Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/Initialer: Miljø & Biodiversitet/KBK, ANNA Sagsnr.: 14-810-000051 Dato: 22. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Ændringer til udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder Ændringer til udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder med tilhørende orientering har været sendt i høring med svarfrist den 19. november 2015. Dette notat omhandler høringssvar, der ikke stammer fra ministerier eller myndigheder under ministerierne. Der er modtaget høringssvar fra: - SCIENCE, Københavns Universitet, jf. pkt. 1 - Bæredygtigt Landbrug, jf. pkt. 2 - Friluftsrådet, jf. pkt. 3 - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 4 Aalborg Universitet, Danske Vandværker og Syddansk Universitet har meddelt, at der ikke er bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen. Advokatrådet har meddelt, at de ikke finder grundlag for at udtale sig i sagen. Høringssvar 1. SCIENCE, Københavns Universitet 1.1 I 1, stk. 2: Der mangler en definition på naturlige og specielt på optimale vandstandsforhold. Naturlig er et vanskeligt begreb i et kulturlandskab som det danske. Optimale vandstandsforhold skal være defineret i forhold til et bestemt mål, og det er ikke tydeligt hvad det er. 1.2 Man kunne mene, at formålet er specificeret i 2, men her er teksten på så overordnet niveau, at det slet ikke kan bruges lokalt: at forbedre vandmiljøet og naturen og at reducere den negative påvirkning af klimaet. Den negative påvirkning af hvad på Opfølgning Definition af etablering af naturlige vandstandsforhold fremgår af 4, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 518 af 24. april 2015 om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og er defineret som "Vandstanden hæves, så vandstandsniveau bliver naturlig for naturtypen. Det har i ændring af landdistriktsprogrammet været påtænkt at ændre "naturlige vandstandsforhold" til "naturlige eller optimale vandstandsforhold". Denne ændring er imidlertid annulleret efter drøftelser med EU-Kommissionen, hvorfor optimale også slettes igen i nærværende bekendtgørelse. Tilsagn om tilskud til fastholdelse kan gives for jordbrugs- og naturarealer, der indgår i de omhandlede projekter. 1
klimaet eller den negative effekt af klimaet på noget andet? En negativ effekt af flere vådområder er dårlig afdræning af omliggende områder, og hvis nogle af disse er landbrugsområder, større denitrifikation og sandsynligvis også større N2Oproduktion. Et andet problem er, at områder med høj vandstand har ringe buffereffekt og at større nedbørstilfælde derfor hurtigt giver anledning til oversvømmelser, og der kan være fare for fosformobilisering og -udvaskning ved oversvømmelse. Kan tilskud kun udbetales, hvis den samlede effekt er positiv, og hvordan foretages vægtningen? Må der slet ikke være tale om visse negative effekter over for nogle af de omtalte forhold? Faktisk kender vi ikke de samlede effekter på natur, vandmiljø og klima af forhøjet vandstand i kulturlandskabet. Paragraffen er derfor meget uklar og bør slettes. Det bør vel snarere præciseres, at der kan søges tilskud (erstatning?), hvis det ikke længere er muligt at opnå agronomisk optimale afvandingsforhold på grund af andre hensyn end de agronomiske, altså erstatning for tab af muligheden for/retten til at afvande optimalt. 