Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET OG BILLUND KOMMUNE

Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET OG BILLUND KOMMUNE

HVAD ER EN PLANSTRATEGI? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden udgangen af 2011 - offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision det vil sige enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fireårig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. 2 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

INDHOLD FÆLLES PLANSTRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET Forord... 5 Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion... 6 LOKAL PLANSTRATEGI FOR BILLUND KOMMUNE Indledning... 20 Vilkår for udviklingen... 21 BY Byerne som drivkraft i en bæredygtig udvikling... 8 Tætte, levende, klimavenlige byer... 10 Erhvervsudvikling på nye betingelser... 12 REVISION AF KOMMUNEPLAN 2009-2021 Planlægning siden sidste kommuneplan... 32 Revisionsbeslutning... 35 LAND Bæredygtig landbrugsudvikling... 14 Landdistrikterne i balance... 16 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 3

VEDTAGELSE Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Billund Kommune er vedtaget i Billund Byråd den 15. november 2011. 4 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

FORORD Trekantområdets kommuner var råde, som tiltrækker nye borgere Planstrategien og den kommende de første i Danmark, der udar- og betydningsfulde og attraktive revision af kommuneplanen foku- bejdede fælles planstrategi og investorer og vækstbrancher. serer på den fysiske planlægning hovedstruktur. Det har givet en række synergieffekter og skabt Kommunerne i Trekantområdet og skal sikre, at Trekantområdets helt særlige kvaliteter og mulig- Ib Kristensen Borgmester, Billund Kommune opmærksomhed. Trekantområdet har besluttet at lave en delvis heder udbygges og udnyttes op- fortsætter det gode samarbejde revision af kommuneplanen. Det timalt. Vi glæder os til at modtage om kommuneplanlægningen. Vi indebærer at kommuneplanen vil kommentarer til planstrategien arbejder videre på det fundament, som er sat med Kommuneplan for blive ændret indenfor de temaer, der beskrives i denne planstrategi. og ser frem til samarbejdet om at realisere den. Thomas Banke Borgmester, Fredericia Kommune Trekantområdet 2009 2021, Ho- Resten af kommuneplan 2009 - vedstruktur og retningslinjer. Vi 2021 vil fortsat gælde. følger op med en ny fælles planstrategi og en revision af den fælles kommuneplan. Første skridt er denne planstrategi, som består af Den fælles planstrategi fokuserer på en bæredygtig udvikling i byerne og på landet. Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle Kommune 2 dele: Den fælles strategi for Trekantområdet og den lokale del for Vi vil øge kvaliteten og tætheden hver af de 6 kommuner. Med udgangspunkt i kommunernes af de eksisterende byområder frem for at udlægge nye arealer og på den måde økonomisere med Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune specialer udnytter vi hinandens arealer og udnytte den eksiste- styrker og kvaliteter for på denne rende infrastruktur og service. måde i fællesskab at skabe flere muligheder, end kommunerne har hver for sig. Med den centrale pla- Vi vil sætte rammerne for udvikling og fremtidssikring af landbruget, så der sikres et samspil mellem Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune cering i infrastrukturen i Danmark landbrugsproduktion og energi- og i Den Østjyske Byregion og med produktion, naturgenopretning og et samlet indbyggertal på 353.000 er Trekantområdet et vækstom- miljøforbedringer samt indpasning i landskabet. Egon Fræhr Borgmester, Vejen Kommune PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 5

TREKANTOMRÅDET - EN STÆRK VÆKSTFAKTOR I DEN ØSTJYSKE BYREGION GÖTEBORG AALBORG ÅRHUS HELSINGBORG KØBENHAVN ESBJERG TREKANTOMRÅDET ODENSE MALMØ FLENSBORG KIEL ROSTOCK LÜBECK HAMBORG Trekantområdets placering i forhold til øvrige storbyer Lillebælt og Strib Fyr Billund lufthavn Trekantområdet er et funktionelt sammenhængende REDEGØRELSE lingsregion, der tiltrækker virksom- planstrategien for Trekantområdet område, hvor indbyggere og beskæftigede pendler på kryds og tværs og bruger Trekantområdets byer på forskellige måder. Globaliseringen og markedets øgede mobilitet har givet større konkurrence mellem byer, regioner og lande. Trekantområdet er i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner om virksomheder, der kan skabe vækst, og indbyggere, der kan bidrage med skattekroner. Danmark har to stærke vækstområder Øresundsregionen og Den Østjyske Byregion. Den Østjyske Byregion er en region med international konkurrencedygtighed, der rummer en række vækstfaktorer i form af en god infrastruktur, veluddannet arbejdskraft, brancher i vækst, forsknings- og vidensinstitutioner, attraktive bomiljøer, rigt heder og højtuddannet arbejdskraft. I dette samspil skal Trekantområdet udnytte sin centrale beliggenhed, den gode infrastruktur og de mange attraktive og relativt billige bosætningsmuligheder, hvor man både kan tilbyde byens attraktioner og adgang til natur og landskaber af enestående kvalitet. Fra Trekantområdet kan man nå op til ca. 600.000 at være på forkant med fremtidens udfordringer. Det sker ved at iværksætte et arbejde, der skal tilvejebringe en viden, der belyser, hvad Trekantområdet skal leve af i fremtiden, og hvordan Trekantområdets synlighed og internationale kapacitet kan udvikles. Arbejdet tager i vidt omfang udgangspunkt i områdets beliggenhed i den Øst- kulturliv og rekreative områder af arbejdspladser i løbet af en time. jyske Byregion. høj kvalitet. I Den Østjyske Byregion indgår I samspil med den Regionale Udvik- Den store udfordring er at hæve Trekantområdet i en samlet pend- lingsplan for Syddanmark forsøger uddannelsesniveauet i Trekant- 6 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

