Fanø Kommune. Projektbeskrivelse. Sønderho Naturhavn - en historisk ladeplads i Nationalpark Vadehavet

Fanø Kommune Projektbeskrivelse Sønderho Naturhavn - en historisk ladeplads i Nationalpark Vadehavet 1

1. Forord Genetablering af Sønderho Naturhavn som en historisk ladeplads i Nationalpark Vadehavet opfylder et stort lokalt behov for bedre adgang til naturen. Naturhavnen er delvist sandet til, men renderne kan oprenses så naturhavnen igen bliver en integreret del af landsbyen Sønderho. Derved kan sejlere fra forskellige havne i Vadehavet igen komme til Sønderho og opleve Vadehavets natur, historie og kulturlandskab. Med Sønderho Naturhavn kan gode naturoplevelser formidles, ved f.eks. at lade de besøgende opleve naturen fra vandsiden. En god infrastruktur med sejlbare render er af stor betydning for tilgængeligheden i Nationalpark Vadehavet. Med genetableringen af Sønderho Naturhavn vil der kunne skabes sammenhængende oplevelsesruter rundt i Vadehavet, og dette vil igen være med til at trække flere besøgende til området. Økonomi, bevarelse og udvikling er tæt forbundet med antallet af besøgende. Og projektet vil være til gavn for mange, herunder de ca. 1 mio. overnattende gæster, som allerede i dag besøger området på strækningen fra grænsen i syd til Blåvand og Nymindegab i nord. Fanø har alene ca. 200.000 årlige overnattende gæster. Med gennemførelsen af projektet vil man fremover også kunne tilbyde konkrete oplevelser for følgende målgrupper: - Cyklister på gennemfart i området - Særligt interesserede ornitologer og andre naturinteresserede. - Endagsbesøgende og udflugtsgrupper - Skoleklasser, lejrskoler og sejlere. For at kunne forstå områdets natur og historie, skal den formidles, og for at den kan blive formidlet, skal der skabes nemmere adgang til den via bl.a. Sønderho Naturhavn. Tilskud til Sønderho Naturhavn er således tilskud til noget helt konkret i nationalparken, som både de Fire Vadehavskommuner og nationalparken vil kunne bygge videre på. Skipperbyen Sønderho er en perle med høje historiske, kulturelle og naturmæssige kvaliteter. Sønderho blev i 2011 kåret til Danmarks Smukkeste landsby af Bygningskultur Danmark. Desværre har tilsandingen af ladepladsen isoleret byen fra dens historisk tætte tilknytning til Vadehavet. Ved at genetablere naturhavnen, vil Sønderho med sin historie og sin beliggenhed igen blive et naturligt udgangspunkt for formidling af naturoplevelser og den maritime kulturhistorie i Vadehavet. Erik Nørreby Fanøs Borgmester Bent Poulsen Bestyrelsesformand, Nationalpark Vadehavet 2

Indhold 1. FORORD... 2 2. RESUMÉ OG BAGGRUND... 4 3. SØNDERHO NATURHAVN I 1980 ERNE... 5 4. VISION... 6 5. SØNDERHO NATURHAVN I NATIONALPARKEN... 8 6. SØNDERHO NATURHAVNS HISTORIE... 9 7. TURISTMÆSSIG BETYDNING... 12 8. SUCCESKRITERIER... 13 9. DET FREMTIDIGE HAVNEOMRÅDE... 14 10. LINJEFØRING... 16 11. VANDSTANDSOBSERVATIONER... 17 12. POSITIVE VIRKNINGER FOR FUGLENE PÅ KELDSAND... 19 13. PROJEKTPLAN... 21 14. ORGANISATION... 21 15. BUDGET... 22 16. FORUNDERSØGELSER... 23 17. REFERENCER... 25 3

