Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011

Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger (studentmedhjælper), Mathilde Cecchini (studentmedhjælper) Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2011 ISBN-nummer 978-87-994357-4-6 Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside: http://www.aarhus.dk/csu

Indhold 1 RESUMÉ... 6 2 INDLEDNING... 7 3 DATAMATERIALE... 8 3.1 METODISKE OVERVEJELSER... 8 3.1.1 Repræsentativitet... 8 3.1.1.1 Klienter for hvem der er lavet...8 3.1.1.2 Klienter for hvem der er lavet...9 3.2 BESKRIVELSE AF EFFEKTMÅL... 9 4 LÆSEVEJLEDNING... 10 5 ARBEJDE OG ØKONOMI... 11 6 ALKOHOLMISBRUG... 14 7 STOFMISBRUG... 17 8 PSYKISK HELBRED... 19 9 FYSISK HELBRED... 21 10 FAMILIE OG SOCIALE RELATIONER... 23 11 KRIMINALITET... 25 0BResumé 5

1 Resumé Formålet med denne rapport er at give indsigt i effekterne af alkoholbehandlingen i Alkoholrådgivningen i Silkeborg Kommune i 2009. Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. I 2009 er der udfyldt 103 indskrivningsskemaer samt hhv. 28 og 50 opfølgningsskemaer efter 3 og 6 mdr. Effekterne er således alene beregnet på data for hhv. 28 og 50 klienter, og de fremgår som to grupper (3 mdr. og sgruppe). Arbejde og økonomi er områder, klienterne blot i mindre grad føler sig besværede af. Alligevel ses et fald i klienternes angivelse af besvær med arbejdsmæssige forhold. Der ses desuden et fald i besvær med økonomiske problemer, på trods af at der forekommer et lille fald i den gennemsnitlige indkomst hos klienterne. Der ses meget markante fald i det gennemsnitlige antal dage klienterne har haft et alkoholforbrug samt alkoholoverforbrug. For begge opfølgningsgrupper er antallet af dage på opfølgningstidspunktet reduceret til mellem 1-4 dage indenfor de seneste 30 dage. Det gennemsnitlige antal dage med alkoholproblemer er faldet tilsvarende, og hvor klienterne før angav besvær med alkoholproblemer til at være næsten 3 på skalaen 0-4, er den på opfølgningstidspunktet 1. Det er kun ganske få klienter, som angiver at have et stof/medicinmisbrug. Der ses alligevel ganske små forbedringer på dette område, blandt andet udtrykt i et fald i antallet af dage med problemer med stof/medicinmisbrug. I forhold til klienternes psykiske helbred ses betydelige forbedringer. Således er antallet af dage med psykiske problemer faldet fra 12 til 2,9 dage for sgruppen og for 6 mdr. opfølgningsgruppen fra 13 til 7,3 dage. Klienternes vurdering af besvær med psykiske problemer er tilsvarende faldet, og på opfølgningstidspunktet er besværet angivet til blot 1 på skalaen 0-4. Der er ikke sket så markante forbedringer i forhold til klienternes fysiske helbred, derimod ses en forværring for sgruppen i forhold til antallet af dage med fysiske problemer. Som følge af det angiver denne gruppe at være mere besværet af fysiske problemer på opfølgningstidspunktet, mens der hos sgruppen ikke ses nogen ændring. Familiemæssige og sociale forhold er ikke et område, hvor klienterne angiver at have problemer i større grad. Der ses alligevel små forbedringer på området. I forhold til kriminalitet angiver klienterne alvorligheden af denne meget lav (under 1 på skalaen 0-4). Der er sket en lille forbedring af den i forvejen meget lave score. Resultaterne viser således, at der er sket mange positive forbedringer, og klienternes situation må betegnes som bedre på tidspunktet for opfølgningen end ved indskrivningen. 6 0BResumé

