Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport

Transkript

1 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport 11. april 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Analysens fundament Kriterier for nedlæggelse af skoler Præsentation af scenarier Scenario 0: Tilpasning Scenario 1: Bæredygtige skoler Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Scenario 3: Skole på flere matrikler Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier Indledning Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Læsevejledning og analysens opbygning Analysens fundament Skole-/klassestørrelse og elevresultater Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer Special- og modtagelsesklasser Skolernes vedligeholdelsesmæssige stand Geografi og skoleveje Tosprogede elever mv Skolernes andel af distriktets børn Økonomiske konsekvensberegninger Perspektivering og udfordringer Scenario 0: Tilpasning Version 1: Tilpasning Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 1: Bæredygtige skoler Version 2: Bæredygtige skoler Sammenfatning Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Version 1: Udskolingsskoler og basisskoler Version 2: Udskolingsskoler og basisskoler Sammenfatning Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 1: Skole på flere matrikler Sammenfatning I

3 1 Resumé Denne rapport analyserer skolestrukturen i Aarhus Kommune. Analysen afdækker de økonomiske konsekvenser ved at: Foretage reduktion i antallet af skoler med minimum 2 Foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt Foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten Baggrunden for skolestrukturanalysen er, at såfremt der ikke opnås en årlig driftsbesparelse på mio. kr. ved strukturændringer, skal disse midler findes på anden vis på skoleområdet inden for skolernes budget. Dette vil i givet fald skulle ske ved en reduktion af andre udgifter på skoleområdet. Skolestrukturdelens fremadrettede analyser baseres på scenarier. Målet med scenarierne er at belyse, hvordan ændringer i skolestrukturen kan skabe driftsmæssige besparelser på ledelse og bygningsdrift m.m. Endvidere kortlægges i scenarierne omfanget af frigjorte af økonomiske ressourcer gennem en mere rationel klassedannelse, baseret på en højere klassekvotient og flere skoler med minimum 3 spor. Frigjorte ressourcer gennem en rationel klassedannelse indregnes ikke som besparelser, men antages at blive hos skolerne i den nye struktur. Scenarierne giver et bud på, hvordan skolerne i Aarhus Kommune på den ene side lettere kan indfri dels stigende forventninger til kvaliteten af undervisningen, dels grundskolens evne til at skabe fundamentet for, at 95 % af en ungdomsårgang bliver motiveret for og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og på den anden side hvordan der kan opnås en årlig driftsbesparelse på mio. kr. ved strukturændringer. Scenarierne lægger vægt på, at folkeskolerne i Aarhus Kommune skal afspejle mangfoldigheden af børn og unge i kommunen, idet skolen er en væsentlig træningsbane for at opbygge sociale og faglige fællesskaber på tværs af køn, etnicitet, handicap og religiøs overbevisning. Scenarierne skal fremme en udvikling i retning af, at færre børn med særlige behov bliver udskilt i specialklasser/specialskoler, og at tosprogede elever i stadig højere grad frekventerer flere skoler i kommunen. Scenarierne lægger således vægt på at sikre, at de tosprogede elever går i skole med etnisk danske børn. Scenarierne skal skabe et økonomisk råderum således, at der både ekskluderes færre elever fra den almindelige folkeskole og der skabes bedre vilkår for også at udfordre de fagligt stærke elever. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 1

4 1.1 Analysens fundament Samlet set forventes elevtallet i normalklasser at stige fra i 2011/2012 til i 2020/2021. Dette svarer til en stigning på små 3 %. Den samlede udvikling i elevtallet dækker over en række væsentlige forskelle skolerne/skoledistrikterne imellem. Der prognosticeres med et ikke uvæsentligt fald i elevtallet på Tovshøjskolen, Beder Skole, Skæring Skole, Rosenvangskolen og Ellekærskolen, mens elevtallet forventes at stige mest på Lisbjerg Skole, Elev Skole, Hasle Skole, Solbjergskolen og Vestergårdskolen. På længere sigt er der således ubalancer på nogle af skolerne; ubalancer, som vil blive stadig vanskeligere at håndtere. Status quo er således ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse. Der vil være skæve klassestørrelser og fyldte klasseværelser på nogle skoler, mens andre skoler vil have skæve klassestørrelser og få elever pr. klasse. Både fagligt og økonomisk vil dette være utilfredsstillende. I forhold til prognosen vil i alt 8 skoler komme til at mangle 3 eller færre lokaler i løbet af en 10-årig periode (Elsted Skole, Gammelgårdskolen, Holme Skole, Kragelundskolen, Mårslet Skole, Rundhøjskolen, Skovvangskolen og Skødstrup Skole), mens 7 skoler vil komme til at mangle flere end 3 lokaler i samme periode (Elev Skole, Grønløkkeskolen, Højvangskolen, Hårup Skole, Lisbjerg Skole, N.J. Fjordsgades Skole (hvis der ikke tages højde for etablering af ny skole på Frederiksbjerg) og Solbjergskolen) Denne mangel på lokaler vil udløse et behov for etablering af 73 flere klasselokaler svarende til en anlægsudgift på i alt 124,1 mio. kr. Skolestrukturanalysen understeger samtidig, at Aarhus Kommune ikke udnytter kapaciteten. Analysen dokumenterer, at der er ca ledige pladser på Aarhus Kommunes 49 folkeskoler. Spændet mellem skolerne vil således øges og det betyder, at ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt. På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der hvis strukturen ikke ændres vil være ubalancer, som medfører et samlet investeringsbehov over de næste 10 år på i størrelsesordenen 125 mio. kr. (forudsat at der ikke anvendes vandreklasser). I scenarierne vil der følgelig blive fokuseret på etableringen af bæredygtige skoler med minimum 3 spor og omkring 800 elever pr. skole. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt, at der i scenarierne nedlægges skoler. Frem for at Aarhus Kommune skal binde betydelige anlægskroner i nye lokaler og vedligeholdelse i den kommende 10-årsperiode foreslås gennem scenarierne, at de økonomiske midler i stedet anvendes til skolernes kerneydelse: Undervisningen. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 2

5 1.2 Kriterier for nedlæggelse af skoler Brøndum & Fliess har foretaget en vurdering af hver enkelt skole ud fra en række vægtede kriterier, der vurderes at være centrale set i forhold til strukturanalysen. Udvælgelsen af kriterierne og vægtningen heraf er gennemført ud fra Brøndum & Fliess vurdering af vigtighed og relevans. Det skal understreges, at det ikke udelukkende er disse kriterier, der anvendes ved vurderingen, idet geografiske forhold, placering special- og modtagelsesklasser, vurdering af kapacitetsmæssig plads på omkringliggende skoler mv. også indgår i den samlede vurdering. Herudover skal det understreges, at denne analyse prioriterer etableringen af minimum 3-sporede skoler, hvilket betyder, at så mange tosporede skoler som muligt søges gjort tresporede. På denne baggrund er følgende skoler foreslået lukket på tværs af alle scenarier: Kolt Skole Læssøesgades Skole Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen Herudover er der en række skoler, som foreslås lukket i nogle af scenarierne: Elev Skole: Foreslås lukket i scenario 2 og 3 Ellekærskolen: Foreslås lukket i scenario 1, én af to versioner i scenario 2 samt scenario 3 Grønløkkeskolen: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 Hasle Skole: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 og alle andre versioner Rundhøjskolen: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 samt i scenario 2 og 3 Samsøgades Skole: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 Ved lukning af skoler er der ikke taget højde for skolernes eventuelle særlige profiler. Ved beslutning om lukning af skoler skal der således tages stilling til, hvordan profilerne skal indgå i de ny skoler. Der foretages således ikke en kvalitativ vurdering af profilerne, dvs. ved lukning af en skole med en særlig profil, er det muligt, at denne profil udbredes til de nye skoler, som kommer til at rumme den lukkede skoles elever. Endvidere tages der ikke stilling til, om den lukkede skoles profil kan implementeres på den nye skole. Dette skal der tages stilling til i forbindelse med beslutning om scenarierne og i den efterfølgende implementeringsplan. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 3

6 1.3 Præsentation af scenarier Analysen bygges op om følgende scenarier: 1. Scenario 0: Tilpasning Her fokuseres på løsninger, der udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Der ses på ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte skoler 2. Scenario 1: Bæredygtige skoler: Scenariet forudsætter som resten af analysen en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse og i videst mulige omfang minimum 3-sporede skoler 3. Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler: Scenariet beskriver forskellige muligheder for etablering af basisskoler hhv. udskolingsskoler kombineret med skoler fra 4. Scenario 3: Skole på flere matrikler: Scenariet beskriver mulighederne for at etablere et færre antal skoledistrikter i Aarhus Kommune, i alt 11 nye skoledistrikter, hvor der i hvert nyt skoledistrikt gennemføres undervisning på flere matrikler 1.4 Scenario 0: Tilpasning Dette indledende scenario fokuserer på løsninger, der alene udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Fokus i dette scenario er dermed at - jf. kommissoriet - foretage ændringer i skoledistrikter med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten. Tilpasningsscenariet justerer analysens fundament på de områder, hvor der umiddelbart er belæg herfor - med henblik på at skabe en mere helhedsorienteret løsning for skolerne. Tilpasningsscenariet søger gennem marginale ændringer af skoledistrikterne at mindske behovet for udbygning på nogle skoler til fordel for at øge klassekvotienten på andre skoler. Samlet set viser analysen dog, at der ikke opnås driftsbesparelser (på ledelse og bygningsdrift) forbundet med sådanne justeringer. Dog mindskes et udbygningsbehov på de skoler, der har kapacitetsproblemer, svarende til et mindre udbygningsbehov af klasselokaler på 20,4 mio. kr. Baggrunden for, at der ikke fremkommer driftsbesparelser er, at en justering i skoledistriktet alene ændrer søgemønstret til skolerne blandt førskolebørnene og derfor tager det tid, inden effekten slår igennem. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 4

7 1.5 Scenario 1: Bæredygtige skoler I dette scenario er bæredygtige skoler defineret som skoler ud fra en klassedannelse med op til 28 elever og som i videst mulige udstrækning har minimum 3 spor. De forskellige versioner under scenario 1 indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på mellem 31 og 36, mens den gennemsnitlige klassekvotient øges fra 22,6 til mellem 23,2 og 23,3. Scenario 1 fokuserer på at etablere så mange store skoler med minimum 3 spor og omkring 800 elever som muligt. Fælles for løsningerne er at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at opnå gode faglige resultater for eleverne. Målet med scenariet kan sammenfattes til følgende: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover At imødegå, at skoler med mange socioøkonomisk svage elever isoleres i små klasser og dermed i høj grad risikerer ikke at nyde gavn af at udvikle sig sammen med socioøkonomisk stærke elever At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene gennem minimum 3 spor Scenariets fokus på at etablere skoler med minimum 3 spor betyder, at der lukkes en række skoler. I hver version lukkes 9 skoler, som findes blandt nedenstående 11 skoler: Ellekærskolen, Grønlykkeskolen, Hasle Skole, Kolt Skole, Læssøesgades Skole, Rundhøjskolen, Samsøgade Skole, Sødalskolen, Vejlby Skole, Viby Skole og Vorrevangskolen. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2014/2015) på mellem 15,8 og 16,3 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2015/2016) udgør mellem 37,9 og 39,1 mio. kr. Til forbedring af skolernes kerneydelse kan anvendes mellem 16,0 og 18,6 mio. kr. grundet en mere rationel klassedannelse. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem 81,4 og 84,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at de vurderede midler til samlet vedligehold, genopretning og modernisering i en 10-årig periode på de 9 lukkede skoler (ekskl. svømmehaller) er mellem 97 og 111,5 mio. kr. 1.6 Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Scenario 2 fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at skabe bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. mellemtrin. Scenariet fokuserer således på forskellige løsningsmuligheder, der eksisterer i forhold til at flytte udskolingseleverne til færre skoler (med elever fra 6./7. klasse og til og med 9. klasse), og samtidig på de resterende basisskoler rumme børn fra 0. til maksimalt 6. klasse. En række skoler vil endvidere fortsat rumme elever fra, men med flere spor. Center 10 opretholdes i scenariet. Scenariet sikrer, at skolerne i Aarhus Kommune bliver større og mere specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling/mellemtrin. Forslaget muliggør en reduktion i det samlede klassetal på mellem 64 og 65, mens klassekvotienten øges fra 22,6 til 23,9. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 5

8 Scenariet skaber således en struktur med flere basisskoler og overbygningsskoler med 3 spor. Den nye skolestruktur skaber øgede muligheder for at udvikle stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne. Deres faglige kompetencer vil i højere grad kunne udnyttes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. Etablering af basisskoler skal fremme samspillet med daginstitutionerne i Aarhus Kommune og skabe rum for en fleksibel indskolingsmodel. Større udskolingsenheder åbner for, at skolerne i højere grad kan sikre en fastholde motivationen for læring hos de ældste elever. Målet for scenariet kan sammenfattes således: I størst mulige omfang at udbrede antallet af basisskoler og udskolingsskoler med minimum 3 spor (fra minimum 3 spor og op til 10 spor) med henblik på at opbygge økonomisk og fagligt bæredygtige klassestørrelser At der gennem etablering af basisskoler og udskolingsskoler opbygges et ungdomsmiljø for de ældre elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for de yngre elever i indskoling/mellemtrin. Hermed skabes gode økonomiske rammer til etablering af eksempelvis tidssvarende, attraktive og nye faglokaler At udskolingsskolerne med mange spor tilbyder flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag, end muligt p.t. med den nuværende skolestruktur. Der kan således ansættes lærere med særlige faglige profiler, som matcher elevernes ønsker og behov Scenariet omfatter lukning af 10 skoler: Elev Skole, Ellekærskolen, Hasle Skole, Kolt Skole, Læssøesgades Skole, Rundhøjskolen, Sødalskolen, Vejlby Skole, Viby Skole og Vorrevangskolen. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2014/2015) på mellem 14,6 og 16,8 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2015/2016) udgør mellem 35,1 og 40,3 mio. kr. Til forbedring af skolernes kerneydelse kan anvendes mellem 33,1 og 33,6 mio. kr. grundet en mere rationel klassedannelse. De maksimale anlægsinvesteringer udgør mellem 139,5 og 153,2 mio. kr. Det skal bemærkes, at de vurderede midler til samlet vedligehold, genopretning og modernisering i en 10-årig periode på de 10 lukkede skoler (ekskl. svømmehaller) er 114,8 mio. kr. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 6

9 1.7 Scenario 3: Skole på flere matrikler Dette scenario fokuserer på at slå Aarhus Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. De forskellige versioner indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på 47, mens klassekvotienten øges fra 22,6 til 23,6. Scenario 3 indeholder en løsningsmodel, hvor princippet med basis- og overbygningsskoler kombineres med 11 skoler på flere matrikler. Der er stor forskel på de 11 distrikters størrelse, hvorfor andre distriktsinddelinger kan bringes i spil, hvis en mere ensartet størrelse ønskes. I scenariet er der lagt vægt på at præsentere forskellige distriktsstørrelser. Denne struktur muliggør bl.a., at der kan ændres på en skæv fordeling af tosprogede elever, idet der kan ske en anden fordeling af eleverne i et større distrikt. Modellen giver samtidig mulighed for at styrke en mere rationel og bæredygtig drift med én ledelse, en skolebestyrelse og en administration. De nye skoleledelser får en markant større organisation at lede, og skal tilmed løfte den store opgave det er, at skabe enhed og en fælles ny kultur mellem skolens enheder. Skolernes ledelser skal være opmærksomme på at delegere og inddrage medarbejderne i skolens pædagogiske udvikling. Ledelsen skal arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Scenariet vurderes at bidrage til at løse fremtidens pædagogiske udfordringer sammenholdt med, at det er et forslag med et stort driftsøkonomisk potentiale og med relativt lave anlægsudgifter. Målet for scenariet er følgende: At der skabes bedre mulighed for at inkludere alle elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige læringsmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. At der etableres mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler At hver enkelt skole på flere matrikler kan udvikle særlige faglige og pædagogiske profiler (profilskoler) Der er tale om en model, hvor skolen på flere matrikler har én skolebestyrelse, én skoleleder og én administration. I scenariet opereres med i alt 11 distrikter: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 7

10 Tabel 1 Distrikter Distrikt 1: elever i 2013/2014 Bakkegårdskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Hårup Skole Elsted Skole Elev Skole Distrikt 3: elever i 2013/2014 Sabro-Korsvejskolen Tilst Skole Næshøjskolen Distrikt 5: elever i 2013/2014 Hasle Skole Gammelgårdskolen Møllevangskolen Distrikt 7: elever i 2013/2014 Højvangskolen Søndervangskolen Tranbjerg Skole Hasselager Skole Rosenvangskolen Vestergårdskolen Viby Skole Kolt Skole Grønløkkeskolen Distrikt 9: elever i 2013/2014 Jellebakkeskolen Risskov Skole Strandskolen Vejlby Skole Distrikt 11: elever i 2013/2014 Beder Skole Malling Skole Mårslet Skole Solbjergskolen Distrikt Distrikt 2: elever i 2013/2014 Skæring Skole Skødstrup Skole Sølystskolen Virupskolen Distrikt 4: elever i 2013/2014 Åby Skole Tovshøjskolen Skjoldhøjskolen Engdalskolen Ellekærskolen Sødalskolen Distrikt 6: elever i 2013/2014 Samsøgade Skole N.J. Fjordsgades Skole Læssøesgades Skole Distrikt 8: elever i 2013/2014 Holme Skole Kragelundskolen Skåde Skole Rundhøjskolen Distrikt 10: elever i 2013/2014 Katrinebjergskolen Vorrevangskolen Skovvangskolen (Center 10: 713 elever i 2013/2014) Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 8

11 I denne version lukkes i alt 10 skoler: Elev Skole, Ellekærskolen, Hasle Skole, Kolt Skole, Læssøesgades Skole, Rundhøjskolen, Sødalskolen, Vejlby Skole, Viby Skole og Vorrevangskolen. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2014/2015) på 16,8 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2015/2016) udgør 40,4 mio. kr. Til forbedring af skolernes kerneydelse kan anvendes 24,3 mio. kr. grundet en mere rationel klassedannelse. De maksimale anlægsinvesteringer udgør 136,2 mio. kr. Det skal bemærkes, at de vurderede midler til samlet vedligehold, genopretning og modernisering i en 10-årig periode på de 10 lukkede skoler (ekskl. svømmehaller) er 111,5 mio. kr. Endvidere er udbygning af Elev Skole og Lisbjerg Skole indregnet i scenario 3. Det betyder, at udbygningsbehovet for de to skoler er indregnet og finansieret i dette scenario 3 (i scenario 1 og 2 er udbygningsbehovet alene indregnet, men ikke finansieret). Scenario 3 finansierer dermed udbygningsbehov på 21 lokaler, svarende til en samlet anlægsinvestering på 35,7 mio. kroner. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 9

12 1.8 Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier I nedenstående oversigt fremgår de respektive skolers rolle i de forskellige scenarier. For hver skole er der for hvert scenario angivet tre oplysninger: 1) Hvilken type skolen er (fx en skole fra ), 2) Antal elever og antal spor i 2013/2014 samt 3) Antal elever og antal spor i 2020/2021. Tabel 2 Oversigt over scenarierne Skole Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Før ændring 455/2 549/3 616/3 476/ klasse 141/ /2 195/1 177/1 761/ /4 840/ / /4 833/ klasse 528/2 597/ /2 586/3 475/ / /3 580/3 Scenario 0 Tilpasning 455/2 549/ /3 522/ klasse 141/1 232/2 195/1 177/1 761/ / / /4 900/4 833/ klasse 528/2 597/ /2 586/3 475/ /2 649/3 580/2-3 Scenario 1 Bæredygtig Version 1 455/2 549/ /3 476/ klasse 141/1 232/2 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 455/2 549/ /3 476/ klasse 141/1 232/2 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 455/2 549/ /3 632/2 Lukket Lukket Lukket 761/ / / / /4 833/ klasse 528/2 597/2-3 Lukket 683/3 704/3 649/3 580/ / / / / /4 833/3-4 Lukket 442/2 586/3 683/3 704/3 649/3 580/2-3 Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 455/2 549/ /3 632/2 Scenario 3 Matrikler 337/2 413/ /3 522/2 Lukket Lukket Lukket klasse 1082/7 1196/ / / / /5 324/2 400/3 124/1 122/ klasse 1082/7 1196/ / / / /5 324/2 400/3 Lukket klasse 1082/7 1196/ / /4 900/4 833/ /2 525/2-3 Lukket Lukket Lukket 683/3 704/3 649/3 580/ /3 704/3 857/5 776/ /3 704/3 684/3 642/3 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 10

13 Tabel 2 Oversigt over scenarierne (fortsat) Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Før ændring 685/3 777/ / /2 766/ / /2 424/ klasse 208/2 180/2 830/4 838/4 329/ / / / klasse 214/1 240/1 577/3 674/3 394/2 350/2 835/4 700/3 769/3 885/4 Scenario 0 Tilpasning 685/3 777/3 364/2 360/2 766/3 772/3 430/2 424/ klasse 208/ / / / /2 792/4 669/ / klasse 214/1 240/1 583/ /3 394/2 350/2 815/ /3 769/ /4 Scenario 1 Bæredygtig Version 1 685/3 777/3 364/2 360/ klasse 1136/4 1145/4 815/ /3-4 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 685/3 777/3 364/2 360/ klasse 1136/4 1145/4 815/ /3-4 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 685/3 777/ klasse 227/2 188/ klasse 1136/4 1145/ klasse 849/11 830/10 Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 685/3 777/ klasse 227/2 188/ klasse 1136/4 1145/ klasse 849/11 830/10 Scenario 3 Matrikler 685/3 777/3 266/2 232/2 1023/4 1032/4 815/ /3-4 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 830/ /4 329/2 792/4 669/ /3 830/ /4 329/2 792/4 669/ /3 830/ /4 329/2 792/ klasse 626/6 702/7 572/3 614/4 329/2 792/ klasse 626/6 702/7 684/3 642/3 256/2 644/ klasse 778/9 942/6-(10) Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 577/ /3 836/ / / /3 707/4 840/5 577/ /3 912/4 981/4 835/ /3 707/4 840/5 424/3 518/3 612/ /4 835/ /3 707/4 840/5 424/3 518/3 612/ /4 835/ /3 707/4 840/5 599/3 695/3 836/ / / /3 707/4 840/5 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 11

14 Tabel 2 Oversigt over scenarierne (fortsat) Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Før ændring 682/3 591/3 787/ /3 672/3 531/ klasse 514/2 (4) 523/2 591/3 550/3 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 841/4 631/3 951/4 1110/5 572/ / / /3-4 Scenario 0 Tilpasning 682/3 591/ /3 719/3 672/3 531/ klasse 514/ /2 591/ /2 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 841/ /3 945/4 1083/ / / /3 770/3-4 Scenario 1 Bæredygtig Version 1 682/3 591/ /3 719/3 935/3-(6) 803/2- (6) Lukket 591/ /2 518/2 631/3 462/2 547/3 562/ /3 841/ /3 951/4 1110/5 572/ / /3 812/3-4 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 682/3 591/ /3 719/3 935/3-(6) 803/2- (6) klasse 514/ /2 591/ /2 Lukket 462/2 547/3 562/ /3 841/ /3 951/4 1110/5 572/ / /3 812/3-4 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 479/3 418/3 564/3 495/3 935/3-(6) 803/2- (6) Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 479/3 418/3 564/3 495/3 935/3-(6) 803/2- (6) Scenario 3 Matrikler 686/3 587/3 787/3 719/3 935/3-(6) 803/2- (6) Lukket Lukket Lukket 418/3 411/3 518/2 631/3 341/2 390/ / /6 1002/ / /4 1110/5 572/ / /3 812/ /3 411/3 518/2 631/3 341/2 390/ / /6 1002/ / /4 1110/ klasse 622/8 536/7 642/3 812/ /3 580/3 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 1042/3-(8) 979/3-(8) 1000/4 1098/ /3 642/3 665/3 780/4 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 12

