Årsrapport 2008 Investeringsforeningen Danske Invest Select
Investeringsforeningen Danske Invest Select CVR-nr. 15 16 15 82 Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 Telefax 33 15 71 71 www.danskeinvestengros.dk www.danskeinvesterhverv.dk www.merchantinvest.dk www.danskeinvestengros.dk/flexinvest Bestyrelse Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, næstformand Adm. direktør Lars Fournais Direktør Birgitte Brinch Madsen Direktør Walther V. Paulsen Direktør Jens Peter Toft Direktion Danske Invest Management A/S Adm. direktør Thomas Mitchell Vicedirektør Finn Kjærgård Underdirektør Jørgen Pagh Revision Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Depotbank Danske Bank Generalforsamling Ordinær generalforsamling holdes torsdag den 16. april 2009 i Falconer Center, Frederiksberg. Layout Lotte Skov Christiansen BEYER DESIGN 2 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2007
4 2008 i overskrifter PÅTEGNINGER 5 Ledelsespåtegning 6 De uafhængige revisorers påtegning LEDELSESBERETNING 8 Danske Invest Select i 2008 12 Afkast og udbytter 14 Investeringsmarkederne i 2008 19 Forventningerne til investeringsmarkederne i 2009 21 Udsagn om forventninger 22 SRI (Socially Responsible Investment Policy) 23 Risikofaktorer 25 Omkostninger 28 Fund governance 28 Bestyrelse og direktion 29 Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv 31 Anvendt regnskabspraksis 36 Afdelingernes ledelsesberetninger og årsregnskaber FÆLLES NOTER 124 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling for personer 125 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling for selskaber 126 Oversigt over afdelingernes fremførbare tab på aktier 127 Oversigt over afdelingernes fremførbare tab på finansielle instrumenter 127 Revisionshonorar ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 3
2008 I OVERSKRIFTER Afdelinger med danske obligationer gav pæne afkast. Således gav afdeling Kommuner 5 det højeste afkast, nemlig 7,43 pct. Afdelingerne med udenlandske kreditobligationer var hårdt mærket af finanskrisen. Finanskrisen satte også sit tydelige præg på aktieafdelingerne, som alle sluttede med negativt fortegn. Målt i danske kroner faldt verdensaktieindekset 37,75 pct., mens danske aktier faldt 50,28 pct. Årets samlede regnskabsmæssige resultat for alle afdelinger blev på 12,5 mia. kroner, og formuen udgjorde ultimo året 46,9 mia. kroner. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 2008 i alt udbetales udbytter for 1.444 mio. kroner. Årets højeste udbyttesats findes i afdeling Danske Aktier, hvor investorerne får et udbytte på 16,25 pct. I juli introducerede vi tre nye afdelinger: Low Volatility Equity Europe, Low Volatility Equity Europe Accumulating, Low Volatility Equity USA Accumulating. Læs mere om afdelingerne under Produktændringer. 4 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
LEDELSESpåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt nærværende årsrapport for regnskabsåret sluttende 31. december 2008. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultaterne af afdelingernes aktiviteter for regnskabsåret sluttende 31. december 2008. DIREKTION Danske Invest Management A/S Thomas Mitchell Finn Kjærgård Jørgen Pagh adm. direktør vicedirektør underdirektør BESTYRELSE Jørn Ankær Thomsen Agnete Raaschou-Nielsen formand næstformand Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Lars Fournais Birgitte Brinch Madsen København, den 12. marts 2009. Walther V. Paulsen Jens Peter Toft ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 5
de uafhængige revisorers påtegning Til investorerne i Investeringsforeningen Danske Invest Select Vi har revideret årsrapporten for Investeringsforeningen Danske Invest Select for regnskabsåret sluttende 31. december 2008, omfattende foreningens ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis samt fælles noter og den for de enkelte afdelinger indeholdte ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for afdelingernes udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighe- 6 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
derne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af afdelingernes interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af afdelingernes aktiviteter for regnskabsåret sluttende 31. december 2008 i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. København, den 12. marts 2009 Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Erik Stener Jørgensen Hans Frederik Carøe statsaut. revisor statsaut. revisor Per Gunslev statsaut. revisor Gerda Retbøll-Bauer statsaut. Revisor ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 7
LEDELSESBERETNING Danske Invest Select i 2008 På forårets generalforsamling var der forslag om et salg af foreningens investeringsforvaltningsselskab Danske Invest Administration A/S til Danske Bank. På den ordinære generalforsamling den 8. april 2008 blev forslaget tiltrådt med overvældende majoritet, men da der ikke var den nødvendige kapital repræsenteret til at gennemføre en endelig vedtagelse af forslaget, blev der efterfølgende indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 7. maj 2008. Her blev forslaget endeligt vedtaget, og investeringsforvaltningsselskabet blev således solgt til Danske Bank. Baggrunden for salget Bestyrelserne i Danske Invest-foreningerne vurderede i foråret 2008, at det ville være hensigtsmæssigt for investorerne, at aktierne i Danske Invest Administration A/S blev solgt til Danske Bank. Baggrunden var, at den internationale vækst hos Danske Bank, som er Danske Invest Selects vigtigste distributør og væsentligste porteføljerådgiver, har skabt behov for et selskab, der kan administrere investeringsforeninger på tværs af alle Danske Bank-koncernens markeder, hvilket vil sige også i udlandet. Danske Invest Administration A/S kunne ikke løse den opgave, fordi selskabet, ifølge lovgivningen, skal være ejet af Danske Bank for at operere på bankens IT platform. Danske Bank havde derfor i en