(The e-mail as a rhetorical artefact theoretical challenges elucidated through a body of Nigerian e-letters)

E-mailen som retorisk artefakt Teoretiske udfordringer belyst gennem et korpus af Nigerian e-letters (The e-mail as a rhetorical artefact theoretical challenges elucidated through a body of Nigerian e-letters) Speciale i retorik Af Isis Amelie Hjorth og Ditte Maria Bergstrøm Vejleder: Christian Kock December 2007 Institut for Medier, Erkendelse & Formidling Københavns Universitet

Formalia, formalia, formalia Hvem har skrevet hvad..? (Ved overlap i sidetal er skellet den pågældende sides afsnitskift). Fælles: s. 1-17; 108-117 Isis: 18-20; 25-29; 32-34; 40-43; 46-49; 50-54: 59-63; 65-67; 70-71; 74-76; 80-83; 87-90; 96-101; 105-107 Ditte: 21-24; 29-31; 35-39; 43-45; 49-50; 54-58: 63-64; 67-69; 72-73; 77-80; 84-87; 90-95; 102-105 Specialets omfang er på 116 ns. og forsiden er egen tilblivelse.

Abstract Through a rhetorcial-hermeneutic reading of a body of Nigerian e-letters this thesis suggest that a neoaristotelic approach to conducting analysis of e-mail mediated discourses is insufficient. The medium itself has an inherent persuasiveness which influences the discourse and the way in which it is percieved by the audience. In order to take into consideration these media specific persuasive elements, we embody the metaphor of writing space as a framework for rhetorical analysis. Furthermore we make a comparative analysis of three archetypical writing spaces; the classical writing space ; the web rhetorical writing space ; and the writing space of e-mails. On the basis of this comparative analysis we argue that future digital theory must integrate a medium specific dimension. Our thesis is divided into three chapters:! In chapter one we address general problems emerging from the lack of litterature in our field of research and illuminate the diversity of our corpus of Nigerian e-letters.! In chapter two we approach our research corpus from three different analytical angels: Firstly we demonstrate that earlier scientific attempts to explain the persuasive means by wich senders of these scam-e-mails succeed in convincing their audience fail due to their perception of the e-mail as a simple form of remediation of the letter. Secondly, we demonstrate that the notion of digital rhetoric as beeing authorless and non-linear does not apply to e-mail as a medium. We then argue that the concept of a digital rhetoric is problematic since the Internet consists of several different media. Thirdly, we demonstrate that the concept of genre is not fully applicable on our corpus.! In chapter three we propose the metaphor of Writing Space to clairify the differences between concepts related to the characteristics of respectively the classical rhetoric and the digital in order to forster a new understanding of the e-mail as a medium for rhetorical action.

Indledning 1 FØRSTE DEL 4 Målsætning og afgrænsning 4 Litteratur om webretorik 7 Litteratur om e-mailens retorik 9 Kort om litteratur inden for e-mailforskning 11 Kort om litteratur inden for spam 13 Kort om litteratur inden for scam-e-mails 14 Hvorfor mangler der litteratur om e-mailen? 15 Begrænsninger vedrørende afgrænsning af genstandsfelt og analysemateriale 18 Faktisk indsamling af korpus 21 Beskrivelse af korpus 25 ANDEN DEL 35 Begrænsninger ved den klassiske retorik som analytisk begrebsapparat 35 Tidligere analyser af Nigerian Letters Sammenfatning af tidligere analyser af Nigerian Letters 42 49 Begrænsninger ved webretorikken som analytisk begrebsapparat 50 Begrænsninger ved genrekritikken som analytisk begrebsapparat 55 Konklusion på anden del 64 TREDJE DEL 65 Writing space som overordnet metafor 66 Komparativ analyse af tre writing spaces 67 Punkt 1: Interaktiv 74 Punkt 2: Visuel dominans 81 Punkt 3: Ustabil 87 Punkt 4: Hypertekstualitet 89 Punkt 5: Kontekstforanderlighed 91 Punkt 6: Afsluttet værk 97 Punkt 7: Forfatterløs 99 Punkt 8: Afsenderstyret/lineær 104 Punkt 9: Ethos uden for værket 105 E-mailens writing space 108 Nigerian Letters ud fra perspektivet om writing spaces 112 Perspektiverende konklusion 114 Litteraturliste 118