2 Indledning Formålet med denne rapport er at give en indsigt i effekterne af alkoholbehandlingen i Alkoholrådgivningen i Silkeborg Kommune i 2009. Viden om effekten af alkoholbehandlingen kan spille en central rolle i flere henseender. Først og fremmest kan denne viden bruges motiverende i behandlingsøjemed. Klienterne kan få konkret viden om, hvilke forbedringer de kan forvente inden for de forskellige problemområder i løbet af den nærmeste fremtid, samtidig med at man kan forberede dem på at tackle de eventuelle forværringer, der kan opstå under behandlingsforløbet. Desuden kan viden om behandlingseffekten bruges til at vise samarbejdspartnere, chefer, presse mv. at behandlingen har en effekt, samt hvilke problemområder behandlingen har en effekt på. Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. Da det blot er et mindretal af de klienter, der var i behandling i 2009, som fik udfyldt en opfølgnings-asi, skal resultaterne fortolkes og videreformidles med stor forsigtighed. Der er dog, som det vil fremgå, foretaget en repræsentativitetsanalyse, som umiddelbart viser, at de klienter, der er lavet opfølgning på, er rimeligt repræsentative for alle klienter indskrevet i 2009. I analysen er inkluderet opfølgninger efter hhv. 3 og 6 mdr. I afsnit 3.1. vurderes pålideligheden af data. 1BIndledning 7

3 Datamateriale Effektrapporten er baseret på data fra Alkoholrådgivningen i Silkeborg. Data er indsamlet i 2009, i forbindelse med den grundige udredning og dertilhørende opfølgninger, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Løbende foretages ASI-opfølgninger, der skal give et overblik over klienternes problemområder på forskellige tidspunkter i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende klient, så der kan tages hensyn til problemer, som ikke var synlige ved indskrivning, ligesom fokus kan flyttes fra problemer, som viser sig ikke længere at være relevante. Der laves opfølgninger efter 3, 6, 12 og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes der med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Dette for at sikre, at klienterne ikke har brug for yderligere behandling samt for at vurdere evt. behov for efterbehandling. I de statistiske beregninger, der ligger til grund for denne rapport, indgår alene indskrivnings- og opfølgningsdata, for klienter indskrevet i alkoholbehandlingen, og hvor der er lavet enten 3 eller 6 måneders opfølgning. I 2009 er der udfyldt 103 indskrivningsskemaer samt hhv. 28 og 50 opfølgningsskemaer efter 3 og 6 mdr. Effekterne er således alene beregnet på data for hhv. 28 og 50 klienter, og de fremstår som to grupper. I næste afsnit vil vi vurdere, hvad det betyder for resultaternes pålidelighed. 3.1 Metodiske overvejelser Da der ikke er udfyldt opfølgningsskemaer for alle klienter indskrevet i 2009, er der foretaget en repræsentativitetsanalyse. Det er gjort for at vurdere, i hvilket omfang analysen kan generaliseres til at sige noget om alle klienter indskrevet i løbet af året. Hvis det skal være muligt, skal de klienter, der indgår i analysen, være repræsentative i forhold til alle klienter indskrevet i perioden. Analysen er foretaget ved at sammenligne de klienter, der er lavet opfølgning på, med de klienter der blot er lavet indskrivning på. Denne sammenligning er foretaget som en signifikanstest på udvalgte variable bestående af en subjektiv og en objektiv variabel for hvert domæne samt udvalgte baggrundsoplysninger. På den måde kan man sige, at vi tester, hvorvidt de hhv. 28 og 50 klienter, der er lavet opfølgning på, i praksis kan betragtes som en tilfældig stikprøve, eller om der er en systematik over, hvem der blev lavet opfølgninger på (fx de klienter med færrest problemer). 3.1.1 Repræsentativitet Det overordnede billede af analysen viser, at der ikke er forskel på opfølgningsgruppen og populationen i forhold til en lang række områder, herunder fysisk og psykisk helbred, sociale og kriminelle forhold samt problemer i forhold til alkohol og stofmisbrug. Der ses dog signifikante forskelle. Disse bliver gennemgået i det følgende. Opfølgningsgrupperne ( og 6 mdr. opfølgning) består ikke af de samme klienter, og de er således gennemgået hver for sig. 3.1.1.1 Klienter for hvem der er lavet Klienterne i denne gruppe adskiller sig signifikant fra populationen mht. erhvervsuddannelse. Der er således markant færre klienter i denne gruppe, som ingen uddannelse har. Desuden er der langt flere specialarbejdere samt klienter med hhv. kortere og længerevarende videregående uddannelse. 8 2BDatamateriale

