Center for Voldtægtsofre

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Center for Voldtægtsofre www.koldingsygehus.dk

Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8 6000 Kolding Region Syddanmark Tlf.: 7636 2439 Information til kvinder/mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Copyright 2009 Center for Voldtægtsofre, Kolding Sygehus Udgivet af: Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt 2

Indholdsfortegnelse Forord 4 Centerets tilbud 4 Hvad er voldtægt? 5 Politiet 6 Mulige psykiske reaktioner 7 Reaktioner umiddelbart efter hændelsen 8 Reaktioner senere i forløbet 8 Hvordan kommer du videre? 11 Hvor kan du søge hjælp? 13 Råd til din familie og dine venner 14 Hjælp, råd og vejledning 15 Aftaler og henvisninger 16 3

Forord Center for Voldtægtsofre startede den 1. november 2000. Centeret er tilknyttet gynækologisk afdeling på Kolding Sygehus. Vi modtager kvinder og mænd, der imod deres vilje har været tvunget eller forsøgt tvunget til seksuelle handlinger. Centerets tilbud Omsorg og støtte: En sygeplejersken følger dig under hele forløbet i centeret, og er der primært for at støtte dig. Sporsikring: Du vil blive tilbudt en retsmedicinsk undersøgelse, hvis overgrebet har fundet sted inden for den seneste uge. Det er en meget grundig undersøgelse, hvor du vil blive undersøgt for spor fra gerningsmanden. Forebyggelse af graviditet og smitte: Ved den retsmedicinske undersøgelse vil du blive tilbudt prøvetagning for seksuelt overførte sygdomme, såsom klamydia, smitsom leverbetændelse og HIV. Disse prøver vil vise, om du før overgrebet fandt sted har været smittet, men ikke om du er smittet i forbindelse med overgrebet. Derfor bør prøvetagningerne gentages, enten ved egen læge eller ved et opfølgende besøg i centeret. Er der risiko for at du kan være blevet gravid i forbindelse med overgrebet, tilbydes du nødprævention. Du vil i denne forbindelse kunne opleve ubehag i form af kvalme, opkastning, brystspænding og pletblødninger. Du bør være opmærksom på at få lavet en graviditetstest, hvis næste menstruation udebliver. Oplysning og vejledning: Du vil blive tilbudt en samtale med en sygeplejerske, der informerer dig om centerets opfølgende tilbud. Center for Voldtægtsofre tilbyder opfølgende samtaler med en krisepsykolog. Disse samtaler er gratis for dig og foregår på Kolding Sygehus. Bor du længere end 50 km væk, er det muligt at få refunderet kørselsudgifterne efter gældende regler. Hvis du ønsker at modtage dette tilbud, vil du inden for en uge, blive ringet op af psykologen, der aftaler tid med dig til den første samtale. 4

Hvis du ønsker det opfølgende besøg hos egen læge, kan sygeplejersken efter aftale med dig orientere din læge om hvilke prøver, der skal tages, du skal blot selv rette henvendelse til din egen læge, for at få en tid om cirka 14 dage efter besøget hos os. Hvis du ønsker det opfølgende besøg i Center for Voldtægtsofre, vil sygeplejersken sørge for at du får en tid. Hjælp til at politianmelde: Sygeplejersken kan, hvis du ønsker det, hjælpe dig med at rette henvendelse til politiet. Hvis du ikke umiddelbart ønsker at anmelde overgrebet, gemmes bevismaterialet i tre måneder, og du kan derfor vælge at anmelde det inden for den periode, hvis du fortryder. Hvad er voldtægt? Der er tale om voldtægt, hvis man med vold eller trusler om vold tvinges til seksuelt samvær. Voldtægt, forsøg på voldtægt eller seksuelle overgreb betragtes af samfundet som alvorlige forbrydelser. De fleste seksuelle overgreb sker af en gerningsmand, som man kender i forvejen. Enten har man lige mødt vedkommende i byen, på et diskotek eller et andet sted. Vedkommende kan også være én, som man kender rigtig godt, f.eks. en ven eller en ekskæreste. Andre gange kan gerningsmanden være ukendt og overfalde én på åben gade. Mellem offer og gerningsmand er der ofte forskellige opfattelser af, om der er tale om voldtægt. Ikke sjældent føler offeret sig voldtaget eller seksuelt krænket, mens gerningsmanden udtrykker, at forholdet var frivilligt og foregik i enighed. Udtalelserne kommer således til at stå som påstand mod påstand. Voldtægten handler ikke kun om at få tilfredsstillet et seksuelt behov hos gerningsmanden, men også om at få tilfredsstillet et behov for at dominere og for at føle, at her er en situation, hvor han/hun har magt til at gennemføre, det han/hun vil. 5

