Case: genreskrivning og responsgivning Det er først i februar. 6. klasse er i gang med et forløb i dansk, hvor de har læst eksempler på eventyr og i lektionerne før disse to i dag begyndte eleverne på at skrive deres egne eventyr. Eleverne skal bruge eventyrroulette som støtte til at skrive eventyrene. Der er SMARTboard i klasselokalet placeret centralt midt på den ene væg. Der er skabe med bøger og ringbind bagerst i lokalet. På væggen mod gangen er der opslagstavle med fagplakater, skema samt samværsregler for klassen. Elevernes borde er grupperet med fire i hver. Men de fleste pladser er tomme. Klassen er opdelt i tre hold, der sidder i hver deres lokale. Der er en gruppe sikre elever, en mellemgruppe og en gruppe med usikre elever. Casen handler kun om mellemgruppen, men den usikre elev (3), som skal observeres er i denne gruppe. Eleven er fagligt nogenlunde sikker, men har koncentrationsproblemer, hvilket gør, at lærerteamet har placeret ham i denne gruppe. Mellemgruppen får ifølge læreren mere struktur på deres aktiviteter end de sikre elever. Kort inde i lektionernes forløb bad læreren eleverne om at sætte sig sammen i responsgrupper. Læreren fortalte hver elev hvem hun ønskede at de sad sammen med. Eleverne blev placeret således at to grupper på tre sad for sig (123 og XWZ). Fire elever sad i to par (AB og CD) mens en pige sad alene (#). Y W ---
Eleverne henter deres mapper i deres dueslag. Mapperne forbliver lukkede og eleverne sidder to og to og småsnakker. Samtalerne drejer sig ikke om faglige emner. Nogle minutter går med denne småsnakken. Læreren: Vi skal fortsætte med at skrive eventyr. Der opstår en pause på et par minutter. Elev D siger til sin sidekammerat: Hvor er jeg nået til? Han skal have tre ønsker. Jeg laver noget lidt a la Ringenes Herre. Der skal være en ugle i mit eventyr, den skal hedde Jonas. Uglen er sandsynligvis et element fra eventyrrouletten. Læreren: Som jeg sagde sidst I skal i gang med at skrive og give hinanden respons. Kan I huske at vi talte om respons sidste gang? Læreren har skrevet respons på SMARTboardet. Elev A: Hvad hvis vi ikke er færdige med vores eventyr? Lærer: Godt spørgsmål. Det gør ikke noget, at I ikke er færdige. Så kan I give respons på det I allerede har fundet ud af, fx at der er en prins der skal noget. Lærer: Kan I huske hvordan I skulle give respons? En pige, #, spørger: Hvad er det I har lavet? Lærer: Nå, ja, du var her ikke sidst. Elev X: Den skal ikke være negativ. Og elev W supplerer: Sig noget positivt. Lærer til elev B: Kan du huske noget af det? Elev B: Ikke sige noget ondt. Lærer: Ja, det er den der (peger på Ikke negativ, som står skrevet på SMARTboardet). Læreren fortsætter: Man kan stille opklarende spørgsmål. Måden man spørger på er vigtig. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår det der. Læreren instruerer: At modtage respons er en rigtig svær opgave. Læreren skriver at modtage respons på SMARTboardet. Besvar de spørgsmål I får. I skal ikke gøre det I får foreslået, men I kan godt. Man skal huske på, at den anden sidder og hjælper. Og huske på at det er jeres historie. Det er jer, der vælger fra og til. Læreren: Som responsgivere skal I være opmærksom på genretrækkene. Kan I huske genretrækkene? Elev D spørges direkte, og siger at han ikke kan huske det. En anden siger: Er det ikke noget med tre? Noget med fantasivæsner. En pige (hvem?) spørges af læreren, og hun svarer: Der var engang. Lærer: Ja, det er formelsprog, kalder man det. En anden siger Oppe på slottet. En dreng spørges, og siger: Dyr kan tale.
Elev B markerer. Hun kan ikke komme i gang. Læreren henleder elevens opmærksomhed på aktantmodellen, som er udfyldt gennem eventyrrouletten og spørger om eleven ikke kan skrive eventyret ud fra det. Læreren har dannet responsgrupper. Men læreren siger til elev #, at hun selv vil give hende respons. # sidder alene og forholder sig afventende. Læreren: I får nu denne her seddel om, hvordan man giver og modtager respons. Læreren uddeler arkene. Elev #: Jeg kan ikke arbejde sammen med [navnet på en anden elev]. Lærer: Det vil jeg ikke høre. Elev #: Men han irriterer mig bare. Lærer: Sådan er det bare. Elev # accepterer. Elev A: Jeg tror det er lidt svært, når de ikke har lavet en historie. Læreren: Hvad sagde jeg så at I kunne? Elev A: At jeg skulle give gode råd. Lærer: Ja. Lærer kommer over til elev # og beder hende finde sin mappe. To elever, C og D, giver hinanden respons. Den ene fortæller om sit eventyr: Den handler om tre sønner og en ond stedmor. Der er nogle penge de gerne vil give til stedmorens eksmand. Den yngste skal gøre tre ting. Jeg kan ikke huske hvad det var. Det er ligesom prøver. Partneren nikker og siger Ok. Pigen til læreren: Hvad skal man når man har fortalt hvad det handler om? Læreren fortæller eleverne, at de skal skrive videre og bruge de dele af responsen, som de synes at de kan bruge til noget. Hvor langt skal det være?, spørger elev D. Læreren svarer ikke. C og D skriver videre. Læreren er ovre hos to elever (A og B), som spørger hvordan de skal afvikle responsen. Læreren foreslår at pigen læser drengens eventyr; Skal hun læse det? spørger drengen, og giver pigen sin mappe. Jeg skriver ikke så pænt. Drengen tegner mens pigen læser. Pigen har efter nogle minutter læst drengens eventyr. Læreren kommer over og spørger hvordan det går. Drengen Hun har læst det. Hun sagde at det var ok.
