Åen er kronen på værket side 6 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Brug pæren og spar på energien side 20

PROFILMAGASIN NOVEMBER 2009 Åen er kronen på værket side 6 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Brug pæren og spar på energien side 20

En strategi for klimaet Kære læser. 4 Når dette magasin læses, er der kun kort tid til, at Danmark er vært for det globale klimatopmøde i København. Store indsatsområder som alle kan bidrage meget væsentligt til et bedre klima. Vi har siden 2007 intensiveret vores arbejde for at forbedre klimaet, og har nu i vores strategiplan sat konkrete mål op for, hvor meget vi vil bidrage med, og hvordan vi vil gøre det. At arbejde med klimaet er på den ene side meget komplekst, og på den anden side også meget enkelt for os handler det om, hvordan vi indretter forsyningen, og hvordan du som forbruger anvender el, varme, vand og afleder spildevand. At påvirke klimaet positivt er for os både et spørgsmål om helt konkrete beslutninger nu og her, som f.eks. at købe den pumpe, som bruger mindst energi og at rådgive dig som forbruger til at spare på varmen, men det handler også om de helt store ting, som f.eks. hvordan vi slipper af med de fossile brændsler olie og naturgas, hvordan vi kan sænke varmetabet i fjernvarmenettet osv. Som privatpersoner venter vi vel alle spændt på, hvad der kommer ud af klimatopmødet, fordi vi ved, at det får væsentlig indflydelse på hverdagen: Hvordan bliver skatter og afgifter fremover, hvilke biler skal vi køre i osv. Men også som forsyningsvirksomhed er vi spændte, fordi beslutningerne på mødet helt sikkert vil have væsentlig indflydelse på, hvordan vi skal indrette den fremtidige forsyning, og hvad vi skal bidrage med for at opnå et bedre klima. I Vestforsyning føler vi os godt rustet til at tage imod de nye udfordringer, og vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med at skabe et bedre klima. Venlig hilsen Når vi arbejder på de store og langsigtede tiltag, kræver det ofte et omfattende analysearbejde både af de tekniske muligheder og de økonomiske konsekvenser. Jørgen Udby Adm. direktør Lige nu har vi ud over de daglige klimadispositioner fokus på: Maabjerg BioEnergy Brintproduktion baseret på overskudsstrøm fra vindmøller Fjernkøling fra overskudsvarme Fjernaflæsning af målere Energirådgivning til forbrugerne UDGIVER Vestforsyning A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. tlf. 9612 7300 Vestforsyning@vestforsyning.dk. www.vestforsyning.dk Ansvarshavende Jørgen Udby. Vestforsyning A/S REDAKTION Gitte Jensen, Nupark. Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt.. Der tages forbehold for trykfejl. LAYOUT grafisk værksted. www.grafiskvaerksted.dk Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk FOTO Pressefotograf, Jens Bach Helene Høyer Mikkelsen TRYK johansen grafisk

6 2226 14 Vestforsyning åbnede dørene side 4 Åen er kronen på værket side 6 Vandværk bliver til vandcenter side 8 Forbrugerpriser 2010 side 10 Sådan aflæser du! side 11 Vind gavecheck på 500 kr. side 11 Et mega-godt styringsredskab side 12 Fjernvarmen er klimavenlig side 13 Byens største fjernvarmeprojekt side 14 Kort nyt side 16 Holstebro kan blive dansk brint-hovedstad side 17 Maabjerg BioEnergy kan vise vejen side 18 Brug pæren og spar på energien side 20 Vandkvaliteten får det blå stempel side 22 Vi har lært meget af valget side 23 Forbrugerne vil styrke bestyrelsen side 24 Få mere ud af fjernvarmen! side 26 3

4 Vestforsyning

åbnede dørene 300-400 gæster lagde vejen forbi, da Vestforsyning i weekenden 25. - 26. september holdt åbent hus i anledning af det landsdækkende arrangement Energidøgnet Brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme afviklede fredag den 25. september det landsdækkende arrangement Energidøgnet. Vestforsyning bidrog til kampagnen med et åbent hus-arrangement både fredag og lørdag. Det blev to gode dage med spændende informationer om arbejdet med vand, varme, el, spildevand, brint, bioenergi og meget mere. Blandt gæsterne var Holstebros borgmester Arne Lægaard, som kom cyklende forbi. Han havde dog stadig masser af overskud til også at fremstille en klimavenlig smoothie vha. en pedaltrukket blender, og det blev også til en lille køretur i en brint-elektrisk bil. Indendøre havde et par af kandidaterne til det første valg af forbrugerkandidater taget opstilling for at møde vælgerne, og Vestforsyning hentede vand op fra undergrunden og bød på en kop kaffe. Projektleder hos Vestforsyning, Lars Chr. Kongerslev, vurderer, at 300-400 lagde vejen forbi kundecenteret i Nupark. Det har været et rigtig godt arrangement, og vi har fået meget positiv feedback på det høje faglige niveau. Internt har vi også haft en god oplevelse med at lære hinandens arbejdsopgaver bedre at kende, og så har det jo været en god anledning til at få opdateret vores informationsmateriale, så vi kan fortælle mere om vores arbejde, næste gang vi får besøg, siger han. Vestforsyning siger tak for besøget og håber, at alle havde en god dag. Ønsker du også at besøge Vestforsyning for eksempel med en skoleklasse eller en forening, er du velkommen til at kontakte kundecenteret. Brug evt. kontaktformularen på www.vestforsyning.dk. 5