periode arbejdet i retning af at etablere et nyt, af banken ejet investeringsforvaltningsselskab, som skulle drives ved siden af Danske Invest Administration A/S. Bestyrelsen vurderede, at der ville være følgende fordele for investorerne ved, at planerne om at etablere et selskab i Danske Bank blev skrinlagt, og at det i stedet blev Danske Invest Administration A/S, som blev i stand til at administrere investeringsforeninger på tværs af landegrænser: Mulighed for at have internationale aktiviteter inden for investeringsforeningsområdet vil øge muligheden for at fastholde en stor formue, hvilket er med til at sikre fortsat lave omkostninger for investorerne. Internationale aktiviteter skaber behov for udvikling, og det er med til at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, hvilket i sidste ende er en fordel for investorerne. Internationalt samarbejde er med til at sikre, at Danske Invest Select til stadighed er på forkant med den internationale produktudvikling og i stand til at tilbyde investorerne produkter af høj kvalitet. Et internationalt varemærke Som konsekvens af salget af investeringsforvaltningsselskabet blev navnet Danske Invest fra og med 15. november et internationalt varemærke. Pendanter til de danske afdelinger blev tidligere markedsført under navnet Danske Fund, men fra slutningen af 2008 anvendes navnet Danske Invest på alle Danske Bank-koncernens markeder: Danmark, Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande, Irland, Nordirland og Luxembourg. Visionen er, at Danske Invest bliver kundernes foretrukne investeringsprodukt på disse markeder. Navnet Danske Invest er således blevet fællesbetegnelsen for en række forskellige investeringsprodukter i ind- og udland med forskelligt juridisk tilhørsforhold. Investeringsforvaltningsselskabet Investeringsforvaltningsselskabet, som varetager den daglige ledelse af foreningen, skiftede i november navn fra Danske Invest Administration A/S til Danske Invest Management A/S. Carsten Koch fratrådte i maj sin stilling som adm. direktør for selskabet og dermed også for foreningen efter otte år. Han blev afløst af Thomas Mitchell, som har haft en række lederstillinger i Danske Bank-koncernen. Thomas Mitchell er 46 år, bankuddannet i Danske Bank og blandt andet 8 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
efteruddannet ved Insead i Paris og London Business School. Fra 1. april 2009 består direktionen alene af Thomas Mitchell. Vicedirektør Finn Kjærgård og underdirektør Jørgen Pagh, som hidtil er indgået i direktionen sammen med Thomas Mitchell, fortsætter med ansvarsområder, som i vid udstrækning er de samme som hidtil eller ligger i naturlig tilknytning hertil. Fortsat fokus på udviklingen af organisationen Danske Invest Management A/S lægger vægt på at have de relevante vidensressourcer til rådighed, og derfor bliver organisationen til stadighed tilpasset de krav, omverdenen stiller. For at kunne løfte blandt andet internationaliseringen af produkter under Danske Invest-navnet blev der i 2008 oprettet en ny afdeling i Danske Invest Management A/S, nemlig Sales & Marketing. Afdelingens opgave er at udføre og koordinere kommunikations-, marketing- og salgsarbejde vedrørende produkter under Danske Invest-navnet både i Danmark og i udlandet. Afdelingen Sales & Marketing beskæftiger 16,5 fuldtidsansatte. De fleste af disse medarbejdere var tidligere ansat hos Danske Invest Selects hovedrådgiver Danske Capital, hvor de arbejdede med lignende områder. Omregnet til fuldtidsstillinger beskæftiger Danske Invest Management A/S nu 56,6 personer. Gennemsnitsalderen er 42,4 år, og i 2008 blev der pr. medarbejder brugt ca. 15.000 kroner på videreuddannelse, hvilket er mindre end i 2007. Uddannelsesniveauet for medarbejdere i Danske Invest Management A/S var ved udgangen af 2008 som følger: 42 pct. havde en lang videregående uddannelse, 16 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse, 3 pct. havde en kort videregående uddannelse, 32 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse, og 7 pct. havde en gymnasial uddannelse. Produktændringer I juli 2008 introducerede Investeringsforeningen Danske Invest Select tre nye afdelinger: Low Volatility Equity Europe. Afdelingen investerer i aktier i selskaber, der er hjemmehørende i, eller som har hovedaktivitet i Europa. Porteføljen sammensættes med henblik på at opnå en lavere risiko end markedsrisikoen. Afdelingen er udloddende. Low Volatility Equity Europe Accumulating. Afdelingen har samme investeringsområde som ovenstående, men er akkumulerende og udbetaler ikke udbytte. Low Volatility Equity USA Accumulating. Afdelingen investerer i aktier i selskaber, der er hjemmehørende i, eller som har hovedaktivitet i USA. Porteføljen sammensættes med henblik på at opnå en lavere risiko end markedsrisikoen. Afdelingen er akkumulerende og udbetaler ikke udbytte. Mod slutningen af 2008 blev det besluttet at introducere to såkaldte low cost-afdelinger nemlig Online Indeks Globale Aktier og Online Indeks Danske Obligationer. Afdelingerne henvender sig til investorer, som har indgået en aftale om Danske Investering Online med Danske Bank A/S og dermed fravalgt rådgivning fra banken vedrørende investering. Afdelingerne vil alene kunne handles via internettet. Afdelingernes omkostninger vil være betydeligt lavere end tilsvarende afdelinger med tilknyttet rådgivning. Introduktionen af afdelingerne er planlagt til første halvår 2009. Hvert år foretages en vurdering af om sammensætningen af afdelinger i Danske Invest er optimal. Som følge heraf indstilles en række afdelinger fusioneret på forårets generalforsamling. De konkrete fusioner fremgår af afdelingssiderne. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 9
