Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transkript

1 Pressemødet kl Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Jeg vil først og fremmest gerne rette en stor tak til medlemmerne af Infrastrukturkommissionen ikke mindst kommissionens formand Birgit Aagaard-Svendsen, som overrakte kommissionens anbefalinger til mig tidligere på dagen. Kommissionen har løst sin opgave, og det er nu vores opgave at følge op på arbejdet. Kommissionens formand sammenfattede opgaven ganske præcist på pressemødet tidligere på dagen: Transport er en central del af vores velfærd. Vi har i international målestok en god og velfungerende infrastruktur, men infrastrukturen kommer i stigende grad under pres i de kommende år, hvis vi ikke gør noget. Der er altså behov for handling! Og vi går i gang med det samme. Jeg igangsætter nu arbejdet med to store planer:

2 1. En ny ambitiøs investeringsplan 2. En samlet strategi for at reducere transportsektorens CO 2 - udledninger. Begge dele skal færdiggøres inden udgangen af Investeringsplanen I forbindelse med udarbejdelsen af Investeringsplanen vil vi tage stilling til en række konkrete bane- og vejprojekter på baggrund af de VVM-undersøgelser, der allerede er afsluttet, eller som forventes afsluttet inden for den nærmeste fremtid. Et af de helt centrale spørgsmål for en forbedring af jernbanetrafikken bliver udbygningen af kapaciteten mellem København og Ringsted. Centrale vejprojekter, der skal tages stilling til, bliver for eksempel udbygningen af en række motorvejsstrækninger i Hovedstadsområdet (eksempelvis Motorring 4 og Frederikssundmotorvjen), motorvejen ved Vejle Fjord-broen og strækningen over Vestfyn, hvor VVM-undersøgelserne snart ligger klar. Vi vil også tage stilling til, hvilke nye VVM undersøgelser for nye konkrete anlægsprojekter på bane og vej, der skal sættes i gang. Infrastrukturkommissionens rapport indeholder mange spændende forslag. Dem vil vi kigge på og det vil vi gøre ud fra en behovsorienteret tilgang: Vi skal sætte ind dér, hvor behovene er størst.

3 Samspil Vi vil også have særlig stor fokus på at sikre et velfungerende samspil mellem de forskellige transportformer for både person- og godstransport. Det handler ikke om bane eller vej. Det handler om, at vi skal have de forskellige transportformer til at spille godt sammen. Som kommissionen anbefaler, skal det for eksempel være nemt at bruge den kollektive trafik, også selvom man ikke lige bor og arbejder op ad en station. Hvis du for eksempel kommer fra Osted og skal på arbejde i København, skal det være helt naturligt og nemt at køre til Roskilde, parkere bilen ved stationen og tage toget til og fra arbejde. Det samme gælder for godstransporten. Virksomhedernes varer skal nemt og hurtigt kunne lastes mellem lastbil, skib og jernbanevogn, så vi får en stærk og effektiv transportkæde. Fysisk planlægning Det er også afgørende, at vores baneinvesteringer og vejinvesteringer i endnu højere grad koordineres og tænkes sammen med den fysiske planlægning, altså med hvordan vi placerer f.eks. de fremtidige virksomheder og dermed arbejdspladserne.

4 Et godt eksempel på dét, er kommissionens anbefaling om at udvikle en overordnet plan for infrastrukturen i Østjylland, ligesom man i sin tid gjorde det med Fingerplanen i Hovedstadsområdet. Ved at udvise rettidig omhu, kan vi altså skabe et sammenhængende grundlag for byudviklingen i Østjylland. Kollektiv trafik Vi skal gøre det mere attraktivt for flere at tage toget. Den kollektive trafik skal rustes til at spille en meget større rolle i transportsystemet. Det vil bidrage til at løse trængslen i og omkring de store byer, og det vil bidrage til at løse CO2-udfordringen. Infrastrukturkommissionen peger på, at vi skal skabe bedre muligheder for kollektive trafikløsninger i byområderne, en bedre sammenhængende regional pendlertrafik og bedre jernbaneforbindelser mellem landsdelene ved hurtigere tog mellem København, Odense, Århus og Ålborg. Det vil vi kigge nærmere på. Vejnettet Vi skal naturligvis også sikre en god mobilitet på vejene og sætte ind mod trængslen, som jo er til stor gene for mange mennesker og vi skal sætte ind, der hvor behovet er størst. Det handler om både udbygninger og bedre vedligeholdelse af de eksisterende veje.

5 Det er ikke altid de dyreste løsninger, der er de bedste. Kommissionen peger på, at man ofte kan binde den overordnede infrastruktur altså det såkaldte store H på bane og vej og den lokale infrastruktur sammen gennem små, men effektive investeringer. Det kunne være i form af forbindelsesveje samt ombygninger af kryds eller ramper. Det samme gælder mindre investeringer der letter trafikafviklingen lokalt. Intelligente trafiksystemer Et led i løsningen på trængselsproblemerne er en generel mere smidig trafikafvikling, der sikrer, at trafikken til enhver tid kommer bedst muligt gennem den konkrete strækning. Vi skal derfor være opmærksomme på at udnytte det potentiale, som ligger i at sikre en bedre udnyttelse af det eksisterende vejnet gennem ny teknologi. Kommissionen er meget klar i sine anbefalinger om øget anvendelse af de såkaldte intelligente trafiksystemer. Den anbefaling vil vi tage til os. Vi vil blandt andet bruge de gode erfaringer fra de systemer, som vi i øjeblikket ser på Motorring 3. Vi vil tage en række andre temaer op i investeringsplanen. Lad mig blot nævne et eksempel - nemlig støjen fra trafikken. Her vil vi gøre en ekstra indsats for at afhjælpe generne for dem, som er særligt ramt for eksempel ved at etablere støjskærme og anvende asfaltbelægninger, som ikke støjer så meget.

6 CO 2 -strategi Samtidig med investeringsplanen vil vi udarbejde en ambitiøs og gennemarbejdet strategi for en reduktion af transportsektorens CO2- udledning. Vi er i dag ved at have god styr på langt de fleste udledninger fra trafikken, men historisk er trafikken vokset med den økonomiske vækst og CO 2 -udledningen stort set med lige så meget. Vi kan allerede i dag pege på en række mulige indsatser og virkemidler, der kan bidrage til, at transportsektoren kan levere et bidrag til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser. Det, vi nu skal se på, er, hvor meget de enkelte håndtag, vi har, kan bidrage med. Det gælder hvad enten, det er på kort eller lang sigt, herhjemme eller i EU-regi. Og vi skal vide, hvilke omkostninger der er forbundet med det. Det er en stor udfordring, og det kræver et langt sejt træk at få knækket kurven. Det tager vi fat på nu. Dialog (afslutning) Infrastrukturkommissionen har i hele forløbet lagt en meget åben linie og lagt vægt på en god dialog. Det er en linie jeg klart vil følge. Det videre arbejde kommer derfor ikke til at foregå bag lukkede døre.

7 Samtidig med, at vi udarbejder investeringsplanen og CO2-strategien, vil jeg som transportminister gå i dialog med de lokale og regionale politikere og de relevante organisationer om kommissionens rapport. Her bliver der mulighed for at drøfte de mange ønsker om gennemførelse af konkrete projekter. Det giver et bedre grundlag for den svære men nødvendige prioritering, der skal foretages. Men målet er jo at sikre, at vores transportsystem også fremover understøtter den økonomiske vækst i samfundet og dermed vores velfærd. Jeg glæder mig meget til det kommende arbejde og samarbejde.