Notat Side 1 af 13 Til Til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Temamøde om skoledistriktsstruktur: Baggrundsnotat Aarhus Kommune er i vækst, men demografien ændrer sig forskelligt i forskellige områder af kommunen. Hvor der i nogle områder ses en stagnation eller et fald i elevtallet, ses der i andre områder en stigning. Forskellene er markante og fører til pres på skolerne i vækstområder, som eksempelvis Skødstrup Skole, Lisbjerg Skole og Elev Skole, samtidig med, at der er overskud af kapacitet på andre skoler som eksempelvis Skæring Skole og Tovshøjskolen. Dertil kommer det frie skolevalg, der for nogle skoler betyder en øget søgning, mens der er en søgning væk fra andre. Dette betyder, at nogle skoler oplever hastigt stigende elevtal, modsat andre skoler som oplever et faldende elevtal. Som følge heraf har nogle skoler stor mangel på kapacitet, mens andre skoler har overskudskapacitet. Samlet set er der på de aarhusianske folkeskoler en overskudskapacitet på i alt 152 undervisningslokaler i skoleåret 2014/15. Dette forventes at stige til 196 i skoleåret 2019/20 og derefter falde til samme niveau, som i dag, med et lokaleoverskud på 150 i skoleåret 2024/25. For en opgørelse over samtlige skoler henvises til bilag 1 sidst i notatet. BØRN OG UNGE Administrationsafdelingen B og U Aarhus Kommune Planlægningsafdelingen Grøndalsvej 2 8260 Viby J Direkte telefon: 29 61 32 69 Direkte e-mail: bpes@aarhus.dk Sag: 15/023950-7 Sagsbehandler: Bjørn Peter Elbek Sømod I dette notat opridses kort de planlægningsmæssige udfordringer, der kan ses i de otte områder. Derefter beskrives fire udvalgte udfordringer, hvor det, ud fra et planlægningsmæssigt perspektiv, vil være hensigtsmæssigt at overveje den nuværende skoledistriktsstruktur. De fire cases illustrerer på forskellig vis, hvordan det ved hjælp af strukturelle ændringer er muligt at opnå en bedre udnyttelse af skolekapaciteten i forskellige områder i kommunen. De fire cases skal ikke ses som en udtømmende liste over mulige strukturelle ændringer. De otte områder Neden for følger en kort gennemgang af de otte områder. Området Grenåvej Øst Området har kapacitetsmæssige udfordringer i Skæring, Risskov og Skødstrup.
Skæring Skole er et eksempel på det, som i daglig tale omtales som et sølvbryllupskvarter, som er defineret ved en kraftig udbygning af området for ca. 25 år siden (og en deraf afledt stigning i børnetallet), hvor børnene nu er vokset op og flyttet hjemmefra. Skæring er nærmere beskrevet under gennemgangen af de fire cases. Side 2 af 13 Skødstrup har gennem de senere år oplevet en massiv boligudbygning, hvilket har medført et hastigt stigende elevtal på skolen. Byrådet har bevilget midler til opførelse af 8 lokaler på skolen. Dette forventes at dække skolens behov frem til 2024, men der kan blive behov for yderligere udvidelser, hvis væksten fortsætter. Risskov Skole har aktuelt tilstrækkelig med kapacitet men mangler lokaler, som også kan anvendes til SFO. På længere sigt kan der dog forventes at opstå kapacitetsmangel på skolen som følge af omdannelsen af Psykiatrisk Hospital til boligområde. Område Grenåvej Vest Området har tre strukturmæssige udfordringer i Ellevang, Virup og Nye, som alle er nærmere beskrevet i de fire cases. Udfordringerne i Ellevang handler om boligudbygningsområdet på Bryggervej. Udfordringerne har sammenhæng med strukturændringerne i 2012, hvor området som afgrænses af Vejlby Ringvej, Grenåvej og Gustav Holms Vej kom til at høre under det nye skoledistrikt Ellevang. Det blev dengang besluttet, at der afhængig af den kapacitetsmæssige situation på Skovvangskolen kunne ske en fremtidig justering af skoledistriktsgrænserne. Dette er nærmere beskrevet under gennemgangen af casen Bryggervej. Virupskolen er, som følge af kraftig vækst i børnetallet i Hjortshøj, kommet under pres og har begrænset fysisk areal til kommende udvidelser. Behovet for flere lokaler forventes at vokse kraftigt den kommende tiårsperiode. Situationen i Hjortshøj er inddraget under gennemgangen af casen Skæring og Hjortshøj. Det nye byudviklingsområde syd for Elev, Nye, kan med tiden komme til at huse op mod 15.000 indbyggere. Første etape af Nye gennemskæres i dag af skoledistriktsgrænsen mellem Lisbjergskolen og Elev Skole og dermed også af distriktsgrænsen mellem de to områder Grenåvej Vest og Randersvej. Det er således hensigtsmæssigt, at der træffes en afgørelse om det fremtidige distriktstilhørsforhold, inden de mange nye familier flytter ind i området. Område Randersvej Området har strukturmæssige udfordringer i Nye, Aarhus Ø og Lisbjerg.