Afdelingerne i Danske Invest Select DI Engros DI Erhverv Merchant Aktier Højt Udbytte x x Danske Aktier x x x Danske Small Cap Aktier x x Emerging Markets Debt Euro Investment Grade Corporate Bonds Restricted Euro Investment Grade Kreditobligationer x x Europæiske Aktier x x Europæiske Aktier E Europæiske Small/Mid Cap Aktier x x Flexinvest Aktier Flexinvest Danske Obligationer Flexinvest Korte Obligationer x x x Ændringer i bestående afdelinger fremgår af regnskaberne for de enkelte afdelinger i den sidste del af rapporten. Tre binavne i Danske Invest Select Danske Invest Select markedsføres under tre binavne: Merchant Invest, som markedsføres til kunder i Merchant Bank Privat samt til kunder med andre specialiserede investeringsbehov. Danske Invest Erhverv, som markedsføres til Danske Banks erhvervskunder herunder også kommuner. Danske Invest Engros, som markedsføres til en række danske institutionelle investorer og fonde. Omfatter også afdelinger til Danske Bank-koncernens investeringskoncept Flexinvest Fri. Flexinvest Udenlandske Obligationer Fokus Danske Aktier x x Global Emerging Markets x Global Emerging Markets Smaller Companies x x Globale Aktier x x Globale Aktier E x Globale Kreditobligationer x x Kommuner 4 Kommuner 5 Kommuner Europæiske Obligationer x x x Low Volatility Europa Low Volatility Europa Accumulating Low Volatility USA Accumulating Mellemlange Obligationer x x Nordiske Aktier x USA Mid Cap Aktier x Østeuropa Konvergens x x : Afdelingerne er ikke noterede. 10 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
Formueudvikling I 2008 blev der i alt solgt beviser for netto 3,3 mia. kroner. Foreningens formue faldt i 2008 fra 60,1 mia. kroner til 46,9 mia. kroner. Ændringer i lovgivning I slutningen af 2008 blev der sendt et lovforslag om andelsklasser i høring. Forslaget har været undervejs gennem flere år og er blevet til gennem samarbejde mellem Finanstilsynet og investeringsforenings-branchen. Hvis forslaget gennemføres i den fremlagte form, indebærer det interessante muligheder for investeringsforeningerne, da det vil give mulighed for, at der med udgangspunkt i en given akkumulerende afdelings værdipapirportefølje skabes forskellige andelsklasser, som kan rette sig mod forskellige investorsegmenter. Eksempelvis vil der kunne etableres klasser, som er forskellige med hensyn til, hvilken valuta andelene er udstedt i, eller klasser som er forskellige med hensyn til, om investeringerne valutasikres eller ej. Herved vil særlige investorgruppers behov kunne tilgodeses, samtidig med at deres investering har fordelen af at indgå som en del af en større portefølje. Loven ventes at træde i kraft medio 2009. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 11
Afkast og udbytter Finanskrisen satte sine tydelige spor i afdelingernes afkast. Ingen aktieafdelinger sluttede året med positive afkast, mens det så lidt lysere ud for afdelingerne med danske obligationer. Årets samlede regnskabsmæssige resultat for alle afdelinger blev 12,5 mia. kroner. Afdelingerne med danske obligationer nød i fjerde kvartal godt af de faldende renter. Således blev afdeling Kommuner 5 den afdeling, som gav det højeste afkast, nemlig 7,43 pct. i 2008. Afdelingerne med udenlandske obligationer havde et hårdt år. Afkastene varierer fra 10,94 pct. i afdeling Euro Investment Grade Kreditobligationer til 27,99 pct. i afdeling Globale Kreditobligationer. Aktieafdelingerne havde et ekstremt uroligt år. Afkastene i disse afdelinger varierer mellem 12,48 pct. i afdeling Low Volatility Equity Afdelingernes historiske resultater Afdeling 3 år 5 år Aktier Højt Udbytte 79 123 Danske Aktier 65 122 Danske Small Cap Aktier 75 162 Emerging Markets Debt 83 107 Euro Investment Grade Corp. Bonds Restric. 88 Euro Investment Grade Kreditobligationer 89 100 Europæiske Aktier 77 106 Europæiske Aktier E 70 96 Europæiske Small/Mid Cap Aktier 83 133 Fokus Danske Aktier 69 135 Global Emerging Markets 88 161 Globale Aktier 67 84 Globale Aktier E 66 82 Globale Kreditobligationer 77 86 Kommuner 4 110 118 Kommuner 5 110 120 Kommuner Europæiske Obligationer 100 111 Mellemlange Obligationer 108 117 Nordiske aktier 63 102 Østeuropa Konvergens 64 Europe, som blev introduceret i 2008, og 58,08 pct. i afdeling Østeuropa Konvergens. Udbytter Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 2008 i alt udbetales udbytter for 1.444 mio. kroner. Udbytterne beregnes i henhold til reglerne i skattelovgivningen og skal godkendes på generalforsamlingen den 16. april 2009. Læs mere om afdelingernes afkast og udbytter i årsregnskaberne i den sidste del af rapporten. Afkastene frem til 11. MARTS 2009 Aktier Højt Udbytte 17,96 Danske Aktier 16,05 Danske Small Cap Aktier 13,11 Emerging Markets Debt 0,41 Euro Investment Grade Corporate Bonds Restricted 4,39 Euro Investement Grade Kreditobligationer 5,76 Europæiske Aktier 18,27 Europæiske Aktier E 16,16 Europæiske Small/Mid Cap Aktier 14,07 Flexinvest Aktier 16,15 Flexinvest Danske Obligationer 1,19 Flexinvest Korte Obligationer 1,44 Flexinvest Udenlandske Obligationer 1,04 Fokus Danske Aktier 15,63 Global Emerging Markets 8,77 Global Emerging Markets Smaller Companies 8,45 Globale Aktier 17,14 Globale Aktier E 15,63 Globale Kreditobligationer 2,28 Kommuner 4 0,95 Kommuner 5 1,11 Kommuner Europæiske Obligationer 0,32 Low Volatility Equity Europe 16,85 Low Volatility Equity Europe - Accumulating 17,51 Low Volatility Equity USA - Accumulating 20,34 Mellemlange Obligationer 0,62 Nordiske Aktier 14,61 USA Mid Cap Aktier 15,76 Østeuropa Konvergens 25,75 Skemaet viser afdelingernes afkast i pct. fra 31. december 2008 frem til den 11. marts 2008 dagen før årsrapporten er offentliggjort. Opgjort på baggrund af kurser pr. 10. marts 2009. 12 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
