Sundhedscenter Haderslev Et sundhedscenter med fokus på den mentale sundhed.



Relaterede dokumenter
Sundhedscenter Haderslev Et sundhedscenter med fokus på den mentale sundhed.

Ideoplæg til Sundhedscenter Haderslev, oktober 2012

idéoplæg Psykiatrien i Region Syddanmark Etablering af Lokalpsykiatrisk Center i Brørup

Sundhedscenter Haderslev

Standard for Programoplæg

Vision for Fælles Sundhedshuse

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Psykiatri- og socialområdet

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Resume af forløbsprogram for depression

idéoplæg Psykiatrien i Region Syddanmark Etablering af Lokalpsykiatrisk Center i Tønder

Hvad er mental sundhed?

Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Notat. Københavns Kommunes høringssvar på Region Hovedstadens plan Sammen om psykiatriens udvikling Treårsplan

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

SUNDHEDSPOLITIK

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Center for Sundhed - Holstebro

Center for Sundhed - Holstebro

STATUS PÅ PSYKIATRIBYGGERIERNE Psykiatri- og Socialudvalgsmøde, den 1. april 2014

SUNDHEDSPOLITIK

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Sundhedsaftale

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Udmøntning af budgetmidler til psykiatrien og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Samlokalisering af enheder på Amager

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Fremskudt sundhedsindsats

Sundhedscenter Haderslev / bilateralt samarbejde / Dato for seneste opdatering:

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Aktiviteter og Fællesskaber. Den Sociale Vejviser. Mentorordning. Rådgiv -ninger

Transkript:

Ideoplæg/Idebeskrivelse Sundhedscenter Haderslev Et sundhedscenter med fokus på den mentale sundhed. Et samarbejde mellem Region Syddanmark, Haderslev Kommune, UC Syddanmark og private behandlere. 12/36182

INTRODUKTION TIL BYGGEPROJEKTET Sundhedscenter Haderslev bliver en gevinst for borgerne i Haderslev. Det er et godt eksempel på, at samarbejde mellem Region Syddanmark, UC Syddanmark og Haderslev Kommune kan skabe innovative løsninger, der styrker det nære sundhedsvæsen med blandt andet sundhedstilbud og borgerrettet forebyggelse. Det bliver et enestående samarbejde til gavn for borgerne, hvor der skabes en indgang til sundhedsydelserne. Det er visionen, at sundhedscentret er for alle borgere fra børn og unge til ældre, og at det opleves som et synligt, tilgængeligt og attraktivt sted at komme. Det er vigtigt, at sundhedscenteret er beliggende, hvor borgerne i forvejen har deres daglige gang. En placering på Clausensvej vil kunne give synergier til centeret, som kan få flere til at opsøge stedet, og derigennem få kendskab til tilbud og muligheder for at vedligeholde eller udbygge egen (og måske også andres) sundhed. Det er nytænkende, at vi sammen laver et sundhedscenter, hvor mental sundhed er det primære fokus. Mennesker med mentale udfordringer har i særlig grad brug for, at systemerne taler sammen. Derfor er det vigtigt hele tiden at arbejde med, hvordan vi på tværs af sektorer kan medvirke til at skabe sammenhængende forløb. En af vejene til mere sammenhængende forløb er at mindske afstanden mellem sektorerne. Dette sker gennem en fysisk placering af såvel den regionale som den kommunale psykiatriindsats i Sundhedscenter Haderslev. Dette vil bidrage til at skabe en styrket sammenhæng mellem den regionale og den kommunale indsats til glæde og gavn for borgerne i Haderslev Kommune. Borgere med mentale udfordringer har ofte også en kontakt til Jobcenteret i forhold til afklaring af fx forsørgelsesgrundlag, sygemelding eller andre sociale tiltag. Derfor sættes der også fokus på samspillet mellem Lokalpsykiatrien, Jobcentret, socialpsykiatrien og misbrugsbehandling. Netop dette samspil er vigtigt, da en stor andel af borgerne på kontanthjælp og sygedagpenge har mentale udfordringer i større eller mindre grad (kilde: Jobcenter Haderslev). I tilknytning til sundhedscentret er der også planer om at etablere en sundhedshave, hvor grønne rammer kan være med til at give en sundhedsfremmende gevinst for mennesker med både mentale og fysiske helbredsvanskeligheder. Sundhedscenterets placering ved UC Syddanmark giver mulighed for at skabe synergier, eksempelvis omkring læringsmiljøer og fælles lokaler. Der arbejdes også med at etablere et solidt samarbejde om mulige synergier med de praktiserende læger og andre relevante behandlere til gavn for borgerne. Der er dertil et ønske om at åbne for et tættere samarbejde med patientforeningerne og andre frivillige, idet disse kan være med til at løfte vigtige informations- og oplysningsopgaver i forhold til såvel behandlings- som forebyggelsesarbejdet. I Sundhedscenter Haderslev vil der skulle samarbejdes tæt mellem: Almene sundhedstilbud Praktiserende læger og andre behandlere Psykiatri og misbrug både kommunale og regionale tilbud Jobcenter Praktiserende læger og andre behandlere (i det omfang de flytter ind i centret) Etableringen af lokalpsykiatrien i Sundhedscenter Haderslev er en del af implementeringen af Region Syddanmarks psykiatriplan. De ambulante behandlingstilbud i lokalpsykiatrien er således indgangsporten til psykiatrien i Region Syddanmark. Tilsvarende skal etableringen understøtte opfyldelse af psykiatriens målbillede 2013 2016, som fokuserer på; Kvalitet i tilbuddene

