Regional UdviklingsPlan Redegørelser Bilag til Det gode liv regionsyddanmark.dk
2
Indhold Infrastruktur... side 4 Grænseregionalt samarbejde... side 12 Miljøvurdering... side 24 3
4
Infrastruktur Sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur I Regional UdviklingsPlan er den ønskede fremtidige udvikling i Region Syddanmark beskrevet. De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af infrastrukturen er: Trafikafviklingen i vækstakserne skal prioriteres højt, herunder også sammenhængen ud over regionens grænser. Den øvrige del af regionen skal have god adgang til det overordnede trafiknet. Trafikområdet skal være mere bæredygtigt, især ved at begunstige kollektiv trafik og godstransport til søs. Skal disse ønsker indfries, er det i langt overvejende grad de statslige investeringer, der skal sikre, at dette sker. Vurderingen af, om der er tilstrækkelig sammenhæng, kan ske enten 1. på grundlag af de foreløbige meldinger, der er kommet fra Infrastrukturkommissionen, eller 2. på grundlag af trafikaftalen og de relativt korte investeringshorisonter, der findes heri. 1. Lægges Infrastrukturkommissionens foreløbige meldinger til grund, vurderes der at være en særdeles god sammenhæng til ønskerne til den fremtidige udvikling. 2. Lægges trafikaftalen til grund, må det vurderes, at infrastrukturen vil virke hæmmende på den udvikling, der ønskes. Tre væsentlige uopfyldte ønsker er: En velfungerende østjysk båndby vil kræve udbygning af såvel vej- som banenettet. Vigtige veje ind til det overordnede vejnet skal gøres mere fremkommelige. Billund Lufthavn som vestdansk lufthavn vil have behov for højklasset offentlig transport til og fra lufthavnen. 5
Den fremtidige udvikling I dette kapitel er mere detaljeret oplistet de forhold i den Regionale UdviklingsPlan, der beskriver ønsker til den infrastrukturelle udvikling. Regionens beliggenhed Regionen skal høste de infrastrukturelle fordele af sin beliggenhed i forhold til omverdenen samt sin position som den eneste landfaste danske grænseregion. Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjerntrafikterminaler og internationale vej- og baneforbindelser, skal fungere og være tæt knyttet til det øvrige trafiknet. Infrastrukturen i det østjyske bybånd skal være målrettet mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik, og skal sikre en kapacitet, der understøtter potentialet for en velfungerende storby. De nord-sydgående og øst-vestgående vækstakser skal styrkes. Også arbejdskraftoplandene skal generelt styrkes via god tilgængelighed, og specielt skal landegrænsen som barriere for et grænseoverskridende arbejdsmarked mindskes. den mest effektive og bæredygtige transport af gods skal muliggøres gennem et net af effektive og tilgænge lige godsterminaler, herunder havne, og tekniske anlæg skal opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger. Områder i Syddanmark med stor afstand til den overord nede struktur skal bindes effektivt og energioptimalt op på denne hovedstruktur. Problemer i transporten, der skal løses Den regionale struktur af veje, baner og færger skal fungere gnidningsfrit. Internationale forbindelser især vej- og baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyforbindelser til vigtige europæiske byer skal udbygges for at sikre forbedrede forbindelser og en samlet set faldende miljøpåvirkning. Trængselsproblemer på motorvej og bane skal afhjælpes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafiknet for vej og bane, samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS). Enkelte velbeliggende havne skal indgå i et net af skandinaviske og nordeuropæiske havne, der begunstiger transport af gods til søs. Bæredygtig infrastruktur og bæredygtighed Infrastrukturen skal give grundlag for, at transporten kan ske bæredygtigt. Det betyder, at alle befolkningsgrupper i Syddanmark har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og at det er sikkert at færdes i trafikken. Det betyder også, at kollektive trafiksystemer skal være et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og adgang for den enkelte. Og sættes der særligt fokus på mindskelse af miljøbelastningen, skal f.eks. CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem øget anvendelse af alternative drivmidler, 6
Den statslige planlægning af infrastruktur Statens investeringer i infrastruktur går næsten udelukkende til veje og jernbaner. I forhold til lufthavne, havne og terminaler ved vej og bane kan statens rolle være at bidrage med forbindelser mellem disse trafikknudepunkter og det eksisterende vej- og jernbanenet. I oktober 2006 indgik regeringen en trafikaftale, der indebærer beslutning om igangsættelse af nye trafikinvesteringer for ca. 9 mia. kr., heraf 4.7 mia. kr. til baneområdet og 4.2 mia. kr. til vejområdet. For vejområdet går de nuværende investeringsplaner frem til 2012, mens de for baneområdet går yderligere to år til 2014. Investeringsplaner længere frem i tiden afgøres ud fra Infrastrukturkommissionens anbefalinger, som blev offentliggjort i januar 2008. Der lægges af Infrastrukturkommissionen op til seks hovedindsatser, hvoraf den ene omhandler hovedstatsregionen. De øvrige fem er følgende: En samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland Der foreslås en langsigtet, strategisk planlægnings- og investeringsindsats. Trængsel forekommer allerede nu og vil stige. Der er behov for en effektiv kollektiv trafik. Kapaciteten over Lillebælt skal øges. Løsningsmodellen vil have stor betydning for perspektiverne for infrastrukturudviklingen i hele det østjyske bybånd. En effektiv regional opkobling til den overordnede infrastruktur Infrastruktur skal understøtte kompetenceklynger, også uden for vækstakserne. Lokale kapacitetsproblemer og flaskehalse kan ofte løses med relativt små investeringer. Adgangen til vigtige godstransportknudepunkter bør forbedres bl.a. gennem anvendelse af modulvogntog. Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en del af et effektivt transportnetværk Effektiv transport af varer skal fremmes ved god baglandsinfrastruktur. Den eksisterende internationale vej- og banestruktur skal have god fremkommelighed og spille godt sammen med den øvrige infrastruktur. Især på godsområdet er det vigtigt med et effektivt samspil mellem transportformerne. En strategi for intermodale godsknudepunkter kan overvejes. Intelligente teknologiske løsninger skal sikre fuld udnyttelse af infrastrukturen Det er muligt at øge kapaciteten på andre måder end ved at udbygge infrastrukturen. Intelligent styring af trafikstrømme kan optimere trafikafviklingen. Nye transportmidler: højhastighedstog, letbaner, modulvogntog. Der bør opnås et bedre samspil mellem transportformer gennem real-time information. Danmarks infrastruktur og miljøet skal gå hånd i hånd Der bør satses på alternative og mere miljørigtige drivmidler. Bedre mulighed for godstransport på bane. Effektiv og smidig trafikafvikling bidrager også til mindre belastning af miljøet Tryghed i trafikken er af stor betydning. 7
