Tendenser i national og international borgforskning Ved Museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, 2008. (red. Dorthe Danner Lund) Den internationale borgforskning har fra sin spæde opkomst i 1800-tallet været kendetegnet af særlige interesseområder, som i starten var knyttet til romantiske forestillinger om middelalderen. Særlig i Frankrig har den æstetiske vinkel og hvad der opfattedes som god smag været tydeligt fremherskende hos f.eks. Viollet-le-Duc (1814-1879), der som arkitekt, borgforsker og forfatter fik stor indflydelse på den europæiske borgforskning. Forestillingen om den ideale ridderborg førte til hårdhændede restaureringer, ombygninger og rekonstruktioner af borganlæg over hele Europa. I Danmark kan f.eks. fremhæves ombygningen af Ålholm slot. Borgene er ofte blevet set fra en snæver militærhistorisk synsvinkel, der også i høj grad har afspejlet sig i vurderingen af borgbyggeriets historiske udvikling. Den snævre militære tilgang er dog mere markant i England end i Tyskland og Frankrig. Efterhånden kom der større faglig profil på forskningen, der med tiden er blevet fast forankret i to overordnede forskningstraditioner. Historikerne har på baggrund af de skriftlige kilder primært interesseret sig for borgenes skiftende ejerforhold, medens arkitekter og arkæologer har fokuseret på hovedbygningernes fysiske udformning og de arkæologiske fund.. Borgforskningen har længe været præget af et positivistisk ønske om at presse borgene ind i en stram typologi, som man umiddelbart kan placere i et historisk udviklingsforløb. Denne stive opfattelse af udviklingen fra de tidlige motte-anlæg over tårnborgens keep/donjon til senmiddelalderens regulære firfløjede borganlæg har imidlertid vist sig at være helt utilstrækkelig. Billedet er langt mere kompliceret, men det er først i de senere år, at dette er ved at gå op for forskerne. Der er stadig mange huller i den internationale borgforskning, og mange vigtige områder trænger til at blive belyst. Der har således været en påfaldende mangel på interesse for de historiske sammenhænge, hvilket har resulteret i en manglende forståelse for både de store rigsborge og de mindre privatborge, og deres funktion i samtiden. De stive forskningstraditioner har således medført, at borgenes betydning på sin vis er blevet undervurderet. Som den engelske forsker Charles Coulson har formuleret det: Too often castle-study has generated in a historical vacuum. Instead of examining the structure in the light of the builders career, social position and political aims (2003): Borgenes sociale historie og betydning er også et overset aspekt. Ofte er emnet blevet forfladiget som en slags børneunderholdning om Livet på borgen. Her mangler i høj grad forskning, selv om der i de senere år er kommet mere focus på området. Coulson bemærker: The remains of the dwellings in which banks, walls, and towers were the shell or carapace are found almost everywhere, but the domestic imperative is only beginning to be appreciated.
Der er i høj grad behov for en hermeneutisk tilgang til både de historiske kilder og det arkæologiske materiale. I fremtiden vil det blive af afgørende betydning, at de to stive forskningstraditioner bliver i stand til at forstå og udnytte hinandens resultater. Den positivistiske tro på endelige sandheder bør afløses af hypotetisk-deduktive metoder, baseret på det empiriske materiale. Nyere dansk borgforskning: tendenser og perspektiver Generelt: I Danmark er registreret o. 800 borgruiner og voldsteder. 78 har stadig synlige ruiner. Ved resten er anlæggene skjult under jordoverfladen. 600 ud af de o. 800 er fredede/beskyttede fortidsminder, dvs. o. 200 er uden beskyttelse. I Danmark er 2/3 af landet under dyrkning. Vi er stadig et landbrugsland. Hovedparten af de 200 voldsteder uden fredningsbeskyttelse ligger i det opdyrkede land. De overpløjes hvert år og med moderne landbrugsmaskiner nedpløjes de hurtigt. Hertil skal lægges 65 af de fredede voldsteder, som blev fredet efter gamle principper, hvor det er tilladt at fortsætte dyrkningen som hidtil. Det er en af de store arkæologiske udfordringer i disse år: hvordan får vi sikret de arkæologiske informationer fra de dyrkningstruede borganlæg? 