Figur 1: Sønderho Naturhavn har tidligere fungeret som en ladeplads uden kajanlæg og moler. Foto fra 1980, hvor naturhavnen var fyldt med småskibe. 2. Resumé og baggrund Projekt Sønderho Naturhavn udspringer af et lokalt ønske om at genetablere det, som en gang var en funktionel og brugbar naturlig tidevandshavn på Fanøs sydøstvendte kyst i Vadehavet. Formålet med dette projekt er at genskabe naturhavnen, så den kan anvendes som anløbsplads og dermed kan blive rammen om maritime turist- og oplevelsesmæssige aktiviteter i Sønderho midt i Nationalpark Vadehavet. Resumé: Projekt Sønderho Naturhavn går ud på at genetablere muligheden for at sejle til og fra den historiske ladeplads ved Sønderho. Dette kræver en oprensning af den tilsandede tidevandsrende, der forbinder Sønderho Naturhavn med Vadehavet. Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening gennemførte i 2011 en række forundersøgelser, der viste - At havbunden ikke er forurenet, hvilket betyder, at det opgravede materiale kan deponeres (ref. 2). - At projektet kan gennemføres med en cuttersuger, der arbejder i tre måneder udenfor fuglenes yngleperiode (ref. 3). - At en oprensning mod nord vil være mest bæredygtig, fordi tidevandets daglige vandgennemstrømning vil begrænse sedimentationen (ref. 4). - At det ikke er rentabelt at etablere en rende mod syd på grund af store bevægelige sandmængder i området omkring Hønen (ref. 4). Sønderho på Fanø har stolte traditioner som en af Danmarks store søfartsbyer i sejlskibstiden med eget skibsbyggeri og en aktiv naturhavn (Figur 10). For ca. 20 år siden var der endnu en del lystfartøjer, der lå for svaj i naturhavnen, og Fanøs sydspids Hønen var et attraktivt udflugtsmål for lystsejlere fra bl.a. Ribe. I dag er tidevandsrenden, der forbinder Sønderho med Vadehavet, næsten helt tilsandet og skibene er forsvundet. 4

Figur 2: Sønderho Naturhavn 1982 og i dag 3. Sønderho Naturhavn i 1980 erne Førhen bestod Sønderho Naturhavn af den omkring 50 m brede tidevandsrende, der løber langs kysten ud for Sønderho. Naturhavnen opfyldte de fire basale krav til en naturlig ladeplads - Læ for alle vinde - Passende vanddybde - Plads til at svaje rundt - Ankerfast bund Svajeområdet var den del af tidevandsrenden, der ligger mellem Hønen mod syd og Kalvekrog mod nord. Der har udover en mindre anløbsbro ikke været havneanlæg. Projektet sigter mod at genetablere vandgennemstrømningen i den naturlige rende. Vandstanden i tidevandsrenden ved Sønderho er gennem de sidste 50 år faldet på grund af tilsanding. For godt 50 år siden var naturhavnen fuldt anvendelig, men det liv, der udspandt sig i og omkring naturhavnen, er forsvundet med tilsandingen. Sønderho og Hønen var tidligere bl.a. udflugtsmål for ro- og sejlklubberne i Ribe, Nordby, Varde og Esbjerg. Tabet føles stort, da byens maritime kulturhistorie er tæt forbundet med naturhavnen og sejlads. 5

4. Vision I visionen for projektet Sønderho Naturhavn tegner der sig et billede af en historisk ladeplads, som afhængig af tidevandet skaber forbindelser til alle andre dele af Nationalpark Vadehavet, herunder Ribe, Varde og Esbjerg. Ved genetableringen af naturhavnen får den historiske skipperby genskabt kontakten til havet og dermed genskabt sin historisk naturlige forbindelsesvej til omverdenen. Ikke mindst søvejsforbindelsen til den tyske nationalpark i Vadehavet har spændende perspektiver. Ved genskabelsen af Sønderho Naturhavn får man sat den sidste brik ind i billedet af den velbevarede kulturarv, som udgøres af det gamle Sønderho. Vadehavets natur er, sammen med områdets historie og kulturarv, grundelementerne i nationalparken, som man lokalt ønsker også skal reflektere et levende og nutidigt samfund. Kulturarven, naturen og de velbevarede historiske omgivelser vil gennem projektet præsentere sig professionelt og unikt for områdets mange besøgende. Naturhavnen og sejladsen vil kunne anvendes af de lokale til fordel for aktiv tilflytning, bosætning og højne den generelle livskvalitet. Erhvervet, vadehavsområdet og nationalparken vil kunne øge omsætningen på turistindtægterne fra de aktiviteter, naturhavnen vil kunne generere gennem projektet. Figur 3: Sømærket Æ Kåver Danmarks ældste sømærke fra 1624. Genrejst i 2011 af Sønderho Havn Støtteforening. 6