Statslige investeringer i vej- og banenettet I det følgende gennemgås de statslige investeringer i vejog banenettet for perioden 2007 til hhv. 2012 og 2014. Statsvejnettet Tre steder i Region Syddanmark er staten i gang med at bygge ny motorvej: På rute 18 fra Vejle mod Herning er der vedtaget anlægslov for motorvej på strækningen Vejle-Riis og Riis-Brande. Fra Vejle til Ølholm anlægges ny motorvej, mens strækningen Ølholm-Riis opgraderes fra motortrafikvej til motorvej. Hele strækningen forventes indviet i 2012. 1. etape af strækningen Riis-Brande indvies i 2007/2008, mens 2. etape indvies i 2012. Motorvejen mellem Odense og Svendborg er delvist ibrugtaget. Ved udgangen af 2007 indvies endnu 10 km. Den sidste rest vil være klar i 2009. Ny motorvej fra Kliplev til Sønderborg skal gennemføres som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab) og der er endnu ikke indgået nogen partnerskabsaftale. Motorvejen forventes dog at kunne indvies i 2012. Diagonalvejen (Århus-Esbjerg) forbedres med en mere direkte tosporet motortrafikvej syd om Give, der åbner i 2007. Denne strækning vil forbedre forholdene for trafikken mellem Århus/Horsens og det midtjyske område, herunder Billund. Hanstholm Holstebro Herning Esbjerg Eksisterende vejnet Her bygger vi Her planlægger vi Hjørring Aalborg Viborg Silkeborg Århus Hillerød Helsingør Vejle København Odense Køge Næstved Svendborg Sønderborg Nykøbing F Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen Der foretages ombygning af rampekryds ved henholdsvis Vejle N og Vejle S. Ombygningen har til formål at øge kapaciteten, som specielt i morgenmyldretrafikken er utilstrækkelig. 8
På strækningen Bredsten-Vandel anlægges motortrafikvej. Formålet er en forbedring af forholdene for trafikken mellem Vejle og Billund. Igangsætningen var planlagt til 2008, men er i finansloven udskudt mindst et år. To motorvejsstrækninger, henholdsvis Skærup-Vejle Nord og Odense Vest-Middelfart udarbejdes der i øjeblikket VVM-redegørelser for. I begge tilfælde er der planer om en udbygning fra fire til seks spor med henblik på at øge kapaciteten på disse strækninger. I trafikaftalen er afsat 100 mio. kr. årligt til mindre anlægsforbedringer på det vejnet, som staten den 1. januar 2007 overtog fra amterne. Det kan f.eks. være forbedring af bygennemfarter, hvor kortet nedenfor viser, at især rute 11 syd for E20 (Tønder-Korskroen) samt rute 8 på Fynsiden (Fynshav-Nyborg) begge har et ganske stort antal bygennemfarter. Hanstholm Hirtshals Hjørring Brønderslev Fjerritslev Frederikshavn Bygennemfart uden væsentlig trafikbelastning eller med gennemført trafiksanering Trafikbelastet bygennemfart Aalborg Thisted Års Thyborøn Skive Struer Holstebro Viborg Hobro Hadsund Randers Grenå Ringkøbing Skjern Tarm Varde Ølgod Esbjerg Ribe Silkeborg Århus Herning Skanderborg Brande Horsens Vejle Fredericia Vejen Kolding Ebeltoft Helsingør Sjællands Odde Hundested Hillerød Frederikssund Kalundborg Odense Korsør Nyborg Holbæk Roskilde Sorø Køge Slagelse Ringsted København Haderslev Assens Næstved Tønder Frøslev Aabenraa Fåborg Svendborg Spodsbjerg Tårs Nakskov Vordingborg Stege Maribo Nykøbing F Rødby Gedser Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet. 9
Banenettet Investeringerne i banenettet går udelukkende til genopretning af et nedslidt banenet. Indsatsen for en øget regularitet (færre forsinkede tog) bliver prioriteret efter passagerantal samt banernes betydning. På det følgende kort er vist den foretagne prioritering i tre niveauer. Det betyder, at banestrækningerne fra Lunderskov til henholdsvis Esbjerg og Padborg ikke er blandt de højst prioriterede. Begge disse strækninger indgår ellers i det store H, hvor motorvejs- og banetrafik prioriteres højest. Frederikshavn 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Thisted Aalborg Struer Holstebro Langå Grenå Skjern Herning Århus H Skanderborg Helsingør Varde Vejle Taulov Fredericia Holbæk Kalundborg Roskilde Helgoland København H Kastrup Esbjerg Bramming Ribe Lunderskov Odense Nyborg Korsør Ringsted Næstved Svendborg Tønder Tinglev Sønderborg Padborg Nykøbing F Rødby Færge Gedser Bane Danmark 10
De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af infrastrukturen Trafikafviklingen i vækstakserne skal prioriteres højt, herunder også sammenhængen ud over regionens grænser. Den øvrige del af regionen skal have god adgang til det over ordne - de trafiknet. Trafikområdet skal være mere bæredygtigt, især ved at begunstige kollektiv trafik og godstransport til søs. regionsyddanmark.dk 11
12
Grænseregionalt samarbejde Grænseregionalt samarbejde Region Syddanmark indgår i en række grænseoverskridende samarbejder om plan- og udviklingsmæssige emner med tilgrænsende landes myndigheder. Samarbejderne er en videreførelse af de tidligere amters grænseoverskridende aktiviteter og er et led i den generelle strategi for internationalisering, globalisering og grænseoverskridende samarbejde med vort naboland Tyskland. Det plan- og udviklingsmæssige samarbejde vedrører især: De tre første er baseret på en fælles dansk-tysk organisering, ligestilling mellem de to sider og langsigtede, gensidigt forpligtende aftaler mellem danske og slesvigholstenske myndigheder. De er samtidig væsentlige eksempler på den forankring af udviklingen af det dansktyske samarbejde, som med strukturreformen er lagt hos Region Syddanmark. 1. Partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein 2. Interreg IV A-programmet Syddanmark Schleswig K.E.R.N. 3. Region Sønderjylland Schleswig 4. Interreg IV B og C 13
1. Partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Region Syddanmark og Schleswig-Holstein har fælles interesser, som udspringer af det umiddelbare naboskab især på det politiske, kulturelle, videnskabelige og økonomiske område. Aftalen skal bidrage til: at udvikle en fælles bevidsthed i hele denne dansk-tyske region. Viden om hinanden og den gensidige kommunikation skal derfor forbedres en opgave, som medierne søges engageret i. Aftalens parter vil søge efter nye veje til at udbygge kontakterne mellem borgere, kulturelle aktører, kommuner, skoler, universiteter, foreninger og organisationer, at tilvejebringe et grænseoverskridende arbejdsmarked og understøtte økonomisk vækst, at koncentrere indsatsen inden for en række prioriterede områder som: Kultur Erhvervsudvikling, arbejdsmarked, uddannelse Infrastruktur, transport, logistik Universitetssamarbejde Miljø og vedvarende energi Ernæring og landbrug Turisme Sundhed og medicoteknik Udviklingsplanlægning Uddannelse Der er ca. 1,2 mio. indbyggere i den danske og 2,8 mio. indbyggere i den tyske del af partnerskabsregionen. Geografisk område for partnerskabsaftalen mellem delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark. Den nugældende partnerskabsaftale af 27. juni 2007 realiseres via en årlig arbejdsplan med dertil hørende aktiviteter. Den dansk-tyske årsplan forberedes og besluttes af de to myndigheders højeste politiske og administrative niveau. I forberedelsen af årsplanen medvirker Region Sønderjylland-Schleswig og på dansk side desuden ledere fra Syddansk Universitet og Beskæftigelsesregion Syddanmark. 14
