Indstilling. Resurser til Ejendomsbeskatningen. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 1.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 1. august 2008 Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Der søges om en aktivitetsbetinget resurseudvidelse til fortsat varetagelse af opgaven med bevilling af lån til pensionisters ejendomsskat. Der er for tiden ingen udsigt til, at aktiviteten på området falder, idet antallet af personer på efterløn og pension stiger i de kommende år. Der har i de senere år været så mange nye ansøgninger om lån, at opgaven ikke mere kan løses med den nuværende bemanding. Der søges derfor om resurser til at ansætte yderligere 2 medarbejdere. Udgiften søges finansieret delvist ved at de skadesløsbreve (svarer til pantebreve), der tinglyses som sikkerhed for lånene, gives en størrelse svarende til 10 års ejendomsskat mod 15 år i dag. Rådhuset 8100 Århus C Sagsnummer POB/08/02114 Sagsbehandler Holger Kjerulf Telefon Direkte telefon Telefax E-post teknikogmiljo@aarhus.dk E-post direkte hokj@aarhus.dk De ikke finansierede restudgifter foreslås gjort til emne ved de kommende budgetforhandlinger. Da låneordningen er en stor udgift for kommunen, og da den i stort omfang bruges af ejendomsejere, som ikke er økonomisk trængte, foreslås det, at der rettes henvendelse til Kommunernes Landsforening med opfordring til, at de anmoder regeringen om at ophæve ordningen eller alternativt at kommunen kan pålægge låntager at betale tinglysningsudgiften. 2. Beslutningspunkter At 1) byrådet tilslutter sig, at der fra 2009 ansættes yderligere 2 medarbejdere til opgaven med bevilling af lån til pensionister,

2 At 2) skadesløsbrevene, der tinglyses som sikkerhed for lånene, gives en størrelse svarende til 10 års ejendomsskat, At 3) der gives en merudgiftsbevilling på kr. med rammekorrigerende effekt på sektor 2.21 fra 2009 og indtil ordningen nedlægges som beskrevet i indstillingen, og at merudgiften finansieres delvist ved mindre udgifter på kr. til tinglysningsafgift på sektor 2.22, samt at restfinansieringen på kr. indgår i de kommende budgetdrøftelser. At 4) at der rettes henvendelse til Kommunernes Landsforening med opfordring til, at de anmoder regeringen om at ophæve ordningen eller alternativt at kommunen kan pålægge låntager at betale tinglysningsudgiften. 3. Baggrund Muligheden for at pensionister kan få lån til betaling af deres ejendomsskat blev indført ved lov i Ordningen er ikke valgfri for kommunen, som skal stille lånemuligheden til rådighed for borgerne. Udviklingen i låneordningen: Frem til ca var antallet af lån under 500, og opgaven kunne løses af 1 person. I årene frem til midten af 80 erne var der en jævn stigning i antallet af lån, og bemandingen på opgaven blev derfor forøget i midten af 80 erne. Fra midten af 80 erne og indtil år 2000 lå antallet af lån nogenlunde stabilt på ca Tilgangen af nye lån blev stort set modsvaret af lån, som blev indfriet enten på grund af låntagernes salg af deres ejendom eller på grund af dødsfald. I år 2000 skete der en stor forøgelse af nye ansøgninger om lån, så det samlede antal lån oversteg 2500 ved udgangen af år 2001, og bemandingen blev igen forøget - til 2½ medarbejdere. Siden er antallet af lån steget kraftigt, og det er nu på ca Med de ansøgninger som er modtaget, men endnu ikke behandlet, vil antallet af lån overstige 5000 inden årets udgang. Diagram over udviklingen i antal lån: Side 2 af 7

3 Ligeledes er det samlede beløb, som er udlånt steget markant, som det fremgår af oversigten herunder. Lånesum i mio. kr Antal lån Lånebeløb År Arbejdsopgaven kan derfor ikke løses uden flere medarbejdere. Der søges derfor om en aktivitetsbetinget resurseudvidelse af medarbejderstaben til varetagelse af opgaven med virkning fra Der er for tiden ingen udsigt til, at aktiviteten på området falder, idet antallet af ældre og dermed potentielle låntagere stiger i de kommende år. Side 3 af 7

4 Befolkningsprognose for Århus Kommune 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 over 65 år alle 110,0 100,0 90,0 80, Såfremt antallet af medarbejdere ikke forøges, vil vi komme i den situation, at sagsbehandlingstiden forøges så meget, at ansøgninger om lån til betaling af ejendomsskatten ikke kan bevilges i samme år, som ansøgningen modtages og som ansøgningen vedrører. Kort beskrivelse af arbejdsopgaven: Arbejdsopgaven omfatter ud over bevilling af nye lån også udstedelse af yderligere skadesløsbreve, hvis kommunen ikke mere har tilstrækkelig sikkerhed inden for det oprindelige skadesløsbrevs pålydende værdi. I de seneste år er ejendomsvurderingerne steget meget. Men på grund af skatteloftet, slår stigningerne i ejendomsskatten ikke igennem øjeblikkeligt, men over en længere årrække. Det kan derfor allerede nu konstateres, at der vil blive en stor stigning i behovet for yderligere skadesløsbreve i de kommende år. Arbejdsopgaven omfatter også rykningspåtegninger på eksisterende skadesløsbreve. Når ejendomsvurderingerne er steget, er der også blevet mere plads til optagelse af andre lån, som kommunens skadesløsbreve rykker for. Desuden består arbejdet i, at når låntageren dør, sælger sin ejendom eller anmoder herom, så skal lånet gøres op, lånebeløbet afregnes og skadesløsbrevet aflyses. Det har været undersøgt i de andre store byer i Danmark hvorledes låneordningen er organiseret og hvor stor omfang den har: By: Antal lån Lånebeløb Indbyggere Andel over 67 år i mio. kr. København ,6% Århus ,6% Odense ,8% Side 4 af 7