Sammenhæng i behandlingen Tilgængelighed Effektivitet INDHOLDET I SUNDHEDSCENTER HADERSLEV 1 Almene sundhedstilbud I Haderslev Kommune vægtes det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed rækker ud over blot helbredstilstanden. Sundhedsfremme skal derfor være en samordnet indsats, der hjælper og understøtter den enkelte i at leve et sundt liv. Det er den enkelte, der har ansvaret for at føre en sund livsstil, men det er kommunens opgave at sørge for, at det sunde valg bliver det lette valg. Sundhedscentret vil rumme mange forskellige faggrupper og funktioner indenfor almen sundhedsfremme med det formål at styrke det nære sundhedsvæsen. Følgende kommunale sundhedstilbud indgår: almene livsstilstilbud (rygestop, motionstilbud m.fl.) tilbud til kronisk syge sygeplejeklinik inkontinensklinik sundhedspleje velfærdsteknologisk testcenter fremskudt visitation og straksudlevering af hjælpemidler tilbud om kræftrehabilitering tilbud til socialt udsatte og sindslidende andre sundhedsfremme og livsstilstilbud

tilbud til borgere med sen hjerneskade funktionstest til beskrivelse og afklaring af borgerens arbejdsevne aktivering eksempelvis i form af fysisk træning og vejledning om KRAM-faktorer for at opkvalificere borgeren til beskæftigelse. Følgende regionale sundhedstilbud indgår: Jordmoderkonsultation Lægevagt TKL afklarer om den skal indgå i projektet Haderslev Jordemodercenter danner rammerne om i alt 5 jordemoderkonsultationer, herunder konsultation for gravide med BMI>27, omsorgskonsultation for gravide med særlige behov for omsorg, etnisk konsultation (for ikke dansksprogede gravide) og konsultation for basisgravide (dansksprogede gravide over 20 år med BMI<27, uden psykiske eller sociale problemstillinger). Graviditetsundersøgelserne foregår i dagtiden, typisk mandag til torsdag. Desuden afholdes eftermiddage og aftner i jordemodercenteret fødsels og forældreforberedelse med deltagelse af alt fra 2-40 personer. Samtaler i fødeplanambulatoriet, diverse møder og kurser i jordemoderregi er også en almindelig del af brugen omkring centret. I 2012 blev der i centret betjent 410 gravide til førstegangsundersøgelse, 1730 til et gengangerbesøg og 259 gravide deltog i et fødsels og forældreforberedende tilbud. Jordemødrene i centeret har gennem mange år haft et nært samarbejde med sundhedsplejen og her særligt tilbuddet under Haderslev kommune, Ung Mor. Det er således meget beklageligt at netop disse er fraflyttet matriklen på Simmerstedvej og bestemt i fremtiden ønskeligt med en nærmere fysisk beliggenhed, både med tilbudet omkring Ung Mor og sundhedsplejen generelt. Derudover ville en fysisk nær beliggenhed med praktiserende læger og fysioterapeuter kunne bære et frugtsommeligt samarbejde. Hos lægevagten kan borgere få adgang til lægehjælp fra en praktiserende læge, hvis der skulle opstå behov herfor uden for borgerens egen læges åbningstid. Det vil typisk være akut opstået sygdom af almen medicinsk karakter, som bedst kan behandles af en praktiserende læge. Lægevagtsordningen varetages af en række af regionens praktiserende læger, og derfor vil det være skiftende læger, der er til stede. Vagtlægen er kun at finde uden for normal dagtid samt i weekender og på helligdage. Borgere kan visiteres til behandling af vagtlægen, hvilket kan foregå som sygebesøg hos borgeren selv, eller som en almindelig konsultation i vagtlægens konsultationslokale i sundhedshuset. Derfor vil vagtlægen som udgangspunkt kun være til stede i sundhedshuset, når der er behov for det. Information og oplysning er en vigtig del af forebyggelsesarbejdet. I sundhedscenteret kan der således også være undervisning til borgere med mentale sygdom og pårørende omkring fx angst, depression og demens samt undervisning til borger med kroniske sygdom og disses pårørende. For at kunne udnytte sundhedscentret fuldt ud skal lokalerne kunne anvendes af alle interessenter. Der vil være brug for træningslokale(r), samtalerum/møderum, undervisningslokale(r), og meget gerne et træningskøkken. Dertil er der brug for kontorfaciliteter, toiletter, depotfaciliteter og personalerum. 