Der er ikke knyttet et særskilt budget til aftalen. Delstatsregeringen har på forhånd reserveret 125 mio. kroner til fem fyrtårnsprojekter i den tyske del af den nære grænseregion. Fire af disse projekter vil blive realiseret sammen med danske projektparter. Partnerskabsaftalen kan ændres ved enighed mellem parterne. 2. Interreg IV A-programmet Syddanmark- Schleswig-K.E.R.N. Interreg A er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og har til formål at understøtte den regionale udvikling i grænseregionerne. Region Syddanmark er p.t. involveret i tre dansk-tyske Interreg A-initiativer: Interreg III A Fyn-K.E.R.N., Interreg III A Sønderjylland-Schleswig og Interreg IV A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.. De to førstnævnte er under afvikling og afsluttes i 2009. Sidstnævnte er sat i værk pr. 20. december 2007. I forhold til den Regionale UdviklingsPlan spiller således primært Interreg IV A en rolle. Målet for Interreg IV A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. er at: styrke og konsolidere den regionale videnbaserede økonomi, udvikle områdets rammebetingelser, styrke samarbejdet i hverdagen og den funktionelle integration i grænseregionen. Interreg IV A-programmets geografiske område. Dette skal ske igennem projekter inden for følgende 14 indsatsområder: Vækst igennem iværksætteri og erhvervssamarbejde. Anvendelse og udvikling af ny teknologi. Udvikling gennem forskning og uddannelse. Udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi. Sundhedsudvikling. Udvikling af menneskelige ressourcer. Bæredygtig natur- og miljøudvikling. Bæredygtig energiudvikling. Transport og logistik. Bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den lokale identitet. Kultur, sprog og gensidig forståelse. Arbejdsmarked, grænsependling og skolesamarbejde. Offentlig transport og mobilitet. Administrativt myndighedssamarbejde. 15
De programbærende parter for Interreg IV A-programmet er på dansk side Region Syddanmark og på tysk side Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Rendsburg- Eckernförde, Landeshaupstadt Kiel, Stadt Flensburg og Stadt Neumünster. Der bor ca. 1,2 mio. indbyggere på den danske side og 1,1 mio. indbyggere i den tyske del af programområdet. 3. Region Sønderjylland Schleswig Programmet realiseres igennem tilskud til projekter, der gennemføres i fællesskab af minimum en dansk og en tysk partner. Projekterne godkendes af et særligt nedsat Interreg-Udvalg bestående af 27 medlemmer, som repræsenterer de programbærende parter samt en række relevante organisationer og myndigheder. Der er knyttet et budget på ca. 500 mio. kr. til programsamarbejdet, hvoraf ca. 320 mio. kr. kommer fra EU. Samarbejdet løber indtil 2015. Region Sønderjylland-Schleswig er en dansk-tysk samarbejdsorganisation oprettet i 1997 med Sønderjyllands Amt som dansk partner. Den danske part i den nugældende aftale af 15. november 2006 er Region Syddanmark samt Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder kommuner. Den tyske part er Stadt Flensburg, Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg. 16
Aftalens geografiske område afgrænses af de 4 danske kommuners og de tre tyske myndigheders område med ca. 240.000 indbyggere på den danske side og ca. 450.000 indbyggere på den tyske side. Den overordnede målsætning for samarbejdet er at fremme udviklingen i den nære grænseregion. Desuden skal samarbejdet intensiveres og skabe nærmere kontakt mellem befolkning, erhvervsliv og organisationer på begge sider af grænsen. Den overordnede målsætning er udmøntet i følgende delmål: At fremme befolkningens levevilkår. Ligestilling mellem mænd og kvinder skal fremmes, og fælles foranstaltning er skal sættes i værk til støtte for erhvervsudviklingen, uddannelsesforholdene og bekæmpelse af ledighed i regionen. At fremme det erhvervspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske samarbejde over grænsen. Udveksling af viden skal fremmes, også på det teknologiske område. Etablering af informationssystemer med oplysninger fra hele regionen skal ligeledes fremmes. At fremme samarbejdet på det kulturelle område. At samarbejde om kontakt og udveksling mellem forskellige befolkningsgrupper, f.eks. inden for erhverv, videnskab, kultur, idræt og ungdom. Samarbejdet skal ske på en måde, der i særlig grad fremmer den gensidige forståelse og kendskabet til hinanden. At fremme kendskabet til sproget på den anden side af grænsen med det mål, at enhver kan anvende og blive forstået på sit eget sprog. At fremme samarbejdet inden for sundheds- og socialområdet. At bevare og forbedre miljøet. At fremme udviklingen i landdistrikter. At udbygge og tilpasse infrastrukturen til grænse- og regionaltrafikkens særlige behov. At udvikle en koordineret grænseoverskridende egnsplanlægning. At samarbejde om kystsikring og redningsvæsen samt bekæmpelse af brand og følger af alvorlige katastrofe situationer. At fjerne hindringer og barrierer i samarbejdet, herunder at bidrage til løsning af grænsependleres særlige problemer. At støtte ideen om europæisk samarbejde og international forståelse. Den konkrete indsats fastlægges i årlige handlingsplaner, som i skiftende omfang kan prioritere mellem disse delmål. Samarbejdet har et særligt fokus på udvikling af et sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling, hvor man driver InfoCenter Grænse. Der er endvidere fokus på udvikling af sprogkompetencer og kulturelt og sportsligt samarbejde. Hertil yder samarbejdet konkrete projekttilskud via det såkaldte People To People-program med EU-medfinansiering. Beslutninger i organisationen træffes i principiel enighed. Det Europæiske Charter for Grænseregioner og Grænseoverskridende Regioner udgør idegrundlaget for samarbejdet og udviklingen i regionen. Charteret blev vedtaget af De Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab i 1995. Region Sønderjylland-Schleswigs beslutninger og arbejde sker i: Regionalforsamlingen med 11 dansk og 11 tysk udpegede medlemmer. Bestyrelsen, som består af 4 medlemmer. 3 permanente udvalg bestående af politikere og fagfolk samt i sekretariatet, der ligger på dansk side og p.t. har 2 fuldtids og 5 deltidsansatte medarbejdere. Region Syddanmark betaler hele den danske del af grundfinansieringen af Region Sønderjylland-Schleswig. Budgettet 17