Lad os starte med en kort bid af en gammel velkendt historie, nemlig Den lille Rødhætte : Bedstemoderen boede ude i skoven, en halv times gang fra landsbyen. Da Rødhætte kom ind i skoven, mødte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den er. Goddag, Rødhætte, sagde den. Goddag, svarede hun. Hvor skal du hen så tidlig? Jeg skal til bedstemor. Hvad er det, du har under forklædet? Det er kager og vin. Vi har bagt i går, og nu skal stakkels, gamle bedste også have noget med. Hvor bor din bedstemor, lille Rødhætte? - Åh, det er vel et kvarters gang herfra. Hendes hus ligger under de tre store egetræer, du ved nok. Dét er én rigtig lækker lille mundfuld, tænkte ulven ved sig selv, hun vil nok smage bedre end den gamle. Nu vil jeg bære mig rigtig snildt ad, så jeg får fat i dem begge to. Den fulgte nu Rødhætte et lille stykke på vej, og lidt efter sagde den til hende: Se engang de dejlige blomster, Rødhætte, du ser dig slet ikke om. Du hører vist ikke engang, hvor kønt fuglene synger. Du skynder dig ligeså meget, som om du skulle i skole, og der er dog så dejligt herude i skoven. Rødhætte så sig om. Solstrålerne skinnede mellem bladene ned på de mange kønne blomster, og hun tænkte: Bedstemor ville sikkert blive glad for en buket blomster. Det er så tidligt, så jeg kan godt nå at plukke nogle. Hun gik nu ind mellem træerne og begyndte at plukke, men når hun havde plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget kønnere længere borte, og på den måde kom hun dybere og dybere ind i skoven. (Brødrene Grimm, 1821) Den lille passage beskriver meget godt det eventyr dette specialeprojekt kastede os ud i. Vi tog hjemmefra med en kurv under armen ikke med kager men med de retoriske begrebsdannelser og traditioner, vi havde samlet under vores uddannelse som retorikere. Vi kendte vores mål at aflevere et speciale om de persuasive strategier, der optræder i den gruppe af scam-e-mails, der betegnes Nigerian Letters. Da vi tog afsted havde vi som Rødhætte en klar fornemmelse af, at målet lå cirka en halv times gang ad velkendt sti; for vores emne en klart afgrænset genre og vores metode en retorisk hermeneutisk læsning af et afgrænset korpus af tekster er i den grad to størrelser, vi har lært at beherske i vores uddannelsesforløbs utallige retoriske kritikker og vurderinger af kommunikative situationers vellykkethed. De første fem minutter af vores rejse følte vi os overbeviste om, at vi havde en virkelig god udsigelsesposition til at forklare, hvilke virkemidler i scam-e-mails, der får uskyldige modtagere til at hoppe på uredelige afsenderes fupnumre. For netop retorikken egner sig til at skabe forståelse for virkemidlerne i sådanne diskurser. Hvor fag som lingvistikken og semiotikken ville afskære sig fra at konkludere noget om spamemailenes faktiske funktion eller kommunikationens virkning, ligger det dybt i den retoriske tradition dels at forholde sig til en given kommunikations funktion, dels at forholde sig til den emotionelle virkning en given kommunikation har på sit publikum. I bogen Retorikkens relevans er det også netop disse to overordnede

omdrejningspunkter funktion og virkning Kock fremhæver som retorikkens altoverskyggende kvalitet i forbindelse med analyse af kommunikative fænomener, der optræder i den virkelige verdens diskurser: Hverken litteratur eller et fænomen som reklame kan, som nogle har forsøgt, analyseres og bedømmes rent semiotisk, dvs. som om ytringens betydning var det ultimative der kunne diskuteres og analyseres ved den. Man må have et ekstra lag på i analysen, nemlig et funktions- eller virkningsorienteret lag. [...]Det drejer sig så ikke om at fremfortolke en eller anden dulgt "betydning" som kun semiotikeren kan se, men om at forstå hvad der er virkningen den intenderede og den faktiske af en sådan diskurs, dvs. prøve at forklare en mulig sammenhæng mellem dens egenskaber og dens funktioner, altså de psykologiske påvirkninger og reaktionsmønstre den kan tænkes at fremkalde hos sit intenderede publikum. (Kock, 2003:22) Vi befandt os derfor trygge på vejen mod Bedstemors hus i fuld overbevisning om, at en retorisk analyse og læsning af et korpus af scame-mails ville kunne forklare en sammenhæng mellem diskursen og dens virkning på publikum, og dermed være med til at pege på, hvorfor disse retoriske fænomeners persuasive effekt forstørres i den digitale tidsalder. Samtidig med, at vi så os selv stå på stien mod målet, så vi eventyret om Rødhætte som et billede på, at der altid har fundet bedrageriske scams sted. Vi så Ulven som billede på de uredelige scammere, og modtagerne som den uskyldige Rødhætte, der gennem overbevisende dialog lokkes på afveje. Midlet er dialogen skabelse af fælles forståelse og en afsender, der etablerer vir bonus-ethos på falsk grundlag og udgiver sig for at være en anden end denne egentlig er. Men hvor der er en agent i eventyrene, der kommer offeret til undsætning og sikrer at alle lever lykkeligt til deres dages ende, er der i vores virkelighed i denne sammenhæng de Nigirian Letters ikke andre end modtager, der kan redde sig fra at blive involveret i disse scams. Der i værste tilfælde har døden til følge. Vi så derfor vores overordnede retoriske målsætningen for specialet som en påpegning af nødvendigheden af udviklingen af en digital dannelse, der skal sætte modtagere i stand til at navigere og afkode kommunikation, der udspiller sig i den digitale sfære. Og der var her, vi første gang trådte væk fra vores halve times vandring ad kendt sti. Da vi gik i gang med den faktiske analyse af korpus, trak vi vores medbragte begreber op af kurven kun for opdage, at de ikke syntes tilstrækkelige eller dækkende for, for hvad vi iagttog i vores korpus. Derfor gik vi væk fra stien. Gang på gang. Ikke lokket af Ulven, men tvunget af omstændighederne. Ikke for at plukke blomster, men for at finde mulige løsninger på de teoretiske problemstillinger, der udsprang af vores materiale. Vi kom

aldrig tilbage på stien igen ikke fordi vi for vild, men fordi det efterhånden stod os lysende klart, at det var på tide at anlægge en alternativ sti gennem skoven...