Udbytter og Afkast 2008 Afdeling Udbytte for Afdelingens Benchmark- 2008, (% pr. bevis á 100 kr.) afkast, (%) udvikling, (%) Aktier Højt Udbytte* 6,25 38,09 Danske Aktier 16,25 48,91 50,28 Danske Small Cap Aktier 1,50 47,27 60,04 Emerging Markets Debt 24,05 13,25 Euro Investment Grade Corporate Bonds Restricted 4,00 11,38 6,11 Euro Investment Grade Kreditobligationer 4,75 10,94 5,94 Europæiske Aktier 2,50 41,38 43,75 Europæiske Aktier E 2,00 46,25 43,75 Europæiske Small/ Mid Cap Aktier 1,25 45,03 52,39 Flexinvest Aktier* 2,00 39,85 Flexinvest Danske Obligationer* 3,75 6,64 Flexinvest Korte Obligationer* 3,50 4,68 Flexinvest Udenlandske Obligationer* 2,25 17,87 Fokus Danske Aktier 2,25 48,90 50,28 Global Emerging Markets 4,25 39,20 51,00 Global Emerging Markets Smaller Comp.** 2,00 43,37 56,14 Globale Aktier 4,25 36,64 37,75 Globale Aktier E 1,00 37,95 37,75 Globale Kreditobligationer 27,99 27,79 Kommuner 4 Aconto 2,00 6,27 7,16 Restudbytte 2,25 Kommuner 5 Aconto 2,25 7,43 8,04 Restudbytte 2,25 Kommuner Europ. Obl. Aconto 1,00 0,98 2,27 Restudbytte 1,50 Low Volatility Equity Europe** 12,48 Low Volatility Equity Europe - Accumulating** 12,66 Low Volatility Equity USA - Accumulating** 17,68 Mellemlange Obligationer Aconto 3,00 5,38 8,04 Restudbytte 1,00 Nordiske Aktier 4,25 52,22 49,74 USA Mid Cap Aktier 3,00 34,72 Østeuropa Konvergens* 3,25 58,08 Afdelingernes afkast er beregnet, efter at omkostningerne er trukket fra, men er inkl. udbytter udbetalt i 2008. *) Intet relevant mål for markedsafkastet. **) Siden introduktionen i 2008. Afdelingernes investeringsområde og benchmark fremgår af årsregnskaberne. Benchmarkudvikling viser det markedsindeks, som afdelingens afkast sammenlignes med. Udviklingen i benchmark er beregnet uden omkostninger. Acontoudbytterne blev udbetalt i efteråret 2008. Restudbytterne udbetales ligesom udbytterne fra de øvrige afdelinger den 22. april 2009, når udbytterne er godkendt på generalforsamlingen. I skemaet bagest i årsrapporten viser vi, hvordan udbytterne beskattes ved fri opsparing, pensionsopsparing samt for selskaber. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 13
Investeringsmarkederne i 2008 Verdensøkonomien: Historisk finanskrise lammede økonomien i 2008 2008 blev et langt mere turbulent og dramatisk år, end de fleste havde ventet. Ved årets indgang var omdrejningspunktet udviklingen i amerikansk økonomi, der med arbejdsmarkedet i spidsen viste flere og flere tydelige tegn på, at en egentlig recession var undervejs. Med stigende problemer i finanssektoren accelererede svagheden i løbet af året og bredte sig til resten af verden. Ved slutningen af året sås den kraftigste vækstopbremsning i den globale økonomi siden anden verdenskrig. Det ramte de finansielle markeder hårdt eksempelvis blev 2008 det værste år for amerikanske aktier siden aktienedturen i årene omkring 1930. USA har gennem de seneste par år kæmpet med de negative effekter fra boligmarkedskorrektion, men først i 2008 slog det for alvor igennem i den resterende økonomi. Effekten kom først og fremmest fra store problemer i finanssektoren oven på enorme tab på boligrelaterede produkter i bankerne. Det ledte til mistillid bankerne imellem og heraf følgende problemer med likviditeten i systemet. Likviditetsproblemer førte til investeringsbanken Bear Stearns fald i foråret. Med hjælp fra den amerikanske centralbank blev roen midlertidig genetableret, men bagved fik økonomien og ikke mindst de amerikanske forbrugere det sværere og sværere på grund af strammere kreditvilkår og kraftige stigninger i olieprisen. I efteråret blussede turbulensen for alvor op igen med konkursen i Lehman Brothers, en 150 år gammel investeringsbank. Konkursen er blandt de største i amerikansk historie. Efterfølgende valgte staten at skyde kapital ind i sektoren af frygt for flere kollaps. Trods det var der allerede skabt så meget usikkerhed og panik, at virksomhederne stoppede investeringsprojekter, mens husholdningerne skar kraftigt ned på forbruget. Både centralbank og regering gik til yderligheder for at bremse krisen, men det ændrer ikke ved, at økonomien var svag ved udgangen af året. Situationen i Europa virkede i første halvdel af året relativt robust. Selvom afdæmpningen var synlig, var den beskeden i forhold til det, der foregik i USA. Men som året skred frem, blev svagheden mere udtalt. Forbruget, som mange ventede skulle kompensere for manglende investeringer, kom aldrig rigtig i gang. Og investeringerne, både i boliger og maskineri, blev presset af mindre udlånsvillighed i bankerne, der, ligesom i USA, sloges med alvorlige problemer. Europa, og mere specifikt Tyskland, blev sidst på året hårdt ramt af kraftig vækstopbremsning i Østeuropa en mere og mere betydningsfuld importør af særligt kapitalgoder fra Euroland. Dette blev forstærket af en styrket euro. Europa oplevede dermed i 2008 den første regulære recession siden de tidlige 1990 ere. Japans eksport blev hårdt ramt af krisen i de vestlige økonomier og siden hen vækstnedgangen i de øvrige asiatiske økonomier. Japansk økonomi er ikke stærk nok til at modvirke dette, og derfor endte 2008 også med en japansk recession. Kina er stadig den måske hurtigst voksende økonomi, men også her er væksten bremset væsentligt op. Det er dog især lavere investeringer i boliger og heraf afledte effekter på industriproduktionen, der har trukket nedgangen, mens effekten fra udenrigshandlen er mindre betydningsfuld. Omfanget af den kinesiske vækstnedgang har overrasket myndighederne, og de har derfor reageret med store finanspolitiske tiltag samt lempelse af pengepolitikken. Efter allerede at være kommet ned i tempo gennem 2007 fortsatte afdæmpningen i den danske 14 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
