NÅR KØNSNORMERNE LARMER

Transkript

1 NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder: Rikke Andreassen / Eksaminator: Christina Hee Pedersen Speciale: Kommunikation 2014 / Roskilde Universitet

2 Formalia Specialet fylder tegn, svarende til 83,92 normalsider. Herunder tælles en illustration af specialets indhold, en figur af Norman Faircloughs diskursmodel samt to billeder af kampagnen. Illustrationen af specialets indhold har vi vurderet til at svare til 370 tegn. Diskursmodellen har vi vurderet til at svare til 780 tegn, og de to billeder har vi vurderet til tilsammen at svare til 890 tegn. I alt fylder de tre modeller derfor tegn. Formidlingsprodukt Specialets formidlingsprodukt er en artikel, som findes sidst i specialet. Fordeling af afsnit Oversigten over opdelingen af specialets afsnit findes til sidst i specialet. Da vi begge har været involverede i alle dele af specialet, er opdelingen foretaget med udgangspunkt i, hvem der har udarbejdet den første kladde af afsnittet. Bilag Bagerst i specialet er vedlagt de bilag, vi finder vigtige for specialets gennemsigtighed.

3 Resumé This thesis concerns how discourses about masculinity influence the male victims of intimate partner violence and their experienced ability to seek help. Studies about intimate partner violence towards men show that the amount of male victims who experience intimate partner violence is increasing, whereas the amount of female victims is decreasing. However, there are still far more possibilities of getting professional help as a female victim of intimate partner violence. As an example, there are no shelters that specifically focus on male victims of intimate partner violence, and the few shelters for men that exist are in opposition to the women s shelters not state funded. In an attempt to reach the male victims, the Department of Equal Rights initiated a campaign in 2008 that focuses on both male and female victims of intimate partner violence between the ages of The campaign was developed in cooperation with The Crime Prevention Council and The National Organization of Women's Crisis Centres, LOKK, and the goals were to break the taboo that surrounds intimate partner violence for both young male and female victims. However, we find that parts of the campaign tend to favor the female victims by sustaining a specific discourse that positions men as violators and women as victims. On those grounds, our purpose with this thesis has been to shed light on those problematic aspects of the campaign, and also explore how the male target group experiences the campaign. This is done by two discourse analyses of respectively chosen aspects of the campaign, and a focus group interview with the target group. Since several studies on the subject show that especially male victims experience a taboo regarding intimate partner violence, we have focused on how our informants discursively construct the term Masculinity in their reaction to the campaign, and to intimate partner violence in general. By doing so, we wanted to disclose whether these constructions and discourses influenced their perceptions of intimate partner violence and of their reactions to the campaign. On the basis of our discourse analyses we have concluded that there seems to be certain kinds of discourses in both the campaign and among the informants which position men as violators

4 and women as victims. However, there appears to be a certain ambivalence among our informants regarding these discourses. This is reflected in the informants contradictory statements about both the campaign and their perceptions of intimate partner violence.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE- KAPITEL-1- -INDLEDENDE-AFSNIT MOTIVATION-OG-PROBLEMFELT VORES-INTERESSE PROBLEMFORMULERING SPECIALETS-STRUKTUR-OG-AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING DEFINITIONAFBEGREBET KÆRESTEVOLD KØNSBETEGNELSER... 7 KAPITEL-2- -TEORETISK-RAMME SOCIALKONSTRUKTIONISMENS-HOVEDTRÆK POSITIONERING NORMAN-FAIRCLOUGHS-KRITISKE-DISKURSANALYSE FAIRCLOUGHSDISKURSBEGREB FAIRCLOUGHSTREDIMENSIONELLEDISKURSMODEL INTERTEKSTUALITETOGINTERDISKURSIVITET IDEOLOGI HEGEMONI ANALYSEREDSKABER Modalitet Kohærens Præsupposition JUDITH-BUTLERS-KØNSTEORI KØNSOMSOCIALKONSTRUKTION KØNSOMPERFORMATIV KØNSOMNORM SAMMENFATNING-AF-DE-TRE-TEORETIKERE...21 KAPITEL-3- -METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEWS UDVÆLGELSEAFINFORMANTER FREMGANGSMÅDE INTERVIEWENESINDHOLDOGSTRUKTUR REFLEKSIONEROVERVORESROLLERSOMINTERVIEWERE TRANSSKRIBERING KODNING,-KATEGORISERING-OG-BEGREBSLIGGØRELSE KODNING KATEGORISERING

6 3.2.3BEGREBSLIGGØRELSE FREMGANGSMÅDE METODISKE-REFLEKSIONER ATSKABEMENINGISINEMPIRI FORFORSTÅELSER KVALITETSSIKRING Reliabilitet Validitet Kvalitativgeneralisering...35 KAPITEL-4- -ANALYSER ANALYSE-AF-KAMPAGNEN DENBINÆREKØNSOPFATTELSE POSITIONERINGAFDETOKØN OPSUMMERING BLANDEDESIGNALER KAMPAGNENSFARVEVALG REFLEKSIONER-OVER-KAMPAGNENS-DISKURSIVE-PRAKSIS KAMPAGNENSAFSENDERE IKKEHDISKURSIVE-FORHOLD-I-DEN-SOCIALE-PRAKSIS ANALYSE-OG-FORTOLKNING-AF-FOKUSGRUPPEINTERVIEWENE AFSNITTETSUDFORMNINGOGDISPOSITION INFORMANTERNESOPLEVELSEAFKAMPAGNEN Kampagnensvisuelleudtryk Kampagnensindhold DOMINERENDEDISKURSER Diskurs1:Kunkvinderudsættesforkærestevold Diskurs2:Kærestevoldertabubelagt Diskurs3: Enrigtigmand SOCIALKONTROL $TEKST,DISKURSIVPRAKSISOGSOCIALPRAKSIS...89 KAPITEL-5- -KONKLUSION...91 LITTERATURLISTE

7 Kapitel-1- -Indledende-afsnit- 1.1-Motivation-og-problemfelt- Fænomenetpartnervolderikkenyt.Imangeårharderværetforskelligetiltag,derhar fokuseretpåemnet ogprimærtiforholdtilvoldmodkvinder( partnervoldmodmænd:7).dogerderidesenereårkommetøgetfokuspå,atogsåmænd udsættesforpartnervold.blandtandetudgavstatensinstitutforfolkesundhedsidsteåren rapport,derviste,atantalletafpartnervoldsepisodermedmændsomofreersteget, hvorimodepisodernemedkvindeligeofreerfaldet( relationer:14).samtidigsesogsåenudviklingilovgivningengennemdesenesteår,nårdet gælderfokuspåbeggekønsudsathediforbindelsemedpartnervold.denneudvikling afspejleseksempelvisiregeringensnationalehandlingsplanertilbekæmpelseafvolden, hvorpåtitlenharændretsiggennemårene.denførste,somudkomi2002,havdetitlen Regeringens$handlingsplan$til$bekæmpelse$af$vold$mod$kvinder,mensdennæstefra2005b2008 blevkaldthandlingsplan$til$bekæmpelse$af$mænds$vold$mod$kvinder$og$børn$i$familien. Slutteligtblevdensenestehandlingsplanfra2010benævntNational$strategi$til$bekæmpelse$af$ vold$i$nære$relationer( fokussetgennemdesenesteårharændretsigfrakunatværerettetmoddekvindelige voldsofretilogsåatomfattemændogbørn. Påtrodsafdenstigendeopmærksomhedpådemandligeofreforpartnervoldharde voldsramtemændikkesammerettighedersomdekvindelige.dettepåpegesblandtandeti rapportenpartnervold$mod$mænd$i$danmark,foretagetafstatensinstitutforfolkesundhedi 2012,someretinitiativunderdennationalestrategiforbekæmpelseafvoldinærerelationer 2010b2012( blandtandet,atdefåmandecentre,derfindesidanmark,ikkeeromfattetafserviceloven, somdedanskekvindecentreer( 109).Endvidere anfægtesdet,athverkenmandecentreneellerdetokrisecentreformænderspecifikt målrettetmodvoldsudsattemænd,samtatderikkegivessærligestøttetilbudtilde 3