1000-tallet Med indgangen til middelalderen i 1000-tallet bliver Danmark for alvor en del af Europa. En central kongemagt etableres (Trelleborgene). I borgforskningen førte det til den antagelse, at vi også på borgområdet blev europæiserede. Naturligt nok med de tætte slægts- og familieforbindelser til Normandiet, hvor vasalborgene var et vigtigt element i kongens magtudøvelse. Det betød at den tidlige danske borgforskning antog, at vi også i Danmark har haft borganlæg af motte-typen. Museumsinspektør Hans Stiesdal fra Nationalmuseet foretog en række udgravninger i 1960 erne og 1970 erne i motter og i alle tilfælde måtte anlæggene henføres til 1300-tallet. Vi har p.t. ingen erkendte borganlæg fra 1000-tallet (bortset måske fra de store ringborge i århundredets begyndelse og S. Albert på Ærø). Det ser ud til, at man i Danmark endnu på det tidspunkt har været organiseret i et samfundssystem, som var væsentligt forskelligt fra det feudale vesteuropæiske. 1100-tallet Gennem 1100-tallet blev med Valdemarerne etableret en kongemagt, som ved hjælp af rigsborge sikrede landet mod venderfaren. I de senere år har man med moderne arkæologiske metoder genoptaget udforskningen af en del af disse anlæg, som var blevet udgravet i 1. halvdel af 1900-årene, eksempelvis Kalundborg, Vordingborg og Søborg. Et meget væsentligt resultat har været, at hidtil ukendte ældre faser af anlæggene er blevet fundet, og anlæggenes bygningshistorie og betydning i de forskellige historiske perioder har måttet tages op til revision. Ved undersøgelser af enkelte privatborge har det vist sig, at nogle kan dateres tilbage til 1100-tallet, f.eks. Borren og Pedersborg. Deres anlæggelse er formentligt resultat af borgerkrigene efter mordet på Knud Lavard i 1131 og indtil Valdemar d. Store samlede riget og blev enekonge i 1157. Langelands Museums borgkampagne har ført til flere interessante nytolkninger. Den viser hvad en systematisk arkæologisk satsning kan bringe af nye overraskende aspekter. Eks. Guldborg: tilflugtsborg og S. Albert: befæstet gård fra 700-t til o. 1300.
1200 og 1300-tallet Denne periode er kendetegnet ved anlæggelsen af mange nye borganlæg både rigsborge (ekspl. Kalø, Gurre og Bygholm) og privatborge som resultat af borgerkrigene fra ca. 1250 til midten af 1300-tallet. Desuden bliver en lang række ældre anlæg totalt ombygget. I de senere år har arkæologiske undersøgelser kastet lys over en del af disse anlæg. Marsk Stigs borganlæg på Hjelm er et af disse, og her har udgravninger afdækket hele 3 voldsteder, falskmønteri mv. Det er et af de markante eksempler på, at stærke borganlæg kunne været opført i træ. Det samme har været tilfældet med rigsborgen Søby Volde på Ærø. Som en af konklusionerne må man gøre op med myten om en entydig udvikling fra træ- til stenbyggeri. Undersøgelser i voldstederne fra de private borge viser, at en stor del af disse skal dateres til 1330 erne og 1340 erne, men der er nye overraskende dateringer helt op til 1380 erne (Boringholm). Og så er der fundet nye typer af voldsteder. Gl. Forlev: befæstet forrådshus (?) så at sige i baghaven. Grimballe og Hallenslevlund: Det ubefæstede voldsted, der har skullet signalere social status. De private borge demonstrerer med stor tydelighed kronens problemer med den oprørske adel, der til slut i 1396 førte til udstedelsen af et generelt forbud mod at opføre private borge. Dronning Margretes forbud ser faktisk ud til at være blevet respekteret, og dermed betegner perioden på sin vis afslutningen af borgene epoke. Gennem de senere år har der også været undersøgelser udenfor selve hovedborgene for at få inddraget borganlæggenes økonomi-del i en helhedsforståelse. Bebyggelsen på forborgene er meget sjældent belyst i forskningen, og her har eksempelvis udgravningerne i Gurre givet forbavsende resultater af stor betydning for forståelsen af borgenes sociale betydning og hermed sammenhængen med det omgivende samfund. Et nyt fokusområde i borgforskningen er genstandene. Navnlig universitetet har taget fat med specialer og ph.d. afhandlinger på området i et forsøg på at udskille genstandstyper og genstandssammensætninger, som er karakteristiske for borgene. Status indtil videre er (Charlotte Bøje Nielsens ph.d.