Åen er kronen på værket Byrummet i Holstebro er blevet forskønnet. Vestforsyning har stået for den energirigtige belysning 1. september var der indvielse af projektet Byrum, Å og Kultur, som fejrede afslutningen af renoveringen af området omkring Storåen og Musikteatret i Holstebro. Det var også en stor dag for Vestforsyning Belysning, som har stået for belysning af den nye plads foran Musikteatret, og som også har bidraget med ledningsarbejde og rådgivning om gadebelysning i forbindelse med projekteringsarbejdet for den nye flotte bro over Storåen. Belysningen er inddelt i to grupper, pladsbelysning og dynamisk lys/kunstbelysning. Afdelingsleder Helle Søkilde er rigtig glad for det færdige resultat, som hun ser i et endnu større perspektiv. Vi har fået en sammenhængende linje gennem byen, fra Helgolandsgade og helt op til politistationen ved Nørreport. Tænk engang, at det er under ti år siden, at vi begyndte med renoveringen af gågaden, siger hun og fortsætter: I dag er området ved Musikteatret blevet til en rigtig plads. Førhen var det bare en skummel parkeringsplads, og broen over åen var bare en del af byens bagside. Nu er det hele vendt om, og der er åbnet ud mod åen. Og så har vi som en ekstra bonus udskiftet belysningen på Sønderbrogade med nye master og lamper, som bruger mindre strøm. I forbindelse med udskiftning af de gamle master på parkeringspladsen og ved åen er der også opnået en energibesparelse. Hver lampe havde før et strømforbrug på 80 W, og er nu udskiftet til en lampe med et strømforbrug på 35 W. Det giver en årlig besparelse på strømforbruget på 9.800 kwh. Til gengæld er antallet af lamper forøget med 38, så der nu er i alt 92. Projektleder Sam Nielsen glæder sig også over den del af projektet, som er usynlig. Vi har gjort et godt stykke arbejde med dokumentationen af ledningsnettet. Det er faktisk en meget vigtig del af elarbejdet i dag, og det vil have stor værdi, hvis man senere enten skal grave i området eller skal foretage reparationer og udskiftninger, forklarer han. Ligesom sin kollega er han dog mest begejstret for, at området er blevet så pænt at se på. 6

Å-renoveringen skaber liv og sjæl i byen. Butikkerne er nu også begyndt at profilere sig ud mod å-siden, og der er i det hele taget kommet mere liv dernede, siger Sam Nielsen, som håber på sydlandsk stemning i Holstebro fremover. Man går jo ikke ned og sætter sig, bare fordi der er vand. Belysningen giver mere tryghed, og der bliver rart at være. Så bare vent og se, når det bliver forår og sommer igen. 7

Vandværk bliver til vandcenter Holstebro Vandværk bliver efter mere end 100 år afløst af Nibsbjerg Vandcenter, som vil stå færdig i august 2010 4. august 2009 gik spaden i jorden for første gang ved byggeriet af Nibsbjerg Vandcenter på Idomvej. Her står Vestforsyning for opførelsen af et nyt vandværk til afløsning for det mere end 100 år gamle Holstebro Vandværk i Helgolandsgade. Nibsbjerg Vandcenter får dobbelt kapacitet i forhold til forgængeren og opdeles i to separate spor, således at en eventuel forurening eller et nedbrud kun lukker halvdelen af vandværket og dermed sikrer fortsat forsyning af forbrugerne. Ud over at skaffe rent drikkevand vil Nibsbjerg Vandcenter indeholde et besøgscenter med moderne undervisningsfaciliteter til glæde for blandt andet skoleklasser. Også besøgende uden for åbningstiden kan få lov at kigge med, idet centret får store oplyste panoramavinduer, så alle kan se drikkevandets første etape af turen ud til vandhanen. Vestforsynings vand- og miljøchef, Avi Gaye, fortæller, at 130-140 deltagere havde en god dag med spadestik og hotdogs, da byggeriet gik i gang: Naboerne til det nye vandcenter blev orienteret allerede i forbindelse med den første planlægningsfase, hvor vi også har haft et rigtig godt samarbejde med Holstebro Kommune. Vi har lagt vægt på, at arkitekturen skal imødekomme naturen på arealet, og vi har gjort meget ud af at sikre, at området også vil kunne bruges rekreativt, når byggeriet er overstået. Vandcentret opføres på et grønt areal, hvor der tidligere har været boldbane og en legeplads, som i nogen tid har trængt til en kærlig hånd. Vestforsyning vil i tæt samråd med naboerne etablere en helt ny legeplads, når byggeriet af selve vandcentret er overstået. Samtidig med bygning af Nibsbjerg Vandcenter foregår der et arbejde på vandledningerne. Dels skal det nye vandcenter kobles på hovedledningerne, dels bliver ledningsnettet renoveret i de områder, hvor man alligevel er i gang med at grave. Nibsbjerg Vandcenter forventes at stå færdigbygget i juli 2010. Derefter begynder man på en række omfattende tests, og i de første par måneder vil vandcenteret køre parallelt med det gamle anlæg i Helgolandsgade, sådan at forbrugerne ikke kommer til at mærke den glidende overgang til det nye anlæg. Vejrguderne var gode ved os den dag. Alt var godt forberedt, og der var stor tilslutning også fra naboerne. De har udvist stor positiv interesse for projektet, og mange har spurgt til byggeriet, selv om det selvfølgelig ikke er så rart for dem at have en stor byggeplads som nabo i den tid, hvor det står på. "Også fra bestyrelsens side har der været lagt stor vægt på, at Nibsbjerg Vandcenter skal være åben over for omverdenen", siger bestyrelsesformand Kurt Nygaard. Det nye Nibsbjerg Vandcenter får en pumpekapacitet på op til fem millioner kubikmeter årligt. Sammen med en senere udbygning af Frøjk Vandværk vil der fremover være dobbeltkapacitet i Holstebro Kommune. Det betyder, at vandforsyningen vil være sikret, selv hvis der skulle ske et meget alvorligt teknisk uheld på det ene af værkerne. 8

