Referat fra mødet i Det rådgivende Udvalg for Vadehavet Skærbæk Fritidscenter den 21. november 2008 Oversigt over referatpunkter: 1. Velkomst... 1 2. Godkendelse af dagsorden... 1 3. Ny trilateral vadehavserklæring... 1 4. Opfølgning på henvendelse fra Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet i Nederlandene 3 5. Modstand mod fiskeri med bundtrawl/muslingeskrab... 3 6. Workshop om gæs... 4 7. Afrapportering fra møde i VadehavsForum den 18.-19. november... 6 8. EUREGIO... 6 9. Projekt oplevelsesøkonomi... 6 10. Eventuelt - herunder mødedatoer for 2009... 7 Tilstedeliste er vedlagt. 1. Velkomst Jens Andresen (JA) bød velkommen til udvalgets medlemmer med en særlig velkomst til Vivi Deer Lorentzen som repræsentant for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (suppleant for Gunnar Rose-Hansen). Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste er blevet godkendt som fast medlem af RUV. JA bød herefter Anja Hinrichsen varmt velkommen. Anja var inviteret for at udvalgets medlemmer kunne takke for 10 års godt samarbejde. 2. Godkendelse af dagsorden Den udsendte dagsorden for mødet blev godkendt med bemærkning om, at der var fejl i overskriften for det udsendte endelige referat samt at der manglede et bilag i form af en kopi af foredraget om Sønderho Havn. Thomas Holst Christensen beklagede fejlene og lovede at korrigere dem og fremsende kopi af foredrag samt et korrigeret referat med næste udsendelse. Søren Vinding udtrykte utilfredshed med, at udkast til referat fra mødet den 3/10 var udsendt sent og ønskede en hurtigere sagsbehandling, så medlemmerne kunne have mødet i friskere erindring, når de modtog udkast til referat. Thomas Holst forklarede at dette skyldtes den midlertidige nedsatte bemanding i sekretariatet og tog kritikken til efterretning. 3. Ny trilateral vadehavserklæring RUV genoptog drøftelsen af forslag til revideret Vadehavserklæring samt forslag til ændret organisation for Samarbejdet fra sidste møde som aftalt. Jens Andresen indledte med at efterlyse en klarere formulering af, hvordan NGO er og lokale myndigheder sikres indflydelse i den nye struktur for Samarbejdet. Han fandt at dette var et punkt som det vil være meget relevant, at RUV forholder sig til. Kristen Fromsejer fortalte, at Dansk Landbrug (DL) udarbejder et høringssvar, hvor man bl.a. vil anføre, at DL: Savner en klarere hensyntagen til befolkningens muligheder for at udøve deres erhverv i Vadehavsområdet. Efterlyser en klarere markering af, at området bag digerne fortsat skal beskyttes effektivt mod oversvømmelse. Torvegade 74 6700 Esbjerg - +45 7616 1325 / 7616 1324 E-mail: thc@esbjergkommune.dk
Ønsker en passus i den reviderede erklæring afsnit 1.1, hvor man gør rede for, at alle tre lande vil medtage marskarealer på fastlandet, i det omfang disse er omfattet af internationale beskyttelsesordninger. Ønsker at det i afsnit 2 nævnes, at afvandingskanaler bør opretholdes af hensyn til befolkningens tarv. i Terms of Reference for Det Trialterale Vadehavsråd gerne ser en henvisning til rapporten Isen Brydes fra VadehavsForum under afsnittet Funktioner, pkt. 3. Thyge Nilesen savnede større vægt på, at der skal være balance mellem varetagelse af befolkningens tarv i form af beskyttelse mod stormfloder og naturbeskyttelse. John Frederiksen forklarede at det foreliggende udkast til revideret Vadehavserklæring giver mulighed for inddragelse af lokale myndigheder/interesser i den kommende Trilaterale Vadehavsbestyrelse gennem den nationale repræsentation eller som tilknyttet rådgiver. De fremtidige konferencer tænkes gennemført som bredt anlagte vadehavskonferencer med deltagelse af bla. forskellige interessenter i langt højere grad end nu med mulighed for