Som beskrevet ovenfor er halvdelen af første etape af Nye beliggende i Lisbjergskolens distrikt i Randersvej. Lisbjerg forventes at vokse fra de nuværende ca. 1.000 indbyggere til ca. 25.000 indbyggere, mens der forventes 7.000 nye indbyggere på Aarhus Ø, når omdannelsen af området er færdig. Side 3 af 13 Aarhus Ø er beliggende i Samsøgades Skoledistrikt. Skolen har aktuelt ledig kapacitet men på længere sigt, kan der forventes pres på skolekapaciteten i Midtbyen. Lisbjergskolen har et aktuelt udbygningsbehov, som forventes at vokse i de kommende år. Børn og Unge arbejder i øjeblikket på en indstilling, der skal opføre et nyt dagtilbudsbyggeri, således børnehaven kan flytte ud af lokalerne på skolen, som dermed får lokalerne frigjort til undervisning. Samtidig relaterer Lisbjerg sig til udfordringen med distriktsstrukturen i Nye. Nye er nærmere beskrevet under gennemgangen af de fire cases. Område Viborgvej I området er der strukturmæssige udfordringer i Møllevang og Ellekær. Møllevangskolen har aktuelt overskudskapacitet, men har dog behov for omdannelse af en række lokaler. Situationen omkring Møllevang og tilgrænsende distrikter følges derfor. Ellekærskolen har stor overskudskapacitet, som forventes at stige yderligere de kommende år. Område Silkeborgvej I område Silkeborgvej ses der udfordringer i Åby og Gellerup. Område Silkeborgvej er kendetegnet ved, at der er fuld udnyttelse af skolekapaciteten i den indre del af området, helt konkret på Åby Skole og Gammelgårdsskolen. Samtidig har der gennem en årrække har været kraftigt faldende elevtal på skolerne i den vestlige del af området, særligt på Tovshøjskolen. Åby Skole har aktuelt tilstrækkelig med kapacitet, men skolen forventes at komme under pres pga. den massive boligudbygning i området langs Søren Frichs Vej. Åby Skole er nærmere beskrevet under gennemgangen af de fire cases. Område Skanderborgvej I området er der strukturmæssige udfordringer i Viby og Stavtrup. Vibyområdet har under ét lokaleoverskud på de fire skoler, der betjener området; Viby Skole, Vestergårdskolen, Rosenvangskolen og Søndervangsko-
len. Mens Viby Skole har lokalemangel, har de tre øvrige skoler alle et stort lokaleoverskud. Side 4 af 13 Stavtrup har gennem de senere år oplevet en kraftig stigning i børnetallet. Skolen forventes på denne baggrund at komme under pres de kommende 10 år. Område Horsensvej Området er på skoleområdet primært udfordret i Læssøesgade skoledistrikt. Læssøesgades Skole løser i dag en stor opgave på special- og modtagelsesklasseområdet. Skolen har på den baggrund fuld udnyttelse af lokalekapaciteten, men der kan, som følge af byudvikling på Godsbanens arealer, opstå et pres på skolen i fremtiden. Set i lyset af de mange ledige lokaler på andre skoler, kan det således blive relevant med en nærmere drøftelse af den fremtidige placering af special- og modtagelsesklasser, idet skolen ved en frigørelse af nogle af disse lokaler vil have tilstrækkelig med kapacitet til at rumme et øget antal distriktselever i fremtiden. I forbindelse med seneste