Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr. 799/2009 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser og konklusion 5. Oversigtsplan 6. Fotoliste 1. Resumé. Forud for opførelsen af en tilbygning til den eksisterende graverbygning langs kirkegårdens vestmur blev stedet undersøgt arkæologisk. Sideløbende med maskinafgravningen blev jorden undersøgt med metaldetektor. Der blev ikke fundet hverken anlæg eller genstande af kulturhistorisk interesse. Kirkegårdsmuren er stilmæssigt dateret til o og det kan ikke afgøres, om den følger et ældre forløb eller ej.

2 2. Baggrund Den eksisterende kombinerede kapel-, værksteds- og toiletbygning i kirkegårdens nordvest hjørne blev i 2009 udbygget mod syd med 40 m2 til bl.a. graverfaciliteter. I den forbindelse foretoges afgravningen til bygningen d. 20. oktober under medvirken af undertegnede. Efterfølgende blev murstykket, hvor den nye tilbygning skulle opføres, revet ned. Der er tidligere fundet en større møntskat på kirkens parkeringsplads nord for kirkegården (sb.nr. -2). Ved fundet var skatten forstyrret og mønterne derfor spredt over et større område. Desuden er der udgravet bebyggelsesspor fra jernalder og ældre middelalder på marken vest for kirkegården. Begge disse oplysninger fra Køge Museum gav anledning til at være ekstra opmærksom på både genstandsfund og spor i undergrunden efter stolpehuller, grøfter o.lign. Topografien på stedet er som almindeligvis på kirkegårde, at den nuværende jordoverflade er ½ meter højere end terrænet lige udenfor kirkegårdsmuren. Muren er ikke dateret. Den er opbygget af normalsten og typemæssigt kan den være fra o Men dette er langt fra sikkert. Danmarks Kirker s eneste oplysning om ældre kirkegårdsafgræsning er, at der i 1617 købtes tre læs grå kampesten til kirkegårdsmuren. 3. Forløb og metode Entreprenør Claus Snedker fra Viby førte minigraveren. Metaldetektorfører Knud Laursen deltog som frivillig og leverede en stor arbejdsindsats under hele forløbet. Medlem af kirkegårdsudvalget Jørgen Wiid, arkitekt Keld Wohlert og graver ved Jersie Kirke besøgte udgravningen (kirkens egen graver havde ferie). Ligesom naboen med jord på den anden side af kirkegårdsmuren velvilligt deltog i snakken om lokalområdets, kirkegårdens og kirkens historiske udvikling. Det undersøgte areal var ca. 3 x 9 meter i hjørnet mellem eksisterende bygning og kirkegårdsmuren. P.g.a. en kommunikationsbrist var stedet, da gravearbejdet skulle starte, tæt bevokset. De første 2 timer gik derfor med, at gravemaskine føreren fældede mens detektormand og arkæolog slæbte træer og buske ud på kirkens P-plads, hvor det blev afhentet af en lastbil. Herefter gik selve undersøgelsen i gang. Stød og rødder blev gravet op og undersøgt med metaldetektor. Muldjorden blev afgravet i cm lag, som hver blev gennemgået med detektor. I midten af feltet blev gravet en Ø-V orienteret søgegrøft blev gravet ned til 140 cm under nuværende overflade (kirkegårdssti). I denne dybde var uberørt undergrund stadig ikke nået. Men det vurderedes, at der ikke var værdifulde oplysninger at hente ved at grave videre nedad, idet selve gravene på eksisterende kirkegården almindeligvis ikke undersøges arkæologisk. Feltets sydligste 4 meter blev afgravet til 60 cm dybde og de nordligste 4 meter blev undersøgt til 30 cm dybde. D. 11. oktober var kirkegårdsmuren revet ned og murprofil og den synlige del af fundamentet blev besigtiget. 4. Iagttagelser og konklusioner Der var ingen interessante kulturlag på stedet. Lagdelingen, som er skitseret i figuren herunder er almindelig for kirkegårdsjord, hvor man gennem tiden ved tilkastning af grave har kastet det mest 2

3 lerede fyld nederst og det mest humøse fyld øverste. Der blev kun set en enkelt knoglestump. Om dette skyldes dårlige bevaringsforhold for knogler på stedet eller der har været ringe begravelsesintensitet lige dér kan ikke afgøres, idet området ikke har været anvendt til begravelser i mands minde. Der er tydeligvis sket en opfyldning for at udjævne kirkegårdens overflade. Herved er den markante forskel på terrænhøjden indenfor kirkegårdsmuren og terrænet udenfor opstået. Også dette er helt almindeligt. Som regel kan disse opfyldninger/udjævninger af kirkegårde ikke dateres og de kan være foregået over længere tid. I Kirke Skensveds tilfælde viser stratigrafien, at opfyldningen på indersiden af kirkegårdsmuren er sket efter murens opførelse. Idet kirkegårdsjorden ligger op til muren og der ikke er nogen nedgravningsgrøft til denne. 30 cm 30 cm Kirkegårdens jordoverflade Brun, humøs, løs muld hertil er gravet i nordlige del af feltet Kompakt, blandet brun muld og ler hertil er gravet i sydlige del af feltet 40 cm 40 cm? Kompakt ler iblandet muld. Med kalknister hertil er gravet i grøften Ler iblandet en smule brun muld (iagttaget ned til 140 cm under overflade) Kirkegårdsmuren er opbygget med et asymmetrisk tværsnit. På ydersiden er den 2 meter høj over terrænoverfladen. Den nederste ½ meter består af flækkede marksten. Om dette er af hensyn til udseendet eller for at spare på teglstenene kan ikke afgøres, idet den øvrige mur på de mere synlige sider ikke er undersøgt. På indersiden er muren 1½ meter høj over terræn og den er bygget af tegl ned til 80 cm under nuværende terrænoverflade på kirkegården. Først herunder er fundamentet af (hele) marksten. Muren er opmuret med cementmørtel, hvilket sammen med de flækkede marksten støtter den typemæssige datering til o Der blev ikke fundet spor efter en ældre mur eller dige. Fundamentet til den nuværende mur er temmelig kraftigt og det kan være genanvendt fra en bredere, middelalderlig mur. Men det kan ikke udelukkes, at kirkegården tidligere har haft en anden udstrækning end den nuværende. 3

4 Trods ihærdigt arbejde med metaldetektoren blev der ikke fundet genstande af antikvarisk værdi. To nyere tids mønter, søm, kapsler og dele af et jernbeslag blev efterladt til graveren og kan kasseres. 4

5 5. Oversigtsplan Undersøgelsesområde 5

6 6. Fotoliste 1 Undersøgelses området set mod vest 6 2 Metaldetektorfører Knud Laursen Kirken set mod sydøst Genstande fundet med metaldetektoren 6

7 nov blev kirkegårdsmuren revet ned 14 7