, rubrik 50 Sommer- og fritidsbolig, rubrik 51 Lystbåd, rubrik 52 Medie- og radiolicens, rubrik 53 Øvrige skattepligtige goder indberettes med værdi i rubrik 55 24 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Personalegoder Værdiansættelse af personalegoder Udgangspunktet er markedsværdi, dvs. den værdi som medarbejderen alternativt kunne have købt godet til i almindelig handel Dog kan rabat til arbejdsgiveren komme medarbejderen til gode Markedsværdi fraviges kun, hvis der er fastsat en skematisk værdi for godet eksempelvis for: Fri bil Fri sommerbolig Kost og logi Fri telefon Det skattepligtige beløb nedsættes med en egenbetaling med beskattede midler fra medarbejder til arbejdsgiver Gælder ikke for fri telefon 25 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Rejsegodtgørelse Lønmodtagerens udgifter til rejser kan dækkes på følgende måder: Refusion af udlæg efter regning Udbetaling af skattefri godtgørelse efter statens takster Faste tillæg beskattes som løn ved udbetalingen Hvornår kan der ske udbetaling af skattefri godtgørelse? Der er tale om en rejse, når medarbejderen På grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl Af sin arbejdsgiver midlertidigt bliver udsendt til et andet arbejdssted end medarbejderens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl 26 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Rejsegodtgørelse Det er således en forudsætning, at medarbejderen Har et midlertidigt arbejdssted Har en sædvanlig bopæl Overnatter uden for hjemmet Hvis disse forudsætninger er opfyldt, kan der udbetales godtgørelse Til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder maksimalt 12 måneder Til dækning af udgifter til logi Satserne udgør Maksimale rejsegodtgørelser, standardsatser 2014 Kost og småfornødenheder pr. døgn (forudsætter overnatning) 464,00 Småfornødenheder 25% af kostsatsen 116,00 Logi, pr. døgn 199,00 27 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Rejsegodtgørelse Loven opstiller ikke en håndfast regel om en bestemt afstand må vurderes konkret og samtidig henses til domspraksis Objektiv vurdering af afstanden/transporttiden, sammenholdt med Konkret vurdering af arbejdsforhold og arbejdstid og Arbejdsgiverens arbejdsmæssigt begrundede instruktioner Har skatteyder mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl?? Og dermed opfylde betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse Ved vurdering af afstand/transporttid/arbejdstid kan indgå følgende forhold Arbejdsmiljøreglerne (herunder hviletidsbestemmelserne) Arbejdets karakter (hårdt fysisk arbejde) Transporttid (bil, offentlig transport, kø/vejarbejde) Tjenestelig ordre fra arbejdsgiveren om såvel transportmåde samt pligt til at overnatte på det midlertidige arbejdssted 28 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Rejsegodtgørelse Arbejdsgiverens kontrol Arbejdsgiveren er forpligtet til at føre en effektiv kontrol med enhver form for udbetaling af skattefrie godtgørelser Kontrollen skal udføres senest samtidig med den endelige afregning af de skattefrie godtgørelser Godtgørelsen skal afregnes på baggrund af et bilag, der attesteres af den person hos arbejdsgiveren, som skal kontrollere, at afregningen er korrekt Den skattefrie godtgørelse skal indberettes i rubrik 48 Bilaget skal indeholde oplysninger om Modtagerens navn, adresse, CPR-nr. Rejsens erhvervsmæssige formål Rejsens start- og sluttidspunkt Rejsens mål med eventuelle delmål Beregning af rejsegodtgørelsen herunder de anvendte satser Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol 29 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Kørselsgodtgørelse Hvornår kan der ske udbetaling af kørselsgodtgørelse? Når medarbejderen har kørt erhvervsmæssig kørsel for sin arbejdsgiver Erhvervsmæssig kørsel er defineret som Kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder (60-dages-reglen) Kørsel mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver Kørsel inden for samme arbejdsplads Satser for kørselsgodtgørelse Maksimale befordringsgodtgørelser, standardsatser pr. km 2014 Kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år 3,73 Kørsel i egen bil eller motorcykel over 20.000 km/år 2,10 Kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert 0,51 30 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Kørselsgodtgørelse Arbejdsgiverens kontrol Arbejdsgiveren skal føre kontrol med antallet af kørte kilometer. Grænsen på 20.000 km gælder pr. arbejdsgiver Den endelige afregning skal være foretaget ved udgangen af måneden efter den måned, hvor kørslen finder sted Den skattefrie godtgørelse skal indberettes i rubrik 48 Bilaget skal indeholde oplysninger om Modtagerens navn, adresse, CPR-nr. Identifikation af den