inkl. projekter er på 4-5 mio. kr., men kan øges ved nye konkrete projektbevillinger, hvor også kommunerne deltager i finansieringen. Interreg IV B s geografiske område for Østersøregionen. Aftalen om oprettelse af Region Sønderjylland-Schleswig er indgået på ubestemt tid og ophæves, hvis den danske eller den tyske part meddeler det. Sverige Rusland Finland Norge 4. Interreg IV B Interreg IV B s geografiske område for Nordsøregionen. Danmark Estland Letland Lithauen Tyskland Polen Belarus Norge Sverige EU medlemmer Ikke EU medlemmer England Belgien Holland Danmark Tyskland Interreg IV B er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og har til formål at understøtte den regionale udvikling via tværnationale programmer. De tværnationale programmer fokuserer på fire hovedområder: Innovation, miljø, tilgængelighed og bæredygtig byudvikling. Under de tværnationale programmer er hele Danmark støtteberettiget under både et program for landene omkring Østersøen og et program for landene omkring Nordsøen. Begge programmer har til formål at gøre områderne til attraktive områder at bo og arbejde i. De tværnationale programmer giver mulighed for at etablere projekter med et tværnationalt sigte med regioner rundt omkring Østersøen og omkring Nordsøen. Program- 18
merne er i sagens natur ikke forpligtende i samme omfang som f.eks. partnerskabsaftalerne. De giver aktører i Region Syddanmark mulighed for at deltage i udviklingsprojekter med andre partnere i hhv. Nordsø- og Østersøområdet i perioden 2007-2013. 5. Interreg IV C De interregionale programmer Interreg IV C har til formål at forbedre effektiviteten i regionalpolitikken ved at fremme samarbejde mellem regioner på tværs af hele det europæiske fællesskab. Indholdsmæssigt skal programmerne fokusere på innovation, miljø og risikoforebyggelse. På samme måde som Interreg IV B er programmet ikke forpligtende, men giver mulighed for samarbejde om regionale udviklingsprojekter med partnere fra hele EU og nabostaterne. Sammenhæng med Regional UdviklingsPlan Regional UdviklingsPlan slår fast, at samspillet med vores internationale omgivelser udgør en væsentlig forudsætning for udviklingen og velstanden i Syddanmark. Med Region Syddanmarks placering er det relevant at fokusere særligt på det grænseregionale samarbejde med vores naboland Tyskland. Der er især mulighed for at samarbejde med Nordtyskland inden for forskellige plan- og udviklingsmæssige emner. Regional UdviklingsPlan kan bidrage til at gennemføre strategier og politiske beslutninger, der træffes i fællesskab med tyske politikere og myndigheder. Ligeledes kan de dansk-tyske samarbejder være med til at realisere den Regionale UdviklingsPlan. Graden af succes vil derfor afhænge af, at disse planer og aftaler bruges gensidigt forpligtende. Der er imidlertid også emneområder og beslutningstyper, som ikke er fælles for den Regionale UdviklingsPlan og de dansk-tyske aftaler. Region Syddanmark anser de dansk-tyske samarbejder som egnede instrumenter til at realisere vigtige mål i den Regionale UdviklingsPlan. Hvor disse aftalers kommissorium ikke rækker eller dækker bredt nok, planlægger Region Syddanmark at indgå i andre internationale samarbejdsrelationer, bl.a. i Interreg IV B og C. Regional UdviklingsPlan skitserer fem strategier, der tilsammen skal sikre borgerne i Region Syddanmark et godt liv. Disse områder er bo og leve, læring og viden, vækst og velstand, oplevelse og fritid, sammenhæng og tilgængelighed. De dansk-tyske samarbejdsaftaler understøtter strategierne på følgende vis: Bo og leve Partnerskabsaftalen: Gennem en afstemning af udviklingsplanlægningen og udviklingen i landdistrikter kan der gives et bidrag til at få de bedst mulige bosætningsmuligheder på begge sider af grænsen. Derved bliver borgernes valgmuligheder flere og bedre. Interreg IV A: Programmet støtter indsatsen for en bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den lokale identitet. Hertil hører nye måder at udnytte boliger, anlæg og bygninger på i udkantsområderne samt udbud af en fleksibel infrastruktur og højere fleksibilitet på serviceområdet. Ligeledes sætter programmet fokus på den rolle, som programregionens særlige byggekultur og øvrige kulturarv spiller i udviklingen af et attraktivt sted for befolkningen at bo og leve i. Også bedre offentlig transport og øget mobilitet er i fokus. Infrastrukturen og forbedring af tilgængeligheden anses for at være en af grundstenene i en længerevarende proces. Denne proces skal skabe en funktionel integreret grænseoverskridende region. 19
Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen bidrager i alle sine aktiviteter til at vise bredden og mulighederne i det flerkulturelle liv, som kan leves i den nære grænseregion. En markant medieprofil bidrager til denne synliggørelse. De lokale beslutningstagere og fagfolk, som deltager i Region Sønderjylland-Schleswigs organer, bliver omdrejningspunkter for grænseoverskridende netværk. Gennem rådgivningen i Infocenter Grænse medvirker organisationen til, at mange kan finde en levevej i grænseområdet ved at kunne udnytte bomuligheder på den ene side af grænsen og arbejdsmuligheder på den anden side. Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale projekter inden for miljø, hvilket omfatter forvaltning af vandresurser, forøget energieffektivitet, miljøbeskyttelse og risikoforebyggelse. Læring og viden Partnerskabsaftalen: Der lægges op til et øget samarbejde mellem Syddansk Universitet og de slesvig-holstenske universiteter. Universiteterne er tovholdere i udviklingen af en Videnbaseret Region. Syddansk Universitet har indgået en rammeaftale med Kiels Universitet, som skal udbygges med aftaler om konkrete samarbejdsprojekter. De eksisterende dansk-tyske universitetsuddannelser på Syddansk Universitet Sønderborg og universiteterne i Flensburg er ved at blive udbygget med fyrtårnsprojektet Collegium Mare Balticum. Projektet skal bidrage til fælles forskeruddannelse på flere emneområder og til at etablere mere attraktive forskermiljøer. Interreg IV A: Programmet støtter regional udvikling gennem forskning og uddannelse, f.eks. gennem samarbejde mellem programområdets universiteter om forskningsopgaver. Desuden samarbejdes om fælles uddannelser, forskeruddannelser, sommeruniversitet, konferencer m.v. Endvidere gives der støtte til projekter til fremme af gode rammer for offentlig og privat forskning samt spredning og anvendelse af forskningen i bl.a. regionens virksomheder. Programmet skal ligeledes understøtte udvikling af menneskelige ressourcer, hvortil hører bedre muligheder for livslang læring. Desuden sigter udviklingen imod højnelse af det generelle uddannelsesniveau i programregionen, gensidig udnyttelse af nabolandenes ressourcer på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet samt større inddragelse af socialt svagt stillede grupper på arbejdsmarkedet. Programmet støtter aktiviteter, der sigter mod en øget grænsependling og nedbrydning af lovmæssige og andre barrierer for pendlingen. Endelig støttes øget samarbejde mellem programregionens erhvervsskoler og faglige organisationer. Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationens sekretariat i Padborg arbejder med f.eks. dansk-tysk sprogstimulering i børnehaver; udveksling mellem skoleklasser, undervisningsmaterialer og inspiration til undervisere samt skolesamarbejder. Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale projekter, der omfatter udvikling og styrkelse af innovations- samt forsknings- og udviklingskapaciteten. Vækst og velstand Partnerskabsaftalen: Udviklingen af et åbent grænseoverskridende arbejdsmarked har høj prioritet. Kvalificering til det grænseoverskridende arbejdsmarked er både en kortog en langsigtet opgave, som erhvervsskoler og tilsvarende uddannelsessteder er tovholdere for. 20
Syddansk Universitet samarbejder med slesvig-holstenske universiteter og ingeniørhøjskoler, bl.a. om at udbygge erhvervsrelaterede og naturvidenskabelige områder. Interreg IV A: En af programmets største satsninger er sikring af vækst og velstand i programområdet. Dette understøttes bl.a. af projekter om iværksætteri og erhvervssamarbejde samt anvendelse og udvikling af ny teknologi. Endvidere vil der blive støttet projekter til fremme af fælles iværksætterstrategier, herunder uddannelsestiltag. Programmet støtter ligeledes etablering af netværk mellem nye og eksisterende virksomheder, så erhvervslivets sammenhængskraft og erhvervsstruktur kan styrkes. Der er fokus på at styrke programregionens internationale konkurrenceevne igennem en øget anvendelse og deling af viden og forskning samt udvikling af uddannelser. Programmet skal bidrage til væksten i området gennem en særlig indsats omkring turisme og oplevelsesbaseret økonomi. Også sundhedsområdet forventes at bidrage til væksten gennem udvikling af nye produkter inden for sundhed, helse, velvære og livskvalitet. Denne udvikling kan bl.a. ske i tæt sammenhæng med turisme og oplevelsesbaseret økonomi. Sluttelig fokuserer programmet på en øget transport og logistikudvikling. Dette indebærer bl.a. at gennemføre analyser, udvikle en model for et kompetencecenter for logistik samt at udvikle uddannelsestiltag inden for denne sektor. Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen har taget initiativ til udarbejdelse af en dansk-tysk erhvervsudviklingsstrategi, som med en udpræget forankring hos lokale aktører fremsætter en række konkrete forslag til handling. Rådgivningen gennem InfoCenter Grænse bidrager til, at konjunktur- og strukturforskelle på hver side af grænsen udnyttes bedst muligt til at sikre beskæftigelse og vækst. Denne informationstjeneste står til rådighed for firmaer, organisationer, myndigheder og ikke mindst enkeltpersoner med information om skat, forsikring, sociale systemer, boliger og andre emner af betydning, når man ønsker at flytte og/eller arbejde på den anden side af grænsen. InfoCenter Grænse indsamler også oplysninger om antallet af grænsependlere og bidrager til at skærpe de nationale myndigheders bevidsthed om behovet for forbedringer af forholdene for grænsependlere. Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale projekter om innovation. Disse projekter kan omfatte udvikling af videnskabelige og teknologiske netværk og styrkelse af innovations- samt forsknings- og udviklingskapaciteten. Oplevelse og fritid Partnerskabsaftalen: Danske og tyske turismefremmeaktører arbejder på kvalitetsudvikling for sejlads, cyklisme, kultur(events) og natur. Der stiles mod et mere fast organiseret grænseoverskridende samarbejde på turismeområdet. Syddanske og slesvig-holstenske miljøinstanser udveksler erfaringer gennem to årlige møder og søger at fremme fælles dansk-tyske miljøaktiviteter. Gruppen understøtter andre aktørers grænseoverskridende samarbejde. Interreg IV A: Programmet har som prioriteret indsats at udvikle regionen gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi. Denne udvikling forventes særligt at finde sted inden for turisme, kunst, kultur, sport, design, arkitektur, medier, film, musik, events og underholdning. Programmet prioriterer også en attraktiv og bæredygtig udvikling baseret på programregionens store naturmæssige herlighedsværdier. Derfor støttes bevaringsværdige 21
dyre- og planteforekomster og initiativer til at sikre et rent vandmiljø i have, søer og åer. Endvidere støtter programmet udvikling af kultur, sprog og gensidig forståelse i grænseregionen. Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen administrerer støtteordninger til kultur, sport og ungdomsaktiviteter til en lang række projekter, hvor foreninger, skoler, kulturinstitutioner, grupper m.m. mødes om fælles interesser, f.eks. idrætsdage, kunstudstillinger og musikalsk samarbejde. På natur- og miljøsiden tager organisationen initiativ til naturprojekter, som dels giver naturen bedre forhold, dels giver befolkningen bedre mulighed for at opleve naturen. Sammenhæng og tilgængelighed Partnerskabsaftalen: Infrastruktur er et betydende interesseområde i det dansk-tyske samarbejde. Emnerne for de kommende år kan være: Konsekvenserne af Fehmern broen. Bedre internationale jernbaneforbindelser. Adgang til og samarbejde mellem godsterminaler og havne. Gode rammebetingelser for søværts transport fra små til større havne. Med fyrtårnsprojektet Grænseoverskridende Logistik opbygges et kompetencenetværk på dansk side med udgangspunkt i en klyngedannelse og en række supplerende aktiviteter. Etablering af en international teknologiregion for vedvarende energi er igangsat på tysk side med reservation af betydelige beløb til 10-15 projekter. Danske samarbejdspartnere er i de kommende år udfordret på at udvikle medvirkende strategier, aktiviteter og finansiering for at optimere en samordnet dansk-tysk udvikling på området. Interreg IV A: Programmet understøtter sammenhæng og tilgængelighed i regionen via en satsning på transport og logistik samt offentlig transport. For begge områders vedkommende skal programregionens beliggenhed midt imellem metropolerne København og Hamburg udnyttes mere effektivt. Også tilgængeligheden imellem by og land skal optimeres. For at sikre en miljørigtig udvikling heraf, satser programmet endvidere på en bæredygtig energiudvikling, så regionen på den ene side får adgang til en effektiv energiforsyning og på den anden side kan nedbringe energiforbruget og udledningen af CO2. Region Sønderjylland-Schleswig: Den nære grænseregion er center for logistik- og godstransportfunktioner, og organisationen tilskynder til udvikling af fælles grænseoverskridende tiltag. Region Sønderjylland-Schleswig har taget initiativ til forbedrede tog- og busforbindelser over grænsen. Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale projekter inden for forbedrede transport- og teletjenesteydelser. Desuden er der mulighed for at udvikle projekter inden for bæredygtig byudvikling, hvilket omfatter en styrkelse af en polycentrisk udvikling på tværnationalt, nationalt og regionalt plan. 22
Grænseoverskridende samarbejder Region Syddanmark indgår i en række grænseoverskridende samarbejder om plan- og udviklingsmæssige emner med tilgrænsende landes myndigheder. Samarbejderne er en videreførelse af de tidligere amters grænseoverskridende aktiviteter og er et led i den generelle strategi for internationalisering, globalisering og grænseoverskridende samarbejde med vort naboland Tyskland. regionsyddanmark.dk 23
24
Miljøvurdering Ikke-teknisk resumé Denne redegørelse er den strategiske miljøvurdering af Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan Det gode liv visionen for Syddanmark. Udviklingsplanen er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004 med senere ændringer). Planens fem strategier med tilhørende pejlemærker forventes overvejende at have positive eller neutrale miljøeffekter. I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der vurderes at kunne få en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid vil den udvikling, disse pejlemærker beskriver, også forventes at komme til at foregå, såfremt Regional UdviklingsPlan ikke blev gennemført. Med Regional UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet og i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret. 25
Planens overordnede målsætninger og prioriteter I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, udvikles der på regionalt niveau en ny plantype i form af den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udviklingsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur. Regional UdviklingsPlan har Region Syddanmarks overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region Syddanmark Det gode liv. Det er hensigten, at visionen skal være en fælles platform for både regionen og kommunerne i regionen. Planens tre værdier, Udsyn, Frisind og Bæredygtighed, skal tilsammen gennemsyre udviklingsarbejdet i Syddanmark. Planen er opdelt i fem strategier, der skal styrke udviklingen i Syddanmark: Bo og leve, Viden og læring, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid samt Sammenhæng og tilgængelighed. Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret billede af regionens rum, som peger på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen inden for bosætning, uddannelse, erhverv, oplevelse og infrastruktur bliver styrket og hvis styrkelsen sker på en måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bærende hensyn. Planen i forhold til nationale og regionale politikker Nationale politikker Danmark Regeringen fremlagde i sommeren 2007 debatoplægget Grønt Ansvar. I oplægget giver regeringen et bud på de vigtigste politikker på miljøområdet. I Grønt Ansvar angives de nye udfordringer at være: Klimaforandringerne Globaliseringen Behovet for at afkoble den økonomiske vækst fra en parallelt stigende miljøbelastning Effektivisering af anvendelse af naturressourcer Global bæredygtig udvikling under hensyntagen til den store vækst i f.eks. Kina, Indien og Brasilien Tab af naturens biologiske mangfoldighed De nye udfordringer håndteres via indsatser på følgende områder: Klimaforandringer Transport Bæredygtige byer Sundt og sikkert miljø fokus på luft, kemikalier, vand, støj og fødevarer Natur Affald Internationalt samarbejde Inddragelse af aktører Region Syddanmarks bæredygtighedspolitik Bæredygtighedsstrategien for Region Syddanmark er blevet udarbejdet sideløbende med Regional Udviklings- Plan. Strategi for Bæredygtig Udvikling blev vedtaget af Regionsrådet den 21. april 2008: I samarbejde med vores interessenter og aktører vil vi støtte og arbejde for en bæredygtig udvikling i Region Syddanmark, herunder: Bæredygtig planlægning med særlig fokus på byggeri og person- og fragttransport Mindre miljøbelastning regionalt og globalt Geografisk og biologisk mangfoldighed Socialt ansvar og samfundsmæssigt engagement 26
Det vil vi gøre ved at støtte aktiviteter, der understøtter den ønskede udvikling, herunder aktiviteter, der gør nuværende og kommende generationer af borgere og erhvervsliv i stand til selv at handle bæredygtigt. På egne institutioner, i egen drift og i vores indkøb vil vi arbejde for at mindske miljøbelastningen, bremse nedgangen i biodiversitet, fremme social ansvarlighed og samfundsmæssigt engagement samt fokusere på den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Desuden vil vi lave bæredygtighedsvurderinger på relevante regionsrådsbeslutningsforslag for at fremme samspillet mellem beslutninger vedrørende naturmæssige, miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. For perioden 2008-2011 fokuseres arbejdet på: Klima Biologisk mangfoldighed Virksomheden Region Syddanmarks eget bæredygtighedsarbejde Inddragelse af borgere og erhvervsliv i bæredygtighedsarbejdet Regionens miljøstatus I de følgende afsnit tilvejebringes en kort beskrivelse af miljømæssige udfordringer og sårbarheder i Region Syddanmark. Analysen vil komme med oplysninger om kendetegn og potentialer for miljømæssige forbedringer. By og land Der bor knap 1,2 million mennesker i Region Syddanmark svarende til ca. 22 % af Danmarks befolkning. Befolkningstallet er de senere år steget langsommere i Region Syddanmark end i Danmark som helhed, og i de kommende år forventes det at falde i dele af regionen. Geografisk omfatter Region Syddanmark de tidligere Fyns, Ribe og Sønderjyllands Amter samt den sydlige del af det gamle Vejle Amt. Regionen består af 22 kommuner, hvor Fanø Kommune er den befolkningsmæssigt mindste med ca. 3.000 indbyggere og Odense Kommune den største med ca. 186.000 indbyggere. Demografisk lokaliseres de tyndtbefolkede områder i Vestog Sønderjylland og dele af Sydfyn, mens regionens