Figur 4: Forbindelser mellem Sønderho Naturhavn og nærliggende havne. Til venste: Sejlruter indtegnet på søkort (Kort og Matrikelstyrelsen. Kort 60 Nordsøen Fanø-Sylt 2011). Til højre: Indtegning af afmærkning på søkort over Vadehavet (Bjarne Kiholm, 1980) Sejlturen Sønderho - Ribe gennem Slagters Lo og Lundvig Løb er en smuk tur på ca 2 timer. Oprensning af Slagters Lo betyder, at renden kan besejles ved lavvande. På turen rundt om Keldsand er der gode muligheder for at opleve rastefugle. Ved Lundvig løb passerer man store østers- og muslingebanker. Turen til Mandø gennem Sdr. Keldsand Løb til Mandø Gyde er afmærket, men kan kun besejles ved højvande. Mandø Gyde er en oprindelig naturhavn ligesom Sønderho Naturhavn. Her lå everten Karen af Mandø for svaj, når skibet var hjemme. Turen gennem Hønerenden og Galgedyb er afmærket, men Hønerenden kan kun besejles ved højvande. Den rende, der tænkes oprenset i projekt Sønderho Naturhavn er vist på Figur 17. 7

5. Sønderho Naturhavn i Nationalparken I en nationalpark, som for hovedparten består af "vandskab" og ikke landskab, opleves det autentiske bedst fra vandet eller på vaderne og ikke på land. Mulighederne for at sejle ud fra og imellem de gamle byer i Vadehavet er derfor af stor betydning for kvaliteten i den nye nationalpark. Fra vandsiden vil man kunne komme helt tæt på naturen, og på guidede bådture gennem tidevandsrenderne vil både de lokale og områdets mange besøgende kunne komme helt tæt på sælerne og fuglelivet. Sønderho vil med naturhavnen kunne besøges fra vandsiden, og fra naturhavnen vil man kunne spadsere op i byen for eksempelvis at spise og overnatte på en af Danmarks ældste kroer. Mulighederne er mange for gennem projektet at give liv, indtægter og indhold til området og dermed øge erhvervsaktiviteten og tilflytningen. Projektet vil bidrage til at opfylde Nationalpark Vadehavets Målsætning 5 Mulighederne for friluftsliv, naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes (ref. 6). Figur 5: Kort over Nationalpark Vadehavet 8

Figur 6: Indsejlingen mellem Sønderho og Mandø (1807). På land ses de to Kåvere syd og sydvest for Sønderho. Figur 7: Jagten Anne Hedevig af Sønderho ud for Fanøs vestkyst. Akvarel udført 1842 af Jes N. Ollesen. 6. Sønderho Naturhavns historie Siden middelalderen har der været tætte forbindelser mellem fastlandet og Fanø. Fra Sønderho sejlede sønderhoningerne over Vadehavet til Ribe, og Ribe-købmændene havde brug for kontakt til Fanø såvel i forbindelse med handel som navigation. Da Fanø i 1741 fik sit berømte frihedsbrev, betød det en stor opblomstring, idet det gav mulighed for at sejle med egne skibe. En livlig sejlads mellem fastlandet og Fanø var desuden en betingelse for at kunne skaffe tømmer til skibsbygning, brændsel og hø. Hertil var de fladbundede everter velegnede. Dygtige Sønderho-piger tog den modsatte vej til tyendemarked for at tage hyre i Sønderjylland og Slesvig. I løbet af 1800-tallet fik Fanø en stor handelsflåde, som med hensyn til antallet af commercelæster, der havde ejerskab på øen, indtog en tredjeplads blandt kongerigets havne. Hoved- 9

