Restaurering og vedligehold af stenalderens dysser og jættestuer i Danmark

Restaurering og vedligehold af stenalderens dysser og jættestuer i Danmark - Redegørelse for det hidtidige arbejde - Forslag til indsats for de kommende år Indledning I Danmark findes der omkring 2500 fredede megalitgrave fra stenalderen. Heraf er de 500 jættestuer og 2000 er dysser. De er en vigtig del af Europas arkæologiske og arkitektoniske kulturarv og har stor betydning for vor viden om en af de første agerbrugskulturer i denne del af verden. Formidling af denne viden til offentligheden sker bl.a. i kraft af de mange besøgende, årligt omkring 10-15.000 ved hver af nogle af de vigtigste jættestuer, heraf mange turister og skoleklasser. Efter et forsigtigt skøn besøges megalitgravene af mindst 200.000 personer årligt. Figur 1. Strids Mølle, foråret 2005. En nedskredet dæksten løftes op. De danske dysser og jættestuer er ikke noget lokalt fænomen, men er en del af et næsten pan-europæisk kulturkompleks. Men denne kultur er særligt rigt repræsenteret i Danmark; ingen andre steder findes der så høj en koncentration af megalitgrave. Derfor har vi også en særlig forpligtigelse til at bevare dem. Den nuværende restaureringsindsats er baseret på en særlig finanslovsbevilling i perioden 2005-08. Denne bevilling gør det muligt at bringe fortidsminderne i forsvarlig stand. Hvis vi fortsat skal leve op til vore bevaringsforpligtelser, er der også fremover behov for en indsats på dette niveau. Figur 2. Stuehøj i Ølstykke, 2006. Indvielse af den nyrestaurerede jættestue. 1

Historik: restaurering af dysser og jættestuer - 1970 erne til 2003 Arbejdet med at tilse og restaurere megalitgravene blev i en årrække varetaget af Skov- og Naturstyrelsens kulturhistoriske kontor og senest i Kulturarvsstyrelsen. I Skov- og Naturstyrelsens regi blev behovet for pleje af megalitgravene fra 1991 til 1996 tilgodeset inden for rammerne af den såkaldte Megalitkampagne. Efter kampagnens nedlæggelse blev arbejdet i nogle år udført af to fuldtidsansatte og med en varierende driftsbevilling. I 2003 blev området overflyttet til Nationalmuseet. P.t. er området bemandet med en fast fuldtidsstilling og et årligt driftsbudget på kr. 425.000, hvilket i sig selv kun er tilstrækkeligt til at overvåge anlæggene og udføre enkelte, mindre reparationer. Restaurering og vedligehold af dysser og jættestuer under den særlige finanslovsbevilling for 2005-2008 Baggrund Med Finansloven for 2005 blev det vedtaget at gøre en ekstraordinær indsats for restaurering og vedligeholdelse af de fredede fortidsminder i form af en fireårig restaureringskampagne. Kampagnen tog særligt sigte mod de fredede fortidsminder, som indeholder konstruktioner af sten og tegl. Det drejer sig i al væsentlighed om stenalderens dysser og jættestuer, altså megalitgrave, samt ruiner af borge, kirker og klostre fra middelalderen. Kampagnen fik en bevilling på 20 millioner fordelt over fire år. Kulturarvsstyrelsen, som administrerer kampagnen, besluttede, at midlerne skulle fordeles således, at arbejdet med megalitgravene fik tilført 20% af beløbet, altså 1 million årligt, mens arbejdet med ruiner af borge, kirker og klostre fra middelalder og nyere tid fik tilført 80% af beløbet, altså 4 millioner årligt. Prioritering af opgaver Som et led i forarbejdet blev der i løbet af 2004 foretaget en katalogisering og prioritering af alle restaureringskrævende anlæg. Af Danmarks 500 jættestuer er mange jordfyldte eller totalt sammenstyrtede og blev ikke inddraget i prioriteringen. Omkring 92 var allerede restaureret inden for de seneste to årtier og vil kunne holde i mange år fremover. 151 jættestuer behøvede restaurering, enten helt akut eller for at forhindre større skader i at udvikle sig. Af de 2000 dysser m.m., som er mere simple og robuste konstruktioner, behøvede 27 restaurering. En meget stor del af dysserne henlå i sammenstyrtet tilstand, men mange andre var dog velbevarede og ikke restaureringskrævende. Yderligere 45 dysser og megalitgrave fra senere perioder af stenalderen blev restaureret inden for de seneste to årtier forud for kampagnen. Antal fredede megalitgrave i Danmark Allerede restaurerede Restaureringskrævende Jættestuer 500 92 151 Dysser m.m. 2000 45 27 Sum 2500 133 178 Opgaverne blev tildelt tre prioriteter. Prioritet 1-opgaverne havde det største behov for istandsættelse og omfattede de anlæg, hvor skadernes omfang var så stort, at der i løbet af kort tid eller få år ville være fare for monumenternes holdbarhed eller de besøgendes sikkerhed. Prioritet 2-opgaverne havde ikke akutte eller hastigt accelererende skader og ville i de fleste tilfælde kunne ligge urørte de næste 5-10 år. Prioritet 3-opgaverne havde på længere sigt et vedligeholdelsesproblem, men ville kunne ligge urørte i en periode ud over 10 år. Prioriteringen rettede sig i nogen grad efter, hvorvidt der var offentlig til monumenterne samt bevaringsgraden. En række anlæg var delvist sløjfede og dermed mindre seværdige og indgik derfor slet ikke i prioriteringssystemet. Antal restaureringskrævende megalitgrave, efter prioritet. Prioritet 1 75 Prioritet 2 57 Prioritet 3 46 Sum 178 2

