Notat. Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune

Transkript

1 Notat Emne: Besvarelse af spørgsmål stillet på byrådsmødet d. 8. maj 2013 Til: Magistraten Den 30. september 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune Besvarelse af spørgsmål fra byrådsbehandlingen d. 8. maj 2013 vedrørende Beslutningsforslag fra den socialdemokratiske og SF s byrådsgruppe om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. MBA-Juridisk Service 8100 Aarhus C Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Sidsel Harder Nybo Gert Bjerregaard: Hvem skal føre forslaget ud i livet hvilken magistratsafdeling? Den magistratsafdeling, der har ansvaret for kontrakten, vil også have ansvaret for kontraktopfølgningen. Hvor stort er problemet? Telefon Direkte telefon Fax [email protected] Jf. nedenfor, hvor der redegøres nærmere for antallet af sager. Jette Jensen: Det ønskes belyst, om oplysningerne kan videregives til de faglige organisationer? (I hvilket omfang kan oplysningerne videregives) Oplysninger om løn- og ansættelsesforhold er omfattet af persondatalovens 6 stk. 1. Det følger af databehandlingsnævnets praksis, at oplysninger om lønog ansættelsesforhold til en fagforening som pågældende ikke er medlem af, som udgangspunkt kun kan videregives med samtykke fra den enkelte ansatte.

2 Det vil derfor ikke være muligt at bestemme, at oplysningerne uden samtykke fra medarbejderne videregives til de faglige organisationer. Lars Skov: Ønsker skatteforholdene belyst, da han har hørt, at man kan arbejde op til ½ år i Danmark uden at betale dansk skat. Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping er udarbejdet af et udvalg nedsat af regeringen og Enhedslisten. Udvalgets opgave var at undersøge, hvordan indsatsen mod social dumping kan styrkes. Det fremgår af rapporten kap. 8 s : 8.4 Skattepligt for personer Personer med bopæl i udlandet, der arbejder i Danmark, kan enten være fuldt, begrænset eller ikke skattepligtig til Danmark. Fuld skattepligt forudsætter normalt, at personen har stillet en helårsbolig til rådighed og har ophold i denne bolig, eller at personen opholder sig i Danmark i mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Fuld skattepligt til Danmark medfører normalt globalbeskatning altså beskatning af såvel indkomst optjent i indland og i udland. Har personen bolig til rådighed i udlandet, og er hjemmehørende dér, og er der indgået en dobbeltbeskatningsaftale med det pågældende land, beskatter Danmark kun de indkomster, Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen er berettiget til. Begrænset skattepligt medfører typisk beskatning af de indkomster, der er optjent i Danmark. Den begrænsede skattepligt af lønindkomst forudsætter efter kildeskattelovens bestemmelser, at der er tale om indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, og at arbejdet er udført på dansk område. Nedenfor er kort redegjort for reglerne om skattepligt for personer, der tager arbejde i Danmark Ansættelse hos en arbejdsgiver i Danmark Skattepligt ved ansættelse hos en arbejdsgiver i Danmark indtræder fra påbegyndelsen af arbejdet i Danmark og ophører samtidig med, at arbejdet ophører. Al indkomst, der kan henføres til arbejde udført i Danmark, beskattes som udgangspunkt i Danmark. Arbejdsgiveren skal indeholde skat af udbetalt løn og indbetale dette til statskassen.

3 8.4.2 Ansættelse hos en udenlandsk arbejdsgiver med fastdriftssted i Danmark Personer, som arbejder for en virksomhed med fast driftssted her i landet, bliver begrænset skattepligtige til Danmark fra den 1. arbejdsdag. Har Danmark indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med lønmodtagernes hjemland, vil Danmarks ret til at beskatte indkomsten ifølge overenskomsten imidlertid først indtræde, når bygge-, anlægsog monteringsarbejdet har varet i over en periode på 12 måneder, idet der først på dette tidspunkt foreligger et fast driftssted efter overenskomsten. Der kan dog være aftalt kortere eller længere tid i de enkelte overenskomster Arbejdsudleje Arbejdsudleje foreligger, når personer, der af en udenlandsk virksomhed (udlejeren) stilles til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet (hvervgiveren), når udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet. Det er uden betydning, om udlejer er en person eller en virksomhed. Ved vurderingen af, om der er tale om arbejdsudleje, vil der blive lagt vægt på ét eller flere af følgende forhold: for hvis regning og risiko den udenlandske medarbejder udfører arbejdet hvem der har ansvar for at instruere og lede medarbejderen, om den udenlandske udlejer, fx virksomhed eller vikarbureau, fakturerer honorarer, som er opgjort på timebasis, efter akkord eller følger en anden branchekutyme for aflønning af medarbejdere, om den udenlandske medarbejder udfører arbejdet på en arbejdsplads, den danske virksomhed kontrollerer og er ansvarlig for, hvem, der ejer hovedparten af arbejdsredskaber og materiel, der er til rådighed for den udenlandske medarbejder, antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer ikke ensidigt bestemmes af udlejeren. For at der kan blive tale om arbejdsudleje, skal den udenlandske ansatte hovedsageligt indgå på arbejdspladsen på samme måde, som hvis han var ansat direkte i den danske virksomhed.