parten af øens befolkning levede i 1800-tallet af skibsfart, og der blev sejlet mange penge hjem til øen. Mere end 1.000 skibe blev bygget på Fanø. Det sidste blev bygget i Sønderho i 1877. Denne opblomstring bragte velstand til Fanø og satte naturligvis sit præg på sønderhoningernes kultur og byggeskik inspireret af kontakten med bl.a. Holland. Omkring år 1900 sluttede det hele brat, idet større skibe i stål og med dampkraft og moderne havne som Esbjerg tog over. Æraen som stolt søfartsø var forbi. En ny men noget anden sejlads viste sig i 1930 erne, da det blev muligt at krydse Vadehavet i motorbåd fra Ribe og tage på feriebesøg i Sønderho. En stigende tilsandning fra omkring 1970 satte imidlertid en stopper for den trafik, og i løbet af få år forsvandt stort set alle skibe fra Sønderho. Figur 8: Børsen i Sønderho Figur 9: Toldboden i Ribe Sønderho Havn Støtteforening samarbejder med foreningen Gammelt Præg i Ribe om at sætte fokus på maritime oplevelser i Vadehavet. Samarbejdet har fået arbejdstitlen Fra Toldboden til Børsen for at markere den kulturhistoriske akse, der igennem århundreder har eksisteret for skibsfarten mellem Ribe og Sønderho og videre ud i verden. 10

7 4 6 8 3 5 2 1 Figur 10: Sønderho Naturhavn 1868. Kortet viser 1 Tjalken (fladbundet skib), 2 stendiget, 3 Sønderho Kro, 4 Hannes Hus, 5 Kgl. Tøndehus, 6 Ellen og Helene, 7 Rudolfs Minde, 8 Skibsværftet ved Kalvekrog (fra Udstillingen Sønderho ved Havet, 2011) Sønderho Havn Støtteforening etablerede i 2011 en plancheudstilling om Sønderho Naturhavns historie gennem 400 år. Udstillingen blev besøgt af over 7000 gæster i de 3 sommermåneder i 2011, hvor den var åben. I forbindelse med den historiske research blev der fundet et meget interessant kort, der viser naturhavnen med skibsværft i 1868. Der er også andre muligheder for formidling af ladepladsens kulturhistorie. Lige ved naturhavnen ligger Kalvekrog, som i dag er en P-plads. Her blev de store barksibe bygget på stranden for 150 år siden. Det kunne være spændende at lave en arkæologisk udgravning og etablere en friluftsudstilling, der viser hvordan skibsbygningen foregik. 11

7. Turistmæssig betydning Med Sønderho Naturhavn får Vadehavsområdet, som tæller de 4 kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder en ny spændende attraktion et oplevelsesmæssigt "ankerpunkt" for lokale og besøgende i området. Med en lang række afledte aktiviteter omkring havneprojektet sat i værk af Fanø Kommune, Sønderho Havn Støtteforening m.fl. sikres det at disse oplevelsesmuligheder formidles og konkretiseres for publikum, gæster og lokale. Oplevelsesmulighederne ved og omkring denne attraktion spænder vidt fra udstillinger og formidling af historien om naturhavnen og det maritime til autentiske naturoplevelser og guidede udflugter i Nationalpark Vadehavet. Som attraktion og ankerpunkt for oplevelser vil naturhavnen være med til at tiltrække nye besøgende til området. Naturhavnen vil derfor have en stor afledt effekt på den omsætning, som skabes ved, at der kommer flere besøgende til udefra. Naturhavnen vil altså være en attraktion ikke blot som havneanlæg, men også som omdrejningspunkt for nye begivenheder og engangsevents både inden for naturformidling og inden for det maritime og rekreative friluftsliv. Rutefart Sønderho - Kammerslusen (samarbejde med Det Maritime Ribe) Guidede sejlture i Nationalparken (Samarbejde med Nationalpark Vadehavet) Sønderho Naturhavn Udstilling om Sønderho Naturhavns historie (Realiseret 2011) Fuglekikkert og infotavle (Realiseret 2011) Genopførelse af sømærket Æ Kåver fra 1624 (Realiseret 2011) Figur 11: Afledede effekter af Sønderho Naturhavn 12