direkte at bidrage til debatten. Hensigten er, at konferencerne fremover skal tjene som debatfora og rådgivning for de tilknyttede møder i Det Trilaterale Vadehavsråd. Jens Andresen mente at mulighederne for inddragelse kan synliggøres mere i teksten end det er tilfældet i det udsendte høringsmateriale. Henning Nørgaard ønskede at Esbjerg Havn og indsejlingen til denne ikke indgår i Samarbejdsområdet. Han efterlyste tillige, at ånden fra 2001 ministerkonferencen blev mere synlig, så der i højere grad blev signaleret, at der også fremover skal være rum for udvikling jf. budskabet i Isen Brydes det nuværende udkast signalerer for stor fokus på beskyttelse. John Frederiksen bemærkede, at forslaget til revideret Vadehavserklæring er gjort mere rummelig og netop tager hensyn til Isen Brydes ved som noget nyt at indarbejde Integreret Kystzoneforvaltning og harmonisering af EU-direktiver som temaer. Søren Vinding gav udtryk for at det ønske om lokal hensyntagen og inddragelse som flere af RUVs medlemmer fremhævede som meget væsentligt også må betyde, at vi fra dansk side ikke skal forsøge at presse på, for at man i Tyskland eller Nederlandene skal inddrage marskarealer indenfor digerne i samarbejdsområdet. Kristen Fromsejer mente, at forskellene mellem eksempelvis Danmark og Tyskland i viljen til at inddrage arealer i samarbejdsområdet skyldes, at Vadehavsplanen i Tyskland opfattes som et beskyttelsesinstrument, medens den i Danmark opfattes mere som en ramme for udvikling. John Frederiksen oplyste på baggrund af et spørgsmål fra Jens Andresen, at Vadehavsplanen vil blive revideret hvert 6. år medens Vadehavserklæringen har en horisont på op til 25 år. Bjarne Kiholm bemærkede i.f.t. spørgsmålet om balancen mellem kystbeskyttelse og naturhensyn, bør det nævnes at der skal være mulighed for vedligeholdelse af render og løb. Han oplyste i øvrigt, at man i Nederlandene har besluttet at forstærke indsatsen for digesikkerhed, så der budgetteres med op til 3,5% af BNP til dette formål. Jens Andresen afsluttede diskussionen med at konkludere, at det er op til de enkelte medlemmer af RUV og deres respektive organisationer at levere svar på det udsendte høringsmateriale. 2
John Frederiksen bad om at høringssvar blev affattet så præcist som overhovedet muligt med henvisning til specifikke passager i det udsendte udkast. 4. Opfølgning på henvendelse fra Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet i Nederlandene Thomas Holst redegjorde kort for, at Sekretariatet har modtaget to separate skrivelser fra Raad Voor de Wadden RUV i Nederlandene, hvori man i det første brev, der blev udsendt som bilag til det forrige møde i RUV, beder RUV i Danmark overveje muligheden for at Vadehavsplanen fremover kan fungere som forvaltningsplan for NATURA 2000 områderne i Vadehavet. I det andet brev som er fremsendt til Sekretariatet 11. november og dermed ikke har kunnet nå at komme med som bilag til nærværende møde, uddybes de nederlandske overvejelser og det foreslås tillige, at Vadehavsplanen gøres mere bindende, og/eller at den kommende Trilaterale Vadehavsbestyrelse får politisk deltagelse og samtidig tilføres større beslutningskompetence. Kristen Fromsejer gav klart udtryk for, at landbruget ikke kan støtte, at Vadehavsplanen fremover får en mere bindende karakter. Det er formuleringen i Vadehavsplanen ikke præcis nok til. Søren Vinding refererede til det juridiske responsum, som juraprofessor Ellen Margrethe Basse udarbejdede i forbindelse med Pilotprojekt Vadehavet (Titel: En juridisk vurdering af forvaltningsmodeller for Naturpark Vadehavet, maj 2005), hvoraf det fremgik, at staten ikke kan overlade autoritet til regionale samarbejdsorganer i spørgsmål vedrørende EU-lovgivning