8 voldsudsattebrugere,somdetertilfældetmedkvindecentrene( partnervoldmodmænd:14). Vifinderdetbemærkelsesværdigt,atdenligestillingsdiskurs,dertrækkespåiregeringens nyestenationalehandlingsplantilbekæmpelseafvolden,såledesikkeafspejlersigidesociale tilbud,derydestildemandligeofreforpartnervold. Ifølgeovennævnterapportbetragtesdetafmangemændsomettabuatbliveudsatforvoldaf enkvinde,hvorfordeikkeønskeratståfremogindrømme,atdeerblevetudsatfor partnervold( desuden,atrisikoenforatbliveudsatforpartnervoldsommanderstørstialderen16b24 ( I2008udgavStatensInstitutforFolkesundhedenrapportmedfokuspåkærestevold(wwwb sibfolkesundhed.dk,kærestevold).detteerdenførsterapportidanmark,sombehandler omfangetafkærestevold,hvorfokusliggerpåungemellem16b24år.rapportenviser,atca. 10%afungekvinderog4%afungemændåretforindenhavdeværetudsatforkærestevold. Samtidigviserundersøgelsen,atfærremændendkvinder,somerblevetudsatfor kærestevold,vælgeratanmeldevolden(wwwbsibfolkesundhed.dk,kærestevold:71).iden forbindelsekonkluderesdet,atemnetkærestevoldertabubelagt,ogatsærligtdeungemænd opleverdettetabu(ibid.).desudenfremgårdet,atbådeungekvinderogmændfinderfysisk voldfraenkvindemindrealvorligendfysiskvoldfraenmand.hvorkærestevoldudøvetaf mændfordømmes,syneskærestevoldudøvetafkvindersnarereatblivelatterliggjort(wwwb sibfolkesundhed.dk,kærestevold:10). Det$er$ganske$enkelt$uacceptabelt,$at$unge$kvinder$og$mænd$udsættes$for$vold$i$en$nær$ relation.$vold$i$de$unge$år$gør$det$sværere$at$sige$fra,$hvis$man$udsættes$for$vold$i$et$parforhold$ som$voksen.$så$en$indsats$mod$kærestevold$er$også$en$forebyggelse$af$vold$senere$i$livet$( ).$Med$ udgangspunkt$i$denne$rapport$og$de$unges$egne$udsagn$vil$jeg$øge$indsatsen.$jeg$lancerer$nu$et$ ungepanel,$som$skal$komme$med$forslag$til,$hvordan$vi$kan$øge$indsatsen$mod$kærestevold,$så$ unge$oplyses$om$dens$følger,$og$hvor$de$kan$søge$hjælp (wwwbsibfolkesundhed.dk,kærestevold:3b4). 4

9 SådanlyderforhenværendeministerforligestillingKarenJespersensreaktionpårapportens konklusioner.derforlanceredeligestillingsministerietpåbaggrundafdetnedsatte ungepanelsønskerogforslagi2009kampagnenditforhold.dk( KampagnenblevtilisamarbejdemedDetkriminalpræventiveråd,Foreningenforbørnog ungeivoldsramtefamilieroglandsorganisationenafkvindekrisecentre(lokk).denhartil formålatgøreungeopmærksommepåkærestevoldfordermedatbrydetabuetomkring emnet.samtidigharkampagnensamletenrækkehjælpetilbudtilbådeungemændog kvinder.idéener,atmanvedoplysningomkærestevoldkanforebyggedennetypevold blandtungepar( 1.2-Vores-interesse- Påtrodsafkampagnensmålomathenvendesigtilbeggekønervoresumiddelbareopfattelse dog,atdenihøjeregradhenvendersigtilungekvinder,ogatdenpåvisseområdersynesat positioneredetmandligekønsomvoldsudøverenogdetkvindeligekønsomofferet.det skyldesvisseafdevirkemidlerogdiskurser,vifinder,atkampagnentrækkerpå.viønsker derforviaendiskursanalyseatbelysedeelementerafkampagnen,somvifinder problematiskeiforholdtilkampagnensmulighedforatappelleretildenmandligedelafdens erklæredemålgruppe.daderikketidligereerlavetevalueringerafdennekampagne,ønsker viendvidereatspørgeselvedenmandligemålgruppe,hvordandeopleverkampagnen,davi jokunvedatspørgemålgruppenkanfåenindsigtidette. Eftersomrapportenkonkluderer,atdetisærerungemænd,derikkesøgerhjælp,ønskervii denforbindelseatsættefokuspåeventuellekønsforskelle,sommåttespilleindpåunge mændsforholdtilkærestevold.viønskernærmerebestemtatundersøge,omderernogle særligekønsnormer,somspillerind,nårdetkommertildeungemændsoplevelseaf kærestevoldsamtderesoplevedemulighederforatsøgehjælp samtomdetisåfaldhar indflydelsepå,hvordandeopleverkampagnenditforhold.dk.afdenneårsagvilvisættefokus på,hvordanbegrebetmaskulinitetopleves,forhandlesogitalesættesafmålgruppen.de pågældendeinteresseområderlederosfremtilfølgendeproblemformulering: 5

10 1.3-Problemformulering- Ud-fra-en-socialkonstruktionistisk-og-diskursanalytisk-tilgang-vil-vi-undersøge,- hvordan-begreberne- kærestevold -og- maskulinitet -konstrueres-i-kampagnen- Ditforhold.dk-samt-af-kampagnens-mandlige-målgruppe.-Herudover-vil-vi-undersøge,- hvilken-indflydelse-målgruppens-konstruktioner-af-maskulinitet-og-kærestevold-har-på- dennes-modtagelse-af-kampagnen Specialets-struktur-og-afgrænsning- Daviønskeratundersøge,hvordanbådekampagnenogmålgruppenkonstruerer maskulinitetogkærestevold,vilanalysenværetodelt.førstedelvilværeentekstnær diskursanalyseafudvalgteafsnitafkampagnen,somvifinderproblematiskeiforholdtil afsendernesambitionomatnådenmandligedelafmålgruppen.andendelafanalysenvil væreentekstnærdiskursanalyseaftrefokusgruppeinterviewsmedetudsnitafdenmandlige målgruppe.nedenforfølgerenillustrationsamtuddybningafspecialetsstruktur. Udoverindledningenerspecialetinddelti4hovedkapitler: Ikapitel-2vilviredegøreforspecialetssocialkonstruktionistiskeudgangspunkt.I forlængelseherafvilvipræsenteredeteorierindenfordennevidenskabsteoretiskeramme, somvibenytterianalyserne.detdrejersigomnormanfaircloughsdiskursanalyse,herunder hansdiskursmodel,judithbutlersteoriomkønsamtbronwyndavies&romharrésteoriom positionering. Ikapitel-3redegørviforvoresmetode.Afsnittetvilderforvise,hvordanviharproduceretog bearbejdetvoresempiri. Kapitel-4erdeltopitoanalyserafhenholdsviskampagnenogfokusgruppeinterviewene. 6

