Referat af fællesmøde mellem Centerråd (Handicapcenter København), Handicapråd og Brugerråd (Udførerenheden) Afholdt tirsdag d. 8. september 2008 kl. 12-14 på Handicapcenter København. Referent: Katrine Nielsen 1. Velkomst ved Handicapcenterchef Jan Jensen: Jan Jensen byder velkommen til dette første møde af sin slags. Orienterer derefter om, at han pr. 01.10.2009 er kontorchef i drift og Udvikling Udsatte i Centralforvaltningen. Jimmy Streit vil overtage stillingen som Handicapcenterchef. 2. Præsentation af Centerrådet og rådets arbejde ved formand Bente Eckmann: Centerrådet har fungeret i sin nuværende form siden august 2008. Der er lavet forretningsorden og der er foreløbig afholdt 7 møder. Der afholdes forår og efterår temamøder. Derudover har Centerrådet været med på en temadag med Samarbejdsudvalget og Arbejdsgruppen vedr. værdigrundlag. Resultatet blev kerneordene: Professionelt engagement Ansvar Gensidig anerkendelse Samarbejde Der har været implementering via dialogmøder med borgerrepræsentanter. Centerrådet har i løbet af det seneste år blandet andet stiftet bekendtskab med LEAN, LEAN-reoler, budgetter, svarfrister, bunkeafvikling, tekniske kontra personlige hjælpemidler og fodindlæg. Flytningen til Thoravej har også været et gennemgående tema. Det er et dejligt hus der er mange små ting, der kan og skal ændres. Men det kommer. Janne Sander kvitterer for en flot beretning og Thorkil Frandsen tilføjer, at det er dejligt at være medarbejderrepræsentant i Centerrådet.
3. Præsentation af Brugerrådet og rådets arbejde ved formand Svend A. Knudsen: Brugerrådet blev lidt forsinket i sin opstart, men har haft første møde 15. december 2008, hvor de konstituerede sig. Der er afholdt 3 møder i år og der har blandt andet været snakket om: Adskillelse mellem udfører og visitation Høring om omorganisering i hjemmeplejen, hvor opfordringer fra Brugerrådet blev videregivet til ledelsen. Høring om omorganisering af nødkald, hvor Brugerrådet opfordrede til omdeling af informationsmateriale til de berørte brugere, hvilket er imødekommet. Brugerrådet vil gerne slå et slag for efteruddannelse af medarbejderne i Udførerenheden. Der er en ledig plads i Brugerrådet på misbrugsområdet og Jørgen Eckmann oplyser, at man er ved at finde denne repræsentant. Derudover har Brugerrådet overvejet en plads til de private leverandører, da deres markedsandel er 25% af hjemmeplejeydelserne og grundet den vidensdeling der sker. Det er dog svært at gennemføre i praksis, da leverandørerne jo ikke repræsenterer hinanden og spørgsmålet er, hvilken man så skal vælge. Jan Jensen refererer til en forespørgsel fra Forvaltningen, hvor Ældrerådet har anmodet om at få en repræsentant med i Centerrådet. Søren Schilder oplyser, at ca. 18 % af deres modtagere af hjemmepleje er over 65 år og de har netop valgt at forblive i Socialforvaltningen, hvorfor han ikke ser nogen grund til at Ældrerådet skal have en plads. Janne Sander mener ikke, at det er relevant. Ældrerådet har deres eget råd og har ej heller en plads i Handicaprådet. Janne Sander oplyser derudover, at Handicaprådet har foreslået en samarbejdsaftale med Ældrerådet, hvilket der dog endnu ikke er reageret på. Derudover er det foreslået, at de laver årlige samarbejdsmøder. 4. Præsentation af Handicaprådet og rådets arbejde ved formand Janne Sander: Handicaprådet, der er et lovfæstet råd, burde være konstitueret i 2006, men der var imidlertid lidt forsinkelse. Rådet fungerer nu og er sammensat af politikere (der er udpeget én fra hver forvaltning) samt organisationsrepræsentanter fra DH København.