9 Du kan følge byggeriet af Nibsbjerg Vandcenter på www.vestforsyning.dk.

Forbrugerpriser 2010 Også næste år vil Vestforsynings priser ligge under landsgennemsnittet 60 kroner og 14 øre om måneden. Så meget - eller måske rettere: så lidt - stiger prisen for en typisk Vestforsyningfamilie i 2010. Det svarer til en stigning på 2,96 procent sammenlignet med 2009-prisniveauet. Kommunernes Landsforening opererer med en fremskrivningsprocent på 3,1. Det vil sige, at omkostningsniveauet i den offentlige sektor ventes at stige med 3,1 procent næste år. Ser man alene på, hvor meget mere Vestforsyning får i kassen, er stigningen endnu mindre: Når den typiske familie næste år lægger 60,14 kroner mere i måneden, er det kun de 32,32 kroner, der går direkte til Vestforsyning. Resten er primært stigninger i afgifter og gebyrer, som Vestforsyning blot sender videre til staten og kommunen. I alt forventer Vestforsyning at opkræve 764 millioner kroner hos forbrugerne næste år, hvoraf næsten halvdelen, nemlig 368 millioner kroner, er afgifter og moms. På el-området sænker Vestforsyning faktisk tariffen med hele fem procent, men besparelsen bliver spist op af stigende omkostninger til transmission og en stigende statsafgift, sådan at forbrugerprisen ender med at vokse med 2,6 procent. For de takstelementer, som ikke bestemmes af Vestforsyning, kan tallene variere en smule, da der er tale om foreløbige budgettal, men Vestforsynings prisniveau er altså stadig pænt under landsgennemsnittet. Du kan se tal og grafer for de enkelte forsyningsområder på www.vestforsyning.dk. Budget 2010 Familien Vestforsyning årlige forbrugsafgifte, parcelhus på 130 m 2 Vand og spildevand 150 kbm El 4.000 kwh Fjernvarme 14.400 kwh Tre hurtige til økonomichefen Økonomichef Jørgen J. Andreasen passer på pengene. Men hvad gør Vestforsyning egentlig for at forebygge store prisudsving? Vi arbejder med strukturplaner, hvor vi forsøger at se helt op til 25-30 år frem i tiden. Skal vi på sigt samle mindre anlæg, eller skal vi satse på udbygning af eksisterende anlæg? Skal vi etablere nye forbindelser for at sikre forsyningen bedre? Osv. Samtidig opnår vi stor synergi, fordi vi er et multiforsyningsselskab. Vi prøver så vidt muligt at koordinere renoveringsopgaver, sådan at vi kun skal grave én gang for at arbejde på flere installationer. Hvordan ser det ud med pengene? Der er ikke krisestemning hos os. På elområdet er der nogenlunde den kapital, der er brug for. Og varmeregnskabet ser også fornuftigt ud, især takket være den fremsynede investering i Måbjergværket i sin tid. Og med udsigten til, at Maabjerg BioEnergy vil gøre os uafhængige af fossile brændstoffer til varmeproduktion, tegner det godt for varmekunderne de næste mange år. Er du bekymret for fremtiden? Fremtiden for vand- og spildevandsområdet kan godt gøre én lidt bekymret. Der er en ny lovregulering på vej, som kan betyde et loft over fremtidige investeringer, men vi ved ikke, hvordan det ender. Vestforsyning skal nok klare sig, men det kan blive alvorligt for forsyningsbranchen, fordi nogle selskaber kan blive nødt til at udskyde renoveringer. Det har man set konsekvensen af i blandt andet England og USA, hvor man langt oftere end herhjemme er ramt af strømafbrydelser, fordi der simpelthen ikke er blevet investeret i tide. Udgift i kr. 2010 2009 Stigning El 8.352 8.142 2,6% Fjernvarme 10.189 9.890 3,0% Vand 2.386 2.344 1,8% Spildevand 4.169 3.998 4,3% I alt incl. afgifter og moms 25.096 24.374 2,96% Stigningen udgør 722 kr. årligt, svarende til 60,14 kr. pr. md. Vestforsynings andel af stigningen udgør 388 kr. årligt, svarende til 32,32 pr. md. Dette betyder en stigning i Vestforsynings tariffer på 2,35% Vestforsyning total kr. (inkl. moms) 16.892 16.504 388 Vestforsyning total kr. (ekskl. moms) 13.513 13.203 310 10