Gruppen adskiller sig desuden signifikant fra populationen ved, at langt færre af klienterne har oplevet at blive fysisk mishandlet. 3.1.1.2 Klienter for hvem der er lavet Disse klienter adskiller sig signifikant fra populationen mht. kønsfordelingen, således at andelen af kvindelige klienter er større i denne gruppe end i populationen. Ydermere er andelen af klienter, som er blevet følelsesmæssigt samt seksuelt mishandlet, større i denne gruppe sammenlignet med populationen. Der er ikke et entydigt svar på spørgsmålet om repræsentativitet i forhold til opfølgningsgrupperne og populationen, idet der blot ses signifikante forskelle ved få områder, mens grupperne er ens i forhold til størsteparten af de undersøgte områder. I forhold til de områder, hvor der ses signifikante forskelle, må resultaterne her læses med det in mente. Hvad angår de resterende områder, kan det diskuteres, om resultaterne er umiddelbart overførbare til resten af populationen. Nogle vil hævde, at adskiller den undersøgte gruppe sig blot på få variable, så adskiller gruppen sig i det hele taget, og man vil derfor ikke kunne generalisere nogen resultater. 3.2 Beskrivelse af effektmål Med de effektmål, der er opstillet i denne rapport, ønsker vi at måle effekten af at være i alkoholbehandling. Hvorvidt vi gør det, bliver beskrevet lidt senere i dette afsnit. Indledningsvis vil vi forklare, hvordan vi måler effekten. Det gør vi ved at angive ændringen på et givent spørgsmål. Dette kan fx være ændringen i hvor besværet klienterne føler sig af alkoholproblemer fra indskrivning til opfølgning. Effekten for dette område beregnes derfor ved at trække klienternes grad af besvær ved opfølgningen fra klienternes grad af besvær ved indskrivningen. Hvis en klient vurderer sig som en 3 er på skalaen fra 0 (slet ikke besværet) 4 (meget besværet) for besvær med alkoholproblemer ved indskrivning og som en 1 er ved opfølgningen har klienterne således forbedret sig 2. På denne måde er vi dog ikke sikre på, at vi måler effekten af behandlingen. Da vi ikke kender den kontrafaktiske situation, ved vi ikke, hvad der ville være sket med klienternes problemer, hvis han/hun ikke var kommet i behandling. Vi måler således ændringen, mens klienterne er i behandling, og i denne periode spiller en lang række andre forhold ind (fx motivation, familieforhold, arbejdsforhold og mange andre faktorer). Effektmålet er dog alligevel vigtigt, hvis vi skal tilvejebringe viden om, hvad der virker, og hvordan noget virker. Fx bliver det interessant at se, om eventuelle fremtidige ændringer i tilbudsviften eller målgruppen ændrer effekten af alkoholbehandlingen, idet dette vil give indikationer på hvad og hvordan noget virker. Dertil skal tilføjes, at det må forventes, at behandlingsarbejdet er en meget vigtig faktor bag ændringerne. 2BDatamateriale 9

4 Læsevejledning Inden præsentationen af effekterne kommer her en vejledning til forståelse af de grafiske præsentationer af resultaterne. Figur 1 er et eksempel på et spørgsmål, hvorpå klienterne, i hhv. 3 og sgruppen, har oplevet en gennemsnitlig forbedring. Hele den øverste vandrette søjle viser klienterne i 3 mdr. opfølgningsgruppens samlede gennemsnit på en given variabel ved indskrivningstidspunktet. I dette tilfælde et spørgsmål, hvor klienternes gennemsnitlige besvær på indskrivningstidspunktet var 1,3 (den blå og den grønne søjle lagt sammen). Den blå del af søjlen viser klienternes samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet (her 1,0). Endelig illustrerer den grønne del af søjlen den gennemsnitlige forbedring i forhold til det samlede gennemsnit (fra 1,3 til 1,0 altså 0,3). Figur 2 viser en situation, hvor der er forekommet en gennemsnitlig forværring for den ene gruppe. Denne figur skal læses en smule anderledes. Her angiver den blå del af søjlen det samlede gennemsnit ved indskrivningstidspunktet (her 16,8 dage.). Den røde del viser den gennemsnitlige forværring (her 1,2 dage). Således er det samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet steget til 18 dage (det blå og det røde lagt sammen). 4.1: Gennemsnitlig forbedring 1,0 0,3 1,0 0,4 0 1 2 3 4 4.2: Gennemsnitlig forværring 16,8 1,2 10,3 1,4 0 10 20 30 10 3BLæsevejledning