økonomi i 2008. Som i USA har boligmarkedskorrektionen været en afgørende drivkraft, og i 2008 forstærkede finanskrisen og svag global økonomi nedturen. Ledigheden faldt i første halvdel af året, men den skarpe globale vækstopbremsning sidst på året fik igen ledigheden til at stige. Finanssektoren havde et hårdt år i Danmark flere lokale banker måtte se sig nødsaget til at lade sig opkøbe, mens andre bukkede under. Obligationer I 2008 steg de danske obligationsrenter i første halvår, mens de faldt igen i andet halvår. Set over hele året faldt de danske obligationsrenter. Danske obligationer gav derfor positive afkast. Stigende priser på råvarer førte i første halvår til stigende inflation. Obligationsmarkedet i Europa kvitterede med højere obligationsrenter, især for korte obligationer. Udviklingen blev forstærket, da Den Europæiske Centralbank, ECB, i juli hævede den ledende rente med 0,25 procentpoint til 4,25 pct. Danmarks Nationalbank fulgte trop og hævede den ledende rente til 4,6 pct. I USA nedsatte den amerikanske centralbank derimod den ledende rente i starten af året, hvorfor især renten på korte obligationer faldt. Inflationsfrygten ramte dog også det amerikanske marked, hvorfor obligationsrenterne i USA steg i løbet af foråret. I andet halvår medførte krisen i det finansielle system betydelige fald i obligationsrenterne. I USA nedsatte den amerikanske centralbank den ledende rente markant, så den ultimo året svingede mellem 0 og 0,25 pct. Samtidig bekendtgjorde centralbanken, at den ville opkøbe obligationer, herunder realkreditobligationer, med henblik på at understøtte boligmarkedet. Det smittede af på statsobligationer, hvorfor den 2-årige statsobligationsrente faldt til tæt på 0,75 pct., og den 10-årige rente til tæt på 2 pct. ECB sænkede den ledende rente til 2,5 pct., og den 10-årige tyske statsobligationsrente faldt til 2,9 pct. Krisen medførte et betydeligt pres på den danske krone i forbindelse med udenlandske investorers salg af danske aktiver. For at undgå, at den danske krone blev væsentligt svækket, hævede Danmarks Nationalbank den ledende rente til 5,5 pct., så forskellen til den ledende rente i Eurozonen blev udvidet til 1,75 procentpoint. Den forholdsvis høje merrente medførte, at beholdningen af udenlandsk valuta ultimo året var bragt tilbage på et for Nationalbanken tilfredsstillende niveau. Tilliden til kronen og valutareserven var derfor genoprettet, og Nationalbanken indsnævrede gradvist forskellen til 1,25 procentpoint ved udgangen af året. For året som helhed faldt den 10-årige danske obligationsrente fra 4,5 pct. til 3,3 pct. Danske realkreditobligationer gav et noget lavere afkast end sammenlignelige statsobligationer. Allerede i marts og juni blev de presset i kurs, men de genvandt begge gange hurtigt det tabte. I oktober kulminerede presset på danske realkreditobligationer, men realkreditobligationerne blev delvis hjulpet af Økonomi- og Erhvervsministeriets hjælpepakke til pensionskasserne, som blev offentliggjort den 31. oktober. Pakkens formål var at styrke solvensen i pensionskasserne, der led under de store aktiekursfald i samme periode. Et aspekt af pakken var, at den fjernede frygten for, at de danske pensionskasser ville blive nødt til at tvangssælge realkreditobligationer. Samlet set gav danske realkreditobligationer i 2008 i gennemsnit 4 procentpoint mindre i afkast end sammenlignelige statsobligationer. Da hele denne krise i vidt omfang har haft sit udspring i kreditmarkeder, har året været særlig slemt for kreditrelaterede obligationer. Virksom- ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 15
hedsobligationer med såvel høj som lav kreditvurdering har haft et historisk dårligt år med meget store spændudvidelser gennem hele året. Dette skyldes ikke mindst, at en række investorer har været tvunget til at sælge ud, hvorved priserne på markedet er blevet presset hårdt. Statsobligationer fra højrentelande blev også ramt, men klarede starten af året bedre end det resterende kreditunivers. Men den sidste del af året var hård for dette marked, da en voksende tvivl om, hvorvidt udviklingslandene virkelig kunne klare sig nogenlunde, mens Vesten oplevede så store problemer, begyndte at brede sig. Aktierne: Den økonomiske krise resulterede i et rædselsår for aktiemarkederne Det globale aktiemarked gav samlet et negativt afkast på 37,75 pct. målt i danske kroner. Året 2008 blev dermed et af de værste år for aktiemarkederne nogensinde og levede således langt fra op til vores moderat positive forventninger. Ingen markeder gik fri af den faldende tendens. Afkastet på amerikanske aktier blev dog med et tab på 34,45 pct. næsten 10 procentpoint Det danske obligationsmarked i 2008 Renteniveau i pct., ultimo 2007 2008 Kort rente (3 mdr.s CIBOR) 4,85 4,91 5-årig rente (5% Stat 2013) 4,27 3,25 10-årig rente (4% Stat 2017) 4,46 3,32 30-årig rente (5% RD 2035) 5,51 5,34 Lang indeksobl. (2,5% RD 2050) 2,52 2,60 Skemaet viser den effektive rente på udvalgte danske obligationer. bedre end tabet på europæiske aktier, der blev på 43,75 pct. Denne forskel skyldes primært, at den amerikanske dollar blev styrket og en række europæiske valutaer svækket i forhold til den danske krone gennem året. Ligeledes medførte en styrkelse af den japanske yen, at tabet på japanske aktier, der målt i lokal valuta var større end tabet i USA og Europa, endte året med et tab på 25,68 pct. Kombinationen af store tab i lokalvaluta og en svækkelse af valutaerne resulterede i, at emerging markets, med et tab på 51,00 pct., klarede sig værre end det globale marked. Det globale obligationsmarked i 2008 Renteniveau i pct. ultimo Afkast i pct. i 2008 2007 2008 lokalvaluta danske kr. Danmark 4,44 3,34 10,74 USA 4,02 2,21 14,26 19,97 Japan 1,51 1,17 3,87 34,40 Tyskland 4,31 2,95 12,36 12,17 Sverige 4,35 2,41 16,21 0,28 England 4,51 3,02 13,60 13,85 Hele verden 17,59 Eurozonen 9,17 Emerging markets 13,25 Erhvervsobl. Inv. grade* 5,94 Erhvervsobl. Spec. grade* 27,74 Renteniveauerne er for 10-årige statsobligationer. Afkastene er beregnet på baggrund af statsobligationsindeks fra JPMorgan med en restløbetid på over 1 år. *) Særlige indeks. 16 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