8. Succeskriterier En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for turisterhvervet, naturorganisationer og formidlere undersøgte i 2011 de potentielle muligheder i forbindelse med projekt Sønderho Naturhavn. En anvendelig havn i Sønderho vil få en betydning på flere planer: 1. Udflugtsmål for maritim turisme både nationalt og fra Tyskland og Holland. 2. Adgang til naturen og bidrag til at formidling af Vadehavets natur, historie og kultur. 3. Formidling af en vigtig kulturarv: Skipperbyen Sønderho og dens betydning i sejlskibstiden. 4. Positiv betydning for bosætning, vækst og beskæftigelse i området. Målsætning Succeskriterier Formidlingen af fuglelivet på Keldsand. Sønderho Naturhavn som udgangspunkt for en maritim infrastruktur i Nationalpark Vadehavet Udflugtsmål for traditionelle skibe i Vadehavet Sejlture med skoleklasser udenfor turistsæsonen og rutesejlads mellem Sønderho og Ribe i feriesæsonen. Udflugtsmål for lystbåde fra Varde, Esbjerg og Ribe. Afledede effekter i alt: Adgang til fuglelivet fra afmærkede stier vil give de besøgende mulighed for at opleve fuglelivet i Danmarks største nationalpark. Naturhavnen og de uddybede sejlrender vil muliggøre observationer fra skib. Forventet effekt: 5000 7000 besøgende årligt. Sønderho Naturhavn indgår i en infrastruktur fra Ho Bugt til Rømø og det tyske og hollandske Vadehav. Forventet effekt: 10.000 flere overnatninger i Vadehavsområdet pr. år. Årlige sommertræf for traditionelle skibe (evert, tjalk, smakke m.v.) fra Vadehavet i Danmark, Holland og Tyskland. Forventet effekt: 500 1000 besøgende pr. år. Ruten vil kunne generere arbejdspladser i Sønderho og Ribe. Ruten vil skabe flere overnatninger og en meromsætning på 4 mio. kr. årligt. Forventet effekt: 5000 nye overnatninger om året + 4-5 jobs Besøgende skibe vil skabe 1000 nye overnatninger og en meromsætning på 0,8 mio. kr. årligt. Forventet effekt: 5000 nye overnatninger om året og 4-5 jobs 10.000 nye overnatninger og 15.000 18.000 nye besøgende. 13

9. Det fremtidige havneområde Figur 12: Tidevandsrenden oprenses mellem Sønderho og Knudedyb 14

Figur 13: Stensætning på diget, som markerede naturhavnen i gamle dage (foto fra 1930 erne). Figur 14: Samme område, som det ser ud i dag helt tilgroet, glemt og overladt til tidens tand (foto fra 2011). Figur 15: Sønderho Naturhavn med anløbsbro (1980 erne). Figur 16: Flydebro ved Børsen. En populær attraktion etableret af Sønderho Havn Støtteforening (2010). 15

Knudedyb 10. Linjeføring Der planlægges en oprensningen af Sønderho Naturhavn og en af to nordlige tilhørende forbindelser. Der foreslås to alternative linjeføringer: A: Slagters Lo B: Ndr. Keldsand Løb Begge render er sejlløb, der tidligere har været afmærket. De ligger i et område, hvor der ikke forventes tilsanding. Hvis man vælger Ndr. Keldsand Løb må det påregnes, at udmundingen i Knudedyb kan ændre sig fra år til år. Når en af de to nordlige forbindelser af etableret forventes det, at tidevandet vil bidrage til at holde renden ren, idet der skabes gennemstrømning til Galgedyb. Tværsnit af oprensning: Dybde 2 m, bundbredde 5 m, skrænthældning 1:5, topbredde 25 m, tværsnit 30 m 2. Det opgravede materiale kan deponeres i banketter på 0,4 m, bredde 75 m. Fuglsand Keldsand Figur 17: Linjeføringen indtegnet på satellitfoto (COWI 2011). Der skal vælges en af de to render Slagters Lo eller Ndr. Keldsand Løb 16

