20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127 Appendiks 4.1 Sådan klarede skolerne det i 2003... side 131 4.2 Skoler i analysen... side 134 4.3 Grundforløb på bygge og anlæg... side 136
4.1. Indledning og sammenfatning Stor forskel i fuldførelse mellem skoler Der er stor forskel på, hvor mange elever der fuldfører erhvervsuddannelsernes grundforløb på de enkelte erhvervsskoler. Det gælder, selvom der tages højde for, at eleverne har forskellige færdigheder med fra folkeskolen, og at de vælger forskellige uddannelser. Frafaldet varierer nemlig mellem de forskellige faglige indgange. Der er også store forskelle inden for samme grundforløb. På indgangen for bygge og anlæg gennemfører 40 pct. point flere elever et grundforløb på den bedste skole i forhold til den skole med det største frafald. Flere penge giver ikke højere fuldførelse Potentiale, hvis de dårlige skoler løfter sig Forskelle i fuldførelsen kan ikke forklares ved, hvor mange penge skolerne bruger på uddannelse. Skolernes størrelse har heller ikke betydning for, hvor mange elever der fuldfører. Hvis fuldførelsen på alle skoler svarede til den bedste skole af samme type, ville godt 3.000 flere elever om året fuldføre deres erhvervsuddannelse sammenlignet med i dag. Det svarer til omkring en tredjedel af regeringens ambition om at hæve andelen af en årgang, der får en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 80 pct. til 95 pct. En stor del af målsætningen kan dermed opnås, hvis flere af dem, der allerede er i berøring med erhvervsuddannelsessystemet, faktisk gennemfører. Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifter Erhvervsuddannelserne koster godt 14 mia. kr. om året. Heraf betaler virksomhederne 8,4 mia. kr. i form af løn til eleverne, når de er i praktik og går i skole. Der er stor forskel på, hvor mange penge de enkelte skoler bruger på administration. Den billigste skole bruger 5.000 kr. til administration pr. elev, hvilket er knap en tredjedel af, hvad den dyreste bruger. Der er således også her muligheder for forbedringer. 115
4.2. Fuldførelse af grundforløb på skolerne Frafaldet på de tre typer erhvervsskoler er stort og har været stigende i de senere år. Valg af uddannelse og elevernes karakterer har stor betydning for frafaldet, jf. kapitel 1. Boks 4.1 Tre typer erhvervsskoler Der er tre typer erhvervsskoler. Handelsskoler udbyder de merkantile uddannelser inden for handel, kontor og finans. Der findes 41 handelsskoler. Tekniske skoler dækker en bred vifte af typisk håndværkeruddannelser f.eks. murer, kok, mekaniker, frisør og tandklinikassistent. Der er 32 tekniske skoler. Kombinationsskoler, som der er 8 af, har både tekniske og merkantile uddannelser. Fuldførelse afhænger af skolen Der er betydelig variation i, hvor mange der fuldfører grundforløbet på de enkelte erhvervsskoler, selv når der tages højde for elevens karakterer fra folkeskolen og uddannelsesvalg. For både handelsskoler og tekniske skoler er der 15 pct. point forskel på de bedste og de dårligste skoler i andelen af elever, der fuldfører et grundforløb i gennemsnit. Blandt de 10 pct. handelsskoler, som har de laveste andele af elever, der gennemfører grundforløbet, er det færre end 75 pct., der gennemfører. Blandt de 10 pct. bedste handelsskoler er det derimod mere end 90 pct., der bliver færdige med grundforløbet. Spændet på de tekniske skoler går fra omkring 55 pct. til knap 70 pct., jf. figur 4.1. 116