1.3 I 8 står Tilsagn om tilskud for et areal, der ved tilsagnsperiodens begyndelse er et permanent vanddækket areal, herunder små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, er betinget af, at det permanente vanddække er en konsekvens 1) af - Enten er det noget sludder, fordi der ikke er nogle søer og vandhuller, der er omfattet af god landbrugsmæssig stand, eller også skal der være komma efter vandhuller, hvorefter det handler om et permanent vanddækket areal, som det vel også er vanskeligt at få ind under god landbrugsmæssig stand. Det må vel nærmere handle om, hvad arealet var, inden det blev oversvømmet. Formålet med og kriterierne for de forskellige projekttyper fremgår af reglerne for tilskudsordningerne for projekterne. På baggrund af det ovenfor anførte udgår formålsbeskrivelsen af nærværende bekendtgørelse. Krav 1.36 (Bevarelse af landskabstræk) i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2015 om krydsoverensstemmelse er affattet således: "Stk. 1 Ved et GLMS-landskabselement, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013, forstås i denne bekendtgørelse et fredet fortidsminde med tillæg af en dyrkningsfri to meter bræmme, små søer, vandhuller og eventuel randbeplantning, når landskabselementet ikke overstiger 2000 m2 og er beliggende i markblok. Stk. 2 Et landskabselement må ikke fjernes, ødelægges eller reduceres i omfang. Landskabselementet fremgår af NaturErhvervstyrelsens tema over landskabselementer i Fødevareministeriets Internet Markkort." Det fremgår af bilag II i forordning nr. 1306/2013, at GLMS er forkortelse for Standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand for jord. 2
2. Bæredygtigt Landbrug (BL) Indledende bemærkninger 2.1 Eftersom det er en høring over ændringer til et udkast til bekendtgørelse, der tidligere har været i høring, ville det for overblikkets skyld være nærliggende, udover at fremhæve tilføjelserne, også at vise med overstregninger, hvad der er slettet sammenlignet med det tidligere udkast. 2.2 Det forekommer uklart, om bekendtgørelsen har til formål at fastholde eksisterende vådområder, fastholde våde landbrugsarealer eller etablere nye våde og forsumpede områder. Det må dog formodes, at der igen er tale om en bekendtgørelse, der har det egentlige formål, at der skal være mere natur og mere vand på gode danske landbrugsjorder under dække af, at det skulle være godt for både vandmiljø, natur og klima. Erfaringen med kunstige vådområder er dog langt fra imponerende. Der burde derfor gives mulighed for og tilskud til etablering af minivådområder. 2.3 En eventuel tilskudsordning burde rette sig mod allerede udpegede naturarealer, og bør ikke medføre at endnu mere landbrugsareal skal udgå af omdrift. Affattelsen af 8 (nu 7) ændres til: 7. Tilsagn om tilskud for et areal, der ved tilsagnsperiodens begyndelse er lille sø eller vandhul omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, eller permanent vanddækket areal, er betinget af, at nævnte sø, vandhul eller permanent vanddækkede areal er en konsekvens 1) af de afvandingsforhold, der er tilvejebragt under projektet, eller 2) af betingelser om afvandingsforholdene i et tilsagn om tilskud i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, og hvor tilsagnet har været gældende inden for de seneste 5 år forud for tilsagnsperioden for tilsagn om tilskud til fastholdelse. I indskrivningsværktøjet til bekendtgørelser er det ikke muligt at vise med overstregninger, hvad der er slettet sammenlignet med det tidligere udkast. Klagebestemmelserne er ikke medtaget, jf. pkt. 2.7. Vi beklager, at dette ikke blev omtalt i høringsbrevet. Der gives udelukkende tilsagn til arealer, der indgår i projekter, for hvilke der i medfør af en af NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelser er afsat en økonomisk ramme for ansøgning om tilsagn om tilskud til fastholdelse. Der er derfor ikke tale om forøgelse af sådanne arealer. Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2. Der pågår politiske forhandlinger vedrørende mulighed for og tilskud til etablering af minivådområder. Der henvises til pkt. 2.2. Naturlige vandstandsforhold 2.4 3
