. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til medlemmerne af følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr.112/101-0046 Ref. PET NOVANA MMK: Referat af møde i følgegruppen for Det Marine Modelkompleks, afholdt den 15. august 2005 hos DMU Den 29. August 2005 Deltagere: Afbud: Jørgen Bendtsen, DMU MAR M-FDC (formand) Ian Sehested Hansen, DHI Institut for Vand og Miljø Jan Rasmussen, Københavns Kommune Erik Buch, DMI Per Berg, DMI Vibeke Huess, DMI Svend Aage Bendtsen, Nordjyllands Amt Benny Bruhn, Størstrøms Amt Christina Ellegaard, Århus Amt Bjarne Büchmann, Farvandsvæsenet (observatør) Torben Vang, Vejle Amt Jan Strømberg, Vestsjællands Amt 1. Velkomst m.v. 1.1 Jørgen Bendtsen indledte med at byde alle velkommen til mødet 2.1 Godkendelse af dagsorden 2.1 Jørgen Bendtsen foreslog, at punkt 8 på dagsordenen, Rapportering vedr. den naturlige variation af hydrografiske variable blev flyttet til efter punkt 5, så det kunne færdiggøres inden frokost. Med denne ændring blev dagsordenen godkendt. 3 Godkendelse af referat 3.1 Ian Sehested havde en række mindre rettelser til referatet fra det foregående møde. Disse er indføjet i det godkendte referat. Der blev aftalt en fremtidig procedure, hvor referatet sendes til gruppens medlemmer senest en uge efter mødet. Deltagerne har derefter en uge til at kommentere referatet (kommentarer sendes elektronisk til alle gruppens medlemmer). Referatet rettes til på baggrund af kommentarerne og sendes igen til gruppens medlemmer, der så har tre dage til at komme med evt. sidste kommentarer. Herefter lægges det godkendte referat på M-FDC s hjemmeside.
2 4 Meddelelser m.v. 4.1 Der forelå ingen skriftlige meddelelser. 5. Status for driften af NOVANA havmodellens støttefunktioner m.v. a) Intensive havstationer og målebøjer 5.1 Der forelå ingen meddelelser om status. b) Store fjorde. 5.2 Der forelå ingen meddelelser om status. c) Afstrømningsdata 5.3 Ian Sehested gjorde opmærksom på, at den sidste modellering blev foretaget uden data for de sidste ti dage i måneden. De manglende data var sandsynligvis et DMU sommerferieproblem. d) Meteorologidata 5.4 Der forelå ingen meddelelser om status. e) Øvrige forhold 5.5 Der forelå ingen meddelelser om status. 6. Rapportering vedr. den naturlige variation af hydrografiske variable (flyttet fra punkt 8) 6.1 Vibeke Heuss, DMI, præsenterede Analyse af den naturlige variabilitet data rapport. Rapporten er udarbejdet af Gudrid Johansen, DMI, og har til formål at sætte modelusikkerhed/fejl in relation til naturlig variabilitet og at opstille realistiske krav til modelvalidering Rapporten kan ses på www.havmodellen.dk under Rapporter. 6.2 Væsentlige konklusioner i rapporten er, at bedre kvalitetssikring end i NOVA er en nødvendighed, kvalitetssikringsprocedurer af observationer er af stor vigtighed for den videre brug af data, kvalitetssikring bør indgå som en integreret del af et observationsprogram, og der er behov for fælles procedurer for kvalitetssikring. 6.3 Der var bred enighed om, at rapporten er et stort og flot stykke arbejde. Det blev anført, at den vil kunne bruges som opslagsværk og vil være anvendelig ved vurdering af modelresultater. Desuden kan materialet anvendes til at justere filterstørrelsen på kvalitetssikring i forbindelse med Havmodellens onlinedata. Der var et ønske om positioner på stationerne samt et indeks eller mulighed for at søge på specifikke stationer. Det blev foreslået at søgemuligheden evt. kunne klares ved at angive stationer udenfor figuren, dvs. i figurtekster - så burde man kunne søge på dem selv i pdf-filer. Endvidere vil det være godt at kunne se de tal, der er afbildet i strømroserne. For Hjelm Bugt blev det pointeret, at der i tekstdelen om strøm er medtaget to stationer, mens der kun indgår én station om TC. Der findes data fra begge stationer. 6.4 Der blev spurgt til, om det havde været overvejet at inddrage de lange tidsserier af data fra de intensive havstationer. Data ligger i MADS og har været igennem en grundig kvalitetssikring i amterne. Mange af disse data er bedre kvalitetssikret end en del af de data, der indgår i rapporten. Erik Buch oplyste at man har haft adgang til MADS databasen og at data herfra var blevet