Figur 4.1 Store forskelle på fuldførelse 100 80 Korrigeret fuldførelsesfrekvens for nye elever på grundforløb, pct., 2003 Lav Middel Høj 100 80 60 60 40 40 20 20 0 Handelsskoler Tekniske skoler 0 ANM.: Lav angiver, at 10 pct. af skolerne har en fuldførelsesgrad, der er lavere end den viste søjle, mens høj angiver, at 10 pct. af skolerne har en fuldførelsesgrad, der er højere. Middel er den midterste skole. For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvens se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er samme forskelle på kombinationsskolerne, jf. appendiks 4.1. Svært at forklare højere frafald på tekniske skoler Grundforløbene på de tekniske skoler er forskellige fra grundforløbet på handelsskolerne. De er typisk af kortere varighed. Desuden har Reform 2000 betydet, at undervisningen på de tekniske skoler i dag i højere grad er baseret på læring med individuelle forløb frem for klasseundervisning. Det højere frafald på de tekniske skoler kan derimod ikke forklares med elevernes faglige forudsætninger. Elever, der starter på grundforløb på en teknisk skole, har stort set samme karaktergennemsnit fra folkeskolen, som elever, der starter på en handelsskole, jf. kapitel 1. Desuden er voksenkontakten i form af lærerressourcer betydelig højere på de tekniske skoler sammenlignet med handelsskolerne, jf. nedenfor. På Holstebro Handelsskole fuldfører flest I 2003 havde Holstebro Handelsskole den højeste fuldførelsesgrad på grundforløbet blandt alle handelsskoler med mere end 30 nye elever, mens Vestfyns Handelsskole havde den laveste, jf. tabel 4.1. 117
Tabel 4.1 På Holstebro Handelsskole fuldfører flest elever grundforløbet Korrigeret fuldførelsesfrekvens for elever på grundforløb på handelsskoler, pct., 2003 Top 5 Bund 5 Holstebro Handelsskole 90,7 Vestfyns Handelsskole 70,3 Haderslev Handelsskole 90,6 Lyngby Uddannelsescenter 72,9 Silkeborg Handelsskole 90,5 Nordvestjysk Handelsgymnasium 73,6 Handelsskolen i Randers 89,8 Niels Brock, Copenhagen Business College 74,1 Skive Handelsskole 89,2 Sønderborg Handelsskole 77,4 ANM.: For en samlet oversigt over alle skoler se appendiks 4.1. Skoler med under 30 påbegyndte forløb er udeladt i denne tabel. For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvens se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører flest Variationen på de tekniske skoler er ligesom for handelsskolerne stor. På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører 75 pct. af eleverne grundforløbet, hvilket er knap 25 pct. point højere end på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, hvor 51 pct. fuldfører, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 På Den Jydske Haandværkerskole fuldfører flest elever Korrigeret fuldførelsesfrekvens for elever på grundforløb på tekniske skoler, pct., 2003 Top 5 Bund 5 Den Jydske Haandværkerskole 75,2 Fredericia-Middelfart Tekniske Skole 51,0 Skjern Tekniske Skole 70,8 EUC Midt 55,2 Aarhus Tekniske Skole 69,3 Københavns Tekniske Skole 55,6 EUC Vest 68,8 Randers Tekniske Skole 56,9 Nordvestjysk Uddannelsescenter 66,4 Skive Tekniske Skole 58,5 ANM.: Se tabel 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere erhvervsskoler har de senere år selv taget fat på at sammenligne skolernes resultater, jf. boks 4.2. 118
Boks 4.2 Erhvervsskolernes Benchmarking-netværk Erhvervsskolernes Benchmarking-netværk blev oprettet i 2003 for at fremme best practice mellem skolerne og en bedre systematisk kvalitetsudvikling på de erhvervsskoler, der deltager i netværket. Det sker først og fremmest gennem undersøgelser af elevers og virksomheders tilfredshed med skolernes undervisning på grundlag af et fælles benchmarkingkoncept. Mange flere kan fuldføre 5.400 flere elever kan fuldføre grundforløb Den store variation i fuldførelsesandelen mellem erhvervsskolerne indebærer, at der er mulighed for, at flere kan fuldføre grundforløbet. Hvis fuldførelsen på alle skoler svarede til den bedste skole af samme type, ville 5.400 flere elever fuldføre deres grundforløb, jf. tabel 4.3. Tabel 4.3 Flere kan gennemføre uddannelsen Ændring