5 Arbejde og økonomi Rapporten indledes med at se på alkoholbehandlingens effekter på områder som arbejde og økonomi. Vi ved fra målgrupperapporten hvilket ligeledes fremgår af nedenstående diagrammer at arbejde og økonomi, er områder klienterne kun i mindre grad føler sig besværede af. Diagrammet viser, at det gennemsnitlige antal dage klienterne har arbejdet mod betaling de seneste 30 dage forud for indskrivningen er 18 og 10,3 for hhv. 3 og sgruppen. For klienterne i sgruppen er dette antal faldet til 16,8 dage. Klienterne i denne gruppe har dermed i gennemsnit 1,2 dage mindre med betalt arbejde, hvilket er en negativ udvikling. Omvendt er der sket en positiv udvikling for klienterne for hvem der er foretaget, idet antallet af dage klienterne har arbejdet mod betaling, er steget med 1,4 dag i gennemsnit. På opfølgningstidspunktet har klienterne således i gennemsnit 11,7 dage med betalt arbejde. 5.1: Ændring i antal dage med arbejde mod betaling (de seneste 30 dage) 16,8 1,2 10,3 1,4 0 10 20 30 For gruppen af klienter, der har fået foretaget en, var den gennemsnitlige arbejdsindkomst ved indskrivningen på 10.141,60 kr. På tidspunktet for opfølgningen er den gennemsnitlige arbejdsindkomst faldet 402,30 kr. Også mht. gruppen af klienter der er lavet 6 mdr. opfølgning på, er den gennemsnitlige arbejdsindkomst faldet. Således var den gennemsnitlige indkomst på 5.887,50 kr. ved indskrivningen, mens den ved opfølgningen er faldet til 5.524,50 kr. Dette kan undre, når det gennemsnitlige antal dage med betalt arbejde er steget. Generelt er der tale om relativt små indkomstfald, hvilket formentlig skyldes, at der er tale om et samlet gennemsnit for alle de klienter, der er lavet hhv. 3 og på. Nogle er kommet i arbejde, mens andre har mistet deres job. I dette tilfælde er der således en lille overvægt af klienter, som enten arbejder mindre, eller som helt har mistet deres job. 4BArbejde og økonomi 11

5.2: Ændring i arbejdsindkomst (de seneste 30 dage) 9739,3 402,3 5524,5 363,0 0 5000 10000 15000 Der er sket en forbedring ift. klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer. Dette på trods af at klienterne i gruppen, der er lavet på, både har oplevet et fald i det gennemsnitlige antal dage med arbejde mod betaling, samt i den gennemsnitlige indkomst. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med arbejdsmæssige problemer 1,3 på skalaen 0-4. På trods af at klienterne ikke i særlig høj grad føler sig besværede på dette domæne, er der på opfølgningstidspunktet sket en forbedring. Ved opfølgningen er klienternes gennemsnitlige besvær således faldet til 1. Ligeledes er der sket en forbedring ift. gruppen af klienter, der har fået foretaget en. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær 1,4, dette er på opfølgningstidspunktet faldet med 0,4 til 1,0 på skalaen 0-4. Mens ændringerne både mht. antal dage med arbejde mod betaling og i indkomsten er meget beskedne, er der mht. til klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer sket relativt store forbedringer. Forklaringen er formentlig, at klienter der før har haft problemer på deres arbejdsplads fx pga. deres alkoholmisbrug ikke længere er i arbejde eller ikke længere har et alkoholmisbrug, samtidig med at klienter, der har været besværede af arbejdsmæssige problemer, fordi de har været arbejdsløse, er kommet i arbejde. Figur 5.3: Ændring i besvær med arbejdsmæssige problemer 1,0 0,3 1,0 0,4 0 1 2 3 4 Også mht. til besvær med økonomiske problemer er der sket relativt store forbedringer. Ved indskrivningen var det gennemsnitlige besvær med økonomiske problemer 1,5 på skalaen 0-4 for klienter i gruppen, der er foretaget på. På tidspunktet for opfølgningen er dette faldet med 0,6 til 0,9. Stort set det samme gør sig gældende for gruppen af klienter, som har fået 12 4BArbejde og økonomi

foretaget en. Besværet ved indskrivningen var ligeledes 1,5, men er ved opfølgningen faldet til 1,0. Som nævnt er udgangspunktet for de to klientgrupper helt forskellige, hvorfor der ikke må foretages sammenligning grupperne imellem. Således må man ikke ud fra disse resultater konkludere, at der er sket en forværring ved en set ift. resultaterne ved en. Figur 5.4: Ændring i besvær med økonomiske problemer 0,9 0,6 1,0 0,5 0 1 2 3 4 Overordnet set er domænet arbejde og økonomi ikke et område, hvor klienterne oplever at være meget besværede. Alligevel er der sket forbedringer både mht. den økonomiske og den arbejdsmæssige situation, hvilket må siges at være positivt. 4BArbejde og økonomi 13