15 Tabel 2 Oversigt over scenarierne (fortsat) Skole Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center 10 Før ændring 800/ / /1 217/1 603/3 606/3 313/ /2 812/ / / /1 546/ / klasse 370/1 373/ klasse 412/ /2 436/2 409/2 599/3 584/3 385/2 389/2 617/3 632/3 10. klasse 313/13 313/13 Scenario 0 Tilpasning 800/ / /1 217/1 603/ / / / / /3 242/1 181/1 554/ / klasse 370/1 373/ klasse 412/ /2 436/2 409/2 605/3 611/3 385/2 389/2 617/3 632/3 10. klasse 313/12 313/12 Scenario 1 Bæredygtig Version 1 800/ /3-4 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 800/ /3-4 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 582/ /3-4 Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 582/ /3-4 Scenario 3 Matrikler 800/ /3-4 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 603/ / klasse 827/3 846/3 812/ /3 437/2 358/2 546/ /3 603/ / /3 848/4 812/ /3 437/2 358/2 546/ /3 821/3-(6) 824/3- (6) klasse 827/3 846/3 985/ / klasse 728/10 706/10 678/3 779/3 821/3-(6) 824/3- (6) klasse 827/3 846/3 985/ / klasse 728/10 706/10 678/3 779/3 514/3 431/3 694/3 713/3 775/ /3 437/2 358/2 546/ /3 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket klasse 848/ / klasse 848/ / klasse 848/ / klasse 848/ / /3 858/3-4 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 599/3 584/3 599/3 584/3 438/3 423/3 438/3 423/3 438/3 423/3 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 837/ / klasse 326/12 326/12 837/ / klasse 398/15 398/15 604/4 634/4 10. klasse 398/15 398/15 604/4 634/4 10. klasse 398/15 398/15 837/ / klasse 713/26 713/26 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 13

16 I nedenstående tabel fremgår nøgletallene for alle scenarier og underliggende versioner. Følgende oplysninger fremgår: Antal klasser Klassekvotient Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Samlede anlægsmæssige konsekvenser Tabel 3 Sammenfatning af nøgletal på tværs af scenarier Scenario Scenario 0: Tilpasning, version 1 Scenario 1: Bæredygtige skoler, version 1 Scenario 1: Bæredygtige skoler, version 2 Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler, version 1 Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler, version 2 Scenario 3: Skole på flere matrikler, version 1 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Samlede årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) (mio. kr.) Samlede maksimale anlægsmæssige konsekvenser ,6 0,0 0,0 / ,3-16,3-39,1 81, ,2-15,8-37,9 84, ,9-16,8-40,3 139, ,9-14,6-35,1 153, ,6-16,8-40,4 136,2 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 14

17 2 Indledning Denne skolestrukturanalyse skal afdække de økonomiske konsekvenser ved at: Foretage reduktion i antallet af skoler med 2 eller flere Foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt Foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten Analysen skal opstille en række scenarier, som på forskellig vis kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på ledelse og bygninger på mio. kr. Dertil kommer en eventuel lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient. I analysen gennemføres indledningsvist en kortlægning, der udgør analysens fundament. Der udarbejdes scenarier, som efterfølgende tager udgangspunkt i dette fundament. Der tages udgangspunkt i elev- og klassetalsprognosen og det (gennem hele skoleanalysen), at: Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønsteret, til privatskolerne er uændret i perioden frem til 2020/2021 Søgningen til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) er uændret i perioden frem til 2020/2021 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret, herunder fordeling af børn med et ikke uvæsentlig behov for undervisning i dansk som 2. sprog til andre skoler, end barnets distriktsskole Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret er uændret over tid for den enkelte skole Antallet af 10. klasses elever er det samme som p.t. Analysen fokuserer på, hvordan en ændret skolestruktur kan skabe bæredygtige rammer for skolernes udvikling. Med bæredygtige rammer forstås, hvordan skolestrukturen kan fremme et hensigtsmæssigt elevtal på skolerne, således at både økonomi og skolernes kerneydelse understøttes mest muligt. Denne analyse skal medvirke til at skabe forudsætningerne for en bedre balance mellem på den ene side kravene til folkeskolerne i Aarhus og på den anden side skolernes økonomi. Målet er her at skabe hensigtsmæssige rammer for skolernes udvikling og drift. I analysen fokuseres på højere klassekvotienter for derigennem at skabe mere bæredygtige skoler, der sættes i stand til at frigøre ressourcer til flere faglige og pædagogiske aktiviteter. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 15

18 Analysen af skolestrukturen bygges op om følgende scenarier: 1. Scenario 0: Tilpasning Her fokuseres på løsninger, der udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Der ses på ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte skoler 2. Scenario 1: Bæredygtige skoler: Scenariet forudsætter som resten af analysen en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse og i videst mulige omfang minimum 3-sporede skoler 3. Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler: Scenariet beskriver forskellige muligheder for etablering af basisskoler (fra klasse eller ) hhv. udskolingsskoler (fra klasse eller klasse), kombineret med skoler fra 4. Scenario 3: Skole på flere matrikler: Scenariet beskriver mulighederne for at etablere et færre antal skoledistrikter i Aarhus Kommune (foreslået 11 nye skoledistrikter), hvor der i hvert nyt skoledistrikt gennemføres undervisning på flere matrikler De fremadrettede analyser i skolestrukturdelen fokuserer således på scenarier, og i forhold til det indledende fundament ændres forudsætningerne gradvist i de enkelte scenarier. Scenarierne vedrørende bæredygtige skoler, basis- og udskolingsskoler samt skole på flere matrikler fokuserer via at foretage reduktion i antallet af skoler med 2 eller flere, foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt og/eller foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten at skabe et fundament for at kunne: sikre kontinuerlig faglig og pædagogisk udvikling på skolerne sikre stærke faglige miljøer for lærere, pædagoger og elever skabe forudsætninger for en mere ligelig fordeling af elever med forskellige forudsætninger bidrage til årlige driftsbesparelser på ledelse og bygninger, idet en sådan driftsbesparelse ellers vil skulle findes på anden vis på skoleområdet sikre en lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient Målet med scenarierne er dermed at bidrage til at belyse, hvad ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler og hvad der er argumenterne bag sådanne ændringer. Det skal understreges, at der er tale om scenarier i et fremadrettet perspektiv og ikke en egentlig analyse af, hvordan implementeringen af ny skolestruktur konkret skal gribes an. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 16

19 2.1 Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Skolestrukturanalysen beror på en række forudsætninger, som belyses kort i den efterfølgende faktaboks: Faktaboks 1 Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Der anvendes en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse I modsætning til Aarhus Kommunes nuværende praksis, hvor der i relation til klassedannelsen regnes med op til 24 elever i børnehaveklasser og op til 26 elever i øvrige klasser, anvendes der i denne analyse en klassedannelsesregel med op til 28 elever i alle klasser. Dette er en optimering af klassedannelsen. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet - rent matematisk - regnes med op til 28 elever pr. klasse, men at det for hvert konkrete tilfælde sikres, at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til fx at modtage et ekstra antal elever. Reelt er der på trods af denne matematiske klassedannelsesregel kun i få tilfælde 28 elever i den enkelte klasse. Kapacitet Kapacitetsopgørelserne for skolerne omfatter generelt set de lokaler, hvori der kan gennemføres undervisning af klasser. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes kapacitetsopgørelser omfatter kapacitetsopgørelserne såkaldte normalklasser og fælleslokaler. Disse lokaler er opdelt efter areal, således at det i denne analyse antages, at der kan være op til 24 elever i lokaler under 50 m2 og op til 28 elever i lokaler fra 50 m2 og op. I tillæg til normalklasser og fælleslokaler er der medtalt enkelte grupperum (dækker over gruppearbejdspladser, mødelokaler, samtalerum, holdrum og elevråd): 1 på Bakkegårdskolen, 2 på Skjoldhøjskolen og 2 på Center 10. For Engdalskolen er der medtalt 5 ekstra klasselokaler, der etableres i For Gammelgårdsskolen er der medtalt 1 ekstra klasselokale, der etableres i For Kragelundskolen er der medtalt 3 ekstra klasselokaler, der etableres i For så vidt angår kapacitetsmæssige konsekvenser ses der i denne rapport bort fra tre skoler: N.J. Fjordgades Skole (idet det forudsættes, at der etableres en 3-sporet skole i Frederikbjergområdet), Lisbjerg Skole (idet den forventede elevfremgang på en 10 års horisont på 161 % kræver en særskilt anlægsmæssig beslutning) og Elev Skole (som indgår som en afdeling under Hårup Skole). Vandreklasser Der er i udgangspunktet ikke medregnet/medtaget tålte vandreklasser i denne analyse. Hvis principper om tålte vandreklasser bringes i spil, vil anlægsinvesteringer til nye lokaler i scenarierne falde betragteligt. Beregning af økonomiske konsekvenser Beregningerne af de økonomiske konsekvenser baseres på budgetbeløb for 2012, elevtalsprognoser m.m. De økonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn, og i en eventuel efterfølgende fase skal de økonomiske konsekvenser beregnes på et mere detaljeret grundlag. Der er ikke taget højde for implementeringsomkostningerne. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 17

20 De driftsøkonomiske konsekvenser opgøres dels på kort sigt (2013/2014), dels på længere sigt (fra og med 2014/2015). På kort sigt (2013/2014) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) beregnes med fuldt, årligt gennemslag. De økonomiske konsekvenser som gennemgås uddybende i afsnit bestemmes for følgende: Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser. De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af en anden skolestruktur beregnes som forskellen mellem økonomien efter en ændring (2013/2014) og økonomien før en ændring (2013/2014). Såfremt en ændret struktur medfører skolelukninger opnås en 100% besparelse til skoleadministrationer for de lukkede skoler, mens de modtagerskoler, der får elever fra de lukkede skoler, får øget de elevtalsafhængige ledelsesressourcer for hver elev skolen får ud over 300 elever. Det skal bemærkes, at Tovshøjskolen og Søndervangskolen er heldagsskoler, og dermed ikke har SFO (men tilbyder et tilsvarende pasningstilbud). Elev Skole er en del af Hårup Skole og har dermed ikke selvstændigt SFO-lederbudget (ét samlet budget for Hårup Skole og Elev Skole). Center 10 har i sagens natur ej heller SFO-budget. Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser på tre områder vedrørende bygninger: 1) For så vidt angår bygningsdrift gennemføres beregningerne som forskellen mellem udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (efter ændring) og udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (før ændring). 2) For så vidt angår rengøringsbudgettet gennemføres beregningerne som forskellen mellem rengøringsbudget 2013/2014 (efter ændring) og rengøringsbudget 2013/2014 (før ændring). Hvad angår rengøring skal det bemærkes, at der er opnået mindreudgifter i forbindelse med udbud af rengøringsopgaven på skoleområdet. I beregningen af mindreudgifterne på rengøringsområdet ved lukningen af skoler er der ikke taget højde for, at en del af mindreudgiften ved rengøringsudbuddet er foreslået anvendt som finaniseringsbidrag til buffer- og innovationspuljen. 3) For så vidt angår energibudgettet gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til varme hhv. el og vand. Der henvises til afsnit 3.8 for en nærmere gennemgang af forudsætningerne. Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter I denne analyse beregnes de økonomiske konsekvenser som følge af et øget/ændret behov for befordring forårsaget af en ændret struktur. Der regnes således på de skolemæssige transportudgifter, og ikke på forhold vedrørende busser, buslinjer, anlægsmæssige etableringer af sikre overgange over veje mv. Beregningen af et ændret befordringsbehov beregnes med udgangspunkt i bestemmelsen i Folkeskolelovens 26, hvor det står anført, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klasse-trin og 7 km på klassetrin. De driftsøkonomiske udgifter til befordring/transport er fastsat ud fra udgifterne til årskort. I det omfang der i stedet skal indsættes skolebusser vil udgiften til transport blive højere og dermed vil den samlede besparelse blive lavere i de enkelte scenarier. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 18

21 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger De anlægsøkonomiske konsekvenser beregnes i relation til behovet for etablering af nye klasselokaler, nye SFO-lokaler og nye faglokaler. Der beregnes ikke anlægsøkonomiske konsekvenser for øvrige typer lokaler og rum, herunder eksempelvis forberedelseslokaler til lærere, personalerum mv. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye klasselokaler hhv. nye SFO-lokaler gennemføres ud fra antagelsen om, at der etableres et lokale på 100 m2 til i alt 1,7 mio. kr. For så vidt angår behovet for supplerende SFO-lokaler (for elever i klasse) i en ny struktur tages udgangspunkt i beregningen af børnegrupper, som Aarhus anvender. Herefter inddrages i beregningen det aktuelle SFO-lokaleforbrug på den afgivende skole og de frie arealer på den modtagende skole. Hvis eksempelvis udskolingsbørn er flyttet til anden skole, antages det, at nogle af SFO-børnene kan være i de oprindelige lokaler til udskolingsbørn. På den baggrund beregnes behovet for supplerende SFO-lokaler. Kapacitetsvurderinger af eksterne SFOafdelinger (tidligere fritidshjem) er ikke foretaget. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye faglokaler er baseret på forventede omkostninger til kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde, VVS, ventilation og el-arbejde, inventararbejde, projektering og tilsyn samt øvrige omkostninger. I analysen indgår omkostninger forbundet med etablering af nye faglokaler til sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, musik, fysik/kemi, natur/teknik og biologi. Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn, og i en eventuel efterfølgende fase skal omkostningerne beregnes på et mere detaljeret grundlag. Rationel klassedannelse: I tillæg hertil beregnes konsekvenserne af rationel klassedannelse. Disse konsekvenser indgår ikke beregningen af de samlede økonomiske driftsbesparelser, men udelukkende som indikation af de økonomiske konsekvenser som følge af en mere rationel klassedannelse. Provenu ved salg af ejendomme I beregningen af de økonomiske konsekvenser indgår ikke en opgørelse af et forventet provenu ved salg af ejendom. Geografi og trafiksikkerhed I analysen indgår overordnede vurderinger af afstande til distriktsskolen og en overordnet vurdering af trafiksikkerheden i forbindelse med skolevejen, jf. Aarhus Kommunes analyse af skoleveje fra 2011 (kan læses på kommunens hjemmeside). Bygningsmæssige/vedligeholdelsesmæssige forhold I analysen indgår en overordnet vurdering af den enkelte skoles bygningsmasse og stand. Vurderingen baseres på materiale fra Aarhus Kommune. Heldagsskoler Aarhus Kommune har to heldagsskoler: Søndervangskolen og Tovshøjskolen. I denne analyse indgår disse to skoler på samme måde som kommunens øvrige folkeskoler, dog med den forskel, at skolerne ikke har SFO (men tilbyder et tilsvarende pasningstilbud). Dette betyder, at scenariernes ændringer i strukturen vil påvirke disse skoler på samme vis som øvrige skoler. Profilskoler Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 19

22 I denne analyse indgår skoler med særlige profiler på samme måde som kommunens øvrige folkeskoler. Prognoser Det elevtalsmæssige udgangspunkt for denne analyse er Aarhus Kommunes elevtalsprognose, som på skoledistriktsniveau prognosticerer antallet af elever på normalområdet frem til 2020/2021. Prognosemodellen tager højde for de aktuelle efterspørgselsforhold på de enkelte skoler og dermed for det frie skolevalg og konsekvenserne af folkeskolelovens 5 stk. 8 omkring undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn. Prognosemodellen baserer sig på en 0-17 års befolkningsprognose for alle børn i de enkelte skoledistrikter altså ikke bare skolebørn. Befolkningsprognosen sammenholdes med et vejet gennemsnit af de seneste to års faktiske efterspørgselsforhold opdelt på de enkelte klassetrin både mht. andelen af elever fra eget skoledistrikt og andelen fra kommunens øvrige skoledistrikter. For så vidt angår Tovshøjskolens distrikt skal det bemærkes, at der i boligprognosen er indlagt en forventning om, at der kommer 0 nye boliger i Tovshøjskolens distrikt. Baggrunden herfor er at det er vanskeligt at sige, om der på sigt vil komme flere eller færre boliger og dermed flere eller færre mennesker i Gellerup som følge af Helhedsplanen. Overordnet set består Helhedsplanen i Gellerup af to faser med modsatrettede udviklinger.: 1) I den første fase nedrives der boligblokke og antallet af mennesker vil alt andet lige falde i Gellerup. Det drejer sig konkret om 3 boligblokke og på den korte bane er det omkring 10 % af lejlighederne i Gellerup, der vil forsvinde. 2) I den anden fase vil der måske blive opført nye boliger og ske en fortætning, som kan medføre, at der kommer flere mennesker. Den anden fase er dog forbundet med meget store usikkerheder eftersom de nye boliger i en vis grad hviler på et privat initiativ. Specialskoler Analysen omfatter ikke Aarhus Kommunes to specialskoler. Specialklasser og modtagelsesklasser Elever i specialklasser hhv. modtagelsesklasser indgår ikke i Aarhus Kommunes elevtalsprognose. Der udarbejdes ej heller separate elevtalsprognoser for børn i specialklasser og modtagelsesklasser. I denne analyse er det således antaget, at antallet af elever i specialklasser og modtagelsesklasser og dermed også antallet af specialklasser og modtagelsesklasser er uændret frem til 2020/2021. Såvel modtagelsesklasser som specialklasser vil i lighed med normalklasserne - blive flyttet i de forskellige forslag til og scenarier for ny skolestruktur. Dette sker af kapacitetsmæssige årsager og for at der kan opnås driftsmæssige besparelser på bygningsdrift, rengøring og energi. I forhold til flytning/ny struktur for special- og modtagelsesklasser indgår geografiske aspekter samt ønsket om at antallet af klasser pr. skole i videst mulig udstrækning er op til 10 klasser. Beregning af lokalebehov Beregninger af lokalebehovet som konsekvenser af forslagene i denne rapport følger de retningslinjer, som Aarhus Kommunes lokaleprogram fastlægger, dog således at der ikke arbejdes med tålte vandreklasser. I den sammenhæng skal det bemærkes, at Aarhus Kommunes arbejde med projektet Rum til Leg og Læring (RULL) som bl.a. har til formål at skabe spændende og fremtidssikrede læ- Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 20

23 ringsrum i skoler har medført, at der arbejdes med en revidering af lokaleprogrammet. Det er vurderingen, at det eksisterende lokaleprogram, der anvendes til at vurdere udbygningsbehov på skolerne, ikke er tidssvarende i forhold til den nutidens pædagogiske praksis og organisering. Revideringen af lokaleprogrammet skal føre til en tildelingsmodel, som er tilpasset ændrede/nye undervisningsformer, og det reviderede lokaleprogram skal kunne anvendes som ramme for byggeprogrammer ved nybyggeri og skal samtidig kunne anvendes som økonomisk tildelingsmodel for anlægsmidler til om- og udbygning og dermed erstatte retningslinjerne fra Et evt. nyt lokaleprogram vil se mere på skolernes samlede ramme til undervisning i modsætning til det nugældende som er baseret på antallet af (normal)klasser. Det vurderes ikke at en eventuel overgang til et ændret lokaleprogram vil få væsentlig betydning på denne analyses resultater på normalområdet, men det kan betyde noget for fordelingen af special- og modtagelsesklasser i de enkelte scenarier. Dette skyldes en forudsætning om en anden vægtning af special- og modtagelsesklasseelever, som fremover vægtes med en faktor 4. Hensynet der er lagt til grund for dette, er at skoler med special- og modtagelsesklasser tilgodeses for elevernes og personalets vedkommende. Søgning til privatskoler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til privatskolerne forudsættes uændret i perioden frem til 2020/2021. Søgning til andre folkeskoler Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) forudsættes uændret i perioden frem til 2020/2021. Administrativ praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret, herunder fordeling af børn med et ikke uvæsentlig behov for undervisning i dansk som 2. sprog til andre skoler, end barnets distriktsskole. Flyttemønstre Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret forudsættes uændret over tid for den enkelte skole. Antal elever i 10. klasser I overensstemmelse med Aarhus Kommunes praksis i forhold til elevtalsprognoser antages antallet af elever i 10. klasser at være det samme som p.t. Tosprogede elever og undervisning i dansk som andetsprog I denne analyse skelnes mellem tosprogede elever, der har krav på undervisning i dansk som andetsprog og elever med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Tosprogede elever har krav på en støtte, der i omfang og varighed modsvarer deres behov. Sprogindsatsen bygger videre på indsatserne på dagtilbudsområdet, hvor tosprogede småbørn med behov for støtte til den sproglige udvikling har krav på sprogstimulerende indsatser. Ansvaret for dette område ligger i Socialministeriet. Ministeriet for Børn og Undervisning tager i sin praksis udgangspunkt i den definition af begrebet "tosproget", der ligger bag anvendelsen af begrebet i folkeskoleloven(se bemærkningerne til lov nr. 413 af 22. maj 1996): Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 21

24 "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Hensigten med definitionen er at afgrænse de børn, som har behov for støtte til deres dansksproglige udvikling for at få det fulde udbytte af skolens undervisning. I folkeskolelovens 5. stk. 8 hedder det, at undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 7, tillige kan fravige 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov. Søgemønstret til modtagerskoler i forbindelse med børn, som har et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andet sprog, er forudsat uændret i forhold til de forventninger, som Aarhus Kommune hidtil har anført. Hermed er det muligt at anvende den klasse- og elevtalsprognose, som Aarhus Kommune har udarbejdet, uden korrektion i forudsætninger. Specielt i scenario 3 vil det være muligt at overveje, om der skal ske en ændret optagelse på modtagerskoler, fx i nærområdet, set i forhold til elevens oprindelige skoledistrikt. Dette skyldes, at der på den enkelte skole vil råde over flere matrikler og klasser, som kan tilbydes eleverne. Antallet af elever er dog tilpas begrænset, set i forhold til det samlede elevtal i skolestrukturanalysen, hvorfor der ikke er regnet elevtalsmæssigt på dette i denne analyse. Hvis der vedtages en ny skolestruktur vil det være hensigtsmæssigt i implementeringsfasen at genoverveje optagelse på modtagerskoler blandt de sprogscreenede børn. 2.2 Læsevejledning og analysens opbygning I afsnit 3 gennemgås fundamentet for analysen. Indledningsvis beskrives analysens faglige overvejelser baseret på nationale og internationale erfaringer vedrørende de faktorer, der skaber gode faglige resultater. Her inddrages Aarhus Kommunes elev- og klassetalsprognose (og afledte klassekvotienter) for de kommende 10 år, skolernes lokalekapacitet, skolernes vedligeholdelsesmæssige stand, geografi og afstande, sociale ressourcer og tosprogsandele, antal børn i distrikterne mv. Afslutningsvis gennemgås grundlaget for de økonomiske konsekvensberegninger. Afsnit 4 omhandler et indledende tilpasningsscenario, hvor der foretages moderate justeringer. I afsnit 5 gennemgås det første scenario om bæredygtige skoler, mens afsnit 6 omhandler scenariet om udskolingsskoler og basisskoler. Scenariet vedrørende skoler på flere matrikler gennemgås derefter i afsnit 7. Der er udarbejdet tre separate bilagsrapporter med baggrundsdata for denne analyse: Del I: Baggrundsdata fra analysens fundament Del II: Baggrundsdata fra scenario 0 og 1 Del III: Baggrundsdata fra scenario 2 og 3 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 22

25 3 Analysens fundament Dette afsnit indeholder en gennemgang af analysens fundament. Analysen tager udgangspunkt i en uændret skolestruktur og kapacitet frem til og med 2020/2021. Udgangspunktet er Aarhus Kommunes befolkningsprognose fra Befolkningsprognosen danner grundlaget for elev 1 - og klassetalsprognosen. Med udgangspunkt i elev- og klassetalsprognosen vurderes det, hvordan elevtal og skolekapacitet vil udvikle sig fra frem til 2020/2021. Målet er at vurdere, hvorvidt skolekapaciteten kan rumme elevudviklingen på hver af skolerne. Der fokuseres på eventuelle ubalancer mellem kapacitet og forventet elevtal. Med udgangspunkt i elev- og klassetalsprognosen vurderes, hvor mange elever, der vil være på skolerne alt andet lige frem til 2020/2021. Forventningerne indebærer ikke et facit for udviklingen af den enkelte skoles elevtal. Dertil er tidshorisonten for lang til at kunne forudse forældrenes valg af skole samt til- og fraflytning af børnefamilierne i den enkelte skoles distrikt. Herefter analyseres de kapacitetsmæssige effekter af denne udvikling. Målet med gennemgangen af analysens fundament er at vurdere, hvorvidt en fremskrivning af status quo indeholder ubalancer fagligt og økonomisk, set i forhold til den fremtidige skolekapacitet og -struktur. Hvis fremskrivning af status quo resulterer i ubalancer, er det en central konklusion, at status quo ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse. Målet er følgelig med udgangspunkt i de forskellige scenarier at basere den videre dialog om skoleudviklingen på ressourcemæssige, faglige og pædagogiske argumenter vedrørende ændringer i skolekapacitet og -struktur. 3.1 Skole-/klassestørrelse og elevresultater De faglige overvejelser i både analysens fundament og i de efterfølgende scenarier baseres på nationale og internationale erfaringer vedrørende de faktorer, der skaber gode faglige resultater. Endvidere fokuseres i særlig grad på sammenhængen mellem skolestørrelse /klassestørrelse og elevresultater. Danske data om sammenhængen mellem skole- og eller klassestørrelse stammer primært fra PISA-undersøgelserne. PISA er gennemført på hhv. nationalt plan og i Københavns Kommune Pointer fra PISA-undersøgelserne Den seneste PISA-undersøgelse fra 2009 viser, at socioøkonomisk svage elever klarer sig bedre i læsning i skoler med socioøkonomisk stærkt elevindtag, mens der ikke er forskel på de stærke elevers læseresultater, uanset hvilken type skole de går på. Tilmed påpeges i PISA 2009, at store skoler med minimum 800 elever kan fremvise signifikant bedre læseresultater end skoler med elever. Endvidere viser PISA 2009, at elever i store klasser læser bedre end eleverne i klasser med 15 eller færre elever. 1 Elevprognosen er eksklusiv elever i modtagelses- og specialklasser. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 23

