Aktuelle udfordringer for pengeinstitutterne Indlæg på PWC-seminar i Middelfart den 13. november 2013 v/direktør Jan Kondrup Lokale Pengeinstitutter jk@lopi.dk
Tidens største udfordringer 1. Det økonomiske og finansielle klima udlandet og herhjemme. 2. Likviditeten fremskaffelse, hvor, hvor meget, hvilken form 3. Kapitalen fremskaffelse, hvor, hvor meget, hvilken kapitaltype 4. Vækst i forretningsvolumen hvordan? Lav udlånsefterspørgsel, høj opsparing, Balancekrav mellem udlån og indlån m.v. begrænser muligheder, særligt når konjunkturerne vender 5. Øget bundlinje fordrer stram omkostningsstyring og effektivisering 6. Tilpasninger af forretningsmodellen - balancesammensætning, prissætning, produktområder, valg af underleverandører, geografisk dækning, bestyrelsessammensætning, tilpasninger til digitalisering og selvbetjening, opkøb, søge fusion etc. 7. Håndtering af ny regulering - herunder strengere kapitalkrav, øget compliance, bestyrelseskrav, EU-bankunion m.v.
Dansk privat opsparingsoverskud på ca. 180 mia. kr.
ECB s og Nationalbankens renteudmeldinger den 7. november 2013 ECB s pengepolitiske beslutninger: På mødet i dag traf ECB s styrelsesråd følgende pengepolitiske beslutninger: Renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer nedsættes med 25 basispoint til 0,25 pct. fra og med den operation, der afvikles den 13. november 2013. Renten på den marginale udlånsfacilitet nedsættes med 25 basispoint til 0,75 pct. med virkning fra den 13. november 2013. Renten på indlånsfaciliteten forbliver uændret på 0,00 pct. Nationalbankens rentesatser fastholdes: Udlånsrenten, renten på indskudsbeviser, foliorenten og diskontoen fastholdes. ECB har besluttet at nedsætte renten ved de primære markedsoperationer med 0,25 procentpoint og fastholde renten på indlånsfaciliteten. I den aktuelle likviditetssituation i euroområdet ligger pengemarkedsrenterne marginalt over renten på indlånsfaciliteten, der som nævnt fastholdes uændret. I lyset af at de pengepolitiske modparter bankerne har et stort placeringsbehov i Nationalbanken, er det de pengepolitiske indlånsrenter, der er bestemmende for pengemarkedsrenterne og for kronekursen. På den baggrund fastholder Nationalbanken de pengepolitiske rentesatser. Nationalbankens rentesatser er: Udlånsrente: 0,20 procent Rente på indskudsbeviser: -0,10 procent Foliorente: 0,0 procent Diskonto: 0,0 procent
Likviditeten komfortabel på længere sigt? Nu et stort indlånsoverskud i sektoren FT: Overskud på 162 mia. kr. ekskl. repo, underskud på 63 mia. kr. inkl. repo, ult. juni 2013 ) LOPI et samlet overskud på 41 mia. kr. ult. juni 2013 (ingen repo) En del af det nuværende indlånsoverskud er midlertidig til låns Da pengemængden er ekstraordinær høj Da den private sektor har et historisk højt opsparingsoverskud Da økonomien stort set ikke vokser Øjensynligt strammere likviditetskrav forude LCR (det kortsigtede krav dækkende 30 dage) indfases gradvis fra 2015 (60%) til 2018 (100%), dog for SIFI er fuld indfasning fra 2015 NFSR (krav til stabil funding) fra 2016/17? Ophør af nuværende 152-krav i 201x??