Politiet Hvis du vælger at anmelde det seksuelle overgreb, voldtægten eller voldtægtsforsøget til politiet, vil de forsøge at opklare sagen og anholde gerningsmanden, så han/hun senere kan straffes for forbrydelsen. Politiet indsamler information/beviser i sagen. For eksempel vil de afhøre vidner, og undersøge gerningsmanden, hvis hans identitet er kendt. Det er muligt, at politiet ønsker at afhøre dig igen. I så fald kontakter de dig. Husk, at en god ven, veninde eller din bistandsadvokat eventuelt kan være med under afhøringen. For at kunne afsløre gerningsmanden, er det nødvendigt, at du undersøges af en læge og at eventuelle spor sikres. Lægeundersøgelse og sikring af spor: For at sikre flest mulige spor fra gerningsmanden, er det vigtigt, at du ikke har været i bad, spist og drukket, samt børstet tænder. Du bør undgå at skifte tøjet, eller gå på toilet. Du vil blive grundigt undersøgt af en læge. De prøver, der vil blive taget fra dig og eventuelt dit tøj, kan være prøver af blod, spyt, sæd, hår og andet organisk materiale, der indeholder DNA fra gerningsmanden. Prøverne kan derfor bruges som bevisførelse mod ham. Bistandsadvokat: Du har ret til at få gratis bistand fra en advokat. Du har måske et ønske om en bestemt advokat. Bed i så fald politiet om at få vedkommende beskikket. Hvis du ikke ønsker en bestemt advokat, kan du få tilbudt én af de advokater, som normalt arbejder med sager som denne. Hvis overgrebet ikke er anmeldt til politiet: Hvis du har fået foretaget en lægeundersøgelse, og der er taget prøver/sporsikring, gemmer vi disse prøver og beskrivelsen af undersøgelsen i tre måneder. Når de tre måneder er gået, vil prøverne blive destrueret. Eventuelt senere politianmeldelse: Hvis du inden for de tre måneder alligevel ønsker at anmelde overgrebet, skal du henvende dig til politiet. Du kan henvende dig til politiet på alle tider af døgnet, men for at du er sikker på at komme til at tale med politifolk, der er vant til at 6

have med disse sager at gøre, er det bedst, at du henvender dig på en hverdag. Politiet vil kontakte Center for Voldtægtsofre, og vi vil så udlevere bevismaterialet, fordi du i forbindelse med lægeundersøgelsen underskrev en erklæring herom. Mulige psykiske reaktioner Alvorlige hændelser som voldtægt eller forsøg på voldtægt kan sætte mange reaktioner i gang hos den person, der rammes. Det er derfor vigtigt, at du ikke er alene og at du har nogle at snakke med, om det der er sket. Man reagerer forskelligt, og der er ingen reaktioner, der er mere rigtige eller mere forkerte end andre. Desuden vil det være forskelligt fra person til person, hvor meget og hvor længe man reagerer. Alligevel viser erfaringer, at der er visse fysiske og psykiske reaktioner, som kan gå igen, ligesom man ofte også ser reaktioner, der påvirker ens sociale liv og aktiviteter. I det følgende vil nogle af disse reaktioner blive beskrevet. Du vil måske kunne genkende nogle af dem, mens andre vil være fremmede for dig. Reaktionerne kan være til stede på samme tid, eller afløse hinanden uden bestemt rækkefølge. 7