6 Alkoholmisbrug Alkoholmisbrug er traditionelt det domæne klienterne har størst problemer og mest besvær med. Som det ses i de følgende diagrammer er det et område, hvor der på opfølgningstidspunkterne er sket markante forbedringer. Figur 6.1 viser den gennemsnitlige ændring i antal dage, klienterne har haft et alkoholforbrug de seneste 30 dage, både for gruppen af klienter der er lavet 3 og på. Klienterne i gruppen, der har fået foretaget en, havde ved indskrivningen i gennemsnit 15,8 dage med alkoholforbrug. Dette er faldet med hele 12,9 dage til, på opfølgningstidspunktet, kun at udgøre 2,9 dage. Ligeledes er der sket en markant forbedring i antallet af dage med alkoholforbrug for gruppen af klienter, der er lavet på. Disse havde som udgangspunkt i gennemsnit 16,7 dage med alkoholforbrug, hvilket er faldet til 1,5 dage på opfølgningstidspunktet. Der er således tale om ganske markante forbedringer. Figur 6.1: Ændring i antal dage med alkoholforbrug (de seneste 30 dage) 2,9 12,9 1,5 15,2 0 10 20 30 Det samme gør sig gældende for det gennemsnitlig antal dage de seneste 30 dage, klienterne har haft et alkoholoverforbrug. Ved indskrivningen havde klienterne, i gruppen der er foretaget 3 mdr. opfølgning på, i gennemsnit 13 ud af 30 dage med alkoholoverforbrug. Dette er ved opfølgningen faldet til 1,3 dage. Der er således sket en forbedring på hele 11,7 dage. Klienterne i gruppen for hvem der er lavet, har ligeledes oplevet en forbedring mht. antallet af dage med alkoholoverforbrug. Ved indskrivningen havde denne klientgruppe i gennemsnit 13,4 dage med alkoholforbrug, hvilket på opfølgningstidspunktet er faldet til 1,1 dag. 14 5BAlkoholmisbrug

Figur 6.2: Ændring i antal dage med alkoholoverforbrug (de seneste 30 dage) 1,3 11,7 1,1 12,3 0 10 20 30 Som en naturlig følge af, at klienterne har færre dage både med alkoholforbrug og alkoholoverforbrug, er deres udgifter til alkohol reduceret drastisk. Ved indskrivningen havde klienterne i 3 mdr. opfølgningsgruppen i gennemsnit de seneste 30 dage, brugt 913,80 kr. på alkohol. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med 821,20 kr. til 92,60 kr. Klienterne i gruppen, som har fået foretaget en havde en smule større udgifter til alkohol på indskrivningstidspunktet 1.089,50 kr. Dette er ligeledes faldet drastisk og ligger således, ved opfølgningen, på samme niveau som klienterne i sgruppen 92,70 kr. Figur 6.3: Ændring i udgifter til alkohol (de seneste 30 dage) 92,6 821,2 92,7 996,8 0 500 1000 1500 2000 Også mht. til det gennemsnitlige antal dage med alkoholproblemer er der sket markante forbedringer. Ved indskrivningen oplevede klienterne i sgruppen at have 15,3 ud af 30 dage med alkoholproblemer. Dette var på opfølgningstidspunktet reduceret med 12,2 dage til 3,1 ud af 30 dage. sgruppen, der på tidspunktet for indskrivningen, oplevede at have problemer med alkohol 18 ud af 30 dage, har oplevet en forbedring på hele 16,3 dage, og har således på opfølgningstidspunktet kun alkoholproblemer 1,7 ud af 30 dage. Hos klienterne i gruppen, der er foretaget på, ses relativt større forbedringer, end gruppen der er foretaget på. Dette er forventeligt idet klienterne ved 3. mdr. opfølgningen formentlig stadig har en del dage med alkoholproblemer, både som følge af abstinenser og trang, samt fordi de endnu ikke har opnået den fulde effekt af behandlingen. 5BAlkoholmisbrug 15