såsom Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne. John Frederiksen henviste til deklarationen fra Regeringskonferencen 2005 (Schiermonnikoog), hvor det under pkt. 6 er anført, at de tre landes regeringer frem til regeringskonferencen i 2010 vil arbejde for at udvikle Vadehavsplanen til en forvaltningsplan for Vadehavsområdet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt i habitat-, fuglebeskyttelses- og vandrammedirektiverne samt andre direktiver og forordninger. Køreplanen for den kommende revision af Vadehavsplanen forventes således at få et forløb som følger: Feb. mar 2009: Udarbejdelse af oversigt over mulige revisionstemaer Medio 2009: Udkast til revision som sendes i høring i de respektive Rådgivende Udvalg Ultimo 2009: Endeligt udkast i offentlig høring Den reviderede Vadehavsplan vil skulle leve op til Natura 2000 målene og miljømålene i de kommende vandplaner. Vivi Deer Lorentzen gjorde opmærksom på, at Natura 2000 processen er forsinket, og det vil ikke kunne forventes, at Natura 2000 planerne og vandplanerne er færdige til udgangen af 2009. Jens Andresen afsluttede diskussionen med et løfte om, at den vil blive genoptaget på det næste møde i RUV, hvortil sekretariatet vil have udarbejdet en dansk oversættelse af den seneste henvendelse fra Raad voor de Wadden (vedhæftet dette udkast). 5. Modstand mod fiskeri med bundtrawl/muslingeskrab Thomas Holst Christensen indledte diskussionen ved at forklare, at Kristen Fromsejer havde bedt om en drøftelse af den konkrete Greenpeace-aktion med dumpning af granitblokke for at forhindre fiskeri med bundtrawl i det, pressen havde betegnet som den tyske del af Vadehavet (i realiteten er der tale om Sild Rev, der ligger udenfor Vadehavet). Fra sekretariatets side havde man samtidig bedt Søren Vinding om kort at fortælle om Danmarks Naturfredningsforenings (DN) kampagne mod muslingeskrab i Limfjorden med særligt henblik på en afklaring af, hvorvidt DN og evt. også andre NGOer generelt var imod muslingeskrab/fiskeri 3
med skrabende redskaber således også i Vadehavet. Hensigten var på baggrund af de konkrete sager at starte en mere principiel diskussion om fiskeri med skrabende redskaber i den danske del af Vadehavet. DNs kampagne støttes i øvrigt af Danmarks Sportsfiskerforbund. Søren Vinding svarede, at DNs afstandtagen til fiskeri med skrabende redskaber p.t. er målrettet Limfjorden, hvor DN ikke mener, at den gennemførte miljøkonsekvensvurdering har den fornødne kvalitet, og dette synspunkt underbygges af Miljøcenter Ålborg. DN vil være indstillet på at lave lokale vurderinger for andre områder såsom Vadehavet og Søren Vinding fandt i øvrigt ikke, at det var relevant at drøfte en sag vedrørende Limfjorden i RUV. Jesper Juul Larsen tog afstand fra DNs holdning og læste en pressemeddelelse fra Danmarks Fiskeriforening op, hvori foreningen tager afstand fra DNs kampagne. Jesper Juul Larsen understregede, at man fra fiskeriets side forholdt sig til det videnskabelige grundlag for tilladelsen til fiskeri i Limfjorden, som fremgår af miljøkonsekvensvurderingen, og bad DN og andre organisationer om at gøre det samme. Han mente i øvrigt, at det var godtgjort, at muslingeskrab, som det praktiseres i Danmark, ikke medfører permanente skader på bunden, der er retableret efter 2 år. Lars Thygesen indledte med at præcisere, at Greenpeace-sagen var vidt forskellig fra diskussionen om fiskeri af blåmuslinger i Limfjorden, idet der var tale om bundtrawl og ikke muslingeskrab. Dernæst redegjorde han for, at Danmarks Sportsfiskerforening er af den opfattelse, at sagen fra Limfjorden rejser et principielt spørgsmål om, hvornår miljøkonsekvensvurderinger skal i offentlig høring. Som lovgivningen er udformet i