i gennemsnitligt antal elever, der fuldfører Laveste halvdel som gennemsnittet af skoler Alle skoler som den bedste skole Grundforløb 800 5.400 Hovedforløb 450 3.200 ANM.: Opgørelsen omfatter både handelsskoler og tekniske skoler. Det er forudsat, at 60 pct. af dem, der fuldfører grundforløbet, også fuldfører hovedforløbet, jf. kapitel 1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 5 pct. point flere kan få en ungdomsuddannelse Blandt de elever, der gennemfører grundforløbet, vil seks ud af ti efterfølgende gennemføre hovedforløbet, jf. kapitel 1. Således ville omkring 3.200 flere elever gennemføre den samlede erhvervsuddannelse, hvis alle skoler blev som den bedste. 119
En tredjedel af vejen mod regeringens målsætning Med udgangspunkt i de nuværende ungdomsårgange ville det være en tredjedel af vejen mod regeringens ambition om at hæve andelen af en årgang, der får en ungdomsuddannelse, fra de nuværende 80 pct. til 95 pct. Antallet af elever, der færdiggør grundforløbet, vil stige med omkring 800 om året, hvis fuldførelsen på den laveste halvdel af skolerne forbedres til gennemsnittet. Stor variation mellem faglige indgange Stor variation på indgange på skoler der i snit ser ens ud Skoler, der samlet set har samme fuldførelsesgrad, kan have store variationer ved sammenligning af de enkelte grundforløb. Eksempelvis er den gennemsnitlige fuldførelse på grundforløbet næsten den samme på Aarhus Tekniske Skole og EUC Vest og samtidig er den høj i forhold til andre skoler, jf. ovenfor. Dette dækker dog over betydelige forskelle mellem fuldførelsen af de enkelte grundforløb på de to skoler. På EUC Vest fuldfører 67 pct. af eleverne på indgangen teknologi og kommunikation, mens det er 52 pct. på Aarhus Tekniske Skole, når der er korrigeret for elevernes færdigheder fra folkeskolen. Til gengæld fuldfører 80 pct. på serviceindgangen på Aarhus Tekniske Skole, mens det er 43 pct. på EUC Vest, jf. figur 4.2. 120
Figur 4.2 Variation mellem indgange for to ens skoler Andel af elever, der fuldfører grundforløb, pct., 2003 100 Aarhus Tekniske Skole EUC Vest 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik Fra jord til bord Mekanik/ transport/logistik Service 0 ANM.: Fuldførelsesgraderne er korrigeret for elevernes karakterer fra folkeskolen, jf. boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Potentialet for at mindske frafaldet er således større, end forskellene på den gennemsnitlige fuldførelse mellem skolerne giver udtryk for. Store forskelle i gennemførelse på samme grundforløb Inden for en enkelt faglig indgang er forskellene på andelen af elever, der fuldfører et grundforløb, altså store imellem skoler. Fuldførelsesandelen på den faglige indgang bygge og anlæg varierer fra 57 pct. på Vejle Tekniske Skole til 96 pct. på Den Jydske Haandværkerskole, jf. figur 4.3 og appendiks 4.3. 121
Figur 4.3 Stor forskel på fuldførelse på bygge/anlæg 100 Andel elever, der fuldfører et grundforløb på bygge/anlæg (korrigeret), pct., 2003 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 26 erhvervsskoler med grundforløb inden for bygge/anlæg 0 ANM.: Se appendiks 4.3 for specifikation af skolerne. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blev alle skoler lige så gode som Den Jydske Haandværkerskole til at sikre, at de, der begynder et grundforløb på den faglige indgang bygge og anlæg, også fuldfører det, ville omkring 1.000 flere hvert år gennemføre grundforløbet og dermed være godt på vej til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det har ingen betydning for fuldførelsen af grundforløbet, hvorvidt eleverne efterfølgende kan fortsætte på skolen på mange eller få hovedforløb. De fem skoler, der har højeste fuldførelsesandel, havde i gennemsnit 2,8 hovedforløb i 2004, mens de fem skoler med laveste fuldførelsesandel havde 3,2 hovedforløb. 122
