Fanø Kommune. Projektbeskrivelse. Sønderho Havn - en naturhavn i Nationalpark Vadehavet

Transkript

1 Fanø Kommune Projektbeskrivelse Sønderho Havn - en naturhavn i Nationalpark Vadehavet 1

2 1. Forord Genetablering af Sønderho Havn som en naturhavn midt i Nationalpark Vadehavet er alle pengene værd! Fordi området bliver gjort tilgængeligt for alle på en interessant måde. Dette gælder ikke blot sejlere fra Danmark, Tyskland og Holland, men i særlig grad også de mange besøgende, som gerne vil opleve området for dets natur, historie og kulturlandskab. Oplevelserne er i centrum for nationalparken, som i forvejen har mange besøgende fra især Tyskland og Danmark, men også fra England og Skandinavien. Med Sønderho Havn kan disse gode oplevelser formidles, ved f.eks. at lade de besøgende se tingene fra vandsiden. Hvilket jo er vigtigt, når nu det meste af nationalparken består af vand. Med genetableringen af Sønderho Havn vil der kunne skabes sammenhængende oplevelsesruter rundt i Vadehavet, og dette vil igen være med til at trække flere besøgende til området. Økonomi, bevarelse og udvikling er tæt forbundet med antallet af besøgende. Og projektet vil være til gavn for mange, herunder de ca. 1 mio. overnattende gæster, som allerede i dag besøger området på strækningen fra grænsen i syd til Blåvand og Nymindegab i nord. Fanø har alene ca årlige overnattende gæster. Med gennemførelsen af projektet vil man fremover også kunne tilbyde konkrete oplevelser for følgende målgrupper: - Cyklister på gennemfart i området fra alle egne af Danmark og Europa. - Naturinteresserede på flere planer, fra de specialiserede ornitologer til de mere almindeligt naturinteresserede. - Flere endagsbesøgende og udflugter. - Skoleklasser, lejrskoler og sejlere. For at kunne forstå områdets natur og historie, skal den formidles, og for at den kan blive formidlet, skal der skabes nemmere adgang til den via bl.a. Sønderho Havn. Tilskud til Sønderho Havn er således tilskud til noget helt konkret i nationalparken, som både de 4 Vadehavskommuner og nationalparken vil kunne bygge videre på. Skipperbyen Sønderho er en perle med høje historiske, kulturelle og naturmæssige kvaliteter. Desværre har tilsandingen af havnen isoleret byen fra dens historisk tætte tilknytning til Vadehavet. Sønderho vil med sin historie og sin beliggenhed være et naturligt udgangspunkt for formidling af naturoplevelser og den maritime kulturhistorie i Vadehavet. Erik Nørreby Fanøs Borgmester Bent Poulsen Bestyrelsesformand, Nationalpark Vadehavet 2

3 Indhold 1. FORORD RESUMÉ OG BAGGRUND SØNDERHO HAVN I 1980 ERNE VISION SØNDERHO HAVN MIDT I NATIONALPARK VADEHAVET SØNDERHO HAVNS HISTORIE TURISTMÆSSIG BETYDNING SUCCESKRITERIER DET FREMTIDIGE HAVNEOMRÅDE LINJEFØRING POSITIVE VIRKNINGER AF PROJEKTET FOR FUGLENE PÅ KELDSAND PROJEKTPLAN ORGANISATION BUDGET FORUNDERSØGELSER