11. Vandstandsobservationer I månederne april juli er der risiko for at fuglereder på strandengen ved Keldsand bliver oversvømmet ved springflod. Det skyldes, at en del af strandenden ligger lavere end højvandslinien ved springflod. For at undersøge placeringen af de strandenge, hvor der er risiko for oversvømmelse har vi set på fordelingen af dagligt højvande i årene 2005-2011 i fuglenes yndleperiode april juli. Målingerne er udført af Kystdirektoratet. Vi har valgt den nærmeste målestation. Den ligger udenfor Kammerslusen i Ribe. Den statistiske fordeling af vandstanden er vist på Middelhøjvandslinien (50% fraktilen) ligger på 89 cm over normalvandstanden. Vi har valgt 80% fraktilen, som ligger på 110 cm som mål for en typisk springflod, der vil forekomme flere gange i fuglenes yngleperiode. Figur 18: Statistisk fordeling af vandstanden i april-juli i årene 2005-2011 (Kilde: Kystdirektoratet) 17

Vandstand: 89 cm svarende til normalt højvande Vandstand: 110 cm svarende til springflod Figur 19: Højdekort, der viser strandeng, som ikke oversvømmes (det gule område til venstre er Fanøs sydspids). 18

12. Positive virkninger for fuglene på Keldsand Projektet vil have fordele for fuglene på Keldsand: - Færre ræve på Keldsand - Færre oversvømmede reder på Keldsand Oprensningen af renden mellem Keldsand og Fanø (se Figur 17) vil begrænse rævenes adgang til Keldsand. Det vil skabe bedre forhold for de fugle, der bygger reder på Keldsand. Hvert år ser man et antal reder blive oversvømmet ved ekstremt højvande. Det drejer sig om reder, der ligger i det udsatte område, der ikke bliver oversvømmet ved normalt højvande, men kun bliver oversvømmet ved ekstremt højvande (Figur 19). Terrænet i det udsatte område vil blive hævet ved at det opgravede materiale deponeres i banketter. Højden af banketterne tilpasses, så reder der lægges på banketterne ikke bliver oversvømmet. Figur 20: Fuglene bygger reder udenfor det område, der oversvømmes ved normal højvande. Figur 21: Samme område ved ekstremt højvande. En del af rederne bliver oversvømmet hvert år. Figur 22: Det oprensede materiale deponeres i banketter, som strækker sig op til 400 m fra renden. Fuglereder, der anbringes på banketterne vil ikke blive oversvømmet. 19

Området ud for Børsen i Sønderho er et af de mest fuglerige i hele landet. En meget stor andel af Vadehavets fugle samles her for at hvile ved højvande, fælde fjerdragten eller søge føde. Mange af arterne forekommer i antal af international stor betydning. Dette gælder især vadefugle, ænder og terner. Fuglene er undervejs på et langt og udmattende træk og har et yderst stramt energiregnskab. Nyd fuglene på behørig afstand med kikkerten og undgå at sejle så tæt på flokkene, at de flyver op. Figur 23: Infotavle ved fuglekikkert opsat ved Børsen af Sønderho Havn Støtteforening, 2011 (illustrationer: Marco Brodde) 20