Lærer: Prøv at forklare hende hvad du har tænkt med din historie. Hvad havde du tænkt at der skulle ske? Drengen forklarer. Pigen siger Ok. De går i stå igen. Læreren giver individuel vejledning til elev #. Hun var fraværende sidste gang og kan ikke komme i gang med skriveriet. Læreren: Du mangler lidt inspiration, som de andre har fået. De aftaler at eleven skal læse et eventyr til og bagefter skal de tale om hvad det handlede om. Da # på egen hånd har læst eventyret, Guldfuglen, kalder hun på læreren igen: Hvad skal jeg nu? Læreren spørger # om hun kan fortælle hvad eventyret handlede om. Elev #: Jeg har lidt svært ved det. Der var tre æbler og tre brødre. Den ældste sov kl. 12, det gjorde den mellemste også. Den mindste sad under et træ og gjorde et eller andet for at han ikke skulle falde i søvn. Jeg kan ikke huske hvad. Læreren finder passagen i teksten. Eleven: Han hørte en guldfugl. Læreren tager over: Ja, og så kom han ud for en masse udfordringer og det endte lykkeligt. Det er det du skal gøre i din historie. B begynder at skrive, men går snart i stå igen. Læreren spørger: Har du slået med terningen? Nej. Lærer: Du skal følge denne her. Læreren finder et kopiark frem i elevens mappe. Læreren og # laver sammen eventyrroulette. Læreren støtter eleven i processen. Fx siger læreren: Målet er at finde ud af hvad det er hovedpersonen skal og så skriver du giver, mål og modtager [peger på papiret]. Elev Z læser sit eventyr op og retter en smule undervejs. Elev X: Den er god. Må jeg se den der du har? Elev Z: Jeg har den ikke Elev X: Må jeg se din roulette. Hvad har du trukket? Du mangler noget om stedmoderen. Elev Z: Den er helt væk. Det handler slet ikke om det her. Elev W: Den er spændende, og det er godt, at de ikke faldt i vandet. Læreren kommer hen til gruppen: Kan I bruge jeres respons til noget? Elev W: jeg har ikke skrevet noget endnu. Læreren: Nej, du skal først i gang. Og så skriver I videre på jeres historie. Elev D fortæller om sit eventyr til læreren: Hovedpersonen er en dreng der har en onkel. Så dør onklen. Lærer: Er han dragetræner? Elev D: Ja.
Lærer: Hvorfor? Elev D: Det var det jeg kom i tanker om. Så har han en stedmor. Hun er ond. Modstanderen er stedmoren. Lærer: Hvilke eventyrtræk har du med? Elev D: Der er en drage, det er eventyr. Lærer: Har du andre træk? Elev: Nej, det tror jeg ikke. Læreren forklarer at der sker et brud, og at hovedpersonen skal gøre noget for at rette op på det. Og oftest slutter det med at det ender lykkeligt. Giveren er ham der giver hovedpersonen en belønning, når han har gjort det der skal til. Læreren går op til den interaktive tavle, beder eleverne kigge op og lægge blyanterne og siger henvendt til klassen: Vi har gennemgået forskellige modeller. Jeg vil gerne have at vi taler om den der hedder kontraktmodellen. Læreren skriver Hjem-ude-hjem på tavlen, tegner kontraktmodellen og fortsætter: Her hjemme har vi det rigtig godt. Så sker der et kontraktbrud. [Elev D], hvad er dit kontraktbrud, hvad er konflikten? Elev D: Trolden? Lærer: Nej. Elev D: Det ved jeg ikke. Lærer: Det er ulykkelig kærlighed. Der sker noget så der opstår ulykkelig kærlighed. Så hovedpersonen må rejse ud for at rette op på det. Hvad kan han gøre? En anden elev: Finde en skat. Lærer: Nej, ikke hvis det er ulykkelig kærlighed. Hvem er modstanderen? Eleven D: Trolden. Læreren anerkender svaret. Lærer: Hovedpersonen rejser ud for at genoprette balancen. En elev: Sådan er eventyr altid. En anden elev: Nej, ikke altid. Ikke den der soldat, der. Lærer: Tinsoldaten? I folkeeventyr der meget ofte denne form. Hvad kunne det være der skabte genoprettelsen her? Elev #: Det kunne være at prinsen
Lærer: Hovedpersonen. Elev #: Ja, at han dræbte trolden. Lærer: Ja. Det skal have den form her, at balancen genoprettes til sidst. Og hovedpersonen får en belønning. Lærer til anden elev: Hvad med dit eventyr? Elev: Det er næsten det samme, det er også ulykkelig kærlighed. Læreren til elev D: Du havde glemt hvad der var konflikten, at det var ulykkelig kærlighed. Læreren: Om et par minutter skal I pakke sammen. Eleverne pakker deres ting sammen og finder deres oprindelige pladser.