Figur 6.4: Ændring i antal dage med alkoholproblemer (de seneste 30 dage) 3,1 12,2 1,7 16,3 0 10 20 30 Som figur 6.5. viser, er alkohol det største problemområde for klienterne i Alkoholrådgivningen i Silkeborg. Ved indskrivningen angav klienterne i sgruppen, at deres besvær med alkoholproblemer var 2,5 på skalaen 0-4. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med 1,5 til 1,0. Klienterne i sgruppen angav ved indskrivningen, at besværet med alkoholproblemer var 2,9 på skalaen 0-4. Dette var ved tidspunktet for opfølgningen faldet til 1,0. Begge klientgrupper har således oplevet, at der er sket en markant forbedring mht. deres alkoholproblemer. Figur 6.5: Ændring i besvær med alkoholproblemer 1,0 1,5 1,0 1,9 0 1 2 3 4 16 5BAlkoholmisbrug

7 Stofmisbrug Følgende diagrammer viser, at der generelt er meget få klienter, der udover problemer med alkohol, har stof-/medicinproblemer. Eksempelvis viser figur 7.1, at klienterne i sgruppen ved indskrivningen i gennemsnit havde 1,1 dage med stof-/medicinproblemer, mens dette kun var 0,2 dage for sgruppen. Ved opfølgningen var antallet af dage faldet til hhv. 0,9 og 0,1 dage. Det er vigtigt at bemærke, at årsagen til at værdierne er så lave er, at figurerne viser gennemsnitsværdier for klienterne i hhv. den ene og den anden klientgruppe, og at det således er ganske få klienter, der faktisk har et stof-/medicinmisbrug. Figur 7.1: Ændring i antal dage med stofproblemer (de seneste 30 dage) 0,9 0,2 0,1 0,1 0 5 10 15 20 25 30 Som en naturlig følge af at det gennemsnitlige antal dage, hvor klienterne har haft et stof-/medicinmisbrug, er reduceret, har klienterne også haft færre udgifter til stoffer/medicin. På indskrivningstidspunktet havde klienterne, der er foretaget på, i gennemsnit brugt 148,90 kr. på stoffer/medicin de seneste 30 dage. Dette var på tidspunktet for opfølgningen reduceret til 37,80 kr. Klientgruppen, der har fået foretaget en havde ved indskrivningen brugt 54 kr. i gennemsnit de seneste 30 dage på medicin/stoffer. Dette var på tidspunktet for opfølgningen reduceret til 2,50 kr. Når forbedringer/forværringer illustreres med gennemsnitsværdier, er det vigtigt at holde sig for øje, at en gennemsnitlig forbedring både kan dække over nogle klienters forbedringer samtidig med at andre klienter har oplevet en forværring. I dette tilfælde kan det betyde, at de fleste klienter slet ikke har brugt penge på medicin-/stoffer de seneste 30 dage før opfølgningen, mens få klienter har brugt mere end de 2,50 kr. Desuden viser netop denne indikator vigtigheden af ikke at sammenligne de to klientgrupper, idet klientgrupperne består af forskellige typer af klienter. Klientgruppen, der er lavet på har både flere dage med medicin-/stofproblemer og bruger betydeligt flere penge på medicin/- stoffer, end klienterne i gruppen, der er lavet på, hvilket indikerer, at der er flere klienter der har stofproblemer i denne gruppe. 6BStofmisbrug 17

Figur 7.2: Ændring i udgifter til stoffer (de seneste 30 dage) 37,8 111,1 2,5 51,5 0 100 200 300 400 500 Nedenstående figur viser, at medicin/stoffer ikke er et område, der i særlig høj grad besværer klienterne. Ved indskrivningen angiver gruppen af klienter, der er foretaget på, at deres gennemsnitlige besvær med medicin/stoffer er 0,3 på skalaen 0-4. Det samme gør sig gældende for gruppen af klienter, der har fået foretaget. Dog er der den forskel, at klienterne i sgruppen på opfølgningstidspunktet angiver at have oplevet en større forbedring (0,2 på skalaen 0-4) end klienterne i sgruppen (0,1). Disse meget lave værdier mht. besvær med medicin/stoffer understreger, at det kun er få klienter der har reelle stof-/medicinproblemer. Figur 7.3: Ændring i besvær med medicin/stoffer 0,20,1 0,1 0,2 0 1 2 3 4 18 6BStofmisbrug