Sådan aflæser du! Så er tiden inde til den årlige selvaflæsning, og du vil i begyndelsen af december modtage et aflæsningskort fra os Her står din kode, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen Morten Mallesen Mallemortensens vej 8 7500 Holstebro Her står dit kundenummer, som du skal bruge, når du afleverer dine aflæsninger via nettet eller telefonen 123456 kopi kopi ko Her skrives det aflæste tal Aflæse dine målere og aflever dine aflæsningsoplysningerne senest den 8. december. Sådan gør du Via nettet: Gå ind på www.vestforsyning.dk og vælg Årsaflæsning. Via tast-selv-telefon: Ring på telefon 80 81 10 81 og følg anvisningen. Via posten: Indsend dit aflæsningskort til Vestforsyning husk frimærke. Bemærk: Er der påført komma (,) på dit aflæsningskort, skal du også indberette de efterfølgende decimaler. Er der fjernvarmemåler på dit aflæsningskort, skal du foretage tre aflæsninger på samme måler: Kilowatt-timer (kwh) Kubikmeter (m 3 ) husk alle tal inkl. de to decimaler Timer (h) Er du i tvivl om, hvorledes du aflæser dine målere, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 96127460 Vind gavecheck på 500 kr. via indberetning på nettet eller telefonen Indberetter du dine aflæsninger via vores hjemmeside eller vores tast-selv-telefon, deltager du i konkurrencen om 10 gavechecks á 500 kr. Betingelsen for at deltage er, at vi modtager din aflæsning senest 8. december 2009. 11

Et mega-godt styringsredskab Vestforsynings megamål viser vejen til at nå de langsigtede mål I et selskab med 130 ansatte, som håndterer forbrugerindbetalinger på cirka 800 millioner kroner om året, og bestyrer et flere milliarder stort ledningsnet og produktionsanlæg, er det vigtigt at have nogle langsigtede pejlemærker, som virksomheden styrer efter. I Vestforsyning har vi valgt fire overordnede strategiske mål som de fremtidige pejlemærker: Øge forsyningssikkerheden Effektivisere forsyningen Øge serviceleverancerne Forbedre miljøet og klimaet De fleste kan sikkert tilslutte sig, at det lyder fornuftigt, men for at kunne nå de strategiske mål er de omsat til hverdagen gennem en proces, hvor alle medarbejdere og afdelinger er fremkommet med et bud på, hvor, hvordan og hvornår de helt konkret kan bidrage til at nå de langsigtede mål. De mange konkrete forslag fra medarbejderne er herefter samlet og beskrevet som Megamål for de enkelte forsyningsområder og afdelinger. "Megamålene er nogle konkrete mål, som vi kan følge op på, forklarer kundecenterchef Kenneth Tønning, som sammen med den øvrige chefgruppe har arbejdet med at definere megamålene. Hvert forsyningsområde plus kundecenteret har beskrevet fem til otte megamål, som fortæller, hvilken udvikling vi vil nå i det kommende år. Det er vigtigt, at det bliver overskueligt, så vi også kan måle på fremskridtet og følge op på det, siger Kenneth Tønning og fortsætter: Hvis vi for eksempel satte os for at skabe 100 procent forsyningssikkerhed i 2015, er det nødvendigt at beskrive, hvordan vi vil forbedre os for at nå en del af vejen i løbet af 2010. Ellers kunne det jo være gratis bare at foreslå langsigtede mål engang ude i fremtiden, siger han. Når man arbejder med effektiviseringsmål, f.eks. at skulle spare et bestemt antal procent hvert år, vil man før eller siden nå grænsen for, hvad der er fysisk muligt. Her hjælper megamålene også. Megamål hjælper med at identificere de områder, hvor vi får mest for pengene. På den måde kan vi prioritere indsatsen i forhold til de strategiske mål og megamålene, så vi altid går efter de lavthængende frugter først, siger Kenneth Tønning. Arbejdet med megamål foregår parallelt med budgetlægningen i Vestforsyning, så allerede i foråret og forsommeren 2010 begynder en ny runde med udpegning af mål for 2011. MEGAMÅL Øge forsyningssikkerheden Effektivisere forsyningen Øge serviceleverancerne Forbedre miljø og klima Højere dokumentationsgrad Billiggøre drift og vedligehold Højere kundetilfredshed Udvide kerneområdet Realisere flere energibesparelser og miljøforbrdringer Øge leveringssikkerheden Forbedre infrastrukturen Forbedre forretningsgangen Flere tilbud til kunderne Gøre kunderne mere energi- og miljøbevidste 12