anvendte bil eks. registreringsnummer Befordringens erhvervsmæssige formål Dato for befordringen Befordringens mål med eventuelle delmål Antallet af kørte kilometer De anvendte satser og beregning af godtgørelsen Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol 31 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Skattefrie godtgørelser - modregning Værnsregel for udbetaling af skattefrie godtgørelser i henhold til ligningslovens 9, stk. 4, 3. pkt. Følgende fremgår af loven: Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Der kan ikke ske udbetaling af skattefri godtgørelser, hvis der er indgået aftale med arbejdsgiveren om lønnedgang for at få udbetalt godtgørelse heller ikke selvom godtgørelsen ikke svarer nøjagtig til den udbetalte godtgørelse. Gælder også Hvis der er indgået en generel lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige rejse- og/eller befordringsudgifter Hvis der aftales en lavere løn ved ansættelsen, mod at der udbetales skattefri godtgørelsen oveni lønnen Hvis der udføres ubetalt merarbejde mod at få udbetalt skattefri godtgørelse Hvis der sker kompensation til arbejdsgiveren for den skattefrie godtgørelse, vil godtgørelsen blive SKATTEPLIGTIG 32 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Administrative lempelser
Ny årsregnskabslov
Ny årsregnskabslov (1:2) Regeringens lovprogram forventet fremsat januar 2015 Lovforslaget har til formål at lempe de administrative byrder for særligt de mindste virksomheder i forbindelse med implementeringen af EU s regnskabsdirektiv. Endvidere stilles der krav om, at store og/eller børsnoterede virksomheder hjemmehørende eller noteret i EU skal offentliggøre oplysninger om visse betalinger i forbindelse med aktiviteter inden for udvinding af olie, gas og mineraler. Desuden indeholder direktivet som noget nyt krav til rapportering om samfundsansvar, således at børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte skal rapportere om bl.a. miljømæssige og sociale forhold. Endelig tilpasses årsregnskabsloven til internationalt anerkendte regnskabsprincipper for at lette byrder for særligt internationalt orienterede virksomheder. 35 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Ny årsregnskabslov (2:2) Forventes ikke en helt ny lov, men en grundig ajourføring af nuværende lov Baseret på Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet) Direktivet erstatter Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF Tilpasning til nuværende regler efter IFRS Lempelser på vej for de små virksomheder Mikrovirksomheder og simpelt regnskab Direktivet skal implementeres senest 20. juli 2015 Medlemsstaterne har mulighed for at udskyde ikrafttræden til årsrapporter for regnskabsår, der begynder d. 1. januar 2016 eller i løbet af 2016 36 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Ny årsregnskabslov opdeling af virksomheder efter størrelse Antal Regnskabsklasse Størrelse Balancesum Nettoomsætning ansatte (gnsn.) Mikrovirksomheder < 350.000 EUR < 700.000 EUR < 10? Små virksomheder Mellemstore virksomheder < 4.000.000 EUR Pt. < 36 mio. DKK < 20.000.000 EUR Pt. < 143 mio. DKK < 8.000.000 EUR Pt. < 72 mio. DKK < 40.000.000 EUR Pt. < 286 mio. DKK < 50 B < 250 C-mellem Store virksomheder > 20.000.000 EUR Pt. > 143 mio. DKK > 40.000.000 EUR Pt. > 286 mio. DKK > 250 C-stor Virksomheder af interesse for offentligheden - - - D Grænserne for små virksomheder kan forhøjes af medlemsstaten op til en balancesum på 6 mio. EUR og omsætning 12 mio. EUR Små, mellemstore og store koncerner anvender samme grænser som ovenfor for små, mellemstore og store virksomheder 2 ud af 3 af grænserne skal på balancedagen være overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår 37 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Ny årsregnskabslov revisionspligt og offentliggørelse Revisionspligt Krav om revision af årsregnskaber for virksomheder af offentlig interesse, mellemstore og store virksomheder samt udtalelse om ledelsesberetningen Tilsvarende gælder for koncernregnskaber for mellemstore og store koncerner samt koncerner inkl. virksomheder af offentlig interesse Ikke krav om revisionspligt for små virksomheder Muligheder for lempelse af offentliggørelse af årsrapporter Medlemsstaten kan undtage små virksomheder fra pligten til at offentliggøre resultatopgørelsen og ledelsesberetningen (artikel 31, stk. 1) Medlemsstaterne kan tillade, at mellemstore virksomheder kun offentliggør en forkortet balance, dvs. f.eks. visse anlægsaktiver og immaterielle anlægsaktiver, men ikke udviklingsprojekter (artikel 31, stk. 2) Fortsat krav om, at visse poster skal vises i balancen eller noterne, f.eks. goodwill og grunde og bygninger 38 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Ny