13. Projektplan Anlægsarbejdet forventes at vare 3 måneder. Det skal udføres i perioden august marts (udenfor fuglenes yngleperiode). Projektets aktiviteter 1.1. Myndighedsbehandling 1.2. Licitation 1.3. Oprensning af render 1.4. Etablering af anløbsbro og jolleområde 1.5. Formidling 1.6. Pejling og afmærkning 1.7. Organisering af drift og vedligeholdelse Oprensningen udføres med en cuttersuger, der løsner materialet og transporterer det i rør til det sted hvor det skal deponeres. Materialet kan deponeres i banketter på begge sider af renden, som ikke oversvømmes ved højvande. Deponering af materialet anbefales som forsvarligt, idet sediment-undersøgelser har vist, at materialet ikke er forurenet. Ved ibrugtagningen overdrages projektet til Sønderho Havn Støtteforening, som i samarbejde med Nationalpark Vadehavet vil stå for opgaverne vedrørende den fremtidige drift og vedligeholdelse. Udgifter til drift og vedligeholdelse dækkes af frivillige bidrag og gaver samt driftstilskud til vedligeholdelse af afmærkningen fra Nationalpark Vadehavet. 14. Organisation Sønderho Havn Støtteforening og Fanø Kommune har indgået en samarbejdsaftale om udførelse af arbejdet. Anlægsarbejdet ledes af Fanø Kommune. Efter afslutning af anlægsarbejdet overdrages ansvaret for drift og vedligeholdelse til Sønderho Havn Støtteforening. Sønderho Havn Støtteforening vil stå for formidling og aktiviteter i samarbejde med Det Maritime Ribe og Nationalpark Vadehavet. Sønderho Havn Støtteforening har over 100 aktive medlemmer, hvoraf mange på frivillig basis har stået som tovholdere for foreningens aktiviteter (Tabel 1). År Projekt Budget 2009 Opsætning af flydebro ved Børsen (se Figur 16). 30,000 2010 Opsætning af fuglekikkert og infotavle med Fugle over Keldsand (se Figur 23). 2010 Forundersøgelser for Sønderho Naturhavn (se side 23). 2011 Åbning af plancheudstilling om Sønderho Naturhavns historie (se Figur 10). 2011 Genrejsning af sømærket Æ Kåver Danmarks ældste sømærke fra 1624 (se Figur 3). Tabel 1: Projekter gennemført af Sønderho Havn Støtteforening 100,000 300,000 300,000 900,000 21

15. Budget Budget for Fase 1: Oprensning af anløbsområdet Fase 1 Budget Myndighedsbehandling (Natura 2000 konsekvensvurdering) 400.000 Anlægsarbejde - oprensning af havneområdet (9,000 m3) 481.250 Etablering af anløbsbro og jolleområde 275.000 I alt (ekskl.moms) 1.156.250 Budget for Fase 2A: Oprensning af Slagters Lo. Fase 2A: Slagters Lo Budget Anlægsarbejde - oprensning af rende (135,000 m3) 3.231.250 Opmåling og afmærkning af sejlrende 50.000 I alt (ekskl.moms) 3.281.250 Budget for fase 2B: Oprensning af Ndr. Keldsand Løb Figur 24: Tværsnittet dimensioners således at et 12 m langt skib som Mejsen af Ribe kan vende rundt i renden. Budgettet er baseret på det laveste af to tilbud, som blev indhentet i 2011. Tilbuddet forudsætter, at bygherre stiller to mand til rådighed til flytning af ankre under anlægsarbejdet, som forventes at vare 4 måneder. Der må kun arbejdes månederne august marts. Fase 2B: Ndr. Keldsand Løb Budget Anlægsarbejde - oprensning af rende (90,000 m3) 3.300.000 Opmåling og afmærkning af sejlrende 50.000 I alt (ekskl.moms) 3.350.000 Samlet budget: 4.500.000 kr ekskl. moms. Der forudsættes, at det opgravede materiale kan deponeres langs renden. Hvis materialet skal pumpes ud i Knudedub øges prisen med 50%. 22