Fjernvarmen er klimavenlig 61 procent af de danske husstande er tilsluttet fjernvarmenettet. I Holstebro og omegn leverer Vestforsyning varme til cirka 14.000 boliger, erhverv og institutioner og er dermed blandt landets ti største forsyningsselskaber på fjernvarmeområdet. Ser man på, hvor meget CO 2 en gennemsnitlig familie udleder i forbindelse med opvarmning af boligen, bliver det tydeligt, hvor stor forskel brændslerne gør: En familie med et årligt forbrug på 15.000 kwh udleder blot 1239 kg CO 2, hvis den får tilført fjernvarme fra Vestforsyning Varme. I dag stammer 64 procent af fjernvarmen fra Vestforsyning fra afbrænding af husholdningsaffald. Det sker på Måbjergværket. Hovedparten af de resterende brændsler er halm og flis, som er CO 2 -neutral. Kun 0,5 procent af fjernvarmen stammer fra olie, og syv procent fra naturgas. Det er et miljømæssigt kvantespring sammenlignet med det første fjernvarmeværk i Holstebro, som blev etableret i 1962. Dengang fyrede man med olie, indtil oliekrisen i 70 erne satte skub i udviklingen af alternativ energi. Den store milepæl var, da Byrådet i 1983 besluttede at opføre landets første kombinerede halm- og flisfyrede varmeværk. I slutningen af 80 erne indledte man samarbejde med Vestkraft om opførelse af Måbjergværket. Havde familien i stedet haft et oliefyr, ville den have belastet miljøet med næsten fire gange så meget CO 2, nemlig 4440 kg. Selv de ellers så populære jordvarmeanlæg kan ikke følge med varmeleverancer fra Vestforsyning i klimakapløbet. Det skyldes, at et jordvarmeanlæg er afhængig af en eldrevet kompressor. Og elproduktionen i Danmark er desværre stadig en af de tunge poster i klimaregnskabet, fordi ikke al strømmen produceres af vindmøller men med hjælp fra kul og olie. Vestforsyning Varme vil i øvrigt få et endnu bedre klimaregnskab, når biogas fra Maabjerg BioEnergy kommer til at erstatte størstedelen af den naturgas, som anvendes i dag. kg 15.000 10.000 CO 2 -udledning ved varmeforbrug på 15.000 kwh i 2008 Fordeling mellem anvendte brændsler til fjernvarmeproduktion i 2008 64% Affald 15% Træ 13% Halm 5.000 0 1.239 3.240 4.440 2.365 7.095 Fjernvarme Naturgas Oliefyr Jordvarme Elvarme Vestforsyning 7% Naturgas 0,5% Olie 0,5% Biogas Kilder: Vestforsyning Varme og Energistyrelsen 13

14

Byens største fjernvarmeprojekt Vestforsyning har gjort Ellebæk klar til de næste 50 år med fjernvarme I perioden omkring 1970 blev der udstykket et stort antal parcelhusgrunde, faktisk en helt ny bydel i det vestlige Holstebro. Området fik navn efter vandløbet Ellebæk, som snor sig langs Mozartsvej. Den nye bydel blev naturligvis forsynet med fjernvarme, men i en by med mere end 700 års historie er det jo ikke alt, der holder evigt. Så i år blev det tid til at renovere hovedledningen til de første udstykninger i Ellebæk. Erik Andersen, der er afdelingsleder hos Vestforsyning Varme, betegner det som en af de største renoveringsopgaver i mange år. Varmeledningen i Ellebæk var en af de få tilbageværende ledningsstrækninger, som var udført efter gamle konstruktioner. På den tid støbte man nogle betonkanaler og lagde rørene ned i dem, men det holdt man op med omkring 1970, hvor man gik over til præ-isolerede rør, som vi også bruger i dag, fortæller han. Det var langt fra tilfældigt, at det lige blev Ellebæk, som fik lagt nye varmerør i år. Vi ser på en række faktorer, når vi prioriterer indsatsen. Hvor gamle er rørene? Er ledningen dimensioneret rigtigt i forhold til nuværende og kommende behov? Hvor stort er varmetabet? Skal vand- eller elfolkene alligevel grave i området? Og så videre. Og så sætter vi ind der, hvor renoveringen gør størst gavn, forklarer Erik Andersen. De nye varmerør i Ellebæk er bedre isolerede og har meget mindre varmetab end de gamle, og nogle af rørene er faktisk mindre i dimension end de oprindelige. I dag er området færdigudbygget, så vi kender belastningen på ledningsnettet. Og samtidig er de fleste huse blevet efterisoleret, så vi kunne nøjes med at lægge mindre rør på noget af strækningen, siger Erik Andersen. Planlægningen af opgaven begyndte allerede sidste vinter og blev gennemført i to tempi for at genere forbrugerne mindst muligt. Den sidste og største udskiftning blev afsluttet i september. I skrivende stund er Vestforsyning godt i gang med at vurdere, hvor de næste rør skal skiftes. fakta Cirka 700 meter rør er blevet udskiftet i forbindelse med renovering af fjernvarmeledningen i Ellebækområdet. De gamle rør har ligget i jorden i 40 år og bliver erstattet af rør, som gerne skulle blive liggende de næste 50 år. Gravearbejdet blev efter en licitation udført af Ivan Jakobsen, Struer, mens Vestforsynings egne folk stod for at svejse rørene sammen. I forbindelse med tilslutningen havde Vestforsyning varslet en afbrydelse af fjernvarmeforsyningen til et boligområde med cirka 1000 husstande fra syv morgen til ti om aftenen, men allerede om eftermiddagen var der igen varmt vand til brusebadet. 15