Første del Målsætning og afgrænsning Vores udgangspunkt var gennem et klassisk case study at undersøge de persuasive strategier, der finder sted i den gruppe af scam-e-mails, der betegnes Nigerian Letters. Kort fortalt er Nigerian Letters scam-e-mails der gennem narrative fortællinger om alskens ulykker eller gennem eksotiske forretningstilbud fra bl.a bankansatte i afrikanske lande, lokker modtager ind i en længerevarende korrespondance med afsender, hvis eneste sigte er at frarøve modtager penge. Cukier et al. forklarer hvordan en scam-mail typisk tager sig ud: Genrerally, the target receives an e-mail from an insider or alleged official representing a present or former foreign government or agency. Often the writer will assert that there are unclaimed funds that are being held in customs or at a bank. To release the funds, the writer asks the victim to declare himself or herself as the rightful inheritor of the funds. For his or hers coorperation, the victim is promised a percentage of the funds. (Cukier et al., 2007:2) Når vi fandt dette retoriske artefakt særlig interessant skyldtes det, at vi har at gøre med et fænomen, hvor en for modtager ukendt afsender gennem e-mails i mange tilfælde udfører et så overbevisende intentionelt persuasivt arbejde, at modtager indgår i en dialog, og på sigt bliver lullet ind i et bedragerisk scam med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. Når disse fra fremmede afsendte e-mails er ekstra interessante, skyldes det også at de i forhold til andre spamemails har langt større persuasive udfordringer og constraints 1. For i modsætning til gængse spame-mails, hvis persuasive udfordring ligger i at få modtager til at klikke på et link i e-mailen, der fører til et site, hvor det omtalte produkt kan erhverves, er disse scame-mails nødt til at benytte sig af langt mere komplicerede persuasive strategier, da de ønsker at opnå en stor portion handling af modtager han skal ikke blot klikke på et link, han skal komponere en svar-e-mail. Der er tale om at modtager og afsender skal opbygge en personlig relation hvor det for almindelige reklame-spame-mails gælder at der blot skal etableres en forbindelse mellem en virksomheds site og en potentiel forbruger. Nigerian Letters eller 419 letters er ikke et nyt fænomen, der er opstået med e-e-mailens udbredelse, idet fænomenet kan dateres sig helt tilbage til dengang breve var noget der kom med posten (Dvorak 2003, 1 Her betjener vi os af begrebet constraints ud fra Bitzers terminologi (1968).

Kienpointner 2006:162). De første Nigerian Letters kom frem i begyndelsen af 1980'erne som følge af Nigerias oliekrak, og omhandlede investeringsmuligheder. Til at begynde med blev de Nigerian Letters sendt med almindelig post, senere blev faxen et benyttet medium (Dyrud 2006:2), og nu er e-mailen blevet det foretrukne distributionsmedie, og det vurderes at der dagligt bliver sendt hundrede tusindvis af breve ud af 250.000 scammers (419 Eater 2005 i Dyrud 2005:2). Som digitalt fænomen opstod Nigerian letters lige omkring årtusindskiftet (Zdziarski, 2005:20) Nigerian Letters er den mest lukrative type af internetsvindel/bedrageri, og undersøgelser peger på at mellem 1 og 5 procent af modtagerne af en sådan e-mail, svarer tilbage på dem med variende grad af involvering til følge (Cukier 2007:4, Dyrud 2005:5). De gennemsnitlige tab er store. Dyrud skriver at det er på 3.864 $ (2005:5) og Cukier mener at det er på 5000 $. Ifølge US Secret Service løber de årlige tab op i hundrede millioner dollars. Som nævnt kan disse korrespondancer i sidste ende have fatale følger. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er almindelige spammere, som er ude på at tjene penge på produkter, der står bag i denne katagori af scame-mails, er det hardcore kriminelle, der står bag den organiserede svindel. Ifølge det amerikanske State Department er 15 forretningsmænd blevet myrdet over en 3-årig periode i forbindelse med Nigerian Letters (Department of State, 1997:8). Flere europæiske forretningsmænd er blevet kidnappet eller holdt som gidsler. Desuden er den denne form for internetsvindel, dén der koster enkeltindivider flest penge der er eksempler på, at tyske forretningsmænd er blevet frarøvet op til 1,5 millioner euro. Dvorak beskriver i artiklen The Great Nigerian Scam (2003) hvordan sågar en professor ved et californisk universitet er blevet franarret 30.000 dollars. Dette peger altså på, at det ikke bare er dumme mennesker der hopper på disse scams, hvilket ellers er den typisk forklaringsmodel vi er stødt på forskellige steder, fx hos SPAMFighter 2. Vores udgangspunkt for dette speciale var derfor at undersøge, hvilke persuasive strategier disse scame-mails benyttede sig af vi var interesserede i at få større forståelse for, hvordan afsendere på trods af, at kommunikationen udspillede sig inden for en genre med så voldsomme constraints (dels spam-filtrene, dels den generelle negative opfattelse af spame-mails blandt brugere) alligevel kan få modtagere i tale. Vores overordnede målsætning var at bidrage til diskussionen om digital dannelse at kunne sige noget om, hvilke persuasive virkemidler man er nødt til at have forståelse for som menneske i den digitale tidsalder for ikke at blive ført bag lyset af uredelige afsendere. Denne målsætning udsprang ikke af en opfattelse af, at uredelig og bedragerisk kommunikation er et fænomen affødt af den digitale tidsalder den slags 2 SPAMFighter er en dansk virksomhed, hvis formål er at udvikle software til bekæmpelse af spam, se www.spamfighter.dk. D. 29. oktobr 2007, havde vi et møde hos SPAMFighter med en af ejerne, Daniel Hjortholt, der blandr andet fortalte os om afsenders formål med de forskellige spams, vi har i vores korpus.