26 Når PISA 2009 læses i et internationalt perspektiv fremhæves det, at de såkaldte succesfulde skolesystemer har en række fællestræk: Blandt andet høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer samt begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn. Disse internationale erfaringer kan ikke uden videre omsættes til en dansk virkelighed som facit, men kan inddrages til inspiration i udformningen af scenarier Internationale erfaringer En central evalueringskilde, der skaber et overblik over de internationale erfaringer med, hvad der skaber den gode skole og de gode skoleresultater er John Hatties metaevaluering 2. Hattie analyserer blandt andet sammenhængen mellem skole- og klassestørrelse og faglige resultater. I Hatties metaevaluering indgår en syntese af 800 metaanalyser. Alle 800 metaanalyser skønnes tilsammen at omhandle data for 236 millioner elever (en del af eleverne går igen i flere af analyserne, så der er tale om færre hoveder blandt de 236 millioner elever). På tværs af de 800 metaanalyser kan konkluderes følgende til inspiration for udformningen af scenarier: Flere ressourcer fører ikke nødvendigvis til bedre præstationer hos eleverne. Derimod er der behov for bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Det sociale miljø i klassen er afgørende for elevernes præstationer Den optimale skolestørrelse er ca. 800 elever. Hvis skolerne har flere end 800 elever, falder den økonomiske effektivitet. Skoler med markant mindre elever end 800 er ineffektive i forhold til mål og ressourceanvendelse Effekten på elevernes præstationer ved en reduktion i klassestørrelsen er stort set nul. Når effekten typisk ikke kan registreres, skyldes dette blandt andet, at undervisningen ofte ikke ændrer sig i større omfang, i takt med mindre klasser Ét af de mest effektive, enkeltstående tiltag til at øge elevernes præstationer er tilbagemeldinger (feedback). Dette gælder både feedback fra klassekammerater (peers influences) og fra læreren Den gode lærer er ifølge eleverne den relationsopbyggende lærer: Eleverne karakteriserer den gode lærer, som den lærer, der giver feedback, som påvirker elevens læringsproces, og som coacher eleven til at vælge den optimale proces for læring Når eleverne bliver deres egne lærere, bliver det muligt for dem at fremme egne præstationer markant. De bruger i deres egen læring til både self-monitoring, selfevaluation, self-assesment og self-teaching 2 John Hattie, professor ved Auckland Universitetet i New Zealand: Visible learning A synthesis of over 800 Meta- Analyses relating to Achievement. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 24

27 Internationale data 3 om sammenhængen mellem skole- og/eller klassestørrelse og elevresultater stammer fra en række forskellige forskningsarbejder, hvoraf nogle eksempler er anført i det følgende: Gustafsson/Myrbergs omfattende forskningsrapport viser blandt andet, at der kan påvises en positiv samvariation mellem lærernes kompetence- og uddannelsesniveau og elevernes faglige resultater. En tese om, at lærernes kompetenceudvikling i særlig grad understøttes i teams og i et læringsmiljø med en kritisk størrelse i form af flere kolleger med samme linjefag og mulighed for sparring på tværs af klassetrin og spor, taler til fordel for større skoler. I Norge er der gennemført en kortlægning af læsefærdigheder og læsevaner på hhv. 9. og 2. klassetrin. Disse kortlægninger viste ingen sammenhæng mellem klassestørrelse eller skolestørrelse og elevernes læsefærdigheder. I Finland viste en IEA-test, at finske klasser var væsentligt større end i fx Danmark, mens Finland også i denne (ligesom i PISA) havde bedre resultater. Der kan naturligvis være nogle specifikke forhold, der muliggør dette finske resultat. I USA er der gennemført en række store forskningsprojekter om forholdet mellem klassestørrelse og elevresultater. Der ses en tendens til at betydningen af klassestørrelse er vigtigere i indskolingen (og her først og fremmest de to første år) end på senere klassetrin. Effekten af de mindre klasser ses altså først og fremmest i klasser med yngre elever. Der konstateres ikke en sammenhæng om elevudbytte ved fx større klasser med tolærerordninger. Opsummerende kan det konstateres at for lande der ligner Danmark, ser det ud til at klasseeller skolestørrelse ikke har en entydig effekt. En vigtig forklaringsfaktor kan i denne sammenhæng være relateret til den praksis som fx lande som Danmark og andre nordiske lande har, hvor man anbringer fagligt svage elever i mindre klasser. Denne praksis vil udjævne en evt. positiv effekt af små klasser. Endvidere er der en tendens til at skoler med mange elever med en svag social baggrund er mindre pga. tendensen til fravalg blandt socialt stærke familier. Denne tendens vil ligeledes udjævne en evt. positiv effekt af små skoler på elevernes resultater Læren af de danske og internationale erfaringer Ovenstående nationale og internationale erfaringer kan anvendes som inspiration til scenarierne følgende områder: Resultaterne tyder på, at specielt efter indskolingen er betydningen af klassestørrelse mindre, idet der er sket en social og læringsmæssig tilpasning til undervisningssituationen. Derfor bliver skoler med skoleforløb fra interessante med henblik på at skabe nye klasser, evt. ved skift til ny skole fra 7. klasse og opad. Dette kan eksempelvis gøres ved, at en basisskole leverer elever til en skole med klasser ved at 6. klasserne slås sammen og nyorganiseres fra 7. klasse og frem. Et ønske om at skabe økonomisk mere effektive skoler gennem et større elevtal pr. skole har ifølge både danske og internationale erfaringer en positiv effekt på skolernes kerneydelse. Større enheder, fx på mellemtrin og i udskolingen letter styringen af klassestørrelse og understøtter samtidigt et bæredygtigt ungdomsmiljø ved, at det bliver lettere at fastholde en bæredygtig klassestørrelse gennem hele skoleforløbet. 3 Education at a Glance: OECD Indicators 2006 Edition. Se også Ekonomiska resursers betydelse för pedagogiska resultat en kunskapsöversikt, af Jan-Eric Gustafsson & Eva Myrberg, Skolverket, Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 25

28 Med andre ord: Der skal i scenarierne satses på at sikre gode rammer for den bedst mulige undervisning, og samtidig arbejde for de blødere sammenhænge, herunder at skolerne tilbyder eleverne et inspirerende ungdomsmiljø med valgmuligheder og differentiering. Denne balance skal tænkes ind i scenarierne, så den politiske stillingtagen efterfølgende kan have alle facetter med. 3.2 Prognose for udvikling i skolernes elev- og klassetal I analysen indgår 49 folkeskoler (dvs. ekskl. 2 specialskoler) og Center 10. De i alt 50 skoler er p.t. fordelt i 8 4 områder: Figur 1 Skolernes placering i 8 områder Aarhus Kommunes befolkningsprognose danner det overordnede grundlag for elev- og klassetalsprognoserne fordelt på skoledistrikterne. Samlet set forventes det, at antallet af børn og unge (0-17 årige) øges med omkring 10 % frem til 2020/2021. I 2011 var der børn og unge i alderen 0-17 år, hvilket forventes at stige til børn og unge i alderen 0-17 år i 2020/2021. Denne forventning danner grundlaget for elev- og klassetalsprognoserne på skoledistriktsniveau. Følgende forhold skal understreges i relation til prognoserne: Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønsteret, til privatskolerne er forudsat uændret i perioden frem til 2020/2021, dvs. privatskolernes andel af skoledistrikternes børn er antaget at udvikle sig frem til 2020/2021 som i dag Flyttemønstret hen over skoleåret er neutralt for den enkelte skole, dvs. antallet af tilflyttere og fraflyttere følger udviklingen i antal børn i skoledistriktet Der ses bort fra, at forældrene anvender deres ret til frit skolevalg Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af de frie skolevalg er forudsat uændret 4 Det skal bemærkes, at forslag til ny struktur og dermed nye skoledistrikter vil gå på tværs af de nuværende 8 områder i den videre analyse. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 26

29 For så vidt angår Center 10 og øvrige 10. klasses elever er der taget udgangspunkt i det nuværende antal elever. I årene frem til 2020/2021 er der anvendt samme antal Neden for fremgår samlede oversigter over Aarhus Kommunes elev- og klassetalsprognoser (for normalklasseelever fra klasse) samt afledte klassekvotienter (op til 28 elever pr. klasse 5 ) frem til 2020/2021: Tabel 4 Elevtalsprognose for Aarhus Kommune frem til 2020/2021 Elevtal 2011/ / / / / / / / / / 2021 Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Tabel 5 Klassetalsprognose for Aarhus Kommune frem til 2020/2021 Klassetal 2011/ / / / / / / / / 2020 Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl / 2021 I alt Note: Beregnet med en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2011/2012). Med en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2011/2012) vil antallet af klasser falde med i alt 16 frem til 2020/ For 2012/2013 og frem. Aarhus Kommune anvender p.t. en klassedannelsesregel på 24 elever i børnehaveklassen og 26 elever for klasse. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 27

30 Tabel 6 Klassekvotienter for Aarhus Kommune frem til 2020/2021 Kvotient 2011/ / / / / / / / / / 2021 Bh.kl. 21,6 22,6 22,4 22,2 23,2 22,1 22,9 22,7 22,7 23,0 1. kl. 22,4 22,8 23,0 22,4 22,0 22,8 22,3 23,1 22,6 23,0 2. kl. 22,4 22,8 22,7 22,3 22,7 22,3 22,7 22,2 22,6 22,6 3. kl. 21,9 22,3 22,9 22,7 22,4 22,7 22,1 22,9 22,0 22,8 4. kl. 22,1 22,6 22,1 22,5 22,7 22,6 22,6 22,8 23,4 21,9 5. kl. 21,4 22,4 22,7 22,0 22,7 22,8 22,8 22,7 22,9 23,5 6. kl. 22,2 23,1 22,3 22,5 22,4 22,0 22,8 23,3 22,3 23,2 7. kl. 22,7 23,3 23,0 22,4 22,7 22,4 22,3 23,2 23,0 22,5 8. kl. 21,1 23,0 23,0 22,7 22,6 22,1 22,8 22,2 22,7 23,1 9. kl. 20,8 22,3 21,8 21,9 21,9 21,8 21,9 21,2 21,7 21,1 10. kl. 23,0 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 I alt 21,9 22,8 22,6 22,4 22,6 22,4 22,6 22,7 22,6 22,7 Note: Beregnet med en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse (ekskl. 2011/2012). En klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse indebærer, at den gennemsnitlige klassekvotient stiger fra 21,9 i 2011/2012 til 22,7 i 2020/2021. Til sammenligning vil Aarhus Kommunes nuværende klassedannelsesregel med 24 elever i børnehaveklassen og 26 elever for klasse medføre, at den gennemsnitlige klassekvotient falder fra 21,9 i 2011/2012 til 21,2 i 2020/2021. Aarhus Kommunes skoler har i et 10-årigt perspektiv følgende størrelser: 42 skoler fra, heraf 3 skoler med 1-2 spor, 9 skoler med 2 spor, 15 skoler med 2-3 spor, 14 skoler med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 5 skoler fra klasse, heraf 3 skoler med 1-2 spor (dog med 3 hhv. 5 spor i 10. klasse), 1 skole med 2 spor (dog med 5 spor i 10. klasse) og 1 skole med 2-3 spor 2 skoler fra klasse med 1-2 spor 1 skole med 10. klasse med 12 klasser Den nuværende struktur er således kendetegnet ved i alt 50 skoler, hvoraf 8 skoler har 1-2 spor, 10 skoler med 2 spor, 16 skoler med 2-3 spor, 14 skoler med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor (samt Center 10 med 12 klasser). Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 28

31 3.3 Elevtalsudviklingen set i forhold til de fysiske rammer Skolernes lokalekapacitet fremgår af nedenstående tabel, som viser antallet af klasselokaler 6 på den enkelte skole, det jævnfør prognoserne maksimale antal normalklasser frem til 2020/2021 (ved en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse) samt antallet af specialklasser hhv. modtagelsesklasser 7. Tabel 7 Lokalekapacitet Skoler Antal lokaler (normalklasser og fælleslokaler) Max antal klasser frem til 2019/2020 Specialklasser (11/12) Modtageklasser (11/12) Ledige lokaler frem til 2020/2021 (inkl. special- og modtagelsesklasser) (+: Overskydende kapacitet) Bakkegårdsskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdsskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Sk Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Defineret som antal normalklasser og antal fælleslokaler, jf. Aarhus Kommunes kapacitetsopgørelse. 7 Der antages over den næste 10-årige periode - samme antal specialklasser hhv. modtagelsesklasser som p.t. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 29

32 Skoler Sabro- Korsvejskolen Antal lokaler (normalklasser og fælleslokaler) Max antal klasser frem til 2019/2020 Specialklasser (11/12) Modtageklasser (11/12) Ledige lokaler frem til 2020/2021 (inkl. special- og modtagelsesklasser) (+: Overskydende kapacitet) Samsøgades Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center I alt Kilde: Aarhus Kommune. Der skal knyttes følgende bemærkninger til ovenstående tabel: Samlet set råder Aarhus Kommunes skoler over lokaler, hvor der kan gennemføres undervisning Hvad angår det maksimale antal normalklasser frem til 2020/2021 skal det bemærkes, at opgørelserne pr. skole ikke nødvendigvis er for samme år. Tallet pr. skole er således at betragte som et peak i forhold til den 10-årige periode Det reelle, maksimale antal normalklasser 8 er i 2020/2021, hvortil kommer 125 specialklasser og 22 modtagelsesklasser (som p.t.) i alt klasser. Dette er ensbetydende med en ledig lokalekapacitet på i alt 165 lokaler Der opereres ikke med tålte vandreklasser 8 Med en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 30

33 Alt i alt kan det kan konstateres, at kapaciteten samlet set ikke udnyttes i den nuværende skolestruktur. En række skoler vil dog alt andet lige - vil møde kapacitetsudfordringer, såfremt der tages udgangspunkt i prognosen og såfremt special- og modtagelsesklasserne ikke flyttes. I forhold til prognosen vil i alt 8 skoler komme til at mangle 3 eller færre lokaler i løbet af en 10-årig periode: Elsted Skole Gammelgårdskolen Holme Skole Kragelundskolen Mårslet Skole Rundhøjskolen Skovvangskolen Skødstrup Skole Herudover vil 7 skoler komme til at mangle flere end 3 lokaler i samme periode: Elev Skole Grønløkkeskolen Højvangskolen Hårup Skole Lisbjerg Skole N.J. Fjordsgades Skole (hvis der ikke tages højde for etablering af ny skole på nabogrunden) Solbjergskolen Ovenstående mangel på klasselokaler (inkl. Elev Skole, Lisbjerg Skole og N.J. Fjordsgades Skole) vil udløse et behov for etablering af 73 flere klasselokaler svarende til en anlægsudgift på i alt 124,1 mio. kr. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommunes anbefalinger til lokaleudbygningsplan frem til 2021 indebærer etablering af 19 fælleslokaler i nybyggeri, 36 klasselokaler i nybyggeri og 37 fælleslokaler i eksisterende rammer. Fælleslokaler kan både anvendes til undervisning og SFO. Etableringen af disse lokaler indebærer en forventet udgift på 117,3 mio. kr. Udgiften på 117,3 mio. kr. kan ikke umiddelbart sammenlignes med ovenstående 124,1 mio. kr., idet der i denne analyse blandt andet opereres med en enhedspris pr. klasselokale der er højere sammenlignet med Aarhus Kommunes lokaleudbygningsplan. Endvidere indgår der ikke en vurdering af SFOlokalekapaciteten i de 124,1 mio. kr., som desuden er beregnet uden tålte vandreklasser og med en anden klassedannelsesregel (op til 28 elever pr. klasse). Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 31

34 I nedenstående oversigt fremgår en vurdering af, hvor mange elever (på normalområdet), der alt andet lige og ud fra en ren matematisk betragtning kan være på den enkelte skole: Tabel 8 Mulig elevkapacitet Skoler Maksimalt antal elever ift. skolens kapacitet Max antal elever frem til 2020/2021 Mulighed for flere elever ift. max Bakkegårdsskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgades Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 32

35 Skoler Maksimalt antal elever ift. skolens kapacitet Max antal elever frem til 2020/2021 Mulighed for flere elever ift. max Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center I alt Tabellen viser en ren matematisk vurdering af, hvor mange elever på normalområdet der kan være på den pågældende skole. Hertil kommer elever i special- og modtagelsesklasser. Dette er gjort under følgende forudsætninger: Der kan gennemføres undervisning på normalområdet med op til 24 elever pr. klasse i lokaler under 50 m2 Der kan gennemføres undervisning på normalområdet med op til 28 elever pr. klasse i lokaler fra 50 m2 og opad Ud fra denne (rent matematiske) antagelse er der for hver skole beregnet, hvor mange flere elever den enkelte skole alt andet lige kan rumme ud fra forskellen mellem det maksimale antal elever i forhold til skolens kapacitet og det maksimale antal elever frem til 2020/ Betragtes forskellen mellem det samlede antal lokaler (1.562) og det maksimale antal klasser i ét af årene frem til 2020/2021 (1.323) - og det forhold, at der kan være op til 28 elever pr. klasse er der ca ledige pladser på Aarhus Kommunes 49 folkeskoler. Spændet mellem skolerne vil således øges og det betyder, at ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt. Som det fremgår af oversigten er der alt andet lige tre skoler, som under disse antagelser ikke vil kunne rumme det forventede antal elever: Elev Skole: Lisbjerg Skole: 76 elever for meget 316 elever for meget N.J. Fjordgades Skole: 169 elever for meget 10 9 Bemærk, at opgørelserne pr. skole ikke nødvendigvis er for samme år - tallet pr. skole er således at betragte som et peak i forhold til den 10-årige periode. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 33

36 Heroverfor er der en række skoler, som vil kunne rumme markant flere elever (udelukkende elever på normalområdet) set i forhold til det maksimale antal elever i en 10-årig periode. Dette drejer sig om: Ellekærskolen Mulighed for op til 548 flere elever svarende til 72% flere i forhold til det maksimale antal elever Katrinebjergskolen Mulighed for op til 516 flere elever svarende til 54% flere i forhold til det maksimale antal elever Læssøesgades Skole Mulighed for op til 564 flere elever svarende til 70% flere i forhold til det maksimale antal elever Møllevangskolen Mulighed for op til 593 flere elever svarende til 59% flere i forhold til det maksimale antal elever Skjoldhøjskolen Mulighed for op til 492 flere elever svarende til 54% flere i forhold til det maksimale antal elever Skæring Skole Mulighed for op til 448 flere elever svarende til 34% flere i forhold til det maksimale antal elever Sødalskolen Mulighed for op til 393 flere elever svarende til 64% flere i forhold til det maksimale antal elever Sølystskolen Mulighed for op til 390 flere elever svarende til 39% flere i forhold til det maksimale antal elever Søndervangskolen Mulighed for op til 563 flere elever svarende til 63% flere i forhold til det maksimale antal elever Tovshøjskolen Mulighed for op til 686 flere elever svarende til 73% flere i forhold til det maksimale antal elever Vorrevangskolen Mulighed for op til 611 flere elever svarende til 61% flere i forhold til det maksimale antal elever Center 10 Mulighed for op til 347 flere elever svarende til 53% flere i forhold til det maksimale antal elever 10 Såfremt der ikke tages højde for etablering af ny skole på nabogrunden. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 34

37 Samlet set kan det konstateres, at kapaciteten ikke udnyttes i den nuværende skolestruktur, og at der i forhold til Aarhus Kommunes elevtalsprognose vil opstå ikke uvæsentlige forskelle skolerne imellem. 3.4 Special- og modtagelsesklasser De 125 specialklasser og 22 modtagelsesklasser er p.t. fordelt således: Tabel 9 Nuværende placering af special- og modtagelsesklasser Skole Specialklasser (2011/2012) Modtagerklasser (2011/2012) Bakkegårdsskolen 1 2 Beder Skole 2 Elev Skole Ellekærskolen 5 Elsted Skole 1 Engdalskolen Gammelgårdsskolen Grønløkkeskolen 3 Hasle Skole 2 Hasselager Skole 2 Holme Skole 4 Højvangskolen 5 Hårup Skole 2 Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen 12 Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole 8 8 Malling Skole Møllevangskolen 9 Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole 2 Næshøjskolen 3 Risskov Skole 3 Rosenvangskolen Rundhøjskolen 3 Sabro-Korsvejskolen Samsøgades Skole Skjoldhøjskolen 4 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 35

38 Skole Specialklasser (2011/2012) Skovvangskolen 10 Skæring Skole 5 Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen 2 Strandskolen Modtagerklasser (2011/2012) Sødalskolen 2 4 Sølystskolen 5 Søndervangskolen 5 Tilst Skole Tovshøjskolen 5 Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen 9 Viby Skole 5 Virupskolen Vorrevangskolen 14 Åby Skole Center 10 I alt Skolernes vedligeholdelsesmæssige stand Skolernes vedligeholdelsesmæssige stand er én af flere faktorer, som indgår i den overordnede vurdering af en mulig fremtidig struktur. Aarhus Kommune har i den sammenhæng lavet en skolemæssig vurdering i forhold til samlet vedligehold, genopretning og modernisering for hver enkelt skole for perioden 2012 til Dette giver en klar indikation af skolernes umiddelbare vedligeholdelsesmæssige stand. I nedenstående tabel fremgår Aarhus Kommunes vurdering af, hvor mange ressourcer der skulle anvendes i perioden 2012 til 2021 på hver enkelt skole til samlet vedligehold, genopretning og modernisering (ekskl. svømmehaller), såfremt skolen skulle bringes up-to-date rent vedligeholdelsesmæssigt; en vedligeholdelsesmæssig best case. Det skal bemærkes, at de vurderede midler kun i et vist omfang er budgetterede midler, og at midlerne således ikke indgår i de økonomiske konsekvensberegninger i denne rapport. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 36

39 Tabel 10 Vurderede midler (kr.) til samlet vedligehold, genopretning og modernisering på skoler (ekskl. svømmehaller) sorteret efter beløbsstørrelse Samlet vedligehold Genopretning Modernisering I alt Tilst Skole Gammelgårdskolen Hasle Skole Jellebakkeskolen Frydenlundskolen Bakkegårdsskolen Skovvangskolen Næshøjskolen Engdalskolen Skåde Skole Rundhøjskolen Ellekærskolen Tovshøjskolen Højvangskolen Holme Skole Sølystskolen Grønløkkeskolen Skødstrup Skole Skjoldhøjskolen Vorrevangskolen Katrinebjergskolen Skæring Skole Lystrup Skole Hasselager Skole Søndervangskolen Risskov Skole Sødalskolen Åby Skole Tranbjerg Skole Sabro-Korsvejskolen Rosenvangskolen Samsøgades Skole Læssøesgades Skole Møllevangskolen Kragelundskolen Kolt Skole Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 37