analyse af skolestrukturen i Aarhus Kommune indgik lukning af Rundhøjskolen i de politiske drøftelser. Den nærliggende Holme Skole har aktuelt mangel på lokaler, men pga. faldende elevtal forventes skolen at få et lokaleoverskud i løbet af den kommende tiårsperiode. Rundhøjskolen forventes at have nogenlunde balance mellem lokalebehov og kapacitet. Område Oddervej I området er der en strukturmæssig udfordring i forbindelse med udviklingen af området lige syd for Malling, som er udpeget som et centralt fremtidigt byudviklingsområde i Aarhus Kommune. I dette område kan der på længere sigt blive opført op mod 1.000 familieboliger. På længere sigt kan der således blive behov for øget skolekapacitet i området og det kan i denne forbindelse også blive at relevant at se på den distriktsmæssige struktur i området. Fire cases I det følgende beskrives fire cases, som er udvalgt blandt de ovenfor gennemgåede udfordringer i områderne. De fire cases illustrerer forskellige typer af strukturmæssige udfordringer, der kan findes på skoleområdet på tværs af Aarhus Kommune. De fire cases, skal ikke ses som en udtømmende liste over mulige strukturændringer, men de er alle blandt de mest aktuelle strukturmæssige udfordringer. Den planlægningsmæssige vurdering af udfordringerne baseres grundlæggende på tre temaer i ikke prioriteret rækkefølge:
1) Økonomi: anlægsomkostninger ved udbygningsbehov 2) Kapacitet: skolernes over- eller underskud af lokaler Side 5 af 13 3) Geografi: afstande, naturligt tilhørsforhold, infrastruktur i form af veje og stier Dertil kommer specifikke lokale forhold som eksempelvis hensynet til elevsammensætningen på en skole. Case 1: Skoledistrikterne Skæring og Hjortshøj Skoledistriktsgrænsen mellem Skæring og Hjortshøj (Virupskolen) har gennem mange år fulgt den naturlige afgrænsning, som Grenåvej udgør. Denne afgrænsning har gjort, at dele af Skæring har skoledistriktstilhørsforhold til Virupskolen (Hjortshøj). Efter etableringen af Djurslandsmotorvejen, er der opstået en mulig ny grænse mellem Skæring og Hjortshøj (Se Kort 1). En ændring af skoledistriktsstrukturen samler Skæring by øst og vest for Grenåvej i ét skoledistrikt. Samtidig vil et endnu ikke planlagt og udbygget boligområde mellem motorvejen og Grenåvej blive en del af Skæring Skoledistrikt. Skæring Skole har som følge af opbremsning i boligudbygningen og den demografiske udvikling, oplevet faldende elevtal og dermed fået et stort lokaleoverskud, som med udgangspunkt i seneste skoleprognose blot forventes at stige yderligere de kommende 10 år. Omvendt er der i Hjortshøj i de senere år sket en kraftig boligudbygning, hvilket har sat dagtilbuds- og skolekapaciteten i området under pres. Figur 2: Lokaleoverskud Skæring Skole og Virupskolen: 2014/15 2019/20 2024/25 Skæring Skole 8 15 15 Virupskolen -1-3 -9 Muligt scenarie for strukturændring Et muligt scenarie for området mellem Grenåvej og Djurslandsmotorvejen er en ændring, hvor grænsen for Skæring Skoles distrikt flyttes fra at følge Grenåvej til at følge Djurslandsmotorvejen.