-afhandling), at det er vanskeligt at finde ledetyper, bl.a. fordi genstandsmaterialet er så uensartet opsamlet i de ældre udgravninger og fordi udgravningerne har været så forskelligt udgravet både med hensyn til metode og med hensyn til omfang. 1400 og 1500-tallet Som resultat af forbuddet mod at opføre borge bliver der i senmiddelalderen primært bygget ubefæstede herregårde. Disse anlæg er imidlertid et arkæologisk svagt opdyrket forskningsområde med enkelte undtagelser som Fjellerup Østergaard. Konklusion Hovedtendensen er et opgør med den traditionelle typologisering og med troen på, at Danmark i den tidlige nordiske middelalder fulgte et europæisk mønster i anlæg og brug af borge. Vi er også midt i et opgør med den hidtidige borgforskning, der primært har haft sit udgangspunkt i historikernes og militærhistorikernes opfattelse af borgenes rolle i det middelalderlige samfund. Resultaterne fra de
arkæologiske undersøgelser kan og skal ikke stå alene, men de skal i højere grad end det er sket hidtil og mere fordomsfrit inddrages på lige fod med udsagnene i de skriftlige og ikonografiske kilder. Ved de kongelige anlæg (rigsborgene) viser det sig ved genåbning af de gamle udgravninger i de centrale dele af borgene, at der på adskillige af borgene har været hidtil upåagtede ældre faser. Deres bygningshistorie og betydning i samtiden er derfor noget anderledes end den traditionelt fremstilles. Ved at inddrage centralborgenes omgivelser i undersøgelserne er det muligt at give en anden og langt mere nuanceret beskrivelse af borgenes bygningshistorie, deres funktioner og årsagerne til, at de blev bygget, placeret netop på det sted osv. Ved de private borge har navnlig de systematiske udgravninger af borganlæg i det sydfynske område vist, at der bag bygningen af vores aristokratiske borge og voldsteder har ligget flere og andre årsager og funktioner end vi hidtil har antaget. 1. Kongemagten ser ikke ud til i nævneværdigt omfang i 1000- og 1. halvdel af 1100-tallet at have benyttet vasalborge for at sikre den indre stabilitet. Det sker først fra og med valdemarerne i 2. halvdel af 1100-tallet og fortsætter med lensborgene op i 1300-tallet. 2. Nogle blandt aristokratiet har til gengæld i borgerkrigsperioden i begyndelsen af 1100-årene befæstet deres gårde med det formål at beskytte sig selv. Ikke som led i kongens konsolidering af sin magt, men for egen sikkerheds skyld. 3. Der har i de områder, som var særligt udsatte for venderangreb været tilflugtsborge (Guldborg m.fl.). 4. Nogle borge er små anlæg for at beskytte landbrugsproduktionen (Gl. Forlev m.fl.). 5. Der er nu også eksempler på borge, hvor placeringen er spektakulær men forsvarselementerne fraværende (Grimballe, Hallenslev), og hvor betydningen af at markere sin sociale status er en nærliggende tolkning. En stor udfordring for den arkæologiske borgforskning vil i Danmark i de kommende år blive at sikre informationerne fra de dyrkningstruede borganlæg, enten ved en effektiv fredning eller ved en arkæologisk udgravning (Boeslum, som blev udgravet 2001 og 2003, er et fint eksempel på hvor megen ny viden, det stadig er muligt at opsamle fra de overpløjede voldsteder. Ikke blot små fragmenter, men helheder. Kun ganske få voldsteder har hidtil været totalundersøgt). Dernæst bør man snarest muligt få skabt økonomisk mulighed for en forskningsmæssig bearbejdning af resultaterne af de efterhånden mange nød- og forskningsudgravninger, som er udført siden 1960 erne. I perioden 1990 2005 drejer det sig if. AUD om mindst 164. Det er en forskningsopgave af en størrelsesorden, der svarer til en ph.d. Mange af forskningsgravningerne er publiceret, men de mange mindre nødudgravninger er ikke og sammenlagt vil de indeholde vigtig ny viden. Sideløbende med disse analyser og sammenfatninger af tidligere gennemførte undersøgelser, er det imidlertid vigtigt, at forskningsprojekter med større perspektiver ikke bliver ladt i stikken. De store banebrydende resultater bliver først og fremmest nået gennem en systematisk forskningsindsats, der ikke hviler på tilfældighedernes opdagelser.