Restaureringsarbejdet 2005-2008 I løbet af restaureringskampagnens fire år bliver der udført i alt 29 større og mindre opgaver. Heraf er de 12 prioritet 1-opgaver, to er prioritet 2-opgaver mens de 13 er uden for prioriteringssystemet. Af de sidstnævnte skyldes de syv, at der med kort varsel bliver nyetableret offentlig mens de otte skyldes akutte sikkerhedsproblemer ved anlæg med eksisterende offentlig. Arbejdsplan prioritet 1 28% Arbejdsplan prioritet 2 41% Ny prioritering p.g.a. nyetableret offentlig 24% 7% Akut opgave/sikkerhedsproblem ved eksisterende offentlig Figur 3. Fordeling af de 29 gennemførte/planlagte opgaver i perioden 2005-2008. Opgaverne er yderligere klassificeret efter deres omfang: klasse A er mindre opgaver af 1-2 ugers varighed, hvor der er foretaget begrænsede istandsættelser. Klasse B er større opgaver, hvor der er foretaget flytning eller justering af enkelte bære- eller dæksten og større jordarbejder. Klasse C er de mest omfattende opgaver, hvor helt eller delvis sammenstyrtede jættestuer er blevet istandsat. Flere af anlæggenes bære- og dæksten er justeret og sikret, og der er lavet omfattende jordarbejder, f. eks. reetablering af manglende højdække. Efter dette system bliver der udført 13 klasse A-opgaver, seks klasse B-opgaver og ti klasse C-opgaver. Det svarer til ca. halvanden større opgave pr. forårs- og efterårssæson, mens de øvrige opgaver fordeles ud over resten af året. De tilførte midler er hvert år blevet brugt op. I opgørelsen fra 2004 optræder der i alt 178 restaureringskrævende megalitgrave. Med 29 udførte opgaver i 2005-2008 bliver der umiddelbart udført 16 % af arbejdet i løbet af fire år. Det skal dog bemærkes, at kun 14 af opgaverne indgik i det oprindelige prioriteringssystem. De sidste 15 opgaver er, som beskrevet ovenfor, kommet til i løbet af de to år. Der bliver således udført ca. 8 % af den oprindelige arbejdsmængde. Tolv af de 14 opgaver fra det oprindelige prioriteringssystem er prioritet 1-opgaver. Ud af de 75 prioritet 1-opgaver fra 2004-opgørelsen bliver der således blevet udført 16 % i løbet af 2005-2008. Formidling Restaurering er et centralt element i formidlingen af fortidsminderne. I første omgang selvfølgelig for at sikre fortidsmindets blotte eksistens, og for at det skal være sikkert for publikum. Men også for at fortidsmindet skal være praktisk tilgængeligt og forståeligt for de besøgende. Det skal bemærkes, at flere af de nytilkomne restaureringsopgaver skyldes forskellige myndigheders og private organisationers interesse i og bidrag til at skabe offentlig til monumenterne. Denne interesse hilses meget velkommen, idet offentlighedens og ejerskab jo er nogle af de vigtigste aspekter ved arbejdet med de fredede fortidsminder. En række af de megalitgrave, som er blevet restaureret i 2005-2006, har været genstand for særlige formidlingstiltag. Vigtigst er: Strids Mølle hvor der er blevet skabt offentlig 3