4 Figur 1: Sønderho Havn har altid fungeret som en naturhavn uden kajanlæg og moler. Foto fra 1980, hvor havnen var fyldt med småskibe. 2. Resumé og baggrund Projekt Sønderho Havn udspringer af et lokalt ønske om at genetablere det, som en gang var en funktionel og brugbar naturlig tidevandshavn på Fanøs sydøstvendte kyst i Vadehavet. Formålet med dette projekt er at genskabe havnen, så den kan anvendes omtrent som tidligere og dermed kan blive rammen om maritime turist- og oplevelsesmæssige aktiviteter i Sønderho midt i Nationalpark Vadehavet. Resumé: Projekt Sønderho Havn går ud på at genetablere muligheden for at sejle til og fra Sønderho. Dette kræver en oprensning af de tilsandede tidevandsrender, der forbinder Sønderho Havn med Vadehavet. Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening gennemførte i 2011 en række forundersøgelser, der viste - At havbunden ikke er forurenet, hvilket betyder, at det opgravede materiale kan deponeres. - At projektet kan gennemføres med en cuttersuger, der arbejder i to vintersæsoner (august marts). - At en oprensning af renden nord for Sønderho Havn vil være stabil og bæredygtig, fordi tidevandet vil sikre vandgennemstrømning, som forhindrer ny tilsanding. - At det næppe er muligt at etablere en stabil rende syd for Sønderho Havn på grund af store bevægelige sandmængder i området. Sønderho på Fanø har stolte traditioner som en af Danmarks store søfartsbyer i sejlskibstiden med eget skibsbyggeri og en aktiv naturhavn. For ca. 20 år siden var der endnu en del lystfartøjer, der ankrede op i havnen, og Fanøs sydspids Hønen var et attraktivt udflugtsmål for lystsejlere fra bl.a. Ribe. I dag er tidevandsrenden, der forbinder Sønderho med Vadehavet, næsten helt tilsandet og skibene er forsvundet. 4

5 Figur 2: Sønderho Havn 1982 og i dag 3. Sønderho Havn i 1980 erne Førhen var Sønderho Havn en naturhavn bestående af den omkring 50 m brede tidevandsrende, der løber langs kysten ud for Sønderho. Selve havnen eller havneområdet var den del af tidevandsrenden, der ligger mellem Hønen mod syd og Kalvekrog mod nord. Bådene lå her oftest for svaj i vandet, og der har udover en mindre bådebro ikke været anlæg, som minder om en moderne havn eller marina. Anlæggelsen af en sådan er ej heller projektets intention. Projektet sigter mod at genetablere gennemstrømningen i den naturlige tidevandsrende. Vandstanden i tidevandsrenden ved Sønderho er gennem de sidste 50 år faldet på grund af tilsanding. Ved flod er vandstanden ½ - 1 meter; ved ebbe er renden næsten tørlagt. Derfor kan havnen ikke længere besejles. For godt 50 år siden var havnen fuldt anvendelig, men det liv, der udspandt sig i og omkring havnen, er forsvundet med tilsandingen. Sønderho og Hønen var tidligere bl.a. udflugtsmål for ro- og sejlklubberne i Ribe, Nordby, Varde og Esbjerg. Tabet føles stort, da byens maritime kulturhistorie er tæt forbundet med havnen og sejlads. 5

6 4. Vision I visionen for projektet Sønderho Havn tegner der sig et billede af en naturhavn, som afhængig af tidevandet skaber forbindelser til alle andre dele af Nationalpark Vadehavet, herunder ikke mindst Ribe, Varde og Esbjerg. Ved genetableringen af havnen får den lille historiske skipperby genskabt kontakten til havet og dermed genskabt sin historisk naturlige forbindelsesvej til omverdenen. Ikke mindst søvejsforbindelsen til den tyske nationalpark i Vadehavet har spændende perspektiver. Ved genskabelsen af Sønderho Havn får man sat den sidste brik ind i billedet af den velbevarede kulturarv, som udgøres af det gamle Sønderho. Vadehavets natur er, sammen med områdets historie og kulturarv, grundelementerne i nationalparken, som man lokalt ønsker også skal reflektere et levende og nutidigt samfund. Kulturarven, naturen og de velbevarede historiske omgivelser vil gennem projektet præsentere sig professionelt og unikt for områdets mange besøgende. Havnen og sejladsen vil kunne anvendes af de lokale til fordel for aktiv tilflytning, bosætning og højne den generelle livskvalitet. Erhvervet, vadehavsområdet og nationalparken vil kunne øge omsætningen på turistindtægterne fra de aktiviteter, havnen vil kunne generere gennem projektet. Figur 3: Sømærket Æ Kåver Danmarks ældste sømærke fra Genrejst i 2011 af Sønderho Havn Støtteforening. 6

