Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. 1 a i lov om social pension, og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Bekendtgørelse nr. 1434 af 23. december 2012 om merudgifter ved den daglige livsførelse. Formål Formålet er at yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse med henblik på, at borgere med fysisk eller psykisk funktionsevne får mulighed for at leve et liv ligesom andre uden Indhold Dækning af nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere, for borgere med varige funktionsnedsættelser. Målgruppe/tildelingskriterier Brønderslev Kommune foretager altid en konkret, individuel vurdering af om borger tilhører målgruppen. Den overordnede målgruppe for dækning af merudgifter er borgere fra det fyldte 18. år til det 65. år, samt borgere som har opsat udbetalingen af deres folkepension. Desuden er det en betingelse, at borgeren har en varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, den varigt nedsatte funktionsevne har indgribende konsekvenser for borgeren, og at den varigt nedsatte funktionsevne medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige
hjælpeforanstaltninger. Med varigt nedsat funktionsevne forstås: 1. en langvarig lidelse, 2. hvis konsekvenser for borgeren er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og 3. medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af borgerens nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset boform, dvs. også selv om borgeren f.eks. bor i bofællesskab eller i botilbud. Ad 1) Langvarig lidelse: Ved langvarig lidelse forstås normalt, at der ikke indenfor overskuelig fremtid vil være udsigt til en bedring af funktionsevnenedsættelsen, og at der derfor i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Det er således muligt at yde hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med udsving i helbredstilstanden f.eks. ved behandling m.v. Ad 2) Konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse: Begrebet skal vurderes bredt i forhold til din samlede livssituation, dvs. der skal foretages en helhedsvurdering. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå borgerens funktionsnedsættelses betydning i relation til aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold m.v. Det er borgerens evne til at fungere i det daglige, som skal vurderes. I den samlede helhedsvurdering kan bl.a. indgå evnen til at færdes ude og inde, deltage i den almindelige husholdning og rengøring, varetage personlig pleje, gå på indkøb, benytte offentlig transport, deltage i fritidsaktiviteter, kommunikere med andre og indgå i socialt samvær. Ad 3) Der må ofte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger: Det er ikke et krav, at der altid skal være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger derfor er udtrykket ofte anvendt. Hvis borgeren har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som de ville have ret til, kan borgeren også være omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Som eksempler på ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger kan nævnes
flexjob, handicapbil, handicapbetinget flytning, hjælpemidler m.v. Det er uden betydning, om hjælpeforanstaltningen er visiteret efter den sociale lovgivning, eller, om den er ydet af borgerens netværk m.v. Det afgørende er således, om hjælpeforanstaltningen ud fra en helhedsvurdering i det konkrete tilfælde kan betragtes som ikke uvæsentlig. Personer, der er tilkendt førtidspension inden 1. januar 2003, er IKKE omfattet af målgruppen, med mindre de har fået bevilget tilskud efter 95 eller 96 i Lov om Social Service. Der kan ikke bevilges merudgiftsydelser til: Alle former for behandling (sundhedsloven) Døråbner (serviceloven 116) Abonnement til nødkald (principafgørelse 59-13 og 225-11) Vedligeholdelse, reparation og nye dæk til kørestol (principafgørelse C-61-01) Ketonstrimler (principafgørelse 115-13) Ortopædisk fodtøj (servicelovens 112) Vægtafgift (principafgørelse 034-13) Kanyleboks (principafgørelse 161-11) Batterier (principafgørelse 80-10) Blodsukkermåler (serviceloven 112) Rengøring (serviceloven 83) Hjælpemidler og forbrugsgoder samt driftsudgifter hertil (serviceloven 112) El (principafgørelse 131-10) Falck abonnement (principafgørelse C-37-07) Bilvask Egenbetalinger efter serviceloven Listen er ikke udtømmende men omhandler de mest almindelige udgiftsposter, der gives afslag på. Omfang/varighed Indholdet i ydelsen er økonomisk kompensation til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for borgere med en fysisk eller psykisk Der kan ikke bevilges dækning til udgifter, der tages stilling til i anden lovgivning. Dette betyder, at borgerens ansøgning om at blive kompenseret for en
funktionsnedsættelse skal vurderes ud fra andre paragraffer først. Hvis borgeren er i målgruppen for en anden paragraf, der kan kompensere for borgerens behov, kan merudgifterne ikke dækkes af servicelovens 100, uanset om borgeren er berettiget til ydelsen efter anden lovgivning eller ej. Det gælder for alle nødvendige merudgifter, at det skal være udgifter som skyldes borgerens Borgeren, der ansøger, skal således kunne sandsynliggøre, at borgeren enten ikke ville have haft udgiften, eller at borgeren ville have haft en mindre udgift, hvis borgeren ikke havde haft en Det er vigtigt at pointere, at serviceniveauet er udgangspunktet for udmålingen af merudgifter. Den endelige afgørelse om merudgifter vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af borgerens sag. Tildeling Borgeren modtager en skriftlig afgørelse samt klagevejledning. Beregning af nødvendige merudgifter: For at kunne beregne beløbet til dækning af den nødvendige merudgift er der i hovedtræk to forhold, der skal være afklaret: 1. Hvad er borgerens udgift til det, som sagsbehandleren vurderer som nødvendigt med udgangspunkt i kommunens serviceniveau? 2. Hvad er den almindelige udgift for andre borgere i samme livssituation uden funktionsnedsættelse? For at borgeren kan få bevilget merudgifter efter Lov om Social Service skal denne sandsynliggøre nødvendige merudgifter på mindst 6.108 kr. årligt (2014). Det bliver kaldt bagatelgrænsen. Det er både de løbende udgifter og enkeltudgifter. Hvis borgeren opfylder betingelserne, bliver tilskuddet fastsat ud fra de skønnede udgifter pr. måned. Beløbet rundes op til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Højst en gang om året kan beløbet reguleres for de løbende udgifter, hvis borgeren kan sandsynliggøre, at de har stigende merudgifter. Borgeren får kompensation med tilbagevirkende kraft,
hvis merudgifterne bliver godkendt af kommunen. Klagevejledning Borgeren kan klage inden 4 uger fra modtagelse af afgørelse. Klagen revurderes af Brønderslev Kommune, og hvis der ikke gives medhold i klagen videresendes klagen til afgørelse i Ankestyrelsen. Opfølgning Den ansvarlige rådgiver laver en opfølgning på ydelsen én gang årligt. Særlige forhold Ansøgeren er ansvarlig for at sandsynliggøre, at merudgiften er nødvendig. Dette betyder, at det skal være nødvendigt for borgeren at kunne købe det, der ansøges om, for at kunne leve en almindelig tilværelse som andre i samme livssituation uden