KORT NYT Nye ansigter I august bød Vestforsyning Peter Klaris velkommen som systemansvarlig i vores it-afdeling. Peter er ansvarlig for vores administrative it-systemer og skal være med til at sikre, at processer, informationer og systemer hænger sammen. Han skal kvalitetssikre vores systemer og sammen med den øvrige del af vores it-afdeling sikre synergi i vore systemer. Peter skal desuden indgå som projektleder i tværgående projekter. Peter kommer fra en stilling som it-chef hos KPC-Byg. Han er sammen med sin hustru og tre børn bosat i Herning. Henover sommeren bød vi også Heidi Bergenhammer velkommen i en stilling som HR-konsulent. Hun skal være med til at skabe synergier i organisationen og skal blandt meget andet virke som proceskonsulent for de personaleansvarlige i koncernen. Heidi er 37 år og bor sammen med sin mand og sine to børn i Mejrup. Heidi er i gang med en kandidatuddannelse indenfor HR på Århus Købmandsskole. som Heidi kommer fra en stilling HR-konsulent hos Gråkjær A/S i Holstebro og har tidligere været personalechef hos Aubo production A/S i Aulum, så personaleområdet er langt fra nyt for Heidi. Vestforsyning som sponsor Flere læserbrevsskribenter i den lokale presse har været stærkt optaget af Vestforsynings sponsorvirksomhed. Vi har derfor valgt at lægge oplysninger omkring vores sponsorvirksomhed frit frem. Vestforsyning har en politik om ikke at være hovedsponsor i nogen af de idræts- og kulturinstitutioner, som vi støtter. Vore sponsorater udgør i alt 1.080.000 kroner i 2009. Beløbet er på årsbasis fordelt således: Team Tvis-Holstebro: 750.000 kroner. Musikteatret Holstebro: 80.000 kroner. Holstebro Golfklub: 80.000 kroner. Holstebro Boldklub: 70.000 kroner. Holstebro Museum/Holstebro Kunstmuseum: 50.000 kroner. Nordvestjysk Talentcenter: 50.000 kroner. Hverken Byrådet eller ledelsen i Vestforsyning får særlige personlige fordele af sponsoraterne. ansatte i Vestforsyning. Vi råder desuden over et antal "green fees", som er en slags gæstekort, så vi kan invitere udenbys gæster på golfbanen i forbindelse med besøg hos os. I forbindelse med sponsoratet til håndboldklubben Team Tvis-Holstebro får medarbejdere i Vestforsyning tilbud om gratis ståpladser til klubbens kampe. Generelt er det Vestforsynings sponsorpolitik, at der ikke er tale om velgørenhed. Der er tale om "noget-for-noget"- aftaler med to hovedformål: Vi ønsker at knytte os tættere til forbrugerne ved at tage aktivt del i lokalsamfundet og markedsføre os der, hvor forbrugerne er. Vestforsyning er ikke et monopolselskab, men et aktieselskab, som særligt på elområdet oplever en stigende konkurrence om både erhvervskunder og private forbrugere. Vi ønsker desuden at være en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og kommende medarbejdere. Idræts- og kulturlivet i Holstebro kan ikke overleve uden sponsorater, og vi kan ikke tiltrække de dygtigste medarbejdere, hvis ikke Holstebro har noget at byde på i fritiden. I forbindelse med golf-sponsoratet får Vestforsyning tilbud om en "firmadag", som er en slags "ryste-sammen-tur" for Derfor er Vestforsyning sponsor for det lokale idræts- og kulturliv. 16