7 Figur 4: Forbindelser mellem Sønderho Havn og nærliggende havne Galgedyb Langjord Løb Knudedyb Lundvig Løb Slagters Lo Ndr. Keldsand Løb Hønerenden Sdr. Keldsand Løb Kelding Lo Sejlturen Sønderho - Ribe gennem Slagters Lo og Lundvig Løb er en smuk tur på ca 2 timer. Oprensning af Slagters Lo betyder, at renden kan besejles ved lavvande. På turen rundt om Keldsand er der gode muligheder for at opleve rastefugle. Ved Lundvig løb passerer man store østers- og muslingebanker. Turen til Mandø gennem Sdr. Keldsand Løb til Mandø Gyde er afmærket, men kan kun besejles ved højvande. Mandø Gyde er en oprindelig naturhavn ligesom Sønderho Havn. Her lå everten Karen af Mandø for svaj, når skibet var hjemme. Turen gennem Hønerenden og Galgedyb er afmærket, men Hønerenden kan kun besejles ved højvande. Når Slagters Lo er blevet uddybet, vil der komme større vandgennemstrømning, og Hønerenden vil derved blive dybere. De render der tænkes oprenset i projekt Sønderho Havn er vist på Figur 17. Mandø Gyde 7

8 5. Sønderho Havn midt i Nationalpark Vadehavet I en nationalpark, som for hovedparten består af "vandskab" og ikke landskab, opleves det autentiske bedst fra vandet eller på vaderne og ikke på land. Mulighederne for at sejle ud fra og imellem de gamle byer i Vadehavet er derfor af stor betydning for kvaliteten i den nye nationalpark. Fra vandsiden vil man kunne komme helt tæt på naturen, og på guidede bådture gennem tidevandsrenderne vil både de lokale og områdets mange besøgende kunne komme helt tæt på sælerne og fuglelivet. Sønderho vil med havnen kunne besøges fra vandsiden, og fra havnen vil man kunne spadsere op i byen for eksempelvis at spise og overnatte på en af Danmarks ældste kroer. Mulighederne er mange for gennem projektet at give liv, indtægter og indhold til området og dermed øge erhvervsaktiviteten og tilflytningen. Figur 5: Kort over Nationalpark Vadehavet 8

9 Figur 6: Indsejlingen mellem Sønderho og Mandø (1807). På land ses de to Kåvere syd og sydvest for Sønderho. Figur 7: Jagten Anne Hedevig af Sønderho ud for Fanøs vestkyst. Akvarel udført 1842 af Jes N. Ollesen. 6. Sønderho Havns historie Siden middelalderen har der været tætte forbindelser mellem fastlandet og Fanø. Fra Sønderho sejlede sønderhoningerne over Vadehavet til Ribe, og Ribe-købmændene havde brug for kontakt til Fanø såvel i forbindelse med handel som navigation. Da Fanø i 1741 fik sit berømte frihedsbrev, betød det en stor opblomstring, idet det gav mulighed for at sejle med egne skibe. En livlig sejlads mellem fastlandet og Fanø var desuden en betingelse for at kunne skaffe tømmer til skibsbygning, brændsel og hø. Hertil var de fladbundede everter velegnede. Dygtige Sønderho-piger tog den modsatte vej til tyendemarked for at tage hyre i Sønderjylland og Slesvig. I løbet af 1800-tallet fik Fanø en stor handelsflåde, som med hensyn til antallet af commercelæster, der havde ejerskab på øen, indtog en tredjeplads blandt kongerigets havne. Hoved- 9

10 parten af øens befolkning levede i 1800-tallet af skibsfart, og der blev sejlet mange penge hjem til øen. Mere end skibe blev bygget på Fanø. Det sidste blev bygget i Sønderho i Denne opblomstring bragte velstand til Fanø og satte naturligvis sit præg på sønderhoningernes kultur og byggeskik inspireret af kontakten med bl.a. Holland. Omkring år 1900 sluttede det hele brat, idet større skibe i stål og med dampkraft og moderne havne som Esbjerg tog over. Æraen som stolt søfartsø var forbi. En ny men noget anden sejlads viste sig i 1930 erne, da det blev muligt at krydse Vadehavet i motorbåd fra Ribe og tage på feriebesøg i Sønderho. En stigende tilsandning fra omkring 1970 satte imidlertid en stopper for den trafik, og i løbet af få år forsvandt stort set alle skibe fra Sønderho. Figur 8: Børsen i Sønderho Figur 9: Toldboden i Ribe Sønderho Havn Støtteforening samarbejder med foreningen Gammelt Præg i Ribe om at sætte fokus på maritime oplevelser i Vadehavet. Samarbejdet har fået arbejdstitlen Fra Toldboden til Børsen for at markere den kulturhistoriske akse, der igennem århundreder har eksisteret for skibsfarten mellem Ribe og Sønderho og videre ud i verden. 10