3 anvendt til kontrol af de anvendte bøjedata; men til selve selve analysen af den naturlige variabilitet var det kun relevant at anvende bøjedata dvs. tidsserier med tidslig opløsning. Jørgen Bendtsen konkluderede, at baggrunden for rapporten var, at vi skulle forholde os til modelresultater og at vi ikke vidste, hvad den naturlige variation var - det kan materiale bruges til. 6.5 I relation til kvalitetssikring blev det fremhævet, at kontinuerte målinger i NOVA 2003 programmet ikke var kvalitetssikrede. Det er ikke nok at generere data. Den efterfølgende behandling er lige så vigtig et problem, der skal bringes videre til den marine styringsgruppe. 6.6 Det blev diskuteret, hvorvidt de danske farvande er tilstrækkeligt dækket af bøjer i dag. Jørgen Bendtsen fortalte, at vi forventer at få data fra Læsø Øst fra efteråret, men at vi mangler dækning af Storebælt og Øresund. Det blev fremhævet, at Farvandsvæsnet har bøjer begge steder, og at data ligger tilgængelige men ikke kvalitetssikrede på NOVANAs hjemmeside. Farvandsvæsnet har hele tiden været villige til at lægge data til, men problemet er, hvordan de kvalitetssikres. Her blev det foreslået at en kvalitetssikring må være mulig i samarbejde med Københavns Amt/kommune, der måler lige ved siden af Drogden 30 gange om året. Det blev konkluderet, at DHI ville flette de to datasæt, så Drogden snarest kan bruges i Havmodellen. Det blev desuden påpeget, at Tyskland har bøje i Arkona. De tyske data anvendes ikke i NOVANA og skal de det, kræver det en tilladelse. Det blev også drøftet, hvorvidt der evt. kunne etableres et samarbejde med DMU og/eller Vestsjællands Amt ang. målinger nær W26 (Storebælt), så også denne station kan bruges. Der blev ikke konkluderet på dette emne. 6.7 Som tidligere aftalt fremsender DMI de kvalitetssikrede NOVA data til Havmodellens database (med kopi til DMU), så data er tilgængelige fremover. 7. Status for driften af NOVANA havmodellen a) Dataarkiv og webside 7.1. Dataarkivet er oppe at køre og er blevet stort (flere Tbytes). På websiden mangler der stadig mulighed for at trække tidsserier ud. Det skulle være på plads i løbet af en uges tid. b) Beregning af stoftransporter 7.2. Transporterne fra 2004 er tilgængelige. Der er endnu ikke foretaget beregninger for 2005. 7.3. Jørgen Bendtsen understregede, at det er vigtigt, at transporterne beregnes til den fastsatte tidsfrist. Til fx iltrapportering har det stor værdi at kunne se, hvad transporterne har været tidligere på året. Ian Sehested sagde, at data til beregning af stoftransporterne ofte ender omkring den 20. i måneden og resten af måneden derfor må ekstrapoleres, hvis der skal beregnes i de specificerede klumper af en måned. Havde der været data fra den første måling i den efterfølgende måned til rådighed, kunne værdierne bedre interpoleres. Jørgen Bendtsen var bekymret for ekstrapoleringen og mente, at det vil være bedst at undgå dette og i stedet lave beregninger frem til den dato, hvor de sidste data findes. Slutningen af måneden må så komme med i den efterfølgende beregning. Dette er imidlertid er svært at forene med den opsatte procedure på DHI. På næste møde må det så tages op, om der er problemer med de tidsfrister, der er sat. Svend Aage Bendtsen gjorde opmærksom på, at deres tidsfrister for analyser er sat til den 20. for at passe med iltsvindsrapporteringen, og at det ikke nytter med flere forskellige tidsfrister. c) Beregning af randdata 7.4. Data ligger til rådighed i dataarkivet.