dag skal miljøkonsekvensvurderinger og deraf resulterende tilladelser indenfor fiskeriområdet ikke i offentlig høring i modsætning til, hvad der gælder for en lang række andre områder. Lars Thygesen ser således meget gerne, at en evt. ny tilladelse til muslingefiskeri i Vadehavet drøftes i RUV før den bliver endelig. I øvrigt mener Danmarks Sportsfiskerforening heller ikke, at kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingen fra Limfjorden er god nok. Maria Krohn understregede, at Fiskeridirektoratet i sagen fra Limfjorden har levet op til kravene for miljøkonsekvensvurderinger og den udstedte tilladelse til fangst af blåmuslinger således hviler på et tilstrækkeligt grundlag. Med hensyn til offentlige høringer, så gennemføres disse af Fiskeridirektoratet, når der er tale om lovændringer og nye eller ændrede bekendtgørelser. Desuden drøftes sagerne også i Erhvervsfiskeriudvalget, der rådgiver Fødevareministeren. Tilladelsen til fangst af muslinger i Limfjorden er nu til høring i EU og afventer afgørelse herfra. Kristen Fromsejer understregede, at han havde ønsket en drøftelse af Greenpeace-sagen konkret for at få RUV til at tage afstand fra denne og lignende aktioner. Thyge Nielsen foreslog, at RUV tager klart afstand fra aktioner fra enkeltorganisationer med opfordring til, at de respektive organisationer holder sig til de lovfastsatte rammer for at protestere. Søren Vinding var ikke enig i dette synspunkt og henviste til historiske eksempler (Grindals dumpninger i Nordsøen) på, hvor civil ulydighed var blevet brugt. Formanden konstaterede, at der ikke var et fælles ønske om at RUV skulle udtale sig imod Greenpeace-aktionen og lukkede punktet. 6. Workshop om gæs Thomas Holst Christensen præsenterede en dansk version af et foredrag holdt af Jesper Madsen, Forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser på den netop overståede trilaterale workshop om 4
muligheder for forvaltning af gæs (Kopi af foredraget er vedlagt referatet sammen med pressemeddelelse fra Miljøcenter Ribe om workshoppen). Kristen Fromsejer havde også deltaget i workshoppen i Ribe og rapporterede, at der som resultat af drøftelserne på workshoppen var besluttet at nedsætte en trilateral arbejdsgruppe, der vil komme med konkrete løsningsforslag til, hvordan de store forekomster af gæs i Vadehavsregionen kan forvaltes. Søren Vinding, der ligeledes havde deltaget i workshoppen, roste denne og fandt, at der havde været en meget god debat, som var præget af en fin balance mellem natur og erhvervsinteresser. Han savnede dog en debat af mulighederne for at udnytte de store forekomster af gæs kommercielt og bæredygtigt gennem eksempelvis turisme. Bjarne Kiholm støttede S.V. og mente vi skulle se positivt på det stigende antal og høste noget af overskuddet. Han opfordrede til, at såfremt internationale aftaler forhindrer dette, måtte Skov og Naturstyrelsen straks tage initiativ til at ændre disse. John Frederiksen, der var en af arrangørerne bag workshoppen, var glad for det gode samarbejde, der havde været på workshoppen. Han rapporterede endvidere, at der havde været en bred opbakning til indførelse af en kompensationsordning, der kan kompensere lodsejere, der lider skade, når store flokke af gæs fouragerer/opholder sig på deres marker. Der havde på workshoppen også været opbakning til, at bortskræmning udenfor egentlige kerneområder er en mulighed. Den kommende arbejdsgruppe skal udvikle redskaber til at planlægge og prioritere områder, der er egnede til gåseforvaltning som led i udarbejdelsen af udkast til en gåseforvaltningsplan, som kan forelægges for den 11. trilaterale vadehavskonference, der skal afholdes i Tyskland i 2010. Ansvaret for at nedsætte og bistå arbejdsgruppen