området, der kun kan tilbyde få og har et sundt landbrugserhverv længerevarende uddannelser. og livsgrundlag på landet. Endelig Trekantområdet skal tiltrække de skal der arbejdes for, at motorvejs- højtuddannede og udnytte de gode nettet i Trekantområdet fortsat ud- muligheder for at styrke erhvervs- vikles til at klare behovet, og at en uddannelserne. eventuel ny baneforbindelse mel- Udfordringen er også at skabe lem Østjylland og København får et stop i Trekantområdet. Give Århus en bæredygtig udvikling, hvor der skabes vækst, samtidig med VISION Grindsted Jelling at ressourceforbruget mindskes. Trekantområdet er et attraktivt Planlægning kan understøtte en bystruktur, hvor der kan opretholdes en god mobilitet, og hvor forbruget af fossile brændsler til område for virksomheder og borgere på grund af et varieret udbud af kvalificerede medarbejdere, boliger, arbejdspladser, kulturtilbud, Billund Egtved Vejle Børkop Lillebælt bl.a. boligopvarmning og transport uddannelser og rekreative mulig- reduceres. heder. Mobiliteten er høj, så hele Fredericia Kommunerne i Trekantområdet samarbejder i planlægningen om at skabe optimale rammebetin- området opfattes som det naturlige nærområde. Trekantområdet er kendetegnet ved en bæredygtig udvikling både i byer og på landet. Esbjerg Holsted Brørup Lunderskov Kolding Strib Middelfart Nørre Aaby gelser for at fastholde den gode vækstposition. Det indebærer bl.a. Væksten skabes af byernes dynamiske samspil mellem mange aktører Vejen Vamdrup Ejby at kunne imødekomme erhvervs- og de gode trafikforbindelser. Rødding livets fremtidige lokaliseringsbehov og tilbyde et varieret udbud af attraktive bosætningsmuligheder Christiansfeld Flensborg Hamborg København med muligheder for et aktivt fritidsliv. Det indebærer også, at vi værner om natur, miljø og landskab byvækstområder overordnede grønne træk PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 7

BYERNE SOM DRIVKRAFT I EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Grindsted Vejle Kolding Vejen Fredericia Middelfart 60 min 30 min Så langt kan man ca. nå fra Grindsted, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart i bil på hhv. 30 og 60 min. Data fra 2009. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Borgmestrene indvier elbiler Vejle Trafikcenter Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten REDEGØRELSE indeholder kommuneplanen fortsat mobiliteten lettere sikres gennem foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service, handel og kultur. En bæredygtig byudvikling kan opnås ved at skabe tættere byområder, begrænse arealforbrug, genanvende eksisterende byområder og udnytte kollektiv trafik og kollektiv forsyning bedre. Da den gældende kommuneplan 2009-2021 blev udarbejdet, var der stort fokus på at sikre vækstmuligheder i både store og små bysamfund. Kommunerne udlagde mange nye bolig- og erhvervsarealer samtidig med, at der i mange nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder, og der er ikke behov for at udlægge nye arealer til byudvikling. Der kan dog være behov for at justere eller flytte alle rede udlagte arealer til byudvikling. I et bynetværk som Trekantområ- kollektiv transport samt gang og cykel. VISION Byvæksten sker fortsat i de større byer. Vi drager nytte af, at byerne i Trekantområdet har forskellige af Trekantområdets byer var og det vil der som udgangspunkt være styrker. Boliger og handels- og kon- stadig er gode muligheder for om- mere transport end i en traditio- torarbejdspladser ligger tæt på sta- dannelse og fortætning af eksiste- nel, mere kompakt storby, og den tioner og busterminaler eller er på rende byområder. Finanskrisen har spredte bosætning giver andre be- anden måde knyttet til infrastruk- Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. (KONTUR 2010) imidlertid gjort, at befolknings- og erhvervsudviklingen ikke har været så stærk som forventet. Derfor tingelser for at drive fornuftig kollektiv trafik. Ved at samle mange funktioner i de større byer kan turen, så vi fremmer bæredygtige transportformer. Et stort udvalg af oplevelser, arbejds- og uddannel- 8 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

Område Antal boliger, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Antal byggede boliger i perioden 2007-2011. Størrelsen på erhvervsareal i ha, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Billund Kommune 2.330 326 376,7 Fredericia Kommune 3.470 731 316,0 Middelfart Kommune 2.706 775 217,0 Vejen Kommune 1.830 708 207,0 Vejle Kommune 9.595 1934 1.128,0 Kolding Kommune 4.880 1279 550,0 Total 24.811 5.753 2.794,7 Boliger og erhvervsarealer i gældende kommuneplan Udledt CO2 i tons pr. indbygger sespladser i de store byer tiltrækker flere beboere og arbejdspladser. STRATEGI Vi vil understøtte de store byer som drivkraften i Trekantområdets som kan medvirke til at skabe fornyelse og bedre bymiljø. Det betyder også, at den del af væksten, som foregår i endnu ubebyggede områder, skal foregå med ressourcebevidsthed og hensyn til vandmil- 20 15 10 VED REVISION AF KOMMUNE- PLANEN VIL VI: udvikling. Det betyder, at når vi planlægger for nye boliger og arbejdspladser, vil vi tage højde for bystørrelser, byfunktioner og kollektiv trafikbetjening. Vi vil spare på arealerne og fokusere på kvalitet i byudviklingen. Det betyder, at en del af væksten skal ske ved fortætning og omdannelse, jøet og klimaforandringerne. I Trekantområdet vil vi finde vores egen måde at gøre transporten mere bæredygtig på, bl.a. for at begrænse CO2-udslippet og styrke befolkningens sundhed. Vi vil introducere elbiler, styrke samkørsel og forbedre vilkår for kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik. 5 0 Billund Fredericia Kolding Middelfart Vejen Vejle Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El som hovedregel placere byvæksten i de større byer på de primære trafikakser. integrere byplanlægning og transportplanlægning bl.a. ved at planlægge for fortætning og omdannelse i byområder tæt ved station eller busterminaler. PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 9

TÆTTE, LEVENDE, KLIMAVENLIGE BYER Klimatilpasning med afledning af regnvand via taghaver i Malmø og byliv i Vejle Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yder- REDEGØRELSE En af de helt store udfordringer i VISION ligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadigt større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Byerne i Trekantområdet tilbyder hver for sig og tilsammen en række funktioner, som understøtter det levende byliv både for områdets egne borgere og for udefrakommende dag er at sikre bæredygtige bymiljøer. Det indebærer blandt andet, at vi skal indrette os på en måde, der giver kommende generationer muligheder for at håndtere kon- I Trekantområdet har vi den rette kombination af tæthed og gode byrum. Byerne er indrettet med lavt energiforbrug og tilpasset til klimaændringerne. En alsidig blanding af gæster. Service- og kulturtilbud sekvenser af klimaforandringerne. byfunktioner er sammen med øget findes primært i de større byer. Byernes omdannelse og vækst skal bykvalitet med til at sikre gode vil- Bylivet er i stadig forandring med ske, så vi sikrer gode infrastruk- kår for det sunde og oplevelsesrige nye former for rekreation og ud- turelle sammenhænge, fremmer liv i byen. Byerne inviterer til social foldelse, og alt tyder på, at vi vil kvaliteten i arkitekturen og skaber kontakt mellem de mange forskel- tilbringe mere og mere tid uden levende bymiljøer med grønne og lige befolkningsgrupper. Der er god for hjemmet. Blandt andet derfor blå islæt. tilgængelighed for alle borgere. får byens offentlige rum større og større betydning. 10 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