11 Ikapitel-5vilvisamleoppåspecialetscentralekonklusioneromkring,hvilkediskurservi identificererikampagnenogblandtinformanterne. 1.5-Begrebsafklaring- - Foratundgåuklarhederiforholdtilvoresanvendelseafvissebetegnelserfølgernedenforen Ditforhold.dkinformereromflereformerforkærestevold;bådefysisk,psykiskogseksuel vold( adskilleskarpt,læggerviosikkefastpåenellerflereafvoldsformerne.nårvibruger betegnelsen kærestevold,dækkerdetsåledesoveralledisseformerforvold.viharsamtidig valgtatbegrænsevoresfokustilheteroseksuelleforhold.dettefordivimener,at inddragelsenafhomoseksuelleforhold,medvoreskønsteoriinmente,villekræveen selvstændiganalyse.foratholdeetskarptfokusharviderforvalgtatafgrænseosfradenne dimension.samtidigdefineresdetikkeikampagnen,hvorvidtdenomtalerbådeheterobog homoseksuelleforhold.desteder,hvorkampagnensætterkønpåaktørerneiet kæresteforhold,erdetdogheteroseksuelleforhold,derbeskrives. redegørelsefor,hvordanvidefinereroganvenderdisse Definition-af-begrebet- kærestevold Kønsbetegnelser- Kampagnenvekslerimellematbetegnekønnenesomhenholdsvis dreng / pige og mand / kvinde,oginformanternebrugerbetegnelserne dreng og pige.for overskuelighedensskyldharvivalgtkonsekventatbrugekønsbetegnelserne mand og kvinde.nårviundtagelsesvisbrugerbetegnelserne dreng eller pige,erdetiforbindelse medkonkretereferencertilkampagnenellerinformanternesudtalelser,hvordeto betegnelsertiltiderbenyttes. - 7

12 Kapitel-2- -Teoretisk-ramme- Alledeteoretikere,vibenytterosafiforbindelsemedanalysenafvoresproblemstilling,har dettilfælles,atdeindskriversigisocialkonstruktionismen.ifølgendekapitelintroducerervi derforhovedpræmisserneisocialkonstruktionismensomudlagtafpsykologoglektorvivien Burr. 2.1-Socialkonstruktionismens-hovedtræk--- Socialkonstruktionismenopfattersprogetsomværendecentraltforkonstruktionenafverden, idetdetersproget,dergiververdenbetydning(burr,2003:46).burrpræsentererisitværk Social$Constructionismfra2003firenøglepræmisser,somerfællesfordemangegreneaf socialkonstruktionismen. Denførstepræmiser,atsocialkonstruktionismenharenkritiskindstillingoverforobjektiv ogselvfølgeligviden(burr,2003:2b3).detteantibessentialistiskesynpåverdenbetyder,at denikkeharnogen essens ellerendegyldigsandhed(burr,2003:5).mankanderfor,ifølge socialkonstruktionismen,ikkeblotobservereverdenogdervedsedenssandenatur(burr, 2003:2b3).Vifinderdetteperspektivinteressantforvoresproblemstilling,idetdetmuliggør endybdegåendekritiskanalyseafdepotentiellediskursiveselvfølgeligheder,derkanliggei voreskulturomkringkøn,ogsompotentieltvillekunnefremkommeivoresinterviews. Denandenpræmiser,atmennesketsvidenomverdenerhistoriskogkultureltbetinget.Det vilsige,atdenmåde,manforstårverdenpå,afhængeraf,hvoroghvornårmanlever(burr, 2003:3b4).Eteksempelpådettekan,setirelationtilvoresproblemstilling,være,at definitionenafpartnervoldidanmarksomnævntharændretsiggradvistgennemårene, hvilketadflereomgangeharmedførtændringerilovgivningenomkringhjælpetilbud(afsnit 1.1,Motivationogproblemfelt). FordettredjeforklarerBurr,atdenmåde,viforstårverdenpå,opretholdesogskabesi socialeprocesser.detergennemdagligdagensinteraktioner,atmenneskerskaberviden (Burr,2003,5). 8

13 Denfjerdeogsidstepræmiser,atsocialehandlingerudspringerafsocialeverdensbilleder. Dereraltsåsocialekonsekvenserafdensocialekonstruktionafsandhedogviden(Burr, 2005:3).Trækkerviigenentrådtildettespecialesproblemstilling,kandetsiges,atmåden, hvorpådesocialeverdensbillederafpartnervolderkonstrueretidag,måskekanværeårsag til,atmangemændundladeratsøgehjælp. Medovenståendepræmisserharvihermedsatdenvidenskabsteoretiskerammeforspecialet. Idefølgendeafsnitvilderbliveredegjortfordeteorier,vibenytterianalyserne,ogsomalle hørerunderdenneramme. 2.2-Positionering- IfølgedetoprofessorerogforskereBronwynDavies&RomHarréersamfundetogindividet dialektiskforbundet.samfundetsforskelligediskurserindeholdernoglepraksisser,som menneskettilbydes,ogsomdetkanvælgeimellem mereellermindrefrit.dissepraksisser kaldessubjektpositioner,ogifølgedavies&harréerdetdissepositioner,sommennesket forstårbådesigselvogverdenudfra(davies&harré,1990:46).skalmanderforbeskrive, hvemenpersoner,kanvedkommendesigesatværesummenafdepositioner,hanellerhun vedkendersigiøjeblikket: Who$one$is$is$always$an$open$question$with$a$shifting$answer$ depending$upon$the$positions$made$available$within$one s$own$and$other s$discursive$practices $ (Davies&Harré,1990:46).Deforskelligesubjektpositionerskalforståssomdynamiskeog derformedmulighedforløbendeatkunneproduceresogforandres.eksempelviserderflere måder,hvorpåmankanværeenkæreste.mankanværeomsorgsfuldogkærligellermåske voldeligogdominerende.uansethvilkenafdissepositionermanvælger,kandenstadigsiges atpasseunderkategorienkæreste(veik,2008:29).ydermereharmanikkekunindflydelse pådenposition,manselvvælgeratindtage.mennesketharogsåihøjgradindflydelsepå andremenneskerssubjektpositioner,idetmanselvkanforsøgeatpositionereenanden.en personkanforeksempelforsøgeatpositionereenandensomunderdanig.vedkommende kansåentengodtagepositionenogeksempelvisadlydedenmindsteordre,ellerogsåkanhan afviseforsøgetpåpositionering,hvorefterenforhandlingafindbyrdespositionerkanopstå (Veik,2008:33).Detskalherunderstreges,atpositioneringerogforhandlingerneafdem langtfraaltiderintenderedehandlinger(ibid.). 9

14 Positioneringersker,ifølgeDavies&Harré,primærtgennem talehandlinger,someret begreb,deharadopteretfradenamerikanskesprogfilosofjohnsearl.searlsdefinitionaf talehandlingerdækkeroverudsagn,derudgørenhandlingisigselv(davies&harré,1990: 45).Eteksempelpåensådantalehandlingkanværeatlovenoget.Herikandernemligsigesat blivehandletiformafafgivelsenafdetpågældendeløfte.idavies&harrésegendefinition udbrederdebegrebettilogsåatdækkeovernonbverbalehandlinger.dedefinererdet nærmerebestemtsom: (...)$a$structured$set$of$speech$acts,$that$is$as$sayings$and$doings$of$ types$defined$by$reference$to$their$social$(illocutionary)$force (Davies&Harré,1990:43).Da positioneringererenvigtigdelafeventuelopretholdelseellerudfordringafdiskursen,vilvi undersøge,hvordanhenholdsviskampagnenoginformanterneforetagersådanne positioneringer.positioneringsbegrebetvildesudenkunneværegivtigtiundersøgelsenaf, hvordanmaskulinitetbliverkonstrueretikampagnenogafinformanterne. Medhenblikpåatkunnebelyseblandtandetsådannepositioneringerladerviosinspirereaf denkritiskediskursanalytikernormanfaircloughsdiskursanalytisketilgang.idetfølgende vilviredegøreforhansteori,samthvorforvifinderdenanvendeligforvoresundersøgelse. 2.3-Norman-Faircloughs-kritiske-diskursanalyse VifinderFaircloughsdiskursanalyseoplagtatbenytte,dahanmedsinvenstreorienteredeog humanistisketilgangsættersærligtfokuspåsocialeogsamfundsmæssigeulighederog magtbalancerisamfundet(fairclough,2008:8) hvilketerselvsammeproblematikker,som vieroptagedeafiforholdtilvoresproblemstilling.nærmerebestemtvilfaircloughs diskursanalysefungeresomanalytiskogmetodiskrammeforvoresanalyser. Førviredegørnærmereforhansdiskursanalytisketilgangogdeaspekterafden,viharfundet relevanteforvoresundersøgelse,vilvidogkortgøreredefor,hvordanvidefinererog anvenderhansdiskursbegrebivoresundersøgelse Faircloughs-diskursbegreb- IfølgeFairclougherdiskursbåde ( )$en$måde$at$handle$på,$en$form,$hvori$folk$kan$agere$i$ forhold$til$verden$og$særligt$i$forhold$til$hinanden,$og$en$måde$at$repræsentere$verden$på $ (Fairclough,2008:17).Diskurserhardermedogsåflerefunktioner;delserdemedtilat konstrueresåkaldte socialeidentiteter og subjektspositioner samtsocialerelationer 10