Totalkredit og LOPI har lanceret fælles funding af prioritetslån Kunden får indlån og udlån i pengeinstituttet Udlån på SDO-pantebrev, der løbende kan overdrages til Totalkredit Pengeinstitut vælger om lånet skal overdrages til og fundes af Totalkredit Ved overdragelse til Totalkredit skal udlån overholde krav til ejendomsvurdering og credit scoring af kunden ligge inden for fastsatte rammer for LTV og kundekategori Totalkredit udsteder obligationer på baggrund af udlån på SDOpantebreve i pengeinstitutterne Pengeinstituttet varetager efter overdragelse af lån fortsat serviceringen af kunden 6
Fælles funding af prioritetslån i Totalkredit Udvikles i fællesskab mellem LP og Totalkredit/Nykredit samt de tre fælles edb-centraler Samarbejdet åbent for alle, der bruger Totalkredit Også for ikke-lp medlemmer Samarbejde om rentabel og bæredygtig model til funding gennem Totalkredit Prioritetslån Som supplement til realkreditudlån Et premium-produkt til gode kunder i gode ejendomme Giver umiddelbart mulighed for funding af op til 30-årige lån med belåning op til 60 procent Likviditetsmæssigt en styrke 7
Finanskrisens årsager Rangvid-rapporten En nuanceret og afbalanceret rapport Ikke én skurk, men mange faktorer både internationale og nationale som spillede sammen Krisen kom til os udefra, men nationale omstændigheder bevirkede, at krisen i Danmark blev dyb og langstrakt. Procyklisk finanspolitik For lempelig pengepolitik Et tilsyn, der lod pengeinstitutterne træde på speederen uden der var indsat airbags i bilen En pengeinstitutsektor, hvor risikotagningen var stor og også større end flere steder i udlandet Alt sammen resulterede i prisbobler på boliger, erhvervsejendomme, landbrugsjord og aktier Men - modsat Sydeuropa - ej statsgældskrise i DK 8
Mange glemte kirketårnsprincippet Flere pengeinstitutter opdagede desværre under krisen, at glemte man kirketårnsprincippet, kom det let til at hedde kirkegårdsprincippet i stedet Kirketårnsprincippet betyder ikke, at man kun bør være i en lille landsby, men at man blot bør beskæftige sig med det, der kan forstås, styres og overskues! 9
Nogle få har fortsat kapitaludfordringer, men generelt er sektoren robust (I) Fortsat høje nedskrivninger og stort solvensbehovstillæg Svage, gamle førkrise-lån inden for ejendomme og landbrug spøger stadig Tilsynet har strammet nedskrivningsregler- og praksis og det rammer ekstra hårdt ved stikprøver, der blot ganges op 10%-fradraget for finansielle aktier m.v. er procyklisk 8+modellen er procyklisk (jf. bl.a. 2%-grænsen og øvrige kreditrisici ) Privatkunder underkastes også stramt stikprøvetilsyn
Nogle få har fortsat kapitaludfordringer, men generelt er sektoren robust (II) Tilsynets strammere krav kan ramme standard-institutter særlig hårdt: Da større udlån til erhverv indgår i RVA med 100% (usikret), mens vægtene hos IRB-institutter typisk er under 50% De fleste mindre og mellemstore pengeinstitutter er rent hjemmemarkedsorienterede med relativt mange små-lån. Får ikke tilstrækkelig goodwill for denne spredning Der benyttes en gns.-tilgang pr. tilsynsgruppe 1-4, der ikke altid er retfærdig og velbegrundet Overgangen til 8+modellen betød en stramning hos de fleste. Modellen bør ikke strammes for engagementer under 2% (såkaldte øvrige kreditrisici ) nu hvor økonomien står stille
Gennemsnitlig solvensvægt ultimo 1. halvår 2013 Solvensvægt Gruppe 1 i alt 31% LOPI-medlemmer i alt 75% Gruppe 1: Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank og Sydbank
Antal pengeinstitutter i Danmark eksklusive filialer af udenlandske pengeinstitutter og FS Bank Kilde: Finanstilsynet, Pengeinstitutternes gruppeinddeling ultimo året.