Boks 4.3 Om analysen Karakterer fra folkeskolen og uddannelsen i sig selv har betydning for, hvorvidt eleverne fuldfører grundforløbet på erhvervsuddannelserne, jf. kapitel 1. Derfor korrigeres fuldførelsesfrekvensen for disse karakteristika. Hver skoles fuldførelsesfrekvens er korrigeret, så den ser ud, som den ville have set ud, hvis skolens elever havde haft samme karakterer fra folkeskolen og valgt samme uddannelsesindgange, som gennemsnittet af landets erhvervsskoleelever. Hvis en skole ikke har elever på en uddannelsesindgang, anvendes i stedet landsgennemsnittet. For handelsskoler korrigeres ikke for uddannelsesindgange, idet de kun har den merkantile indgang. Analysen er foretaget på baggrund af data opgjort på administrative enheder, som kan bestå af én til flere erhvervsskoler. I kapitlet benyttes betegnelsen erhvervsskoler om disse administrative enheder. Se appendiks 4.2 for en overordnet beskrivelse af erhvervsskolerne. 123
Ingen umiddelbar forklaring på forskelle Størrelse på skolen er ikke afgørende for fuldførelse Den store variation i fuldførelse mellem skoler skyldes ikke skolens størrelse. Handelsskoler har en generelt højere fuldførelsesfrekvens end tekniske skoler, men begge typer skoler har både blandt mindre og større skoler relativt lave og høje fuldførelsesandele, jf. figur 4.4. Figur 4.4 Fuldførelse afhænger ikke af størrelse 100 Korrigeret fuldførelsesfrekvens for nye elever på grundforløb, pct., 2003 Handelsskoler Tekniske skoler 100 90 80 90 80 70 60 70 60 50 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 Årselever på erhvervsuddannelserne ANM.: For metode til korrektion af fuldførelsesfrekvenser se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 50 Fuldførelse afhænger ikke af ressourcer På handelsskolerne hænger andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, heller ikke sammen med, hvor mange udgifter til undervisning pr. årselev de enkelte skoler bruger, jf. figur 4.5. 124
Figur 4.5 Fuldførelse afhænger ikke af økonomi Korrigeret fuldførelsesfrekvens på handelsskoler, grundforløb, pct., 2003 100 100 90 Holstebro Handelsskole Lemvig Handelsskole 90 80 80 70 70 60 60 50 50 30 35 40 45 50 Udgifter til undervisning pr. årselev, 1.000 kr. ANM.: Udgiften til undervisning omfatter alle skolernes aktiviteter. Derfor omfatter figuren kun handelsskoler, da AMU-aktiviteterne på de tekniske skoler gør sammenligning af udgifterne for disse skoler usikre, jf. boks 4.4. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. Ens skoler, samme fuldførelse - forskellige udgifter Andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, er næsten den samme på Lemvig Handelsskole og Holstebro Handelsskole, men på Holstebro Handelsskole blev der brugt omkring 37.000 kr. pr. årselev i 2003, mens der på Lemvig Handelsskole blev brugt 44.000 kr. pr. årselev. De to skoler har nogenlunde de samme aktiviteter, således at andelen af elever på erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og efteruddannelse er nogenlunde ens på de to skoler. 125
Boks 4.4 Erhvervsskolernes undervisningsudgifter I analysen af erhvervsskolernes udgifter bruges Undervisningsministeriets regnskabsportal, der indeholder skolernes samlede regnskaber. Regnskabsdata dækker skolernes samlede aktivitet, således også ressourcer brugt på arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), kortere videregående uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser m.v. Analyserne af uddannelsesudgifterne omfatter kun handelsskolerne, fordi AMU-aktiviteterne på de tekniske skoler ofte er meget dyrere pr. årselev end udgifterne til erhvervsuddannelserne. Forskelle i antal helårselever og uddannelsestype på AMU påvirker derfor udgifterne på de tekniske skoler, og en sammenligning vil ikke give et retvisende billede. AMU-aktiviteterne på handelsskolerne er typisk på samme omkostningsniveau som erhvervsuddannelserne, og antallet af helårselever på AMU er her væsentligt mindre end på de tekniske skoler. Det gør en sammenligning af uddannelsesudgifter mulig. Der findes ingen centrale opgørelser af indhold og kvalitet af undervisningen på erhvervsskolerne, der kan bidrage til forklaringer på, hvorfor fuldførelsen af grundforløbene på skolerne er forskellige. 