kommunikation har altid fundet sted, men ud fra en konstatering af, at den teknologiske udvikling i den grad har amplificeret mængden af denne type diskurser, og at uredelige afsendere gennem e-mail-mediet kan sende uanede mængder af sted og endda ganske gratis. Derfor fandt vi det retorisk relevant at sætte problematikken på dagsordenen. Dette ønskede vi som sagt at gøre gennem en retorisk hermeneutisk læsning og analyse af et indsamlet korpus. Imidlertid stødte vi undervejs på så mange teoretiske problemstillinger, der udspringer af at digital retorik i almindelighed og e-mailen i særdeleshed er temmelig uudforsket land ud fra en retorisk optik. Som konsekvens er denne opgaves målsætning derfor ikke at frembringe en dybdegående analyse af vores indsamlede korpus. I stedet benytter vi korpus til at eksemplificere nogle af de grundlæggende teoretiske problemstillinger, vi møder som retoriske kritikere af digitale retoriske fænomener, der udspiller sig i e-mailen som medium. For på trods af at vi er fagligt rustede til at analysere og skabe forståelse for kommunikationssituationer, og på trods af at vi i vores studietid har beskæftiget os med webretorik samt både i vores personlige og faglige liv benytter os af og kommunikerer gennem digitale medier, så oplevede vi, at den retoriske litteratur ikke tilbød os begreber, der kunne beskrive de faktiske fremkomster i vores analysekorpus eller tilstrækkeligt forklare deres persuasive effekt. Derfor besluttede vi at give et bud på sådanne operationelle begreber selv. For hvis retorikken fortsat skal være et fag, der kan forklare en mulig sammenhæng mellem dens [diskursens] egenskaber og dens funktioner (Kock, 2003:22) er vi nødt til at udvide vores forståelsesramme for kommunikation, der udspiller sig i webmedierede sammenhænge, herunder skabe forståelse for de grundlæggende mediespecifikke forskelle, der konstituerer et medie som fx internettet og e-mailen. For disse forskelle har betydning for, i hvilken grad og udstrækning, vi kan benytte os af den klassiske retoriks begreber i kritik og analyse af webmedierede diskurser. De teoretiske erkendelser vi har gjort os undervejs i dette projekt ligger delvis til grund for opgavens disposition. I opgavens første del diskuterer vi den litteratur, vi har benyttet samt overordnede teoretiske problemstillinger i forbindelse med indsamling af et digitalt korpus, og slutteligt beskriver vi vores indsamlede datamateriale. Opgavens anden del afspejler på det overordnede plan, de begrænsninger vi mødte, når vi forsøgte at applikere forskellige begrebsmæssige og analytiske tilgange til korpus. I tredje del af opgaven vil vi forsøge at give et bud på et nyt retorisk begrebsapperat, der kan benyttes til at behandle e-mailmedierede diskurser ud fra et retorisk standpunkt, og afslutningsvist diskuterer vi i opgavens fjerde del de generelle udfordringer, retorikken står over for i de kommende år.

Litteratur Litteratur om webretorik I vores arbejde med dette speciale har en af vores største udfordringer været, at vi har manglet retorisk litteratur, der beskæftiger sig med e-mailen som medium den digitale retoriks teori er nemlig stadig i sin barndom, og indhenter kun langsomt den komplicerede pallette af diskurser, som den rivende udvikling inden for kommunikationsteknologi muliggør. I vores forsøg på at skabe en faglig forståelse for det retoriske fænomen Nigerian Letters har vores faglige fundament naturligvis været den klassiske retoriks begresapparat og ser vi kvantitativt på den tilgængelige litteratur inden for området, synes den uendelig stor i forhold til den retoriske litteratur, der knytter sig til webretoriske fænomener. Når vi i denne opgave taler om webretorikken, definerer vi den som den eksisterende litteratur på området. Det er ganske få retoriske teoretikere, der har beskæftiget sig med webretorik, og teorien på området udgøres primært af tre kvindelige professorer, nemlig Carolyn Miller (2001, 2004), Laura Gurak (1997, 2001) og Barbara Warnick (2002, 2004, 2007). Vi vil ikke gå i dybden med dem her, da vi indgående inddrager den webteoretiske litteratur undervejs og særligt i opgavens tredje del. Det er ikke kun i udlandet, at der en begyndende retorisk teori på feltet. I løbet af de seneste par år har webretorik også fået mere opmærksomhed på vores institut. I efteråret 2005 udbød instituttet således faget Retorik i webmediet, hvor daværende Ph.d-studerende Elisabeth Hoff-Clausen netop var med til at sætte problemstillingen på vores faglige dagsorden. Hoff-Clausens Ph.d.-afhandling er ved dette speciales afleveringsdato under vurdering af censorer men hendes afhandling må også formodes at lægge en ny grundsten til den webretoriske teori. Ydermere har to retoriske specialer de seneste to år omhandlet webretoriske fænomener, henholdsvis Barslund Mikkelsen om retorisk informationssøgning på nettet (2004) samt Due og Lund Pedersens om det brugerstyrede onlineleksikon Wikipedia.org (2006). Når vi kort skitserer de teoretiske aktører på den webretoriske bane, skyldes det at vi igennem vores arbejde med dette speciale er blevet frontalt konfronteret med, at den webretoriske teoridannelse er fragmenteret og mangelfuld og vi har måtte erfare at denne mangelfuldhed har gjort det meget svært for os at finde en retorisk valid teori til at angribe og behandle vores korpus. Vi er ikke de første, der påpeger det fragmentariske i den hidtidige webretoriske teori. Professor i kommunikation ved Polytechnic Institute Troy i New York, James P. Zappen, kalder i artiklen Digital