til en jættestue og to langdysser ved den meget naturskønne udmunding af Bavelse sø. Stedet rummer nu en klynge af tre langdysser, en runddysse og en jættestue, alle med offentlig. Svinø Østerhøj hvor en jættestue indtil nu har ligget som en sammenstyrtet ruin midt på en mark uden offentlig. Jættestuen er nu istandsat, og der er offentlig via et stisystem, skabt på initiativ af en forening af lokale lodsejere. Dette stisystem omfatter også offentlig til en anden jættestue på Svinø, Måneshøj, som blev restaureret i 2004. Stuehøj som befinder sig i et grønt område centralt i Ølstykke by. Jættestuen har i mange år været delvist sammenstyrtet og derfor afspærret. Kammeret er nu istandsat i samråd med Ølstykke kommune og den lokale grundejerforening, og der er indført offentlig. Figur 4. Restaureringsarbejde ved Strids Mølle foråret 2005. Øvrig formidling Der foregår en omfattende, direkte formidling i forbindelse med selve feltarbejdet, idet der på de større projekter typisk er flere hundrede besøgende. Der arrangeres lejlighedsvis strukturerede rundvisninger. Dertil er restaureringsmedarbejderne begyndt at lægge generel information om megalitgrave og specifik information om konkrete restaureringsprojekter på Nationalmuseets internetsider, se: www.nationalmuseet.dk/sw27249.asp. Der laves formidling i form af foredragsvirksomhed, både populært men også i forbindelse med nationale og internationale videnskabelige konferencer. Arkæologiske resultater I forbindelse med alle restaureringer foretages der, i henhold til Kulturarvsstyrelsens foreskrifter, en grundig registering af monumenternes tilstand før restaureringen samt af de restaureringsindgreb, som foretages. Registreringerne, som sker i form af opmålinger, fotografering og beskrivelser af iagttagelser, udgør vigtige arkæologiske data. Disse data behandles i rapportform. Et nyt tiltag er digitalisering af alle arbejdstegninger. Finanslovens særbebevilling for perioden 2005-2008 og megalitrestaureringens bemanding og permanente driftsmidler Arbejdet med overvågning og restaurering af megalitgravene blev indtil 2002 praktisk varetaget af Skovog Naturstyrelsen/Kulturarvsstyrelsen. I denne periode var området bemandet med to faste fuldtidsstillinger og havde en årlig driftsbevilling af varierende størrelse. Ved overflytningen til Nationalmuseet blev områdets bemanding reduceret til kun en fuldtidsstilling og fik fra 2004 en stærkt reduceret fast driftsbevilling. Som nævnt ovenfor er dette kun tilstrækkeligt til at overvåge de mest truede anlæg og udføre enkelte, mindre reparationer. Større restaureringer er kun praktisk mulige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige med to eller flere fastansatte, specialuddannede eksperter. 4