40 Samlet vedligehold Genopretning Modernisering I alt Vestergårdskolen Vejlby Skole Elsted Skole Solbjergskolen Strandskolen N.J. Fjordsgades Skole Virupskolen Mårslet Skole Viby Skole Hårup Skole Malling Skole Elev Skole Lisbjerg Skole (NY) Beder Skole Kilde: Aarhus Kommune. Der er et væsentligt spænd skolerne imellem i perioden: Hvor Hasle Skole, Gammelgårdsskolen og Tilst Skole hver vurderes at skulle bruge over 20 mio. kr. for at bringes op på tilfredsstillende niveau, skal eksempelvis Beder Skole, Elev Skole, Malling Skole, Hårup Skole og Viby Skole bruge under 5 mio. kr. Der henvises til bilagsrapporten (del I) for en opgørelse af vurderede midler til samlet vedligehold, genopretning og modernisering, inkl. svømmehaller. 3.6 Geografi og skoleveje Skolerne i Aarhus Kommune strækker sig over et stort geografisk område. P.t. er skolerne, som tidligere nævnt, inddelt i 8 geografiske områder: Randersvej, Skanderborgvej, Oddervej, Grenåvej Vest, Grenåvej Øst, Silkeborgvej, Viborgvej og Horsensvej. Folkeskolernes placering i Aarhus Kommune er således samlet set kendetegnet ved en relativ stor geografisk distance skolerne imellem. Dette tages der højde for i denne analyse også i forhold til transport/befordring. Reglerne omkring transport er formuleret i Folkeskolelovens 26 om befordring mellem hjem og skole. Her står det anført, at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Herudover skal børn, der har kortere skolevej, også befordres, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om skolevejen er trafikfarlig efter at have indhentet udtalelse fra politiet og de lokale trafikmyndigheder. Afgørelsen afhænger ikke kun af skolevejen - den afhænger også af barnets alder og modenhed. De driftsøkonomiske konsekvenser bestemmes ud fra, hvor mange elever, der skal befordres de ovenstående kilometer. I bilagsrapporten fremgår en omfattende oversigt, der viser de overordnede afstande skolerne imellem. Nedenfor fremgår et udpluk af denne oversigt: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 38

41 Bakkegårdsskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Tabel 11 Afstande mellem skoler (udpluk) Afstand i mellem skolerne (i kilometer) Bakkegårdsskolen 25,5 5,0 13,3 7,1 17,1 13,9 Beder Skole 25,5 24,6 16,6 23,1 17,5 15,0 Elev Skole 5,0 24,6 12,4 2,1 16,1 12,8 Ellekærskolen 13,3 16,6 12,4 11,9 5,0 2,3 Elsted Skole 7,1 23,1 2,1 11,9 15,6 12,4 Engdalskolen 17,1 17,5 16,1 5,0 15,6 3,7 Gammelgårdsskolen 13,9 15,0 12,8 2,3 12,4 3,7 Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune i januar 2012 offentliggjorde en samlet analyse af, hvad der kan gøres, for at gøre skolevejene mere sikre og mere trygge. Aarhus Kommunes skolevejsanalyse har taget udgangspunkt i muligheden for fysiske forandringer i byrummet (og pædagogiske tiltag på skolen). De fysiske tiltag, der foreslås i skolevejsanalysen vil blive prioriteret af kommunen og benyttet som handlingsplan for disponering af de økonomiske midler til sikring af skoleveje. Aarhus Kommunes skolevejsanalyse kan ses her: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 39

42 3.7 Tosprogede elever mv. I nedenstående oversigt fremgår den aktuelle fordeling af tosprogede elever (udelukkende beregnet for elever på normalområdet): Figur 2 Andele af tosprogede elever pr. skole p.t. Omkring 18 % af eleverne i Aarhus Kommune er tosprogede. Denne samlede andel rummer, jf. ovenstående figur, over store forskelle skolerne imellem, idet skoler med mange tosprogede elever er: Ellekærskolen: Ca. 85 % Hasle Skole: Ca. 53 % Læssøesgades Skole: Ca. 50 % Møllevangskolen: Ca. 45 % Skjoldhøjskolen: Ca. 40 % Sødalskolen: Ca. 72 % Søndervangskolen: Ca. 83 % Tovshøjskolen: Ca. 98 % Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 40

43 Disse 8 skoler har i alt tosprogede elever, der svarer til ca. 31 % af alle tosprogede elever i Aarhus Kommune. I denne analyse foretages en overordnet vurdering af fordelingen af tosprogede elever ved hver strukturændring i de respektive scenarier. 3.8 Skolernes andel af distriktets børn I den efterfølgende tabel ses en opgørelse over den enkelte skoles egne distriktselever i procent af det samlede elevtal i distriktet i Af tabellen fremgår endvidere andelen af privatskolelever i procent af distriktets børn. Tabel 12 Skolens egne distriktselever i procent af samlet elevtal i distriktet, 2010, og privatskoleelever i procent af distriktets børn Skole Skolens egne distriktselever i % af samlet elevtal i distriktet Privatskoleelever i % af distriktets børn Bakkegårdskolen 75% 5% Beder Skole 87% 6% Elev Skole 87% 3% Ellekærskolen 18% 22% Elsted Skole 75% 3% Engdalskolen 66% 15% Gammelgårdskolen 72% 10% Grønløkkeskolen 71% 8% Hasle Skole 37% 30% Hasselager Skole 70% 14% Holme Skole 70% 14% Højvangskolen 77% 18% Hårup Skole 80% 3% Jellebakkeskolen 83% 6% Katrinebjergskolen 55% 17% Kolt Skole 77% 7% Kragelundskolen 72% 13% Lisbjerg Skole 81% 8% Lystrup Skole 62% 5% Læssøesgades Skole 48% 15% Malling Skole 83% 8% Møllevangskolen 44% 27% Mårslet Skole 90% 4% N.J. Fjordsgades Skole 62% 25% Næshøjskolen 85% 8% Risskov Skole 86% 5% Rosenvangskolen 77% 11% Rundhøjskolen 40% 22% Sabro-Korsvejskolen 84% 6% Samsøgades Skole 54% 32% Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 41

44 Tabel 12 Skolens egne distriktselever i procent af samlet elevtal i distriktet, 2010, og privatskoleelever i procent af distriktets børn - fortsat Skole Skolens egne distriktselever i % af samlet elevtal i distriktet Privatskoleelever i % af distriktets børn Skjoldhøjskolen 60% 26% Skovvangskolen 53% 32% Skæring Skole 86% 3% Skødstrup Skole 88% 4% Skåde Skole 77% 9% Solbjergskolen 83% 6% Strandskolen 83% 6% Sødalskolen 17% 21% Sølystskolen 77% 6% Søndervangskolen 29% 19% Tilst Skole 73% 11% Tovshøjskolen 21% 18% Tranbjerg Skole 77% 10% Vejlby Skole 35% 23% Vestergårdskolen 42% 24% Viby Skole 76% 11% Virupskolen 87% 4% Vorrevangskolen 50% 31% Åby Skole 66% 16% Kilde: Aarhus Kommune. Som det fremgår, er der relativ stor forskel skolerne imellem; en forskel der skyldes og blandt andet påvirkes af forældres valg af privatskole, anden folkeskole end distriktsskolen samt gennem fordelingen af børn med et ikke uvæsentlig behov for undervisning i dansk som 2. sprog til andre skoler end barnets distriktsskole. I nedenstående figur ses en opdeling af skolerne alt efter, hvor stor en andel af distriktets børn, der går på distriktsskolen p.t.: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 42

45 Figur 3 Skolernes andel af distriktets børn 3.9 Økonomiske konsekvensberegninger I denne analyse beregnes de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier. Dette gøres på såvel kort sigt som længere sigt. Beregningerne baseres på budgetbeløb for 2012, elevtalsprognoser m.m., og de samlede økonomiske konsekvenser bestemmes for følgende faktorer: Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Det skal generelt set understreges, at de økonomiske konsekvenser beror på et omkostningsmæssigt skøn og ikke indeholder implementeringsomkostninger. I en eventuel efterfølgende fase skal de økonomiske konsekvenser beregnes på et mere detaljeret grundlag. De driftsøkonomiske konsekvenser opgøres dels på kort sigt (2013/2014), dels på længere sigt (fra og med 2014/2015). På kort sigt (2013/2014) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) beregnes med fuldt, årligt gennemslag. I tillæg til ovenstående 6 punkter beregnes konsekvenserne af rationel klassedannelse. Disse konsekvenser indgår ikke beregningen af de samlede økonomiske driftsbesparelser, men udelukkende som indikation af de økonomiske konsekvenser som følge af en mere rationel klassedannelse. Neden for gennemgås forudsætningerne bag beregningen af de økonomiske konsekvenser. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 43

46 3.9.1 Økonomiske konsekvenser pga. besparelser på ledelse, inkl. SFO-ledelse Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser. For så vidt angår skoleadministrationer gennemføres beregningerne med udgangspunkt i grundbeløbsudgifterne til skoleleder, pædagogisk leder, administrativ leder og skolesekretær i 2013/2014. De årlige lønudgifter til skoleleder, pædagogisk leder og administrativ leder beregnes ud fra, om der er tale om en tjenestemandsansat, en kommunal tjenestemand eller en overenskomstansat: Tabel 13 Årlige lønudgifter til skoleledelser Administration Tjenestemand Kommunal tjenestemand Overenskomstansat Skoleleder Pædagogisk leder Administrativ leder Kilde: Aarhus Kommune. Den sidste del af grundbeløbet vedrører lønudgifter til skolesekretærer. Grundbeløbet omfatter tildeling af 0,47 sekretærstilling af kr. årligt svarende til kr. pr. år (Kilde: Aarhus Kommune). Udover grundbeløbet pr. skole som udgør i omegnen af 80 % af de samlede udgifter til skoleadministrationer tildeles skolerne yderligere midler til ledelse og administration for hvert barn skolen har ud over 300 elever. Denne elevtalsafhængige post beregnes således, at hver elev skolen har ud over 300 elever udløser kr. (Kilde: Aarhus Kommune). De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af en anden skolestruktur beregnes på dette grundlag som forskellen mellem økonomien efter en ændring (2013/2014) og økonomien før en ændring (2013/2014). Såfremt en ændret struktur medfører skolelukninger opnås en 100% besparelse til skoleadministrationer for de lukkede skoler, mens de modtagerskoler, der får elever fra de lukkede skoler, får øget de elevtalsafhængige ledelsesressourcer for hver elev skolen får ud over 300 elever. For så vidt angår SFO-ledelser gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til den faste SFO-lederløn. Udgangspunktet er en årlig udgift på kr. for 37 timer pr. uge (Kilde: Aarhus Kommune). En mulig driftsmæssig besparelse beregnes ifølge Aarhus Kommune udelukkende ud fra 27 timer pr. uge og dermed en årlig fast udgift til SFO-ledelse på kr. Besparelsen opnås, såfremt en skole med SFO lukkes i en ny struktur. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at hverken Tovshøjskolen eller Søndervangskolen indgår i denne beregning for så vidt angår SFO-ledelser, idet disse skoler p.t. som følge af at de er heldagsskoler ikke har SFO (men tilbyder et tilsvarende pasningstilbud, hvor budgettet tildeles via tildelingsmodellen som heldagsskole). I beregningen indgår Elev Skole heller ikke, idet Hårup Skole og Elev Skole tilsammen tildeles budget som én SFO, ligesom Center 10 i sagens natur ikke har en SFO. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 44

47 3.9.2 Økonomiske konsekvenser relateret til bygningsdrift, rengøring og energi Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser på tre områder vedrørende bygninger: Bygningsdrift, rengøring og energi. For så vidt angår bygningsdrift gennemføres beregningerne som forskellen mellem udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (efter ændring) og udgifterne til øvrig bygningsdrift 2013/2014 (før ændring). Udgiftsposterne til øvrig bygningsdrift består af følgende elementer: Rengjort areal: Bestemt ud fra skolernes areal, der rengøres Brugerandel og brugerintensitet: Bestemt ud fra en vægtning af brugerne alt efter om der er tale om klasses elever, SFO-børn, fritidsbrugere (forudsættes uændret) og specialklasser Grundbeløb: Hver skole tildeles et fast grundbeløb Hvis et forslag til ny struktur indebærer skolelukninger opnås en 100% besparelse på øvrig bygningsdrift. Omvendt vil en ændring af en skoles struktur betyde, at udgifterne til øvrig bygningsdrift følger det nye elevtal på den pågældende skole. For så vidt angår rengøringsbudgettet gennemføres beregningerne som forskellen mellem rengøringsbudget 2013/2014 (efter ændring) og rengøringsbudget 2013/2014 (før ændring). Udgifterne til rengøring bestemmes ud fra antallet af timer, der skal anvendes til rengøringen på den enkelte skole og en timepris på 183,22 kr. (Kilde: Aarhus Kommune). Rengøringsbudgettet 2013/2014 (efter ændring) beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 10 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% g 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 25 % af rengøringsbudgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger budgettet fra 75% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 45

48 Figur 4 Beregning af rengøringsbudget For så vidt angår energibudgettet gennemføres beregningerne ud fra udgifterne til varme hhv. el og vand. Konsekvenserne for varmebudgettet beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 35 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% g 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 10 % af budgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger varmebudgettet fra 90% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 46

49 Figur 5 Beregning af varmebudget Konsekvenserne for el-/vandbudgettet beregnes således: Hvis det nye elevtal er 0 er der fortsat udgifter på 50 % af det gamle budget Hvis andelen af elever er mellem 0% g 50% af det tidligere elevtal på skolen spares 10 % af budgettet Hvis andelen af elever er mellem 50% til 100% stiger budgettet fra 90% af det gamle budget til 100 %. Derfra stiger det til et loft på 110% af budgettet, når det nye elevtal er øget med en faktor 1,5 Beregningsmetoden er illustreret neden for: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 47

50 Figur 6 Beregning af el-/vandbudget Økonomiske konsekvenser pga. skolemæssige transportudgifter Reglerne omkring transport er formuleret i Folkeskolelovens 26 om befordring mellem hjem og skole. Her står det anført, at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet (eller dettes nærhed) for børn, der har længere skolevej end 2½ km i klassetrin, 6 km på klassetrin og 7 km på klassetrin. Herudover skal børn, der har kortere skolevej, også befordres, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om skolevejen er trafikfarlig efter at have indhentet udtalelse fra politiet og de lokale trafikmyndigheder. Afgørelsen afhænger ikke kun af skolevejen - den afhænger også af barnets alder og modenhed. De driftsøkonomiske konsekvenser (5/12 i 2013/2014 og fuldt gennemslag fra og med 2014/2015) som følge af skolemæssige transportudgifter bestemmes i denne rapport som antallet af børn, der har ret til et bus(års)kort til kr årligt. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 48

51 3.9.4 Økonomiske konsekvenser pga. lokaleudbygninger De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med (klasselokale)udbygninger gennemføres ud fra følgende antagelser om prisen på og omfanget for udbygninger: Pris pr. m2: Kr Lokalemæssigt udbygges der med et klasselokale på ca. 85 m2. Hertil kommer gang- og udeareal på ca. 15 m2. I alt: 100 m2 pr. klasselokale (brutto) Dette svarer til kr pr. lokale Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med (klasselokale)udbygninger beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de anlægsøkonomiske omkostninger beregnes på et mere detaljeret grundlag Økonomiske konsekvenser pga. SFO-lokaleudbygninger Beregnes ud fra samme forudsætninger som (klasselokale)udbygninger, det vil sige kr pr. SFO-lokale. Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med SFOlokaleudbygninger beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de anlægsøkonomiske omkostninger beregnes på et mere detaljeret grundlag Økonomiske konsekvenser pga. nye faglokaler Omkostninger forbundet med nye faglokaler gennemføres ud fra følgende forudsætninger: Tabel 14 Omkostninger ved nye faglokaler Lokale Omkostning Lokale til sløjd Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til håndarbejde Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Der skal regnes med en usikkerhedsmargin på +/- 20 % i forhold til denne kvadratmeterpris. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 49

52 Lokale Omkostning Lokale til billedkunst Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til hjemkundskab Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til musik Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til fysik/kemi Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Lokale til natur/teknik Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 50

53 Lokale Omkostning Lokale til biologi Omkostning Kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde VVS, ventilation og el-arbejde Inventararbejde Projektering og tilsyn Øvrige omkostninger I alt Det skal understreges, at de anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye faglokaler beror på et omkostningsmæssigt skøn. I en eventuel efterfølgende fase skal de anlægsøkonomiske omkostninger beregnes på et mere detaljeret grundlag Økonomiske konsekvenser som følge af rationel klassedannelse I tillæg til ovenstående emner beregnes konsekvenserne af rationel klassedannelse dvs. lokale besparelser ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient. Disse konsekvenser indgår ikke beregningen af de samlede økonomiske driftsbesparelser, men udelukkende som indikation af de økonomiske konsekvenser som følge af en mere rationel klassedannelse. Disse midler bliver med andre ord i systemet og kan anvendes på en udbygning af skolernes kerneydelse. De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af rationel klassedannelse - færre klasser og dermed færre medarbejderressourcer (her udelukkende lærere) - er bestemt ud fra forskellen mellem det samlede antal klasser før ændringen og det samlede antal klasser efter en given ændring: Kort sigt (2013/2014): Den årlige besparelse udgør antallet af færre klasser multipliceret med en brutto gennemsnitsløn på ca kr. for en lærer (Kilde: Aarhus Kommune) multipliceret med 5/12 (idet besparelsen i det skoleår ikke slår helt igennem, men kun i 5 ud af 12 måneder) Længere sigt (2014/2015 og frem): Den årlige besparelse udgør antallet af færre klasser multipliceret med en brutto gennemsnitsløn på ca kr. for en lærer I denne beregningsmodel er der taget udgangspunkt i, at såfremt der er én klasse færre sker der en besparelse på ca. 1,1 lærerressource (Kilde: Aarhus Kommune), idet der reelt anvendes mere end 1 lærer til drift af en klasse. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 51

54 3.10 Perspektivering og udfordringer Ud fra gennemgangen i dette afsnit kan der i relation til analysens fundament konstateres, at: 1. Samlet set forventes elevtallet at stige fra i 2011/2012 til i 2020/2021. Dette svarer til 753 elever eller en stigning på små 3 % 2. Den samlede udvikling i elevtallet dækker over en række væsentlige forskelle skolerne/skoledistrikterne imellem: a. Aarhus Kommunes prognose forudser de største fald i elevtallet i følgende skoledistrikter: i. Tovshøjskolen: -31 % ii. Beder Skole: -29 % iii. Skæring Skole: -28 % iv. Rosenvangskolen: -27 % v. Ellekærskolen: -22 % b. Aarhus Kommunes prognose forudser de største stigninger i elevtallet i følgende skoledistrikter: i. Lisbjerg Skole: +161 % ii. Elev Skole: +92 % iii. Hasle Skole: +35 % iv. Solbjergskolen: +35 % v. Vestergårdskolen: +32 % På længere sigt er der ubalancer på nogle af skolerne; ubalancer, som vil blive stadig vanskeligere at håndtere. Status quo således ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse. Der vil være skæve klassestørrelser og fyldte klasseværelser på nogle skoler, mens andre skoler vil have skæve klassestørrelser og få elever pr. klasse. Både fagligt og økonomisk vil dette være utilfredsstillende 3. Set over den 10-årige periode forventes antallet af klasser (med en klassedannelsesregel på 28 elever pr. klasse) ligeledes at være stort set uændret: Fra klasser i 2011/2012 til klasser i 2020/ Den afledte klassekvotient udvikler sig således fra 21,9 i 2011/2012 til 22,7 i 2020/2021 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 52

55 5. Den nuværende skolestruktur er kendetegnet ved i alt 50 skoler, hvoraf 8 skoler har 1-2 spor, 10 skoler med 2 spor, 16 skoler med 2-3 spor, 14 skoler med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor (samt Center 10 med 12 klasser). I den videre analyse fokuseres på at etablere et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med minimum 3 spor og med omkring 800 elever og derover med økonomisk bæredygtige klassestørrelser 6. Overordnet set er der den fornødne kapacitet på skoleområdet i Aarhus Kommune. I perioden frem til 2020/2021 vil der på det nuværende grundlag maksimalt være behov for normalklasser ved en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse, 125 specialklasser og 22 modtagelsesklasser (der tages udgangspunkt i det samme antal special- og modtagelsesklasser som p.t.). Dette er i alt klasser, hvilket samlet set er 165 lokaler under den samlede kapacitet Der opereres ikke med tålte vandreklasser i skolestrukturanalysen. Hvis principper om tålte vandreklasser bringes i spil vil anlægsinvesteringer til nye lokaler i de efterfølgende scenarier falde betragteligt Der anvendes en klassedannelsesregel på 28 elever pr. klasse i den samlede strukturanalyse. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet - rent matematisk - regnes med op til 28 elever pr. klasse, men at det for hvert konkrete tilfælde sikres, at der er den fornødne fleksibilitet i forhold til fx at modtage et antal ekstra elever hen over skoleåret (reelt vil der på trods af denne matematiske klassedannelsesregel kun i få tilfælde være 28 elever i den enkelte klasse) Det skal bemærkes, at en række skoler alt andet lige - vil møde kapacitetsudfordringer, såfremt der tages udgangspunkt i prognosen og såfremt special- og modtagelsesklasserne ikke flyttes. I forhold til prognosen vil i alt 8 skoler komme til at mangle 3 eller færre lokaler i løbet af en 10-årig periode (Elsted Skole, Gammelgårdskolen, Holme Skole, Kragelundskolen, Mårslet Skole, Rundhøjskolen, Skovvangskolen og Skødstrup Skole), mens 7 skoler vil komme til at mangle flere end 3 lokaler i samme periode (Elev Skole, Grønløkkeskolen, Højvangskolen, Hårup Skole, Lisbjerg Skole, N.J. Fjordsgades Skole (hvis der ikke tages højde for etablering af ny skole på Frederiksbjerg) og Solbjergskolen) 7. Såvel modtagelsesklasser som specialklasser vil i lighed med normalklasserne - blive flyttet i de forskellige forslag til og scenarier for ny skolestruktur. Dette sker af kapacitetsmæssige årsager og for at der kan opnås driftsmæssige besparelser på bygningsdrift, rengøring og energi 8. Skolernes andel af distriktets børn er ligeledes en faktor, som vil indgå i strukturanalysen. I nogle skoledistrikter udgør skolens egne distriktselever op imod 90 % af det samlede elevtal i distriktet, mens andre skoledistrikter ligger under 30 %. Skolernes andele påvirkes blandt andet af forældres valg af privatskole, anden folkeskole end distriktsskolen samt gennem fordelingen af børn med et ikke uvæsentlig behov for undervisning i dansk som 2. sprog til andre skoler end barnets distriktsskole. 9. Omkring 18 % af eleverne i Aarhus Kommune er tosprogede. Denne samlede andel rummer over store forskelle skolerne imellem: Skoler med mange tosprogede elever er Ellekærskolen (ca. 85 %), Hasle Skole (ca. 53 %), Læssøesgades Skole (ca. 50 %), Møllevangskolen (ca. 45 %), Skjoldhøjskolen (ca. 40 %), Sødalskolen (ca. 72 %), Søndervangskolen (ca. 83 %) og Tovshøjskolen (ca. 98 %). Disse 8 skoler har i alt tosprogede elever, der svarer til ca. 31 % af alle tosprogede elever i Aarhus Kommune Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 53

56 På baggrund af ovenstående er der identificeret en række kerneudfordringer som strukturanalysens scenarier skal forholde sig til: En grundskole, der i videst mulige omfang består af bæredygtige skoler med minimum 3 spor En klassedannelse, der øger antallet af elever i den enkelte klasse med op til 28 elever i hver klasse Muligheden for lukning eller ændring af skoler, hvor der er et vigende antal elever frem til 2020/2021 og/eller at skolen i relativ lille udstrækning rummer distriktets børn på skolen En grundskole, der i videst muligt omfang sikrer, at den enkelte skole på balanceret vis afspejler såvel elevernes socioøkonomiske baggrund i skoledistriktet som i Aarhus Kommune En grundskole, der har økonomi og faglighed til at tilbyde eleverne et højt fagligt niveau og social robusthed, så de efterfølgende evner at få en ungdomsuddannelse En ny skolestruktur, som på forskellig vis kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på ledelse og bygninger på mio. kr. Dertil kommer en lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient Kerneudfordringerne håndteres via scenarier, som skal bidrage til at belyse, hvad ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler og hvad der er argumenterne bag sådanne ændringer. Analysen bygges op om følgende scenarier: 1. Scenario 0: Tilpasning Her fokuseres på løsninger, der udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Der ses på ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte skoler 2. Scenario 1: Bæredygtige skoler: Scenariet forudsætter som resten af analysen en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse og i videst mulige omfang minimum 3-sporede skoler. 3. Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler: Scenariet beskriver forskellige muligheder for etablering af basisskoler hhv. udskolingsskoler kombineret med skoler fra 4. Scenario 3: Skole på flere matrikler: Scenariet beskriver mulighederne for at etablere et færre antal skoledistrikter i Aarhus Kommune konkret 11 nye skoledistrikter, hvor der i hvert nyt skoledistrikt gennemføres undervisning på flere matrikler Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 54