2 Praktiserende læger og andre behandlere De praktiserende lægers inddragelse i sundhedscenteret er vigtig. De praktiserende læger er centrale i patientbehandlingen i Danmark, og er gennemgående tovholdere i patienternes

forløb. De praktiserende læger har i løbet af et år kontakt med 89 % af befolkningen (enten direkte eller pr. telefon). Det er også relevant at inddrage speciallæger samt andre behandlere med overenskomst med sygesikringen, såsom fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, diætister, fodterapeuter og tandlæger i Sundhedscenter Haderslev. Som en option i forbindelse med byggeriet planlægges der med mulighed for i alt 1.000 m2 til 2 klinikker,. Det skal afklares senest ved opstart af dispositionsforslagsfasen, hvorvidt der er interesserede behandlere Hvis der er interesserede læger til klinikkerne vil klinikkerne blive opført af Haderslev Kommune og udlejet til lægerne. 3 Psykiatri og misbrug Styrkelse af sammenhæng i indsatsen for personer med psykiatriske lidelser er et af 6 fokusområder i regeringens psykiatriudvalgs rapport om fremtidens psykiatri fra oktober 2013. TKL SKRIVER NOGET OM DEN NYE BETÆNKNING FOR OMRÅDET. MMennesker med en psykiatrisk lidelse har i særlig grad brug for, at systemerne taler sammen. Derfor er den mentale sundhed i fokus i sundhedscentret, idet der gennem samarbejde arbejdes for at skabe en styrket og koordineret indsats omkring borgerne. Med baggrund i at det i psykiatriplanen for Region Syddanmark er besluttet, at der skal placereres et lokalpsykiatrisk center i Haderslev, er det oplagt at samtænke den fysiske placering af de kommunale og regionale psykiatritilbud i sundhedscentret. Det vil grundlæggende skabe en indgang til specialiseret behandling og støtte for personer med psykiatrisk lidelser i byen. En samtænkning af de psykiatriske tilbud åbner for at borgere med udfordringer omkring den mentale sundhed kan modtage sammenhængende tilbud om deres sygdom, deres arbejdsmarkedstilknytning og relaterede livsstilsudfordringer. Det kommunale og regionale projekt om fælles psykiatriindsats på tværs af sektorer understøttes hermed. I sundhedscentret skal følgende kommunale tilbud indgå: pårørendeundervisning undervisning i egen sygdom tilbud om fysisk aktivitet for borgere med mentale sundhedsudfordringer Rådgivningscentret (behandling og rådgivning om alkohol og misbrug) socialpsykiatrisk bostøttekorps cafe og væresteds aktiviteter. I sundhedscentret skal følgende regionale lokalpsykiatriske tilbud indgå: almen Lokalpsykiatri Haderslevambulant behandling individuelt og i grupper opsøgende teams base for regionale specialiserede teams (oligofreni, retspsykiatri mv.), når de er i byen pårørendeundervisning undervisning i egen sygdom oplysning og åben rådgivning om psykisk sygdom (Psykinfo) Lokalpsykiatrien skal i fremtiden være indgangsport og omdrejningspunkt for den regionale psykiatri En samtænkning af de psykiatriske tilbud åbner for at borgere med udfordringer omkring den mentale sundhed kan modtage sammenhængende tilbud om deres sygdom, deres arbejdsmarkedstilknytning og relaterede livsstilsudfordringer. Projektet om fælles psykiatriindsats understøttes hermed.