Bymiljøer i Fredericia, Vejle og Kolding STRATEGI det gode liv. Det betyder, at vi gen- ningen begrænses. Samtidig skal Byerne i Trekantområdet skal være tættere for at skabe de bedste rammer for et mangfoldigt byliv. Forskellige funktioner som boliger, nem planlægning vil søge at udvikle udbud og kvalitet af byfunktioner, oplevelsestilbud, aktivitetsmuligheder og attraktive uddannelses- byernes vækst og omdannelse ske, så vi fremtidssikrer i forhold til klimaforandringerne, bl.a. ved at vand og planter bidrager til bymiljøet og VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: detailhandel, kontorer, kulturtilbud osv. blandes, hvor det ikke medfører miljøkonflikter. Dette kan gøres gennem byfortætning og byomdannelse med mulighed for at blande byfunktioner, bolig og erhverv. Planlægningen i Trekantområdet skal medvirke til at skabe de gode miljøer. Det betyder også, at vi vil udvikle byrum og grønne områder, der indbyder til ophold og aktivitet, og områderne bindes sammen af rekreative stier. Alt sammen for at motivere til bevægelse, give oplevelser og skabe trivsel og sundhed. giver nye rekreative udfoldelsesmuligheder. skabe mulighed for, at nedslidte og utidssvarende byområder omdannes og fortættes, for at skabe bedre byliv. planlægge for nærhed og adgang til rekreative områder og byrum, der giver mulighed for bevægelse, afslapning og social kontakt. forebygge klimaændringer og indarbejde klimatilpasning i planlægningen af byerne. byer og sikre de daglige rammer for Nybyggeri skal ske så klimabelast- PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 11

ERHVERVSUDVIKLING PÅ NYE BETINGELSER Trekantområdet Hele landet Energi/miljø Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Fødevarer It/kommunikation Offentlige sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher -5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 procent Omdannelse af gammel industrivirksomhed til center for kultur og erhverv. Spinderihallerne i Vejle Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i Trekantområdet og i hele landet i 2007-2009, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Trekantområdet tiltrækker attraktive virksomheder på REDEGØRELSE for det eksisterende byområde, er erhvervsvirksomhederne. Det kan grund af områdets centrale placering og gode infra- Udviklingen i erhvervsstrukturen fra typisk ikke så arealkrævende og f.eks. være at understøtte klynge- struktur, tilstede værelsen af veluddannet arbejdskraft i Den Østjyske Byregion, attraktive bo sæt ningsmiljøer samt enestående natur områder og landskaber. Byerne i regionen er bundet sammen af en god infrastruktur, og tilgængeligheden til flere byer og jobmuligheder gør industri til videns- og oplevelsesbaserede virksomheder giver nye behov for erhvervsbyggeri med et lokaliseringsmønster koncentreret om de større byer. Sammensætningen af byggeriet er gået mod belaster ikke miljøet på en måde, som stiller særlige beliggenhedskrav. Det giver bedre muligheder for at integrere virksomhederne i byerne og dermed bedre muligheder for fortætning. dannelse med interaktion og synergi mellem virksomhederne ved tættere byggeri og fælles faciliteter. VISION Vi har de bedste betingelser for om- det attraktivt at bosætte sig i området. en større andel af kontorbyggeri og Kommuneplan 2009-2021 har en rådets erhvervsliv og uddannelses- mindre andel af byggeri til produk- rummelighed på ca. 2.800 ha til institutioner, hvor erhvervsuddan- tionsvirksomheder. For kontor- og erhvervsbyggeri. En række gamle nelserne matcher virksomhedernes serviceerhvervene er tilgængelig- erhvervsområder står over for om- behov. Erhvervsudviklingen sker på hed for ansatte og kunder en vigtig dannelse, bl.a. langs indfaldsvejene et bæredygtigt grundlag af hensyn parameter for lokalisering. De virk- til de større byer. Her er udfordrin- til arealressourcerne og det omgi- somheder, der etablerer sig inden gen at skabe nye muligheder for vende miljø. 12 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: tilpasse planlægningen af erhvervsområderne og deres omgivelser, så de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov. planlægge erhvervsområderne sådan, at den samlede transport reduceres, og mulighederne for at gå, cykle eller bruge kollektiv trafik til arbejde forbedres. fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Tidl. sindssygehospital omdannet til erhverv. Teglgårdsparken i Middelfart Daniscos højlager i Grindsted STRATEGI Vi vil tage udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, som Trekantområdet har, og gennem en stærk lokaliseringspolitik med klyngedannelse gøre det attraktivt for virksomheder og arbejdskraft at placere sig her. Vi vil arbejde med at indrette og sikre kvalitet i de eksisterende erhvervsudlæg og deres omgivelser. Det betyder, at nogle af områderne skal tilgodese virksomhedsklynger og nye virksomhedskoncepter og satse på spændende arkitektur. Det betyder også, at vi vil indarbejde klima-hensyn, der kan nedbringe CO2-udledningen og tilpasse områderne til klimaforandringerne. I byerne vil vi arbejde med at omdanne udtjente erhvervsområder til nye med blandede byfunktioner, boliger og erhverv, hvor disse kan indpasses uden at skabe miljømæssige gener. Vi vil arbejde for god tilgængelighed til virksomhederne. Erhvervsspecialisering 2009. Figuren viser trekantområdets andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i Trekantområdet. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed 7,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 procent PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 13