ligger VadehavsForum. Jan Steinbring fortalte, at der var interessante erfaringer fra Nederlandene og Tyskland med anvendelse af landbrugsstøtteordninger til at kompensere for skader forvoldt af gæs. EU tillader ikke, at landbrugsstøttemidler udbetales som direkte kompensation, men accepterer i stedet tiltag i stil med de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger, hvor bestemte arealer udpeges til et bestemt formål og tildeles en støttesats i Nederlandene betales der indtil videre op til 800 Euro/ha og i Tyskland op til 400 Euro /ha men disse ordninger er oppe til revision. En dansk vurdering af støtteordninger vil skulle ske i Fødevareministeriet. Der vil ikke umiddelbart blive indført jagt på bramgæs, men regulering kan komme på tale udenfor fuglebeskyttelsesområderne. Indførelse af en egentlig jagttid på bramgæs vil medføre, at arten skal flyttes fra en liste til en anden under fuglebeskyttelsesdirektivet, hvilket vil åbne for en diskussion af alle arter på listen og dette er man umiddelbart tilbageholdende overfor i EU. Bjarne Kiholm glædede sig over muligheden for at gæssene fremover kan blive mål for jagt og så helst at dette skete ved indførelse af en egentlig jagttid og ikke gennem reguleringsordninger. Lars Thygesen oplyste, at Fødevareministeren netop har foreslået at op til 10% af landbrugsstøtten kan anvendes til landdistriktsudvikling og herunder miljøformål. Thyge Nielsen mente ikke at dette vil blive vedtaget. Søren Vinding mente, at man i det videre arbejde med forslag til gåseforvaltning skal være opmærksom på, at indførelse af jagt også kan medføre en lang række problemer. 5
7. Afrapportering fra møde i VadehavsForum den 18.-19. november Jens Andresen rapporterede fra mødet på Fanø, at der fra VadehavsForums side var blevet efterlyst en dansk deltagelse i arbejdsgrupperne for turisme og energi/infrastruktur/industri. Jens Andresen opfordrede til, at der blev fundet egnede personer til dette hverv. På mødet havde man fået en god præsentation af planlægningen indenfor den tyske eksklusive økonomiske zone (EEZ), der forekom meget detaljeret og omfattende. Der er bl.a. reserveret store områder til vindmøller i Tyskland, hvor man planlægger opførelse af 7000 5MW vindmøller. I Nederlandene har man ligeledes foretaget en planlægning, der dog ikke er koordineret med tyskerne, så eksempelvis ledningsanlæg til transport af strøm fra havbaserede vindmølleparker ikke laves i fællesskab. Blandt andet på denne baggrund ønsker WSF at udarbejde en samlet oversigt over planlægningstiltag, så man kan rådgive om fordele ved en fælles indsats, hvor det er hensigtsmæssigt. Thomas Holst Christensen supplerede med at fortælle, at der for arbejdet i arbejdsgruppen for energi/infrastruktur/industri var et specielt ønske om at få belyst udvikling indenfor energisektoren og havnenes rolle i denne sammenhæng. Sekretariatet vil kontakte institutioner/personer som kunne tænkes at ville bidrage til VadehavsForums arbejde. Søren Vinding havde også fundet indlægget omkring planlægning af nye anlæg til produktion af vedvarende energi interessant men savnede generelt at diskussionen i højere grad også kom til at omfatte mulighederne for at opnå mere bæredygtighed gennem en samlet reduktion i energiforbruget. 