11 Figur 10: Sønderho Havn Kortet viser 1 Tjalken (fladbundet skib), 2 stendiget, 3 Sønderho Kro, 4 Hannes Hus, 5 Kgl. Tøndehus, 6 Ellen og Helene, 7 Rudolfs Minde, 8 Skibsværftet ved Kalvekrog (fra Udstillingen Sønderho ved Havet, 2011) Sønderho Havn Støtteforening etablerede i 2011 en plancheudstilling om Sønderho Havns historie gennem 400 år. Udstillingen blev besøgt af over 7000 gæster i de 3 sommermåneder i 2011, hvor den var åben. I forbindelse med den historiske research blev der fundet et meget interessant kort, der viser havnen med skibsværft i

12 7. Turistmæssig betydning Med Sønderho Havn får Vadehavsområdet, som tæller de 4 kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder en ny spændende attraktion et oplevelsesmæssigt "ankerpunkt" for lokale og besøgende i området. Med en lang række afledte aktiviteter omkring havneprojektet sat i værk af Fanø Kommune, Sønderho Havn Støtteforening m.fl. sikres det at disse oplevelsesmuligheder formidles og konkretiseres for publikum, gæster og lokale. Oplevelsesmulighederne ved og omkring denne attraktion spænder vidt fra udstillinger og formidling af historien om havnen og det maritime til autentiske naturoplevelser og guidede udflugter i Nationalpark Vadehavet. Som attraktion og ankerpunkt for oplevelser vil havnen være med til at tiltrække nye besøgende til området. Havnen vil derfor have en stor afledt effekt på den omsætning, som skabes ved, at der kommer flere besøgende til udefra. Havnen vil altså være en attraktion ikke blot som havneanlæg, men også som omdrejningspunkt for nye begivenheder og engangsevents både inden for naturformidling og inden for det maritime og rekreative friluftsliv. Rutefart Sønderho - Kammerslusen (samarbejde med Det Maritime Ribe) Guidede sejlture i Nationalparken (Samarbejde med Nationalpark Vadehavet) Sønderho Havn Udstilling om Sønderho Havns historie (Realiseret 2011) Fuglekikkert og infotavle (Realiseret 2011) Genopførelse af sømærket Æ Kåver fra 1624 (Realiseret 2011) Figur 11: Afledede effekter af Sønderho Havn 12

13 8. Succeskriterier En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for turisterhvervet, naturorganisationer og formidlere undersøgte i 2011 de potentielle muligheder i forbindelse med projekt Sønderho Havn. En anvendelig havn i Sønderho vil få en betydning på flere planer: 1. Udflugtsmål for maritim turisme både nationalt og fra Tyskland og Holland. 2. Adgang til naturen og bidrag til at formidling af Vadehavets natur, historie og kultur. 3. Formidling af en vigtig kulturarv: Skipperbyen Sønderho og dens betydning i sejlskibstiden. 4. Positiv betydning for bosætning, vækst og beskæftigelse i området. Målsætning Succeskriterier Formidlingen af fuglelivet på Keldsand. Sønderho Havn som udgangspunkt for en maritim infrastruktur i Nationalpark Vadehavet Udflugtsmål for traditionelle skibe i Vadehavet Sejlture med skoleklasser udenfor turistsæsonen og rutesejlads mellem Sønderho og Ribe i feriesæsonen. Udflugtsmål for lystbåde fra Varde, Esbjerg og Ribe. Afledt effekter i alt: Adgang til fuglelivet fra afmærkede stier vil give de besøgende mulighed for at opleve fuglelivet i Danmarks største nationalpark. Havnen og de uddybede sejlrender vil muliggøre observationer fra skib. Forventet effekt: besøgende årligt. Sønderho Havn indgår i en infrastruktur fra Ho Bugt til Rømø og det tyske og hollandske Vadehav. Forventet effekt: flere overnatninger i Vadehavsområdet pr. år. Årlige sommertræf for traditionelle skibe (evert, tjalk, smakke m.v.) fra Vadehavet i Danmark, Holland og Tyskland. Forventet effekt: besøgende pr. år. Ruten vil kunne generere arbejdspladser i Sønderho og Ribe. Ruten vil skabe flere overnatninger og en meromsætning på 4 mio. kr. årligt. Forventet effekt: 5000 nye overnatninger om året jobs Besøgende skibe vil skabe 1000 nye overnatninger og en meromsætning på 0,8 mio. kr. årligt. Forventet effekt: 5000 nye overnatninger om året og 4-5 jobs nye overnatninger og nye besøgende. 13