4 d) Assimilering 7.5. Assimileringen kører fortsat. Når basisberegningen er kør tuden assimilering, køres den efterfølgende med assimilering. Indtil kvalitetssikringen af Farvandsvæsnets data er på plads vil disse data ikke blive anvendt til assimilering. Det vil være godt at kunne bruge de tyske data. Disse data haves allerede, men der skal indhentes lov til at bruge dem og vides noget om kvalitetssikring. Erik Buch mente, at det må være muligt at få de tyske data, da det tyske måleprogram er en del af HELCOM. Der var enighed om, at vi skal gøre en indsat på at få fat i de tyske data (Jørgen Bendtsen tager kontakt). e) Rapportering, herunder modeldokumentation og årlig rapportering 7.6. Driftsrapporter ligger på hjemmesiden. 2004 rapporten er nu også lagt ud. Benny Bruhn bemærkede, at han samme morgen ikke havde kunnet få fat i bilagene fra hjemmesiden. f) Evaluering, herunder årlig rapportering 7.7. Per Berg, DMI, præsenterede evalueringen af 3D hydrodynamisk model. Rapporten kan hentes på www.havmodellen.dk under Rapporter. Evalueringen er foretaget ved sammenligning mellem modeldata og observationer (vandstand, temperatur, salinitet, strøm og volumentransporter). Desuden er det for en periode vurderet, hvorvidt data assimilering fører til forbedring af modelresultaterne. Bl.a. blev følgende eksempler præsenteret: Vandstand fra Rønne. Bias, hvor modellen generelt beregnede vandstanden højere end observationerne (0,21 m). Dette første til en kort diskussion af, hvorvidt kravene i udbudsmaterialet refererede til bias eller til st.d. Der var enighed om, at kravene måtte refererede til st.d., idet bias er et udtryk for forskelle (usikkerheder) i anvendt datum mellem de enkelte stationer og modeldatum Tidevand og hvorvidt modellens beregninger var forskudt tidsmæssigt og i amplitude. Kravene i udbudsmaterialet burde måske gøres stedspecifikke (fx er amplituden ved Gedser ca. 5 cm, og et krav om 10% vil betyde en afvigelse under detektionsgrænsen ) Temperatur i Lillebælt. Modellen opfylder næsten kravene i de øverste lag, men beregner for koldt om vinteren i I.D F. Ian Sehested mente, at det måske kan skyldes at der i 2004 blev anvendt klimatologiske månedsværdier for skydække. Data assimilering havde overvejende forbedrende effekter på beregningen af temperaturen Salinitet fra Wulffs Flak. Modellen fanger forløbet meget fint, men st.d. overstiger krav. Ved Drogden fangede modellen ikke alle høj-saline inflows. Lav-saline outflows var for høje. Dataassimilering havde både negative og positive effekter. På station 409 var assimileringsproceduren ikke optimal, da assimileringen fik modellen til at skyde saliniteten voldsomt over målingerne. 7.8. Der var enighed om, at rapporten er et grundigt arbejde og værdifuld for modellen, og det blev fremført, at rapporten kan bruges til en klarere definering af, hvad vi forstår ved kravene, der stilles til modellen (fx skal man bruge st.d., og procentvise afvigelser er i nogle tilfælde ikke brugbare). Emnet krav til modellen affødte en kort diskussion af, hvad der forstås ved fx en afvigelse på 1 grad C hvorvidt det betød 1,0 eller om det kunne være op til 1,49. Gruppen nåede til enighed om, at det skal tolkes som 1,0 for at undgå eventuelle misforståelser. Såfremt de fagligt ansvarlige vurderer, at en afvigelse (st.d.), der er lidt større end dette, er acceptabel, må vejen frem være at argumentere for dette frem for at slå på argumentet, at fx 1 kan tolkes som værende op til 1,49.