8 Psykisk helbred I forskningslitteraturen om behandling af alkoholmisbrug bliver psykiske problemer typisk nævnt som en af de mest hæmmende faktorer for en succesfuld alkoholbehandling. Derfor er det positivt i denne sammenhæng at se, at klienternes psykiske helbred er forbedret. Det følgende diagram viser, at klienterne i sgruppen, ved indskrivningen havde 12 ud af 30 dage med psykiske problemer. Dette er på tidspunktet for opfølgningen reduceret til 2,9 dage, hvilket er en meget markant forbedring. Klientgruppen, der har fået foretaget en 6 mdr. opfølgning, har derimod ikke oplevet en lige så markant reduktion. Ved indskrivningen havde den gennemsnitlige klient i denne gruppe 13 dage med psykiske problemer. Dette er forbedret med 5,7 dage, således at klienterne på opfølgningstidspunktet oplevede at have 7,3 ud af 30 dage med psykiske problemer. Figur 8.1: Ændring i antal dage med psykiske problemer (de seneste 30 dage) 2,9 9,1 7,3 5,7 0 10 20 30 Ligesom der er sket forbedringer mht. antal dage med psykiske problemer, er klienternes besvær med psykiske problemer forbedret. Klientgruppen der har fået foretaget en, angav ved indskrivningen besværet til at være 1,4 på skalaen 0-4. Dette er på tidspunktet for opfølgningen faldet med 0,5 til 0,9. Klienterne i sgruppen angav ved indskrivningen at deres besvær med psykiske problemer var 2. Dette er ved opfølgningen reduceret til 1 på skalaen 0-4. Figur 8.2: Ændring i besvær med psykiske problemer 0,9 0,5 1,0 1,0 0 1 2 3 4 7BPsykisk helbred 19

Overordnet er der tale om forbedringer, både hvad angår antal dage klienterne har problemer med deres psykiske helbred, samt deres besvær med psykiske problemer. Om disse forbedringer kan tilskrives behandlingen, er som nævnt i indledningen uvist. 20 7BPsykisk helbred

9 Fysisk helbred Figur 9.1 viser klientgruppernes gennemsnitlige antal dage med fysiske problemer. Dette var på tidspunktet for indskrivningen 9,6 og 9,1 ud af 30 dage for de to klientgrupper. For 3 mdr. opfølgningsgruppen var dette faldet med 2 dage til 7,6 dage ved tidspunktet for opfølgningen. Omvendt er der mht. til klientgruppen, der er lavet på, sket en forværring. Antallet af dage klienterne oplever at have fysiske problemer er steget til 11,6 dage. Dette tydeliggør, at der er tale om to forskellige grupper af klienter, hvorfor der nødvendigvis optræder forskelle grupperne imellem inden for de forskellige områder. Man kunne forestille sig, at klienter der har oplevet forbedringer, har haft fysiske problemer forårsaget af deres alkoholmisbrug. Omvendt kunne man også forestille sig, at de klienter, der oplever en forværring, har fysiske problemer som en følge af, at de enten har reduceret deres alkoholmisbrug eller helt er stoppet med at indtage alkohol. Dette kunne fx være følelsen af trang eller abstinenser. Således kan forklaringen på forskellen mellem klientgrupperne her være, at der er flere klienter i sgruppen, der har haft fysiske gener som en følge af alkoholmisbruget, mens der er en overvægt af klienter i sgruppen der har oplevet en forværring af deres fysiske helbred som en følge af reduktionen i deres alkoholforbrug. Figur 9.1: Ændring i antal dage med fysiske problemer (de seneste 30 dage) 7,6 2,0 9,1 2,5 0 10 20 30 Som en naturlig følge af, at klienterne i sgruppen har oplevet en forværring mht. deres fysiske helbred, oplever de også, at deres besvær med fysiske problemer er blevet større. Ved indskrivningen angav klienterne således besværet til at være 1,4 på skalaen 0-4. Dette var ved opfølgningen forværret med 0,1, hvorfor klienternes gennemsnitlige besvær med fysiske problemer ved opfølgningen var 1,5 på skalaen 0-4. Klienterne i gruppen der er lavet på, har derimod oplevet en forbedring ift. deres besvær med fysiske problemer. Ved indskrivningen var den gennemsnitlige klient i denne gruppe besværet 1,17 på skalaen 0-4. Dette var på tidspunktet for opfølgningen reduceret ganske lidt til 1,1. Idet der er tale om en meget lille gennemsnitlig hhv. forbedring og forværring, tyder det på, at det kun er få klienter, der reelt har oplevet enten forbedring eller forværring. 8BFysisk helbred 21

Figur 9.2: Ændring i besvær med fysiske problemer 1,1 0,07 1,4 0,1 0 1 2 3 4 22 8BFysisk helbred