Vi har tidligere stillet spørgsmålet, hvad der helt præcis menes med naturlige vandstandsforhold, og hvem der bestemmer, hvornår en vandstand er naturlig. Nu bliver naturlige vandstandsforhold til optimale vandstandsforhold, og der ønskes derfor også svar på, hvad forskellen på naturlige og optimale vandstandsforhold er? og for hvem, vandstandsforholdet forventes at være optimalt for? Især i år har der været store problemer med afvandingen, hvilket har resulteret i forsumpede landbrugsarealer og deciderede oversvømmelser. Er det, hvad der menes med optimale vandstandsforhold? Generelt må det anføres, at før der laves en masse tilskudsordninger, der har til formål at forsumpe endnu mere landbrugsjord, burde fokus være at få styr på vandløbene. Formålet med ordningen 2.5 Formålet med ordningen er efter sigende, at forbedre vandmiljøet og naturen og at reducere den negative påvirkning af klimaet. Det har længe været kendt viden, at oversvømmelse af vandløbsnære arealer skaber iltsvind. På oversvømmede arealer falder vandets iltindhold og når vandet igen løber ud i åen, er det helt iltfrit. Samtidigt vil jorden frigive store mængder fosfor (fosformobilisering), samt frigive metan- og lattergas, hvor det førstnævnte er et alvorligt vandmiljøproblem. Om vandstanden rundt i landet betegnes naturlig eller optimal er lige nu uden betydning, idet det blot må konstateres, at vandstanden er alt for høj. Ingen af ordningens tiltag må derfor bidrage yderligere til den forhøjede vandstand i de allerede forsumpede landbrugsområder. Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold skal ligge inden for særligt udpegede arealer. Formålet er at bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter i de udpegede områder. Der henvises i øvrigt til pkt. 1.1 og 2.2. Der henvises til pkt. 1.1 og 2.2. Nedsættelse af tilskud for arealer, der anmeldes som miljøfokusområder 2.6 Bestemmelsen må forstås således, at såfremt et areal, der fremgår af kortværket er anmeldt som miljøfokusområde, så bortfalder eventuelle tilskud, der ellers følger af en given tilskudsordning. Nogle arealer, f.eks. randzoner, bliver automatisk taget med som miljøfokusområder. Det virker derfor besynderligt, at et tilskud nedsættes til 0 kr. pr. ha, hvis ansøger reelt ikke har anvendt arealet som miljøfokusområde, men faktisk har anvendt arealet i overensstemmelse med tilskudsordningen. Selvom det ifølge høringsbrevet ikke er relevant nu, kan Tilsagn om tilskud opretholdes for arealer, der anmeldes som miljøfokusområder (MFO). Det er alene det årlige tilskud for det pågældende tilsagnsår, der nedsættes til 0 kr. pr. ha for arealer, der er anmeldt som MFO i Fællesskema for kalenderåret, hvor det pågældende tilsagnsår udløber. Landbrugeren kan vælge ikke at anvende tilsagnsarealer til at opfylde kravet om udlæg af 5 4
fremtidige ændringer ift. miljøfokusområder give problemer i tilfælde af automatiske indberetninger, især når de anvendte kort ikke er retvisende. Det bør derfor sikres, at tilsagnet ikke helt automatisk forsvinder, når arealerne ikke er aktivt anmeldt som miljøfokusområder af ansøger. Vi ser frem til en nærmere redegørelse for dette i høringsnotatet. Yderligere spørgsmål 2.7 Det kan konstateres, at klagebestemmelsen er taget ud af bekendtgørelsen. Idet begrundelsen ikke fremgår af høringsbrevet, må der redegøres nærmere for dette i høringsnotatet. 3. Friluftsrådet 3.1 Friluftsrådet finder brugen af ordet optimal i sætningen eller optimal vandstandsforhold kan i 1, stk. 2, ikke er hensigtsmæssigt. Der kan opstå tvivl om, hvad der forstås ved optimal, da der ikke direkte henvises til i hvilken kontekst det skal forstås. Det fremgår således ikke tydeligt, at det er i kontekst af ordningens formål. Desuden kan betegnelsen optimal opfattes som om, at de andre elementer i ordningen ikke er optimale. Friluftsrådet vil derfor opfordre til en ændring af ordlyden i overskriften på bekendtgørelsen samt ændre ordlyden i 1, stk. 2, så der anvendes et andet ord end optimal. Det bør tydelig fremgå, at markeringer om vandstandsforholdene skal forstås i relation til ordningens formål om at forbedre vandmiljø og naturformål. 