Kort 1 Mulig distriktsændring i Skæring Side 6 af 13 Kort 1. Den blå streg viser den nuværende grænse mellem Skæring og Hjortshøj Skoledistrikter og en mulig ny grænse er markeret med en rødstiplet streg. Ændringen vil få den del af Skæring, der i dag ligger vest for distriktsgrænsen, til fremadrettet at høre sammen med den øvrige del af Skæring. Forventet effekt: Den mulige ændring vil ikke bare være en ændring af en skoledistriktsgrænse, men også en ændring af grænsen mellem de to områder, Grenåvej Øst og Grenåvej Vest. En sådan ændring vil derfor både have betydning for skolebørnenes distriktsskole og for, hvor børn i dagtilbudsalderen får anvist en plads. Med andre ord vil det betyde at Skæring, der i dag oplever at have god plads i både daginstitutioner og skole vil få et lidt større befolkningsgrundlag, da der lægges et areal med flere planlagte nye boliger til distriktet. Ligeledes vil det betyde, at Hjortshøj der i dag har mangel på daginstitutionspladser og ifølge prognoserne, på sigt, også mangel på Virupskolens undervisningskapacitet, vil få et lidt mindre befolkningsgrundlag fremadrettet. Helt konkret er der tale om at flytte distrikts- og anvisningsforholdet for 28 børn mellem 0 og 5 år og 48 børn mellem 6 og 15 år. Hertil kommer de børn,
der vil flytte ind i de mange nye planlagte boliger i området. Lokalplan 893 giver mulighed for at opføre ca. 175 boliger og lokalplan 963 giver mulighed for at opføre ca. 120 boliger. Antages det at samtlige 295 boliger opføres som familieboliger kan det forventes at medføre omkring 165 børn i alderen 0-5 år og 125 børn i alderen 6-15 år. Side 7 af 13 Virupskolen skal i alle tilfælde udvides for at rumme det stigende elevtal i Hjortshøj, men der kan ved den skitserede mulighed alligevel forventes en besparelse på de fremtidige anlægsomkostninger, idet udbygningsbehovet reduceres svarende til det antal elever, der flyttes til Skæring Skole, hvor der er plads. Et foreløbigt overslag af den økonomiske effekt er således en besparelse på ca. 4 lokaler, som vil skulle til for at rumme 125 skolebørn. Med en standardpris på 1,7 mio.kr. for et nybygget fælleslokale kan besparelsen estimeres til 6,8 mio. kr. Alt i alt vil den mulige ændring af distriktsgrænsen således medvirke til en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på såvel dagtilbuds- som skoleområdet, ligesom de børn, der bor i området, som foreslås flyttet til Skæring, vil få betydeligt kortere vej til skole og dagtilbud, end tilfældet er i dag. Samtidig opnås en reduktion af anlægsudgifterne til udvidelse af skolekapaciteten, idet der flyttes fremtidige elever fra en skole med ubygningsbehov til en skole med ledig kapacitet. Case 2: Skoledistrikt Elev/Lisbjerg: Nye I området lige syd for Elev, er der planer om at opføre en helt ny by med navnet Nye. Første etape forventes at indebære nyopførelse af ca. 650 boliger i området hvoraf de 500 boliger forventes at være familieboliger. Det er endnu uklart, hvor mange boliger der forventes ved et fuldt udbygget Nye, men der er en forventning om at området vil huse ca. 15.000 mennesker, når området står helt færdigudbygget. Eftersom den nuværende skoledistriktsinddeling mellem Lisbjerg og Elev skoledistrikter gennemskærer første etape af Nye i to ca. lige store dele, er det hensigtsmæssigt, at der træffes beslutning om det fremtidige distriktsmæssige tilhørsforhold for Nye inden byggestart i 2016. En afklaring er vigtig, dels for at kunne oplyse de kommende beboere om hvilket dagtilbud og hvilken skole, som deres børn vil skulle gå i, og dels ud fra hensynet til lokal sammenhæng i området med tilknytning til ét distrikt. På baggrund af de seneste års gennemsnitlige indflytningsrater, vil 500 familieboliger forventeligt svare til ca. 280 børn i alderen 0-5 år samt ca. 210 0.-9. klasseelever. Det skal nævnes, at Hårup-Elev i dag er ét skoledistrikt med undervisning på to lokaliteter, hvor Elev-børnene overføres til Hårup, når de skal starte i 6. klasse.