Reaktioner umiddelbart efter hændelsen Uvirkelighedsfølelse: Det er ikke ualmindeligt at have en uvirkelighedsfølelse, som om det, der er sket, ikke har noget med én selv at gøre, selvom man inderst inde godt ved, at det har det. Der kan gå tid, før man kan forstå, at det som virkede utænkeligt, virkelig er sket. Tidsfornemmelse: Tidsfornemmelsen kan ændre sig, og tiden kan føles uendeligt lang eller som om, den er gået i stå. Humørsvingninger: Humøret kan være svingende, således man det ene øjeblik kan være ulykkelig og grædende, for i næste øjeblik at være overstadigt pjattende. Du kan ligeledes blive irritabel og vred over småting, og dette på helt uventede tidspunkter. Kaos: Alting virker uoverskueligt. Du kan føle dig ganske omtumlet og have vanskeligt ved at overskue, hvad du skal gøre og hvor du skal søge hjælp. Reaktioner senere i forløbet Genoplevelser: I dagene og ugerne efter overgrebet er det ikke ualmindeligt at hændelsen kører som en indre film, samtidig med at sekvenser, såsom billeder, lugte, lyde og følelser dukker op i ens tanker. Dette kan opstå uprovokeret og helt uden for din kontrol. Dette får overgrebet til at virke både uvirkeligt og smertefuldt nærværende. Kontroltab: Du kan måske føle dig dybt krænket og ydmyget, og føle du ikke kan genkende dig selv. Du kan have en følelse af at have mistet kontrollen over dit eget liv og din omverden. Denne tilstand er midlertidig og forbigående, og kan opleves meget forskelligt fra person til person. Angst: Man kan pludselig være bange for at være alene, sove alene og møde nye mennesker. Man kan frygte et nyt overgreb og være angst for at møde gerningsmanden igen. 8

Vrede: Følelser som vrede mod gerningsmanden eller mod skæbnen er ganske naturlige. Eller vrede mod omgivelserne, familien eller vennerne, som du måske ikke oplever støtter dig rigtigt eller tilstrækkeligt. Du kan måske reagere med irritation og vrede på selv ubetydelige ting. Andre svære følelser: Skam og skyldfølelse kan også forekomme, hvor man spørger sig selv, om man kunne have gjort noget for at forhindre det hændte, for eksempel gjort modstand. Du får muligvis et behov for en forståelse af, hvorfor hændelsen lige netop skulle overgå dig. Du kan føle dig uren på trods af at have taget bad utallige gange. Eller du kan reagere med at være skamfuld eller fuld af selvbebrejdelser. Måske ønsker du ikke eller orker ikke at snakke med andre om hændelsen, men vender det hele indad og går alene med alle tankerne og følelserne. Koncentration og hukommelse: Det er muligt, at du vil have svært ved at koncentrere dig og have svært ved at huske. Søvnproblemer: Du vil måske have svært ved at sove for en periode, og det er heller ikke ualmindeligt at have mareridt, hvor hændelsen eller dele af hændelsen genopleves igen og igen. Kropslige reaktioner: Du kan føle dig urolig og kroppen kan reagere med muskelspændinger, med mave- og/eller hovedpine til følge. Kvalme, opkastninger eller svimmelhed er heller ikke ualmindelige. Seksualitet: Efter et seksuelt overgreb kan der opstå problemer i det seksuelle samliv. Det kan også være, at du ikke oplever de store forandringer. Nogle har i tiden efter overgrebet slet ikke lyst til sex, andre kan have lyst, men vil gerne tage det stille og roligt og gå forsigtigt frem. Du kan få smerter ved samleje, fordi du spænder i underlivsmuskulaturen, måske fordi situationen minder om overgrebet eller fordi du er usikker og bange. 9