57 I scenarierne søges følgende generelle mål nået: At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover med økonomisk bæredygtige klassestørrelser At understøtte en mere rationel og bæredygtig drift samt skabe de bedst mulige rammer for større faglighed At udnytte mulighederne for at sammensætte og forny læringsgrupper i den enkelte klasse, med udgangspunkt i elevernes forskellige faglige niveauer og interesser. Hvis der er minimum 24 elever i den enkelte klasse, er der potentielt flere kombinationsmuligheder At imødegå, at skoler med mange socioøkonomisk svage elever isoleres i små klasser og dermed i høj grad risikerer ikke at nyde gavn af at udvikle sig sammen med socioøkonomisk stærke elever. Dette kan sikres ved at imødegå dannelsen af små klasser allerede fra indskolingen og i stedet understøtte en klassedannelse med minimum 24 elever i hver klasse. Dette gøres blandt andet gennem større skoledistrikter At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene Gennem minimum 3-sporede skoler sikre, at undervisning med linjefagslærere samt undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt At der via skoler med mange spor tilbydes flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag, end muligt p.t. med den nuværende skolestruktur. Der kan således ansættes lærere med særlige faglige profiler, som matcher elevernes ønsker og behov At der skabes bedre mulighed for at inkludere alle elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige faglige lærer/pædagogmiljøer, holddannelse samt specialundervisningsforløb, to-lærerordning mv. At der etableres mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne At skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 55

58 I tillæg hertil er der for hvert scenario et mere specifikt fokus: Scenario 1: Bæredygtige skoler Under dette scenario er bæredygtige skoler defineret som skoler, der har den højest mulige klassekvotient med op til 28 elever og som i videst mulige udstrækning har minimum 3 spor Fælles for løsningerne og målet for scenariet er at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at opnå gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover Scenario 2: Basisskoler og udskolingsskoler Dette scenario fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at skabe bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. mellemtrin Fælles for løsningerne er at styrke de respektive skolers specialisering. Scenariet fokuserer således på forskellige løsningsmuligheder, der eksisterer i forhold til at flytte udskolingseleverne til færre skoler (med elever fra 6./7. klasse og til og med 9. klasse), og samtidig på de resterende basisskoler rumme børn fra 0. til maksimalt 6. klasse. En række skoler vil endvidere fortsat rumme elever fra, men med flere spor Målet med scenariet er således at styrke de respektive skolers specialisering, og at der gennem etablering af basisskoler og udskolingsskoler opbygges et ungdomsmiljø for de ældre elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for de yngre elever i indskoling/mellemtrin. Scenariet vil understøtte, at de store udskolingsskoler typisk vil have flere end 7 spor fra 6.-9./7.-9. klasse. Hermed skabes gode økonomiske rammer til etablering af eksempelvis tidssvarende, attraktive og nye faglokaler Scenario 3: Skole på flere matrikler Dette scenario fokuserer på at slå Aarhus Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. Der opereres med 11 skoledistrikter, dvs. frem for de nuværende 49 skoler er der 11 store skoler med flere afdelinger. Målet for scenariet, som således vedrører etablering af store skoler med flere afdelinger, er således at opnå en øget lærerspecialisering og undervisning af linjefagsuddannede lærere samtidig med en mere rationel og bæredygtig drift I de efterfølgende scenarier vil der som nævnt blive fokuseret på etableringen af bæredygtige skoler med minimum 3 spor og omkring 800 elever pr. skole, på etablering af indskolings- og udskolingsmiljøer samt øget brug af lærerspecialisering og linjefagsuddannede lærere. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt, at der i scenarierne foreslås skoler nedlagt. Brøndum & Fliess har foretaget en vurdering af hver enkelt skole ud fra en række vægtede kriterier, der vurderes at være de væsentligste set i forhold til strukturanalysen. Udvælgelsen af kriterierne og vægtningen heraf er gennemført ud fra Brøndum & Fliess vurdering af vigtighed og relevans. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 56

59 Skolerne er blevet vurderet ud fra følgende kriterier: Antal spor: Skoler med maksimalt 2 spor får 10 point øvrige skoler får 0 point. Vægtning: 10 % Kvotient: Skoler med en maksimal kvotient på 22 får 10 point øvrige skoler får 0 point. Vægtning: 10 % Udvikling i elevtal (de kommende 10 år, jf. elevtalsprognose): Skoler med fald/status quo i elevtal får 10 point øvrige skoler får 0 point. Vægtning: 15 % Distriktsbørn: Skoler, der har fat i 50 % eller færre af distriktets børn får 10 point øvrige skoler få 0 point. Vægtning: 10 % Kapacitet: Skoler, der har 30 eller færre lokaler får 10 point øvrige skoler får 0 point. Vægtning: 45 % Socioøkonomisk sårbarhed: Skoler, hvor der er en del socioøkonomisk svage elever får 0 point - øvrige skoler får 10 point. Vægtning: 10 % Den enkelte skole kan med ovenstående vægtning maksimalt få 10 point, mens det laveste pointtal er 0. Denne vægtning betyder som udgangspunkt, at en skole, der får relativt mange point vil være i spil, når det skal vurderes, hvilke skoler der foreslås nedlagt. Det skal understreges, at det ikke udelukkende er disse kriterier der anvendes ved vurderingen, idet geografiske forhold, placering af special- og modtagelsesklasser, vurdering af kapacitetsmæssig plads på omkringliggende skoler mv. også indgår i den samlede vurdering. Herudover skal det understreges, at denne analyse prioriterer etableringen af minimum 3-sporede skoler, hvilket betyder, at tosporede skoler enten forsøges lukket eller ændret, således at skolen bliver minimum tresporet. I nedenstående tabel fremgår Brøndum & Fliess vurdering af hver enkelt skole efter ovenstående principper: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 57

60 Tabel 15 Vurdering af skoler ud fra seks kriterier sorteret efter point Skole Max 2 spor Kvotient på max 22 Elevtalsudvikling Distriktsbørn Kapacitet Socioøk. sårbarhed Point Rundhøjskolen 1,0 1,0 1,5 1,0 4,5 1,0 10,0 Ellekærskolen 1,0 1,0 1,5 1,0 4,5 0,0 9,0 Kolt Skole 1,0 1,0 1,5 0,0 4,5 1,0 9,0 Sødalskolen 1,0 1,0 1,5 1,0 4,5 0,0 9,0 Viby Skole 1,0 1,0 1,5 0,0 4,5 1,0 9,0 Vejlby Skole 1,0 1,0 0,0 1,0 4,5 1,0 8,5 Elev Skole 1,0 1,0 0,0 0,0 4,5 1,0 7,5 Grønløkkeskolen 1,0 1,0 0,0 0,0 4,5 1,0 7,5 Hasle Skole 1,0 1,0 0,0 1,0 4,5 0,0 7,5 Hasselager Skole 1,0 1,0 0,0 0,0 4,5 1,0 7,5 Hårup Skole 1,0 1,0 0,0 0,0 4,5 1,0 7,5 Læssøesgades Skole 1,0 1,0 0,0 1,0 4,5 0,0 7,5 Skåde Skole 0,0 0,0 1,5 0,0 4,5 1,0 7,0 Bakkegårdsskolen 1,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,0 6,5 Lisbjerg Skole 1,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,0 6,5 Samsøgades Skole 1,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,0 6,5 Solbjergskolen 1,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,0 6,5 Virupskolen 0,0 1,0 0,0 0,0 4,5 1,0 6,5 Lystrup Skole 0,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,0 5,5 Malling Skole 0,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,0 5,5 N.J. Fjordsgades Skole 0,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,0 5,5 Center 10 0,0 0,0 0,0 0,0 4,5 1,0 5,5 Katrinebjergskolen 1,0 1,0 1,5 0,0 0,0 1,0 4,5 Møllevangskolen 1,0 1,0 1,5 1,0 0,0 0,0 4,5 Tovshøjskolen 1,0 1,0 1,5 1,0 0,0 0,0 4,5 Vorrevangskolen 1,0 1,0 1,5 1,0 0,0 0,0 4,5 Sabro-Korsvejskolen 1,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 3,5 Skjoldhøjskolen 1,0 1,0 1,5 0,0 0,0 0,0 3,5 Sølystskolen 0,0 1,0 1,5 0,0 0,0 1,0 3,5 Søndervangskolen 1,0 1,0 0,0 1,0 0,0 0,0 3,0 Vestergårdskolen 1,0 1,0 0,0 1,0 0,0 0,0 3,0 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 58

61 Beder Skole 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Tabel 15 Vurdering af skoler ud fra seks kriterier sorteret efter point - fortsat Kvotient Max 2 Elevtalsudviklinbørn sårbarhed Distrikts- Socioøk. Skole på max Kapacitet spor 22 Gammelgårdsskolen Point 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Holme Skole 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Jellebakkeskolen 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Kragelundskolen 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Mårslet Skole 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Næshøjskolen 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Risskov Skole 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Rosenvangskolen 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Skæring Skole 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Tilst Skole 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Åby Skole 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 1,0 2,5 Skovvangskolen 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 2,0 Tranbjerg Skole 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 2,0 Elsted Skole 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 Engdalskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 Højvangskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 Skødstrup Skole 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 Strandskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 Som det fremgår af ovenstående tabel er der seks skoler, der får over 8 point (Ellekærskolen, Kolt Skole, Rundhøjskolen, Sødalskolen, Vejlby Skole og Viby Skole), mens 12 skoler får mellem 6,5 og 8 point (Bakkegårdskolen, Elev Skole, Grønløkkeskolen, Hasle Skole, Hasselager Skole, Hårup Skole, Lisbjerg Skole, Læssøesgades Skole, Samsøgades Skole, Skåde Skole, Solbjergskolen og Virupskolen). Ovenstående vurdering - samt det forhold, at denne analyse prioriterer etableringen af minimum 3-sporede skoler, hvilket betyder, at tosporede skoler enten forsøges lukket eller ændret, således at skolen bliver minimum tresporet betyder, at der er en række skoler, der umiddelbart vurderes at kunne lukkes. På denne baggrund vil følgende skoler foreslås lukket på tværs af alle scenarier: Kolt Skole Læssøesgades Skole Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen: På grund af, at skolen er tosporet, og at der er kapacitetsmæssig plads på omkringliggende skoler Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 59

62 Herudover er der en række skoler, som foreslås lukket i nogle af scenarierne: Elev Skole: Foreslås lukket i scenario 2 og 3 Ellekærskolen: Foreslås lukket i scenario 1, én af to versioner i scenario 2 samt scenario 3 Grønløkkeskolen: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 Hasle Skole: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 og alle andre versioner Rundhøjskolen: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 samt i scenario 2 og 3 Samsøgades Skole: Foreslås lukket i én af versionerne i scenario 1 Ovenstående vurdering er foretaget af Brøndum & Fliess ud fra et valg af kriterier samt vægtning heraf. Dette er gjort for at kunne opstille scenarier, som kan medføre forventede årlige driftsbesparelse på ledelse og bygninger på minimum mio. kr. Det skal bemærkes, at såfremt der anvendes andre kriterier kan der peges på andre skoler, men de valgte skoler i de forskellige scenarier sikrer den størst mulige årlige driftsbesparelse. Hvert scenario indeholder indledningsvis en oversigt over scenariet og eventuelt underliggende versioner. Dette gøres ved at illustrere skolernes karakteristika 12 i de respektive versioner af scenariet alt efter om den enkelte skole er: En skole med elever fra En skole med elever fra klasse En skole med elever fra klasse En skole med elever fra En skole med elever fra klasse En skole med elever fra klasse Lukket Herudover anføres følgende oplysninger pr. skole pr. scenario: Antal elever og antal spor i 2013/2014 samt antal elever og antal spor i 2020/2021. Nedenfor fremgår et eksempel på en illustration af skolernes karakteristika i to forskellige version er af et scenario: 12 Oversigten indeholder desuden en angivelse af antal elever og antal spor for hver enkelt skole i 2013/2014. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 60

63 Tabel 16 Eksempel på illustration af skolernes karakteristika i scenarierne Skole Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 Før ændring 430/2 475/2 515/2 597/ / /1 563/ /3 651/ /3 Scenario X Version 1 430/2 549/3 Lukket klasse 728/10 706/10 563/ /3 669/ /3 Scenario X Version 2 430/2 549/3 857/5 776/ klasse 728/10 706/10 975/ / klasse 778/9 942/6-10 Hvert scenario og for to scenariers vedkommende underliggende versioner gennemgås i de følgende afsnit på en ensartet måde: Først præsenteres en oversigt over scenariet/versionen, hvor ændringerne fremgår i forhold til den nuværende skolestruktur Dernæst belyses flytningen af eleverne i scenariet/versionen i form af en oversigt over hvilke elever en skole modtager eller afgiver Gennemgangen afsluttes med et opsummeringsskema med scenariets/versionens konsekvenser i forhold til antal klasser før og efter en ændring, gennemsnitlig klassekvotient før og efter en ændring, overskud/underskud af klasselokaler samt økonomiske konsekvenser for såvel årlig drift som eventuelle anlægsinvesteringer Øvrige afledte konsekvenser, herunder eksempelvis effekterne af rationel klassedannelse, placering af special- og modtagelsesklasser mv. belyses endvidere Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 61

64 4 Scenario 0: Tilpasning Dette indledende scenario fokuserer på løsninger, der alene udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Fokus i dette scenario er dermed - jf. kommissoriet - at foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten. Tilpasningsscenariet er det mindst omfattende scenario blandt de kommende scenarier, idet der alene fokuseres på mindre justeringer på skolerne. Tilpasningsscenariet justerer analysens fundament på de områder, hvor der umiddelbart er belæg herfor - med henblik på at skabe en mere helhedsorienteret løsning for skolerne. I forlængelse af den forventede elevtalsudvikling er der udarbejdet en detaljeret opgørelse af førskolebørnene (børn i alderen 0 til 5 år) i Aarhus Kommune, samt en vurdering af om de veje, som de pågældende førskolebørn bor på - ud fra geografiske og trafikale forhold samt for at undgå af skoler vipper mellem antal spor - umiddelbart vil kunne flyttes til et andet skoledistrikt. Distriktsændringerne i dette scenario er gennemført ud fra følgende udgangspunkter: Udgangspunktet er skolernes nuværende elevtal og det prognosticerede, forventede fremtidige elevtal Der flyttes med udgangspunkt i de veje, som geografisk set vurderes at kunne flyttes til et andet distrikt 13. Veje og gader, som geografisk ligger forholdsvis langt væk fra et givent modtagerdistrikt inddrages således ikke. Flytning af veje og gader er foretaget ud fra oplysningerne om antal børn i de nuværende distrikter (ud fra oplysninger om antal børn pr. årgang på en given vej). Når der flyttes veje og gader fra et distrikt tages alle børn i førskolealderen fra vejene i distriktet og flyttes til de(t) nye skoledistrikt(er). Eksempel: I Vestergårdskolens distrikt bor 82 % af det samlede antal 0-5 årige i distriktet på 13 veje. For hver af vejene er følgende opgjort: 1. Antal 0-årige, 1-årige, 2-årige, 3-årige, 4-årige og 5-årige 2. Hver vejs andel af det samlede antal 0-5 årige i distriktet 3. En vurdering af, om vejen ud fra primært geografiske hensyn kan flyttes til et andet distrikt 4. Hvilket skoledistrikt den pågældende vej vil kunne flyttes til (eksempelvis at børn, der bor i Grøfthøjparken vil kunne flyttes til Søndervangskolens eller Viby Skoles distrikt, at børn, der bor på Onsholtvej vil kunne flyttes til Højvangskolens eller Viby Skoles distrikt osv.) De børn i distriktet, som nu er 0 år vil forventeligt skulle starte i børnehaveklassen i 2017/2018; de børn, der i år er 1 år vil skulle starte i børnehaveklassen i 2016/2017 osv. Ud fra nye elevtal på skolerne er der genereret klassedannelse ud fra en regel om op til 28 elever pr. klasse 13 Se bilagsrapporten (del I), hvor hvert enkelt distrikts relevante veje og gader fremgår. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 62

65 I nedenstående tabel fremgår en bruttooversigt over, hvor mange førskolebørn, der ud fra geografiske betingede distriktsændringer vil kunne skifte skoledistrikt: Tabel 17 Mulige distriktsændringer Skole Førskolebørn, der potentielt kan flyttes TIL skolen Førskolebørn, der potentielt kan flyttes FRA skolen Bakkegårdskolen 0 0 Beder Skole Elev Skole 0 0 Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole 0 0 Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole 64 0 Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen 11 0 Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen 0 42 Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 63

66 Skole Førskolebørn, der potentielt kan flyttes TIL skolen Førskolebørn, der potentielt kan flyttes FRA skolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Tabellen viser, hvor mange førskolebørn der potentielt og alt andet lige vil kunne skifte skoledistrikt. For Skæring Skole fremgår eksempelvis følgende: Der kan på sigt tilføres op til 90 børn til skolen fra andre distrikter: 63 børn fra Grenåvej (Skødstrup Skoles distrikt) 15 børn fra Bredkær Tværvej (Sølystskolens distrikt) 12 børn fra Søsvinget (Sølystskolens distrikt) Der kan på sigt flyttes op til 73 (førskole)børn fra skolens distrikt til andre skoledistrikter: 45 børn fra Skæring Parkvej (til Virupskolens distrikt) 17 børn fra Sølvmågevej (til Skødstrup Skoles distrikt) 11 børn fra Kystparkvej (til Sølystskolens distrikt) De detaljerede oplysninger for hver enkelt skole fremgår af bilagsrapporten (del I). Det skal bemærkes, at der er tale om bruttotal, dvs. alle distriktets børn indregnes. Der er dermed ikke taget højde for, hvor mange af distriktets børn der historisk har valgt distriktsskolen. I den efterfølgende gennemgang undersøges følgende scenariemulighed: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 64

67 Tabel 18 Scenarioversion Skole Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Før ændring 455/2 549/3 616/3 476/ klasse 141/ /2 195/1 177/1 761/ /4 840/ / /4 833/ klasse 528/2 597/ /2 586/3 475/ / /3 580/3 685/3 777/ / /2 766/ / /2 424/ klasse 208/2 180/2 830/4 838/4 329/ / / / klasse 214/1 240/1 577/3 674/3 Scenario 0 Tilpasning 455/2 549/ /3 522/ klasse 141/1 232/2 195/1 177/1 761/ / / /4 900/4 833/ klasse 528/2 597/ /2 586/3 475/ /2 649/3 580/ /3 777/3 364/2 360/2 766/3 772/3 430/2 424/ klasse 208/ / / / /2 792/4 669/ / klasse 214/1 240/1 583/ /3 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 65

68 Tabel 18 Scenarioversion - fortsat Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Før ændring 394/2 350/2 835/4 700/3 769/3 885/4 682/3 591/3 787/ /3 672/3 531/ klasse 514/2 (4) 523/2 591/3 550/3 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 841/4 631/3 951/4 1110/5 572/ / / / / / /1 217/1 603/3 606/3 Scenario 0 Tilpasning 394/2 350/2 815/ /3 769/ /4 682/3 591/ /3 719/3 672/3 531/ klasse 514/ /2 591/ /2 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 841/ /3 945/4 1083/ / / /3 770/ / / /1 217/1 603/ /2-3 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 66

69 Tabel 18 Scenarioversion - fortsat Skole Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center 10 Før ændring 313/ /2 812/ / / /1 546/ / klasse 370/1 373/ klasse 412/ /2 436/2 409/2 599/3 584/3 385/2 389/2 617/3 632/3 10. klasse 313/13 313/13 Scenario 0 Tilpasning 313/ / / /3 242/1 181/1 554/ / klasse 370/1 373/ klasse 412/ /2 436/2 409/2 605/3 611/3 385/2 389/2 617/3 632/3 10. klasse 313/12 313/12 Der henvises til bilagsrapporten (del II) for en detaljeret oversigt over konsekvenser for elevtal, klassetal og klassekvotienter mv. 4.1 Version 1: Tilpasning Med ovenstående udgangspunkt fokuseres der i denne version på mindre justeringer af de skoler og skoledistrikter, der, jf. prognoserne, vil opleve det største kapacitetsmæssige pres. Der ses i denne sammenhæng bort fra N.J. Fjordgades Skole (idet der etableres en 3-sporet skole i Frederikbjerg-området), Lisbjerg Skole (idet den forventede elevfremgang på en 10 års horisont på 161 % kræver en særskilt anlægsmæssig beslutning) og Elev Skole (som indgår under Hårup Skole). Scenariet indeholder derfor en gennemgang af mulige tilpasninger af fire skoler/skoledistrikter, som vil opleve kapacitetsmæssige udfordringer, hvis der tages udgangspunkt i Aarhus Kommunes elevtalsprognose 14 : Kragelundskolen: På trods af, at elevtalsprognosen viser, at skolen om 10 år vil have stort set det samme antal elever som nu kan det konstateres, at skolen vil få (allerede oplever) kapacitetsmæssige udfordringer, idet det maksimale antal klasser de kommende 10 år er 37, hvilket er 3 klasser mere end der er plads til (skolen har 34 lokaler til klasseundervisning) Nedenstående bemærkninger baserer sig udelukkende på normalområdet. 15 Vil kunne løses ved at anvende vandreklasser. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 67

70 Mårslet Skole: På trods af, at elevtalsprognosen viser, at skolen om 10 år vil have 15 % færre elever end nu kan det konstateres, at skolen vil få kapacitetsmæssige udfordringer, idet det maksimale antal klasser de kommende 10 år er 37, hvilket er 2 klasser mere end der er plads til (skolen har 35 lokaler til klasseundervisning). 16 Det skal dog bemærkes, at de kapacitetsmæssige udfordringer primært er de kommende ca. 3 år, idet skolen fra 2015/2016 vil have plads til det antal elever, der fremgår af prognoserne Skødstrup Skole: Elevtalsprognosen viser, at skolen om 10 år vil have 26 % flere elever, således at elevtallet i 2020/2021 vil være på elever. Dette medfører et kapacitetsmæssigt pres, idet det maksimale antal klasser de kommende 10 år er 46, hvilket er 3 klasser mere end der er plads til (skolen har 43 lokaler til klasseundervisning) 17 Solbjergskolen: Elevtalsprognosen viser, at skolen om 10 år vil have 35 % flere elever, således at elevtallet i 2020/2021 vil være på 812 elever. Dette medfører et kapacitetsmæssigt pres, idet det maksimale antal klasser de kommende 10 år er 34, hvilket er 4 klasser mere end der er plads til (skolen har 30 lokaler til klasseundervisning) 18 I dette scenario gennemgås, hvorledes der kan ske en distriktsmæssig aflastning af disse fire skoler, således at de kapacitetsmæssige udfordringer elimineres eller mindskes. Aflastning af Kragelundskolens distrikt: Børn, der på Nødkær Alle, Stennehøj Alle og Emiliehøj flyttes til Skåde Skoles distrikt Aflastning af Mårslet Skoles distrikt: Børn, der bor på Nymarksvej og Langballevej flyttes til Beder Skoles distrikt Aflastning af Skødstrup Skoles distrikt: Børn, der bor på Stationsvangen og Kløvervangen flyttes til Virupskolens distrikt Aflastning af Solbjergskolens distrikt: Børn, der bor på Østergårdsvej flyttes til Malling Skoles distrikt og børn, der bor på Ravnholtvej flyttes til Tranbjerg Skoles distrikt I kommissoriet for denne analyse fremgår, at der skal opstilles scenarier, som kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på ledelse og bygninger på mio. kr. En analyse af ovenstående viser, at denne version ikke isoleret set opfylder de anførte økonomiske besparelseskrav, hvilket fremgår af nedenstående tabel: 16 Vil kunne løses ved at anvende vandreklasser. 17 Vil kunne løses ved at anvende vandreklasser. 18 Vil på nær 2 klasser kunne løses ved at anvende vandreklasser. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 68