15 imellemmennesker,delsmedvirkerdetilatkonstruerevidensbogbetydningssystemer (Fairclough,2008:18).Faircloughsdefinitionafdiskursadskillersigdesudenfrablandtandet poststrukturalismensdiskursbegreb,idetdetermerelingvistiskfunderet.dettegør Faircloughsdiskursbegrebsærligtrelevantforos,davisombekendtønskeratanalysere tekstuddragafkampagnensamtvoresinterviews.diskursererifølgefaircloughdelvis bestemmendefor,ogdelvisbestemtaf,socialestrukturer(fairclough,2008:17).detskal forståspådenmåde,atdiskurserpådenenesideerkonstituerendefordesocialestrukturer, mensamtidigvilværebegrænsedeafselvsammestrukturer.derersåledestaleomet dialektiskforholdimellemdiskursogsocialstruktur(fairclough,2008:19).dettevilblive uddybetnærmereiforbindelsemeddenfølgendepræsentationaffaircloughsdiskursmodel Faircloughs-tredimensionelle-diskursmodel- Faircloughopstillerenmodelfordiskursanalysen,somvifindergivtigforvores diskursanalyser,idetdentilbyderenkonkretfremgangsmådefordiskursanalyse.denvil såledeskunnedannerammeomanalysensudformning.modellenbeståraftredimensioner, deralleskalmedregnesianalysenafenkommunikativbegivenhed.detredimensionerer henholdsvis tekst, diskursiv$praksis og social$praksis 1 (Fairclough,1995:98).Fairclough forklarervigtighedenafatinkluderealletredimensionerisinanalysemed,atdetikkeer hensigtsmæssigtatisolereselvetekstenfradediskursiveogsocialepraksisser.detteskyldes, atdetredimensionerindgårietdialektiskforhold,hvormeddeuundgåeligtvilpåvirke hinanden(fairclough,1995:9).faircloughuddybersammenhængenmellemdimensionerne således: Egenskaber$ved$sociokulturel$praksis$former$tekster,$men$de$gør$det$ved$at$sætte$ rammerne$for$den$diskursive$praksis$ $det$vil$sige$de$måder,$tekster$produceres$og$konsumeres$ på$ $som$igen$realiseres$i$tekstens$træk (Fairclough,2008:127). Foretagermanenisolering,vildetaltsåifølgeFaircloughresultereienmangelfuldanalyse,da mandervedmisterblikketforsammenhængenimellemdeenkeltedeleogdermed helhedsbilledetafdetpågældendefænomen,manønskeratundersøge. SamspilletmellemdetredimensionerillustrererFaircloughviafølgendemodel: 1 Fairclough veksler mellem at kalde sidstnævnte praksis for sociokulturel praksis og social praksis. For overskuelighedens skyld har vi valgt at holde os til betegnelsen social praksis. 11

16 Figur1:Faircloughstredimensionellediskursmodel. Tekst:Faircloughdefinerertekstbredtsom ( )$spoken$as$well$as$written$texts,$electronic$ texts,$and$ multiumodal $texts$which$combine$language,$image,$music,$body$language,$etc. (Fairclough&Fairclough,2012:82).Denbrededefinitionskyldes,atteksteridagens samfund,ifølgefairclough,ermultisemiotiske(fairclough,1995:4).mangetekster inkludereraltsåflereelementerpåsammetid,ligesomvoresudvalgtekampagnemateriale derindeholderskreventekst,symbolerm.m.tekstanalysenindebærertraditionelle elementerilingvistiskanalyse,herunderordvalg,grammatikogsemantik.derudover inddragesanalyseaftekstensoverordnedestruktur,samthvordansætningernehænger sammen.derskalaltsåbådefokuserespåtekstersbetydningogderesform(fairclough, 2008: ). Diskursiv$praksis:Herliggerfokuspå,hvordantekstenerproduceret,oghvordanden modtages(fairclough,2008:126).dennedimensionindebærerdesuden,hvordanden kommunikativebegivenhedtrækkerpåandrediskurser oghvordandissediskurser kommerfremiteksten(fairclough,2008:129). Social$praksis:Nårmankiggerpådensocialepraksis,foretagermanenanalyseafdenbredere kontekst,someksempelvisdensamfundsmæssigeogkulturelleramme(fairclough,2008: 130).NårFaircloughinddragerdensocialepraksis,inkludererhanogsåforhold,somhan 12

17 anserforikkebdiskursive.detgørhanudfradenoverbevisning,atdiskursbådereproducerer ogsamtidigformesafblandtandetikkebdiskursivestrukturer(fairclough,2008:17). Ihenholdtilvoresproblemstillingsesdetteeksempelvisvedlovgivningensindflydelsepåden måde,kampagnenditforhold.dkerudformetpå.nærmerebestemterdervisse lovgivningsmæssigeogpolitiskfunderedestrukturer,sommansomafsenderafenkampagne ernødttilatindordnesigefter,nårdetkommertilformidlingafkampagnensbudskab.som Faircloughforklarerdet, ( )$må$diskursens$konstituerende$ arbejde $nødvendigvis$foregå$ inden$for$de$begrænsninger,$som$de$sociale$strukturer$på$dialektisk$vis$determinerer$i$forhold$til$ diskursen $(Fairclough,2008:20).DogkritiseresFaircloughsskelnenmellemdetdiskursive ogdetikkebdiskursiveforatværeproblematiskrentteoretisk,dadetkanværevanskeligtat differentieredetdiskursivefradetikkebdiskursive(jørgensen&phillips,1999:101b102).i forholdtilovenståendeeksempelvilkritikkenderforvære,atetsamfundslovenetopikkeer naturgivne,menbyggerpåpolitiskekampeogdiskurser,somgennemhistorienhar gennemgåetkontinuerligetransformationer.selvomdeteksempelvisikkeisigselver diskursivt,atdererfærremandecentreendkvindecentre,kandisseforholdaltsåstadigsiges atberopådebagvedliggendepolitiskediskurser,derliggertilgrundfordenneorganisering. Påtrodsafkritikkenfindervidogdenneskelnenrelevantattagehøjdeforiforholdtilvores problemstilling netopfordivierafdenoverbevisning,atkampagnensbudskab(somer diskursivt)eftervoresoverbevisninghæmmesafvissebagvedliggendeikkebdiskursive omstændigheder.dettevilbliveuddybetnærmereikapitel$4$u$analyser. SomnævnterdetifølgeFaircloughvigtigt,atmanisindiskursanalyseharen helhedsorienterettilgangtildetredimensioner.dogmåmangernevægteenellerflereaf praksissernehøjere,afhængigtafhvilkenforskningsmæssiginteressemanhar,oghvilke analytiskeredskabermanbenytter(fairclough,2008:131).davoresforskningsinteresseikke ersociologisk,mentekstorienteretogdiskursanalytisk,vilvoresfokuspådensocialepraksis værebegrænsettilnoglefåelementer,somvifindervæsentligeforvoresdiskursanalyseaf henholdsviskampagnenogfokusgruppeinterviewene(afsnit4.3densocialepraksis).vægten vilsåledesliggepåtekstenogdendiskursivepraksisibeggeanalyser,ogdensocialepraksis vilkunmomentvisinddragessomenperspektiveringtildensamfundsmæssigekontekst. 13