126
4.3 Erhvervsskolernes økonomi Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifterne Udgifterne til erhvervsuddannelserne er 14 mia. kr. om året. Heraf udgør virksomhedernes andel 8,4 mia. kr., hvilket svarer til knap 60 pct., jf. tabel 4.4. Tabel 4.4 Virksomhederne betaler 60 pct. af udgifterne Udgifter til erhvervsuddannelser, mia. kr., 2004 Virksomhederne 8,4 Private 7,7 Offentlige 0,7 Staten 5,9 I alt 14,3 ANM.: Tabellen omfatter ikke udgifter til social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser mv. Virksomhedernes udgifter er beregnet på baggrund af gennemsnitlige årslønninger og opgørelsen af elever, jf. kapitel 2. Bidrag og refusion til og fra Arbejdsgivernes Elevrefusion er ikke medregnet. KILDE: DA (StrukturStatistik 2004), Finansloven, Danmarks Statistik, SUstyrelsen, Personalestyrelsen, Det Fælleskommunale Løndatakontor og egne beregninger. Virksomhedernes betaling består af løn til elever med praktikaftaler. Eleverne får løn, både når de er på skole, og når de er i praktik på virksomheden. Eleverne indgår i praktikperioden i virksomhedens produktion. Staten betaler resterende 40 pct. Staten dækker udgifterne til undervisning på erhvervsskolerne. Derudover udbetaler staten SU og elevgodtgørelse til elever, der er i skolepraktik, jf. boks 4.5. 127
Boks 4.5 Finansiering af erhvervsskolerne Erhvervsuddannelserne finansieres af virksomhederne gennem betaling af løn til eleverne og af det offentlige gennem tilskud til erhvervsskolerne. Det offentliges finansiering af erhvervsuddannelserne sker grundlæggende via tre typer tilskud til erhvervsskolerne: undervisningstaxameter (67 pct.), bygningstaxameter (12 pct.) og fællesudgiftstaxameter (14 pct.). Dertil kommer særlige aktivitetsbestemte tilskud som f.eks. færdiggørelsestaxameteret, som blev indført i 2004. Færdiggørelsestaxameteret udgør ca. 5 pct. Taxametertilskuddene suppleres med et fast grundtilskud til hver enkelt skole samt puljemidler til særlige indsatsområder, f.eks. integration. Store forskelle på udgifter til administration Stor forskel på udgifter til administration Der er ingen stordriftsfordele i administrationen af erhvervsskolerne. Horsens Handelsskole, som har ca. 1.500 årselever, bruger godt 5.000 kr. til administration pr. årselev, mens Århus Købmandsskole, som har næsten 4.000 årselever, bruger over 10.000 kr. pr. årselev. CEU Kolding og Roskilde Tekniske Skole er næsten lige store. CEU Kolding bruger knap 17.000 kr. om året pr. årselev til administration, hvilket er mere end det dobbelte af Roskilde Tekniske Skole, jf. figur 4.6. 128
Figur 4.6 Store forskelle i administrationsudgifter 20 16 Udgifter til administration pr. årselev, 1.000 kr., 2003 Handelsskoler Tekniske skoler CEU Kolding 20 16 12 8 4 Roskilde Tekniske Skole Horsens Handelsskole Århus Købmandsskole 12 8 4 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 Årselever på erhvervsuddannelserne ANM.: I administrationsudgifterne indgår administration af alle skolens aktiviteter, dvs. også administration af AMU-elever. KILDE: Undervisningsministeriet og egne beregninger. En af forklaringerne på forskelle i administrationsudgifter for skoler af samme størrelse kan være uddannelsessammensætningen på skolen. Eksempelvis vil det typisk være dyrere at administrere AMU-kurser, fordi forløbene er kortere. AMU udgør dog kun en mindre del af årseleverne på erhvervsskolerne. Flere elever pr. lærer på merkantile erhvervsuddannelser Der er flere lærere i forhold til elever på de tekniske erhvervsuddannelser end på de merkantile. Hvor der er knap 12 lærere pr. 100 elever på de tekniske erhvervsuddannelser, er der kun knap otte lærere på de merkantile, jf. figur 4.7. 129