BÆREDYGTIG LANDBRUGSUDVIKLING Store landbrugsanlæg Trekantområdet vil i dialog med landbruget om den REDEGØRELSE ningsmæssige udfordringer med ling af landbrugserhvervet, så det fremtidige udvikling. Landbruget skal have størst mulig investeringssikkerhed for at skabe fleksibilitet og robusthed i forhold til de igangværende strukturændringer. Samtidig skal landbruget yde sit bidrag i indsatsen for nedbringelse af miljøbelastning og CO2-udslippet. Landbruget undergår i disse år store strukturændringer, idet udviklingen fortsat går mod større bedrifter, større staldanlæg og større marker. Denne tendens understøttes af landbrugsloven, som er blevet revi- hensyn til lokalisering i forhold til naboer, natur, infrastruktur og landskab. Nogle landbrug ligger tæt på byen og på udviklingsområder. På den ene side kan produktionslandbrug være til gene for bymæssige kan være konkurrencedygtigt, fleksibelt og robust over for ændringer i landbrugspolitikken og markedsforholdene. Der er en høj grad af investeringssikkerhed og gode udviklingsmuligheder samtidig med, deret og nu giver mulighed for, at aktiviteter, og på den anden side at der er taget de nødvendige hen- landbrugsproduktioner kan adskille kan byudviklingen skabe usikker- syn til natur-, landskabs-, miljø- og markdrift og dyrehold. Konsekven- hed for landbruget, som føler sig nabointeresser. sen er, at en landbrugsproduktion i presset arealmæssigt. Som en opfølgning på aftalen om fremtiden principielt kan bestå ude- Grøn Vækst sigter Trekantområdet lukkende af landbrugsbygninger og VISION mod, at 50 % af husdyrgødningen ingen marker. I Trekantområdet er der skabt klare udnyttes til vedvarende energi. De større staldanlæg giver planlæg- rammer for en bæredygtig udvik- 14 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

Stort landbrugsanlæg indpasset i landskabet STRATEGI Bæredygtighedsstrategien retter sig mod 3 indsatsområder: Særligt værdifulde landbrugsområder, placering af store landbrug og bio- dan måde, at der opnås fleksibilitet i forhold til de forskellige produktionsformer, landbrugstyper og deres udviklingsmuligheder. En række parametre vil indgå i vurderingen ter kræver nye, store bygningsanlæg, og dels om, at der skal findes plads til store, fælles biogasanlæg. Principperne skal sikre, at det sker på en sådan måde, at hensynet til VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: gasanlæg. Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder skal ske med henblik på at fastholde disse arealer til landbrugsformål. Hensigten er at undgå konflikter med andre interesser og at udpege nogle områder, hvor landbrugets investeringssikkerhed har højeste prioritet. Det skal gøres på en så- af de særligt værdifulde landbrugsområder, såsom jordbrugsanalyser, natur, investeringssikkerhed, landskabsanalyser, infrastruktur og miljø. Vi vil opstille en række principper for placering af store bygningsanlæg i det åbne land og principper for arkitektur. Det drejer sig dels om, at de større landbrugsbedrif- landskab, natur, miljø og lokalsamfund varetages. i en dialog med landbruget udvælge de parametre, der har betydning for udviklingsmuligheder for landbruget afhængig af landbrugstyper (plantebrug, kvægbrug, svinebrug, fjerkræ m.m). udpege de særligt værdifulde landbrugsområder. udpege områder for placering af større bygningsanlæg, der tager hensyn til landskab, infrastruktur, natur og landmændenes investering. udpege interesseområder for placering af biogasanlæg under hensyntagen til blandt andet transport, miljø og landskab. PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 15

LANDDISTRIKTERNE I BALANCE Overflødiggjort landbrugsbygning har fundet ny anvendelse Landsby Kommunerne i Trekantområdet vil understøtte udviklin- REDEGØRELSE borgere, som ønsker at bo i et lille baseret på de aktiviteter, som bor- gen i landdistrikterne, hvor borgerne selv tager initiativer til at skabe aktivitet i området. Landdistrikterne i Trekantområdet er karakteriseret ved mangfoldighed og forskellighed. Landbrugs- samfund med naboskab, billige boliger og nærhed til naturen. Nogle steder trives lokale erhverv eller gerne selv skaber. Landsbyerne i Trekantområdet har forskellige kvaliteter at bygge videre på. Nogle erhvervet gennemgår en markant mindre virksomheder. Der findes af landsbyerne indeholder f.eks. strukturudvikling, hvor landbrugs- velfungerende landsbyer og mindre værdifulde kulturmiljøer, og andre jorderne ejes af få og omfatter lokalsamfund, hvor overflødiggjorte har god sammenhæng med omgi- stadig færre, store enheder. Denne landbrugsbygninger helt naturligt er velsernes rekreative muligheder og udvikling har overflødiggjort mange overgået til andre formål som små andre bysamfund. boliger og driftsbygninger. håndværksvirksomheder mm. Der er gennem en årrække sket Udviklingen af landsbyerne i land- VISION en stor flytning fra land til by, zone handler om at fastholde og I landdistrikterne er der udvikling hvilket har medført en nedgang i videreudvikle de eksisterende kva- i de landsbyer, hvor beboerne ska- indbyggertallet i landdistrikterne. I liteter med henblik på at skabe et ber nye aktiviteter. En bæredygtig landsbyerne findes muligheder for levende, bæredygtigt lokalsamfund udvikling på landet sker gennem 16 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: fremme mulighederne for at genanvende og renovere bestående bevaringsværdige bygninger og gårdstrukturer i landsbyer og det åbne land. tage hensyn til landsbyernes næromgivelser og bevarelse af vigtige kulturmiljøer. Overflødiggjorte landbrugsbygninger renovering af de bestående bygninger og genanvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til nye virksomheder og aktiviteter, der ikke medfører miljømæssige gener for de omkringboende. Udviklingen i landsbyerne sker indenfor de eksisterende rammer. STRATEGI Landdistrikterne skal fortsat leve og udvikles med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vi vil understøtte og tiltrække en befolkning på landet og i de byer, der selv aktivt medvirker til at sikre en udvikling med fortsat levende og aktive landdistrikter. Her skal være plads til landbrug, men også til andre virksomheder i de overflødiggjorte landbrugsbygninger som f.eks. små ikke miljøbelastende iværksættervirksomheder. Vi vil værne om og sikre adgangen til landskabs- og naturværdierne og de mangfoldige kulturmiljøværdier i landdistrikterne. Kommunerne arbejder med landdistrikterne på mange fronter, og mange virkemidler til udvikling her ligger uden for kommuneplanen. Diagrammet viser udviklingen af andelen af indbyggere bosat i landdistrikterne i forhold til i byerne. Datakilde: Danmarks Statistik 120 115 110 105 100 95 90 85 80 1981 1990 2000 2010 Trekantområdet i alt Byer i Trekantområdet i alt Landområder i Trekantområdet PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 17