Rhetoric: Toward an Integrated Theory fænomenet digital retorik både spændende og problematisk på samme tid. Han skriver, at: The concept of a digital rhetoric is at once exciting and troublesome. It is exciting because it holds promise of opening new vistas of opportunity for rhetorical studies and troublesome because it reveals the difficulties and the challenges of adapting a rhetorical tradition more than 2,000 years old to the conditions and constraints of the new digital media. (Zappen, 2005:319) Zappens opfordring til en Integrated Theory er netop en opfordring, og han fremstiller ikke selv løsningsforslag til en sådan integreret digital retorisk teori, men nøjes med kort at skitsere litteraturen inden for digital retorik (Gurak, Miller, Warnick), og konkluderer afslutningsvist, at: Digital rhetoric is thus an amalgam of more-or-less discrete components rather than a complete and integrated theory in its own right. These discrete components nonetheless provide at least a partial outline for such a theory, which has potential to contribute to the larger body of rhetorical theory and criticism and the rhetoric of science and technology in particular. (Zappen, 2005:323) Selv om Zappen ikke diskuterer, hvordan en sådan ny integreret teori kunne anskueliggøres, mener vi at hans observation af at den digitale retoriks teori er et sammensurium af enkeltstående fragmenter (jf. amalgam of more-or-less discrete components ), der kan fungere som udgangspunkt for en integreret teori, er vigtig at have sig for øje. Citatet udtrykker nemlig meget præcist den situation, vi har stået i. Uden en egentlig tradition inden for kritik af webmedieret retorik og uden begreber, der udspringer af den digitale tidsalders kommunikationssituationer, har vi været nødt til at stykke vores forståelse af e-mailen sammen ved a) at tage lidt fra hver af de retoriske teoretikere, der har beskæftiget sig med den webmedierede retorik, b) at trække på vores klassiske begrebsapparat og c) udfylde de huller/ de diskrepanser vi fandt mellem disse to, når vi forsøgte at applikere det på vores korpus af scame-mails. Vi har så at sige anskuet den eksisterende webretoriske teori som en partial outline, der kunne fungere som ledetråd i vores analysearbejde. Litteratur om e-mailens retorik På helt overordnet plan har vi altså manglet webteoretisk litteratur, og når vi går et skridt nærmere vores faktiske artefakter e-mailen bliver det endnu mere problematisk. I vores omfattende litteratursøgning er vi kun stødt på tre forsøg på beskrivelse af e-mailens retorik. Den ene er en tidskriftsartikel Notes towards a

Rhetoric of e-mail (1995) fra Computers and Composition af Charles Moran, som er Professor Emeritus i engelsk ved University of Massachusetts. Han skriver: As an attribute of audience, a rhetoric of e-mail would consider the interface, or the way in which the e-mail message is presented to the reader. The interface affects the way that our writing is read, or, if you will, it participates in the process by which the reader/ audience is evoked/constructed by the text. Cynthia Selfe (1989) has distinguished the grammar of the page from the grammar of the screen - the pages have different aspect ratios; you turn pages, horizontal movement; you scroll text past the screen, a vertical movement. These characteristics do constitute a grammar, yet I d like to appropriate them for our rhetoric as well, because when you write e-mail, your reader s situation is an appropriate rhetorical concern. (Moran, 1995:18 vores understregning) Moran er den eneste teoretiker, der knytter e-mailens grammatiske karakteristika til en integreret del af dens retorik. Men han definerer ikke disse grammatiske karakteristika, og han peger heller ikke på, hvordan de i praksis indføres i en aktualiseret retorisk analyse eller kritik af e-mail-diskurser. Artiklen er fra 1995, omkring det tidspunkt, hvor e-mailen for alvor vandt almen udbredelse, men vi har ikke kunnet finde opfølgende retoriske teorier eller analyser, der med Morans betragtninger in mente behandlede e-mailen som medium. I 1998 gør Moran sammen med Hawisher et andet forsøg på at definere e-mailens retorik. Det sker i bogen Page to Screen i kapitlet The Rhetorics and language of electronic mail, hvor de påpeger to væsentlige forhold ved e-mailen, nemlig at den følelse af intimitet, mediet skaber, er en illusion (s. 88-90), og at en størrelse som dennes publikum er problematisk, eftersom e-mailen i modsætning til brevet ikke har en konvolut, der sikrer den dens fortrolighed (s. 84). Vi vender tilbage til Moran & Hawisher i opgavens tredje del og går derfor ikke i dybden med dem her, men vil dog kort understrege, at mange af deres betragtninger bærer præg af at være 9 år gamle. Fx skriver de om forskellen mellem graden af privathed i henholdsvis en almindelig postkasse og e- mailens indbakke, at : [...] e-mail boxes are not themselves as secure as p-mail boxes. In American academy, the spouse is likely to have access to the mailbox, usually for correspondence with children and friends. In our experience these arrangements have been 'secure' in that the person sharing the e-box reads only mails from the children. But still, when you write to a mailbox shared with a spouse or partner, the possibility of a second reader is present. (Moran & Hawisher, 1998:87) For det første finder vi det temmelig uambitiøst at tale om størrelsen offentlig/privat korrespondance ud fra betragtninger om, hvem eller hvor mange i en given husholdning, der potentielt har adgang til den. Vi mener