Figur 4.7 Færre lærere på merkantil Antal lærere pr. 100 elever, 2003 12 12 10 10 8 8 6 6 4 4 2 2 0 Tekniske erhvervsuddannelser Merkantile erhvervsuddannelser 0 KILDE: Undervisningsministeriet (2005b). De færre lærere pr. elev på merkantile erhvervsuddannelser skyldes, at holdundervisningen er mere udpræget her end på de tekniske erhvervsuddannelser, der i højere grad har værkstedsundervisning. Hermed bliver antallet af lærere i forhold til elever mindre på de merkantile erhvervsuddannelser. På trods af flere lærerressourcer på de tekniske skoler er frafaldet alligevel betydeligt større her. 130
Appendiks 4.1 Sådan klarede skolerne det i 2003 I nedenstående tabeller vises en rangordning af den korrigerede fuldførelsesfrekvens for de enkelte erhvervsskoler delt op på type af skole. Tabel 4.5 Sådan klarede handelsskolerne det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Pct. Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Nye elever på grundforløb Antal Ringkjøbing Handelsskole & Handelsgymn. 92,6 92,6 27 Holstebro Handelsskole 90,7 91,7 108 Lemvig Handelsskole 90,7 88,2 17 Haderslev Handelsskole 90,6 90,5 42 Silkeborg Handelsskole 90,5 90,8 98 Handelsskolen i Randers 89,8 91,3 103 Skive Handelsskole 89,2 88,2 34 Ribe Handelsskole 87,3 86,8 38 Handelsskolen Sjælland Syd 87,3 85,8 127 Tønder Handelsskole 87,0 87,5 24 Horsens Handelsskole 86,7 86,5 96 Varde Handelsskole og Handelsgymnasium 85,5 85,4 48 Aalborg Handelsskole 85,4 85,8 275 Frederikshavn Handelsskole 84,9 84,7 72 Køge Handelsskole 84,7 84,5 103 Skanderborg-Odder Handelsskole 84,7 84,9 53 Viborg Handelsskole 83,4 83,8 105 Handelsskolen i Ballerup 83,4 82,6 138 International Business College 83,3 83,2 191 Esbjerg Handelsskole 82,1 81,8 77 Tietgenskolen 81,8 82,1 279 Roskilde Handelsskole 80,7 80,7 114 Handelsskolen Ishøj og Taastrup 80,7 79,8 178 Vejen Handelsskole 79,8 76,3 38 Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium 79,7 81,8 22 Vejle Handelsskole 79,7 79,6 113 Århus Købmandsskole 78,6 78,2 206 Hillerød Handelsskole 78,0 78,1 192 Handelsgymnasiet Mariager Fjord 77,6 77,5 40 Sønderborg Handelsskole 77,4 76,8 56 Niels Brock, Copenhagen Business College 74,1 74,4 227 Nordvestjysk Handelsgymnasium 73,6 77,1 153 Lyngby Uddannelsescenter 72,9 73,9 88 Vestfyns Handelsskole 70,3 58,5 65 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 131
Tabel 4.6 Sådan klarede de tekniske skoler det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Grundforløb Nye elever på grundforløb Pct. Antal Den Jydske Haandværkerskole 75,2 89,8 3 88 Skjern Tekniske Skole 70,8 65,2 4 92 Aarhus Tekniske Skole 69,3 71,6 6 584 EUC Vest 68,8 69,0 6 484 Nordvestjysk Uddannelsescenter 66,4 73,5 5 166 Roskilde Tekniske Skole 66,4 69,8 5 447 CEU Kolding 66,2 62,5 6 349 Vejle Tekniske Skole 65,7 71,6 5 338 TEKO 65,5 87,5 1 8 Dansk Center for Jordbrugsudd. 65,3 85,0 1 60 Odense Tekniske Skole 64,3 62,3 5 579 Dalum UddannelsesCenter 63,9 76,5 1 132 Holstebro Tekniske Skole 63,7 72,4 5 319 EUC Sjælland 63,1 61,9 5 451 TEC Teknisk Erhvervsskole Center 63,0 61,0 5 810 EUC Syd 62,8 63,1 6 526 Hotel- og Restaurantskolen 62,7 69,1 1 204 Aalborg Tekniske Skole 61,6 61,2 6 866 Silkeborg Tekniske Skole 61,5 68,1 5 188 Svendborg Erhvervsskole 61,0 63,8 5 196 TeSe Frisørskolen 59,0 36,4 3 363 Skive Tekniske Skole 58,5 56,7 4 120 Randers Tekniske Skole 56,9 51,5 5 270 Københavns Tekniske Skole 55,6 52,9 4 467 Erhvervsuddannelsescenter Midt 55,2 50,8 5 266 Fredericia-Middelfart Tekniske Sk. 51,0 42,7 3 82 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 132