18 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

LOKAL PLANSTRATEGI 2011 FOR BILLUND KOMMUNE PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 19

INDLEDNING Grindsted Å i midtbyen Bylandskab Som et led i strategiarbejdet har Billund Kommune udarbejdet og offentliggjort Udviklingsstrategi for Billund Kommune 2011-2020. Udviklingsstrategien hedder 5 veje til vækst og suppleres af en udviklingsplan for den kommunale service samt en 10-årig investeringsoversigt. Der er udarbejdet en redegørelse, som danner forudsætningsgrundlaget for både 5 veje til vækst og Planstrategi 2011. Denne gør status samtidig med, at der foretages et tilbageblik over en periode på ca. 10 år. 20 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE

BEFOLKNING - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN Befolkningen i Billund Kommune bestod pr. 1. januar 2011 af 26.150 personer. Det er over en periode på 10 år en stigning på knap 150 personer. Perioden dækker dog over større udsving og over sæsonforskelle. Tendensen er således, at befolkningstallet stiger henover sommeren, for at falde igen ved udgangen af september. En forklaring her på kan være, at forholdsvis mange flytter fra kommunen i september måned for at påbegynde en videregående uddannelse i en af de større studiebyer. Udviklingen i befolkningstallet 2001-2010. Datakilde: CPR-registeret 26250 26200 26150 26100 26050 26000 25950 25900 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 79.6 % af befolkningen bor i bymæssig bebyggelse, mens ca. 60 % af befolkningen bor i byerne Grindsted og Billund. De resterende ca. 40 % bor i landdistrikterne. Det drejer sig om ca. 10.500 indbyggere, hvoraf halvdelen bor i omegnsbyerne Sdr. Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Stenderup/Krogager og Filskov. PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 21

BEFOLKNING - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN Fremskrives denne erfarede befolkningsudvikling, ses det af hovedprognosen i grafen til højre, at indbyggertallet over en 10årig periode vil stige til ca. 27.400 borgere. Byrådet i Billund Kommune har formuleret en vision om at nå et befolkningstal på 30.000 indbyggere, svarende til en befolkningsudvidelse på 14.5 %. Grafen viser også, hvorledes en befolkningstilvækst på 14.5 % forventningsvist vil fordele sig over en 10årig periode. Datakilde: Danmarks Statistik og COWI 22 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE

BEFOLKNING - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN Udsigt over Grindsted Å Stenderup/Krogager Ved en befolkningstilvækst på 14.5 % vil det aktuelle udbud af boliger i Billund Kommune ikke være tilstrækkeligt. Datakilde: Danmarks Statistik og COWI Grafen til venstre viser de historiske tal for boligudbygningen i Billund Kommune fra 2003-2010 samt hvor mange flere boliger, der skal etableres for at kunne indfri målsætningen. Det drejer sig om ekstra 1.200 boliger (markeret med gult i tabellen) set i forhold til en konservativ prognose for befolkningsudviklingen. PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 23

INDKOMSTPROFIL - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN Grafen viser indkomstfordelingen i Billund Kommune sammenholdt med Syddanmark og Danmark i sin helhed. Indkomstfordelingen viser en forskydning mod de højere indkomstgrupper i Billund Kommune sammenlignet med det øvrige Syddanmark. Det forhold kan forklares med den relativt lave andel af borgere der modtager dagpenge og SU. Indkomstfordeling 2008. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 24 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE

BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN Datakilde: Danmarks Statistik 2001 2008 2010 2011 Indbyggertal 26.032 28.122 26.160 26.155 Andel 0-6årige 9,9 7,7 8,0 7,9 Andel 7-16årige 13,3 13,6 14,4 14,2 Andel 17-64årige 62,2 63,7 60,7 60,3 Andel 65+årige 14,6 15,0 16,9 17,6 Andel 67+årige 12,8 13,0 14,5 15,0 Over de seneste 10 år er andelen af borgere i den erhvervsaktive alder faldet og befolkningen generelt ældedes. Det fremgår tydeligt af tabellen til venstre. Et mål for dette er også den såkaldte forsørgerbrøk, som angiver antal 0-16årige og +65årige pr. 100 17-64årige. Som det fremgår af tabellen til højre med forsørgerbrøken for 2011 og den fremskrevne forsørgerbrøk for 2021, bliver vi i Billund Kommune i de kommende 10 år færre om at skulle forsørge Det betyder, at Billund Kommune flere relativt set. over de kommende 10 år vil få flere personer, der skal forsørges, hvilket naturligvis vil øge presset på den kommunale økonomi. Datakilde: Danmarks Statistik og Billund Kommune 2011 2021 Billund Kommune 65,9 70,1 Hele landet 59,5 65,3 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 25

ERHVERVSSTRUKTUR, -UDVIKLING OG IVÆRKSÆTTERI Lego Danisco Billund Kommune har knap 1000 virksomheder, hvor der er beskæftigede ud over ejeren selv. Alle brancher er repræsenteret i kommunen, men hovedvægten af virksomheder repræsenterer industri, transport, fødevare og byggeog anlægsbrancherne. Gennem de seneste 10 år er der sket en vækst især inden for transportområdet, social og sundhedsområdet, forretningsservice samt bygge og anlæg. Tilsvarende kan der konstateres fald inden for den traditionelle industri, landbrug, engroshandel og tekstilområdet. Globaliseringen har stor betydning for kommunens fremtidige erhvervsudvikling, idet der fortsat ventes fald i antallet af arbejdspladser inden for den traditionelle industri, mens serviceerhvervene er mindre udsatte for globalisering og repræsenterer en stigende tendens. Især turismeerhvervet har i de seneste år blomstret, hvilket illustreres ved flere forhold, med etableringen af Lalandia Billund som det mest markante. Som en følge heraf er der sket en eksplosiv vækst i antallet af overnatninger i Billund Kommune. Stigningen har siden 2008 være på 200 % - fra 400.000 1.2 mio. pr. år. Udviklingen i antallet af ansatte i turismeerhvervet har også været positiv fra 2007 til 2009 voksede beskæftigelsen inden for turismeerhvervet med ca. 10 %. 26 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE

- VILKÅR FOR UDVIKLINGEN 11% 10% Nedenstående graf viser, hvor stor betydning turismeerhvervet arbejdspladsmæssigt har i Billund Kommune set i forhold til Region Syddanmark og hele landet. Som det fremgår, bidrager turismeerhvervet forholdsvist med mere end dobbelt så mange beskæftigede end i de to sammenligningsområder. Forholdsmæssigt er der således tale om en stærk erhvervsspecialisering i Billund Kommune inden for turismeerhvervet. Den høje erhvervsspecialisering inden for den nederste kategori Øvrige erhverv skyldes LEGOs placering i kommunen. Billund Kommune er historisk set kendt som en kommune med en stærk iværksættertradition. De seneste år har denne tradition dog været under pres. Både antallet af nye virksomheder og antallet af jobs, som iværksættervirksomhederne skaber, ligger således under landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Syddanmark. Etableringsraten for Billund Kommune, som defineres som antallet af nye Etableringsrate 9% 8% 7% 6% 5% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Billund Syddanmark Hele landet Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Nye virksomheder 2001-2007. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed virksomheder i procent af samtlige virksomheder i kommunen, ligger på ca. 8 procent sammenlignet med regionens 9,5 %. Dertil kommer, at jobskabelsen, dvs. virksomhedernes gennemsnitlige antal ansatte efter 5 år, ligger væsentligt under landsgennemsnittet ca. 4 mod landsgennemsnittet på ca. 6. Kun ø- og yderkantskommuner i Region Syddanmark ligger lavere. Øvrige erhverv 0 10 20 30 40 Billund Syddanmark Hele landet Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik procent PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 27

ARBEJDSPLADSER OG ARBEJDSSTYRKE - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN Billund Kommune havde ved ud- Arbejdsstyrken (16-66årige) i Bil- Hver dag pendler ca. 6.800 per- Hovedparten af indpendlerne kom- gangen af 2009 godt 17.600 ar- lund Kommune består af 13.500 soner ind i kommunen, mens ca. mer fra Vejle og Varde Kommuner, bejdspladser hvoraf ca. 13.200 personer. Ud over tendensen til, at 3.800 pendler ud. Der er sket en men repræsenterer i øvrigt et stort er private. På 10 år er antallet af andelen af befolkningen, som er i kraftig vækst i begge kategorier in- opland med Kolding, Århus, Esbjerg arbejdspladser faldet med 2.5 % den erhvervsaktive alder i kommu- den for de seneste 10 år. Antallet og Horsens som store bidragydere. eller 425 i absolutte tal. nen, falder, kan der også konstate- af indpendlere er således øget med Borgere i Billund Kommune, som res et faktisk fald over de sidste 10 10 % og indtager nu 4 ud af 10 ar- pendler ud hver dag, tager især til år på knap 5 % eller 700 personer. bejdspladser i kommunen. Antallet omegnskommunerne, men også Faldet sker især blandt de under af udpendlere er steget med knap uddannelsesbyer som Esbjerg, Her- 40årige. Denne tendens ser ud til 37 %. Størstedelen af de beskæf- ning, Kolding, Horsens og Århus er at fortsætte også i de kommende tigede bor og arbejder dog fortsat målet for en del. 10 år. i området, nemlig ca. 10.000 personer eller ca. 72 %. 28 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE

UDDANNELSE - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN De seneste års globalt favnende kvalificering blive endnu vigtigere Vejen Kommune ligger det på 15,1 Uddannelsesniveauet i kommunen baliseringen, hvor f.eks. udflytning finansielle krise har også trukket konkurrenceparametre fremover. %, i Varde på 16,4 %, mens Vejle kan dog ikke vurderes isoleret set, af arbejdspladser til udlandet kan tydelige spor på tværs af det kom- ligger på 24,16 %. men bør sammenholdes med en få konsekvenser for især beskæfti- munale landkort med lav eller li- Uddannelsesniveauet i Billund Kom- vurdering af kommunens erhvervs- gelsen blandt lavindkomstgruppen gefrem negativ vækst og stigende mune målt som antallet af borgere struktur og arbejdsmarkedsmæs- af borgere. arbejdsløshed. med en mellemlang eller videre- Derimod ligger Billund relativt set sige forhold. gående uddannelse er det laveste højere end regionsgennemsnittet, Desuden taler meget for, at vi som i Region Syddanmark. 13,9 % af hvad angår andelen af borgere med Set i lyset af kommunens relativt et samfund, der har svært ved at Det afgørende kriterium for frem- borgerne i Billund Kommune har erhvervsuddannelser. 45 % af bor- lave arbejdsløshed er der således forblive konkurrencedygtigt inden over at kunne skabe konkurrence- således en mellemlang eller lang vi- gerne har en erhvervsuddannelse på nuværende tidspunkt ingen for traditionelle masseproduktions- fordele og dermed vækst bliver deregående uddannelse, mens gen- mod ca. 42 % i Region Syddan- diskrepans mellem uddannelses- erhverv, må satse på en såkaldt i stærkt stigende grad at have kva- nemsnittet for Region Syddanmark mark. Hvad angår borgere med niveau og erhvervsstruktur. Men kreativt baseret vækst - defineret lificerede medarbejdere. Kvalifika- er på 21,23 %. Udannelsesniveauet en kort videregående uddannelse samtidig ved vi dog, at kommu- som vækst skabt på baggrund af tionskravene til arbejdsstyrken vil i vores nærmeste nabokommuner i ligger Billund Kommune på niveau nens erhvervsstruktur er sårbar i vores evne til at kombinere eksi- derfor stige og uddannelse og op- Region Syddanmark ligger spredt. I med regionsgennemsnittet. forhold til konsekvenserne af glo- sterende viden til nye brugbare løs- PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 29

UDDANNELSE - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN ninger. Og karakteristisk for disse erhverv er typisk et grundlæggende højt uddannelsesniveau. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik UDDANNELSESNIVEAU 2009 Men uddannelse er også en forsikring for den enkelte borger selv 12 gange så mange unge, der forlod folkeskolen i 1990 og ikke fik en ungdomsuddannelse, er endt på førtidspension, 13 gange så mange på kontanthjælp. Kun 70 % har et arbejde mod 90 % af dem med en ungdomsuddannelse. Kun hver anden har købt eget hus 2/3 med ungdomsuddannelse. Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). 30 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE

SUNDHEDSPROFIL - VILKÅR FOR UDVIKLINGEN kr 34 1% kr 432 14% kr 75 kr 188 2% 6% Billund kr 393 13% kr 103 kr 167 3% 5% kr 167 5% Danmark kr 641 20% kr 1.841 57% kr 125 4% kr 305 10% kr 1.895 60% Datakilde: Danmarks Statistik Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggel Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunale sundhedstjenester Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Kommunal tandpleje Sundhedsudgifter i kr. pr. indbygger i kommunen og i hele landet 2009. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik I efteråret 2010 gennemførtes en danmark og knytter sig til kendte En stor del af disse sygdomme kan om udgifterne til kommunal gen- indsats, som i høj grad handler om måling af sundheden blandt borger- folkesygdomme som aldersbetinget enten undgås ved forebyggelse, optræning, hvor vi som kommune formidling af sundhedsviden, så det ne i Billund Kommune. Godt 1.500 diabetes (type 2 diabetes), hjerte- eller deres funktionsnedsættende ligger væsentligt højere end lands- bliver lettere for den enkelte borger borgere i alderen 16 år og opefter kar-sygdomme, knogleskørhed, virkning kan begrænses med ret- gennemsnittet og om udgifterne til at vælge den sunde livsstil og fore- deltog i målingen. Resultatet af un- muskel- og skeletlidelser, kronisk tidig og medinddragende indsats. sundhedsfremme og forebyggelse, bygge sygdomme. Dermed lægges dersøgelsen viser, at Billund Kom- obstruktiv lungesygdom KOL hvor vi ligger betragteligt lavere. vejen til godt liv uden sygdom eller mune på de fleste parametre ligger (rygelunger), forebyggelig kræft, Grafen herover viser hvorledes Tallene kan tages som udtryk for, til et liv med en håndteret kronisk relativt godt placeret set i forhold til overfølsomhedssygdomme (astma sundhedsudgifterne fordelte sig i at vi som kommune fremadrettet sygdom hvilket vi på sigt vil kun- de øvrige kommuner i Region Syd- og allergi) og psykiske lidelser. Det Billund Kommune i 2009 sammen- har en opgave i at hjælpe borgere i ne aflæse i de faldende udgifter til danmark. er sygdomme, som i høj grad har lignet med Danmark set som et hele. alle aldre til at tage et større ansvar f.eks. genoptræning. varig karakter, og som vil ramme Som det fremgår adskiller Billund for egen sundhed og livskvalitet Problemstillingerne er generelt de en meget stor del af befolkningen Kommune sig særligt på to områder navnlig den sundhedsfremmende samme som i resten af Region Syd- på et tidspunkt. fra det øvrige land. Det drejer sig og forebyggende indsats. Det er en PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 31

FÆLLES PLANLÆGNING I TREKANTOMRÅDET SIDEN SIDSTE KOMMUNEPLAN Foto: Vindmøllesekretariatet Fredericia Den gældende planstrategi blev ved- den grundige gennemgang af især delse med lokalplaner. Se redegørelse Arbejdet blev afsluttet med rappor- taget i efteråret 2007 og lagde op til retningslinjer, bymønster og arealud- for den enkelte kommune. ten Anbefalinger om byudvikling og en helt ny kommuneplan for de 19 læg, som foregik med Kommuneplan Trekantområdet deltager sammen infrastruktur i den østjyske storby- kommuner, der blev samlet til kom- 2009-2021, er der alene behov for en med 8 andre kommuner i projektet region. munerne Billund, Fredericia, Kolding, delvis revision. Innovativ Plankultur. Projektet ud- Middelfart, Vejen og Vejle og som ud- 4 kommuner har udarbejdet eller er arbejdes i samarbejde med Dansk Andre statslige initiativer, som plan- gør Trekantområdet. i gang med at udarbejde kommune- Byplanlaboratorium, Real Dania, lægningen skal tage hensyn til er plantillæg for opstilling af store vind- Strategisk Forskningsråd og Bascon. Grøn Vækst, Grøn transport, Plads I december 2009 blev Kommuneplan møller. Dette er sket i en tværgående Trekantområdets del af projektet går til flere vindmøller, Danmark i balance 2009-2021 endeligt vedtaget. Den dialog, og det samme gælder for det på at skabe politisk og administrativt i en global verden og Landsplanre- danner det politiske og administra- igangværende arbejde med placering ejerskab til den fælles del af kom- degørelse 2010. Der er endvidere tive plangrundlag for den fremtidige af store biogasanlæg. muneplanen. vedtaget en ændring af planloven udvikling i Trekantområdet. Kom- Kommunerne har hver især haft be- Trekantområdet indgik i samarbejdet (udkantsregler mm.), som trådte i muneplanen har således kun været hov for at udarbejde mindre omfat- med staten og de øvrige kommuner kraft den 1.9.2011. gældende i knap et par år, og med tende kommuneplantillæg i forbin- om projekt Byudvikling i Østjylland. 32 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE

PLANLÆGNING I BILLUND KOMMUNE SIDEN SIDSTE KOMMUNE PLAN KOMMUNALE PLANER Vision 2012, Udviklingsplan og Masterplan 2009 erstattes i 2011/2012 af: Udviklingsstrategi for Billund Kommune 2011-2020, 5 veje til vækst Udviklingsplan for den kommunale service 10årig investeringsoversigt Støjhandlingsplan omhandlende Billund Lufthavn og stilleområdet Randbøl Hede/Fre- derikshåb Plantage (2009) Affaldsplan 2009 Trafiksikkerhedsplan 2009 Landdistriktspolitik for Billund Kommune (2009) Helhedsplaner for omegnsbyerne (Sdr. Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Stenderup/Krogager, Filskov og landsbyen Vesterhede) (2010-2011) Mulighedernes stier i Billund Kommune (2010) Spildevandsplan (forventes vedtaget forår 2012). KOMMUNEPLANLÆGNING 2006-2009 Planstrategi 2007 fælles for Trekantområdet Kommuneplan 2009-2021 bestående af hovedstruktur og retningslinjer, som er udarbejdet i fællesskab i Trekantområdet, og rammer for lokalplanlægningen i Billund kommune Tillæg til Kommuneplan 2009-2021 OVERSIGT OVER KOMMUNEPLANTILLÆG Nr. Anvendelse Område Højspændingsledning, udarbejdet af Landområder staten 1 Idræts- og kulturcenter, Magion Grindsted 2 Vindmølleplan Landområder 3 Boligformål, Holdgårdsvej Landsby ved Sdr. Omme 4 Skovrejsning Landområder 5 Vindmøller (forslag) Trøllundvej 6 Vindmøller (forslag) Nollund Kirkevej 7 Vindmøller (forslag) Gildbjergvej 8 Vindmøller (forslag) Kolstrupvej 10 Vindmøller (forslag) Ravlundvej 11 Erhvervsformål, Stilbjergvej og Montanavej Billund 14 Rådhuset, Jorden Rundt (forslag) Grindsted 15 Boligformål, Hybenvej (forslag) Billund PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 33