LOPI-medlemsstatus 71 medlemmer 24 banker 37 sparekasser 5 andelskasser 1 bank i Grønland 2 banker og 2 sparekasser på Færøerne Ca. 8.500 ansatte og 600 filialer Knap 25 procent af privatkunderne i Danmark Tilsvarende markedsandel blandt SMV er Stærke lokale platforme, personlig kundekontakt og høj kundetilfredshed 62.500 nye Dankortkunder netto i 2013(->okt.) 14
Solvensfriværdi ultimo 1. halvår 2013 Solvensfriværdi Antal LOPI-medlemmer > 2%-point 66 > 3%-point 59 > 4%-point 54 > 5%-point 51
LOPI - egenkapitalprocenter ultimo 1. halvår 2013 Egenkapitalprocent Antal medlemmer > 4,5% 70 > 7% 68 > 9,5% 65 Egenkapitalprocent 10%-fraktil 10,1% 25%-kvartil 13,7% Median 17,9% 75%-kvartil 22,0% 90%-fraktil 27,3%
LOPI - kapitalstruktur ultimo 1. halvår 2013 Antal medlemmer Beløb (mia. kr.) Egenkapital 71 35,3 Statslig hybrid kernekapital (kan medregnes til ult. 2017) 21 4,1 Anden hybrid kernekapital 16 1,9 Supplerende kapital 29 4,7 Efterstillet kapital i alt 39 10,7 Kendte indfrielser af statslig hybrid kernekapital i 3. kvartal 2013 på 0,4 mia. kr. er indregnet
LOPI - supplerende kapital ultimo 1. halvår 2013 Supplerende kapital til udløb (mia. kr.) Heraf skønnes medregnet til basiskapitalen (mia. kr.) Udløb 2013 0,1 0,0 Udløb 2014 0,7 0,4 Udløb 2015 1,3 0,7 Udløb 2016 0,1 0,1 Udløb 2017 0,1 0,1 Udløb 2018 0,3 0,3 Udløb efter 2018 2,1 2,1 I alt 4,7 3,7
JORDPRISER - HANDLER Observationer fra DLRs interne registreringer af handler i 2009 til 2013 H1 Stabilisering af jordpriserne siden 2011 Men fortsat begrænset antal handler Handler Område 2013 H1 t.kr/ha (antal) 2012 t.kr/ha (antal) 2011 t.kr/ha (antal ) 2010 t.kr/ha (antal) 2009 t.kr/ha (antal) Sjælland og øerne 165 (29) 166 (65) 164 (72) 159 (55) 182 (53) Fyn 149 (10) 148 (16) 151 (25) 149 (12) 175 (47) Syd- og Østjylland 134 (87) 134 (100) 134 (91) 146 (102) 181 (142) Nord- og Vestjylland 140 (44) 142 (113) 142 (103) 160 (95) 198 (162) Total - gennemsnit 141 (170) 145 (294) 146 (291) 154 (264) 187 (404) 19
18 anbefalinger Rangvid-rapporten 3 anbefalinger om det finansielle tilsyn Lemp ikke Fasthold og stram eventuelt reguleringen Større fokus på kundernes evne til at skabe likviditet og ikke kun på værdien af belånbare aktiver 3 konkrete anbefalinger af særlig betydning for pengeinstitutterne Stram tilsynsdiamanten for store engagementer Øgede muligheder for etablering af et kredit-bandit-register Særlige regler for simple og sikre lokale pengeinstitutter, der afgrænser aktiviteter efter kirketårnsprincippet Krav om bestyrelsesuddannelse for nye bestyrelsesmedlemmer 1 anbefaling om indskydergarantifonden Indbetaling til fonden gøres risikobaseret 20
Rangvid-rapporten - om tilsynsdiamanten Udvalget anbefaler, at Finanstilsynet skærper grænserne i tilsynsdiamanten for store engagementer I dag gælder en 125 % grænse for engagementer efter fradrag af sikkerheder > 10 % af basiskapitalen Der kan dog korrigeres for engagementer < 3 mio. kr. og engagementer < 1 mia. kr. til kreditinstitutter Der er flere mulige korrektioner Grænsen på 125 % nedsættes til eks. 100 % Definitionen af et stort engagement nedsættes (ønskes ikke) Supplerende kan der eventuelt lempes på de lovlige korrektionsmuligheder via beregningsmåden: Øge 3 mio. kr. grænsen Visse brancher holdes helt eller delvis uden for beregningen Flere typer sikkerheder skal kunne trækkes fra