71 Tabel 19 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Antal/kvotient , ,6 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser 0,0 0,0 / 0,0 0,0 / 0,0 0,0 / / / / / / / / / / I alt 0,0 0,0 / Versionen medfører ingen muligheder for årlige driftsbesparelser på hverken kort eller længere sigt (fra og med 2014/2015), ligesom versionen ikke har anlægsmæssige konsekvenser. Det skal dog understreges, at scenariet resulterer i besparelser set i forhold til fremtidigt udbygningsbehov, som ellers måtte forventes. I henhold til ovenstående gennemgang vil de anlægsmæssige besparelser som minimum udgøre 20,4 mio. kr., hvilket svarer til 12 ekstra klasselokaler af kr. 1,7 mio. kr. - dette såfremt eleverne på sigt følger de foreslåede skoledistriktsændringer og ikke gør brug af det frie skolevalg. Øvrige bemærkninger til dette scenario: For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set genereres 1 klasse mere, hvilket betyder, at de årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) øges med ca. 0,2 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) øges med ca. 0,5 mio. kr. Ændringerne i dette scenario medfører ikke udfordringer i forhold til elevernes skoleveje Der er ikke ændret på placeringen af børn i modtagelsesklasser og specialklasser Scenariet medfører ikke væsentlige ændringer i forhold til den nuværende fordeling af tosprogede elever i Aarhus Kommune Ændringerne i dette scenario medfører ikke udfordringer eller problemstillinger i forhold til såvel andre brugere som tandplejeforhold Som følge af ovenstående gennemgås dette scenario ikke yderligere i denne rapport. Der henvises til bilagsrapporten (del II). Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 69

72 5 Scenario 1: Bæredygtige skoler Under dette scenario er bæredygtige skoler defineret som skoler, der har den højest mulige klassekvotient med op til 28 elever og som i videst mulige udstrækning har minimum 3 spor. Fælles for løsningerne og målet for scenariet er at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at opnå gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover. I den efterfølgende gennemgang undersøges forskellige muligheder for bæredygtige skoler: Tabel 20 Scenarioversioner Skole Før ændring Scenario 1 Bæredygtig Version 1 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 Bakkegårdskolen 455/2 549/3 455/2 549/ /2 549/2-3 Beder Skole 616/3 476/2 616/3 476/2 616/3 476/2 Elev Skole klasse 141/ / klasse 141/1 232/ klasse 141/1 232/2 Ellekærskolen 195/1 177/1 Lukket Lukket Elsted Skole 761/ /4 761/ / / /3-4 Engdalskolen 840/ / / / / /3-4 Gammelgårdskolen 900/4 833/4 900/4 833/ /4 833/3-4 Grønløkkeskolen klasse 528/2 597/ klasse 528/2 597/2-3 Lukket Hasle Skole 442/2 586/3 Lukket 442/2 586/3 Hasselager Skole 475/ / /3 704/3 683/3 704/3 Holme Skole 649/3 580/3 649/3 580/ /3 580/2-3 Højvangskolen 685/3 777/ /3 777/3 685/3 777/3 Hårup Skole 364/ /2 364/2 360/2 364/2 360/2 Jellebakkeskolen 766/ / klasse 1136/4 1145/ klasse 1136/4 1145/4 Katrinebjergskolen 430/2 424/2 815/ / / /3-4 Kolt Skole klasse 208/2 180/2 Lukket Lukket Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 70

73 Tabel 20 Scenarioversioner - fortsat Skole Før ændring Scenario 1 Bæredygtig Version 1 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 Kragelundskolen 830/4 838/4 830/ /4 830/ /4 Lisbjerg Skole 329/ / /2 792/4 329/2 792/4 Lystrup Skole 669/ /3 669/ /3 669/ /3 Læssøesgades Skole klasse 214/1 240/1 Lukket Lukket Malling Skole 577/3 674/3 577/ /3 577/ /3 Møllevangskolen 394/2 350/2 836/ / /4 981/4 Mårslet Skole 835/4 700/3 835/ /3 835/ /3 N.J. Fjordsgades Skole 769/3 885/4 707/4 840/5 707/4 840/5 Næshøjskolen 682/3 591/3 682/3 591/ /3 591/2-3 Risskov Skole 787/ /3 787/3 719/3 787/3 719/3 Rosenvangskolen 672/3 531/3 935/3-(6) 803/2-(6) 935/3-(6) 803/2-(6) Rundhøjskolen klasse 514/2 (4) 523/2 Lukket klasse 514/ /2 Sabro-Korsvejskolen 591/3 550/3 591/ /2 591/ /2 Samsøgade Skole 518/2 631/3 518/2 631/3 Lukket Skjoldhøjskolen 416/2 397/2 462/2 547/3 462/2 547/3 Skovvangskolen 562/ /3 562/ /3 562/ /3 Skæring Skole 841/4 631/3 841/ /3 841/ /3 Skødstrup Skole 951/4 1110/5 951/4 1110/5 951/4 1110/5 Skåde Skole 572/ / / / / /2-3 Solbjergskolen 642/ / /3 812/ /3 812/3-4 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 71

74 Tabel 20 Scenarioversioner - fortsat Skole Før ændring Scenario 1 Bæredygtig Version 1 Scenario 1 Bæredygtig Version 2 Strandskolen 800/ / / / / /3-4 Sødalskolen 220/1 217/1 Lukket Lukket Sølystskolen 603/3 606/3 603/ / / /2-3 Søndervangskolen 313/ / klasse 827/3 846/3 769/3 848/4 Tilst Skole 812/ / / /3 812/ /3 Tovshøjskolen 242/ /1 437/2 358/2 437/2 358/2 Tranbjerg Skole 546/ /3 546/ /3 546/ /3 Vejlby Skole klasse 370/1 373/1 Lukket Lukket Vestergårdskolen klasse 412/ / klasse 848/ / klasse 848/ /3-4 Viby Skole 436/2 409/2 Lukket Lukket Virupskolen 599/3 584/3 599/3 584/3 599/3 584/3 Vorrevangskolen 385/2 389/2 Lukket Lukket Åby Skole 617/3 632/3 837/ / / /3-4 Center klasse 313/13 313/ klasse 326/12 326/ klasse 398/15 398/15 Af figuren fremgår skolernes karakteristika i de respektive versioner af scenariet. For hver skole fremgår det samlede elevtal hhv. antal spor i 2013/2014. Der henvises til bilagsrapporten (del II) for en detaljeret oversigt over konsekvenser for elevtal, klassetal og klassekvotienter mv. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 72

75 5.1 Version 1: Bæredygtige skoler I den første version af scenariet om bæredygtige skoler opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 21 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole klasse klasse Ellekærskolen Lukket Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen klasse klasse Hasle Skole Lukket Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen klasse Katrinebjergskolen Kolt Skole klasse Lukket Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole klasse Lukket Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen klasse Lukket Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 73

76 Skole Før ændring Efter ændring Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Lukket Sølystskolen Søndervangskolen klasse Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole klasse Lukket Vestergårdskolen klasse klasse Viby Skole Lukket Virupskolen Vorrevangskolen Lukket Åby Skole Center klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på 22 af de i alt 50 skoler i Aarhus Kommune, således at den overordnede struktur medfører: 34 skoler fra, heraf 13 skoler med 2-3 spor, 20 skoler med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 4 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 2-3 spor, 2 skoler med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor samt 1 skole med 10. klasse med 12 klasser 1 skole fra klasse med 2 spor 1 skole fra med 4-5 spor Denne version indebærer således, at den fremtidige struktur omfatter i alt 41 skoler, hvoraf 26 skoler har 3 spor eller flere, mens de resterende 15 skoler har 2-3 spor. Dette skal ses i forhold til den nuværende struktur med 50 skoler, hvoraf 7 skoler har 1-2 spor, 10 skoler med 2 spor, 16 skoler med 2-3 spor, 14 skoler med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor samt Center 10 med 12 klasser. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 74

77 For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det nødvendigt, at der lukkes en række skoler. I denne version lukkes i alt 9 skoler: Ellekærskolen Hasle Skole Kolt Skole Læssøesgades Skole Rundhøjskolen Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 22 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen til Tovshøjskolen Elsted Skole Engdalskolen Skjoldhøjskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole til Møllevangskolen Hasselager Skole klasse fra Kolt Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen klasse fra Vejlby Skole Katrinebjergskolen fra Vorrevangskolen Kolt Skole klasse til Hasselager Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 75

78 Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center 10 fra Hasle Skole fra Læssøesgades Skole klasse fra Læssøesgades Skole og N.J. Fjordsgades Skole Engdalskolen klasse fra Rundhøjskolen fra Ellekærskolen fra Viby Skole fra Sødalskolen 10. klasse fra Læssøesgades Skole til N.J. Fjordsgades Skole samt klasse til Rosenvangskolen samt 10. klasse til Center klasse til Rosenvangskolen klasse til Søndervangskolen til Åby Skole klasse til Jellebakkeskolen til Vestergårdskolen til Katrinebjergskolen Note: Flytning af elever fra Helenelyst-området i Engdalskolens distrikt til Skjoldhøjskolens distrikt kan generelt set gennemføres med henblik på at stabilisere elevtallet på Skjoldhøjskolen samt skabe mere plads på Engdalskolen. Som det fremgår af ovenstående tabel er 28 af de i alt 41 skoler uændrede i denne version. De øvrige 13 skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 76

79 Tabel 23 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Antal/kvotient , ,3 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -6,7-16,1 / -9,7-23,4 / 0,1 0,4 / / / 39,1 / / 20,4 / / 21,9 I alt -16,3-39,1 81,4 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 19 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra til i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal fra 24/26 elever til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,6 til 23,3 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 16,3 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 39,1 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 81,4 mio. kr. 19 Der henvises til bilagsrapporten (del II) for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 77

80 Øvrige bemærkninger til dette scenario: For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 36 klasser færre, hvilket betyder, at de årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør ca. 7,8 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige besparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør ca. 18,6 mio. kr. Børnene i modtagelses- hhv. specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 24 Placering af modtagelsesklasser og specialklasser Skole Specialklasser Modtagelsesklasser På skolen skal anvendes: Bakkegårdskolen 8 4 grupperum Beder Skole 7 Engdalskolen 8 3 grupperum Grønløkkeskolen 3 3 grupperum Holme Skole 4 2 grupperum Møllevangskolen 8 7 grupperum Næshøjskolen 7 Risskov Skole 7 Rosenvangskolen 4 4 grupperum Sabro-Korsvejskolen 4 Samsøgades Skole 5 4 grupperum Skjoldhøjskolen 7 Skovvangskolen 7 Skæring Skole 14 Skåde Skole 3 Sølystskolen 10 Tilst Skole 7 Tovshøjskolen 8 6 Tranbjerg Skole 8 4 grupperum Center I alt Strukturanalysen er kapacitetsmæssigt baseret på Aarhus Kommunes nuværende lokaleprogram. I kommunens arbejde med et nyt lokaleprogram forudsættes en anden vægtning af special- og modtagelsesklasseelever, som fremover vægtes med en faktor 4. Hensynet der er lagt til grund for dette, er at skoler med special- og modtagelsesklasser tilgodeses for elevernes og personalets vedkommende. Dette betyder, at ovenstående placering af special- og modtagelsesklasser efterfølgende skal vurderes i dette lys og dermed ud fra en økonomisk betragtning, således at der ikke opstår anlægsmæssige merudgifter (der henvises til scenario 2, version 2 for et konkret alternativ til den foreslåede placering af special- og modtagelsesklasser). Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 78

81 For så vidt angår fordelingen af tosprogede elever skal det bemærkes, at denne version som det væsentligste medfører, at Rundhøjskolen afgiver alle elever til Søndervangskolen. Dette betyder, at Søndervangskolens tosprogsprocent falder fra 83 % til 50 %. Realismen i denne sammenlægning kræver en nærmere vurdering af de to skolers forskellige profiler, herunder om Søndervangskolens heldagsskolestatus kan opretholdes. En lukning af 9 skoler vil have konsekvenser for de andre brugere af de pågældende skoler, herunder også biblioteker og tandpleje. I nedenstående oversigt fremgår de umiddelbare konsekvenser, som skal håndteres: Tabel 25 Konsekvenser for andre brugere m.fl. Skole Tandpleje, svømmehal mv. Andre brugere Ellekærskolen Hasle Skole Kolt Skole Læssøesgades Skole Rundhøjskolen Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal Biblioteket, behandlingsklinik, svømmehal, idrætshal Biblioteket, forebyggelsesrum Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik Behandlingsklinik, idrætshal Behandlingsklinik Behandlingsklinik/storklinik Biblioteket, forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal Behandlingsklinik/forebyggelsesklinik, svømmehal Sports- og fritidsklubber (fx bordtennis, taekwondo, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx svømning, gymnastik, badminton, fodbold mv.), kulturforeninger, venskabsforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx hockey) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx håndbold, taekwondo, volleyball mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx badminton, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx badminton, amerikansk fodbold mv.) Sports- og fritidsklubber (fx svømning, taekwondo, håndbold mv.) og kulturforeninger I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. I en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 79

82 5.2 Version 2: Bæredygtige skoler I den anden version af scenariet om bæredygtige skoler opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 26 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole klasse klasse Ellekærskolen Lukket Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen klasse Lukket Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen klasse Katrinebjergskolen Kolt Skole klasse Lukket Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole klasse Lukket Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen klasse klasse Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Lukket Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 80

83 Skole Før ændring Efter ændring Sødalskolen Lukket Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole klasse Lukket Vestergårdskolen klasse klasse Viby Skole Lukket Virupskolen Vorrevangskolen Lukket Åby Skole Center klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på 22 af de i alt 50 skoler i Aarhus Kommune, således at den overordnede struktur medfører: 35 skoler fra, heraf 17 skoler med 2-3 spor (heraf én skole med 5-7 spor i udskolingen), 17 skoler med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 3 skoler fra klasse, heraf 2 skoler med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 1 skole fra klasse med 2 spor 1 skole fra med 4-5 spor 1 skole med 10. klasse med 15 klasser Denne version indebærer således, at den fremtidige struktur omfatter i alt 41 skoler, hvoraf 24 skoler har 3 spor eller flere, mens de resterende 17 skoler har 2-3 spor. Dette skal ses i forhold til den nuværende struktur med 50 skoler, hvoraf 7 skoler har 1-2 spor, 10 skoler med 2 spor, 16 skoler med 2-3 spor, 14 skoler med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor samt Center 10 med 12 klasser. For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det nødvendigt, at der lukkes en række skoler. I denne version lukkes i alt 9 skoler: Ellekærskolen Grønløkkeskolen Kolt Skole Læssøesgades Skole Samsøgade Skole Sødalskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 81

84 Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 27 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen klasse fra Kolt Skole klasse fra Vejlby Skole fra Vorrevangskolen fra Samsøgade Skole fra Læssøesgades Skole til Tovshøjskolen Skjoldhøjskolen til Søndervangskolen samt 10. klasse til Center klasse til Hasselager til N.J. Fjordsgades Skole samt klasse til Rosenvangskolen samt 10. klasse til Center klasse til Rosenvangskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 82

85 Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Risskov Skole Rosenvangskolen klasse fra Læssøesgades Skole og N.J. Fjordsgades Skole Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole til Møllevangskolen Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Engdalskolen Sødalskolen til Åby Skole Sølystskolen Søndervangskolen fra Grønløkkeskolen Tilst Skole Tovshøjskolen fra Ellekærskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole klasse til Jellebakkeskolen Vestergårdskolen fra Viby Skole Viby Skole til Vestergårdskolen Virupskolen Vorrevangskolen til Katrinebjergskolen Åby Skole Center 10 fra Sødalskolen 10. klasse fra Læssøesgades Skole og Grønløkkeskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er 22 af de i alt 41 skoler uændrede i denne version. De øvrige 19 skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 83

86 Tabel 28 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Antal/kvotient , ,2 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -6,8-16,3 / -9,3-22,4 / 0,3 0,7 / / / 39,1 / / 23,8 / / 21,9 I alt -15,8-37,9 84,8 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 20 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra til i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal fra 24/26 elever til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,6 til 23,2 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 15,8 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 37,9 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 84,8 mio. kr. 20 Der henvises til bilagsrapporten (del II) for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 84

87 Øvrige bemærkninger til dette scenario: For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 31 klasser færre, hvilket betyder, at de årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør ca. 6,7 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige besparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør ca. 16,0 mio. kr. Børnene i modtagelses- hhv. specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 29 Placering af modtagelsesklasser og specialklasser Skole Specialklasser Modtagelsesklasser På skolen skal anvendes: Bakkegårdskolen 8 4 grupperum Beder Skole 7 Engdalskolen 8 3 grupperum Hasle Skole 3 1 grupperum Holme Skole 4 2 grupperum Malling Skole 5 3 grupperum Møllevangskolen 8 8 grupperum Næshøjskolen 7 Risskov Skole 7 Rosenvangskolen 4 4 grupperum Sabro-Korsvejskolen 4 Skjoldhøjskolen 7 Skovvangskolen 7 Skæring Skole 14 Skåde Skole 3 Sølystskolen 10 Tilst Skole 7 Tovshøjskolen 8 6 Tranbjerg Skole 8 4 grupperum Center grupperum I alt Strukturanalysen er kapacitetsmæssigt baseret på Aarhus Kommunes nuværende lokaleprogram. I kommunens arbejde med et nyt lokaleprogram forudsættes en anden vægtning af special- og modtagelsesklasseelever, som fremover vægtes med en faktor 4. Hensynet der er lagt til grund for dette, er at skoler med special- og modtagelsesklasser tilgodeses for elevernes og personalets vedkommende. Dette betyder, at ovenstående placering af special- og modtagelsesklasser efterfølgende skal vurderes i dette lys og dermed ud fra en økonomisk betragtning, således at der ikke opstår anlægsmæssige merudgifter (der henvises til scenario 2, version 2 for et konkret alternativ til den foreslåede placering af special- og modtagelsesklasser). For så vidt angår fordelingen af tosprogede elever skal det bemærkes, at denne version som det væsentligste medfører, at Grønløkkeskolen afgiver alle elever til Søndervangskolen. Dette betyder, at Søndervangskolens tosprogsprocent falder fra 83 % til 41 %. Realismen i denne sammenlægning kræver en nærmere vurdering af, om Søndervangskolens heldagsskolestatus kan opretholdes. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 85

88 En lukning af 9 skoler vil have konsekvenser for de andre brugere af de pågældende skoler, herunder også biblioteker og tandpleje. I nedenstående oversigt fremgår de umiddelbare konsekvenser, som skal håndteres: Tabel 30 Konsekvenser for andre brugere m.fl. Skole Tandpleje, svømmehal mv. Andre brugere Ellekærskolen Grønløkkeskolen Kolt Skole Læssøesgades Skole Samsøgade Skole / Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal Behandlingsklinik, idrætshal Biblioteket, forebyggelsesrum Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik Behandlingsklinik Behandlingsklinik/storklinik Biblioteket, forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal Behandlingsklinik/forebyggelsesklinik, svømmehal Sports- og fritidsklubber (fx bordtennis, taekwondo, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik, håndbold mv.) og til dels kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx hockey) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik og volleyball) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx badminton, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx badminton, amerikansk fodbold mv.) Sports- og fritidsklubber (fx svømning, taekwondo, håndbold mv.) og kulturforeninger I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. I en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 5.3 Sammenfatning I dette scenario er mulighederne for etablering af bæredygtige skoler analyseret, herunder muligheder for, hvordan minimum 3 spor kan udbredes til flest mulige skoler. Med scenariet understøttes endvidere følgende forhold: Ressourcemæssig baggrund for flere valgfri fag specielt i udskolingen Frigørelse af ressourcer til fx flere ugentlige timer på eksempelvis mellemtrinnet - gennem dannelse af færre klasser Imødegåelse af dannelsen af små klasser fra indskolingen via større skoledistrikter Fornyelse af læringsgrupper i den enkelte klasse Fremme mulighederne for holddannelse på tværs af bæredygtige klasser og årgangene En overordnet sammenfatning af scenariet fremgår af den efterfølgende tabel: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 86

89 Tabel 31 Sammenfatning af scenariet Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 1 Version 2 Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) 22,6 22,6 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) 23,3 23,2 (Mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse -16,1-16,3 Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter -23,4-22,4 0,4 0,7 Samlede driftsøkonomiske konsekvenser fra 2014/ ,1-37,9 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger 39,1 39,1 Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger 20,4 23,8 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler 21,9 21,9 Samlede anlægsøkonomiske konsekvenser 81,4 84,8 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Scenariet vedrørende bæredygtige skoler medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2013/2014) på mellem 15,8 og 16,3 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 37,9 og 39,1 mio. kr., mens anlægsinvesteringerne udgør mellem 81,4 og 84,8 mio. kr. De forskellige versioner indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på mellem 31 og 36, hvilket betyder at de årlige driftsmæssige besparelser som følge af rationel klassedannelse på kort sigt (2013/2014) udgør mellem 6,7 og 7,8 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige besparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 16,0 og 18,6 mio. kr. Klassekvotienten øges fra 22,6 til mellem 23,2 og 23,3. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 87

90 6 Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Dette scenario fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at skabe bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. mellemtrin. Fælles for løsningerne er at styrke de respektive skolers specialisering. Scenariet fokuserer således på forskellige løsningsmuligheder, der eksisterer i forhold til at flytte udskolingseleverne til færre skoler (med elever fra 6./7. klasse og til og med 9. klasse), og samtidig på de resterende basisskoler rumme børn fra 0. til maksimalt 6. klasse. En række skoler vil endvidere fortsat rumme elever fra, men med flere spor Målet med scenariet er således at styrke de respektive skolers specialisering, og at der gennem etablering af basisskoler 21 og udskolingsskoler opbygges et ungdomsmiljø for de ældre elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for de yngre elever i indskoling/mellemtrin. Scenariet vil understøtte, at de store udskolingsskoler typisk vil have flere end 7 spor fra 6.-9./7.-9. klasse. Hermed skabes gode økonomiske rammer til etablering af eksempelvis tidssvarende, attraktive og nye faglokaler. I de følgende afsnit præsenteres en række forskellige varianter af overbygningsskoler og basisskoler: Tabel 32 Scenarioversioner Skole Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Før ændring 455/2 549/3 616/3 476/ klasse 141/ /2 195/1 177/1 761/ /4 840/ / /4 833/ klasse 528/2 597/ /2 586/3 Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 455/2 549/ /3 632/2 Lukket Lukket klasse 1082/7 1196/ / / / /5 324/2 400/3 Lukket Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 455/2 549/ /3 632/2 Lukket 124/1 122/ klasse 1082/7 1196/ / / / /5 324/2 400/3 Lukket 21 På visse basisskoler vil det være muligt at placere enten hele det lokale dagtilbud eller dele af dagtilbuddet på skolen. I andre tilfælde vil det ikke være muligt. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 88

91 Tabel 32 Scenarioversioner - fortsat Skole Før ændring Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 Hasselager Skole 475/ / /3 704/3 683/3 704/3 Holme Skole 649/3 580/3 649/3 580/ /5 776/4-5 Højvangskolen 685/3 777/ /3 777/3 685/3 777/3 Hårup Skole 364/ / klasse 227/2 188/ klasse 227/2 188/2 Jellebakkeskolen 766/ / klasse 1136/4 1145/ klasse 1136/4 1145/4 Katrinebjergskolen 430/2 424/ klasse 849/11 830/ klasse 849/11 830/10 Kolt Skole klasse 208/2 180/2 Lukket Lukket Kragelundskolen 830/4 838/4 830/ /4 572/3 614/4 Lisbjerg Skole 329/ / /2 792/4 329/2 792/4 Lystrup Skole 669/ / klasse 626/6 702/ klasse 626/6 702/7 Læssøesgades Skole klasse 214/1 240/1 Lukket Lukket Malling Skole 577/3 674/3 424/3 518/3 424/3 518/3 Møllevangskolen 394/2 350/2 612/ /4 612/ /4 Mårslet Skole 835/4 700/3 835/ /3 835/ /3 N.J. Fjordsgades Skole 769/3 885/4 707/4 840/5 707/4 840/5 Næshøjskolen 682/3 591/3 479/3 418/3 479/3 418/3 Risskov Skole 787/ /3 564/3 495/3 564/3 495/3 Rosenvangskolen 672/3 531/3 935/3-(6) 803/2-(6) 935/3-(6) 803/2-(6) Rundhøjskolen klasse 514/2 (4) 523/2 Lukket Lukket Sabro-Korsvejskolen 591/3 550/3 418/3 411/3 418/3 411/3 Samsøgade Skole 518/2 631/3 518/2 631/3 518/2 631/3 Skjoldhøjskolen 416/2 397/2 341/2 390/ /2 390/2-3 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 89