det er endog meget aktuelt at diskutere et begreb som audience ud fra e-mailens præmisser og medialitet, men i et perspektiv, der rækker ud over den enkelte modtager. Ydermere er denne e-mailkonto-deling efter vores erfaring uddød. Vi genkender scenariet med en fælles e-mailkonto fra årene 1995-98, men siden hen er der kommet så mange tjenester, der tilbyder gratis e-mailkonti, at det kun meget sjældent forekommer, at to individer deler e-mailadresse. Slutteligt udtrykker Moran & Hawisher en meget snæver forståelse af dels e- mailens brugere, dels e-mailens funktion. Her bliver spouse reduceret til en medbruger, der udelukkende bruger mediet til at kommunikere med deres børn. Den anden teoretiker vi har kunnet finde, der beskriver e-mailen, er tidligere professor i lingvistik David Crystal som i bogen Language and the Internet beskriver de grammatiske variable, der er at finde i e-mailen. I kapitel 4, The language of e-mail (s. 94-128), beskriver han e-mailens opbygning med hoved og krop og ekspliciterer de forskellige delelementer (afsenderadresse, modtageradresse, subjekt-felt m.m.) der sammenlagt udgør en e-mail. Men problemet er, at vi ikke kan anskue en kommunikation ud fra den grammatiske karakteristik alene. Crystal er lingvist, ikke retoriker, og han bruger derfor ikke disse grammatiske variabler som analytiske værktøjer i faktiske analyser af e-mailmediere diskurser som sådan. Når vi i denne forbindelse ikke nævner Anne-Katrine Lund, der i 1999 skrev Ph.d. projekt om Breve i brug: fjernkommunikative genrer i retorisk perspektiv, er det fordi hun anskuer e-mailen som en variation af det almindelige brev, hvilket vi kommer nærmere ind på i specialets andel del i afsnittet om Begrænsninger ved den klassiske retorik som analytisk begrebsapparat. Kort om litteratur inden for e-mailforsking Da der ikke eksisterer meget litteratur om e-mailen ud fra en retorisk optik, har vi forsøgt at forstå mediet gennem andre fags forskning på feltet. Også her har vi haft følelsen af at løbe panden mod muren, for de mange videnskabelige artikler om e-mailens sociale funktion, sprog og kultur peger ikke i en retning, men stritter derimod i alle mulige forskellige og ofte modstridende retninger. Det videnskabelige tidsskrift Human-Computer Interaction viede i 2005 et helt nummer til e-mailen under temaet: Revisiting and reinventing e-mail ud fra en konstatering af, at e-mailen ikke har udviklet sig tilstrækkeligt inden for de seneste 15 år: [...] one paradox is how little e-mail has changed in the last few years. Early text-based systems were replaced by graphical user interfaces but, aside from a few minor modifications (attachments, HTML

integration, folders, and address books), today s systems are remarkably similar to those introduced 15 years ago. (Whittaker et al., 2005:2) Så selv om e-mailen som medium ikke har udviklet sig meget i de seneste 15 år og slet ikke i samme grad som internettet - har det ikke været muligt for forskningen at få greb om fænomenet. Akkurat som vi oplever det inden for webretorikken, er også e-mailforskningen fragmenteret. I artiklen In Search of Coherence: A Review of E- Mail Research, konkluderer forfatterne, at: E-mail research as a whole is a loosely interwoven body of findings, broadly divided into a collection of separate research fields. Each field brought its expertise to bear on a separate facet of e-mail, generating important results but not assembling them into common threads that could define how the main issues relate to one another. (Ducheneaut & Watts, 2005:13) Det er ikke dette speciales formål at analysere og belyse de forskellige resultater inden for e-mailforskningen, og vi vil derfor ikke gå nærmere ind på de utallige videnskabelige artikler, vi har konsulteret i vores forsøg på at forstå e-mailen som medium for retorisk handling, men blot pege på nogle af årsagerne til, hvorfor det er så svært at indfange e-mailens natur. En af årsagerne som vi også så i tilfældet med Moran & Hawisher er at brugen af mediet (ud fra en sociologisk tilgang) har forandret sig radikalt særligt gennem de seneste 15 år. Baron peger på dette skift, og skriver: Not only has email participation increased in raw numbers but the composition of users has diversified as well. While many of the earliest users were computer-savvy males, often in the scientific community, today's usership covers the age spectrum and includes far more women. As a result, it becomes increasingly difficult to make linguistic generalizations that apply to all age groups and social cohorts. (Baron, 1998:145) Hvis vi sammenstiller dette citat med citatet af Moran & Hawisher, er det tydeligt, at de hører ind under kategorien computer-savvy males i the scientific community. Det betyder at vi er nødt til at forstå eller forholde os til deres kulturelle tilbøjeligheder og ikke uden videre kan godtage deres forståelse af e-mailens retorik. Så selv om Barons udgangspunkt er problematisering af de lingvistiske generaliseringer af e-mailens sprog, vil vi mene, at det samme gør sig gældende, når vi taler om e-mailen som rum for retorisk handling. Det er et diffust eller flydende område, der er i fortsat bevægelse. Det betyder at det er svært for os eksempelvis at analysere vores korpus af Nigerian Letters ud fra en optik, der stiller skarpt på de stilistiske (og mere klassiske) sproglige træk i genren i forhold til fx e-mailens mere