14 9. Det fremtidige havneområde Figur 12: Havnebassinet oprenses, så skibe igen kan ligge for svaj. Sønderho Havn oprenses fra Kalvekrog i nord til stendiget syd for Børsen. Ved Børsen etableres anløbsbro og jolle- og kajakområde. Ved Kalvekrog (nuværende P-plads) lå Sønderho skibsværft. Her er muligheder for formidling af Sønderho Havns historie. 14

15 Figur 13: Stensætning på diget, som markerede havnen i gamle dage (foto fra 1930 erne). Figur 14: Samme område, som det ser ud i dag helt tilgroet, glemt og overladt til tidens tand (foto fra 2011). Figur 15: Sønderho Havn med anløbsbro (1980 erne). Figur 16: Flydebro ved Børsen. En populær attraktion etableret af Sønderho Havn Støtteforening (2010). 15

16 Knudedyb 10. Linjeføring Oprensningen af Sønderho Havn og tilhørende forbindelser planlægges gennemført i to faser - Fase 1: Oprensning af havneområdet - Fase 2: Oprensning af den nordlige forbindelse til Knudedyb. For Fase 2 er der foreslået to alternative linjeføringer: A: Slagters Lo (4.5oo m) B: Ndr. Keldsand Løb (3,000 m) Slagers Lo er længst, men til gengæld ligger den et stabilt område, hvor der ikke forventes tilsanding. Hvis man vælger Ndr. Keldsand Løb må det påregnes, at udmundingen i Knudedyb kan ændre sig fra år til år. Når en af de to nordlige forbindelser af etableret forventes det, at tidevandet vil bidrage til at holde renden ren, idet der skabes gennemstrømning til Galgedyb. Keldsand Figur 17: Linjeføring indtegnet på satellitfoto (COWI 2011) 16

17 11. Positive virkninger af projektet for fuglene på Keldsand Projektet vil have to fordele for fuglene på Keldsand: - Færre ræve på Keldsand - Færre oversvømmede reder på Keldsand Oprensningen af renden mellem Keldsand og Fanø (se Figur 17) vil begrænse rævenes adgang til Keldsand. Det vil skabe bedre forhold for de fugle, der bygger reder på Keldsand. Hvert år ser man et antal reder blive oversvømmet ved ekstremt højvande. Det drejer sig om reder, der ligger i det udsatte område, der ikke bliver oversvømmet ved normalt højvande, men kun bliver oversvømmet ved ekstremt højvande. Terrænet i det udsatte område vil blive hævet ved at det opgravede materiale deponeres i banketter. Højden af banketterne tilpasses, så reder der lægges på banketterne ikke bliver oversvømmet. Figur 18: Fuglene bygger reder udenfor det område, der oversvømmes ved normal højvande. Figur 19: Samme område ved ekstremt højvande. En del af rederne bliver oversvømmet hvert år. Figur 20: Det oprensede materiale deponeres i banketter, som strækker sig op til 400 m fra renden. Fuglereder, der anbringes på banketterne vil ikke blive oversvømmet. Tværsnit af oprensning: Dybde 2 m, bundbredde 5 m, skrænthældning 1:5, topbredde 25 m, tværsnit 30 m 2. Tværsnit af banketter: Tykkelse 0,2 m, bredde 150 m. 17

18 Området ud for Børsen i Sønderho er et af de mest fuglerige i hele landet. En meget stor andel af Vadehavets fugle samles her for at hvile ved højvande, fælde fjerdragten eller søge føde. Mange af arterne forekommer i antal af international stor betydning. Dette gælder især vadefugle, ænder og terner. Fuglene er undervejs på et langt og udmattende træk og har et yderst stramt energiregnskab. Nyd fuglene på behørig afstand med kikkerten og undgå at sejle så tæt på flokkene, at de flyver op. Figur 21: Infotavle ved Børsen (illustrationer: Marco Brodde, 2011) 18