18 2.3.3-Intertekstualitet-og-interdiskursivitet- Fairclougharbejdermedetbegreb,hankalder intertekstualitet,somogsåindgårianalysen afendiskursivpraksis(fairclough,2008:43).intertekstualitetgårudpå,attekster indeholderdeleafandreteksterellerrefererdertil: Det$kan$være$eksplicit$markeret$eller$ fusioneret$ind$i$teksten,$og$teksten$kan$forholde$sig$assimilerende,$modsigende,$ironisk$og$så$ videre$til$den$ anden $tekst $(Fairclough,2008:43).Såledeskanmantaleom,atenteksteren delafenslagskædeaftekster,deralleindeholderfragmenterafénellerflereandretekster (Ibid.).Faircloughintroducereriforlængelseherafbegrebetinterdiskursivitet. InterdiskursivitetudspringerafintertekstualitetogerifølgeFairclough ( )$an$endless$ combination$and$recombination$of$genres$and$discourses (Fairclough,1995:134). Interdiskursivitetgåraltsåudpå,atdertrækkespåeksisterendediskurserpånyemåder, hvilketpotentieltkanføretilforandringafdiskursen.vivilløbendeinddragebegrebeti analysenaffokusgruppeinterviewene.dettefordidetkanbelyse,hvordaninformanterne tydeligtrefererertilandrediskursiveforståelser;eksempelvisiforholdtilkampagnen, medierneetc Ideologi- Faircloughharsomnævntetvenstreorienteretoghumanistiskudgangspunktforsin diskursteori,hvilketkommertiludtrykvedhansinteresseiatdekonstrueredominerendeog undertrykkendediskurserietgiventsamfund.deteridenforbindelse,athaninddrager begrebet ideologi (Fairclough,2008:46).Faircloughbetegnerbegrebetsomkonstruktioner afverden,derermedvirkendetilatproducere,reproducereogforandredominansrelationer (Ibid.).Diskurserkanværemereellermindreideologiskinvesteredeogopstårsærligti samfund,somerprægetafdominansrelationerpåbaggrundafkøn,klasseogkulturelle grupper(fairclough,2008:51).ligesomdetkunermuligtatændreendiskurs,såfremt diskursenbliverblotlagt,erdetkun,nårmennesketeristandtilatsættesigudoverdisse grupperinger,atdetkanladesiggøreatsættesigudoverideologien(fairclough,2008:51). Faircloughpåstår,atderogsåeksistererdiskurser,somikkeerideologiske(Ibid.).Dettehar vidogsværtvedatfåøjepå,dadeteftervoresoverbevisningkanværevanskeligtatfinde eksemplerpådiskurser,somikkepådeneneellerdenandenmådekansigesatproducere, reproducereellerforandredominansrelationerihøjereellerlaveregrad.ianalysenafbåde 14

19 kampagnenogfokusgruppeinterviewenevilviforsøgeatbelysesteder,hvorideologier omkringkønsynesatspilleenvigtigrolle Hegemoni- SomledisindekonstruerendetilgangoperererFaircloughogsåmedbegrebet hegemoni. Dettebegrebskalforståssomenformfordominansogmagtindenforsåveløkonomiskesom politiske,kulturelleogideologiskedomænerisamfundet.hegemonierforsøgesopnåetviade evigestrategiskekampe,derfinderstedimellemforskelligeklasseroggrupper(fairclough, 1992:92),ogdeetablerespåbaggrundafindbyrdesalliancerimellemdisse(Fairclough, 2008:52og55).Dissehegemoniskekampe,hvorafalliancerneopstår,kanfindestedpåbåde mikrobogmakroniveau.ifølgefaircloughafhængerenetableringafhegemonierpået samfundsmæssigtplanaf,atderogsåkæmpeshegemoniskekamperentlokalt: $ Opnåelsen$af$hegemoni$på$samfundsniveau$kræver$en$grad$af$integration$af$lokale$og$ semiautonome$institutioner$og$magtrelationer$forstået$på$den$måde,$at$magtrelationerne$delvis$ formes$af$hegemoniske$relationer,$og$lokale$kampe$kan$tolkes$som$hegemoniske$kampe (Fairclough,2008:55). Derersåledestaleomenvisdialektikimellemdeoverordnedeoglokalehegemoniskekampe, hvilketigenhængersammenmeddetdialektiskeforholdimellemdendiskursivepraksisog densocialepraksisifaircloughstredimensionellediskursmodel(figur1:12).vedatanvende hegemonibegrebetfårmanmulighedforatanalysere,hvordandendiskursivepraksishænger sammenmeddenstørresocialepraksis,herunderdemagtrelationerderfindersted (Jørgensen&Phillips,1999:88).Denmulighedfindervisærligtrelevantiforbindelsemed analysenafvoresfokusgruppeinterviews.endiskursivpraksis(somfxet fokusgruppeinterviewerendelaf)kannemligsessometaspektafenhegemoniskkamp,som medvirkertilenreproduktionogtransformationafdenoverordnedediskursorden,deneren delaf(jørgensen&phillips,1999:88).hegemoniskediskurserkanoftesporesiudtalelser, somudlæggessom common$sense,idetderherliggerennaturaliseringafdenkonkrete antagelse(fairclough,2008:98).pådenmådevilvikunnesammenholdedeeventuelle hegemonieromkringmaskulinitet,viidentificererifokusgruppeinterviewet,medde hegemonier,vimeneratkunneidentificerepåetmereoverordnetsamfundsmæssigtplan.for atkunnegøredettevilviundersøge,hvordaneventuellehegemoniskekampeimellem 15