mundtlige form (som nogle videnskabelige artikler peger på). For som resultat af den sociologiske udvikling som e-mailen som medium har været og fortsat er under, finder vi at det er problematisk at tale om en sproglig stil, der kendetegner e-mailens sprog. Denne pointe hiver Crystal også frem; han skriver, at: The evolution of e-mail style is in its infancy, and perhaps the only thing we can say for certain is that it will soon no longer be as it currently is. Generalizations about the medium have hitherto been heavily influenced by its technical origins and early years of use. (Crystal, 2001:127) Kort om litteratur inden for spam Vender vi os mod forskingen inden for spam-genren er der heller ikke megen hjælp at hente. I teksten Genres of Spam: Expectations and Deceptions (Cukier et al., 2006) beskriver forfatterne meget præcist, hvad vi har selv har erfaret i vores store litteratursøgning i forbindelse med vores analysearbejde: To date, most research on spam has examined its negative impacts, technical characteristics, regulatory issues and the technologies to prevent it from overwhelming legitimate communications. Many scholars are concentrating on developing a web spam taxonomy in an effort to identify instances of spam, to prevent spam and to counterbalance the effect of spamming. (Cukier et al., 2006:2) En af de få, der har sat spammails under indholdsmæssig lup, er Professor ved Bonn Universitet, Anne Barron (2006) som med undersøgelsen Understanding spam: A macro-textual analysis forsøger at identificere genkommende persuasive elementer i medicinal-reklame-spam. Som titlen antyder er der tale om makro-niveau, og hun går ikke i dybden med de enkelte e-mails. Her er det den kommunikative hensigt, der er genstand for analysen, og hun konkluderer at: The specific communicative purpose of unsolicited promotional emails, and indeed of direct marketing efforts in general, is to persuade prospective customers to engage in immediate interaction with the sender. (Barron, 2006:884) Men at spams intentionelle funktion er af persuasiv karakter er ikke som sådan en overraskelse. Hun peger indledningsvist selv på, at det er nødvendigt med analyser på mikroplan i fremtiden, og påpeger også det manglende fokus på spams indholdsmæssige aspekt:

English spam mails have not been investigated at all to the best of my knowledge; for German, there exists only one descriptive empirical investigation of the use of language in spam mail, i.e., Schmückle and Chi (2004) 3 (Barron, 2006:882) Den tilsyneladende manglende akademiske interesse for spam-e-mails indholdsmæssige aspekter og spændvidden af denne har i vores arbejde haft den betydning, at vi ikke som sådan har kunnet forstå eller analysere genren Nigerian Letters ved at se på den som en subgenre af spame-mails. Kort om litteratur inden for scam-e-mails I vores litteratursøgning er vi kun stødt på fire tekster, der behandler fænomenet Nigerian Letters ud fra andet end en beskrivende optik, der italesætter fænomenets historik, økonomiske konsekvenser eller lignende og i stedet fokuserer på deres argumentation og persuasive virkemidler. De fire tekster er: 1) A Rhetorical analysis of Fund-Transfer-Scam Solicitations (2005) af Professor i Engelsk ved Wright State University, Martin Kich. 2) I Brought You A Good News : An Analysis of Nigerian 419 Letters (2005) af Professor i kommunikation ved Oregon Institute of Technology, Marilyn A. Dyrud. 3) How to Present Fallacious Messages Persuasively. The case of the 'Nigerian Spam Letters' (2006) af Professor i sprogvidenskab ved Innbruck Universitet, Manfred Kienpoienter. 4) Genre, Narrative and the Nigerian Letter in Electronic Mail (2007) af Professor i Informationsteknologi ved Ryerson Universitet, Canada, Wendy Cukier (et al). Vi vil ikke kommentere dem yderligere i dette afsnit, da vi redegør for de fire analyser, samt problematiserer deres tilgang i afsnittet Ufordringer ved den klassiske retorik som analytisk begrebsapparat. Hvorfor mangler der litteratur om e-mailen? Det er 12 år siden, e-mailen i 1995 for alvor slog igennem som kommunikationskanal, og langt de fleste føler sig efterhånden fortrolige med e-mailen. Men som vi har skitseret i de foregående afsnit betyder det på ingen måde, at der ikke er mere at lære om brugen af e-mail eller at der er udviklet tilstrækkelig teori på området. I 3 E-Mail Marketing Campaigns. NTC Business Books, Lincolnwood, Chicago, IL.

