PRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038

Transkript

1 UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard

2 UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museum Nordsjællands undersøgelse på Overdrevsvej 24 ved Ramløse (MNS 50019) fik 11/ besøg af Lars Henrik Jensen, som er tækkemand bosiddende Præstevej 60 (kaldet Drøeshøj) i Huseby. Han fortalte, at han 2005 ved afrømning til en parkeringsplads syd for gården havde fundet nogle sorte stolpehuller liggende i halvcirkelform. Han havde lagt stabilgrus på bagefter. Stolpehullerne måtte således stadig kunne forventes at være bevaret. Lars Henrik Jensen havde selv en rendegraver og tilbød nu at skrabe noget af stabilgruset af for undertegnede, så jeg kunne få syn for sagn. Det blev aftalt at undersøgelsen skulle foretages den følgende fredag. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted 14. marts Daglig leder var mus. insp. Tim Grønnegaard. Lars Henrik Jensen førte selv rendegraveren. Der blev afrømmet det hjørne af parkeringspladsen, hvor Lars Henrik Jensen kunne huske at have set anlægsspor. Anlægssporene, der viste sig at være kogestensgruber og ikke stolpehuller, lå ganske som beskrevet i halvcirkelform. Den påviste række af anlæg blev fulgt så langt som træer og parkerede biler tillod, dvs. fortidsmindet blev ikke afgrænset, men hovedformålet med undersøgelsen var også at påvise anlæggenes art og grundstruktur samt, om muligt, datering. Felt og anlæg blev opmålt med GPS. Det lykkedes kun med stort besvær og omveje, eftersom store træer hindrede modtagelsen af signal. For en sikkerheds skyld blev feltet endvidere opmålt manuelt 1:100. Anlæggene blev A-nummereret. Ingen anlæg blev snittet, eftersom de ikke var truet af ødelæggelse. Der blev udtaget trækulsprøver fra to af anlæggene til C14-datering uden at grave ned i anlæggene, idet trækullet kunne udtages fra fladen. Ud over trækulsprøverne blev der ikke hjemtaget fund fra undersøgelsen. Undersøgelse og anlæg blev fotodokumenteret med digitalfotos.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Kogestensgruber (A1-8) Der blev afdækket i alt 8 kogestensgruber, hvoraf de 7 (A2-8) lå systematisk på række (se plantegning fig. 2). Gruberne A2-8 er cm lange og af form let aflange med ansats til badekarform. Kogestensgruben A1 lå uden for rækken og havde også en anden form og størrelse end de andre: den var rund og kun 45 cm i diameter. Kogegruberækken havde klar halvcirkelform med 1,6-2,1 m mellem gruberne (fig. 3-4). Mod vest fortsatte gruberækken op ad den stejle bakkeskråning, som ud fra en terrænmæssig betragtning virkede ulogisk man har åbenbart ved anlæggelsen prioriteret formen af gruberækken frem for praktiske terrænmæssige hensyn. Gruberækken kunne ikke følges længere mod vest, fordi skråningen tidligere var afgravet på dette sted. Mod øst fortsatte gruberækken ind i det levende hegn, hvor det ikke var muligt at grave. Gruben A2 havde dog en anden retning end de øvrige og antydede at gruberækken frem for en egentlig cirkelform også eventuelt kunne have en guirlandelignende form (se tolkningsforslag fig. 2). Alle anlæggene var regulære kogestensgruber med trækul og håndstore ildskørnede sten. Dybden af dem kunne ikke afgøres, da ingen af dem blev snittet. Relation til øvrige fortidsminder i området Som det fremgår af fig. 15 ligger lokaliteten i et meget interessant kulturlandskab. Kogestensgruberne ligger for foden af et meget markant knejsende bakkedrag, hvor der ved herredsberejsningen i 1886 er registreret tre gravhøje, blandt disse Drøeshøi og Tornebjerg. I den ene er der fundet et lerkar med brændte knogler, i den anden er der fundet en dynge middelstore sten med brændte knogler imellem (antagelig yngre bronzealder). I vådmarken mod øst er fundet en edsring af guld fra yngre bronzealder per. V. På marken mod øst har Gilleleje Museum undersøgt tre koncentrationer af stolpehuller, der formentlig er dele af huse med fund fra yngre bronzealder og førromersk jernalder. Mod nord er fundet en samling af kogestensgruber og stolpehuller. Mod syd er fundet en jordfæstegrav fra yngre romersk jernalder samt detektorfund af fibulaer fra vikingetid.

4 KONKLUSION På undersøgelsen blev afdækket 8 kogestensgruber for foden af det markante bakkedrag Drøeshøj, hvor der er registreret tre gravhøje, formentlig fra yngre bronzealder. Kogestensgruberne ligger systematisk i halvcirkelform eller muligvis guirlandeform ud fra bakkefoden og skal antagelig ses i relation til gravhøjene på bakketoppen. Anlæggene er ikke dateret, men skal snarest henføres til yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder og er dermed formentlig samtidige med bopladssporene og guldofferfundet i nærheden. Museum Nordsjælland vil ansøge Kulturstyrelsen om midler til kulstof 14-dateringer af to af anlæggene, så relationen til de øvrige fortidsminder i området kan blive klarlagt. Anlæggene blev dækket med stabilgrus efter registrering og henligger således fremover som jordfast fortidsminde. Gilleleje 24. april 2014 Tim Grønnegaard arkæolog, cand. phil. Museum Nordsjælland

5 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er angivet med rødt. Fig. 1

6 PRÆSTEVEJ 60 PLANTEGNING Plantegning. Kogestensgruber er angivet med sortbrunt og anlægsnummer. Fig. 2 Forslag til mulige tolkninger af kogestensgruberækkens fortsatte forløb.

7 FOTOS Oversigt felt fra Ø. Fig. 3 Herunder: Oversigt felt fra V. Fig. 4

8 PRÆSTEVEJ 60 FOTOS Afgravning med maskine, set fra syd. Fig. 5 A1-3 Fig. 6-8 A4-6 Fig A7-8 Fig

9 FORTIDSMINDER Drøeshøj set fra N. Fig. 14 Fortidsminder Sb. 2: Drøshøi, overpløjet gravhøj. Sb. 3: Tornebjerg, gravhøj. Heri er fundet et lerkar med brændte knogler. Sb. 4: En sløjfet gravhøj. Heri er fundet en dynge middelstore sten, imellem disse brændte knogler. Sb. 5: Fund af lerkar med brændte knogler samt fund af glasmosaikperler. Sb. 56: Edsring af guld, yngre bronzealder, per. V. Sb. 58 Tre adskilte koncentrationer af stolpehuller (formentlig hustomter) med fund fra yngre bronzealder og førromersk jernalder). Sb. 59: Samling af kogestensgruber og stolpehuller. Sb. 62: Jordfæstegrav fra yngre romersk jernalder med 3-4 lerkar og perle af glasflus. Sb. 64: Detektorfund fra vikingetid: skålformet fibula, to fragmenter af trefliget spænde, cirkulær skivefibula. Fig. 15