20 informanternekommertiludtryk,ogikkemindsthvilkediskurseromkringmaskulinitet,der eventueltmåttevindehegemonipåbaggrundafdissekampe Analyseredskaber- Faircloughlæggersomnævntvægtpåsprogetisindiskursanalytisketilgangogfokusereri denforbindelsesærligtpågrammatiskeoglingvistiskedetaljer,somermedtilatforme diskursenienhvertekst(fairclough,2008:13).viharudvalgtdeafhansanalytiskebegreber, vifinderhensigtsmæssigeiforholdtilundersøgelsenafvoresproblemstilling.dissebegreber vilbliveintroduceretidetfølgende &Modalitet& Begrebet modalitet henvisertilforfatterensgradaftilslutningtilteksten(fairclough,2002: 158).Modalitetkommertiludtrykvedhjælpafmodalverberne kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde ogadverbiersom da, nok, vist og jo (GyldendalsEncyklopædi: modaliteter).derfindesdesudenbådesubjektivmodalitetogkategoriskmodalitet (Fairclough,2002:159).Foreksempelkanmansige Jegtror,atdetprimærterpiger,der bliverudsatforkærestevold.denneytringersubjektiv,hvorimoddetmedytringen Deter sandsynligvisprimærtpiger,derbliverudsatforkærestevold eruklart,hvismening,der bliverudtrykt.detkanværetalerensegenmening,ellertalerenkanytresigpåvegneafandre (Ibid.).Vedbrugafkategoriskmodalitetfremstillesytringenikkesomafsenderenssubjektive meningellerholdning,menfremlæggesistedetsomenobjektivsandhed.sætningen kærestevoldskerprimærtforkvinder ereksempelvismereobjektivenddetoovenstående eksempler.vedbrugafkategoriskmodalitetkanudsagnetdermedfremståsomenobjektiv, universelsandhed,hvilketendviderekanfremmeafsenderensautoritet(fairclough,1992: 159). Vifinderdetgivtigtatanvendemodalitetsomanalyseredskabibådevoresanalyseaf kampagnenogfokusgruppeinterviewene.ianalysenafkampagnenharmodalitetenbetydning for,hvordaninformationernebliverfremlagtafdennesafsendere,ogianalysenaf fokusgruppeinterviewenekanmanvedatanalyserepådeformerformodalitet,som informanterneanvender,undersøgegradenaftilslutningtilderesegneudsagn.hvis tilslutningenivissetilfældeerhøj,kandetværeudtrykfor,atdet,derudtrykkes,betragtes somcommonsense ognårnogetbetragtessomcommonsense,kandetværeudtrykfor,at 16

21 dertrækkespåenstærktetableretdiskurs,idetdetafafsenderenforventes,atmodtagerne forstårræsonnementet.davinetoperinteresseredeiatbelyse,hvilkediskurserkampagnen oginformanternetrækkerpå,ermodalitetsåledesetvigtigtredskab &Kohærens& Kohærens kommerafdetlatinskeordcohaerere,sombetyder hængesammen (Gyldendals encyklopædi,kohærens).kohærensbetegnerentekstsmeningspotentialeoganvendesderfor iforbindelsemedfortolkningsprocessen(fairclough,2008:42).enteksterkohærentidet omfang,atdenskonstituerendedelesammensættespåenmeningsfuldmåde,såtekstensom helhedgivermening.eksempelviskanmanopfattefølgendesætningersomkohærente: Peter ergåetfrakæresten.hanblevslået.dettefordimankanforetagedenslutning,atdet,atpeter blevslået,erårsagentil,athanergåetfrakæresten.foratkunneforetagedenneslutningsom modtagerkræverdetdogenindlejring,elleridetmindsteenindsigt,idendiskurs,somgør,at sætningernegivermeningsammen.somfaircloughudtrykkerdet,givertekstenkun ( )$ mening$for$den,$der$får$mening$ud$af$den,$den,$som$er$i$stand$til$at$inferere$de$meningsfulde$ relationer$i$fraværet$af$eksplicitte$markører (Fairclough,200842).Kohærenserderforet vigtigtanalyseredskabforosibådeanalysenafkampagnensamtfokusgruppeinterviewene. Meddetforøjekanvinemligidentificeretilfældeikampagnensamtiinformanternesudsagn, hvordisseeksplicittemarkørermangler,hvilketkanværeenindikationpå,atdertaleomen stærk,måskeenddahegemonisk,bagvedliggendediskurs.dettemåantages,iogmedatdet forventes,atmodtagerenselvfindersammenhængen.manundersøgerentekstskohærens vedatfokuserepåtekstens kohæsion (Fairclough,2008:34).Kohæsionhenvisertil,hvordan ledsætningerkoblessammenogigenkædessammenilængeretekstsekvenser(fairclough, 2008:34).Herunderdækkerbegrebetoverdesprogligekonnektorer,somgørteksten kohærent,såsom derfor, imidlertid og men (Ibid.).Eteksempelpåbrugenafdensproglige konnektor men,kanvære: Peterslogsinkæreste,menhunergåettilbagetilham.Ikraftaf konnektoren men liggerderunderforstået,atdetmestsandsynligevillevære,atpeters kæresteikkevargåettilbagetilham. Ivoresanalyseaffokusgruppeinterviewenevilviudbredebegrebetkohærenstilogsåat dækkesætningerytretafforskelligeinformanteridensammetalerække.detgørvipåden baggrund,atinformanternetiltiderfærdiggørhinandenssætninger,og,trodsfraværetaf eksplicittemarkører,synesatværeenigeomkringmeningenikædenafytringer. 17

22 &Præsupposition& En præsupposition erenformforimplicitbetydningspræmis,derafforfatterenafteksten antagessomenalleredeetableret sandhed (Fairclough,2002:120).Eteksempelherpåer ytringen: DetvarikkeOlesskyld,athanblevslåetafsinkæreste.Ytringenpræsupponerer, atoleblevslåetafsinkæreste deterumiddelbartikketildiskussion. Præsuppositionerkanogsåsessomenindirekteformforintertekstualitet.Dettefordien forfatterkanrefereretilandretekstermedenpræsupposition.foreksempelkansætningen: Selvom$flest$piger$er$udsat$for$kærestevold,$kan$det$også$ske$for$drenge $( forside),sigesathenvisetiltidligereundersøgelser,derviser,atflestpigerbliverudsatfor kærestevold.ytringenpræsupponerer,atflestpigerbliverudsatforkærestevold,ogordet selvom erbådemedvirkendetilatfremhævedennepræsuppositionsamttilathenvisetil,at dererenandentekst,derviserdette.dapræsuppositionerkanafsløre,hvilkendiskursiv forståelseafsenderentrækkerpå,vilsådannepræsuppositionerværerelevanteforosatkigge efterianalyserne. 2.4-Judith-Butlers-kønsteori- Davisomendelafvoresdiskursanalyseønskeratbelyse,hvilkemaskulinitetsdiskurserder kommertiludtrykihenholdsviskampagnenoginterviewene,findervidetrelevantat inddragefilosofogkønsteoretikerjudithbutleroghendesteorieromkønsomensocial konstruktion.medbutlersteoriersomfundamenterdetmuligtforosatbelyse,hvilkeformer formaskulinitetderkonstrueresikampagnenogblandtinformanterneifokusgrupperne. Nærmerebestemtgiverdetosianalysenaffokusgruppeintervieweneetteoretiskgrundlag foratanalysere,hvordanforskelligediskurseromkønogmaskulinitetkommertiludtryki informanternesudsagnogindbyrdesforhandlinger Køn-som-social-konstruktion- Butlersudgangspunkterpoststrukturalistisk,ogenafhendeshovedpointerer,atkøneren socialkonstruktionogderforikke naturligt.butlerønskerderforatdekonstruere kønsbegrebetforatgivemulighedfor,atmåden,viforstårkønpå,kanudvides(butler2004: 43).Hunproblematiserersåledesdenbinæreforståelseafkøn: 18