årsregnskabslov hvad ved vi nu? (1:2) Forhold ÅRL Direktiv Regnskabsklasse Tilpasning til IFRS Muligheden for at klassificere poster som og anvende resultatposterne "Ekstraordinære indtægter" og "Ekstraordinære omkostninger" fjernes 30 Bilag V og VI B, C og D Ja Oplysning om størrelsen og arten af enkelte indtægts- eller udgiftsposter af ekstraordinær størrelse eller beskaffenhed Ny Artikel 16, stk. 1, litra f) B, C og D Ja Direktivet indeholder ikke mulighed for at anvende pro-rata konsolidering i det separate regnskab 34 Bestemmelsen er fjernet B, C og D Ja Mulighed for at indregne, måle og oplyse om finansielle aktiver og forpligtelser, herunder afledte finansielle instrumenter i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU Reserve for opskrivninger efter ÅRL 41 kan fremadrettet opløses i takt med afskrivninger på det opskrevne aktiv Nedskrivninger af goodwill kan ikke længere tilbageføres For immaterielle anlægsaktiver med ubestemmelig brugstid skal afskrivningsperioden antages at udgøre maksimalt 5-10 år Varebeholdninger kan ikke opskrives til genanskaffelsesværdi 37, stk. 5 Artikel 8, stk. 6 B, C og D Ja 41, stk. 3 Artikel 7, stk. 2 B, C og D Ja 42, stk. 3 Artikel 12, stk. 6, litra d) B, C og D Ja 43, stk. 3 Artikel 12, stk. 11 B, C og D Delvis 46 Bestemmelsen er fjernet B, C og D Ja 39 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Ny årsregnskabslov hvad ved vi nu? (2:2) Forhold ÅRL Direktiv Muligheden for at undlade eliminering af koncerninterne avancer/tab, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger, er fjernet i direktivet Negativ goodwill skal indtægtsføres straks i resultatopgørelsen 120, stk. 2 Bestemmelsen er fjernet 122, stk. 4 Artikel 24, stk. 3, litra f) C og D Regnskabsklasse Tilpasning til IFRS Ja B, C og D Ja 40 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Simple regnskaber
Mikrovirksomheder - yderligere lempelser Sideløbende med udvikling af et nyt regnskabsdirektiv er der arbejdet på et red-tape, der helt fritager mikrovirksomheder for at aflægge årsrapporter Medlemsstaten vælger selv, om den vil benytte denne lempelse, hvilket der ikke tidligere har været tradition for i Danmark Eksempler på fravalg Periodiseringsprincip for omkostninger kan fraviges (kasseprincip) Notekrav til garanti, sikkerhedsstillelse, udlån til ledelse og erhvervelse af egne kapitalandele Offentliggørelse af årsrapporter kan undlades, hvis der i stedet indsendes en summarisk balance Mikrovirksomhed Balance: 350.000 = DKK 2.625.000 Nettooms.: 700.000 = DKK 5.250.000 Antal ansatte: 10 42 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Forslag til et Standardregnskab for mikrovirksomheder Erhvervsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde i retning af et simpelt regnskab inden for rammerne af reglerne i direktivet og reglerne i årsregnskabsloven Motiverne herfor er følgende Udarbejdelse af regnskaber er kompliceret, og der anvendes for mange ressourcer Regnskabsdirektivet tillader simplere regler på området for de mindste regnskaber Fortsat flere formelle fejl i årsrapporterne, uagtet at de er revideret Simplere indberetning af data til Danmarks statistik Der er stillet forslag til, at der skal laves en løsning, der kan imødekomme ovennævnte behov Arbejdsgruppen er nedsat i september 2014 og skal arbejde henover foråret med en løsning 43 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Fremtidens simple regnskab Vi sporer en tendens til, at fremtiden for de mindste regnskaber vil ændre sig En standardkontoplan er mulig Et regnskab, der ikke kan fraviges i præsentation, målegrundlag, noter eller anvendt praksis Et regnskab, der muliggør indberetning til Danmarks Statistik Et regnskab, der overholder kravene i regnskabsdirektivet Et regnskab, der kan indberettes i XBRL automatisk Muligvis et regnskab, der kan indsendes digitalt Virksomheder, der ikke kan holde sig inden for rammerne af disse principper overgår til sædvanlige regler for regnskabsklasse B Det er valgfrit at vælge det simple regnskab forudsat, at virksomheden er under størrelsesgrænserne i direktivet Et simpelt regnskab kræver lovændringer, som endnu ikke er vedtaget. Disse lovændringer kan gennemføres og vedtages, inden ændringerne til årsregnskabsloven træder i kraft 44 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Spørgsmål? 45 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Dukker et spørgsmål op.. så er I altid velkomne til at kontakte os: Mette Lehmann Eskildsen Ea Bødker-Iversen Lone Ravnholt Jensen Skatterådgiver Revisor Moms- og afgiftsrådgiver mle@beierholm.dk eiv@beierholm.dk lrj@beierholm.dk Download Beierholm App www.beierholm.dk 46 2014 Beierholms Faglige Dage, Spor 1
Tak for i dag