5 7.9. Ian Sehested bemærkede at i DHI s tilbud vedrørende MMK havde DHI betegnet kvalitetskravene som meget ambitiøse og kun opnåelige hvis også drivdata (specielt meteorologi) var tilstrækkeligt gode. Ian Sehested fortalte endvidere, at nogle af de ting, der påpeges i rapporten allerede er rettet op i modellen, fx underestimeringen af transport gennem Lillebælt og specifikationerne for dataassimileringen. 7.10. Jørgen Bendtsen mente, at der i modellen er større problem med salinitet end med fx temperatur. Saliniteten er afgørende for stoftransporterne, da de er baseret på en relation mellem TN og salinitet. Benny Bruhn mener heller ikke, at han kan bruge modellen til randdata for sin fjordmodel, da saliniteten afviger for meget. Han påpegede, at st.d., som mål for afvigelse i modellen, ikke er afgørende for, hvad der sker i fjordene, men at det, der her driver værket er de korte og kraftige pulser. Derfor skal de modelleres rimeligt nøjagtigt. Det er saltvandspulse og middelvandstand, der er afgørende. 7.11. Jørgen Bendtsen konkluderede, at MMK-følgegruppen tager modelkørslerne og evalueringen til efterretning og begynder en revision af kravene. Jørgen sender udkast til drøftelse af modelkrav til næste møde. Her vil indgå krav til vandstand, krav til faserne, problemer med benyttelse af modellen til randdata og problemer med TN-salinitesrelationerne. 7.12. Jørgen Bendtsen anmodede DHI om at udsætte den i kontrakten aftalte genkørslen af med Havmodellen for perioden 2004-d.d. til efter næste møde. g) Øvrige forhold. 7.13. Der forelå ingen meddelelser om øvrige forhold. 8. Status for driften af supplerende modelaktiviteter ved DMU 8.1 Jørgen Bendtsen orienterede kort om et temaafsnit i årets havrapport. Kunstige alderssporstoffer lagt ind i modellen for at se på aldersfordelingen i bundvandet. Temaet præsenteres mere detaljeret på det kommende marine fagmøde. 9. Teknisk anvisning for kontinuerlige målinger 9.1 Punktet udgik pga. tidsmangel og prioritering af punkt 10 10. Teknisk anvisning for modellering i niveau 2+ kystvande 10.1 Udkastet til teknisk anvisning blev gennemgået. Århus Amt påpegede problemer med metoderne til beregning af TN og TP transporter, da de ikke måler på randene. I stedet benytter de modelresultater fra en regional model af Århus Bugt mv. Det samme gør de i Skive Fjord og Randers Fjord spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen områder, hvor den angivne metode bruges. Det blev påpeget, at der er et problem med opgørelse af de samlede transporter, når fx Randers Fjord ikke modelleres. Jørgen Bendtsen foreslog, at der indskrives, at der laves TNsalinitet og TP-salinitet relationer i modeldomænet (ikke nødvendigvis på randen), men der blev ikke konkluderet på dette. 10.2 Der ligger nu et udkast, men der er forskel på, hvorledes fjordmodelleringen prioriteres hvorvidt den anvendes som en beskrivelse af lokale forhold, eller om den anvendes til en national
6 vurdering af transporter. Transportberegningerne indgår i de årlige beregninger af belastning. Der er derfor vigtigt, at vi kender usikkerhederne. Det store problem kan være, hvad anvisningerne kommer til at medføre af ressourceforbrug. Problemet ligger tilsyneladende specielt i kravene til rapportering. Jørgen sender et udkast til amterne, og amternes repræsentanter retter det til og kommenterer det, så vi kan sende et udkast til Styringsgruppen. 10.3 Det blev diskuteret at holde en workshop omkring fjordmodelleringen for at skabe et bedre netværk og høre, hvad der sker regionalt. 11. Kommende møder 11.1 Næste møde afholdes mandag den 7. november kl 10-15 på DMU med frokost og After Eight. 12. Eventuelt 12.1 Intet.