23 (...)$a$restrictive$discourse$on$gender$that$insists$on$the$binary$of$man$and$woman$as$the$ exclusive$way$to$understand$the$gender$field$performs$a$regulatory$operation$of$power$that$ naturalizes$the$hegemonic$instance$and$forecloses$the$thinkability$of$its$disruption (Butler, 2004:43). Trodsenudbredtopfattelseaf,atdetsocialekønerenkulturelfortolkningafdetbiologiske køn,børbådedetsocialekønogdetbiologiskekønifølgebutleropfattessomsocialt konstrueret(butler,2007/1:46).detteforklarerhunmed,atopfattelsenafdetbiologiskekøn somnogetnaturgivent nogetsomdetsocialekønkantilskrivebetydning kunermuligtpå grundafdiskurserne.detbetyder,atdetbiologiskekønogsåbørforståssomsocialt konstrueret,ogatbetydningenafkøniprincippeterforanderligt.butlerforklarersinpåstand således: Socialt$køn$omfatter$også$de$diskursive/kulturelle$midler,$der$producerer$og$etablerer$ kønnet$ natur $eller$ naturligt$køn $som$ prædiskursivt,$dvs.$før$kultur,$en$politisk$neutral$overflade,$ hvorpå$kulturen$handler (Butler,2007/1:46). Detsocialekønogdetbiologiskekøneraltsåsammenhørende,dadetsocialekønikkekan eksistereudendetbiologiskekøn.enmandskropsligetegnharsåledesikkenogensærlig betydningisigselv,mentegnenetilskrivesbetydninggennemdetsocialekøn(ibid.). Mankanargumenterefor,atopfattelsenafdetsocialekønsomværendeenkulturel forlængelseafdetbiologiskekønihøjgradogsåertilfældetidanmark,ogendvidereatvisse egenskaberbetragtessomværende naturlige ellertangerendedetselvfølgeligeforbegge køn.blandtandeterdetenudbredtopfattelseivoreskultur,atmændfranaturenshånder stærkeogkanklarederesproblemerselv.detunderstøttesblandtandetirapporten Partnervold$mod$mændfra2012,somblevpræsenteretiindledningentilspecialet( folkesundhed.dk,partnervoldmodmænd:9).detskalherunderstreges,atbutlerikkeafviser mændogkvindersforskelligekropstegnseksistensisigselv,menblotmener,atbetydningen afdisseforskellealtsåerkultureltkonstruerede. Diskursensættersomnævntenrammefor,hvilkepositionervisomsubjekterhartilrådighed (afsnit2.2,positionering).dettegørsigogsågældende,nårdetkommertilspørgsmåletom maskulinitet.dererforskelligefaktorer,derdefinerer,hvorledeskønskategorierne mand og 19

24 kvinde gøres korrekt.ifølgebutlerforventesderatværeensammenhængmellembådeen personssocialeogbiologiskekønogmellemenpersonskønogseksuellepraksis: The$cultural$matrix$through$which$gender$identity$has$become$intelligible$requires$that$certain$ kinds$of$ identities $cannot$ exist $ $that$is,$those$in$which$gender$does$not$follow$from$sex$and$ those$in$which$the$practices$of$desire$do$not$ follow $from$either$sex$or$gender (Butler,2007/2: 24). Afvigermanformegetpåetellerflereafpunkterne,risikerermansåledesatvære uigenkendeligelleruforståeligiforholdtilkønsnormen(ibid.).detkanaltsåværetruendefor opfattelsenafenpersonskønsligegenkendelighed,hvisvedkommendeeksempelviserfødt medkvindeligtkropstegn,begærermænd,mensamtidigidentificerersigsomenmand Køn-som-performativ- IforlængelseafopfattelsenafkønsomværendesocialtkonstrueretforklarerButler,atvi såledesikkeeretkøn,mengøretkøn.idennesammenhængbenytterhunsigafbegrebet performativity (Butler,2004:218).Hunforstårkønsomenproces,dergårudpå,at individetkontinuerligtefterleverkønsnormenogpådennemådeopretholderden.medandre orddefinererhunkønsom: ( )$the$repeated$stylization$of$the$body,$a$set$of$repeated$acts$within$a$highly$rigid$regulatory$ frame$that$congeal$over$time$to$produce$the$appearance$of$substance,$of$a$natural$sort$of$being (Butler,2007/2:45). Butlerkalderdennekontinuerligeefterlevelsefor citational$practice (Butler,2004:218)og påpegeraltså,atdenkonstanteciteringafbestemtemåderatgøremandogkvindepå medførerenopfattelseafkønnenesegenskabersomværendenaturgivne.herkanman eksempelvistaleommåden,manbevægersigpå,mådenmantalerogklædersigpå,ogmåden manreagereriforskelligesituationerpå. IfølgeButlerskalciteringerneikkesidestillesmedefterligning.Tværtimoderderpladstil modifikationervedhverenkeltcitering(ibid.),ogdeterderformuligtforkønsnormenat ændresovertid.detkansammenlignesmedpositioneringsbegrebetogdesubjektpositioner, viindtager,somdervedmedvirkertilatopretholdekønsdiskursen(afsnit2.2,positionering). 20

25 Vifinderperformativitetsbegrebetrelevantatinddrageivoresanalyse,fordidetsætterfokus pådetenkeltemenneskesbehovforatleveoptilkønsnormen.deterisærrelevant,dadet somnævntervedkonstantciteringafkønsnormen,atdenopretholdes.vivilderforivores analyseaffokusgruppeintervieweneværeopmærksommepåsådanneciteringeri informanternesindbyrdespositioneringer Køn-som-norm- Butlerbeskriverkønsomen norm,oghundefinererennormsåledes: A$norm$is$not$the$ same$as$a$rule,$and$it$is$not$the$same$as$a$law.$a$norm$operates$within$social$practices$as$the$ implicit$standard$of$normalization $(Butler,2004:41). Ennormeraltsåetslagssætaf uskrevneregler.holdermansigindenfordisse,vilman såledeskunnebetragtessomgenkendeligog normaliseret manerindenfornormen.en normkanifølgebutlerværeeksplicitellerimplicitidensocialepraksis,ogdenormer,somer implicitte,kanafsammegrundværevanskeligeatafsløre(ibid.).kønkanihøjgradsessom enimplicitnormogfårdervedstatusafnoget selvfølgeligt (Butler,2004:42).Hermedfølger, atdet,derfalderudenfornormen,derforalligevelbliverdefineretiforholdtilnormen;det bliverenformforsammenligningsgrundlag.hvisenmandbliverbetegnetsomeksempelvis umandig,bliverhansåledesstadigdefineretudfradet,derbetegnesom mandig (Butler, 2004:42).Detterelationelleforholdsesogsåidetbinæreforholdmellemdetokøn.Som Butlersigerdet,ermankunsitkøn ( )$i$det$omfang,$at$man$ikke$er$det$andet$køn (Butler, 2007/1:67).Bådeikampagnenogifokusgruppeinterviewenevilviderforvære opmærksommepåeventuelle selvfølgeligheder ogsammenligninger,dadekanvidneom,at derernoglespecifikkenormerpåspil. 2.5-Sammenfatning-af-de-tre-teoretikere- Somnævntharalleovenståendeteoretikererødderidensocialkonstruktionistiske videnskabsteori,ogmeddettefællesudgangspunktkomplimentererdehinandenpåflere områder.hverafdetreteorierfokusererpåsærligeelementer,somvifinderrelevantei forholdtilvoresfokusområde.butlersættermedsinedekonstruerendeteorierkønnetiet socialkonstruktionistiskperspektiv,ogmedhendesbegreberomperformativitetogkønsom 21

26 norm,fårvimulighedforatidentificeredestederikampagnenoginformanternesudsagn, hvorderestrækkespåsærligekønsdiskurser.davies&harrépræsenterermedderes positioneringsteorinoglebegreber,dergørdetmuligtforosatbelyse,hvordan informanternepositionererhinandenirelationellermodsætningtileventuellekønsnormer. SlutteligttilbyderFaircloughnogleanalytiskeredskaber,somgørdetmuligtforosat dekonstruereteksterne,hvilketerenforudsætningforatkunneforetageengrundigog tekstnæranalyseafdediskurserogpositioneringer,somvisersigibådekampagnenog interviewene. 22