Handicaprådet behandler handicappolitiske problemstillinger og spørgsmål; de behandler initiativer, der påvirker københavnere med handicap og de er rådgivende. Handicaprådet behandler ikke enkeltsager og har ingen beslutningskompetence. Derudover arrangerer Handicaprådet borgermøder, konferencer, temamøder og er høringspart. Handicaprådet mødes 6 gange årligt og har derudover 2 gange årligt ud af huset møder, hvor de blandt andet har besøgt Svanehuset, Lions Kollegiet og Sundbygård, hvor de får rundvisninger og orienteringer om stedernes udfordringer og arbejde. 1 gang årligt er der møde med udvalgene. For tiden arbejder Handicaprådet med en Handicapkonference, der skal afholdes på Handicapcenter København. Derefter skal der afholdes 3 borgermøder og i marts 2010 forventes der afholdt endnu en Handicapkonference, hvor der skal arbejdes med et fremtidsperspektiv. Forhåbningen er, at det munder ud i en ny handicappolitik for Københavns Kommune, der kan vedtages i SUD december 2010. Jørgen Eckmann tilføjer, at det er glædeligt, at Handicapcentret kan anvendes på den måde. Da Socialborgmesteren er forsinket fortsættes til punkt 6. Opsamling og næste fællesmøde: Der blev stillet forslag om, at der fremover afholdes fællesmøde 2. tirsdag i september fra 12:00-15:30 Næste møde afholdes af Brugerrådet september 2010. Der har været mangel på oplysning til brugerne af Handicapcenter København om flytningen til Thoravej. Jan Jensen oplyser, at der ikke længere er samme IT-mæssige muligheder som tidligere. Søren Schilder tilbyder, at Udførerenheden kan hjælpe ved at tage orienteringsbreve med ud til de brugere, de kommer hos. Det foreslås, at der ventes til hele Myndighedscenter-strukturen er på plads pr. 01.01.2010. Herefter vendte vi tilbage til dagsordnens punkt 5.
5. Udfordringer på handicapområdet 2010 samt status på Handicapplanen v./socialborgmester Mikkel Warming: Mikkel Warming oplyser, at der er behov for en ny Handicapplan grundet et boom på handicapområdet i Københavns Kommune. Der er kommet flere og flere borgere med handicap. Det skyldes blandt andet at de handicappede lever længere, lægerne er blevet dygtigere til at diagnosticere. F. eks. var der i 1990 49 personer med en gennemgribende personlighedsforstyrrelse i Københavns Kommune. I 2007 var der til sammenligning 333 personer med gennemgribende personlighedsforstyrrelser. Budgettet til handicapområdet er ikke fulgt med denne udvikling, hvilket medfører et enormt pres på handicapområdet med ventelister til følge. Mikkel Warming oplyser, at på trods af en politisk beslutning om flere handicapboliger, vil der stadig være personer på venteliste. Derfor er handicapplanen iværksat for at tydeliggøre, hvilken vej der arbejdes. Økonomi er et stort område, men også de faglige mål fylder meget. Målet er, at sagsbehandlingen skal være koordineret og kvalificeret. Der samarbejdes tæt med de øvrige relevante forvaltninger. Handicapplanen arbejder ud fra tre principper: Foranderlighed i borgerens behov. Effekt og målstyring. Specialisering og målretning. Mikkel Warming kvitterer for gode tilbagemeldinger, der er kommet både mundtligt og skriftligt. Handicapplanen kommer til at indgår i budgetforhandlingerne for 2010. Områderne bliver især: Flere boliger og nedbringelse af ventelister. Mere specialiserede boliger. Drift: til flere hænder på bostederne, sagsbehandlere mv. En sund livsstil (her er gode erfaringer at hente fra psykiatriområdet). Momme Knudsen vil gerne advare mod begrebet målbarhed og tilføjer, at hvis ikke det væsentlige er målbart, så bliver det, der er målbart væsentligt. Mikkel Warming oplyser, at der pt. måles på det forkerte. Nogle ting er nødvendige at dokumentere, men det er ikke nødvendigt, når man dokumenterer selve arbejdet. Der skal være tillid til at medarbejderne
udfører deres arbejde. Det bør i stedet dokumenteres, når man afviger fra det almindelige arbejde. Janne Sander roser socialborgmesteren for engagementet på området og evnen til at formulere udfordringerne. Hun spørger til DUT-midlerne: Hvordan sikres det, at de penge, der kommer til et bestemt område, ender hos det pågældende område? Mikkel Warming svarer, at det korte svar er, at det kan man ikke være sikker på. Ved lovændringer får kommunerne meldt ud, hvad de får, men det sker ikke altid. Det vil sige, at udmeldingen kommer, men pengene følger efterfølgende ikke med. F. eks. skulle Københavns Kommune have haft kr. 2 millioner i tilskud, fordi der gennemsnitligt er flere handicappede i København end i øvrige kommuner. Udmeldingen kom, men det gjorde pengene ikke. Kirsten Bækvang spørger til, om der samarbejdes med SUF, der er ved at lukke plejehjem ned? Mikkel Warming svarer, at dette samarbejde sker, men SOF får kun lov at overtage de dårligste som SUF ikke selv skal bruge. Sven A. Knudsen vil gerne advare mod, at der kan dannes ghettoer med handicappede og det ønsker de handicappede ikke. De ønsker at bo som ikke-handicappede. Det er f. eks. meget svært for 2 kørestolsbrugere at bo sammen idet pladsen simpelthen ikke er til det. Mikkel Waming siger, at mange boliger fortsat vil være mindre boliger, da de også skal kunne til gode se tungere handicapgrupper, der har behov for massiv støtte, personale og fælles aktiviteter. Han er derudover enig i, at almene boliger burde kunne rumme handicappede. Handicapcenter København takker for et godt møde og takker alle dem, der deltog ved den efterfølgende indvielse af Handicapcentret.