92 Tabel 32 Scenarioversioner - fortsat Skole Før ændring Scenario 2 Udskoling/basis Version 1 Scenario 2 Udskoling/basis Version 2 Skovvangskolen 562/ /3 975/ /6 975/ /6 Skæring Skole 841/4 631/3 1002/ / / /2-3 Skødstrup Skole 951/4 1110/5 951/4 1110/5 951/4 1110/5 Skåde Skole 572/ / / / klasse 622/8 536/7 Solbjergskolen 642/ / /3 812/ /3 812/3-4 Strandskolen 800/ / / / / /3-4 Sødalskolen 220/1 217/1 Lukket Lukket Sølystskolen 603/3 606/3 821/3-(6) 824/3-(6) 821/3-(6) 824/3-(6) Søndervangskolen 313/ / klasse 827/3 846/ klasse 827/3 846/3 Tilst Skole 812/ / / /3 985/ /3 Tovshøjskolen 242/ / klasse 728/10 706/ klasse 728/10 706/10 Tranbjerg Skole 546/ /3 678/3 779/3 678/3 779/3 Vejlby Skole klasse 370/1 373/1 Lukket Lukket Vestergårdskolen klasse 412/ / klasse 848/ / klasse 848/ /3-4 Viby Skole 436/2 409/2 Lukket Lukket Virupskolen 599/3 584/3 438/3 423/3 438/3 423/3 Vorrevangskolen 385/2 389/2 Lukket Lukket Åby Skole 617/3 632/3 604/4 634/4 604/4 634/4 Center klasse 313/13 313/ klasse 398/15 398/ klasse 398/15 398/15 Der henvises til bilagsrapporten (del III) for en detaljeret oversigt over konsekvenser for elevtal, klassetal og klassekvotienter mv. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 90

93 6.1 Version 1: Udskolingsskoler og basisskoler I den første version af udskolingsskoler og basisskoler opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 33 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole klasse Lukket Ellekærskolen Lukket Elsted Skole klasse Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen klasse Hasle Skole Lukket Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole klasse Jellebakkeskolen klasse Katrinebjergskolen klasse Kolt Skole klasse Lukket Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole klasse Læssøesgades Skole klasse Lukket Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen klasse Lukket Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 91

94 Skole Før ændring Efter ændring Strandskolen Sødalskolen Lukket Sølystskolen Søndervangskolen klasse Tilst Skole Tovshøjskolen klasse Tranbjerg Skole Vejlby Skole klasse Lukket Vestergårdskolen klasse klasse Viby Skole Lukket Virupskolen Vorrevangskolen Lukket Åby Skole Center klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på 40 af de i alt 50 skoler i Aarhus Kommune, således at den overordnede struktur medfører: 18 skoler fra, heraf 5 skoler med 2-3 spor, 9 skoler med 3-4 spor (heraf én skole med 6-7 spor i udskolingen) og 4 skoler med 4-5 spor 3 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 3-4 spor og 2 skoler med 4-5 spor 2 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 2-3 spor og 1 skole med 6-8 spor 13 skoler fra, heraf 5 skoler med 2-3 spor, 5 skoler med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor og 2 skoler med 5-6 spor 1 skole med 6.-9 klasse med 6-8 spor 2 skoler med klasse med 9-11 spor 1 skole med 10. klasse med 15 klasser Denne version indebærer således, at den fremtidige struktur omfatter i alt 40 skoler, hvoraf 28 skoler har 3 spor eller flere, mens de resterende 12 skoler har 2-3 spor. Dette skal ses i forhold til den nuværende struktur med 50 skoler, hvoraf 7 skoler har 1-2 spor, 10 skoler med 2 spor, 16 skoler med 2-3 spor, 14 skoler med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor samt Center 10 med 12 klasser. For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det nødvendigt, at der lukkes en række skoler. I denne version lukkes i alt 10 skoler: Elev Skole Ellekærskolen Hasle Skole Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 92

95 Kolt Skole Læssøesgades Skole Rundhøjskolen Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 34 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Bakkegårdskolen Beder Skole klasse fra Malling Skole Elev Skole klasse til Elsted Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen klasse fra Lystrup Skole & Elev Skole klasse fra Næshøjskolen fra Ellekærskolen og Tovshøjskolen klasse fra Kolt Skole klasse fra Vejlby Skole til Gammelgårdskolen klasse til Tovshøjskolen klasse til Lystrup Skole klasse til Tovshøjskolen klasse til Tranbjerg Skole samt 10. klasse til Center 10 til Møllevangskolen klasse til Lystrup Skole Katrinebjergskolen klasse fra Vorrevangskolen, Møllevangskolen, Risskov Skole, Hasle Skole og Skovvangskolen til Skovvangskolen Kolt Skole klasse til Hasselager Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 93

96 Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole klasse fra Elsted Skole & Hårup Skole klasse til Elsted Skole Læssøesgades Skole Malling Skole til N.J. Fjordsgades Skole samt klasse til Rosenvangskolen samt 10. klasse til Center klasse til Beder Skole Møllevangskolen fra Hasle Skole 7.-9 klasse til Katrinebjergskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole fra Læssøesgades Skole klasse fra Læssøesgades Skole og N.J. Fjordsgades Skole fra Katrinebjergskolen og Vorrevangskolen klasse fra Virup Skole klasse fra Strandskolen klasse fra Rundhøjskolen klasse fra Sabro- Korsvejskolen klasse til Rosenvangskolen klasse til Engdalskolen klasse til Katrinebjergskolen klasse til Søndervangskolen klasse til Tilst Skole klasse til Tovshøjskolen klasse til Katrinebjergskolen klasse til Sølystskolen til Åby Skole samt klasse til Tovshøjskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 94

97 Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Tovshøjskolen klasse fra Skjoldhøjskolen, Ellekærskolen, Sødalskolen, Åby Skole og Gammelgårdskolen til Gammelgårdskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen klasse fra Grønløkkeskolen fra Viby Skole klasse til Jellebakkeskolen til Vestergårdskolen klasse til Skæring Skole til Skovvangskolen samt klasse til Katrinebjergskolen Åby Skole fra Sødalskolen klasse til Tovshøjskolen Center klasse fra Læssøesgades Skole og Grønløkkeskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er 10 af de i alt 40 skoler uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 95

98 Tabel 35 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Antal/kvotient , ,9 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -7,0-16,7 / -10,5-25,1 / 0,6 1,5 / / / 73,1 / / 27,2 / / 39,2 I alt -16,8-40,3 139,5 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 22 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra til i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal fra 24/26 elever til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,6 til 23,9 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 16,8 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 40,3 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 139,5 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 22 Der henvises til bilagsrapporten (del III) for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 96

99 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 65 klasser færre, hvilket betyder, at de årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør ca. 14,0 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige besparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør ca. 33,6 mio. kr. Børnene i modtagelses- hhv. specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 36 Placering af modtagelsesklasser og specialklasser Skole Specialklasser Modtagelsesklasser På skolen skal anvendes: Bakkegårdskolen 8 4 grupperum Beder Skole 7 5 grupperum Engdalskolen 2 2 grupperum Grønløkkeskolen 5 Holme Skole 2 Møllevangskolen 8 Næshøjskolen 10 Risskov Skole 10 Rosenvangskolen 4 4 grupperum Sabro-Korsvejskolen 11 Skjoldhøjskolen 7 Skæring Skole 14 7 grupperum Skåde Skole 3 Strandskolen 5 Sølystskolen 10 Tilst Skole 7 Tovshøjskolen 6 8 grupperum Tranbjerg Skole 8 8 grupperum Virupskolen 8 Center grupperum I alt Strukturanalysen er kapacitetsmæssigt baseret på Aarhus Kommunes nuværende lokaleprogram. I kommunens arbejde med et nyt lokaleprogram forudsættes en anden vægtning af special- og modtagelsesklasseelever, som fremover vægtes med en faktor 4. Hensynet der er lagt til grund for dette, er at skoler med special- og modtagelsesklasser tilgodeses for elevernes og personalets vedkommende. Dette betyder, at ovenstående placering af special- og modtagelsesklasser efterfølgende skal vurderes i dette lys og dermed ud fra en økonomisk betragtning, således at der ikke opstår anlægsmæssige merudgifter (der henvises til scenario 2, version 2 for et konkret alternativ til den foreslåede placering af special- og modtagelsesklasser). For så vidt angår fordelingen af tosprogede elever skal det bemærkes, at denne version som det væsentligste medfører, at Rundhøjskolen afgiver alle elever til Søndervangskolen. Dette betyder, at Søndervangskolens tosprogsprocent falder fra 83 % til 50 %. Realismen i denne sammenlægning kræver en nærmere vurdering af de to skolers forskellige profiler, herunder om Søndervangskolens heldagsskolestatus kan opretholdes. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 97

100 Herudover medfører denne version, at 0.-6 klasserne flyttes fra Ellekærskolen og Tovshøjskolen til Gammelgårdskolen. Dette betyder, at Gammelgårdskolens tosprogsprocent ændres fra 21 % til i underkanten af 50 %. En lukning af 10 skoler vil have konsekvenser for de andre brugere af de pågældende skoler, herunder også biblioteker og tandpleje. I nedenstående oversigt fremgår de umiddelbare konsekvenser, som skal håndteres: Tabel 37 Konsekvenser for andre brugere m.fl. Skole Tandpleje, svømmehal mv. Andre brugere Elev Skole / Sportsforening (gymnastik og dans), borgerforening og ungdomsklub Ellekærskolen Sports- og fritidsklubber (fx Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal bordtennis, taekwondo, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Hasle Skole Kolt Skole Læssøesgades Skole Rundhøjskolen Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen Biblioteket, behandlingsklinik, svømmehal, idrætshal Biblioteket, forebyggelsesrum Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik Behandlingsklinik, idrætshal Behandlingsklinik Behandlingsklinik/storklinik Biblioteket, forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal Behandlingsklinik/forebyggelsesklinik, svømmehal Sports- og fritidsklubber (fx svømning, gymnastik, badminton, fodbold mv.), kulturforeninger, venskabsforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx hockey) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx håndbold, taekwondo, volleyball mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx badminton, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx badminton, amerikansk fodbold mv.) Sports- og fritidsklubber (fx svømning, taekwondo, håndbold mv.) og kulturforeninger I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. I en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 98

101 6.2 Version 2: Udskolingsskoler og basisskoler I den anden version af udskolingsskoler og basisskoler opereres med følgende ændringer i forhold til i dag: Tabel 38 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole klasse Lukket Ellekærskolen Elsted Skole klasse Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen klasse Hasle Skole Lukket Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole klasse Jellebakkeskolen klasse Katrinebjergskolen klasse Kolt Skole klasse Lukket Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole klasse Læssøesgades Skole klasse Lukket Malling Skole Møllevangskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen klasse Lukket Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole klasse Solbjergskolen Strandskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 99

102 Skole Før ændring Efter ændring Sødalskolen Lukket Sølystskolen Søndervangskolen klasse Tilst Skole Tovshøjskolen klasse Tranbjerg Skole Vejlby Skole klasse Lukket Vestergårdskolen klasse klasse Viby Skole Lukket Virupskolen Vorrevangskolen Lukket Åby Skole Center klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på 43 af de i alt 50 skoler i Aarhus Kommune, således at den overordnede struktur medfører: 15 skoler fra, heraf 5 skoler med 2-3 spor, 5 skoler med 3-4 spor (heraf én skole med 5-7 spor i udskolingen) og 5 skoler med 4-5 spor 3 skoler fra klasse, heraf 2 skoler med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 2 skoler fra klasse, heraf 1 skole med 1-2 spor og 1 skole med 7-8 spor 16 skoler fra, heraf 6 skoler med 2-3 spor, 5 skoler med 3-4 spor, 2 skoler med 4-5 spor og 2 skoler med 5-6 spor 1 skole med 6.-9 klasse med 7-8 spor 3 skoler med klasse, heraf 1 skole med 7-8 spor, 1 skole med 9-10 spor og 1 skole med spor 1 skole med 10. klasse med 15 klasser Denne version indebærer således, at den fremtidige struktur omfatter i alt 41 skoler, hvoraf 28 skoler har 3 spor eller flere, mens de resterende 13 skoler har op til 3 spor. Dette skal ses i forhold til den nuværende struktur med 50 skoler, hvoraf 7 skoler har 1-2 spor, 10 skoler med 2 spor, 16 skoler med 2-3 spor, 14 skoler med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor samt Center 10 med 12 klasser. For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det nødvendigt, at der lukkes en række skoler. I denne version lukkes i alt 9 skoler: Elev Skole Hasle Skole Kolt Skole Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 100

103 Læssøesgades Skole Rundhøjskolen Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 39 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Bakkegårdskolen Beder Skole klasse fra Malling Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen klasse fra Lystrup Skole & Elev Skole klasse fra Næshøjskolen klasse til Elsted Skole klasse til Tovshøjskolen klasse til Lystrup Skole Gammelgårdskolen fra Tovshøjskolen klasse til Tovshøjskolen Grønløkkeskolen klasse til Tranbjerg Skole samt 10. klasse til Center 10 Hasle Skole til Møllevangskolen Hasselager Skole klasse fra Kolt Skole Holme Skole fra Skåde Skole klasse til Skåde Skole Højvangskolen Hårup Skole klasse til Lystrup Skole Jellebakkeskolen klasse fra Vejlby Skole Katrinebjergskolen klasse fra Vorrevangskolen, Møllevangskolen, Risskov Skole, Hasle Skole og Skovvangskolen til Skovvangskolen Kolt Skole klasse til Hasselager Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 101

104 Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole klasse fra Elsted Skole & Hårup Skole klasse til Skåde Skole klasse til Elsted Skole Læssøesgades Skole til N.J. Fjordsgades Skole samt klasse til Rosenvangskolen samt 10. klasse til Center 10 Malling Skole klasse til Beder Skole Møllevangskolen fra Hasle Skole 7.-9 klasse til Katrinebjergskolen Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen fra Læssøesgades Skole klasse til Rosenvangskolen klasse til Engdalskolen Risskov Skole klasse til Katrinebjergskolen Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen klasse fra Læssøesgades Skole og N.J. Fjordsgades Skole fra Katrinebjergskolen og Vorrevangskolen klasse fra Virup Skole klasse fra Holme Skole og Kragelundskole klasse til Søndervangskolen klasse til Tilst Skole klasse til Tovshøjskolen klasse til Katrinebjergskolen til Holme Skole klasse til Sølystskolen Sødalskolen til Åby Skole samt klasse til Tovshøjskolen Sølystskolen klasse fra Strandskolen Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 102

105 Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen klasse fra Rundhøjskolen klasse fra Sabro- Korsvejskolen klasse fra Skjoldhøjskolen, Ellekærskolen, Sødalskolen, Åby Skole og Gammelgårdskolen til Gammelgårdskolen Tranbjerg Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen klasse fra Grønløkkeskolen fra Viby Skole klasse til Jellebakkeskolen til Vestergårdskolen klasse til Skæring Skole Vorrevangskolen til Skovvangskolen samt klasse til Katrinebjergskolen Åby Skole fra Sødalskolen klasse til Tovshøjskolen Center klasse fra Læssøesgades Skole og Grønløkkeskolen Som det fremgår af ovenstående tabel er 7 af de i alt 41 skoler uændrede i denne version. De øvrige skoler ændres i overensstemmelse med ovenstående. I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 103

106 Tabel 40 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFOledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Antal/kvotient , ,9 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -6,1-14,7 / -9,3-22,3 / 0,8 2,0 / / / 79,9 / / 27,2 / / 46,1 I alt -14,6-35,1 153,2 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Konsekvenserne 23 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra til i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal fra 24/26 elever til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,6 til 23,9 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 14,6 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 35,1 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 153,2 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: 23 Der henvises til bilagsrapporten (del III) for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 104

107 For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 64 klasser færre, hvilket betyder, at de årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør ca. 13,8 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige besparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør ca. 33,1 mio. kr. Børnene i modtagelses- hhv. specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: Tabel 41 Placering af modtagelsesklasser og specialklasser Skole Specialklasser Modtagelsesklasser På skolen skal anvendes: Bakkegårdskolen 8 4 grupperum Beder Skole 7 5 grupperum Engdalskolen 2 2 grupperum Grønløkkeskolen 5 Holme Skole 2 2 grupperum Møllevangskolen 8 Næshøjskolen 10 Risskov Skole 10 Rosenvangskolen 4 4 grupperum Sabro-Korsvejskolen 11 Skjoldhøjskolen 7 Skæring Skole 12 5 grupperum Skåde Skole 5 Strandskolen 5 Tilst Skole 7 7 grupperum Tovshøjskolen 6 Tranbjerg Skole 8 8 grupperum Virupskolen 8 Åby Skole 10 Center grupperum I alt Strukturanalysen er kapacitetsmæssigt baseret på Aarhus Kommunes nuværende lokaleprogram. I kommunens arbejde med et nyt lokaleprogram forudsættes en anden vægtning af special- og modtagelsesklasseelever, som fremover vægtes med en faktor 4. Hensynet der er lagt til grund for dette, er at skoler med special- og modtagelsesklasser tilgodeses for elevernes og personalets vedkommende. Dette betyder, at ovenstående placering af special- og modtagelsesklasser efterfølgende skal vurderes i dette lys og dermed ud fra en økonomisk betragtning, således at der ikke opstår anlægsmæssige merudgifter. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 105

108 Et konkret alternativ til ovenstående fordeling er følgende: 14 elever flyttes fra Engdalskolen til Tovshøjskolen 54 elever flyttes fra Virup Skole til Hårup Skole 68 elever flyttes fra Åby Skole til Ellekærskolen 34 elever flyttes fra Skåde Skole til Kragelundskolen 54 elever flyttes fra Tranbjerg Skole til Grønløkkeskolen 14 elever flyttes fra Rosenvangskolen til Søndervangskolen 14 elever flyttes fra Holme Skole til Mårslet Skole For så vidt angår fordelingen af tosprogede elever skal det bemærkes, at denne version som det væsentligste medfører, at 0.-6 klasserne flyttes fra Tovshøjskolen til Gammelgårdskolen. Dette betyder, at Gammelgårdskolens tosprogsprocent ændres fra 21 % til 34 %. En lukning af 9 skoler vil have konsekvenser for de andre brugere af de pågældende skoler, herunder også biblioteker og tandpleje. I nedenstående oversigt fremgår de umiddelbare konsekvenser, som skal håndteres: Tabel 42 Konsekvenser for andre brugere m.fl. Skole Tandpleje, svømmehal mv. Andre brugere Elev Skole / Sportsforening (gymnastik og dans), borgerforening og ungdomsklub Sports- og fritidsklubber (fx Hasle Skole svømning, gymnastik, badminton, fodbold mv.), kulturfor- Biblioteket, behandlingsklinik, svømmehal, idrætshal eninger, venskabsforeninger mv. Kolt Skole Biblioteket, forebyggelsesrum Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Læssøesgades Skole Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik hockey) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx Rundhøjskolen Behandlingsklinik, idrætshal Sports- og fritidsklubber (fx håndbold, taekwondo, volleyball mv.), kulturforeninger mv. Sødalskolen Behandlingsklinik Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Vejlby Skole Behandlingsklinik/storklinik Sports- og fritidsklubber (fx badminton, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Viby Skole Vorrevangskolen Biblioteket, forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal Behandlingsklinik/forebyggelsesklinik, svømmehal Sports- og fritidsklubber (fx badminton, amerikansk fodbold mv.) Sports- og fritidsklubber (fx svømning, taekwondo, håndbold mv.) og kulturforeninger Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 106

109 I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. I en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 6.3 Sammenfatning Dette scenario har præsenteret en række løsningsmuligheder med fagligt og økonomisk bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling/mellemtrin. Scenariet har fokuseret på at udbrede antallet af minimum 3-sporede skoler i størst mulige omfang med henblik på at opbygge økonomisk bæredygtige klassestørrelser for derved at sikre, at undervisning med linjefagslærere samt undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt. Fælles for løsningerne er at styrke de respektive skolers specialisering fx via opbygning af et undervisnings- og læringsmiljø, hvor der fokuseres på aldersmæssigt mere ensartede elevgrupper. Denne fokus på elevgrupper muliggør at skolerne udvikler egne profiler. Det er således ikke tilstrækkeligt at være basisskole eller overbygningsskole. Udskolingsskoler med mange spor vil kunne tilbyde flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag, end muligt p.t. med den nuværende skolestruktur. Der kan således ansættes lærere med særlige faglige profiler, som matcher elevernes ønsker og behov. På basisskolerne kan der etableres et udbygget samarbejde på tværs af årgange og inden for den enkelte årgang, hvilket fordrer, at der er flere spor pr. årgang på basisskolerne. Fagligt og pædagogisk giver basisskolerne mulighed for, at lærere og pædagoger på skolen kan sætte fokus på dannelse af mere ensartede elevgrupper såvel fagligt, aldersmæssigt og interessemæssigt. Rammerne for faglig sparring, udvikling af undervisningsmaterialer, holddannelse på tværs af spor og klassetrin er således lettere og mere fokuseret. Etablering af basisskoler muliggør tillige etableringen af børnemiljøer. Sådanne børnemiljøer skal sikre integration mellem aktiviteter i børnehaverne og børnehaveklasserne. Der er store faglige perspektiver i at placere børnehaver på basisskolernes matrikel. Eksempelvis i forhold til sprogstimulering af børnehavebørnene, som kan gennemføres på tværs af børnehavernes og skolernes pædagogiske medarbejdere, suppleret med inddragelse af lærere med speciale i læseløft for de små elever. Det vil endvidere være naturligt at integrere SFO i børnemiljøernes aktiviteter, således at pædagoger og lærerne arbejder tættere sammen, herunder udvikler fælles pædagogiske og faglige læringstiltag. En overordnet sammenfatning af scenariet fremgår af den efterfølgende tabel: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 107

110 Tabel 43 Sammenfatning af scenariet Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler Version 1 Version 2 Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) 22,6 22,6 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) 23,9 23,9 (Mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse -16,7-14,7 Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi -25,1-22,3 Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter 1,5 2,0 Samlede driftsøkonomiske konsekvenser fra 2014/ ,3-35,1 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger 73,1 79,9 Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger 27,2 27,2 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler 39,2 46,1 Samlede anlægsøkonomiske konsekvenser 139,5 153,2 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2013/2014) på mellem 14,6 og 16,8 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 35,1 og 40,3 mio. kr., mens anlægsinvesteringerne udgør mellem 139,5 og 153,2 mio. kr. De forskellige versioner indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på mellem 64 og 65, hvilket betyder at de årlige driftsmæssige besparelser som følge af rationel klassedannelse på kort sigt (2013/2014) udgør mellem 13,8 og 14,0 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige besparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør mellem 33,1 og 33,6 mio. kr. Klassekvotienten øges fra 22,6 til 23,9. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 108