En væsentlig pointe Advarsel: Et stort engagement kan nærme sig et almindeligt privatkunde-engagement hos de mindste pengeinstitutter En yderligere begrænsning kan hæmme pengeinstitutter i at drive almindelig bankvirksomhed og kan være til skade for væksten i samfundet Husk årsagen til anbefalingen! Udvalget har konstateret, at især institutternes eksponering mod store engagementer inden for erhvervsejendomssektoren er en væsentlig årsag til, at flere pengeinstitutter er blevet nødlidende. Udvalget bemærker, at det var samme forhold, der gjorde sig gældende under den forrige bankkrise i starten af 1990 erne. Udvalget anbefaler på denne baggrund, at Finanstilsynet skærper grænserne i tilsynsdiamanten for store engagementer. (Rangvid-rapporten s. 39, egen understregning)
Det justerede kapitalgrundlag skal bruges for store engagementer Det justerede kapitalgrundlag er summen af: Kernekapitalen + Supplerende kapital, der udgør op til 1/3 af kernekapitalen Særlig overgangsregel for det justerede kapitalgrundlag Den supplerende kapital kan udgøre op til 100 % af kernekapitalen i 2014 75 % af kernekapitalen i 2015 50 % af kernekapitalen i 2016 Herefter 33 % Artikel 4 stk. 1, nr. 71 og artikel 494
Simple regler til simpel bankdrift - Udvalget anbefaler, at der arbejdes internationalt for et simplere regelsæt for simpel og sikker sparekassevirksomhed i lokalområdet - Herunder afgrænsning af kirketårnsprincippet - Nuværende international finansiel regulering f.eks. CRD IV åbner ikke mulighed for denne differentiering Vi hilser anbefalingen velkommen, som også bør omfatte mindre banker og andelskasser! I praksis måske nok svær at gennemføre Fornuftigt og positivt med øget brug af proportionalitetsprincip, så et lille pengeinstitut i Vestjylland ikke skal underlægges de samme krav, som eksempelvis en stor tysk multinational bank 24
Disposition Kapitalbrøken i relation til CRD IV Indfases frem til 2022 Nye definitioner af kapital Nye bufferkrav Udfasning af gammel kapital Nye krav til minimumskapital Fradrag Kapital Vægtede poster = Egentlig kernekapitalprocent Kernekapitalprocent Solvensprocent Gælder fuldt ud fra 2014 SMV rabat Vægtning af nødlidende engagementer Eksponering mod kreditinstitutter
De nye kapitalkrav Bedre kapital og mere kapital Fra rigidt system til tålmodigt system Overskridelse af kapitalkrav (på nær 8%-kravet) medfører kun sanktioner, men ikke lukning Det samme gælder for søjle II kravet, idet overskridelse her dog medfører hårdere sanktioner (i yderste konsekvens lukning) Konsekvensen af det mere tålmodige system vil blive, at kravet til komfortbuffer mindskes Kapitalkravene indfases frem til 2019 Fra 2014 øget krav til den egentlige kernekapital Fra 2014 vil en del efterstillet kapital ikke kunne medregnes (kapital med rente step-up er udfordret) Fra 2016 indfases nye kapitalbuffere Fra 2018 kan statslig hybrid kapital ikke længere medregnes
Generelle kapitalkrav (Det hårde krav!) ekskl. bufferkrav % af vægtede aktiver 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Total 8% T2; 4% T2; 2,5% T2; 2% T2; 2% T2; 2% T2; 2% T2; 2% T1; 2% Core T1; 2% Total 8% T1; 1,5% Core T1; 4% Total 8% T1; 1,5% T1; 1,5% T1; 1,5% T1; 1,5% T1; 1,5% Core T1; 4,5% Total 8% Core T1; 4,5% Total 8% Core T1; 4,5% Total 8% Core T1; 4,5% Total 8% Core T1; 4,5% I dag 2014 2015 2016 2017 2018 2019 T2 (supplerende kapital) T1 (none core T1) CET1 (core T1) Hertil skal lægges 8+ tillægget
CRD IV -Generelle kapitalkrav inkl. Konjunkturbuffer (de bløde krav!) % af vægtede aktiver 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Total 8% T2; 4% T2; 2,5% T2; 2% T2; 2% T2; 2% T2; 2% T2; 2% T1; 2% Core T1; 2% Total 8% T1; 1,5% Core T1; 4% Total 8% T1; 1,5% T1; 1,5% T1; 1,5% T1; 1,5% T1; 1,5% Core T1; 4,5% Total 9,25% 0,625 0,625 Core T1; 4,5% Total 10,5% +1,25% 1,25% Core T1; 4,5% Total 11,75% +1,875% 1,875% Core T1; 4,5% Total 13% +2,5% 2,5% Core T1; 4,5% I dag 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Konjunkturbuffer (core T1) Bevaringsbuffer (core T1) T2 (supplerende kapital) T1 (none core T1) CET1 (core T1)