Valutamarkederne i 2008 Valuta Ændring i % Kurs Euro 0,17 744,36 Norske kr. 18,58 76,47 Pund 24,16 769,90 Svenske kr. 14,19 67,71 US dollars 4,99 535,47 Yen 29,39 5,91 Skemaet viser valutaudviklingen over for danske kroner i 2008 samt kursen ultimo året. Tendensen i markedet var negativ gennem det meste af året, men det var især i starten og slutningen af året, at markedet faldt meget. I starten af året var det især bekymring for problemerne i finanssektoren og en afmatning af forbrugsvæksten i USA, der prægede markedsudviklingen. Derfor var finanssektoren og cykliske forbrugsaktier nogle af de sektorer, der faldt mest i første halvår. Understøttet af den fortsat pæne vækst i emerging markets, steg olie- og råvarepriserne gennem første halvår, og det medførte, at energi- og materialesektorerne var de områder, der klarede sig bedst i årets første halvdel. Igennem tredje kvartal steg bekymringen for den økonomiske vækst, og olie- og råvarepriserne begyndte at falde igen. Samtidig medførte Lehman Brothers konkurs i midten af september en acceleration af den finansielle sektors problemer. En række meget omfattende indgreb fra regeringer og nationalbanker, med det formål at undgå et sammenbrud i den finansielle sektor, forhindrede imidlertid ikke en fortsat stramning af kreditvilkårene. Den markante opbremsning i den økonomiske aktivitet, som blev stadig mere tydelig igen- nem fjerde kvartal, medførte, at markedet faldt markant resten af året. I årets sidste halvdel var det derfor - udover finansaktierne - de vækst- og råvareprisfølsomme aktier inden for materialer, energi, IT, industri og cyklisk forbrug, der faldt. Året som helhed blev derfor præget af, at det var finansaktierne og de mere konjunkturfølsomme aktier, der faldt mest, mens omvendt de mindre konjunkturfølsomme aktier inden for sundhed, stabilt forbrug, forsyning og telekommunikation klarede sig relativt bedst. Efter i foregående år at have klaret sig bedre end de andre økonomier blev 2008 et svært år for emerging markets-økonomierne. I den første halvdel af året så emerging markets ud til at kunne klare sig gennem krisen uden store skrammer, og man talte om afkobling fra USA. Men da krisen for alvor accelererede i efteråret, gik emerging markets ikke ram forbi. Hertil kom Ruslands invasion af Georgien. Det skræmte for alvor investorerne og betød store fald i regionen fra sommeren 2008. Faldende energipriser forstærkede yderligere nedturen for den råvaretunge region. Den negative udvikling i både den globale og den hjemlige økonomi accelererede i 2008, der dermed blev blandt de dårligste aktieår i den danske fondsbørs historie. Nyhedsstrømmen fra selskaberne blev forværret over året, og mod slutningen af året kom der en række nedjusteringer af forventningerne. Værst så det ud for bankerne samt selskaber inden for byggeri og forbrug. Den finansielle ustabilitet har umiddelbart medført, at virksomhedernes efterspørgsel efter investeringsgoder og forbrugernes køb af varige goder er drastisk faldende. De øvrige nordiske markeder gik heller ikke fri af et stort udsalg af aktier. Både det svenske, norske og finske aktiemarked oplevede større fald end det europæiske. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 17
Sektorudviklingen på aktiemarkederne i 2008 Ændring i pct. Energi 34,96 Materialer 47,56 Industri 40,23 Forbrugsgoder 38,75 Konsumentvarer 19,46 Sundhedspleje 17,58 Finans 51,74 Informationsteknologi 41,06 Telekommunikation 29,64 Forsyning 25,86 I alt 37,75 Skemaet viser kursudviklingen i de enkelte aktiesektorer i 2008 gjort op ud fra alle verdens aktier. Kilde: Morgan Stanley. Verdens aktiemarkeder i 2008 Lokalvaluta, % Danske kr., % Danmark 50,28 50,28 England 28,48 45,76 Japan 42,56 25,68 Sverige 38,65 47,36 Tyskland 43,07 43,16 USA 37,57 34,45 Hele verden 37,75 Europa 43,75 Norden 51,20 Fjernøsten ekskl. Japan 50,00 Emerging markets 51,00 Latinamerika 48,99 Østeuropa 67,55 Skemaet viser kursudviklingen på aktiemarkederne i 2008. Kilde: Morgan Stanley og NASDAQ OMX Copenhagen (tidl. Københavns Fondsbørs). 18 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
Forventningerne til investeringsmarkederne i 2009 Verdensøkonomien: 2009 i krisens tegn Den meget kraftige opbremsning af den globale økonomi, som prægede afslutningen af 2008, ventes at fortsætte ind i 2009. Væksten ventes negativ i alle de store vestlige økonomier, mens alene væksten i udviklingslandene bidrager til, at væksten for 2009 som helhed forbliver positiv. 2009 ventes at blive et meget svagt år for den globale økonomi med den laveste vækstrate i mere end 30 år, som følge af den mest alvorlige finansielle krise, verden har set siden depressionen tilbage i 1930 erne. Vi venter dog, at krisen gennem året gradvist aftager i styrke, men usikkerheden er meget stor. Amerikansk økonomi svækkes hurtigt ved indgangen til 2009, og pessimismen blandt virksomheder og forbrugere er stor, hvorfor de reagerer med tilbageholdenhed. Og som en sky over det hele ligger stadig krisen i finanssektoren. Senere på året ventes en stabilisering på baggrund af en historisk lempelig penge- og finanspolitik. Faldende formuer og års overforbrug vil dog betyde, at det følgende opsving forventes at være præget af lavere vækstrater end normalt. Japan rammes hårdt af faldende verdenshandel. Også i Europa forventes krisen at vare ved langt ind i 2009. De europæiske husholdninger var mere tilbageholdende under de foregående års opsving, og det, sammen med den kraftigt faldende inflation, ventes at hjælpe privatforbruget i gang fra en dyb nedtur, trods stærkt stigende ledighed. Kraftige fald i investeringerne forstærkes af effekten af kreditkrisen, der gør finansiering svært tilgængelig. Afdæmpningen ventes også at fortsætte i udviklingslandene, men med stor forskellighed. Kina ventes at klare sig rimeligt gennem krisen, mens Østeuropa med store betalingsbalanceunderskud og flere år med lånefinansieret vækst rammes hårdt af krisen. Svagt boligmarked og økonomisk nedtur forventes også at præge Danmark i 2009. Arbejdsløsheden nåede dog lige inden krisens start et historisk lavpunkt, og det betyder, at der trods store stigninger i arbejdsløsheden, er et stykke vej til de dystre tider, man oplevede i 1980 erne. Obligationer: Store udsving Obligationsrenter i USA og Europa ventes i 2009 at forblive på et forholdsvist lavt niveau, men præget af store udsving. Den amerikanske centralbank ønsker at gøre det billigere for forbrugere og virksomheder at stifte ny gæld. Til