111 7 Scenario 3: Skole på flere matrikler Dette scenario fokuserer på at slå Aarhus Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. Der opereres med 11 skoledistrikter, dvs. frem for de nuværende 49 folkeskoler er der 11 store skoler med flere afdelinger. I scenariet sker der ændringer på stort set alle skoler (med undtagelse af 5 skoler). Målet for scenariet, som således vedrører etablering af store skoler med flere afdelinger, er at opnå en øget lærerspecialisering og undervisning af linjefagsuddannede lærere samtidig med en mere rationel og bæredygtig drift. Der er tale om en model, hvor skolen på flere matrikler har én skolebestyrelse, én skoleleder og én administration. På det faglige område understøtter modellen muligheden for, at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. For så vidt angår ledelse og medarbejdere er skolen organisatorisk sammenhængende med én fælles ledelse på tværs af matrikler i distriktet - og har én bestyrelse. Scenariet indebærer en ny type ledelse, idet der på hver af skolerne eksempelvis etableres afdelingsledelse med basisorganisatorisk ledelsesansvar for de lærere, som primært er tilknyttet matriklen. I specielt dette scenario vurderes behovet for ledelsesressourcer og ledelsesroller, idet der vil dannes en skole med flere decentrale enheder (bestående af flere matrikler). Lærerne underviser i eksempelvis biologi eller geografi på flere matrikler. Matriklerne i stordistriktet er således at betragte som arbejdssteder eller afdelinger i stordistriktets enhedsskole. I beregningerne til dette scenario er der ikke taget højde for lærernes transporttid. Inden for stordistriktet sker som anført en faglig specialisering, således at der eksempelvis i forhold til nogle af faglokalerne sker en specialisering som muliggør, at der kan investeres i infrastruktur og apparatur. Resultatet skal sikre særligt attraktive faglokaler. Løsningsmodellen med en skole på flere matrikler vil forventeligt give større mulighed for at påvirke den p.t. skæve fordeling af tosprogede elever, som i særlig grad gør sig gældende på 8 skoler i Aarhus Kommune, idet der kan ske en anden fordeling af eleverne i det større distrikt. Folkeskoleloven giver mulighed for, at en folkeskole har undervisning på samme klassetrin på flere afdelinger/matrikler. En skole kan altså godt have undervisning på eksempelvis 3. klassetrin på flere afdelinger. Det er også muligt kun at have 3. klassetrin på én af afdelingerne og ikke på de andre. Eleverne har dermed ikke et krav på at blive undervist på den afdeling, der ligger tættest på deres hjem. Det er skolens leder, som beslutter, hvilken afdeling den enkelte elev skal undervises på, jf. folkeskolelovens 45, stk. 2. Beslutningen træffes på baggrund af de principper, som skolebestyrelsen har fastsat, jf. folkeskolelovens 44, stk. 2. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 109

112 En skole på flere matrikler kræver, at der politisk fastlægges principper for skoleledelsens råderum og dette kan i nogen udstrækning udfordre decentraliseringstanken bag scenariet: Det skal fastlægges, hvor mange matrikler der som udgangspunkt gennemføres undervisning på, og om skoleledelsen må ændre dette løbende Fastlæggelse af omfanget af klassetrin, som undervisningen i udgangspunktet forventes at omfatte på den enkelte matrikel, herunder hvilke frihedsgrader skolen har til at omplacere årgange Hvornår opbrydning af klasser kan finde sted Kompetencefordelingen mellem skolen, forvaltning og politisk niveau i forhold til at gennemføre ændringer Scenariet med skole på flere matrikler kan således eventuelt i kombination med basis- og overbygningsskoler muliggøre, at der kan ændres på den skæve fordeling af tosprogede elever, idet der kan ske en anden fordeling af eleverne i et større distrikt. Modellen giver samtidig mulighed for at styrke en mere rationel og bæredygtig drift med én ledelse, en skolebestyrelse og en administration. Beregningerne af de økonomiske konsekvenser i scenariet følger de samme principper som i de øvrige scenarier det vil sige, at der sker besparelser på ledelsesområdet. Det skal dog understreges, at en skoleledelse i hvilken som helt form - er af afgørende betydning, og at en ledelse skal være synlig og tydelig med klare forventninger og krav til medarbejderne, eleverne og forældrene. På den baggrund bør der i den videre proces vurderes, om dette scenario skal være kendetegnet ved, at den nuværende ledelseskraft som udgangspunkt fastholdes så der sikres en kort vej mellem medarbejderen og den pædagogiske leder. I de følgende afsnit præsenteres følgende version af skole på flere matrikler: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 110

113 Tabel 44 Scenarioversioner Skole Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen Grønløkkeskolen Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen Før ændring 455/2 549/3 616/3 476/ klasse 141/ /2 195/1 177/1 761/ /4 840/ / /4 833/ klasse 528/2 597/ /2 586/3 475/ / /3 580/3 685/3 777/ / /2 766/ / /2 424/ klasse 208/2 180/2 830/4 838/4 329/ / / / klasse 214/1 240/1 577/3 674/3 394/2 350/2 Scenario 3 Matrikler 337/2 413/ /3 522/2 Lukket Lukket klasse 1082/7 1196/ / /4 900/4 833/ /2 525/2-3 Lukket 683/3 704/3 684/3 642/3 685/3 777/3 266/2 232/2 1023/4 1032/4 815/ /3-4 Lukket 684/3 642/3 256/2 644/ klasse 778/9 942/6-(10) Lukket 599/3 695/3 836/ /3-4 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 111

114 Tabel 44 Scenarioversioner - fortsat Skole Mårslet Skole N.J. Fjordsgades Skole Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole Før ændring 835/4 700/3 769/3 885/4 682/3 591/3 787/ /3 672/3 531/ klasse 514/2 (4) 523/2 591/3 550/3 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 841/4 631/3 951/4 1110/5 572/ / / / / / /1 217/1 603/3 606/3 313/ /2 812/ / / /1 546/ /3 Scenario 3 Matrikler 773/ /3 707/4 840/5 686/3 587/3 787/3 719/3 935/3-(6) 803/2-(6) Lukket 625/3 580/3 518/2 631/3 416/2 397/2 562/ /3 1042/3-(8) 979/3-(8) 1000/4 1098/ /3 642/3 665/3 780/4 800/ /3-4 Lukket 514/3 431/3 694/3 713/3 775/ /3 437/2 358/2 546/ /3 Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 112

115 Tabel 44 Scenarioversioner - fortsat Skole Vejlby Skole Vestergårdskolen Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center 10 Før ændring klasse 370/1 373/ klasse 412/ /2 436/2 409/2 599/3 584/3 385/2 389/2 617/3 632/3 10. klasse 313/13 313/13 Scenario 3 Matrikler Lukket 779/3 858/3-4 Lukket 438/3 423/3 Lukket 837/ / klasse 713/26 713/26 Der henvises til bilagsrapporten for en detaljeret oversigt over konsekvenser for elevtal, klassetal og klassekvotienter mv. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 113

116 7.1 Version 1: Skole på flere matrikler I dette scenario opereres med 11 distrikter/matrikler: Tabel 45 Distrikter Distrikt 1: elever i 2013/2014 Bakkegårdskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Hårup Skole Elsted Skole Elev Skole Distrikt 3: elever i 2013/2014 Sabro-Korsvejskolen Tilst Skole Næshøjskolen Distrikt 5: elever i 2013/2014 Hasle Skole Gammelgårdskolen Møllevangskolen Distrikt 7: elever i 2013/2014 Højvangskolen Søndervangskolen Tranbjerg Skole Hasselager Skole Rosenvangskolen Vestergårdskolen Viby Skole Kolt Skole Grønløkkeskolen Distrikt 9: elever i 2013/2014 Jellebakkeskolen Risskov Skole Strandskolen Vejlby Skole Distrikt 11: elever i 2013/2014 Beder Skole Malling Skole Mårslet Skole Solbjergskolen Distrikt Distrikt 2: elever i 2013/2014 Skæring Skole Skødstrup Skole Sølystskolen Virupskolen Distrikt 4: elever i 2013/2014 Åby Skole Tovshøjskolen Skjoldhøjskolen Engdalskolen Ellekærskolen Sødalskolen Distrikt 6: elever i 2013/2014 Samsøgade Skole N.J. Fjordsgades Skole Læssøesgades Skole Distrikt 8: elever i 2013/2014 Holme Skole Kragelundskolen Skåde Skole Rundhøjskolen Distrikt 10: elever i 2013/2014 Katrinebjergskolen Vorrevangskolen Skovvangskolen (Center 10: 713 elever i 2013/2014) Med denne opdeling i 11 nye distrikter/matrikler vil ske følgende ændringer i forhold til i dag: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 114

117 Tabel 46 Oversigt over versionen Skole Før ændring Efter ændring Bakkegårdskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole klasse Distrikt 1 Hårup Skole Elsted Skole klasse Elev Skole klasse Lukket Skæring Skole Skødstrup Skole Distrikt 2 Sølystskolen Virupskolen Sabro-Korsvejskolen Tilst Skole Distrikt 3 Næshøjskolen Åby Skole Tovshøjskolen Skjoldhøjskolen Distrikt 4 Engdalskolen Ellekærskolen Lukket Sødalskolen Lukket Hasle Skole Gammelgårdskolen Distrikt 5 Lukket Møllevangskolen Samsøgade Skole N.J. Fjordsgades Skole Distrikt 6 Læssøesgades Skole klasse Lukket Højvangskolen Søndervangskolen Tranbjerg Skole Hasselager Skole Rosenvangskolen Distrikt 7 Vestergårdskolen klasse Viby Skole Lukket Kolt Skole klasse Lukket Grønløkkeskolen klasse Holme Skole Kragelundskolen Distrikt 8 Skåde Skole Rundhøjskolen klasse Lukket Jellebakkeskolen Distrikt 9 Risskov Skole Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 115

118 Skole Før ændring Efter ændring Strandskolen Vejlby Skole klasse Lukket Katrinebjergskolen Vorrevangskolen Distrikt 10 Lukket Skovvangskolen Beder Skole Malling Skole Distrikt 11 Mårslet Skole Solbjergskolen Center klasse / 10. klasse 10. klasse Denne version indebærer ændringer på alle skoler bortset fra 9: Engdalskolen, Gammelgårdskolen, Højvangskolen, Risskov Skole, Samsøgade Skole, Skjoldhøjskolen, Skovvangskolen, Strandskolen og Tranbjerg Skole. Denne struktur medfører: 31 skoler fra, heraf 5 skoler med (2-)3 spor, 21 skoler med 3-4 spor og 5 skoler med 4-5 spor 1 skole fra klasse med 7-8 spor 6 skoler fra, heraf 2 skoler med (2-)3 spor, 3 skoler med 3-4 spor og 1 skole med 4-5 spor 1 skole med 6.-9 klasse med 8-9 spor 1 skole med 10. klasse med 26 klasser Denne version indebærer således, at den fremtidige struktur omfatter i alt 40 skoler, hvoraf 33 skoler har 3 spor eller flere, mens de resterende skoler har op til 3 spor. Dette skal ses i forhold til den nuværende struktur med 50 skoler, hvoraf 7 skoler har 1-2 spor, 10 skoler med 2 spor, 16 skoler med 2-3 spor, 14 skoler med 3-4 spor, 1 skole med 4-5 spor samt Center 10 med 12 klasser. For at kunne opnå så mange skoler som muligt med de højest mulige klassekvotienter (med op til 28 elever) og i videst mulige udstrækning skoler med minimum 3 spor er det nødvendigt, at der lukkes en række skoler. I denne version lukkes i alt 10 skoler: Elev Skole Ellekærskolen Sødalskolen Hasle Skole Kolt Skole Læssøesgades Skole Viby Skole Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 116

119 Rundhøjskolen Vorrevangskolen Vejlby Skole I den efterfølgende tabel ses den konkrete flytning af elever i denne version: Tabel 47 Flytning af elever Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Bakkegårdskolen Beder Skole Elev Skole Ellekærskolen Elsted Skole Engdalskolen Gammelgårdskolen klasse fra Malling Skole, Beder Skole, Mårslet Skole og Solbjergskolen er lagt sammen og ligeligt fordelt klasse fra Elev Skole og Lystrup Skole klasse til Lystrup Skole klasse fra Malling Skole, Beder Skole, Mårslet Skole og Solbjergskolen er lagt sammen og ligeligt fordelt klasse til Elsted Skole til Tovshøjskolen klasse til Lystrup Skole Grønløkkeskolen 10. klasse til Center 10 Hasle Skole Hasselager Skole Holme Skole Højvangskolen Hårup Skole Jellebakkeskolen Katrinebjergskolen Kolt Skole Kragelundskolen Lisbjerg Skole Lystrup Skole Læssøesgades Skole Malling Skole Møllevangskolen klasse fra Kolt Skole på Skåde Skole, Kragelundskolen og Holme Skole er slået sammen og fordelt ligeligt iblandt dem fra Vejlby Skole fra Vorrevangskolen på Skåde Skole, Kragelundskolen og Holme Skole er slået sammen og fordelt ligeligt iblandt dem klasse fra Elsted Skole samt klasse fra Hårup Skole, Bakkegårdskolen og Lisbjerg Skole klasse fra Malling Skole, Beder Skole, Mårslet Skole og Solbjergskolen er lagt sammen og ligeligt fordelt fra Hasle Skole til Møllevangskolen på Skåde Skole, Kragelundskolen og Holme Skole er slået sammen og fordelt ligeligt iblandt dem klasse til Lystrup Skole klasse til Hasselager Skole på Skåde Skole, Kragelundskolen og Holme Skole er slået sammen og fordelt ligeligt iblandt dem klasse til Lystrup Skole klasse til Elsted Skole. til N.J. Fjordsgades Skole samt klasse til Rosenvangskolen samt 10. klasse til Center klasse fra Malling Skole, Beder Skole, Mårslet Skole og Solbjergskolen er lagt sammen og ligeligt fordelt Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 117

120 Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Mårslet Skole klasse fra Malling Skole, Beder Skole, Mårslet Skole og Solbjergskolen er lagt sammen og ligeligt fordelt klasse fra Malling Skole, Beder Skole, Mårslet Skole og Solbjergskolen er lagt sammen og ligeligt fordelt N.J. Fjordsgades Skole fra Læssøesgades Skole klasse til Rosenvangskolen Næshøjskolen Risskov Skole Rosenvangskolen Rundhøjskolen Sabro-Korsvejskolen Samsøgade Skole Skjoldhøjskolen Skovvangskolen Skæring Skole Skødstrup Skole Skåde Skole Solbjergskolen Strandskolen Sødalskolen Sølystskolen Søndervangskolen Tilst Skole Tovshøjskolen Tranbjerg Skole klasse fra Næshøjskolen, Tilst Skole og Sabro-Korsvejskolen er slået sammen og ligeligt fordelt klasse fra Læssøesgades Skole og N.J. Fjordsgades Skole klasse fra Næshøjskolen, Tilst Skole og Sabro-Korsvejskolen er slået sammen og ligeligt fordelt fra Skæring Skole og Sølyst Skole er slået sammen og fordelt ligeligt på Skåde Skole, Kragelundskolen og Holme Skole er slået sammen og fordelt ligeligt iblandt dem klasse fra Malling Skole, Beder Skole, Mårslet Skole og Solbjergskolen er lagt sammen og ligeligt fordelt fra Skæring Skole og Sølyst Skole er slået sammen og fordelt ligeligt fra Rundhøjskolen klasse fra Næshøjskolen, Tilst Skole og Sabro-Korsvejskolen er slået sammen og ligeligt fordelt fra Ellekærskolen klasse fra Næshøjskolen, Tilst Skole og Sabro- Korsvejskolen er slået sammen og ligeligt fordelt til Søndervangskolen. 10. klasse til center klasse fra Næshøjskolen, Tilst Skole og Sabro- Korsvejskolen er slået sammen og ligeligt fordelt 33 % klasse fra Skødstrup Skole, Skæring Skole, Sølyst Skole og Virup til Skødstrup samt 66 % til Skæring Skole 33 % klasse fra Skødstrup Skole, Skæring Skole, Sølyst Skole og Virup til Skødstrup samt 66 % til Skæring Skole på Skåde Skole, Kragelundskolen og Holme Skole er slået sammen og fordelt ligeligt iblandt dem klasse fra Malling Skole, Beder Skole, Mårslet Skole og Solbjergskolen er lagt sammen og ligeligt fordelt til Åby Skole 33 % klasse fra Skødstrup Skole, Skæring Skole, Sølyst Skole og Virup til Skødstrup samt 66 % til Skæring Skole klasse fra Næshøjskolen, Tilst Skole og Sabro- Korsvejskolen er slået sammen og ligeligt fordelt Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 118

121 Skole Får tilført følgende elever Afgiver elever til Vejlby Skole til Jellebakkeskolen. 10. klasse til Center 10 Vestergårdskolen fra Viby Skole 10. klasse til Center 10 Viby Skole Virupskolen Vorrevangskolen Åby Skole Center 10 fra Sødalskolen 10. klasse fra Grønlykkeskolen, Vestergårdskolen, Rundhøjskole, Læssøesgades Skole og Vejlby Skole til Vestergårdskolen 33 % klasse fra Skødstrup Skole, Skæring Skole, Sølyst Skole og Virup til Skødstrup samt 66 % til Skæring Skole til Katrinebjergskolen I nedenstående oversigt fremgår en opsummering af konsekvenserne forbundet med versionen: Tabel 48 Opsummeringsskema Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFOledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFOlokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2013/2014) Antal/kvotient , ,6 Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2014/2015) Anlægsmæssige konsekvenser -7,0-16,7 / -10,2-24,5 / 0,3 0,8 / / / 71,4 / / 22,1 / / 42,7 I alt -16,8-40,4 136,2 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 119

122 Konsekvenserne 24 af denne version af scenariet er følgende: Antallet af klasser ændres fra til i 2013/2014 Ved at ændre på klassedannelsesreglerne (hæve det maksimale elevtal fra 24/26 elever til 28 elever) hæves den gennemsnitlige klassekvotient fra 22,6 til 23,6 i 2013/2014 De årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 16,8 mio. kr. De årlige driftsmæssige besparelser udgør på sigt (fra og med 2014/2015) 40,4 mio. kr. De anlægsmæssige konsekvenser udgør 136,2 mio. kr. Øvrige bemærkninger til dette scenario: For så vidt angår klassedannelsen vil denne version medføre, at der i 2013/2014 samlet set er 47 klasser færre, hvilket betyder, at de årlige driftsmæssige besparelser på kort sigt (2013/2014) udgør 6,7 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige besparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør 24,3 mio. kr. Børnene i modtagelses- hhv. specialklasser er i denne version placeret på følgende skoler: 24 Der henvises til bilagsrapporten (del III) for oversigter over behovet for lokaler, SFO-lokaler og faglokaler samt befordring. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 120

123 Tabel 49 Placering af modtagelsesklasser og specialklasser Skole Specialklasser Modtagelsesklasser På skolen skal anvendes: Bakkegårdskolen 8 Beder Skole 7 Engdalskolen 8 3 grupperum Grønløkkeskolen 3 3 grupperum Holme Skole 4 3 grupperum Møllevangskolen 8 8 grupperum Næshøjskolen 7 1 grupperum Risskov Skole 7 7 grupperum Rosenvangskolen 4 2 grupperum Sabro-Korsvejskolen 4 2 grupperum Skjoldhøjskolen 7 Skovvangskolen 7 3 grupperum Skæring Skole 14 7 grupperum Skåde Skole 3 3 grupperum Strandskolen 5 5 grupperum Sølystskolen 10 6 Tilst Skole 7 Tranbjerg Skole 8 4 grupperum Virupskolen 8 Center grupperum I alt Strukturanalysen er kapacitetsmæssigt baseret på Aarhus Kommunes nuværende lokaleprogram. I kommunens arbejde med et nyt lokaleprogram forudsættes en anden vægtning af special- og modtagelsesklasseelever, som fremover vægtes med en faktor 4. Hensynet der er lagt til grund for dette, er at skoler med special- og modtagelsesklasser tilgodeses for elevernes og personalets vedkommende. Dette betyder, at ovenstående placering af special- og modtagelsesklasser efterfølgende skal vurderes i dette lys og dermed ud fra en økonomisk betragtning, således at der ikke opstår anlægsmæssige merudgifter (der henvises til scenario 2, version 2 for et konkret alternativ til den foreslåede placering af special- og modtagelsesklasser). For så vidt angår tosprogede elever medfører denne version muligheden for at sikre en mere ligelig fordeling af tosprogede elever på hver af de 11 skolers matrikler. En lukning af 10 skoler vil have konsekvenser for de andre brugere af de pågældende skoler, herunder også biblioteker og tandpleje. I nedenstående oversigt fremgår de umiddelbare konsekvenser, som skal håndteres: Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 121

124 Tabel 50 Konsekvenser for andre brugere m.fl. Skole Tandpleje, svømmehal mv. Andre brugere Elev Skole / Sportsforening (gymnastik og dans), borgerforening og ungdomsklub Ellekærskolen Sports- og fritidsklubber (fx Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal bordtennis, taekwondo, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Hasle Skole Kolt Skole Læssøesgades Skole Rundhøjskolen Sødalskolen Vejlby Skole Viby Skole Vorrevangskolen Biblioteket, behandlingsklinik, svømmehal, idrætshal Biblioteket, forebyggelsesrum Forebyggelses- og undersøgelsestandklinik Behandlingsklinik, idrætshal Behandlingsklinik Behandlingsklinik/storklinik Biblioteket, forebyggelses- og undersøgelsestandklinik, idrætshal Behandlingsklinik/forebyggelsesklinik, svømmehal Sports- og fritidsklubber (fx svømning, gymnastik, badminton, fodbold mv.), kulturforeninger, venskabsforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx hockey) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx håndbold, taekwondo, volleyball mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx gymnastik) og kulturforeninger Sports- og fritidsklubber (fx badminton, fodbold mv.), kulturforeninger mv. Sports- og fritidsklubber (fx badminton, amerikansk fodbold mv.) Sports- og fritidsklubber (fx svømning, taekwondo, håndbold mv.) og kulturforeninger I denne kontekst konstateres disse umiddelbare konsekvenser for andre brugere m.fl. I en eventuel efterfølgende fase skal disse forhold indgå i en samlet vurdering. 7.2 Sammenfatning Dette scenario har belyst mulighederne for at slå Aarhus Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. Der opereres med 11 nye distrikter/matrikler. Scenariets løsningsmuligheder understøtter en mere rationel og bæredygtig drift samt skaber de bedst mulige rammer for en større faglighed blandt skolen ansatte. Alt sammen under én skolebestyrelse, én skoleleder og én administration. På det faglige område understøtter modellen muligheden for at flere lærere underviser i relativt få fag (linjefag) med de fordele det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. Alle medarbejdere ansættes til stordistriktets skole, og matriklerne i stordistriktet er således at betragte som arbejdssteder eller afdelinger i stordistriktets enhedsskole. Inden for stordistriktet sker en faglig specialisering som muliggør, at der kan investeres i infrastruktur og apparatur. Det er væsentligt at understrege, at det i den videre proces skal vurderes, om der skal spares på ledelsesressourcerne i dette scenario. Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 122

125 Løsningsmodellen med en skole på flere matrikler vil forventeligt give større mulighed for at påvirke den p.t. skæve fordeling af tosprogede elever, som i særlig grad gør sig gældende på 8 skoler i Aarhus Kommune, idet der kan ske en anden fordeling af eleverne i det større distrikt. En overordnet sammenfatning af scenariet fremgår af den efterfølgende tabel: Tabel 51 Sammenfatning af scenariet Scenario3: Skole på flere matrikler Version 1 Antal klasser 2013/2014 (før ændring) Klassekvotient 2013/2014 (før ændring) 22,6 Antal klasser 2013/2014 (efter ændring) Klassekvotient 2013/2014 (efter ændring) 23,6 (Mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse -16,7 Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi -24,5 Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter 0,8 Samlede driftsøkonomiske konsekvenser fra 2014/ ,4 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger 71,4 Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger 22,1 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler 42,7 Samlede anlægsøkonomiske konsekvenser 136,2 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Scenariet medfører muligheder for årlige driftsbesparelser på det korte sigt (i 2014/2015) på 16,8 mio. kr. De årlige driftsbesparelser på sigt (fra og med 2015/2016) udgør 40,4 mio. kr., mens de maksimale anlægsinvesteringer udgør 136,2 mio. kr. De forskellige versioner indebærer muligheder for en reduktion i det samlede klassetal på 47, hvilket betyder at de årlige driftsmæssige besparelser som følge af rationel klassedannelse på kort sigt (2013/2014) udgør 6,7 mio. kr., mens de årlige driftsmæssige besparelser på længere sigt (fra og med 2014/2015) udgør 24,3 mio. kr. Klassekvotienten øges fra 22,6 til 23,6. Eventuelle lempelser eller ændringer i forhold til de beskrevne delscenarier vil reducere de gennemgåede potentielle økonomiske gevinster. Det skal afslutningsvis bemærkes, at en skole på flere matrikler kræver, at der politisk fastlægges principper for skoleledelsens råderum og dette kan i nogen udstrækning udfordre decentraliseringstanken bag scenariet: Det skal fastlægges, hvor mange matrikler der som udgangspunkt gennemføres undervisning på, og om skoleledelsen må ændre dette løbende Omfanget af klassetrin, undervisningen som udgangspunkt forventes at omfatte på den enkelte matrikel, herunder hvilke frihedsgrader skolen har til at omplacere årgange Hvornår opbrydning af klasser kan finde sted Kompetencefordelingen mellem skolen, forvaltning og politisk niveau i forhold til at gennemføre ændringer Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune 123