Figur 3: Lokaleoverskud Lisbjergskolen og Elev Skole: 2014/15 2019/20 2024/25 Lisbjergskolen -3-3 -22 Elev Skole 1-3 -3 Side 8 af 13 Som det ses på Kort 2, er der en naturlig geografisk sammenhæng med det eksisterende Elev og Nye. Til sammenligning vil Nye være geografisk adskilt fra Lisbjerg by af et større skovområde når begge byer er udbygget jf. nuværende planlægning. Med den nuværende infrastruktur er der ca. 5 km fra Nye ved Elev til Lisbjergskolen, der ligger vest for den gl. Randersvej. I 2017 vil den nyetablerede letbane gå gennem Lisbjerg og Nye. Mulig scenarie for strukturændring: Et muligt scenarie er, at Nye fremadrettet kommer til at høre sammen med Elev, hvorved den nuværende skoledistriktsgrænse flyttes mod Lisbjerg, hvor et større skovområde danner en naturlig geografisk afgrænsning mellem Lisbjerg og Elev/Nye. Hvis Nye når de målsatte indbyggertal, vil der, uanset hvor grænsen flyttes hen, være behov for at bygge en ny skole i området. Kort 2 mulig distriktsændring i Nye Kort 2. Den blå streg viser den nuværende grænse mellem Elev og Lisbjerg skoledistrikt og en mulig ny grænse er markeret med en rødstiplet streg.
Forventet effekt: Den mulige ændring vil betyde, at det samlede Nye vil få et samlet tilhørsforhold til Elev Dagtilbud og Elev Skole. Rent geografisk vil der være stor afstand til Lisbjerg, hvis man i stedet for valgte at knytte Nye hertil. Scenariet er økonomisk neutralt, idet der er behov for udvidelser af Lisbjerg skole og nybygning af en skole i Elev eller Nye for at rumme de mange nye skoleelever uanset om området tilknyttes Lisbjerg eller Nye. Side 9 af 13 Case 3: Skoledistrikt Risskov, Ellevang, Vorrevang og Skovvang: Bryggervej I forbindelse med skolestrukturforliget i 2012, blev det besluttet, at der på et senere tidspunkt skulle kigges nærmere på skoledistriktsgrænsen ved Bryggervej, og vurderes om denne er hensigtsmæssig fremadrettet. Det fremgår af Tillæg til forlig af 14. maj 2012 aftalt 19. juni 2012 at: Forligskredsen fastholder den skolestrukturændring som fremgår af aftalen af 14. maj 2012. Forligskredsen er samtidig opmærksom på det ønske, der i høringen er fremsat i forhold til skoleelever fra området som afgrænses af Vejlby Ringvej, Grenåvej og Gustav Holms Vej. Eleverne fra dette område kunne potentielt få en kortere skolevej ved at lade kvarteret indgå i Skovvangskolens distrikt. Udviklingen i elevtallene vil derfor blive fulgt med henblik på, om der med tiden bliver tilstrækkelig kapacitet på Skovvangskolen til en fremtidig justering af skoledistriktsgrænserne. I den sammenhæng har udviklingen i antallet af specialklasser på Skovvangskolen betydning. I forbindelse med skolestrukturændringerne i 2012, valgte forligskredsen at ændre tilhørsforhold for en del af Vejlby skoledistrikts børn, så de i dag hører til Risskov og Vorrevang. Derved forsvandt en del af Vejlby Dagtilbuds børnegrundlag, uden at man tilpassede bygningsmassen. Figur 4: Lokaleoverskud Risskov, Ellevang-, Vorrevang- og Skovvangskolen: 2014/15 2019/20 2024/25 Risskov Skole 1 1-1 Ellevangskolen 3 6 6 Vorrevangskolen 1 1 1 Skovvangskolen -1 0-2 Muligt scenarie for strukturændring: Bryggervej ændrer tilhørsforhold til Skovvangskolen, og strukturen i Ellevang ændres således at dele af Ellevang flyttes til Risskov og Vorrevang. Resten
af Ellevangskolens distrikt fastholdes som i dag. Det foreslås at der laves en analyse af mulighederne for at tilpasse den samlede struktur i Ellevang og derved afgøre tilhørsforholdet for Bryggervej. Side 10 af 13 Kort 3 mulig distriktsændring i forbindelse med Bryggervej Kort 3. Den blå streg viser de nuværende grænser mellem Ellevang og Risskov, Vorrevang og Skovvangs distrikter og en mulig ny grænse er markeret med en rødstiplet streg. Forventet effekt: Hvis Bryggervej fremadrettet ændrer tilhørsforhold til Skovvangskolens distrikt, vil det være naturligt også at vurdere fremtiden for et selvstændigt dagtilbud i Vejlby. Ved ændringerne i skolestrukturforliget i 2012 valgte byrådet, at flytte ca. 50 % af småbørns- og skolebørns grundlaget til Vorrevangskolen og Risskov Skole fremadrettet. Der blev i den forbindelse ikke reduceret i den bygningskapacitet, der er på dagtilbudsområdet. Dette har medvirket til, at der i dag er overskudskapacitet i Vejlby Dagtilbud. Man kan med fordel vurdere, om denne overskudskapacitet kunne være til nytte i et eller flere af nabodistrikterne som f.eks. Risskov eller Vorrevang. Dette også set i lyset af, at der forventes ca. 700 familieboliger ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, samt ca. 100 familieboliger på den gamle Vejlby Skole.