Det vigtigste er, at du gør det, du har lyst til, og i dit eget tempo. Hvis du har en partner, kan det være en god idé, at du fortæller om, hvordan du har det. Det kan være vigtigt at fortælle, at det er situationen og ikke partneren, der er grunden til forandringerne. Depression: Af andre reaktioner kan nævnes, at du i efterforløbet kan udvikle kortere eller længerevarende depressive perioder. 10

Hvordan kommer du videre? Efter en voldtægt kan det være svært og uoverskueligt at forestille sig, hvordan man nogensinde skal kunne få det godt igen eller få et ordentligt liv oven på det, som er sket. Her er nogle råd om, hvordan du kan hjælpe dig selv videre, og igen få et liv på trods af den traumatiske hændelse: Tag imod den hjælp og støtte, der tilbydes dig fra venner og familie, når du har brug for det Tal om hændelsen med de mennesker, du er tryg ved Fortæl, hvordan du har det, og hvad du går og tænker på. Bliv ikke bange for dine egne følelsesmæssige og fysiske reaktioner Du reagerer sandsynligvis normalt på en unormal hændelse. Søg professionel hjælp, hvis du har behov Se under afsnittet Hvor kan du søge hjælp? Udtryk tanker og følelser søg information Nogen har glæde af at skrive om hændelsesforløbet ved overfaldet og om deres tanker og følelser som en slags dagbog. Andre kan bedre tegne eller male hændelsen eller måske skrive digte. Atter andre vil hellere læse faglitteratur eller romaner, der handler om emnet. Undgå at isolere dig derhjemme Inviter venner og familie hjem til dig også selvom du ikke synes, du har overskud til at stille op med et traktement. Har du fået samlivsproblemer, er det en god idé at få det talt igennem Ved problemer i det seksuelle samliv, kan det være vigtigt at få talt med din partner, så denne ved, hvordan du har det. Det er også vigtigt at få talt om, at det er dig, der bestemmer, hvad der skal ske i det seksuelle samvær og i hvilket tempo. Din partner kan være meget usikker på, hvordan han/hun skal takle situationen for ikke at gøre dig bange eller ked af det. 11

Genoptag hurtigst muligt de daglige rutiner Forsøg så vidt muligt at genoptage dine daglige gøremål og dit arbejde/studie, så snart du har kræfter til det. Der kan være en vis tryghed i de daglige rutiner, ligesom de kan distrahere dig fra det mylder af tanker, der kan være efter et overgreb. Der kan være mulighed for, at du kan genoptage dit arbejde/studie på deltid med en sygemelding. Tal med din læge om dette. 12

Hvor kan du søge hjælp? Muligheder for hjælp Egen læge Du kan altid kontakte din egen læge. Denne har mulighed for at tilbyde dig samtaler, hvis du ønsker dette. Den praktiserende læge kan henvise dig til en privatpraktiserende psykolog. Privatpraktiserende psykolog Hvis du via egen læge bliver henvist til privat praktiserende psykolog, kan du få tilskud fra sygesikringsordningen, der betaler 60 %. Egenbetalingen bliver ca. 300-350 kr. Du kan få tilskud til 12 samtaler. Denne tilskudsordning gælder for psykologer, tilknyttet sygesikringsordningen. Har du økonomiske problemer med denne betaling, kan du kontakte din sagsbehandler i din hjemkommune, kontanthjælpsafdelingen, for at høre om muligheden for at få støtte til egenbetaling. Er du medlem af sygeforsikringen Danmark, er du berettiget til et tilskud på ca. 100 kroner pr. gang, hvis du har fået bevilget psykologsamtalerne igennem sygesikringsordningen. En anden mulighed er også at du selv tager direkte kontakt til en privat praktiserende psykolog og selv betaler for samtalerne, såfremt du ønsker dette. Herudover kan du søge hjælp ved Landsforeningen Hjælp Voldsofre. Landsforeningen tilbyder juridisk, social og psykologisk bistand. 13