4. Landbrug & Fødevarer Indledende bemærkninger 4.1 Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at den tidligere ordning vedr. naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder nu er ændret til en ordning til naturlige eller optimale vandstandsforhold. Dette vil give mulighed for at målrette naturindsatsen i Natura 2000-områderne og således sikre, at den mest hensigtsmæssige naturtilstand kan opnås. Bemærkninger til indhold og spørgsmål 4.2 Landbrug & Fødevarer er dog kritisk over for den foreslåede ændring til 20 omkring nedsættelse af tilskud for arealer, der anmeldes som miljøfokusområder. Det fremgår af udkastet til pct. MFO og således undgå nedsættelse af årets tilskud. Hvis landbrugeren ikke ønsker at anvende randzoner som MFO, kan landbrugeren fravælge dette i Fællesskema. Klagebestemmelser er ikke medtaget, da disse nu fremgår af bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser. Der henvises til pkt. 1.1. Der henvises til pkt. 1.1. EU-Kommissionen har i svar af 25. september 2015 bl.a. anført følgende: 5
bekendtgørelse, at arealer, der er anmeldt som miljøfokusområder (MFO) i Fællesskema for det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber, vil få nedsat det årlige tilskud til 0 kr. NaturErhvervstyrelsens begrundelse for at nedsætte tilskuddet er, at der er tale om dobbeltfinansiering som følge af artikel 28, stk. 6, 2. afsnit, i forordning nr. 1305/2013. Nedsættelsen vil ske i de år, hvor arealet er anmeldt som MFO. Landbrug & Fødevarer er bekendt med bestemmelserne, som skal forhindre dobbeltfinansiering i EU-lovgivningen, men er i det konkrete tilfælde tvivlende overfor, om der reelt er en dobbeltfinansieringsproblematik. Landbrug & Fødevarer efterlyser i den forbindelse en mere detaljeret begrundelse for, hvilke specifikke forhold i ordningen, der gør, at der er tale om dobbeltfinansiering. Som det fremgår af 12 i bekendtgørelsen er hovedforpligtelsen i forbindelse med tilskudsordningen til fastholdelse af vådområder m.v., at arealet er udlagt som græs- eller naturarealer. Der må ikke ske dyrkning af afgrøder, men der må gerne være landbrugsproduktion på arealerne i form af fx afgræsning og slet. Der er ikke krav om årlig landbrugsaktivitet med mindre der søges grundbetaling til arealerne. Sammenlignes dette med, hvad der stilles af krav til eksempelvis MFO-brak, fremgår det af artikel 45 stk. 2, i forordning nr. 639/2014, at hovedkravet på brakarealer er, at der ikke må være produktion. Det vil sige, at arealet ikke må anvendes til afgræsning og slet. Dermed begrænses tilsagnshaverens råderum over arealet yderligere, når det anvendes til MFO-brak. Set på den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at der ikke er tale om dobbeltfinansiering, og derfor bør tilskudssatsen ikke nedsættes til 0 kr., såfremt arealet anvendes til MFO-brak. 4.3 Dertil kommer, at NaturErhvervstyrelsen i 2015 har indgydt eksisterende og nye tilsagnshavere og potentielle fremtidige tilsagnshavere den forventning, at det er muligt både at modtage tilskud fra ordningen, og at anmelde arealet som MFO, hvis det er støtteberettiget til grundbetaling "Taking in account the specific case of land lying fallow, in the details that you have given concerning the AEC commitments, there does not seem to be anything in their content which goes beyond the EFA land lying fallow requirement. It would therefore appear that, in this situation, any EFAs declared on land under these AEC commitments would have the AEC premium reduced to EUR 0 per hectare on those areas in any year that the areas are declared as EFAs. If this prospect is likely