virkeligheden er det ikke spor overraskende, for historien viser, at tidligere store teknologiske forandringer/produkter, har været en generation om at blive fuldt integreret blandt dens brugere. Moran fortæller bl.a. i Notes Towards a Rhetoric of E-mail, at: [...] Robert Lucky (1989) notes that early users of the telephone experienced great difficulty in carrying on conversations in this, to them, new medium. An 1877 advertisement for the telephone carried this note: Much trouble is caused from both parties speaking at the same time. When you are not speaking, you should be listening (p. 202). Now, we are automatically careful of turn-taking in telephone conversation. (Moran, 1995:16) Og Kraut et al. har en lignende bemærkning: It took 50 years for telephone companies, such as AT&T, to advertise the telephone for purely social conversation. (Kraut et al., 1999:289) I dag kan vi næsten ikke forestille os, at det at kommunikere telefonisk skulle være forbundet med problemer, der knytter sig til uvidenhed om, hvordan man benytter sig af den teknologi. Eller at telefonen ikke primært opfattes som et socialt orienteret medium. Eksemplerne får os til at trække på smilebåndet, men illustrerer samtidig, hvor svært det er at begå sig gennem nye medier, og hvor hurtigt det glemmes, at det engang har forholdt sig anderledes. Men faktum er, at det tager tid at vænne sig til og fuldt ud beherske et nyt medium og særligt et så komplekst mediefænomen som internettet, og de kommunikationer det muliggør. Crystal formulerer meget præcis, hvilken situation, vi står i som kommunikatører i den digitale online-sfære: [...] it is evident that people are still getting to grips with the communicative potential made available to them. They are in a learning situation of a rather special kind. They are having to acquire the rules (of how to communicate via e-mail, of how to talk in chatgroups, of how to construct an effective Web page, of how to socialize in fantasy roles), and yet there are no rules, in the sense of universally agreed modes of behaviour established by generations of usage. (Crystal, 2001:15) Når vi har brugt så relativ meget plads på at anskueliggøre litteraturen på området, skyldes det at denne manglende generations of usage kommer til udtryk på flere niveauer, og i høj grad er forklaringen på, hvorfor det samlede billede, den skitserede litteratur tegner, er noget af et usammenhængende sammensurium. Det er en kompleks opgave at beskrive e-mails som retorisk fænomen undervejs på turen har vi somme tider frustreret forsøgt at navigere med tungen lige i munden. Vores ambition har ikke været at fremtrylle dybe tallerkner på

stribe, som fremtidens retoriske suppe skal serveres i, men snarere at kaste et par brødkrummer, som i en eller anden udtrækning kan fungere som ledetråd, for de næste der betræder den uanlagte sti. Nu tager vi af sted. Er du klar?

Begrænsninger vedrørende afgrænsning af genstandsfelt og analysemateriale Som vi beskrev indledningsvist følte vi os fagligt trygge ved at udvælge en genre Nigerian Letters som udgangspunkt for vores korpusindsamling. Vi er skolet til at tænke i genre, vores fags fader, Aristoteles, var som bekendt også en af grundlæggerne til denne funktionsorienterede sondring mellem diskurser. Denne genredominerende tilgangsvinkel til retoriske fænomener har vi dog måttet tage nogle teoretiske kampe med undervejs. Hvis vi et øjeblik træder et skridt tilbage fra Nigerian Letters som genre, og ser på hvilken genre denne genre udspiller sig i opstår det første problem: Nigerian Letters optræder i genren scam-e-mails, som optræder i genren spam-e-mails som i langt størstedelen af den litteratur, vi er stødt på bliver indlagt under en kæmpe-genre, nemlig e-mail-genren. Hvis vi ser på et billede af den samlede e-mail-befolkning, ser den således ud: (Figur 1 fra Airoldi & Malin 2004:4) Figur 1 viser den samlede e-mail-sammensætning, hvor 'ham' corresponds to legitimite e-mail, while spam means nonlegitimite (Airoldi & Malin 2004:4). Som det fremgår af figuren befinder undergruppen scam-e-mails sig under spam-kategorien. Ud fra den betragtning må genren af Nigerian Letters nødvendigvis have noget tilfælles med genren spam. Men ser vi på definitionerne af spam, finder vi ud af, at det ikke altid lader til at være tilfældet. Spam defineres ofte uden nogen hensyntagen til dens indhold. Eksempelvis definerer Goldman spam som unsolicited commercial electronic mail messages. (Goldman, 2004:3), og Hendley skærer det helt ud i pap: Spam is simply unsolicited e-mail, sent in bulk (Hedley, 2006:223). Hos Robert et al. defineres spam som unsolicited e-mail, usually promotional, sent out to multiple recipients (Roberts et al., 2001:143) og slår man spam op i det brugerstyrede og -genererede onlineleksikon, Wikipedia.org, står der at: Spamming is the abuse of electronic messaging systems to indiscriminately send unsolicited bulk messages. 4 4http://en.wikipedia.org/wiki/Spam_%28electronic%29