4 Patient- og frivilligforeninger Et tættere samarbejde med patientforeningerne er vigtigt, da de spiller en stigende rolle i forebyggelsesarbejdet. Ved at give mulighed for, at patient- og frivilligforeninger kan få stillet lokaler til rådighed (dobbeltudnyttelse af lokaler) vil deres arbejde til gavn for borgerne kunne understøttes. Der tænkes et aktivt samarbejde med de frivillige, herunder også mulighed for at præsentere borgerne for tilbud fra og deltagelse i foreningslivet. 5 Sundhedshave Haderslev Kommune ønsker at etablere og drive en sundhedshave i tilknytning/som en del af udenomsarealet. Aktuel forskning viser, at naturen og grønne områder har en indvirkning på sundheds- og rehabiliteringsprocesser. Udendørsarealerne omkring sundhedscentret skal anlægges, så de understøtter centrets vision og fokus på mental sundhed. En del af udendørsarealerne skal etableres som sundhedshave. Sundhedshaven er en have, der er anlagt ud fra en bevidsthed om formgivning og indhold, der støtter og stimulerer mennesket til bedre helbred og øget velvære. Haven indrettes, så den kan bruges til arbejdsmarkedsrettede tilbud til borgere, der er sygemeldte med stress og udbrændthed. Haven skal samtidig indrettes, så den inspirerer til fysisk aktivitet og leg for alle aldre. 6 Pædagogisk læringsmiljø Sundhedscenteret vil i samarbejde med UC Syddanmark udvikle et sundhedspædagogisk læringsmiljø der fremmer både borgerens og medarbejderens sunde og meningsfulde liv. Læringsmiljøet vil invitere til, at den enkelte oplever sig mødt og får initieret en personlig læringsproces, der inddrager deres individuelle ressourcer og udfordringer i livet. Den individuelle læringsproces er styret af de mål og ønsker borgeren har for deres sunde og meningsfulde liv. Derved vil læringsmiljøet være kendetegnet ved en dialogisk og kompetenceudviklende tilgang, der ser alle mennesker som unikke. 7 UC Syddanmark UC Syddanmark ejer Clausensvej 3 og 5, hvor Sundhedscenter Haderslev ønskes placeret. Grundene er naboarealerne mod vest for Campus Haderslev. UC Syddanmarks Campus Haderslev er presset lokalemæssigt og ønsker derfor at frigøre arealer i de nuværende bygninger. Det kan ske ved at indgå et samarbejde om køkken- og kantinefunktioner samt ved etablering af 2 undervisningslokaler i forbindelse med Sundhedscenter Haderslev. Endvidere er der behov for etablering af 30 parkeringspladser i tilknytning til byggeriet. STAMOPLYSNINGER Beliggenhed: Clausensvej 3 og 5, Haderslev Matrikler og areal:

Det samlede grundareal er iht. BBR på 12.492 m2 og udgøres af to tilgrænsende matrikler Clausensvej 3, matr. Nr. 1031 på 6.400 m2 og Clausensvej 5, matr. Nr. 4740 på 6.492 m2. Grundene ejes af University College Syddanmark. Endvidere vil der skulle ske en sammenbygning med UC Syddanmarks Campus Haderslev vianabomatriklen 755, Lembckesvej 9. Der er med henblik på et tidligere projekt udarbejdet en lokalplan 10-6 - for et storbutikcenter. Lokalplanen giver med en bebyggelsesprocent på 110 mulighed for at bygge i alt 16.381 m2. Clausensvej 3 og 5 ligger tæt på motorvejen og i nærheden af busterminalen. LOKALISERING Projektet forventes gennemført som et nybyggeri med sammenbygning med nuværende bygning øst for nybygningen. For at sikre mulighed for evt. senere udvidelser af centret Der planlægges der med en udvidelsesmulighed på ca. til 30 % af det bebyggelsesareal der er disponeret med (ca. 5.530 m2 brutto). Det svarer til i alt ca. 2.000 m2, brutto. Den samlede bebyggelse vil således kunne blive ca. 7.500 m2. Det vil være nødvendigt at anlægge parkeringspladser under terræn pga. grundens hældning, og i et større antal pga. den forventede trafik af brugere af sundhedscentret. Den skønnede merudgift hertil er ca. 11,0 mio. kr. Sammenbygningen tænkes at skulle indeholde forbindelsesbygning, to undervisningslokaler samt kantine- og køkkenfunktioner for UC Syddanmark.

Ca. midt på matr. Nr. 4740, Clausensvej 5 ligger der et vandhul på ca. 400 m2. Vandhullet er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3. Ændring af vandhullets tilstand kræver derfor tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 35, stk. 3. Det er i forbindelse med behandlingen af et tidligere projekt på grundene godkendt at der anlægges min. 120 m2 vandflade i områdets grønne arealer eller i umiddelbar nærhed efter aftale med grundejer. Det resterende areal (280 m2) vandflade blev godkendt placeret i forbindelse med grønne arealer et andet sted som Haderslev Kommune godkender. Der foreligger en tidligere aftale med Haderslev Kommunes miljøafdeling om, at vandhullet kan etableres i UC Syddanmarks parkareal. PLANLOVSMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER Gennemførelsen af projektet er betinget af udarbejdelse af en ny lokalplan. Arbejdet med lokalplanen vil blive igangsat umiddelbart efter godkendelsen af ideoplægget/idebeskrivelsen. Lokalplanen forventes endeligt vedtaget ca. 5-6 mdr. efter godkendelsen af dispositionsforslaget. TIDSPLANEN SKAL TILPASSES DETTE!! TIDSPLAN Fasebeskrivelse Start Slut Ideoplæg/Idebeskrivelse Byggeprogram, anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb Totalrådgivervalg og rådgivningskontrakt Dispositions- og projektforslag Lokalplanbehandling Udarbejdelse af for- og hovedprojekt Prækvalifikation af entreprenører (fagentrepriser) Tilbudsfase Evaluering og kontrahering Anlægsfase November 2013 Januar 2014 April 2014 August 2014 November 2014 December 2014 Februar 2015 Juli 2015 Oktober 2015 Marts 2016 Januar 2014 Maj 2014 Juli 2014 November 2014 Maj 2014 Juni 2015 Maj 2015 September 2015 Februar 2016 Februar 2017 INTERESSENTER Nedenstående er en foreløbig oplistning af projektets interessenter. Der foretages i programfasen en egentlig interessentanalyse. Eksterne interessenter: Planlovsmyndighed, Haderslev Kommune Byggesagsbehandlende myndighed, Haderslev Kommune Interne interessenter: Regionsråd Haderslev Byråd, Økonomiudvalg og fagudvalg UC Syddanmark RISIKO (Her anføres efter en foreløbig vurdering Projektets projektmæssige usikkerhed (placering, indretning mv.)