7 Udsendelsesliste: Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde Tel.: 46 30 18 63 E-mail: job@dmu.dk Ian Sehested Hansen DHI Institut for Vand og Miljø Økologisk afdeling Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tel.: 45 16 91 16 E-mail: ish@dhi.dk Benny Bruhn Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tel.: 54 84 48 97 E-mail: beb@vm.stam.dk Jan Rasmussen Miljøkontrollen Københavns Kommune Kalvebod Brygge 45 1502 København V Tel.: 33 66 58 46 E-mail: jan.rasmussen@miljoe.kk.dk Christina Ellegaard Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tel.: 89 44 66 66 E-mail: ace@ag.aaa.dk Jesper Andersen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde Tel.: 46 30 12 80 E-mail: jha@dmu.dk Erik Buch Danmarks Meteorologiske Institut Center for Marin Forecasting Lyngbyvej 100 2100 København Tel.: 39 15 75 00 E-mail: ebu@dmi.dk Torben Vang Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle Tel.: 75 72 31 44 + 5411 E-mail: tov@vejleamt.dk Svend Aage Bendtsen Nordjyllands Amt Teknisk Forvaltning Niels Bohrs vej 30 9220 Ålborg Øst Tel.: 96 35 14 54 E-mail: saab@nja.dk Jan Strømberg Vestsjællands Amt Alléen 15 4180 Sorø Tel.: 57 87 28 38 E-mail: jst@vestamt.dk Kopi til orientering til: Københavns Amt v/ Jane Brøns Hansen (janbha@tf.kbhamt.dk) Frederiksborg Amt v/ Lone Reersø Hansen (lrh@fa.dk) Roskilde Amt v/ Søren Hedal (tfnsh@ra.dk) Farvandsvæsenet v/ Bjarne Büchmann (bjb@frv.dk)
8 Kommissorium for MMK-følgegruppen 1. Arbejdsgruppens navn er Følgegruppe for det marine modelkompleks. 2. Følgegruppens mandatperiode bliver indledt den 1. januar 2004 og udløber den 31. december 2009. 3. Det marine modelkompleks (MMK) omfatter i NOVANA-perioden: en overordnet operationel hydrodynamisk 3D model mv., som kan beregne bl.a.: a) vand- og stoftransport i de danske farvande (først og fremmest i de indre danske farvande og langs Jyllands vestkyst), b) randdata til udvalgte kystvande, og c) dominerende strømme, et antal automatiske målebøjer (3 stk.), et antal intensive havstationer (3 stk.), opgørelser af stoftilførsler fra store fjordsystemer (Limfjorden, Randers Fjord, Isefjorden) til Kattegat, og supplerende modelaktiviteter hos DMU (M-FDC), som understøtter den overordnede model. 4. MMK-følgegruppen, som refererer til styringsgruppen for marine områder, forventes af holde 4 årlige møder placeret ca. 1 måned før styringsgruppens møder. Følgegruppen varetager følgende driftsopgaver: sikrer driften og kvaliteten af MMK, behandler alle forslag til ændringer af MMK, både fagligt og økonomisk, i det omfang delegation fra styringsgruppen er opnået, sender forslag til faglige og økonomiske ændringer til styringsgruppen for marine områder med en indstilling. Hvis en indstilling ikke er enstemmig anføres mindretalsudtalelser, gennemfører ensartede årlige evalueringer af driften og rapporteringen af MMK, forbereder og koordinerer midtvejsevalueringen af MMK i 2005/2006, arrangerer temamøder om MMK i samarbejde med M-FDC, og deltager i de marine fagmøder. 5. MMK-følgegruppen består af: Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi (formand og sekretær), repræsentanter fra hvert af de 3 regionale myndigheder, som driver målebøjer, repræsentanter fra hvert af de 3 regionale myndigheder, som driver de intensive havstationer, og repræsentanter fra de regionale myndigheder, som opgør stoftilførsler fra de store fjordsystemer. En regional myndighed kan dog maksimalt have én repræsentant i følgegruppen. 6. Følgende kan få observatørstatus i MMK-følgegruppen: de institutioner som udgøres af de(n) tilbudsgiver(e), som udvælges til at varetage driften af den overordnede operationelle hydrodynamiske 3D model mv., Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, og relevante eksperter fra universiteter o.l. Følgegruppen foreslår observatører til styringsgruppen, som godkender disse. 7. Sekretariatet for MMK-følgegruppen: forbereder gruppens møder, udarbejder referater af gruppen møder, er ansvarlig for driften af den del af M-FDC s hjemmeside som vedrører MMK, og formidler gruppens beslutninger til styringsgruppen for marine områder og andre involverede parter.