19 12. Projektplan Projektplanen for genetableringen af Sønderho Havn er opdelt i 2 faser idet anlægsarbejdet kun kan udføres i perioden august marts (udenfor fuglenes yngleperiode). Oprensningen kan udføres med en cuttersuger, der løsner materialet og transporterer det op til 400 meter i rør. Materialet kan deponeres i 0,2 m tykke banketter på begge sider af renden. Metoden anbefales som helt forsvarlig, da sedimentundersøgelser har vist, at materialet ikke er forurenet. Ved ibrugtagningen overdrages projektet til Sønderho Havn Støtteforening, som i samarbejde med Nationalpark Vadehavet vil stå for opgaverne vedrørende den fremtidige drift og vedligeholdelse. Udgifter til drift og vedligeholdelse dækkes af frivillige bidrag og gaver samt driftstilskud til vedligeholdelse af afmærkningen fra Nationalpark Vadehavet. Figur 22: Tidsplan Fase 1: Oprensning af havneområdet 1.1. Myndighedsarbejde - Natura 2000 konsekvensvurdering - Kystdirektoratets vurdering af projektet 1.2. Licitation 1.3. Anlægsarbejde: Oprensning af havneområdet fra Kalvekrog til Hønerenden 1.4. Anløbsbro og jolleområde 1.5. Formidling Fase 2: Oprensning af rende 2.1 Anlægsarbejde: Slagters Lo eller Ndr. Keldsand løb 2.2 Opmåling og afmærkning 2.3 Organisering af drift og vedligeholdelse 19

20 13. Organisation Sønderho Havn Støtteforening og Fanø Kommune har indgået en samarbejdsaftale om udførelse af arbejdet. Anlægsarbejdet ledes af Fanø Kommune. Efter afslutning af anlægsarbejdet overdrages ansvaret for drift og vedligeholdelse til Sønderho Havn Støtteforening. Sønderho Havn Støtteforening vil stå for formidling og aktiviteter i samarbejde med Det Maritime Ribe og Nationalpark Vadehavet. Sønderho Havn Støtteforening har mange aktive medlemmer, der på frivillig basis har stået som tovholdere for foreningens aktiviteter. År Projekt Budget 2009 Opsætning af flydebro ved Børsen (se Figur 16). 30, Opsætning af fuglekikkert og infotavle med Fugle over Keldsand (se Figur 21). 100, Forundersøgelser for Sønderho Havn (se side 22). 300, Åbning af plancheudstilling om Sønderho Havns historie (se Figur 10) Genrejsning af sømærket Æ Kåver Danmarks ældste sømærke fra 1624 (se Figur 3). 300, ,000 20

21 14. Budget Budget for Fase 1: Oprensning af havneområdet Fase 1 Budget Myndighedsbehandling (Natura 2000 konsekvensvurdering) Anlægsarbejde - oprensning af havneområdet (9,000 m3) Etablering af anløbsbro og jolleområde I alt (ekskl.moms) Budget for Fase 2A: Oprensning af Slagters Lo. Fase 2A: Slagters Lo Budget Anlægsarbejde - oprensning af rende (135,000 m3) Opmåling og afmærkning af sejlrende I alt (ekskl.moms) Budget for fase 2B: Oprensning af Ndr. Keldsand Løb Figur 23: Tværsnittet dimensioners således at et 12 m langt skib som Mejsen af Ribe kan vende rundt i renden. Budgettet er baseret på det laveste af to tilbud, som blev indhentet i Tilbuddet forudsætter, at bygherre stiller to mand til rådighed til flytning af ankre under anlægsarbejdet, som forventes at vare 4 måneder. Der må kun arbejdes månederne august marts. Fase 2B: Ndr. Keldsand Løb Budget Anlægsarbejde - oprensning af rende (90,000 m3) Opmåling og afmærkning af sejlrende I alt (ekskl.moms) Samlet budget: kr ekskl. moms. Der forudsættes, at det opgravede materiale kan deponeres langs renden. Hvis materialet skal pumpes ud i Knudedub øges prisen med 50%. 21