dette formål forventes den dels at bibeholde den ledende rente tæt på 0 pct., og dels at opkøbe kreditobligationer, herunder realkreditobligationer med henblik på at understøtte boligmarkedet. Realkreditrenter er da også faldet til det laveste niveau i mange år, hvorimod renten på andre typer kreditter fortsat er forholdsvis høj. Vi forventer derfor, at centralbanken vil iværksætte tiltag for at mindske renten på forskellige former for kreditter. Den nye amerikanske regerings planer om skattelettelser og offentlige investeringer vil føre til et meget stort budgetunderskud i de kommende år. Tiltagene vil blive finansieret ved hjælp af en betydelig udstedelse af statsobligationer. På trods af dette forventer vi, at statsobligationsrenter vil forblive forholdsvist lave. Den amerikanske centralbank ønsker ikke, at stigende statsobligationsrenter smitter af på renten på kreditobligationer. Men usikkerheden og dermed udsvingene i obligationsrenterne vil være betydelig. Den Europæiske Centralbank, ECB, ventes at sænke den ledende rente yderligere. Lav økonomisk aktivitet vil føre til, at inflationen i ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 19
2009 falder til et niveau under den målsætning, som ECB har fastsat. Risikoen for, at inflationen i længere tid forbliver under målsætningen, forventes at få ECB til at sænke den ledende rente i løbet af året. I kombination med forholdsvis lave obligationsrenter i USA vil dette medføre, at obligationsrenter i Eurozonen også ventes at være forholdsvis lave. Danmarks Nationalbank har med succes forsvaret den danske krone ved at øge forskellen mellem den ledende rente i Danmark og Eurozonen. Den forholdsvis høje merrente i Danmark har medført, at beholdningen af udenlandsk valuta er bragt tilbage på et for Nationalbanken tilfredsstillende niveau. Tilliden til kronen og valutareserven er derfor genoprettet, og Nationalbanken vil formentlig løbende i 2009 gradvist indsnævre noget af forskellen til ECBs ledende rente. Vi forventer også, at danske realkreditobligationer vil give et højere afkast end sammenlignelige statsobligationer. Valuta: Tillid til dollaren er altafgørende Valutamarkedet vil blive præget af store udsving. Dollaren ventes i løbet af 2009 at være under pres i forhold til euro, så længe den førte finans- og pengepolitik ikke fører til stabilisering af tilliden til den amerikanske økonomi. Når dette sker, vil dollaren blive styrket. Tilliden til dollaren vil være bestemmende for eksempelvis udviklingen i britiske pund, norske og svenske kroner overfor euro, da en forbedring af amerikansk økonomi er nøglen til en forbedring af den globale økonomi. Efter en betydelig styrkelse over for euroen i 2008 forventer vi, at yen i 2009 vil være forholdsvis stabil over for euro. Forventninger til kreditmarkederne i 2009 Vores overordnede syn på kreditmarkederne er præget af en vis bekymring. Dette skyldes risikoen for en lang og dyb økonomisk nedtur med alvorlige implikationer for virksomhedernes indtjening og kreditværdighed og for statsfinanserne i en række emerging markets-lande. Situationen forværres af, at refinansieringsvilkårene er blevet betydeligt forringet. Men på den anden side synes disse risici at være mere end rigeligt indregnet i de nuværende kreditpræmier, der i historisk perspektiv er attraktive. På den baggrund forventer vi, at kreditobligationer vil give et noget højere afkast end statsobligationer i 2009, men betydelige udsving må påregnes hen over året. Aktier: Stor usikkerhed Udsigterne for det globale aktiemarked i 2009 er meget usikre. At den aktuelle økonomiske situation er præget af en usædvanlig høj grad af usikkerhed, medfører, at det også er meget vanskeligt at forudsige selskabernes fremtidige indtjening. At denne generelt er faldende fremgår tydeligt af selskabernes egne meddelelser, men hvor slemt det bliver er uvist og afhænger i sidste ende af, hvor dybt og langvarigt det økonomiske tilbageslag bliver. Omvendt afspejler de nuværende aktiekurser allerede et meget stort fald i indtjeningen, så hvis udsigterne forbedres, er der basis for pæne kursstigninger. Afgørende for udviklingen bliver, hvornår og i hvor høj grad de omfattende offentlige indgreb i finansmarkederne og økonomierne får de finansielle markeder til at fungere og igen får sat gang i væksten. Udvidelsen af kreditspændene i fjerde kvartal 2008 må forventes at medføre yderligere tab for den finansielle sektor på dens egne investeringsforretninger. Hertil kommer at den finansielle sektor nu må imødese accelererende tab på kunderne som følge af den økonomiske afmatning. Selvom tilførsel af ansvarlig kapital fra det offentlige må forventes at styrke de finansielle selskaber, så vil den økonomiske afmatning 20 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
formentlig medføre en udvanding af de eksisterende aktionærer og dermed begrænse potentialet for kursstigninger inden for finanssektoren. Hvis det, som vi forventer, lykkes Kina at få gang i væksten igen, vil det være positivt for de råvare-relaterede aktier, der har fordel heraf, mens udsigterne for selskaber, der producerer maskiner og udstyr til det amerikanske og europæiske erhvervsliv, er mere dystre. Producenter af forbrugsgoder rammes også af de svage konjunkturer, men forventes at drage fordel af de betydelige finanspolitiske lempelser, der forventes. Ligeledes vil den forventede forøgelse i infrastrukturinvesteringerne gavne en række selskaber, men her kan en længere planlægningsperiode medføre, at der går længere tid, før effekten viser sig. Den japanske finanssektor har ikke i så høj grad haft eksponering mod det amerikanske boligmarked og subprime-lån i særdeleshed og er derfor ikke helt så slemt stillet, som det er tilfældet i Europa og USA. Til gengæld er den japanske økonomi stadig meget afhængig af den globale verdenshandel, som er bremset kraftigt op. Dette forværres af, at yennen er blevet styrket gennem krisen. Vi forventer generelt, at japanske aktier klarer sig på linje