10 Familie og sociale relationer Diagrammet viser det gennemsnitlige antal dage, klienterne har haft konflikter med familien. Klienter i gruppen, der har fået foretaget, havde ved indskrivningen i gennemsnit 4,4 dage med konflikter med familien ud af 30 dage. Dette er forbedret med 3,2 dage, således at klienterne på opfølgningstidspunktet i gennemsnit har oplevet 1,2 dage med konflikter med familien de seneste 30 dage. Klienterne, for hvem der er lavet, havde i gennemsnit konflikter med familien 3,5 ud af 30 dage på indskrivningstidspunktet. Ved opfølgningen er dette faldet til 1,2 dage. Denne udvikling er positiv og kan bruges i det motiverende arbejde, idet klienterne ved at påbegynde alkoholbehandling kan forvente forbedringer ift. familielivet. Figur 10.1: Ændring i antal dage med konflikter med familien (de seneste 30 dage) 1,2 3,2 1,22,3 0 10 20 30 Klienterne har generelt ganske få dage med konflikter med andre personer. Den største forbedring ses hos gruppen af klienter der har fået foretaget. Ved indskrivningen havde klienterne i sgruppen i gennemsnit konflikter med andre 0,3 ud af 30 dage. Ved opfølgningen er der sket en lille forværring, således at klienterne i gennemsnit oplever at have 0,34 ud af 30 dage med konflikter med andre personer. Klienterne, i gruppen der har fået foretaget en, havde ved indskrivningen i gennemsnit 1,8 dage med konflikter med andre. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med 1,5 til alene at udgøre 0,3 ud af 30 dage. Figur 10.2: Ændring i antal dage med konflikter med andre personer (de seneste 30 dage) 0,30,04 0,3 1,5 0 10 20 30 9BFamilie og sociale relationer 23

I tråd med at klienterne oplever at have færre dage med konflikter med familien, er der sket en forbedring ift. deres besvær med familiære problemer. Figur 10.3 viser således, at klienterne i 3 mdr. opfølgningsgruppen, ved indskrivningen i gennemsnit var besværet 1,4 på skalaen 0-4. Dette var ved opfølgningen forbedret med 1, hvorefter klienterne er besværede 0,4 på skalaen 0-4. Gruppen af klienter, der har fået foretaget, var ved indskrivningen besværet 1,2 på skalaen 0-4. Også her er der sket forbedringer, således at klienterne ved opfølgningen i gennemsnit kun var besværede 0,7. Familiemæssige forhold udgør således ikke de største problemer for klienterne i Alkoholrådgivningen i Silkeborg. Figur 10.3: Ændring i besvær med familiære problemer 0,4 1,0 0,7 0,5 0 1 2 3 4 Også mht. til klienternes besvær med problemer i forhold til sociale forhold er der sket forbedringer. Ved indskrivningen angav sgruppen således i gennemsnit at være besværet 0,9 på skalaen 0-4. Dette var på tidspunktet for opfølgningen faldet til 0,3. sgruppen angav på tidspunktet for indskrivningen, at deres gennemsnitlige besvær var 1 på skalaen 0-4. Dette var på tidspunktet for opfølgningen faldet til 0,5. Dvs. at besværet på tidspunktet for opfølgningen er halveret. Selvom ændringen i antallet af dage klienterne i de to klientgrupper angav at have konflikter med personer kun er faldet ganske lidt, er der forekommet relativt store ændringer mht. besværet med problemer i forhold til sociale relationer. Figur 10.4: Ændring i besvær med problemer i forhold til sociale relationer 0,3 0,6 0,5 0,5 0 1 2 3 4 24 9BFamilie og sociale relationer

11 Kriminalitet Effektrapporten afsluttes med at se på alvorligheden af klienternes kriminalitet. Klienterne i gruppen, for hvem der er lavet, angav ved indskrivningen alvorligheden af deres kriminalitet til at være 0,5 på skalaen 0-4. På tidspunktet for opfølgningen var dette forbedret med 0,3, hvorefter alvorligheden af klienternes kriminalitet var 0,2. Alvorligheden af klienternes kriminalitet i sgruppen var ligeledes ved indskrivningen 0,5. Også her er der tale om en forbedring, idet alvorligheden af klienternes kriminalitet ved opfølgningen kun vurderedes til at være 0,1 på skalaen 0-4. Således er der også for dette domæne, for begge klientgrupper, sket en gennemsnitlig forbedring. Figur 11.1: Ændring i alvorlighed af kriminalitet 0,20,3 0,1 0,4 0 1 2 3 4 10BKriminalitet 25

CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.