22 Figur 24: Prøvetagning og sedimentanalyse (COWI 2010) Figur 25: Strømningsberegning (DHI 2010) 15. Forundersøgelser Fanø Kommune gennemførte i 2010 en række forundersøgelser for at få svar på fire nøglespørgsmål. Undersøgelserne blev udført af konsulentfirmaerne COWI og DHI. Rapporterne fra konsulentfirmaerne ligger på Spørgsmål 1. Hvilke vurderinger skal der foretages, inden man kan starte på oprensning af renderne? 2. Hvordan kan man komme af med det opgravede materiale? COWI har lavet en plan for myndighedsarbejdet. Svar Der skal laves en Natura 2000 konsekvensvurdering. Afhængigt af resultatet af konsekvensvurderingen skal der evt. laves en vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Der er indsamlet jordbundsprøver langs hele renden til analyse. Resultat var positivt: Der er ingen forurening med tungmetaller. Det betyder, at det opgravede materiale kan deponeres i et tyndt lag langs renden eller evt. genanvendes til en fremtidig digeforhøjelse. 3. Er projektet bæredygtigt? DHI har lavet strømningsberegninger for at undersøge om renden vil sande til. DHI anbefaler, at der skabes naturlig gennemstrømning, hvorved tidevandet vil bidrage til at holde renden ren. 4. Hvordan kan projektet udføres, og hvad vil det koste? COWI har anvist mulige udførelsesmetoder og givet et overslag. Forventet pris 55 kr per m 3 inklusive bortskaffelse af opgravet jord. Arbejdet vil blive sendt ud i licitation, så vi får den rigtige pris. 22

23 Indtil 1980 erne var Hønerenden ca. 2 m dyb og strømmen var så kraftig, at den kunne holde renden ren for sand, der blev tilført fra vest under storm. Renden gik tæt forbi Hønespidsen og forhindrede den i at vokse mød øst. I de seneste årtier er vaderne vokset, men samtidigt er renderne blevet dybere. Det fremgår af Kystdirektoratets pejlinger. Hvorfor er Hønerenden så ikke blevet dybere? Forklaringen er formodentligt, at gennemstrømningen er blevet blokeret under en tidligere storm. Tilsanding ved Hønen har virket som en barriere for gennemstrømningen i Hønerenden. Strømmen kunne på et tidspunkt ikke længere fjerne tilførslen af sand fra vest, og Hønespidsen begyndte at vandre mod øst, hvilket betød, at renden fandt nye løb længere og længere mod øst. Kan det ske igen? DHI har anbefalet, at udviklingen følges nøje med pejlinger. Anbefalingen er baseret på en vurdering af den dynamiske morfologi i området syd for Hønen. I tilfælde af begyndende tilsanding, skal sandet pumpes bort, så vanddybden bevares. På den måde kan gennemstrømningen holdes i gang, så det ikke sker igen. Figur 26: Hønen og Hønerenden (Per Hofman Hansen, foto 2011) Resultaterne af forundersøgelserne foreligger i form af følgende rapporter, som alle kan læses på 1. Myndighedsplan for retablering af Sønderho Havn. VVM og Natura 2000 (COWI, april 2010). 2. Genetablering af Sønderho Havn, Fanø. Sedimentundersøgelse (COWI, juni 2010) 3. Retablering af Sønderho Havn. Udførelsesmuligheder og anlægsoverslag. (COWI, september 2010). 4. Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn. Sedimentologisk modellering og vurdering (DHI, september 2010). Herudover har Kystdirektoratet gennemført en undersøgelse af den morfologiske udvikling i området: 5. Morfologisk Udvikling i Vadehavet. KDI

24 Denne projektbeskrivelse er udarbejdet i oktober 2010 og opdateret i juni 2012 af: Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening Landevejen 80, 6720 Fanø Kontaktperson: Anders Bjerrum, formand Telefon anders@sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening blev stiftet i 2008 med det formål at genetablere Sønderho Havn og miljøet heromkring. Foreningen har ca. 150 medlemmer (2012). Foreningen informerer om sine aktiviteter på og ved månedlige nyhedsbreve. Fotos og skitser venligst udlånt af: Per Hofman Hansen, Johan Brink Jensen, Henry Schou, Svend Tougaard, Niels Nørgaard, Gustav Petersen og Robert Peel. Layout: Hou+Partnere, arkitekter AS 24