Figur 25: Prøvetagning og sedimentanalyse (COWI 2010) Figur 26: Strømningsberegning (DHI 2010) 16. Forundersøgelser Fanø Kommune gennemførte i 2010 en række forundersøgelser for at få svar på fire nøglespørgsmål. Undersøgelserne blev udført af konsulentfirmaerne COWI og DHI. Rapporterne fra konsulentfirmaerne ligger på www.sonderhohavn.dk. Spørgsmål 1. Hvilke vurderinger skal der foretages, inden man kan starte på oprensning af renderne? 2. Hvordan kan man komme af med det opgravede materiale? COWI har lavet en plan for myndighedsarbejdet. Svar Der skal laves en Natura 2000 konsekvensvurdering. Afhængigt af resultatet af konsekvensvurderingen skal der evt. laves en vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Der er indsamlet jordbundsprøver langs hele renden til analyse. Resultat var positivt: Der er ingen forurening med tungmetaller. Det betyder, at det opgravede materiale kan deponeres i et tyndt lag langs renden eller evt. genanvendes til en fremtidig digeforhøjelse. 3. Er projektet bæredygtigt? DHI har lavet strømningsberegninger for at undersøge om renden vil sande til. DHI anbefaler, at der skabes naturlig gennemstrømning, hvorved tidevandet vil bidrage til at holde renden ren. 4. Hvordan kan projektet udføres, og hvad vil det koste? COWI har anvist mulige udførelsesmetoder og givet et overslag. Forventet pris 55 kr per m 3 inklusive bortskaffelse af opgravet jord. Arbejdet vil blive sendt ud i licitation, så vi får den rigtige pris. 23

Indtil 1980 erne var Hønerenden ca. 2 m dyb og strømmen var så kraftig, at den kunne holde renden ren for sand, der blev tilført fra vest under storm. Renden gik tæt forbi Hønespidsen og forhindrede den i at vokse mød øst. I de seneste årtier er vaderne vokset, men samtidigt er renderne blevet dybere. Det fremgår af Kystdirektoratets pejlinger. Hvorfor er Hønerenden så ikke blevet dybere? Forklaringen er formodentligt, at gennemstrømningen er blevet blokeret under en tidligere storm. Tilsanding ved Hønen har virket som en barriere for gennemstrømningen i Hønerenden. Strømmen kunne på et tidspunkt ikke længere fjerne tilførslen af sand fra vest, og Hønespidsen begyndte at vandre mod øst, hvilket betød, at renden fandt nye løb længere og længere mod øst. Kan det ske igen? DHI har anbefalet, at udviklingen følges nøje med pejlinger. Anbefalingen er baseret på en vurdering af den dynamiske morfologi i området syd for Hønen. I tilfælde af begyndende tilsanding, skal sandet pumpes bort, så vanddybden bevares. På den måde kan gennemstrømningen holdes i gang, så det ikke sker igen. Figur 27: Hønen og Hønerenden (Per Hofman Hansen, foto 2011) 24

17. Referencer Fanø Kommunes forundersøgelser (2010): 1. Myndighedsplan for retablering af Sønderho Havn. VVM og Natura 2000 (COWI, april 2010). 2. Genetablering af Sønderho Havn, Fanø. Sedimentundersøgelse (COWI, juni 2010) 3. Retablering af Sønderho Havn. Udførelsesmuligheder og anlægsoverslag. (COWI, september 2010). 4. Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn. Sedimentologisk modellering og vurdering (DHI, september 2010). Kystdirektoratets undersøgelser: 5. Morfologisk Udvikling i Vadehavet. KDI 2008. Nationalpark Vadehavet: 6. Nationalpark Vadehavets handleplan, april 2012. 25

Denne projektbeskrivelse er udarbejdet i oktober 2010 og opdateret i juni 2012 af: Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon 75 660 660 e-mail jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening Landevejen 80, 6720 Fanø Kontaktperson: Anders Bjerrum, formand Telefon 2615 4152 e-mail anders@sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening blev stiftet i 2008 med det formål at genetablere Sønderho Naturhavn og miljøet heromkring. Foreningen har ca. 150 medlemmer (2012). Foreningen informerer om sine aktiviteter på www.sonderhohavn.dk og ved månedlige nyhedsbreve. Fotos og skitser venligst udlånt af: Per Hofman Hansen, Johan Brink Jensen, Henry Schou, Svend Tougaard, Niels Nørgaard, Gustav Petersen og Robert Peel. Layout: Hou+Partnere, arkitekter AS 26