8. EUREGIO Thomas Holst Christensen indledte med at fortælle at, der fra dansk (kommunal) side havde været en drøftelse af, hvordan man fra Vadehavskommunernes side skal forholde sig til EUREGIO, idet organisationen ikke er blevet anset som værende særlig effektiv i de senere år. Der har især været peget på, at organisationens hidtidige fokus på større overordnede sager som klimaændringer, skibssikkerhed og havspejlsstigning ikke har ført til egentlige resultater. I stedet har det fra dansk side været ønsket, at EUREGIO fremover fokuserer en del mere på erfaringsudveksling mellem vadehavskommunerne og samarbejdsprojekter. De mere overordnede emner søges fremet gennem samarbejde med andre organisationer såsom VadehavsForum, Det Trilaterale Vadehavssamarbejde og KIMO (Kommunernes Internationale Miljøorganisation). Som led i disse overvejelser har de danske Vadehavskommuner også tilbudt at Kommunernes Vadehavssekretatiat pr. 1, januar 2009 vil overtage sekretariatsbetjeningen af EUREGIO. Dette vil falde sammen med, at Borgmester Erik Nørreby forventes at blive formand for EUREGIO på organisationens repræsentantskabsmøde på Rømø i maj. Jens Andresen understregede at der følger en bevilling med til finansiering af sekretariatsbetjeningen for EUREGIO. Søren Vinding fandt det prisværdigt, at der nu gøres en indsats for at styrke EUREGIO og organisationens sekretariat, men det koster tid og penge, og han opfordrede til, at man er meget opmærksom på, at det ikke kommer til at betyde en nedprioritering af Kommunernes Vadehavssekretariats øvrige opgaver. 9. Projekt oplevelsesøkonomi Winnie Abildgaard præsenterede kort Sydvestjysk Udviklingsforum og projektet Oplevelsesøkonomi i og omkring Nationalpark Vadehavet, der er udarbejdet i et samarbejde mellem en lang række partnere med henblik på at styrke fundamentet for udvikling af turismen og 6
oplevelsesøkonomien i og omkring den kommende Nationalpark Vadehavet. Præsentationen er vedhæftet referatet. Kristen Fromsejer fandt at projektet fokuserer meget på natur og så gerne, at kultur elementer stod stærkere. Han ønskede at vide, hvor meget turisterhvervet bidrager med til projektet. Michael Lauenborg så også gerne at kultursiden fremmes i projektet og lagde speciel vægt på, at det store arbejde, der var gjort i forbindelse med udarbejdelsen af Kulturarvsatlasset for Vadehavet, gerne skulle blive synliggjort. Winnie Abildgaard svarede at projektet indeholder mange kulturelementer og nævnte specifikt 2 af projektets fire søjler med overskrifterne Kunstdestination Vadehavet og Maritime oplevelser. Herudover lægges der op til generelt at forbedre formidlingen af såvel kulturelle og naturværdier gennem det Digitale Oplevelseskort og forbedret adgang. Med hensyn til finansiering, så kan den fulde ansøgning inkl. Bilag læses på www.svuf.dk, hvor også budgettet er gennemgået. John Frederiksen refererede til mødet i VadehavsForum, hvor Henrik Lund fra Syddansk Turisme havde holdt et foredrag, der skulle forklare, hvilke planer der er for at udvikle turismen og oplevelsesværdierne i Region Syddanmark samt de forskellige samarbejdsrelationer. Henrik Lund havde i denne forbindelse slet ikke nævnt Nationalpark Vadehavet, så John Frederiksen ville gerne vide, hvilket samarbejde der er mellem Syddansk Turisme og de øvrige projektpartnere. Winnie Abildgaard oplyste, at Syddansk Turisme specifikt er involveret gennem det Digitale Oplevelseskort, som de er ansvarlige for, og som projektet skal levere data til og koordineres med. Poul Therkelsen var glad for projektet som vil bidrage til udviklingen af nye produkter, som kan markedsføres. Bjarne Kiholm spurgte om projektet åbner mulighed for at individuelle turisme-aktører kan melde sig som deltager med deres egne idéer. Søren Vinding var mere skeptisk og fandt det problematisk, at et projekt af denne størrelse indsendes uden en gennemgående sondring af mulige interessenter. Thomas Holst Christensen svarede at projektet allerede indeholdt over 30 større eller mindre partnere, som det var fundet relevant at inddrage ved udviklingen af projektet. Det betød ikke, at der ikke var mindst lige så mange, som det kunne have været lige så relevant at inddrage, men det var ikke praktisk gennemførligt at inddrage alle i alt. Det forventes ikke, at der vil blive inddraget nye deciderede partnere, men projektet vil givetvis komme i berøring med mange personer og institutioner, som kan bidrage positivt til udviklingen af oplevelsesøkonomien i området. 