Hensigten med den fireårige særbevilling var tildels at råde bod på dette forhold. I realiteten har stigningerne i pristallet dog medført, at arbejdsområdet i gennemsnit alligevel tilføres færre ressourcer. Se bilag 3, grafer over restaureringsbevillingerne i perioden 1991-2008. Restaureringsarbejdet i perioden 2009-2012 og videre Som beskrevet ophører den nuværende særbevilling ved udgangen af 2008. Herefter vil der alene være en fuldtidsstilling samt en mindre driftsbevilling, som kun rækker til at overvåge nogle af anlæggene samt at udføre enkelte, mindre reparationer. Der vil konstant være en tilgang af istandsættelsesopgaver - dels fordi de dårligst vedligeholdte monumenter hele tiden forfalder mere og mere. - dels fordi forskellige myndigheders og private organisationers interesser med jævne mellemrum bevirker, at der skabes offentlig til nye monumenter. Hvis særbevillingen ikke videreføres, vil istandsættelsesarbejdet i praksis gå i stå, og mængden af destruktionstruede anlæg derefter vokse støt. Samtidig vil den omfattende formidling og tilgængeliggørelse af monumenterne, som særbevillingen har muliggjort, ophøre. Konklusion - I løbet af den fireårige restaureringskampagne er der gennemført/planlagt restaureringer af megalitgravene i et omfang, som svarer til 16 % af det restaureringsbehov, der blev afdækket ved prioriteringen i 2004. - Ca. halvdelen af arbejdet er dog nytilkomne opgaver, således at den oprindelige arbejdsmængde kun er reduceret med ca. 8 %. - Til gengæld er arbejdet styret af et velfungerende prioriteringssystem, som har bevirket, at 16 % af de mest truede anlæg nu er sikret. Restaureringsarbejdet befinder sig således i en god gænge, ikke mindst i kraft af de formidlingstiltag og videnskabelige resultater, som det også afføder. - Tilvæksten af nye opgaver bevirker dog desværre, at den igangværende kampagne overordnet set ikke reducerer antallet af forfaldne megalitgrave i det forventede tempo. - I stedet udgør kampagnen en noget reduceret og midlertidig indsats i forhold til det tidligere bevillingsniveau for restaureringsarbejdet, se bilag 3. - Tillige vil restaureringsarbejdet med den nuværende særbevillings ophør ved udgangen af 2008, i praksis gå helt i stå. Det anbefales derfor, at arbejdsområdet, efter den nuværende særbevillingens ophør ved udgangen af 2008, modtager en fast årlig driftsbevilling i størrelsesordenen 2 millioner. Derved kan vilkårene, med hensyn til bemanding og pristalsregulering af driftsmidler, bringes på niveau med de betingelser, arbejdet blev udført under før overflytningen til Nationalmuseet i 2003. 5

Bilag 1. Geografisk fordelingen af de 29 restaureringsopgaver som udføres i 2005-2008. 6

Bilag 2. Oversigt over gennemførte/planlagte restaureringsopgaver 2005-2008 Anledning til projektet Prioritet Projektets omfang (C=størst) 2005 Strids Mølle jættestue - C 2005 Strids Mølle langdysse - B 2005 Svinø Østerhøj Efter prioriteringsliste samt nyetableret offentlig 1 C 2005 Måneshøj Efter prioriteringsliste samt nyetableret offentlig 1 C 2005 Glumsø Akut opgave 2005 Iglsø Akut opgave 2005 Spanskhøj Akut opgave 2005 Rishøj Efter prioriteringsliste 1 A 2005 Milhøj Efter prioriteringsliste 1 A 2006 Stuehøj Efter prioriteringsliste, nyåbning for offentligheden 1 C 2006 Lund Ny prioritering på grund af sikkerhedsproblemer ved eksisterende offentlig - B 2006 Åstrup Ny prioritering på grund af sikkerhedsproblemer ved eksisterende offentlig 2006 Rævebakken Efter prioriteringsliste 1 C 2006 Østlige Hyldehøj Efter prioriteringsliste 1 A 2006 Åsmarkshøj Efter prioriteringsliste 1 B 2006 Ørby Efter prioriteringsliste 1 A 2006 Ingeborgs Høj Efter prioriteringsliste 1 B 2007 Bounsbysse Efter prioriteringsliste 1 C 2007 Bydysse 2007 Mogenstrup jættestue - C 2007 Mogenstrup langdysse 2007 Mogenstrup runddysse 2007 Rugtved Ny prioritering på grund af sikkerhedsproblemer ved eksisterende offentlig - C 2008 Ørnehøj Efter prioriteringsliste 1 C 2008 Ulsløv Efter prioriteringsliste 2 B 2007 Mølledys Akut opgave 2008 Vasagård Efter prioriteringsliste 2 C 2008 Jættedal Ny prioritering på grund af sikkerhedsproblemer ved eksisterende offentlig - B 2008 Hyldebrandsdyssen 7

Bilag 3. Oversigt over bevillinger i perioden 1991-2008 Megalitrestaurering, bevillingsoversigt, IKKE pristalsreguleret 2.500.000 2.000.000 Kr. 1.500.000 1.000.000 500.000 Eksterne midler Særbevilling Drift Løn 0 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 2.500.000 Megalitrestaurering, bevillingsoversigt, pristalsreguleret for 3% årlig inflation (1991=index 100) Kr. 2.000.000 1.500.000 1.000.000 Eksterne midler Særbevilling Drift Løn 500.000 0 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 Kategorien løn er her illustreret med et gennemsnit på kr. 400.000 pr. årsværk, og skal blot illustrere den ressourcemæssige bund, som de faste stillinger lægger under restaureringsarbejdet. De faktiske tal er anderledes. 8