Alle bør i 2019 være oppe på 17 procent (ekskl. SIFI) 13,5 procent bør da være egenkapital (givet 2% i søjle II-tillæg) En solvens på minimum 17 procent fordres fremadrettet Den skal næsten alene opfyldes med egenkapital Maksimalt 2 procent supplerende kapital Maksimalt 1,5-3,5 procent hybrid kapital - afhængig af, hvor meget supplerende kapital man har Oven på de 17 procent kommer eventuelle SIFI-tillæg (1-3 procent) Bufferkrav og 8+ tillæg er additive. Man kan ikke bruge kapitalen 2 gange Sanktionerne ved overskridelse af 8+ tillægget er hårdere end ved overskridelse af Søjle I bufferkravene
To nye og væsentlige regler for fradrag i kapitalen Kapitalinstrumenter i den finansielle sektor 1. Fradrag skal fremover som udgangspunkt ske i den egentlige kernekapital I dag fordeles flere fradrag mellem kernekapital og supplerende kapital Disse fradrag flyttes fremadrettet til fradrag i den egentlige kernekapital Dette sker dog via en overgangsordning De væsentligste fradrag, som flyttes er: Fradrag for væsentlige besiddelser i den finansielle sektor (>10%) Fradrag for ikke væsentlige besiddelser i den finansielle sektor (< 10%) Fradrag for væsentlige besiddelser uden for den finansielle sektor (> 15%/60%) Definition af finansiel virksomhed udvides til også at dække pensions- og forsikringsselskaber CRR: Artikel 42-49, 56-60, 66-70
Fradrag i kapitalen - overgangsordning Fradrag fra 50 procent i kernekapital og 50 procent i supplerende flyttes gradvist til fradrag 100 procent i egenkapitalen Egenkapital Kernekapital Supplerende kapital I dag 50 % 50 % 2014 20 % 40 % 40 % 2015 40 % 30 % 30 % 2016 60 % 20 % 20 % 2017 80 % 10 % 10 % 2018 100 % 0 % 0 % CRR: Artikel 472
To nye og væsentlige regler for fradrag i kapitalen (II) Kapitalinstrumenter i den finansielle sektor 2. Størrelsen af fradraget beregnes fra 2014 ud fra den egentlige kernekapital og ikke som i dag af basiskapitalen (ingen overgangsordning!) Betyder at det samlede fradrag stiger fra 1. januar, hvis instituttet har andre kapitalformer end egentlig kernekapital Har derfor stor effekt for banker med væsentlige ansvarlige kapitalelementer Har ingen effekt hvis instituttets kapital alene består af egentlig kernekapital Eksempel Fradrags- Beløb rabat = 10 % Basiskapital 100 10 Egentlig kernekapital 60 6 Finansielle aktier 15 Til fradrag gamle regler 5 Til fradrag nye regler 9 CRR: Artikel 46
To vigtige CRD IV konsekvenser på vægtede poster 1. Der indføres en SMV-rabat 2. Højere vægt til flere problemengagementer
1) Lempelser for SMV er med faktor 0,7619 Stor politisk fokus på SMV er, der spiller en afgørende rolle for skabelse af vækst og beskæftigelse i Europa Kommissionen har derfor vedtaget i hvert fald for en treårig periode - at friholde pengeinstitutterne for et øget kapitalkrav overfor SMV er Kapitalkravsstigningen fra 8 til 10,5 procent udgør en stigning på 31,25 procent. Denne stigning elimineres ved at gange med 0,7619 SMV er afgrænses til virksomheder med omsætning <50 mio. euro (ca. 375 mio. kr.) Lempelsen gælder for engagementer <1,5 mio. euro (ca. 11 mio. kr.) Ej lempelse hvis engagement er misligholdt/nedskrevet
2) Højere vægtning af nødlidende engagementer I dag tildeles engagementer med 90 dage i restance en højere vægt Fra 2014 tildeles også højere vægt til engagementer Hvor instituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser, uden at der gribes til foranstaltninger, så som at realisere en eventuel sikkerhed (OIV-engagementer) Den forøgede vægt på den usikrede eksponering a) 150 pct. hvis nedskrivning < 20 pct. b) 100 pct. hvis nedskrivning > 20 pct. c) 100 pct. Hvis pant i fast ejendom som normalt tillader lav vægt CRR: Artikel 127