10. Eventuelt - herunder mødedatoer for 2009 Mødedatoer 2009: For det kommende år foreslås følgende mødedatoer: 17. april 19. juni 21. august og 20. november Hans Fisher fortalte at Danmarks Jægerforbund i starten af november havde afholdt møde i Skærbæk Fritidscenter for at diskutere, hvorvidt Natura 2000 planlægningen kunne føre til yderligere indskrænkninger i muligheden for at udøve jagt. Der havde været meget stor interesse for sagen og næsten 100 jægere var mødt frem. Mødet havde bl.a. konkluderet, at man fortsat vil bakke op om Natura 2000 og nationalpark processen, men stå stærkt på, at bæredygtig jagt også fremover skal have en plads i Vadehavet. 7
Thomas Holst Christensen oplyste, at Vadehavssekretariatet havde opslået en stilling som projektmedarbejder med ansøgningsfrist den 21. november. Der var indtil videre indløbet mere end 80 ansøgninger. Det var forventningen, at samtaler ville blive afholdt i løbet af den kommende uge eller to. Thomas Holst Christensen fortsatte med at fortælle, at det 12. videnskabelige vadehavssymposium afholdes den 30. marts - 3. april 2009 i Wilhelmshaven som annonceret i det udsendte bilag. Mere information kan findes på http://www.waddensea-secretariat.org. Jens Andresen takkede Anja Hinrichsen for 10 års tro tjeneste med oversættelser og bidrag til mange arrangementer inklusive en række større konferencer. Specielt roste Jens Anja for at hun som referent også havde formået at få det med, som ikke blev sagt! Som tak for indsatsen fik Anja to bøger om Vadehavet. Bilag: 1. Til stede liste 2. Korrigeret endeligt Referat af møde i RUV den 3. oktober 2008 3. Kopi af foredrag om Projekt Sønderho Havn 4. Oversættelse af 2. henvendelse fra Raad voor de Wadden 5. Kopi af Jesper Madsen foredrag fra Gåseworkshop i Ribe den 19. 20. november 2008 6. Pressemeddelelse fra Miljøcenter Ribe om gåseworkshoppen i Ribe 19. 20. november 7. Kopi af Winnie Abildgårds foredrag om projekt oplevelsesøkonomi i og omkring Nationalpark Vadehavet. 8
Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet Deltagerliste fra mødet 21.november 2008 Medlemmer Tønder Kommune Jens Andresen (Formand) Dansk Landbrug Kristen Fromsejer Esbjerg Havn Henning Nørgaard Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF) Winnie Abildgaard Danmarks Fiskeriforening Jesper Juul Larsen Henrik Lund Digelagene Truels Stauning Jensen Det rådgivende udvalg for Tøndermarsken Hans L. Hansen Danmarks Naturfredningsforening Søren Vinding Danmarks Jægerforbund Hans Fischer Kim Aabling Dansk Ornitologisk Forening Henrik Brandt Vadehavet Sejl- og bådklubber Bjarne Kiholm Friluftsrådet Svend Kristiansen Henrik Hansen Foreningen Kyst- Land og Fjord Peter Pørksen Erhvervs- og Turistorganisationerne Poul Therkelsen Danmarks Sportsfiskerforbund Lars Brinch Thygesen Museerne i Vadehavsregionen Mette Guldberg Miljøcenter Ribe John Frederiksen Skov- og Naturstyrelsen Peter Ilsøe Jan Steinbring Fødevareministeriet Maria Krohn Kystdirektoratet Per Sørensen Kulturministeriet Michael Lauenborg Til stede Afbud Suppleant 9
Medlemmer Til stede Afbud Suppleant Forsvarets Bygn. & Etablissementstjeneste Gunnar Rose-Hansen Vivi Deer Lorentzen Region Syddanmark Thyge Nielsen Varde Kommune Preben Friis-Hauge Varde Kommune Charlotte Horn Esbjerg Kommune Freddie H. Madsen Esbjerg Kommune Hans Kjær Fanø Kommune Karen Boel Madsen Fanø Kommune Flemming Weisz Tønder Kommune Jørn Madsen 8. 10