Der er ingen økonomiske konsekvenser af den skitserede mulighed på skoleområdet, idet en distriktsændring forudsætter, at eleverne skal kunne rummes på Skovvangskolen. Side 11 af 13 Case 4: Skoledistrikt Åby I forbindelse med byudviklingen langs Søren Frichs Vej kan der i de kommende år forventes et stort pres på skole- og dagtilbudskapaciteten i Åby Skoledistrikt. I den seneste boligprognose, er det således vurderet, at der på sigt kan opføres op til 600 nye familieboliger i distriktet. Dette vil på baggrund af de almindelige indflytningsrater forventeligt svare til ca. 335 børn i alderen 0-5 år samt ca. 255 børn i skolealderen (6-15 år). Figur 5: Lokaleoverskud Åby Skole, Sødalskolen og Tovshøjskolen: 2014/15 2019/20 2024/25 Åby Skole 7 7-2 Sødalskolen 1 2 5 Tovshøjskolen 15 19 19 Åby Skole har på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt med undervisningskapacitet men vil på kort sigt få behov for at få omdannet en række lokaler til fælleslokaler, som også kan bruges af SFO en. På længere sigt forventes et samlet lokaleunderskud på skolen, hvilket hænger sammen med den forventede byudvikling i området ved Søren Frichs Vej. Samtidig har Sødalskolen og Tovshøjskolen, som ligger umiddelbart vest for Åby skoledistrikt, en overskudskapacitet, som forventes at stige yderligere de kommende år. I dag følger skoledistriktet som hovedregel Silkeborgvej og Ringvejen, men det inddrager også en del af Gellerupparken i form af et område ved Gudrunsvej, hvilket hænger sammen med distriktsændringerne, som skete i forlængelse af nedlæggelsen af Nordgårdsskolen. Herudover indgår et mindre område ved Snapagervej på vestsiden af Ringvejen, som geografisk set hører naturligt til Sødalskolen. Mulig strukturændring Modsat de foregående tre eksempler, er der for Åby ikke noget entydigt scenarie for en løsning. Det vil være muligt at udbygge kapaciteten på Åby Skole, som vil få karakter af at være en midtbyskole med begrænsede udearealer. Kapacitetsmæssigt vil det være en fordel at mindske skoledistriktets befolkningsgrundlag. Der er dog ikke dele af skoledistriktet, som geografisk vil hænge bedre sammen med andre distrikter. Undtaget er den del af Åby skoledistrikt, som ligger vest for Ringvejen. På adresserne på Gudrunsvej (46-56) bor 34 børn i alderen 0-5 år og 90 børn i alderen 6-15 år. Her er der dog et hensyn til elevsammensætningen, som vil tale imod at flytte området