Holstebro kan blive dansk brint-hovedstad Vestforsyning arbejder for etablering af tankstation til brintbiler Siden 1970 erne har det været almindeligt kendt, at olie er en knap ressource. Derfor, og fordi forbrænding af olie forurener, bliver der over hele verden forsket i mere klimavenlige transportformer. Holstebro er et af de områder i Danmark, hvor vi er længst fremme med praktiske forsøg med brint som brændstof, og snart kan vi komme endnu længere. Vi ser lige nu på muligheden for at etablere en ny tankstation for brintbiler på Bisgårdmark, fortæller Vestforsynings udviklingschef, Poul Lyhne. Han har været Vestforsynings førstemand i brintprojektet LINK 2009, som også omfatter den højteknologiske Herning-virksomhed H2 Logic. Her har man produceret brændselscellerne til den brintelektriske bil, som Vestforsyning benytter til daglig for at indsamle praktiske erfaringer med brint som brændstof. I dag tanker vi brintbilen på tankanlægget hos Storådalens Golfklub, hvor man også har en brintdrevet golfvogn. Men vi vil gerne etablere et nyt tankanlæg i midtbyen, dels fordi Holstebro Kommune har besluttet at investere i brintbiler, dels fordi vi gerne vil have mulighed for at tanke med et højere tryk, forklarer Poul Lyhne. I dag kan brintbilen blive påfyldt med op til 200 bar, men det nye tankanlæg, som også er udviklet af H2 Logic, kan FAKTA OM Brint Brint hedder også hydrogen. Det er en gasart med den kemiske formel H 2. Fremstillingen kender de fleste fra fysiktimerne i skolen, hvor man i en proces kaldet elektrolyse sætter strøm til vand (H 2 O), som derved deler sig i brint (H 2 ) og ilt (O 2 ). Den største udfordring ved brint er, at der skal bruges store mængder for at drive eksempelvis en bil. påfylde brint med et tryk på op til 700 bar. Med andre ord kan man simpelthen fylde mere brændstof på bilen, og det er naturligvis helt afgørende for, hvor langt man kan køre mellem påfyldningerne. Kun to danske brinttankstationer er placeret uden for Vestjylland. Hvis Vestforsyning opfører det nye tankanlæg, vil det blive Danmarks første anlæg med mulighed for at påfylde op til 700 bar. Energistyrelsen har givet tilsagn om støtte til brintprojektet, som indtil videre har skaffet 12-13 millioner forskningskroner til Vestjylland. På sigt er det Vestforsynings ambition, at brint skal fremstilles af overskudsstrøm fra vindmøller. På den måde kan man oplagre vindenergien til senere brug for biler og som brændstof i et såkaldt balancekraftanlæg, der kan tage over, når det blæser for lidt til at holde vindmøllerne i gang. Vestforsynings brintbil er en lille vaks sag, som kan køre op til 100 km/t. Bilen har en brint-drevet brændselscelle, som trækker en elmotor. I dag kan bilen påfyldes brint med et tryk på 200 bar, men hvis Vestforsyning bygger nyt tankanlæg, kan påfyldningskapaciteten blive mere end tredoblet til 700 bar. 17

Maabjerg Bio kan vise vejen Der er meget at lære af de otte år, som bioenergianlægget har været undervejs Om kun ti år skal mindst halvdelen af al husdyrgødning i Danmark omsættes til bioenergi. Det fremgår af regeringens aftale om Grøn Vækst, som blev lanceret i sommer. Og Maabjerg BioEnergy kan få en vigtig rolle i at omsætte den vision til handling, vurderer Jørgen Udby, som er adm. direktør for både Vestforsyning og Maabjerg BioEnergy Drift: Maabjerg BioEnergy har været otte år undervejs, siden en gruppe visionære landmænd i samarbejde med rådgivningscentret Heden & Fjorden satte sig sammen og diskuterede de første ideer. Jeg har aldrig fortrudt, at Vestforsyning fra starten er gået så aktivt ind i Maabjerg BioEnergy, men der har været perioder, hvor det er gået stejlt op ad bakke. Derfor deler vi også gerne vores erfaringer med både kolleger og politikere, så andre måske kan komme lidt hurtigere i gang. For eksempel var Jørgen Udby i oktober inviteret til Christiansborg for at fortælle om Maabjerg BioEnergy og for at inspirere Folketingets energipolitiske udvalg. Jeg fik blandt andet lejlighed til at redegøre for den komplicerede og meget omfattende myndighedsbehandling, som et bioenergianlæg skal igennem i form af blandt andet lokalplantillæg, miljøgodkendelser og utallige redegørelser, inden man kan tage det første spadestik. Det er selvfølgelig nødvendigt at have papirer og tilladelser i orden, men det ville ikke skade at få nogle ideer på banen til at strømline processen, hvis Danmark skal nå de ambitiøse mål for bioenergi om ti år, vurderer han. Mødet med politikerne var dog først og fremmest en lejlighed til at forklare, hvor stor betydning bioenergi har for klimaet, miljøet og for landbruget som erhverv. Maabjerg BioEnergy vil reducere udledningen af CO 2 med 50.000 tons om året, og vi vil reducere udledningen af fosfor og kvælstof til vandløbene ganske betragteligt, samtidig med at vi gør fjernvarmen helt uafhængig af fossile brændsler. Men anlægget er også afgørende nødvendigt for et af de vigtigste erhverv i vores område, nemlig landbruget. Havde man ikke muligheden for at komme af med husdyrgødning til bioenergi, ville det for de fleste betyde, at man blev nødt til enten at betale dyre penge for at bortskaffe gyllen eller at skrue ned for produktionen. Og helt ærligt, så er der ikke nogen banker, der ville bryde sig om, at en landmand kom og præsenterede nogle af de alternativer, som det ser ud lige nu, vurderer Jørgen Udby. 18