Projektets økonomiske usikkerhed med angivelse af skønnet usikkerhedsmargen med henblik på efterfølgende udarbejdelse af en nærmere risikoanalyse i programfasen) ENERGI OG MILJØ Haderslev Kommunes energipolitik, marts 2009, fastsætter, at det er vigtigt, at energiforbrugende anlæg i nye bygninger og ved større ombygninger udføres så energieffektive som muligt. Har regionen en målsætning/krav vi skal leve op til? DET SKRIVER LEIF NOGET OM Byggeriet skal opfylde lavenergiklasse 1. For at kunne opfylde kravene til klasse 1 byggeri, vil det formentlig være nødvendig at vurdere etablering af supplerende energikilder såsom jordvarme og solceller. Særlige indsatsområder Byggeriet skal gennemføres som miljøbevist projektering- og byggeri. Ved udarbejdelse af byggeprogram foretages energi- og miljøkortlægning, med henblik på at indarbejde kendt teknologi til effektiv energiudnyttelse og begrænsning af skadelige miljøpåvirkninger. Der foretages således valg, der vil have effekt på både materialer og bygningens drift i øvrigt Energi- og miljøkortlægningen gennemføres i byggeprogramfasen og dokumenteres i et notat, der vedlægges byggeprogrammet. Konkrete løsningsforslag beskrives i byggeprogrammet og indarbejdes i efterfølgende projekteringsfase. ØKONOMI (Her anføres Overordnet økonomisk skøn over anlægsudgifter med angivelse af indekstal Overordnet økonomisk skøn over driftsudgifter opgjort i o personaleudgifter, o afledt teknisk drift og o øvrige udgifter med henblik på indarbejdelse i anlægs- og driftsbudget) En samlet anlægsramme på kr. xxx mio. i index xxx.x De afledte driftsudgifter (personaleudgifter, afledt teknisk drift mv.) vil blive nærmere afklaret i den videre projekteringsfase. Det foreliggende overslag baserer sig på xxxx. I forbindelse med forelæggelse af byggeprogrammet vil der foreligge en gennemregning af projektet, Der er heller ikke i byggesummen taget højde for de afledte bygningsudgifter, der følger at bygge en klasse 1 bygning. Det endelige overslag over økonomien i byggeprojektet vil blive fremlagt samtidig med byggeprogrammet. Samarbejdsmodel i anlægs- og driftsfasen Adressere, at der er en udfordring omkring fastlæggelse af model. Vi behøver ikke komme med løsningen, men påpege at:

- anlægsfasen, etableres der eksempelvis en fælles juridisk enhed - mellem kommune og region -, som er bygherre. Hvordan håndteres tvister mellem kommune og region i anlægsfasen, hvordan håndteres evt. økonomiske afviglser i forhold til budgettet. - Driftsfasen, ditto i forhold til ovenstående Synes der skal fremgå noget herom. Bare så styregruppe og politikere kan se, at vi er opmærksomme på, at problemer løses bedst i fredstid. Den konkrete samarbejdsmodel kan fremgå senere i processen. KONKLUSION På baggrund af undersøgelserne vedr. lokalebehov, herunder funktion, økonomi, tid, lokalisering samt foreløbig vurdering af risiko er der foretaget en samlet afvejning i projektet. På denne baggrund indstilles at (vedr. projektet) at (vedr. anlægsøkonomi optagelse i budgettet) at (vedr. driftsøkonomi optagelse i budgettet)