OVERSIGT OVER UDARBEJDEDE LOKALPLANER I PERIODEN 2006-2011 Lokalplan Anvendelse og sted Kommuneplantillæg Grindsted 139 Industri, Danisco i Østbyen 140 Boligformål, Morsbøl Søpark 141 Boligformål, Sjællandsgade 143 Boligformål, Engsøparken 212 Erhvervsformål, Hedemarken 213 Boligformål, Dalsøvej 216 Boligformål, Daltoften 225 Bolig- og erhvervsformål, Nørre Torv 230 Idræts- og kulturcenter, Tinghusgade - Magion nr. 1 232 Centerformål, Vestergade 234 Erhvervsformål, Thorsvej m.fl. 241 Parkeringsplads, Vesterbrogade 251 Rådhus, Jorden Rundt (forslag) nr. 14 253 Centerformål, Nørre Torv (forslag) Billund 124 Boligformål, Søndermarksvej 201 Bolig- og turismeformål, Åstvej 204 Bolig- og centerformål, Svinget og Gammelbro 208 Boligformål, Bakkelien 211 Erhvervsformål, Majsmarken 237 Boligformål, Hovedgaden 240 Erhvervsformål, lufthavnsområdet 248 Erhvervsformål, Stilbjergvej og Montanavej nr. 11 250 Boligformål, Hybenvej (forslag) nr. 15 Sdr. Omme 215 Detailhandelsformål, Rahbæksvej 217 Varmeværk, Nedergårdsvej Lokalplan Anvendelse og sted Kommuneplantillæg Vorbasse 233 Boligformål, Sønderhedevej 236 Bolig og menighedshus, Kirkegade Hejnsvig 231 Solfangeranlæg, Østermarksvej Filskov 137 Erhvervsformål, Industrivangen 138 Erhvervsformål, Industrikrogen 142 Boligformål og kirkegård, Kirkehusvej 205 Aflyst af lokalplan 238 206 Boligformål, Kirkehusvej 227 Friplejehjem, Omme Landevej 238 Boligformål, Omme Landevej Det åbne land 127 Erhvervsformål, Krog Skolevej ved Billund 203 Jordbrugsparceller, Nebelvej ved Vorbasse 209 Jordbrugsparceller, Toftegårdsvej ved Filskov 210 Jordbrugsparceller og boliger, Nollundvej/Klostervej ved Nollund 235 Boligformål, Holdgårdsvej ved Sdr. Omme 3 242 Vindmøller, Trøllundvej (forslag) 5 243 Vindmøller, Nollund Kirkevej (forslag) 6 244 Vindmøller, Gildbjergvej (forslag) 7 245 Vindmøller, Kolstrupvej (forslag) 8 247 Vindmøller, Ravlundvej (forslag) 10 34 PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE

REVISION AF KOMMUNEPLAN 2009-2021 REVISIONSBESLUTNING FOR REVISIONSBESLUTNING FOR gelse af bebyggelse beliggende på INDSENDELSE TREKANTOMRÅDET BILLUND KOMMUNE den anden side af byzoneafgræns- AF KOMMENTARER Der vil ske en delvis revision af Der vil ske en delvis revision ningen. Igangværende planlæg- Eventuelle idéer, forslag og kom- den gældende Kommuneplan 2009- af den gældende Kommuneplan ning kan også medføre ændringer mentarer til planstrategien sendes 2021, Hovedstruktur og retnings- 2009-2021, lokal del for Billund i rammebestemmelserne, f.eks. på til Billund Kommune, Jorden Rundt linjer for Trekantområdet, med føl- Kommune. grund af udviklingen af Børnenes 1, 7200 Grindsted eller Kommune- gende emner: Hovedstad. plan@billund.dk. Mærk indlægget På baggrund af nedgang i konjunk- eller mailen Kommuneplan. Dit Principper for bæredygtig udvik- turerne er nybyggeriet og dermed Emner for en delvis revision af den indlæg skal være fremme senest ling af byer og landdistrikter. behovet for nye arealer ikke ste- gældende Kommuneplan 2009- den 22. februar 2012. Udpegning af særligt værdifulde get så meget som forventet. Selv 2021, lokal del for Billund Kom- landbrugsområder, områder til med et opsving er der tilstrækkeligt mune: MILJØVURDERING store landbrugsbygninger og rummelighed i Kommuneplan 2009- Tilpasning til statslige, re- Der er ikke udarbejdet en miljøvur- områder til biogasanlæg. 2021 i de næste 4 år. gionale og kommunale planer dering i tilknytning til planstrate- Ajourføring og opdatering i for- samt ny lovgivning. gien, da den ikke i sig selv giver hold til statslige og regionale Der er derfor ikke behov for ud- Ajourføring af og evt. nye grundlag for at tillade byggeri, an- planer samt ændret lovgivning læg af nye områder til byudvikling lokale retningslinjer lægsarbejde m.v. Eventuel omrokering af arealud- ved denne revision. Lokalt kan der Ajourføring og kvalitetstjek læg i byer og mellem byer. dog være behov for reguleringer af af bestemmelser i forhold til Ajourføring af arealudpegninger, arealudlæg og regulering af forde- lokalplanlægning, admini- retningslinjer og redegørelser og lingen. stration og øvrig kommunal evt. nye retningslinjer på bag- planlægning i den forløbne grund af erfaringer fra admi- Rammerne for lokalplanlægningen planperiode. nistrationen af kommuneplan gennemgås med henblik på at sam- Placering af en udvalgsvarebu- 2009-2021. le op på nogle ting, som ikke blev tik over 2.ooo m 2 i Grindsted. Udpegning af badevandsområ- nået ved kommuneplanens ved- Ajourføring af rammeområder, der. tagelse, f.eks. ensretning af ram- f.eks. inddragelse af randbe- mebestemmerne for de grønne og byggelse i byafgrænsningen af de offentlige områder samt inddra- bymønsterbyerne. PLANSTRATEGI 2011 BILLUND KOMMUNE 35