Energy Han havde da også et rigtigt erhvervsvenligt forslag med til politikerne: Fremover er der brug for, at fiberen fra gyllen - altså den rest, som er tilbage, når biogassen er trukket ud - bliver behandlet som alle andre slags biomasse, f.eks. halm og flis. I dag kræver loven, at der laves renseforanstaltninger, som var fiberen affald. Hvis dette havde været tilfældet, ville vi have bygget en særlig kedel til afbrænding af fiberen og sparet ca. 30 millioner kroner på byggeriet af Maabjerg BioEnergy, og samtidig ville vi have mulighed for at udnyttet forbrændingsresten som gødning lyder det fra Jørgen Udby. Du kan læse mere om Maabjerg BioEnergy på www.maabjerg-bioenergy.dk, hvor du også kan se Jørgen Udbys præsentation fra mødet med politikerne. FAKTA De første planer for Maabjerg BioEnergy kom på bordet for otte år siden. Projektet lå underdrejet i et par år, mens parterne bag projektet kæmpede for at politikerne skulle indføre mere gunstige afgiftsvilkår for bioenergi. Driftsselskabet Maabjerg BioEnergy Drift, som er ejet af Vestforsyning (71,4 procent) og Struer Forsyning (28,6 procent), har indgået en 20-årig leverandøraftale med et andelsselskab bestående af cirka 200 lokale landmænd. Hele projektet har et anlægsbudget på cirka 350 millioner kroner, som finansieres på samme måde som opførelse af de fleste andre varmeforsyningsanlæg, nemlig via et billigt, kommunegaranteret lån. Salg af energi fra anlægget svarer til en årlig omsætning på 45 mio. kr. Når anlægget står færdigt, vil fjernvarmen i både Holstebro og Struer være helt uafhængig af fossile brændsler, og dermed vil forbrugerne være beskyttet mod den globale prisudvikling for olie, kul og naturgas, som kun kender én vej: Op. Netop nu er byggeriet af anlægget i EU-licitation med henblik på, at de første entreprenørmaskiner kan gå i gang i løbet af foråret 2010. Du kan læse meget mere på www.maabjerg-bioenergy.dk 19

BRUG Glødepæren er død, og masser af spændende alternativer er klar til at tage over Der er sket meget, siden de første klodsede sparepærer kom på markedet. I dag fås sparepærer i så mange størrelser og udformninger, at de kan passe ind i stort set alle gamle lamper. Der er endvidere udarbejdet en A-mærkningsordning for sparepærer, der skal sikre forbrugerne en god kvalitet. Så det er efterhånden svært at finde på grunde til ikke at spare på energien. Alligevel støder Vestforsynings energirådgiver Lars Chr. Kongerslev stadig på mange myter omkring energirigtig belysning. Mange tror for eksempel, at man ikke bør tænde/slukke for lysrørsarmaturer, da der bruges for meget strøm ved opstart, og at lysrørene ikke holder hertil. Dette er ikke rigtigt! Energien til opstart svarer til maks. 30 sek. drifttid, så allerede efter bare 1 minut vil der være en energibesparelse. Så hvis der ikke er behov for lyset, bør man naturligvis altid slukke for det, uanset hvilken lyskilde det drejer sig om, forklarer han. Et andet problem har været farvegengivelsen, som for alvor kom i fokus, da kunstmuseer protesterede over forbuddet mod salg af glødepærer, fordi sparepæren ikke gengiver alle farverne. Fakta om farvekvalitet Lysets evne til at gengive farver vurderes på en skala fra 0-100 (Ra-værdi). Dagslysets evne til at gengive farver er 100. En glødepæres evne til farvegengivelse er meget nær dagslysets, den ligger på 99. En almindelig A-pæres Ra-værdi er 80-85. Du kan se de enkelte pærers Ra-værdi på A-pærelisten. Der findes både 3-pulver-sparepærer og 5-pulver-sparepærer. 3-pulver-pærer har 3 hovedfarver, mens 5-pulver-pærer har flere. Det gør 5-pulver-sparepærer noget bedre farvemæssigt, og de har derfor typisk et Ra-indeks på 90-95. Til gengæld er de lidt mindre energieffektive, nemlig 3 gange mere energieffektive end glødepærer. 3-pulverpærer er 4-5 gange så effektive som glødepærer. Det er vigtigt, at man anvender det rigtige lys de rigtige steder, og at man således tager udgangspunkt i det aktuelle lysbehov. Ved først at finde en egnet lyskilde og derefter et passende armatur. For eksempel bør man i dag vælge halogenlyskilder, hvis farvegengivelsen er vigtig. 20