4 Efter bestemmelser i kildeskatteloven påhviler det den, for hvem arbejdet udføres (arbejdsindlejeren) at indeholde 30 pct. i bruttoskat af det beløb, som udbetales, medmindre arbejdsindlejeren hverken har hjemting eller fast driftssted i Danmark. Arbejdsindlejeren skal beregne og tilbageholde beløbet i den udbetalte løn. De udenlandske arbejdstagere skal derudover betale 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag. Henrik Vestergaard: Skal dagbøderne indtægtsføres i Aarhus Kommune? Dagbøderne skal indtægtsføres i Aarhus Kommune. Dagbøder skal i princippet dække merudgifter forbundet med forsinkelsen. Dagbøderne bør derfor som udgangspunkt konteres på projektet til dækning af disse merudgifter. Jacob Bundsgaard: Borgmesterens afdeling forsøger at redegøre for antallet af sager Aarhus Kommune har i april 2013 besvaret et spørgeskema fra 3 F. Af besvarelsen fremgår følgende: Det er i løbet af det sidste år kontrolleret mere end 10 gange om en arbejdsklausul er overholdt. (Det eksakte tal kendes ikke, da spørgeskemaet var opdelt i kategorier 1-4 gange, 5-10 gange og mere ned 10 gange. Det er derfor også i de intervaller afdelingerne har svaret.) Kontrollen i det sidste år har ikke vist, at klausulen har været overtrådt. Borgmesterens Afdeling vil forsøge at skitsere, hvilken betydning det vil have for samfundsøkonomien i Aarhus, hvis vi kan sikre, at dem, der arbejder i Aarhus også betaler skat i Aarhus. Til belysning af spørgsmålet kan der tages udgangspunkt i, hvorledes det ser ud for en gennemsnitlig bygningsarbejder. En bygningsarbejder, der bor og arbejder i Aarhus og arbejder til overenskomstmæssig løn, bidrager i gennemsnit med et direkte udskrivningsgrundlag til Aarhus Kommune på ca kr.

5 En bygningsarbejder, der arbejder i Aarhus, men ikke bor i Aarhus, bidrager ikke direkte med et kommunalt udskrivningsgrundlag til Aarhus herunder: a) hvis det er en bygningsarbejder, der pendler til Aarhus fra en anden kommune i Danmark, bidrager vedkommende til et direkte kommunalt udskrivningsgrundlag i bopælskommunen, og b) hvis det er en bygningsarbejder, der ikke har fast bopæl i Danmark, bidrager vedkommende ikke nødvendigvis direkte til udskrivningsgrundlaget i en kommune i Danmark. En bygningsarbejder med bopæl og arbejde i Aarhus giver som nævnt et bidrag til det aarhusianske udskrivningsgrundlag på ca kr. i gennemsnit og dermed et højere kommunalt skatteprovenu på kr. (24,4 %). Dette provenu skal korrigeres for et mindsket provenu i tilskud og udligning på kr., dvs. i alt et nettobidrag på ca kr. til Aarhus Kommune pr. bygningsarbejder, der bor og arbejder i Aarhus Kommune. Herudover vil der være tale om et øget statslig skatteprovenu på ca kr. (i bundskat og sundhedsbidrag). Alle øvrige forhold (udover forøget kommunalindkomstskat og afledte virkninger på tilskud og udligning på det kommunale område) forudsættes uændrede, det gælder både afledte indtægter og udgifter. Det er ikke muligt kvalificeret at skønne antallet af henholdsvis udenlandske bygningsarbejdere og bygningsarbejdere fra en anden kommune, der ikke bidrager direkte til udskrivningsgrundlaget i Aarhus Kommune. Der er som anført ovenfor et mistet kommunalt provenu på netto kr. om året pr. fuldtidsansat bygningsarbejder. Hertil kommer et mistet skatteprovenu på ca kr. årligt for staten i forhold til nogle af de udenlandske bygningsarbejdere. Med venlig hilsen Jacob Bundsgaard/ Niels Højberg