27 Nårmanønskeratudforskeetbestemtfænomen,erdetvigtigt,atdenmetodisketilgang,man benytter,stemmeroverensmedensinteresseområde(halkier,2002:26).daviønskerat findeudaf,hvordanungemændkonstruererogforhandlermaskulinitetogkærestevold,har vivalgtetkvalitativtdesign;nærmerebestemtharvisomnævntvalgtatforetage fokusgruppeinterviewsmedetudsnitafdenmandligedelafmålgruppen. Viharendviderehaftenabduktivtilgangtilvoresempiri,hvilketvilsige,atmansomforsker bevægersigfremogtilbagemellemeksisterendeteoriogdenproduceredeempiri(jensen 2002:265).Nærmerebestemtharvihaftvisseforforståelser,somviharønsketatundersøge (afsnit1.1,motivationogproblemfelt),samtidigmedatviharværetåbnefornyeerkendelser ogperspektiverpåemnet.dettefordiviikkeblotharønsketatverificereellerfalsificere voresegnehypoteser,menogsåatgivepladstilinformanternesperspektiver.dermedharvi væretåbnefor,atmaskulinitetsforståelsenmuligvisikkevillehaveligesåstorbetydningfor informanternesopfattelseafkampagnen,somantaget,hvilketvillehavenødvendiggjorten revurderingafvoresfokuspunkter.afdenneårsaglodvihellerikkemaskulinitetsbegrebet værestyrendeforvoresspørgsmåltilinformanterne.nærmereomkringvoresmetodiskevalg ogfremgangsmådervilblivepræsenteretidetfølgende. Kapitel-3- -Metode- 3.1-Fokusgruppeinterviews- Viharforetagettrefokusgruppeinterviewsmedungemændfrakampagnensmålgruppe.Vi harvalgtdenneinterviewform,fordiviharønsketatfåadgangtildeungemændsindbyrdes meningsudvekslingeromkringkampagnenogderesitalesættelserafkærestevold. Fokusgrupperersærligtvelegnedetilnetopdetteformål(Halkier,2002:13).Detskyldes, atdeltagerneherfårmulighedforatmeningsudveksleogudfordrehinandensforståelser, hvilketgiverosindbliki,hvordeerenigeelleruenige samthvilketankerderliggerbag deresudsagn.desudentvingesdeltagerneihøjeregradtilatekspliciterederesholdningerog pointer,idetdeskalgøresigforståeligeoverfordeandredeltagere.såledesfårmansom forskeradgangtildensåkaldte tavseviden imenneskerspraktiskebevidsthed(halkier, 2002:12b13).Dentavsevidendækkeroverdemereellermindreselvfølgelige 23

28 erfaringsbaseredeogdiskursiverepertoirer,somvimenneskertrækkerpåivores fortolkningeroghandlingeridagligdagen(halkier,2002:12).ifølgehalkierdækker diskursiverepertoirerogsåover ( )$større$komplekser$af$sociosproglige$forståelser,$der$er$ tilgængelige$i$samfundet (Halkier,2002:93).Vibetragterdermeddediskursiverepertoirer somværendeitrådmedfaircloughsteoriominterdiskursivitet(afsnit2.3.3intertekstualitet oginterdiskursivitet). Pådenmådegiverfokusgruppeinterviewetsommetodeosmulighedforatfåbelystså mangeaspekterafemnetsommuligt,herunderforskelligediskursiveforståelserog forforståelser,visomforskeremåskeikkeselvharhaft(halkier,2008:14) Udvælgelse-af-informanter- Daformåletmedfokusgruppeintervieweneeratbelyse,hvordankampagnenoplevesaf målgruppen,erdetoplagtfordetførsteatinterviewedenmålgruppe,somkampagnener tiltænkt.idettetilfældeungemellem14og24( målgruppe).idettespecialefokuserervisomnævntdesudenpåkærestevoldmedmændsom ofre,ogviønskeratundersøge,hvordandenmandligedelafmålgruppenopleverkampagnen. Viharpåbaggrundafovenståendekriteriervalgtatforetagevoresinterviewsmedmandlige efterskoleeleverialderen16b17år.atvivælgeratinterviewedenyngredelafmålgruppen skyldes,atdetirapportenomkærestevoldkonkluderes,atderbørsættesindtidligt,hvorfor kampagnenogsåerdesignettilatkunnefungereiundervisningssammenhæng ( foreleverfraenalmindeligfolkeskoleelleretalmentgymnasiumerdesuden,atelevernepå enefterskoletypiskkommerfraforskelligedeleaflandet.viantager,atdengeografiske forskelgivermulighedforstørrediversitetidereserfaringerogdermedideresreaktionerpå kampagnen.vierdogopmærksommepå,atdenempiri,viproducerer,ikkeerrepræsentativ, hvilkethellerikkeerformåletmedvoresinterviews.deterdogvigtigt,atmaneranalytisk selektivikvalitativeundersøgelser,ogatmanderforudvælgersineinformanterudfraen vurderingaf,hvilkeforholdderkanværevæsentligefor,atmanfårundersøgtdet,man ønskeratundersøge(halkier,2002:30).eftersomefterskoleeleverneborsammenpåskolen ogdermedtilbringerenstordelafderesskolebogfritidsammen,formodervidesuden,atdet viløgemulighedenforatskabeentrygatmosfære.netoptryghedervigtigt,dadetkanhave 24

29 betydningfor,hvorvidtalleinformanternetøratudtalesig(halkier,2002:32) særligtnår detgælderetfølsomtemne,somkærestevoldkansigesatvære. NærmerebestemtharvivalgtSvenstrupEfterskole,somliggeriSvenstrup,lidtudenfor Næstved.Denpågældendeefterskoleervalgtudfrafå,menforosvigtige,kriterier.Detene kriteriumharværet,atefterskolenskullehuse8.b10.klasseforatgøredetmuligtforosat intervieweeleverpådeforskelligealderstrin.detandetkriteriumharværet,atskolenskulle være ( )$fri$for$religiøse$og$politiske$forpligtelser,somdetformulerespåsvenstrup Efterskoleshjemmeside( ellerpolitisklinjeskulleprægeinterviewenesrammerellerindhold,hardetværetvigtigtfor osatfindeenefterskole,somstilledesigneutraltiforholdtildissespørgsmål.ydermere ønskedevisåvidtmuligtogsåenefterskole,somhavdeetbredtudbudaflinjefagmed.dette ønskedevimedhenblikpåensåstordiversitetmellemelevernesommuligt.dadefleste efterskolerseleverkommerfraforskelligestederilandet,harvifundetselveefterskolens beliggenhedmindrevigtig.vivalgtederforefterskolensbeliggenhedudfralogistiskeog transportmæssigekriterier,velatmærkeindenfordealleredenævntekriterier. Strategienforudvælgelsenafvoresinformanterbyggerpåønsketomatarbejdemeden netværksgruppe.fordideungemændkenderhinandeniforvejen,kandetnemligøgefølelsen aftryghedmellemdem,hvilketmansominterviewerbørtilstræbe(halkier,2008:30).da informanternesesdagligtpåefterskolen,vildesåledesogsåhaveetforholdtilhinandenefter fokusgruppeinterviewene.dettekanmedvirketil,atinformanterneudfordrerdeandres udtalelser,hvisdisseliggerlangtfra,hvaddesædvanligvissigeroggør(ibid.).vimenersom nævnt,atemnetkærestevoldkanværefølsomt.selvominformanterneikkedirektebliver spurgtindtilegneeventuelleerfaringermedkærestevold,vurderervidog,atdeterenfordel, atdekenderhinandenogertryggeihinandensselskabunderfokusgruppeinterviewet. Enulempevedbrugafnetværksgrupperkandog,ifølgeHalkier,værerisikoenfor,at deltagerneopførersigeftereventuelle dominansurelationer (Ibid.).Foreksempelkandet forekomme,atenafdeungemændharenhøjeresocialstatusenddeandre,hvorveddekan havesværtvedatudfordrehansforståelserogmeninger.iforholdtilvores forskningsinteressemenervidog,atsådannedominansrelationerkanværeinteressanteat belyse.dettefordiviharetdiskursanalytiskfokusognetopderforønskeratundersøge, 25