større bysamfund, omkring Trekantområdet, Odense, Esbjerg, Svendborg og Aabenraa-Sønderborg, huser de største befolkningstætheder. Regionen er derfor kendetegnet ved stor befolkningsmæssig diversitet, hvilket giver en række udfordringer på bl.a. transportområdet, landskabs- og naturbevarelse, kulturarv, landdistriktsudvikling, arealanvendelse m.m. Den demografiske diversitet afspejler de forskellige landskabers arealanvendelse. De større bysamfund ligger langs motorvejsnettet og er som følge af infrastrukturen kendetegnet ved større erhvervsområder. Generelt er der for alle byer god adgang til fritidslandskaber og værdifulde naturområder, som i sig selv rummer gode muligheder for friluftsliv, livskvalitet og sundhed. By- og erhvervsudvikling giver derfor en række udfordringer for opretholdelse af landskabets særkende med klar adskillelse mellem by og land, ligesom adgangen til fritidslandskabet og bynær natur kan påvirkes i negativ retning. Særligt i Trekantområdet ses tendenser til sammenvoksninger af byerne i et på sigt geografisk sammenhængende østjysk bybånd fra Randers i nord til Haderslev i syd. Uden for de bymæssige områder er arealanvendelsen domineret af landbrug. Overordnet set er landbruget i regionen en stærk drivkraft for miljøpåvirkninger sammenlignet med resten af Danmark. Region Syddanmark har med undtagelse af enkelte kommuner et større landbrugsareal og en højere husdyrtæthed end landsgennemsnittet. Landbrugssektoren er karakteriseret ved, at antallet af 27
bedrifter falder i takt med landbrugets strukturudvikling, mens antallet af husdyr primært i form af svin er stigende. Landbrugserhvervet vil gå mod færre, større industribrug i de eksisterende landbrugsområder af regionen. Landbrugssektorens miljøeffekter giver, som følge af erhvervets størrelse i regionen, en række udfordringer på næringsstofudledning til overflade- og grundvand, pesticidanvendelse, vand- og energiforbrug samt landskabs- og naturbevarelse. Eksempelvis er udledningen af ammoniak til luften større i Region Syddanmark end i andre egne af landet. Samtidigt er regionen kendetegnet ved at have mange sjældne naturområder som lyngheder og højmoser, der er sårbare for ammoniakpåvirkning, og hvis tålegrænse allerede er overskredet ved de nuværende ammoniakudledninger. En større fokusering på en miljøvenlig, teknologisk landbrugsdrift, herunder økologi, vil udgøre et fremtidigt potentiale. Naturen og landskabet Region Syddanmark er kendetegnet ved en stor og varieret forekomst af naturtyper med god sammenhæng og et højt indhold af både flora og fauna. Også kulturarven og landskaberne karakteriserer Region Syddanmark som unik, hvor især Vadehavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav er i international klasse. Flere af regionens naturområder er internationalt beskyttet, og der er i regionen stor erfaring med genopretning af forskelligartede naturområder. Andelen af beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3 ligger med undtagelse af enkelte kommuner under landsgennemsnittet i regionen. Det er derfor en regional udfordring at arbejde for at forøge arealet af sammenhængende naturområder i regionen. Derved arbejdes der også aktivt for, at den biologiske mangfoldighed ikke forringes yderligere pga. menneskelige handlinger. Regionens store landbrugssektor udleder store mængder næringsstof, som via vandløbene giver negative effekter på vandkvalitet og natur i regionens mange kystområder. Vadehavet, Lillebælt, Øhavet, de østjyske fjorde og indre farvande er vigtige habitatområder for fugle og andet dyreliv. Mange af disse områder er udlagt til internationale naturbeskyttelsesområder. Udover påvirkningen fra landbruget står regionens kystområder over for en risiko for vandstandsstigninger i forbindelse med de menneskeskabte klimaforandringer. Regionens lange kystlinje er ligeledes sårbar overfor olieforurening fra tankskibe, ligesom turismeudviklingen og kystnær bebyggelse i visse områder ikke kan karakteriseres som bæredygtig. Omvendt udgør regionens lange kystlinje et stort potentiale for fremme af bæredygtig oplevelsesturisme og friluftsliv, som både kan skabe livskvalitet og ejerskab til naturen. F.eks. vil en udpegning af Vadehavet eller Det Sydfynske Øhav som nationalpark, udover de naturmæssige fordele, kunne gavne områdets kultur- og friluftsliv og dermed fremme udviklingen i de dele af regionen. Områderne vil blive sat på verdenskortet og synliggøre, at man i Region Syddanmark kan få spændende og unikke naturoplevelser, hvilket vil kunne få stor betydning for turismen og bosætningen i de pågældende områder. Bæredygtighed og miljø Region Syddanmark er kendetegnet ved en høj inddragelse af lokalbefolkning og virksomheder i den politiske beslutningsproces om miljøforbedring, bl.a. gennem de grønne miljønetværk. Regionen har i mange år været på forkant inden for dette område og har bidraget væsentligt til at skabe potentialer, forbedringer og sammenhængskraft bredt inden for bæredygtighed. På klimaområdet er den primære bidragsyder i Region Syddanmark brugen af fossile brændstoffer. Landbrugets udledninger til luften er en yderligere væsentlig faktor for klimaændringerne. Beregninger viser, at reduktioner i udledninger til atmosfæren fra Europa ikke er tilfredsstillende 28
og ikke fuldt ud følger de indgående forpligtelser ifølge Kyoto Protokollen. Der er generelt opnået forbedringer i klimapåvirkningen fra industrien gennem energibesparelser m.v. Bedre affaldshåndtering bidrager også positivt, men næppe tilstrækkeligt. I modsætning hertil står situationen i transporterhvervet. Et øget transportarbejde både for gods- og persontransport kompromitterer nogle af de resultater, som er opnået i andre sektorer. Der er i Region Syddanmark kraftig vækst i transportsektoren, og effektiviteten og kapacitetsudnyttelsen er for nedadgående, hvilket yderligere lægger pres på miljøet. Andelen af den syddanske befolkning, der anvender kollektiv transport, er lavere end landsgennemsnittet. Bilen bliver i større grad foretrukket som transportmiddel i regionen. Der ligger derfor et stort potentiale i udviklingen af en mere bæredygtig transport i form af bedre offentlige transportmuligheder, udvikling af energieffektive trafikløsninger m.m. På luftforureningsområdet nyder befolkningen i visse områder af Region Syddanmark godt af en lav befolkningsog industritæthed. Idet disse områder primært består af landområder med mindre bykoncentrationer, er områderne mindre udsat for forurenende stoffer. Det skal dog nævnes, at udledninger fra landbruget også kan påvirke sundheden. Region Syddanmark har en umiddelbar stor og tilgængelig drikkevandsresurse. Områdets store nedbør vil i sammenhæng med afvikling af forurening udvikle og forbedre denne resurse. Landbrugets produktionsmetoder påvirker dog resursen ved markvanding og nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. Der er derfor et stort potentiale i at reducere nedsivningen af overskydende næringsstoffer og pesticider i regionen. Miljøvurdering af Regional UdviklingsPlans strategier Regional UdviklingsPlan består af 5 strategier: Bo og leve, Læring og viden, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid samt Sammenhæng og tilgængelighed. Hver strategi er opdelt i udfordringer og pejlemærker. Miljøvurderingen er afgrænset til pejlemærkerne, som udgør de ønskede mål for udvikling. Pejlemærkerne er blevet vurderet i forhold til mulige miljøpåvirkninger inden for de miljøfaktorer, der normalt anvendes til beskrivelse af den generelle miljøtilstand, jf. Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer: Biologisk mangfoldighed, herunder flora og fauna Befolkning Menneskers sundhed Jord Vand Luft Klimatiske faktorer Resurser og energi Materielle goder Landskab Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv Bagest i redegørelsen vises de skematiske miljøvurderinger af pejlemærkerne i de fem forskellige strategier. Nedenstående afsnit i punktform er gengivelser af pejlemærkerne fra Regional UdviklingsPlan. Efter hvert afsnit beskrives de relevante miljømæssige vurderinger. 29
Bo og leve Pejlemærker: 1. Odense, bykoncentrationen i Trekantområdet, Esbjerg, Aabenraa-Sønderborg og Svendborg udnyttes som særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med regionens øvrige byer og landdistrikter. 2. De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som strækker sig ud over regionens grænser. Byerne indgår i samarbejdende bynetværk internt i regionen og på tværs af regionsgrænser. 3. Byudviklingen i det østjyske bybånd sker med særlig opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by. Udviklingen i det østjyske bybånd fremmer en integreret udvikling i Østjylland på tværs af regionsgrænser. 4. De større byer spiller i kraft af deres befolkningsvægt, koncentration af arbejdspladser, alsidig uddannelsessektor samt vækstpotentialer en særlig rolle i den regionale udvikling. 5. De mellemstore byer Haderslev, Aabenraa, Varde, Middelfart og Nyborg fungerer som centre for service, arbejdspladser og uddannelse for et større opland og udnytter hver for sig deres særlige potentialer til at skabe udvikling i et større opland. 6. De mindre byer fungerer som centre for service og arbejdspladser i et mindre opland. 7. Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskellige roller og udviklingspotentialer på en måde, som skaber synergi og dynamik i regionen. De samarbejder om de store træk, men konkurrerer samtidig på deres særlige identitetsskabende styrker og potentialer. 8. Regionens borgere nuværende som kommende har endnu mere attraktive, og forskelligartede, steder at bo og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætningen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse 30
af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service og tilgængelighed. 9. Nye rekreative naturområder er en del af byudviklingen og understøtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi. 10. Gode bosætningskvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i attraktive bosteder for de veluddannede og kreative kræfter samt fleksibilitet for børnefamilier og folk med skæve arbejdstider. 11. Bosætningsområdernes rammer og muligheder for uddannelse, beskæftigelse, service og oplevelser fremmer sund social udvikling og sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne og sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed. 12. Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mangfoldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og bevarelsen af de små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med respekt for landskab og kulturmiljø. Landdistrikter og byer supplerer derfor hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet. 13. Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvaliteten, begrænse arealforbruget og mindske miljøbelastningen også transporten fra og til hjemmet. Pejlemærkerne i Bo og leve, der omhandler en vision om gode steder at bo for regionens borgere, er overordnet set gennemsyret af bæredygtighed. Der forventes positive eller neutrale miljøpåvirkninger af næsten samtlige pejlemærker. Pejlemærke 13 omkring mindskelse af miljøbelastning og begrænsning af arealforbrug er gennemsyret af bæredygtighed med positive miljøeffekter inden for alle miljøfaktorer. Pejlemærket omkring etablering af rekreative fritidsområder vurderes at kunne påvirke miljøet i både positiv og negativ retning. Nye naturområder vurderes at påvirke landskabet i positiv retning, hvorimod rekreative fritidsområder, såsom etablering af en golfbane, vil kunne blive etableret uden respekt for det eksisterende landskab og kulturarv. Det er ligeledes vigtigt at have fokus på, at byudviklingen nord-syd og øst-vest (pejlemærke 2) bliver planlagt med respekt for både landskab og kulturarv. Læring og viden Pejlemærker: 1. Flere gennemfører en uddannelse efter grund skol en, hvad enten der er tale om faglige eller videregå ende uddannelser. 2. Det rigtige valg træffes ved kvalificeret vejled - ning og brobygning mellem grundskolen og den videre uddannelse. 3. Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk nærhed for alle styrker valgmulighederne og former attraktive læringsmiljøer. 4. De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori, praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet bidrager hertil i overensstemmelse med egne kompetencebehov. 5. Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og udfordrer de dygtigste, samtidig med at der tages hånd om de svageste. 6. Den internationale dimension inden for uddannelse og forskning er styrket. 7. Studerende også fra andre regioner tiltrækkes af fleksible studierammer med e-læring, kreative studiemiljøer og gode udvekslings- og praktikmuligheder. 8. Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret på kvalitet frem for geografi i form af internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede undervisere og forskere og samspil med erhvervslivet. 9. En styrkelse af Syddansk Universitet, og tiltrækning af øvrige kompetencer på universitetsniveau, er med til at gøre de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive og internationalt anerkendte. 10. Udbuddet af uddannelser og kompetencer matcher efterspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe gode læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle niveauer. 31