fra Åby skoledistrikt til Tovshøj skoledistrikt. En flytning af Snapagervej fra Åby til Sødalskolens distrikt vil ikke medføre ændringer i børnetallet, da der ikke bor nogen børn på de få berørte adresser, men flytningen vil give mening geografisk set, idet skoledistriktsgrænsen for Åby dermed vil følge Ringvejen. Side 12 af 13 På længere sigt kan det overvejes at flytte større dele af Åby skoledistrikt mod hhv. Ringgaden og Ringvejen til hhv. Møllevang og Sødalskolen for at afhjælpe presset på Åby Skole. For den bynære del af Åby skoledistrikt mod Ringgaden kan også Læssøegades Skole komme i spil. Ingen af disse flytninger vil dog være geografisk eller infrastrukturmæssigt optimale men udelukkende bidrage til at løse en kapacitetsmæssig udfordring på Åby Skole. Idet Åby Skole har behov for ombygning, og på længere sigt også tilbygning, kan anlægsudgifterne forbundet hermed reduceres ved, at der tilføres elevgrundlag til skoler med ledig kapacitet i stedet. Kort 4 Åby skoledistrikt
Bilag 1: Samlet oversigt over klasselokaleoverskud på baggrund af lokaleprogrammet og skoleprognose 2014 Antal klasselokaler (klasse- og fælleslokaler) 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2024 Bakkegårdskolen 6 5 4 4 4 4 4 7 Beder Skole 5 5 6 5 6 7 7 8 Elev Skole 1 0-1 -2-2 -3-3 -3 Ellekærskolen 8 10 10 10 10 11 11 11 Elsted Skole -1 1 2 2 2 3 4 4 Engdalskolen 3 5 4 2 2 2 1 2 N. J. Fjordsgades Skole 1-7 -7-9 -10-10 -11-12 -14 Center-10 10 10 10 10 10 10 10 10 Gammelgårdskolen -3-1 1 0 2 0 0 1 Sødalskolen 1 2 3 2 3 2 2 5 Grønløkkeskolen 3 6 7 8 8 7 8 6 Hasle Skole 2 2 1 0 0-1 -2-2 Bavnehøj Skole 4 5 5 4 2 1 0-4 Holme Skole -4-2 -1 0 1 2 3 5 Højvangskolen 0 0 1-1 -2-1 -2-5 Hårup Skole -2-2 -2-2 -2-1 0-2 Ellevangskolen 3 4 6 4 6 6 8 6 Katrinebjergskolen -4-5 -6-4 -3-3 -2-4 Kragelundskolen -2 0 0-2 -2-2 -3-4 Lisbjergskolen -3-2 -2-2 -3-3 -5-22 Lystrup Skole -4-1 -2-1 -2 0 2 3 Læssøesgades Skole 1 1 0 0 0 0 0-1 Malling Skole 6 7 5 6 5 5 6 4 Møllevangskolen 10 13 12 12 12 11 13 10 Mårslet Skole -2-1 -1 2 3 4 3 1 Næshøjskolen 7 8 7 7 9 9 10 10 Risskov Skole 1 2 2 3 2 1 0-1 Rosenvangskolen 9 9 11 12 13 15 15 17 Rundhøjskolen 2 1-1 2 1 2 1 0 Sabro-Korsvejskolen 3 2 4 2 3 5 6 4 Samsøgades Skole 7 8 7 5 5 3 3 1 Skjoldhøjskolen 9 9 9 9 9 10 12 10 Skovvangskolen -1 0-1 -1 1 0 0-2 Skæring Skole 8 10 12 12 13 15 15 15 Skødstrup Skole 0 5 3 3 0-1 0 0 Skåde Skole 1-1 -1-2 -1-2 -1-2 Solbjergskolen 2 3 2 2 1 2 1 1 Strandskolen 4 6 6 6 6 7 7 7 Sølystskolen 4 5 6 5 5 5 7 8 Søndervangskolen 13 16 16 18 17 18 17 19 Tilst Skole 6 10 10 10 9 8 9 8 Tovshøjskolen 15 17 18 19 18 19 19 19 Tranbjerg Skole 5 8 6 7 6 6 5 5 Vestergårdskolen 11 10 10 10 9 10 12 12 Viby Skole 0-1 -2-3 -3-5 -5-4 Virupskolen -1-1 -1-1 -2-3 -5-9 Vorrevangskolen 1 0 1 1 1 1 1 1 Tranbjergskolen 8 14 13 15 14 13 13 11 Åby Skole 7 7 7 5 6 7 4-2 I alt 152 202 197 193 192 195 199 150 Side 13 af 13 1 Den manglende kapacitet på N.J.Fjordsgade Skole er en del af den nye Frederiksbjerg Skole.