med globale aktier, men risikoen for danske investorer er en svækkelse af yennen efter det seneste års stigning. Udviklingslandene rammes meget forskelligt af krisen. I flere lande har den politiske risiko vist sig større end investorerne, efter flere rolige år, er blevet vant til. Eksempler herpå er Rusland og Argentina. Men de fundamentale forhold er stadig generelt robuste i mange lande. Samtidig prisfastsættes emerging markets på en række parametre nu igen billigere end globale aktier. Ved en stabilisering af global økonomi i løbet af året kan emerging markets forventes at klare sig bedre end resten af verden, mens en mere langstrakt krise vil lægge låg på kursstigningerne i regionen. Danske aktier forventes at ligge på linje med europæiske aktier. Den danske boligboble har været blandt de større i Europa, og dele af finanssektoren er også hårdt ramt af krisen. Til gengæld har Danmark et relativt fleksibelt arbejdsmarked, og det gør typisk tilpasninger lettere, hvilket er til fordel for virksomhedernes indtjening på kortere sigt. Lille statsgæld og en solid budgetsituation giver politisk råderum til at stimulere økonomien. Udsagn om forventninger De udsagn om fremtiden, som er indeholdt i denne årsrapport, afspejler ledelsens aktuelle forventninger til fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Den type forventning er i sagens natur forbundet med usikkerhed, og denne usikkerhed er usædvanlig stor for 2009. Og da det ydermere er behæftet med meget stor usikkerhed at give bud på den konkrete udvikling på de mange enkeltmarkeder, vi investerer på, vurderer vi, at det ikke er hensigtsmæssigt at komme med konkrete tal for afkastforventningerne for det kommende år. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 21
Socialt ansvarlig investeringspolitik (SRI) Danske Invest Select har i 2008 indført en SRIpolitik, hvor SRI står for Socially Responsible Investments. Formålet er at sikre, at de penge, Danske Invest Select forvalter for investorerne, ikke placeres i virksomheder, der overtræder internationalt anerkendte retningslinjer for menneskerettigheder, våbenproduktion, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. Langsigtet værdiskabelse i virksomheder forudsætter efter Danske Invest Selects opfattelse ansvarlige investeringer. Derfor er SRI-politikken i overensstemmelse med Danske Invest Selects mål om at forvalte kundernes investeringer, så de opnår de bedst mulige afkast. SRI-politikkens omfang At retningslinjerne efterleves sikres ved en screening af investeringerne. Screeningen er baseret på de internationalt anerkendte retningslinjer i UN Human Rights Norms for Business (2003), UN Global Compact (1999) og OECD Guidelines for Multinational Enterprises (1976). Screeningen inkluderer desuden en række internationale konventioner, der afspejler udviklingen på SRI-området. Eksempelvis screenes producenter af klyngebomber ud af porteføljerne. Danske Invest Select samarbejder med en svensk SRI-konsulentvirksomhed, Ethix SRI Advisors, der varetager screeninger af investeringsporteføljerne. Screeningen omfatter selskaber i MSCI World og MSCI Emerging Markets indeksene samt de større selskaber noteret på de nordiske børser. Hvis et selskab vurderes at overtræde normerne, indledes en dialog med selskabet. Dialogen har som formål at afdække forholdet samt undersøge, om selskabet planlægger at ændre adfærd på området. Afhængigt af dialogen sælges eller fastholdes investeringen. Screeningen omfatter ikke Danske Invest Selects investeringer i afdelinger i andre investeringsforeninger og derivater på indeks. Læs mere om Danske Invest Selects SRI-politik på www.merchantinvest.dk, www.danskeinvestengros.dk, eller www.danskeinvesterhverv.dk 22 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT ÅRSRAPPORT 2008
Risikofaktorer Som investor i investeringsforeningen får investor en løbende pleje af sin opsparing. Det indebærer blandt andet, at foreningen søger at tage højde for de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. Det er disse risikofaktorer, vi ser på her. Risikofaktorerne varierer fra afdeling til afdeling. Nogle risici påvirker især aktieafdelingerne. Andre især obligationsafdelingerne. Og andre igen gælder for begge typer af afdelinger. Der er også risikofaktorer, som investor selv skal tage højde for. Risikoen ved at investere i foreningen kan overordnet knytte sig til fire elementer: investeringsmarkederne vores investeringsbeslutninger driften af foreningen investors eget valg af afdelinger Risici knyttet til investeringsmarkederne Disse risikoelementer er f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndterer vi bedst muligt inden for de givne rammer på de mange forskellige markeder, vi investerer på. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingernes investeringspolitikker, vores interne kontroller, lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen til at anvende afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutninger Enhver investeringsbeslutning i de aktivt styrede afdelinger er baseret på foreningens egne og rådgiveres forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk fremtidsbillede af f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger køber og sælger vi aktier og obligationer. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Vi kan lægge en forkert strategi uanset hvor mange eller hvor gode analyser, vi har adgang til. Ingen kan præcist forudsige, hvordan fremtiden ser ud. Risici knyttet til driften For at undgå fejl i driften af investeringsforeningen er der fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på at udvikle systemerne og gennem fokus på videnledelse stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på budgetter og måske væsentligst for investorernes opsparing hos os: Afkastene følges tæt og der gøres status på resultaterne mindst en gang månedligt. Er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Foreningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT 23