Konsekvenser i 2014 Vægtede poster mindskes Mindskes som følge af SMV rabatten (mindst frem til 2017) Bliver større som følge af ny definition af nødlidende engagementer Kapitalgrundlaget mindskes Den egentlige kernekapital mindskes som følge af, at en del af fradraget for finansielle kapitalposter flyttes hertil samt at fradraget generelt forøges En række kapitalelementer udfases eller kan ikke mere medregnes. Kravet til egentlig kernekapital stiger Begrænsning på hvor meget efterstillet kapital, der kan anvendes
Kapitalplaner frem til 2019 Vigtigt at udarbejde kapitalplaner frem til 2019 som bør godkendes og drøftes i bestyrelsen Planer der viser fremskrivning af de tre kapitalprocenter Den egentlige kernekapitalprocent Kernekapitalprocenten Solvensprocenten (Den justerede kapital til store engagementer m.v.) Beregn forventet solvensmæssig friværdi for de tre første kapitalposter under hensyntagen til Forventet konsolidering Udfasning af gammel kapital Ophør af statslig hybrid kapital i 2017 Indfasning af de nye kapitalkrav Indfasning af nye fradragsregler Vær forsigtig med hensyn til indregning af SMV rabat efter 2016 Eventuel overskyende efterstillet kapital
Lov om finansiel virksomhed (FIL) Den finansielle sektors grundlov Mere end 400 paragraffer bare i selve loven Tilhørende bekendtgørelser og vejledninger m.v., herunder kapitalregler, regnskabsregler og de omfattende ledelsesregler
Forståeligt med øget fokus på bestyrelseskompetencerne i DK og udlandet Fordi ledelsessvigt har været årsag til flere bankkrak Fordi bestyrelser især skal være i stand til at sige fra over for en vækstorienteret, og samtidig for risikoivrig direktion Fordi bestyrelsesmedlemmer skal være mere på - og på forkant - og derfor skal have den fornødne indsigt i finansiel virksomhed, hvor regler og regulering bliver mere og mere kompleks og international Fordi den finansielle sektor skal leve op til et særligt samfundsansvar og sikre den finansielle stabilitet ULEMPE: Dygtigt drevne pengeinstitutter må også rette ind og betale!
Oversigt over bestyrelsesudvalg m.v. Revisionsudvalg Aflønningsudvalg Risikoudvalg Nomineringsudvalg Hvilke PI iht. FIL Børsnoteret eller balance over kr. 500 mio. Børsnoteret eller over 1000 ansatte Børsnoteret eller over 1000 ansatte Børsnoteret eller over 1000 ansatte Opgaver Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen, overvåge interne kontroller, lovpligtig revision, m.v. Forberede bestyrelsens beslutninger i forhold til løn. Vurdere pengeinstituttets aflønningsforhold Rådgiver bestyrelsen om risikoprofil, strategi, produkter, aflønning Foreslå kandidater, måltal, vurdere bestyrelsens kompetencer Whistleblower Alle pengeinstitutter Særlig uafhængig kanal til indberetning af lovovertrædelser af finansiel regulering 40
Anbefalinger for god selskabsledelse Alle skal forholde sig til samtlige 47 anbefalinger efter et følg-eller-forklar princip Lige så godt at forklare som at følge! Vigtigt, hvis en anbefaling ikke følges, at forklare hvorfor, og måske hvad man gør i stedet for. Ikke så vigtigt at forklare noget, hvor man følger anbefalingerne Rapportering i forbindelse med årsrapporten for 2013
Tid til strategi og eksekvering? Ledelsen skal beskæftige sig med strategi, eksekvering, aktuel performance og sundhedstilstand (Torben Ballegaard Sørensen, The Value Adding Board it s focus & work ) For tiden guides finanssektoren til at koncentrere sig om de to sidste forhold! Det vil sige oceaner af analyser, beregninger, tal, kontroller og flueben! Hertil kommer, at strammere kapital- og likviditetskrav m.v. hæmmer vækstmulighederne Kriser viser sig aldrig at være ens! Vil de nuværende tiltag skærme mod den næste finanskrise? Vil den finansielle sektor kunne understøtte et nyt opsving? Eller bliver vi vidne til japanske tilstande og øget shadow banking?