Råd til din familie og dine venner Når et nærtstående familiemedlem eller en god ven/veninde udsættes for et seksuelt overgreb, kan det være svært at vide, hvordan man bedst muligt hjælper og støtter personen. Man kan være usikker på, hvor meget man skal spørge, og hvad man skal spørge om. Ligesom man kan være usikker på, hvad man skal gøre, hvis personen græder eller bliver vred eller opfarende eller slet ikke reagerer. I det følgende har vi nogle forslag til, hvordan du kan hjælpe en person, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være vigtigt at huske på, at hvert enkelt menneske reagerer forskelligt i belastende situationer og har forskellige behov for hjælp og støtte. Fortæl personen, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter. Men fortæl også, at du gerne vil hjælpe. Vær omkring personen Tilbyd at være omkring personen de første dage og nætter efter overgrebet, hvis du har mulighed for det eller find andre der kan. Lyt Personen har brug for at kunne få lov til at fortælle om hændelsen igen og igen. Vedkommende kan have mange forvirrende følelser, der er brug for at få luft for. Det kan være en lettelse at få lov at græde. Stil dig ikke tvivlende over for det, personen fortæller. Det er vigtigt for personen at blive troet på og accepteret. Vær tålmodig Det tager tid at komme over en så alvorlig hændelse. Tilbyd praktisk hjælp Det kan være helt uoverskueligt for personen at udføre selv almindelige gøremål. Hjælp med at prioritere Personen kan være omtumlet og usikker på, hvordan situationen skal tackles. Hjælp personen med at afgøre, hvad der bør gøres nu og hvad, der kan vente til senere. 14

Vær til rådighed i det omfang, du selv har kræfter til Hvis overgrebet ønskes anmeldt til politiet, så forhør dig, om du selv eller en anden skal tage med. Dette kan også gøre sig gældende ved lægebesøg. Brug dit eget netværk Det kan være overvældende og også lidt skræmmende at forsøge at støtte og hjælpe en person, der har været udsat for en traumatisk hændelse som for eksempel et seksuelt overgreb. Hvis det bliver for meget for dig, eller du føler dig magtesløs, så brug dit eget netværk. Her kan du tale om dig selv og hvordan du har det. Hjælp, råd og vejledning www.voldtaegt.dk Landsforeningen Hjælp Voldsofre Tlf.: 7463 2659 www.voldsofre.dk Offerrådgivningen... Tlf.: 7221 7221 www.offerraadgivning.dk Landsorganisation af kvindekrisecentre.. Tlf.: 7020 3082 www.lokk.dk Politi. Tlf.: 114 www.politi.dk Lægevagten i Region Syddanmark.. Tlf.: 7011 0707 Lægevagten har åbent hverdage kl. 16.00-08.00 samt lørdage, søndage og helligdage hele døgnet. Borgere på Fanø skal ringe til: 7516 3222 Din praktiserende læge. 15

Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Telefon: 7636 2000 www.koldingsygehus.dk Aftaler og henvisninger Sygeplejersken ringer til dig: aftalt tid d. Opfølgning efter cirka 14 dage: Til gentagelse af podning/urinprøve for klamydia samt blodprøve for hepatitis B: Center for Voldtægtsofre aftalt tid d. Egen læge aftalt tid d. Blodprøve for HIV: efter 4 uger bestilt tid d. efter 3 måneder bestilt tid d. OBS, hvis blodprøver ønskes taget ved egen læge, husk da selv at ringe til din læge og aftale tid til dette. Andet: Svar på prøver: Sendes til egen læge Sendes til dig selv Begge dele Kontaktsygeplejerske: Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Folder nr. 63 Marts 2009