Tabel 4.7 Sådan klarede kombinationsskolerne det i 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Grundforløb Nye elever på grundforløb Pct. Antal Grindsted Erhvervsskole 77,4 92,5 3 53 Djurslands Erhvervsskoler 75,5 88,3 4 145 EUC Ringsted 74,0 78,4 5 88 Erhvervsskolen Hamlet 72,1 72,9 7 425 EUC Nordvestsjælland 69,9 63,0 6 365 Bornholms Erhvervsskole 67,5 74,6 6 138 CEUS 66,8 64,2 5 388 EUC NORD 66,8 70,4 6 361 Struer Erhvervsskole 64,8 68,4 2 38 CEU Herning 64,4 62,1 6 467 EUC - Lolland 63,5 58,7 4 92 Selandia - CEU 62,1 63,3 6 490 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 133
Appendiks 4.2 Skoler i analysen Analysen bygger på regnskabsdata for 72 skoler fra Undervisningsministeriets regnskabsdatabase og udtræk fra Danmarks Statistik. Kun skoler, der både indgår i regnskabsdatasættet og udtrækkene fra Danmarks Statistik, indgår i analysen. I 2004 udgjorde det samlede antal erhvervsskoler godt 80 skoler. Samlet indgår 34 handelsskoler, 26 tekniske skoler og 12 kombinationsskoler i analysen, jf. tabel 4.8. Tabel 4.8 Antal grundforløb Handelsskoler Tekniske skoler Kombinationsskoler Antal grundforløb/indgange 1 2 3 4 5 6 7 I alt 34 - - - - - - 34 4-3 3 11 5-26 - 1 1 2 2 5 1 12 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Forskel på antal grundforløb for tekniske skoler Større optag på tekniske skoler Den største del af de tekniske skoler har fem indgange. Dog er der også tekniske skoler med kun én indgang. Variationen er mere udpræget blandt kombiskolerne, hvor ingen har én indgang, og kun én skole har alle syv indgange. For rene handelsskoler findes der kun ét grundforløb - det merkantile. Der er stor forskel på skolernes optag af elever på grundforløbene. 10 af handelsskolerne havde mindre end 50 elever, der startede på ét grundforløb i 2003, mens ingen havde over 300 elever. De tekniske skoler er større, idet fem skoler havde over 500 påbegyndte elever på grundforløb på et år, jf. tabel 4.9. 134
Tabel 4.9 Tekniske skoler er størst 2003 Antal elever begyndt på grundforløbet 0-49 50-99 100-199 200-299 300-399 400-499 500 + I alt Handelsskoler 10 8 12 4 34 Tekniske skoler 1 4 5 3 4 4 5 26 Kombinationsskoler 1 3 2 3 3 12 KILDE: Specialkørsel Danmarks Statistik og egne beregninger. 135
Appendiks 4.3 Grundforløb på bygge og anlæg Tabel 4.10 Sådan gik det elever, der startede på indgangen bygge og anlæg Fuldførelse for elever på grundforløb på bygge- og anlægsindgangen, pct., 2003 Korrigeret fuldførelsesfrekvens Ukorrigeret fuldførelsesfrekvens Den Jydske Haandværkerskole 96,1 94,7 Aarhus Tekniske Skole 84,0 84,6 CEU Kolding 82,6 82,7 TEC, Teknisk Erhvervsskole Center 82,3 81,5 Erhvervsuddannelsescenter Midt 82,1 83,7 Roskilde Tekniske Skole 81,0 80,6 Erhvervsskolen Hamlet 80,3 80,2 EUC Sjælland 79,4 77,9 Aalborg Tekniske Skole 78,8 79,0 EUC Nordvestsjælland 78,0 78,0 Odense Tekniske Skole 77,2 76,2 CEU Herning 75,7 76,2 Nordvestjysk Uddannelsescenter 75,4 75,0 EUC Vest 72,4 73,3 Silkeborg Tekniske Skole 71,8 75,0 Bornholms Erhvervsskole 70,4 70,8 Randers Tekniske Skole 69,2 71,2 Svendborg Erhvervsskole 68,8 69,5 Københavns Tekniske Skole 68,7 68,2 EUC Syd 68,5 67,7 EUC Nord 68,4 69,4 Skive Tekniske Skole 67,7 68,4 Holstebro Tekniske Skole 66,6 69,2 Selandia CEU 62,8 62,1 CEUS 62,3 59,6 Vejle Tekniske Skole 57,1 57,7 ANM.: Fuldførelsesfrekvenserne er korrigeret for elevernes karakterer fra folkeskolens 9. klasse. Se boks 4.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 136