to result in an unattractive reduction in Pillar 2 payment for a particular beneficiary, it is possible for the farmer to look for areas on his/her holding not under these AEC commitments for declaration as EFAs." Tilsagnsarealer kan anvendes til afgræsning og slæt, men der er ikke forpligtelse hertil, og tilskuddet kompenserer derfor ikke for afgræsning og slæt. Der er således ikke forpligtelser "which goes beyond the EFA land lying fallow requirement". Det fremgår ikke hverken af faktaarket eller af nyheden, hvorvidt et areal, der bliver omfattet af tilsagn efter nærværende bekendtgørelse, og som anmeldes som MFO kan forenes med udbetaling af tilskud eller ej. Dette er først afklaret endeligt med 6
og var et omdriftsareal inden projektets gennemførelse. Dette fremgår eksempelvis af faktaarket Tilskud til 20-årig fastholdelse, der kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside og af nyheden fra den 13. april 2015 med overskriften Hvornår kan marker med miljøtilsagn tælle med under de grønne krav. På den baggrund bør eventuelle justeringer i bekendtgørelsen som minimum kun gælde fremadrettet. Det vil sige tidligst for tilsagnsår, der påbegyndes i 2016. De tilsagnshavere, der har indgået tilsagn i 2015 har haft en forventning om hvilke vilkår, de har indgået aftalen på, herunder at det har været muligt at anvende arealer til MFOopfyldelse uden modregning af tilskuddet. Alt i alt er det dybt problematisk, at vilkårene omkring forpligtelser, der står i tinglyste kontrakter om arealer, på den måde ændrer sig afgørende. Hvis lodsejere også fremover skal finde det attraktivt at indgå aftaler om en indsats til gavn for natur og miljø og på den måde blandt andet være med til at løfte udfordringerne med hensyn til bevarelse og forbedring af vores biodiversitet, er det afgørende, at de kan regne med en vis grad af forudsigelighed og kontinuitet i tilskudsmuligheder m.v. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der blive for stor økonomisk usikkerhed, og der vil være risiko for, at mange vil fravælge at lade naturpleje være en del af deres drift. 4.4 Afslutningsvist har vi en række specifikke spørgsmål omkring ændringen af 20. Det drejer sig om, hvorvidt man kan søge tilskud til fastholdelse igen, hvis man på et tidspunkt ikke ønsker at et areal skal anvendes til at opfylde MFO-forpligtelser. Og hvordan påvirker det perioden på 20 år? Kan den forlænges, så man stadig kan få fastholdelsestilskuddet i 20 år udover de år, hvor arealet anmeldes som MFO? EU-kommissionen senere, se pkt. 4.2. Reglen for regulering af tilskuddet vil indgå i den endelige vejledning og faktaark, som indtil nu kun har ligget i udkast. Regulering af tilskuddet ved anmeldelse som MFO, vil kun gælde fremadrettet for tilsagn med start den 1. september 2015 eller senere. Der er endnu ikke indgået tilsagn af denne type, da det afventer udstedelse af nærværende bekendtgørelse. Disse tilsagnshavere vil derfor være bekendt med de gældende regler, når de indgår i tilsagnet. Anmeldelse som MFO er ikke en forpligtelse i den tinglyste servitut, men et frivilligt valg, som ansøger kan til- eller fravælge for et år ad gangen i det årlige Fællesskema. Det er en mulighed, der gælder ligesom for alle andre omdriftsarealer; den må dog antages ikke at være særlig attraktiv pga. den høje tilskudssats for disse arealer. Tilsagn om tilskud opretholdes for arealer, der anmeldes som MFO. Tilsagnsperioden er således på 20 år og kan ikke ændres. Det er alene det årlige tilskud for det pågældende tilsagnsår, der nedsættes til 0 kr. pr. ha for arealer, der er anmeldt som MFO i Fællesskema for kalenderåret, hvor det pågældende tilsagnsår udløber. Landbrugeren kan vælge ikke at anvende tilsagnsarealer til at opfylde kravet om udlæg af 5 pct. MFO og således undgå nedsættelse af årets tilskud. 7