5 Ålborg ,1% Frederiksberg ,4% Esbjerg ,7% Oplysninger om lån og lånebeløb er opgjort pr. 31. dec Oplysninger om indbyggere er fra KMD s Borgerservice trukket den 28. februar Sammenlign de danske kommuner på tværs. Odense, Ålborg og Frederiksberg har organiseret arbejdet væsentlig anderledes end i Århus. I de 3 kommuner er arbejdet delt ud på 3-4 forskellige afdelinger, som hver for sig også har andet arbejde. I København er arbejdet organiseret nogenlunde som i Århus, men kontoret, der er bemandet med 6 personer, laver også andet arbejde. I Esbjerg løses opgaven stort set som i Århus, og der bruges skønsmæssigt ½ stilling til opgaven. Ophævelse af ordningen. Ordningen benyttes i stort omfang af ejendomsejere, som kunne klare sig uden det kommunale lån til ejendomsskatten. Alternativt kunne ejerne optage et lån i en bank eller et realkreditinstitut til betalingen af ejendomsskatten. Renten på det kommunale lån er i 2008 på 2 % p. a., som ikke er fradragsberettiget. For et tilsvarende lån i et realkreditinstitut ville der medio 2008 skulle betales ca. 6 % p. a. i rente, som er fradragsberettiget. Det betyder, at nettorenteudgiften ville være ca. 4 % p. a. Overslag over kommunens udgifter til låneordningen i 2008: Rentetab *) Tinglysningsudgift Administrationsudgifter Samlet kommunal udgift i ,1 mio. kr. 2,2 mio. kr. 1,3 mio. kr. 16,6 mio. kr. *) Den ekstraudgift, som kommunen har ved at optage et langfristet lån på 375 mio. kr. til 5,5 % p. a. i rente, modregnet for renten på 2 % p. a. som betales af låntagerne. Da låneordningen er en stor udgift for kommunen, og da den i stort omfang bruges af ejendomsejere, som ikke er økonomisk trængte, foreslås det, at der rettes henvendelse til Kommunernes Landsforening med opfordring til, at de anmoder regeringen om at ophæve Side 5 af 7

6 ordningen eller alternativt at kommunen kan pålægge låntager i overensstemmelse med normal praksis ved låneoptagelse at betale tinglysningsudgiften. 4. Den forventede effekt Effekten af resursetilførslen til Ejendomsbeskatningen vil betyde, at hvis ikke antallet af ansøgninger forøges endnu mere, så vil sagsbehandlingstiden for låneansøgninger nå ned på et rimeligt niveau. 5. Konsekvenser for resurser 5.1 Økonomiske resurser: Det foreslås, at lønudgiften finansieres delvist ved at størrelsen på de skadesløsbreve, der tinglyses som sikkerhed for lånene, reduceres, så de fremover kun svarer til 10 års ejendomsskat mod i dag 15 år. Derved reduceres tinglysningsafgiften, som består af en fast afgift på kr. samt 1,5 % af skadesløsbrevets pålydende. Ulempen er, at der derved må forventes en stigning i antallet i yderligere skadesløsbreve, og dermed en stigning af arbejdsmængden. Det skyldes, at mange låntagere bebor deres ejerbolig i mere end 10 år. I år 2007 var der 395 nye låneansøgninger, som resulterede i tinglyste skadesløsbreve med en samlet pålydende værdi på 64 mio. kr. Tinglysningsafgiften heraf var på kr. 1,51 mio. kr. Hvis skadesløsbrevene blev reduceret svarende til et beløb på 10 års ejendomsskat ville tinglysningsafgiften blive reduceret til 1,19 mio. kr. Der vil dermed være en umiddelbar mindreudgift på 0,32 mio. kr Forøgelse af driftsudgifter Sektor 2.21 Besparelse sektor Ufinansieret merudgift Det har været undersøgt i forvaltningen, om der er mulighed for selv at finansiere den resterende merudgift. Det har desværre vist sig at være udelukket. Side 6 af 7

7 De ufinansierede merudgifter foreslås derfor gjort til emne ved de kommende budgetforhandlinger. 5.2 Personalemæssige resurser: De seneste 5 år er arbejdspresset på arbejdsfunktion steget uafbrudt, så det påvirker medarbejdernes motivation og helbred. Når det så sammenholdes med, at der så langt der kan ses ud i fremtiden ikke er udsigt til, at det bliver anderledes, er det nødvendigt, at funktionen tilføres flere arbejdsresurser. Antallet af medarbejdere på arbejdsopgaven søges derfor forøget fra 2½ til 4½. Derved forventer vi, at denne lovbundne opgave fremover kan løses på en hensigtsmæssig måde. Peter Thyssen / Bjarne Knudsen Bilag 1: Budgetændringer: T (Vedlagt originalsagen/-elektronisk). Side 7 af 7